Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Afgørelse af klage – »Wellness« er en sundhedsanprisning

Resumé

Fødevareregion Syd påbød en virksomhed at ændre deres markedsføring vedrørende et te-produkt, idet de brugte den uspecifikke sundhedsanprisning »wellness«, som ikke var ledsaget af en specifik anprisning. Virksomheden mente, at »wellness« ikke var en sundhedsanprisning.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager stadfæstede fødevareregionens afgørelse, idet sundhedsanprisninger også omfatter psykologiske funktioner. Da anprisningen ikke var ledsaget af en specifik sundhedsanprisning, overholdt virksomheden ikke de gældende regler.

NN
Den 14. december 2009
Sagsnr.: 897/16983/567
Ref.: KBAN
Tlf.: 33 95 14 06

Påbud om ophør med at anvende »wellness« som anprisning fastholdes

I har i brev af 17. juli 2009 klaget over påbud af 7. juli 2009 fra Fødevareregion Syd om ændret markedsføring i forbindelse med anprisningen »wellness«.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen og fastholder afgørelsen.

I skal derfor følge fødevareregionens afgørelse.

Sammendrag

Ordet »wellness« er en generel sundhedsanprisning, der skal ledsages af en specifik sundhedsanprisning efter anprisningsforordningens art. 10, stk. 3. I havde ikke nogen specifik anprisning på jeres produkt, hvorfor I ikke overholdt de gældende regler. Påbuddet er derfor berettiget.

Partshøring og klagevejledning var ikke mangelfuld, og standardskrivelser var i dette tilfælde i orden.

I kan læse mere om afgørelsen nedenfor.

Oplysninger i sagen

Fødevareregionen fremsendte påbud

Den 3. juli 2009 kontaktede fødevareregionen jer telefonisk, og meddelte jer, at de ville udstede et påbud om ændret markedsføring, som følge af at I anvendte »wellness« på jeres XX te. I oplyste, at I ikke tolkede »wellness« som en sundshedsanprisning, men blot et fantasinavn. I henviste også til indholdet af antioxidanter og fraværet af koffein.

Den 7. juli 2009 fremsendte fødevareregionen påbud. Fødevareregionen påbød jer, at ophøre med anvendelse af begrebet »wellness« i markedsføringen.

Fødevareregionen begrundede påbuddet med henvisning til anprisningsforordningens1) art. 10, stk. 1 og 3.

Fødevareregionen havde konstateret, at I solgte produktet »XX wellness«. Fødevareregionen opfattede ordet »wellness« som en generel sundhedsanprisning efter anprisningsforordningens art. 10, stk. 3. Heraf fremgår, at henvisninger til generelle, uspecifikke gavnlige virkninger, som et produkt har for et godt almenhelbred og velvære, kun må anvendes, hvis de ledsages af en beslægtet specifik sundhedsanprisning, der er opført på de i art. 13 eller 14 fastsatte lister.

Fødevareregionen oplyste, at det af de indledende betragtninger til anprisningsforordningen fremgår, at forordningen også finder anvendelse på varemærker og andre handelsbetegnelser, som kan opfattes som ernærings- og sundhedsanprisninger.

Påbuddet indeholdt en generel vejledning om klageadgang og offentliggørelse.

I klagede

I brev af 17. juli 2009 klagede I over påbuddet.

I oplyste, at »XX wellness« er en frugtaromatiseret urtete, som består af en blanding af forskellig frugt, frugtstykker, naturlige aromaer og urter. »XX wellness« indeholder ikke sort te.

Produktet var udviklet som en ny frugtte, skabt til at fuldende nydelsen af at drikke te. Der var særligt blevet fokuseret på smagen af de specifikke frugtsorter, det særlige øjeblik, hvor man nyder teen og oplevelsen ved at drikke teen.

Navnet »XX wellness« blev valgt for at tydeliggøre forskellene mellem wellness-sortimentet og almindelig sort te med frugtaroma, herunder særligt farven, smagen, koffeinindholdet og 100% naturlige ingredienser.

I anførte, at ordlyden af art. 10, stk. 3, i den danske og den engelske version af anprisningsforordningen, var betydelig forskellig.

Ordlyden i den danske version er:

»Henvisninger til generelle, uspecifikke gavnlige virkninger, som næringsstoffet eller fødevaren har for et godt almenhelbred og velvære, må kun anvendes, hvis de ledsages af en specifik sundhedsanprisning, der er opført på de i artikel 13 eller 14 fastsatte lister.«

Ordlyden i den engelske version er:

»Reference to general, non-specific benefits of the nutrient or food for overall good health or health-related well-being may only be made if accompanied by a specific health claim included in the lists provided for in article 13 or 14.«

I mente, at den engelske version specifikt henviste til sundhedsrelateret velvære i stedet for velvære i almindelighed. Dette fordi velvære defineres som en tilstand af at være glad, sund eller velstående.

Fødevarestyrelsen har på sin hjemmeside anført, at en sundhedsanprisning skal forstås som »enhver anprisning, som fastsætter eller giver indtryk af, at der er en sammenhæng mellem en fødevare eller en bestanddel af en fødevare og sundhed. Med andre ord, sundhedsanprisninger er anprisninger af den effekt, som en fødevare eller indholdet i en fødevare har på sundheden, herunder på nedsættelse af risikoen for sygdomme.«

I mente derfor, at det er vigtigt at skelne mellem velvære og sundhedsrelateret velvære. I mente, at det er forkert uden videre at ligestille »wellness« med helbredsrelateret velvære. Kun helbredsrelateret velvære faldt, efter jeres mening, ind under anprisningsforordningens anvendelsesområde.

I henviste til flere forskellige virksomheder, der anvender »wellness« vedrørende ikke-sundhedsrelaterede varer, f.eks. en bruser og spa-centre. I anførte, at disse varer ikke nødvendigvis er forbundet med sundhedsmæssige ydelser i modsætning til hospitaler og medicinske klinikker.

I oplyste, at »XX wellness« indirekte henviser til en tilstand af lykke og selvforkælelse, men at det ingen forbindelse har til et sundhedsmæssigt velvære. Navnet er et varemærke, der anvendes til angivelse af forskellene mellem denne specifikke te og almindelig frugtte, med fokus på smag og nydelse. Produktet markedsføres under omstændigheder, så der direkte henvises til nydelsen ved indtagelsen. Dette indikerer ikke, at man ved indtagelsen bliver mere sund.

I mente derfor, at »XX wellness« ikke er en sundhedsanprisning, og dermed faldt uden for anprisningsforordningens anvendelsesområde.

I anførte også, at FSA (Food Standard Agency, Storbritannien) har udarbejdet en vejledning2). Heraf fremgår, at art. 10, stk. 3, først finder anvendelse, når listen med registrerede anprisninger er vedtaget, formentlig i januar 2010. I mente derfor, at fødevareregionens krav endnu ikke kunne påberåbes.

Samlet anførte I, at »XX wellness« er et fantasinavn og ikke en sundhedsanprisning, hvorfor det ikke er omfattet af anprisningsforordningen. I mente også, at art. 10, stk. 3, først kan påberåbes, når listen i art. 13 er vedtaget, hvilket først forventes at blive i januar 2010.

I havde også klagepunkter vedrørende sagsbehandlingen i sagen.

I anførte, at partshøringskravene i forvaltningslovens3) § 19 ikke var blevet fulgt tilstrækkeligt, idet I primo juli blev kontaktet telefonisk og underrettet om, at påbud ville blive udstedt. I mente dermed, at fødevareregionen havde truffet afgørelse forud for telefonsamtalen.

I anførte også, at klagevejledningen ikke var tilstrækkelig efter forvaltningslovens § 25, idet der var en generel henvisning til »fødevareregionen«, uden præcision af, hvilken fødevareregion der var tale om, og uden angivelse af adresse. Dette indikerer, at påbuddet er lavet på baggrund af en standardskrivelse.

I påbuddet blev også henvist til fremgangsmåden ved mistet elitestatus. Dette havde intet med »XX wellness« at gøre, hvilket understøtter, at påbuddet ikke var en individuelt udformet skrivelse, men et standarddokument.

Fødevareregionen fremsendte klagen til os

Den 23. juli 2009 sendte fødevareregionen jeres klage til os.

Fødevareregionen oplyste, at de vurderede, at »wellness« af forbrugerne kan opfattes som en generel uspecifik sundhedsanprisning, der skal ledsages af en beslægtet specifik sundhedsanprisning. Fødevareregionen vurderede, at »wellness«, af de fleste forbrugere, vil forstås som »velvære«.

Fødevareregionen henviste til anprisningsforordningens art. 28, stk. 5, hvoraf fremgår, at indtil art. 13-listen træder i kraft, kan der anvendes sundhedsanprisninger efter art. 13, stk. 1, bogstav a.

Vedrørende jeres påstand om mangelfuld partshøring oplyste fødevareregionen, at de havde gjort sig nogle overvejelser inden telefonsamtalen, men at jeres bemærkninger blev taget med i beslutningsprocessen inden den endelige afgørelse.

Fødevareregionen fandt, at afgørelsen bør fastholdes, idet »wellness« skal ledsages af en specifik angivelse af, hvordan velvære opnås i form af et stofs betydning for kroppens funktioner. Fødevareregionen henviste til art. 13, stk. 1, bogstav a.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers begrundelse for afgørelsen

»Wellness« er en sundhedsanprisning

I anførte, at der er forskel på sundheds- og helbredsrelateret velvære og almindelig velvære, og at det kun er sundhedsrelateret velvære, der er omfattet af anprisningsforordningen.

Anprisningsforordningens art. 2, stk. 5 definerer sundhedsanprisningers som: »enhver anprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at der er sammenhæng mellem en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele og sundhed.«

Sundhed er ikke defineret i forordningen, men WHO har i forbindelse med programmet »Sundhed for alle år 2000« defineret sundhed, som ikke blot frihed for sygdom, men størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende.

Af anprisningsforordningens art. 13, stk. 1, bogstav b, fremgår også, at sundhedsanprisninger kan beskrive eller henvise til psykologiske og adfærdsmæssige funktioner.

Anprisningsforordningen finder anvendelse på anprisninger i kommercielle meddelelser, uanset form (mærkning, præsentation, reklame), og omfatter også varemærker, handelsbetegnelser eller fantasinavne, der kan opfattes som anprisninger (art. 1, stk. 2 og 3).

Vi lægger til grund, at »wellness« er en sundhedsanprisning omfattet af anprisningsforordningens bestemmelser, idet begrebet giver indtryk af, at produktet har en psykologisk indvirkning på forbrugernes velbefindende. Det har dermed ingen betydning, om produktet faktisk har en fysisk sundhedsrelateret effekt, da også den psykologiske effekt er omfattet.

I anførte at flere forskellige virksomheder, anvender »wellness« vedrørende ikke-sundhedsrelaterede varer, f.eks. en bruser og spa-centre. I anførte, at disse varer ikke nødvendigvis er forbundet med sundhedsmæssige ydelser i modsætning til hospitaler og medicinske klinikker. Hertil skal vi anføre, at de forskellige virksomheder er ikke fødevarevirksomheder, og falder derfor uden for anprisningsforordningens anvendelsesområde, og kan ikke bruges til sammenligning.

Anprisningen skal være ledsaget af en beslægtet specifik anprisning

Fødevareregionen har vurderet, at »wellness« er en uspecifik sundhedsanprisning. Vi er enige i denne vurdering, idet begrebet giver indtryk af, at det er godt for forbrugerne, uden at det giver en konkret beskrivelse af, hvad det er godt for.

Efter anprisningsforordningens art. 10, stk. 3, skal generelle, uspecifikke gavnlige virkninger, som fødevaren har for velvære, ledsages af en beslægtet specifik sundhedsanprisning, som er opført på de lister, der fastsættes efter art. 13 og 14.

Listerne i art. 13, stk. 3, og art. 14, er endnu ikke vedtaget. Der findes visse overgangsbestemmelse for brugen af specifikke sundhedsanprisninger i anprisningsforordningens art. 28. Der findes ikke nogen overgangsbestemmelser for brugen af generelle, uspecifikke sundhedsanprisninger.

Allerede fordi I ikke har en ledsagende specifik sundhedsanprisning på jeres produkt, har I overtrådt art. 10, stk. 3, i anprisningsforordningen. Det har derfor ingen betydning, at listerne efter art. 13 og 14 ikke er vedtaget endnu.

Partshøringskravene i forvaltningsloven er overholdt

I anførte, at fødevareregionen ikke havde overholdt forvaltningslovens partshøringskrav, idet de havde truffet afgørelse inden de partshørte jer telefonisk den 3. juli 2009.

Fødevareregionen oplyste, at de havde gjort sig nogle overvejelser, inden de partshørte, men at jeres bemærkninger var blevet hørt inden den endelige afgørelse.

Vi finder, at fødevareregionen givetvis har overvejet, hvad der skulle ske i sagen, inden de kontaktede jer telefonisk. Hvis de ikke i forvejen havde vurderet, hvad der skulle ske, ville der jo ikke være noget at partshøre over.

Fødevareregionen har efterfølgende fundet, at jeres bemærkninger ikke gav anledning til at ændre deres vurdering af sagen.

Vi finder ikke anledning til at kritisere fødevareregionens fremgangsmåde i denne sag.

Klagevejledningen var tilstrækkelig

I anførte, at klagevejledningen ikke var tilstrækkelig efter forvaltningslovens § 25, idet der var en generel henvisning til »fødevareregionen«, uden præcision, af hvilken fødevareregion der var tale om, og uden angivelse af adresse. I påbuddet blev også henvist til fremgangsmåden ved mistet elitestatus, som intet havde at gøre med jeres produkt. I mente derfor, at påbuddet ikke var en individuelt udformet skrivelse, men et standarddokument.

Der er ikke noget krav i forvaltningslovens § 25 om, at henvisningen til klageadgang skal omfatte angivelse af adresse. Ligeledes kan der, i dette tilfælde, ikke være tvivl om, hvilken fødevareregion der hentydes til, når der henvises til »fødevareregionen«, da det er dem, der har afsendt påbuddet, ligesom fødevareregionen i hele brevet har henvist til sig selv som »fødevareregionen«.

Standardskrivelser kan være ok

Det er i orden at benytte standardskrivelser, hvis indholdet er rigtigt i forhold til modtageren. Vi er enige med jer i, at fremgangsmåden ved mistet elitestatus ikke er relevant for jer, men vi mener også, at der ikke er noget materielt forkert ved, at det står der. Det kan være til gene for forståelsen af påbuddet, men har ikke betydning for selve afgørelsens rigtighed.

Vi finder derfor, at standardformuleringer/-skrivelser i dette tilfælde er ok.

***

I kan ikke klage over sekretariatets afgørelse til anden administrativ myndighed.

Venlig hilsen

Kristine Bech Andersen

Fuldmægtig, cand.jur.

Fødevareregion Syd modtager kopi af denne afgørelse.

Officielle noter

1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.

2) Guidance to compliance on European Regulation (EC) no 1924/2006 on Nutrition and Health Claims made on foods.

3) Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007 (med senere ændringer).