Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Klager klagede over en artikel bragt i bladet, idet hun mente, at god presseskik var tilsidesat. Klager, som var somalier, handlede på vegne af sine to døtre, der var omtalt i artiklen. Klager anførte, at det af de vejledende regler for god presseskik fremgik, at journalister under retsreportager bør undgå at omtale involverede parters nationalitet i forbindelse med omtale af en straffesag, medmindre dette havde direkte relevans for sagen. Det var klagers opfattelse, at de involverede parters somaliske nationalitet ikke havde relevans for den voldtægt- og voldssag, der blev omtalt i artiklen.

Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at det ikke kunne udelukkes, at det var muligt for personer med et vist kendskab til de i artiklen omtalte søstre/døtre at identificere dem som de i artiklen omtalte personer, og deres mor havde derfor retlig interesse i at klage til Pressenævnet.

Tre medlemmer fandt uanset den løbende offentlige debat om kriminalitet, som begås af flygtninge og indvandrere at det i den konkrete sag ikke havde nogen relevans at nævne de to søstres nationalitet. Bladet havde ved at bringe denne oplysning handlet i strid med god presseskik, jf. punkt C, 4 i de vejledende regler for god presseskik, og disse medlemmer fandt derfor grundlag for, at nævnet udtalte kritik af bladet.

Et medlem fandt under hensyn til den løbende offentlige debat om kriminalitet, som begås af flygtninge og indvandrere - ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladet i anledning af oplysningen om søstrenes nationalitet.

Der blev afsagt kendelse efter stemmeflertallet og Pressenævnet udtalt sin kritik af bladet. Dissens.


Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 23/2002

 

Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination (DRC) har på vegne af K klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Jyllands-Posten den 12. januar 2002, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. K, som er somalier, handler på vegne af sine to døtre, der er omtalt i artiklen.

I artiklen med overskriften "Tre somaliske søskende fik fængselsdomme i voldtægtssag" hed det i brødteksten:

"Et års ubetinget fængsel til 19-årig mand fra Somalia for voldtægt hans to søstre fik 60 dage for repressalier."

I artiklen hed det:

"En 19-årig mand fra Somalia fik i går et års ubetinget fængsel for at have voldtaget en 15-årig pige i november sidste år. Samtidig blev hans to søstre idømt hver 60 dages fængsel for at have overfaldet pigen og klippet store totter af hendes hår som straf for, at hun havde anmeldt voldtægten.

De tre søskende skal også betale sagsomkostningerne samt en erstatning til pigen på hhv. 30.000 kr. for den 19-åriges vedkommende og 5000 kr. for de to søstres vedkommende.

Dommeren begrundede den relativt hårde straf til de to piger med, at de havde været flere om overfaldet, at de havde planlagt det i forvejen og havde lokket pigen med sig under falske forudsætninger.

"Det gør, at dommen ikke kan gøres betinget," sagde dommeren, der dog samtidig tog hensyn til især den yngste piges alder. Hun var 16 år på gerningstidspunktet.

Ikke sikker på datoen

Voldtægten fandt formentlig sted den 22. november sidste år den 15-årige pige er ikke helt sikker på datoen, men det er dén dato, retten gik ud fra på et offentligt toilet på Nordens Plads ved Domus Vista på Frederiksberg.

Ifølge pigens forklaring blev hun lokket ned på toilettet af den 19-årige under påskud af, at der var nogen, som ville tale med hende.

Gennemførte samleje

Det var der imidlertid ikke, men inde på toilettet lykkedes det ham at få bukserne af hende, hvorpå han flåede hendes trusser itu, bøjede hendes forover og gennemførte samleje.

Efter voldtægten tog den 15-årige direkte hen til en veninde, hvor hun forklarede, hvad der var sket. De to piger diskuterede længe, om de skulle anmelde det, men af frygt for repressalier besluttede de at lade være.

I de følgende dage blev pigen imidlertid slået to gange af den 19-årige, fordi han var vred over, at hun sagde, han havde voldtaget hende.

Og den 4. december besluttede hun at anmelde sagen alligevel.

Reaktionen kom prompte. Dagen efter blev den 15-årige overfaldet af syv-otte jævnaldrende piger med den 19-åriges to søstre i spidsen og fik klippet store totter af sit hår.

På boldbanerne

Overfaldet skete på boldbanerne ved Betty Nansens Allé, efter at pigerne havde hentet den 15-årige hos en veninde under påskud af, at hendes ekskæreste ville tale med hende.

I retten forklarede pigen, at hun var skæv af hash, da overfaldet skete. Derfor opdagede hun først senere, at hun ikke alene var blevet klippet, men at hun også var blevet slået i ansigtet.

Ud over selve voldtægten var den 19-årige tiltalt for at have haft sex med mindreårige.

14-årig mor

Han har bl.a. været i seng med voldtægtsofferet, da hun var 13 og 14 år, og derudover har han haft sex med en 13-årig pige, som nu i en alder af 14 har født hans første barn.

Den 19-årige påstår i begge tilfælde, at han ikke kendte pigernes alder, da samlejerne fandt sted.

Og da dommeren ikke fandt det modsatte bevist, blev han frikendt i dét forhold.

Den 19-årige ankede voldtægtsdommen på stedet.

Løsladt

Anklageren begærede derpå varetægtsfængslingen opretholdt, men dommeren valgte at løslade ham dels fordi han ikke længere kan påvirke eventuelle vidner, dels på grund af straffens længde.

Anklageren kærede afgørelsen til landsretten, så den 19-årige må alligevel tilbringe de kommende dage i sin celle, indtil landsretten har afgjort sagen.

De to søstre udbad sig betænkningstid med hensyn til at anke deres dom."

Klageren har anført, at det af de vejledende regler for god presseskik fremgår, at journalister under retsreportager bør undgå at omtale involverede parters nationalitet i forbindelse med omtale af en straffesag, medmindre dette har direkte relevans for sagen.

Klageren har i den forbindelse anført, at det er klagers opfattelse, at bladet har overtrådt denne regel, idet de involverede parters somaliske nationalitet ikke har relevans for den voldtægts- og voldssag, der omtales. Den nationale oprindelse skal have haft en direkte betydning for den kriminalitet, der konkret er blevet begået, eller nationaliteten skal have en relevans i forbindelse med en efterlysning eller lignende. Det har i den forbindelse ingen relevans, at "indvandrerkriminalitet", der efter klagers opfattelse i sig selv er en unuanceret opfattelse, hvis indhold ikke kan defineres nærmere, har indtaget en plads i medierne i de seneste år. Det er ikke holdbart, at mediernes generelle fokusering på "indvandrerkriminalitet" de senere år skulle gøre nationaliteten relevant. Mediernes egen praksis kan efter klagers opfattelse ikke have indflydelse på, hvorvidt det er lovligt i en konkret retsreportage at fokusere på den dømtes nationale oprindelse. Et sådant ræsonnement vil bevirke, at mediernes valgfrie fokusering på et bestemt område kan lovliggøre en senere overtrædelse af de presseetiske regler.

Klageren har yderligere anført, at den dømte uanset bladets opfattelse skal beskyttes mod at blive udstillet i medierne på en usaglig og krænkende måde. Nationalitet, etnicitet og religion udgør netop grundlæggende beskyttelsesværdige hensyn. Disse har heller ikke nogen generel relevans i forhold til kriminalitet.

Klageren har endelig anført, at gengivelsen af familiens nationale herkomst har bevirket, at det har været forholdsvis let at identificere familien på baggrund af den pågældende artikel.

Bladet har indledningsvis oplyst, at man er opmærksom på den passus i de vejledende presseetiske regler, der tilkendegiver, at "det bør undgås at nævne personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse eller organisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre".

Bladet har anført, at det i den aktuelle sag direkte har med sagen at gøre, at det drejer sig om somaliere. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og relevant oplysning, og "under brud på god presseskik henhører også hindring af berettiget offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden, samt eftergivenhed over for udenforståendes krav på indflydelse på massemediernes indhold, hvis eftergivenheden kan medføre tvivl om massemediernes frie og uafhængige stilling". I betragtning af den plads, som spørgsmålet om indvandrerkriminalitet har indtaget i medierne gennem de senere år, ville det have været ukorrekt af bladet at fortie de dømte personers nationale herkomst. Vurderingen af, hvilke oplysninger der er relevante for offentligheden, tilkommer det til stadighed medierne at foretage i lyset af den aktuelle samfundsudvikling og generelle samfundsdebat. I den aktuelle sag må det således skarpt afvises, at der skulle foreligge en tilsidesættelse af god presseskik.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ikke kan udelukkes, at det er muligt for personer med et vist kendskab til de i artiklen omtalte søstre/døtre at identificere dem som de i artiklen omtalte personer, og deres mor har derfor retlig interesse i at klage til Pressenævnet.

Tre medlemmer Jørgen Nørgaard, Finn Rowold og Kaare R. Skou udtaler herefter:

Vi finder uanset den løbende offentlige debat om kriminalitet, som begås af flygtninge og indvandrere at det i den konkrete sag ikke har nogen relevans at nævne de to søstres nationalitet. Bladet har ved at bringe denne oplysning handlet i strid med god presseskik, jf. punkt C, 4 i de vejledende regler for god presseskik, og vi finder derfor grundlag for, at nævnet udtaler sin kritik af bladet.

Et medlem Kirsten Dyregaard udtaler herefter:

Under hensyn til den løbende offentlige debat om kriminalitet, som begås af flygtninge og indvandrere, finder jeg ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladet i anledning af oplysningen om søstrenes nationalitet.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og Pressenævnet udtaler sin kritik af Jyllands-Posten.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Jyllands-Posten at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet

Den 12. januar 2002 bragte Jyllands-Posten en omtale af en netop afsluttet straffesag ved byretten. I den forbindelse oplyste Jyllands-Posten nationalitet på to søstre, der var blevet idømt fængselsstraf.

De to søstres mor har ved Dokumentations- og Rådgivningscentret om racediskrimination (DRC) klaget til Pressenævnet, idet hun finder, at bladet har tilsidesat god presseskik.

Tre medlemmer Jørgen Nørgaard, Finn Rowold og Kaare R. Skou udtaler:

Vi finder uanset den løbende offentlige debat om kriminalitet, der begås af flygtninge og indvandrere at det i den konkrete sag ikke har nogen relevans at nævne de to søstres nationalitet. Bladet har ved at bringe denne oplysning handlet i strid med god presseskik, jf. punkt. C, 4 i de vejledende regler for god presseskik, og vi finder derfor grundlag for, at nævnet udtaler sin kritik af bladet. Punkt C, 4 har følgende ordlyd: "Det bør undgås at nævne personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse eller organisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre".

Et medlem Kirsten Dyregaard udtaler:

Under hensyn til den løbende offentlige debat om kriminalitet, som begås af flygtninge og indvandrere, finder jeg ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladet i anledning af oplysningen om søstrenes nationalitet.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og Pressenævnet udtaler sin kritik af Jyllands-Posten.

København, den 20. marts 2002

Jørgen Nørgaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard."

Afsagt den 20.marts 2002.