Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Afgørelse af klage – Vand alene kan ikke betegnes som økologisk

Resumé

Fødevareregion Nord gav en udenlandsk virksomhed en betinget tilladelse til at tappe vand fra det pågældende land på et bryggeri i Danmark. Virksomheden mente, at vand med betegnelsen »vand af økologisk kvalitet« godt måtte sælges bl.a. i Danmark.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager fastholdt fødevareregionens afgørelse, idet vand alene ikke kan betegnes som økologisk og være omfattet af reglerne om økologi. Virksomheden måtte derfor ikke tappe vand under bryggeriets økologigodkendelse. Adskillelse og tapning skulle ske efter de almindelige regler for sporbarhed, og det aftappede vand måtte ikke sælges i Danmark med den nævnte betegnelse.

NN
Den 5. marts 2009
Sagsnr.: 14691/382
Ref.: SFV/AMCH
Tlf.: 33951407

Betinget tilladelse til tapning af Vand fra NN, Norge, fastholdes

NN har ved brev af 5. januar 2009 klaget over den betingede tilladelse af 22. december 2008 fra Fødevareregion Nord om aftapning af vand på NN. Betingelserne betyder bl.a., at aftapning ikke kan ske under NN’s økologigodkendelse, og at reglerne om sporbarhed og hygiejne overholdes. Det aftappede vand med den ansøgte betegnelse må ikke sælges i Danmark men kan reeksporteres til Norge, forudsat at dette godkendes af de norske myndigheder. Vandet må ikke markedsføres i Danmark med henvisning til aftapning på en økologigodkendt virksomhed.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet jeres klage og fastholder afgørelsen.

I skal derfor følge fødevareregionens afgørelse.

Sammendrag

Vand alene kan ikke betegnes som økologisk og være omfattet af reglerne om økologi. Vand må ikke markedsføres med betegnelsen »Vand af økologisk kvalitet«. Ved markedsføring af økologiske fødevarer, skal de almindelige økologiregler overholdes. Vanddirektivet1) og Mineralvandsdirektivet2) kan ikke begrunde anvendelsen af betegnelsen »Vand af økologisk kvalitet«. Fødevareregionens afgørelse har været mangelfuld, men manglen har ikke haft betydning for udfaldet af afgørelsen.

Det betyder, at I må tappe vand på NN forudsat, at I overholder de tilknyttede betingelser. I må derfor ikke må tappe vand under NN’s økologigodkendelse, og adskillelse og tapning skal ske efter almindelige regler for sporbarhed og hygiejne. Det aftappede vand med den ansøgte betegnelse må ikke sælges i Danmark men kan reeksporteres til Norge, forudsat at dette godkendes af de norske myndigheder. I må ikke markedsføre vandet med henvisning til aftapning på en økologigodkendt virksomhed.

I kan læse mere om afgørelsen nedenfor.

Oplysninger i sagen

I har anmodet om tilladelse til at tappe vand fra NN, Norge, her i Danmark med betegnelse »Vand af økologisk kvalitet« påhæftet varebetegnelsen.

Mailkorrespondance mellem fødevareregionen og jer.

Ved e-mail af 3. december 2008 vejledte fødevareregionen jer om, at I ikke kunne benævne vand i flaske eller naturligt mineralvand tappet i flaske (eller anden emballage) som økologisk. Det skyldtes, at reglerne om økologi alene vedrører fødevarer af landbrugsoprindelse. Vand er ikke af landbrugsoprindelse. Vand er en tilladt ikke-økologisk ingrediens i økologiske fødevarer, men vand kan ikke gøre fødevaren økologisk. De betegnelser, der anvendes om vand i direktivet om naturligt mineralvand, er udtømmende. Økologisk vand er ikke nævnt blandt disse betegnelser, så betegnelsen »økologisk kildevand« eller »økologisk naturligt mineralvand« må ikke anvendes. Det, der i det indsendte materiale er beskrevet som økologisk grundvand, berører netop grundvandet og ikke en eventuel fødevare, og grundvandet vedrører alene det miljømæssige og de geologiske forhold. Vandet kan tappes i Danmark som naturligt mineralvand under forudsætning af, at gældende bestemmelser bliver overholdt, herunder bestemmelserne i bekendtgørelse om naturligt mineralvand.

Ola Krogstad fra Mattilsynet skrev i e-mail af 12. december 2008 til Fødevareregionen, at Mattilsynet ikke havde bemærkninger til en etiket med teksten »Vand af økologisk kvalitet«.

Fødevareregionens afgørelse om den betingede tilladelse.

Den 22. december 2008 tillod Fødevareregionen, at I kunne tappe 6000 liter vand fra NN, Norge, på NN. Fødevareregionen opstillede følgende betingelser for tilladelsen:

Aftapningen måtte ikke ske under NN’s økologigodkendelse (Økologirapport). Adskillelse og tapning skulle ske efter almindelige regler for sporbarhed og hygiejne. Det aftappede vand med den ansøgte betegnelse skulle reeksporteres til Norge. Dokumentationen for dette skulle kunne forevises ved kontrol. Vandet måtte ikke markedsføres i Danmark. Vandet hverken kunne eller måtte markedsføres med henvisning til aftapning på en økologigodkendt virksomhed.

Afgørelsen var begrundet med, at det var udelukket, at vand kunne benævnes »økologisk vand« eller lignende, som gjorde, at forbrugeren kunne tro, at varen var fremstillet og kontrolleret i henhold til gældende økologiregler (EU-forordningen om økologi3) og bekendtgørelse om økologiske fødevarer m.v.4) ).

Vanddirektivets beskrivelse af økologisk vand måtte ikke sammenblandes med økologiforordningens benævnelser om økologiske fødevarer. Forordningen omhandlede fødevarer af landbrugsoprindelse og direktivet om naturligt mineralvand indeholdt ikke benævnelsen »økologisk vand« eller lignende, og de deri nævnte betegnelser var udtømmende.

Regionen vurderede, at betegnelsen »Vand af økologisk kvalitet« kunne vildlede forbrugere i Danmark (EU), og derfor var det nødvendigt, at det aftappede vand blev returneret til Norge, hvorfra videre tilladelser til forhandling skulle indhentes.

Jeres klage, hvor I mener, at vandet må sælges bl.a. i Danmark.

I brev af 5. januar 2009 klagede I over afgørelsen. I begrundede bl.a. klagen med, at:

kilden var godkendt af Mattilsynet i Norge, og at vandet opfyldte kvalitetskravene i Forskrift om vannforsyning og drikkevann og Forskrift om naturlig mineralvann og kildevann.

i medfør af EØS-aftalen og deraf Vanddirektivet (Direktiv 2000/60/EC) havde I ret til at sælge vandet frit indenfor EU med henvisning til at grundvandet var af økologisk kvalitet efter miljømålet i direktivet. Det var en faktuel og ikke vildledende oplysning, at grundvandskilden havde en naturlig økologisk tilstand. I henviste bl.a. til udtalelse af 5. maj 2008 ved Statement udstedt af Norwegian Food Safety Authority og artikel 2, pkt. 27, i Directive 2000/60/EC, og anførte, at »økologisk kvalitet« omfattede både overfladevand og grundvand.

afgørelsen af 22. december 2008 var forkert med hensyn til betingelsen om at føre vandet tilbage til Norge for dermed at søge om ny tilladelse. Afgørelsen var i strid med EØS-aftalen og dermed aftalen mellem EU lande, fordi der var fri handel mellem EØS og EU landene. Når produktet var godkendt af de norske statslige myndigheder, var det godkendt i samtlige EU lande.

afgørelsen af 22. december 2008 ikke henviste til love og forskrifter/regler. I ønskede derfor at få oplyst lovhjemmel samt forskrifter/regler som lå til grund for afgørelsen. Virksomheden hen-viste til Norges aftale med EU ved EØS aftalen, og at I skulle behandles som en virksomhed indenfor EU.

NN tillader, at I kan klage på vegne af bryggeriet.

NN bekræftede i brev af 26. januar 2009, at I kunne agere på bryggeriets vegne i sagen om aftapning af vand fra Norge, herunder klage over afgørelsen af 22. december 2008 sendt til NN.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers begrundelse for afgørelsen

Økologisk vand

Vand alene kan ikke betegnes som økologisk og være omfattet af reglerne om økologi.

Det fremgår af artikel 1 i økologiforordningen5), at forordningen finder anvendelse på fødevarer og andre nærmere anførte produkter, der er eller skal forsynes med angivelser, som henviser til den økologiske produktionsmetode. Det vil sige fødevarer fremstillet af vegetabilske og animalske landbrugsprodukter samt fødevarer, der hovedsageligt (over 50 %) består af sådanne landbrugsingredienser.

Vand er defineret som en ingrediens, som ikke er af landbrugsoprindelse6). Derfor kan vand ikke betegnes som økologisk og være omfattet af reglerne om økologi. Vand kan dog anvendes som en tilladt ikke-økologisk ingrediens i økologiske fødevarer.

Mærkningen af vand som ”Vand af økologisk kvalitet”

Vand må ikke markedsføres med betegnelsen »Vand af økologisk kvalitet«.

Det følger af artikel 2 i økologiforordningen, at »…et produkt anses for at være forsynet med angivelser, der henviser til den økologiske produktionsmetode, når produktet eller dets ingredienser i mærkningen, reklamen eller handelsdokumenterne er beskrevet med angivelser, der normalt anvendes i hver enkelt medlemsstat, og som lader køberen formode, at produktet eller dets ingredienser er fremstillet efter de i artikel 6 og 7 anførte produktionsregler, og navnlig med følgende betegnelse, på dansk »økologisk«, medmindre angivelserne ikke anvendes for landbrugsprodukter i levnedsmidler eller tydeligvis ikke har nogen forbindelse med produktionsmetoden«.

Tilsvarende finder økologibekendtgørelsen anvendelse på fødevarer af landbrugsoprindelse, der skal markedsføres under henvisning til den økologiske produktionsmetode7).

Økologivejledningen anfører desuden følgende8) :

»Fødevarer, der markedsføres med angivelser, de kan give indtryk af, at fødevarerne eller deres ingredienser er økologiske, er omfattet af økologilovgivningen. Eksempelvis kan nævnes angivelsen »biodynamisk« samt de økologibetegnelser, der anvendes i de øvrige EU-lande, og forkortelser heraf. Til de to sidstnævnte kategorier hører fx betegnelserne »biologisk«, »organic«, »bio« og »eco«. At økologilovgivningen skal overholdes gælder også, når betegnelserne indgår i registrerede varemærker. Ovennævnte angivelser kan dog anvendes på ikke-økologiske fødevarer, hvis de tydeligt ikke har nogen forbindelse med »den økologiske produktionsmetode«. Brugen af ordet »biologisk« vil eksempelvis kunne indgå i en beskrivelse af, at et produkt er produceret ved brug af biologisk bekæmpelse (almindeligt anvendt dansk betegnelse for brug af aktiv opformering eller udsætning af nytteorganismer ved bekæmpelse af skadevoldere).«

Vand mærket som »Vand af økologisk kvalitet« er derfor forsynet med angivelser, der henviser til den økologiske produktionsmetode. Det skyldes, at vandet er beskrevet med angivelser, der normalt anvendes i hver enkelt medlemsstat. Angivelsen lader køberen formode, at produktet eller dets ingredienser er fremstillet efter metoder for økologisk produktion og navnlig med betegnelsen økologisk, idet det ikke er tydeligt, at anprisningen ikke har nogen forbindelse til produktionsmetoden.

Mærkningen »Vand af økologisk kvalitet« giver på den måde forbrugerne indtryk af, at vandet er økologisk og dermed omfattet af økologilovgivningen.

I anfører, at Mattilsynet i Norge har godkendt kilden som udtag af naturligt mineralvand, og at Mattilsynet ikke har bemærkninger til betegnelsen »Vand af økologisk kvalitet«. Sekretariatet finder, at vand, der markedsføres med ordene »Af økologisk kvalitet«, henviser til den økologiske produktionsmetode, og anprisningen omfattes derfor af økologilovgivningen. Vi vurderer, at betegnelsen kan vildlede forbrugere i Danmark.

EØS-aftalen og betingelsen om at føre vandet tilbage

Ved markedsføring af økologiske fødevarer, skal de almindelige økologiregler overholdes.

I anfører, at pålægget om at føre vandet tilbage til Norge strider mod EØS aftalen og fri handel mellem EØS og EU landene.

Markedsføring af økologiske fødevarer fra andre EU-lande eller EØS associerede lande fx Norge betragtes som indførsel, og kan frit omsættes indenfor fællesmarkedet, når de almindelige økologikrav om bl.a. dokumentation og kontrol overholdes.

Konsekvensen af, at vandet ikke må sælges eller markedsføres i Danmark med betegnelsen »Vand af økologisk kvalitet«, fordi det er i strid med økologireglerne er, at vandet ikke kan sælges i Danmark men kan tilbageføres til Norge, forudsat at dette godkendes af de norske myndigheder. Markedsføring i Norge kræver ligeledes de norske myndigheders tilladelse.

Mineralvandsdirektivet og vanddirektivet

Mineralvandsdirektivet og vanddirektivet kan ikke begrunde anvendelsen af betegnelsen »Vand af økologisk kvalitet«.

Betegnelserne, der anvendes om vand i direktivet om naturligt mineralvand er fuldstændige, dvs. der kan ikke anvendes andre betegnelser end de heri nævnte9). I mineralvandsdirektivet er betegnelsen »Vand af økologisk kvalitet« ikke nævnt.

Det er korrekt, at vanddirektivet10) anvender betegnelsen som »økologisk tilstand«. Sekretariatet mener imidlertid, at betegnelsen i overvejende grad anvendes for overfladevand og ikke for grundvand. Vi kan bl.a. henvise til følgende formuleringer i vanddirektivet: »Økologisk tilstand« er et udtryk for kvaliteten af de med overfladevandet forbundne vandøkosystemers struktur og funktion som klassificeret i bilag V11). Overfladevand er defineret som »indvand bortset fra grundvand; overgangsvande og kystvande, undtagen med hensyn til kemisk tilstand, hvor det også omfatter territorialfarvande«12). Udtrykket i præamblens pkt. 27 »økologisk kvalitetsmål« anvendes i forbindelse med overfladevand: »…der kræves for at opfylde de økologiske kvalitetsmål for tilknyttet overfladevand….«. Betegnelsen »økologisk kvalitet« anvendes derfor kun om overfladevand, og da naturligt mineralvand netop ikke må være overfladevand, kan en henvisning til vanddirektivet begrunde anvendelsen af betegnelsen.

Derudover er det væsentligt, at når vanddirektivet anvender betegnelsen »økologisk tilstand/kvalitet«, skal det ses i sammenhæng med de miljømæssige og geologiske forhold for vandet. Denne betydning er anderledes end den traditionelle opfattelse af ordet »økologisk«. Det vil sige, at en rigtig faktuel oplysning om vandets betegnelse i henhold til vanddirektivet kan være vildledende i forhold til økologireglerne.

Fødevareregionens begrundelse for afgørelsen

Fødevareregionens afgørelse har været mangelfuld men manglen har ikke haft betydning for indholdet af retsfølgen.

I medfør af forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt.13), skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke, afgørelsen er truffet. Herved kræves normalt en nøjagtig henvisning til nr. og dato i Lovtidende og præcis henvisning til paragraf, stk., punktum, led, bogstav osv., jf. Folketingets Ombudsmands praksis, bl.a. FOB 1983.19214).

Fødevareregionen har i afgørelsen af 22. december 2008 alene henvist til »Bekendtgørelse nr. 1258 af 12. december om økologiske fødevarer m.v.«. Fødevareregionen burde i medfør af § 24, stk. 1, 1. pkt. i forvaltningsloven, have henvist til enkelte hjemler, som vedrører forbuddet med mærkningen af vand som »økologisk«.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager finder på baggrund heraf, at fødevareregionens begrundelse i afgørelsen var mangelfuld. Sekretariatet finder dog, at manglen ikke har haft betydning for udfaldet af afgørelsen, jf. bl.a. UfR 1971.468H15).

Af ovennævnte grunde fastholder Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager fødevareregionens afgørelse af 22. december 2008.

Det betyder, at I skal følge fødevareregionens afgørelse: I må tappe vand på NN forudsat, at I overholder de tilknyttede betingelser. I må derfor ikke må tappe vand under NN’s økologigodkendelse, og adskillelse og tapning skal ske efter almindelige regler for sporbarhed og hygiejne. Det aftappede vand med den ansøgte betegnelse kan ikke sælges i Danmark men kan tilbageføres til Norge, forudsat at dette godkendes af de norske myndigheder. Markedsføring i Norge kræver ligeledes de norske myndigheders tilladelse. I må derfor ikke markedsføre vandet i Danmark, og I må ikke forhandle vandet med henvisning til aftapning på en økologigodkendt virksomhed.

I kan ikke klage over sekretariatets afgørelse til anden administrativ myndighed.

Venlig hilsen

Anne Mette Christensen

Fuldmægtig, cand. jur.

Fødevareregion Nord modtager kopi af denne afgørelse.

Officielle noter

1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (Vanddirektivet).

2) Rådets direktiv 80/777/EØF af 15. juli 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om udvinding og markedsføring af naturligt kildevand. (Mineralvandsdirektivet).

3) Rådets forordning (EØF) Nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler med senere ændringer (Økologiforordningen).

4) Bekendtgørelse nr. 1258 af 12. december 2008 om økologiske fødevarer m.v. (Økologibekendtgørelsen).

5) Artikel 1 i Økologiforordningen.

6) Bilag VI, stk. 3.3. i Kommissionens forordning (EØF) nr. 207/93 af 29. januar 1993 om fastlæggelse af indholdet af bilag VI til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler og om gennemførelsesbestemmelser til artikel 5, stk. 4, til nævnte forordning.

7) § 1, stk. 1, nr. 1, i Økologibekendtgørelsen.

8) Side 9 i Fødevarestyrelsens vejledning om økologiske fødevarer m.v., august 2008.

9) Rådets direktiv 80/777/EØF af 15. juli 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om udvinding og markedsføring af naturligt kildevand.

10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. (Vanddirektivet).

11) Præambel, punkt 2,1 i Vanddirektivet.

12) Artikel 2, nr. 1, i Vanddirektivet.

13) Forvaltningsloven: Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007.

14) Folketingets Ombudsmands beretning 1983, side 192. Folketingets ombudsmand udtalte i denne sag, at det havde været ønskeligt, om et ministerium ud over henvisning til, at afgørelsen havde hjemmel i vejloven, havde præciseret, på hvilket grundlag af hvilken bestemmelse i loven afgørelsen var truffet.

15) I UfR 1971.468H forsøgte en skatteyder at gøre gældende, at sagsbehandlingsfejl måtte gøre skattevæsenets afgørelse om en kurs ugyldig, hvilket den pågældende ikke fik medhold i.