Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31996L0062
 
31999L0030
 
32000L0069
 
32002L0003
 
32003L0035
 
32004L0107
 
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om mål- og grænseværdier for luftens indhold
af visse forurenende stoffer 1)

 

I medfør af § 14, stk. 2, og § 80, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, fastsættes:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter følgende stoffer:

1) Svovldioxid (SO2 )

2) Nitrogendioxid (NO2 )

3) Nitrogenoxider ( NOx )

4) Partikler (PM10 )

5) Bly ( Pb )

6) Ozon (O3 )

7) Benzen

8) Kulilte/ Carbonmonoxid (CO)

9) Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH)

10) Cadmium (Cd)

11) Arsen (As)

12) Nikkel (Ni)

13) Kviksølv (Hg)

§ 2. Miljøstyrelsen vurderer luftkvaliteten i overensstemmelse med direktiv 96/62/EF, 1999/30/EF 2) /, 2000/69/EF, 2002/3/EF og 2004/107/EF. Direktiverne er optaget som bilag til denne bekendtgørelse.

§ 3. Mål- og grænseværdier samt langsigtede målsætninger i følgende direktiver har gyldighed i Danmark, jf. lovens § 14, stk. 2:

1) Grænseværdier for SO2, NO2, NOx, partikler og bly i bilag I - IV til direktiv 1999/30/EF, jf. bilag 2 til denne bekendtgørelse.

2) Grænseværdier for benzen og CO i bilag I og II til direktiv 2000/69/EF, jf. bilag 3 til denne bekendtgørelse.

3) Målværdier og langsigtede målsætninger for ozon i bilag I til direktiv 2002/3/EF, jf. bilag 4 til denne bekendtgørelse.

4) Målværdier for arsen, cadmium, nikkel og benzo [a] pyren i bilag I til direktiv 2004/107/EF, jf. bilag 5 til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Miljøstyrelsen kontrollerer overholdelsen af de nævnte mål- og grænseværdier samt langsigtede målsætninger.

Stk. 3. Indtil grænseværdierne for NOx og benzen træder i kraft den 1. januar 2010, kontrollerer Miljøstyrelsen, at de i direktiv 1999/30/EF, bilag II, og 2000/69/EF, bilag I, angivne tolerancemargener for de nævnte stoffer overholdes.

§ 4. I overensstemmelse med direktiv 96/62/EF, 1999/30/EF, 2000/69/EF, 2002/3/EF og 2004/107/EF sikrer Miljøstyrelsen, at der foretages målinger af luftkvaliteten. Miljøstyrelsen godkender måleanordninger, sikrer kvaliteten af målingerne med måleanordningerne og varetager analysen af evalueringsmetoder under hensyn til de fællesskabsprogrammer til kvalitetssikring, som Kommissionen tilrettelægger.

Kapitel 2

Zoner og bymæssige områder

§ 5. Miljøstyrelsen inddeler landet i zoner og bymæssige områder som defineret i artikel 2, stk. 9 og 10, i direktiv 96/62/EF.

Stk. 2. For de zoner og bymæssige områder, hvor der ikke foreligger repræsentative målinger af niveauerne af SO2, NO2, NOx, Pb, PM10, benzen, CO og O3 lader Miljøstyrelsen iværksætte repræsentative målinger, målekampagner, undersøgelser eller evalueringer, således at de pågældende oplysninger er til rådighed i tide til at gennemføre direktivernes bestemmelser.

§ 6. Miljøstyrelsen sikrer, at der udarbejdes en fortegnelse, der for hver af de i § 5 nævnte zoner og bymæssige områder angiver følgende oplysninger:

1) Om luftkvalitets niveauet for h vert af stofferne SO2, NO2, NOx, Pb, PM10, benzen og CO ligger:

a) over grænseværdien plus en eventuel tolerancemargen,

b) mellem grænseværdien og grænseværdien plus tolerancemargen eller

c) under grænseværdien.

2) Om luftkvalitetsniveauet for O3 :

a) overskrider målværdierne,

b) overskrider de langsigtede målsætninger, men ikke målværdierne, eller

c) opfylder de langsigtede målsætninger.

3) Om luftkvalitetsniveauet for hvert af stofferne As, Ca, Ni og PAH ligger:

a) over den øvre vurderingstærskel,

b) mellem den øvre og den nedre vurderingstærskel eller

c) under den nedre vurderingstærskel.

Kapitel 3

Overskridelser af grænseværdier eller tærskelværdier mv.

§ 7. Miljøstyrelsen udarbejder handlingsplaner, der skal iværksættes på kort sigt, hvis der er risiko for overskridelser af grænseværdier eller tærskelværdier for varsling, således at risikoen for og varigheden af overskridelsen mindskes. Udarbejdelsen af handlingsplaner, programmer m.v. sker i tæt samarbejde med kommunalbestyrelserne og andre relevante myndigheder.

Stk. 2. Hvis overskridelser af målværdier eller langsigtede målsætninger for ozonkoncentrationen i vid udstrækning skyldes emissioner af ozonprækursorer i andre medlemsstater, forestår Miljøstyrelsen, i overensstemmelse med direktiv 2002/3/EF, den danske del af samarbejdet med de pågældende medlemsstater om at udarbejde fælles planer og programmer for at nå målværdierne eller de langsigtede målsætninger.

§ 8. Hvis mål- eller grænseværdien for et af de stoffer, der i henhold til § 3, stk. 1, nr. 1-3, er opstillet værdier for, overskrides i en eller flere af de i § 5 nævnte zoner og bymæssige områder med den opstillede værdi plus en eventuel tolerancemargen, udarbejder Miljøstyrelsen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i direktiv 96/62/EF og artikel 3, stk. 3, i direktiv 2002/3/EF en plan for, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres. Hvis mål- eller grænseværdien overskrides for mere end et stof, udarbejder Miljøstyrelsen en samlet plan for alle de forurenende stoffer.

Stk. 2. Udarbejdelsen af forslag til eller ændring af planer som nævnt i stk. 1 og 2, sker i tæt samarbejde med kommunalbestyrelserne og andre relevante myndigheder.

Stk. 3. For at give offentligheden lejlighed til at udtale sig, skal Miljøstyrelsen foretage offentlig annoncering af forslag til eller ændringer af planer, som nævnt i stk. 1 og 2. Annonceringen skal indeholde oplysning om

1) Miljøstyrelsens adresse,

2) at enhver har ret til at se forslaget til planen eller ændring af planen, herunder resultaterne af luftkvalitetsvurderingen, jf. del II i bilag VIII i direktiv 1999/30/EF, del II i bilag VI i direktiv 2000/69/EF og del II i bilag VII i direktiv 2002/3/EF, og

3) at enhver har ret til at kommentere forslaget inden for en nærmere fastsat frist på mindst 3 og højst 6 uger fra annonceringen.

Stk. 4. Miljøstyrelsen foretager offentlig annoncering om planens vedtagelse og om de begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for vedtagelse af planen.

§ 9. Hvis målværdien for et eller flere af de stoffer, der i henhold til § 3, stk. 1, nr. 4, er opstillet målværdier for, overskrides i en eller flere af de i § 5 nævnte zoner og bymæssige områder, offentliggør Miljøstyrelsen, hvor overskridelserne forekommer og hvilke kilder, der medvirker til overskridelserne. Miljøstyrelsen godtgør samtidig, at der mod de vigtigste forureningskilder er truffet alle nødvendige foranstaltninger, der ikke indebærer uforholdsmæssigt store omkostninger for at nå den pågældende målværdi.

§ 10. Gennemførelsen af de foranstaltninger, der træffes i medfør af denne bekendtgørelse, samt nye luftforurenende aktiviteter må ikke bevirke, at der sker en væsentlig forringelse af luftkvaliteten i områder, hvor det konstaterede niveau for luftforureningen er under grænseværdierne.

§ 11. Miljøstyrelsen sikrer, at der løbende er ajourførte oplysninger om koncentrationerne i luften af de i § 1 nævnte stoffer tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i direktiv 1999/30/EF, artikel 7, stk. 1, i direktiv 2000/69/EF, artikel 6, stk. 1, i direktiv 2002/3/EF og artikel 7 i direktiv 2004/107/EF.

§ 12. Hvis tærskelværdierne for varsling for SO2, eller NO2 eller O3 overskrides, jf. del II i bilag I og II i direktiv 1999/30/EF og del I i bilag II i direktiv 2002/3/EF, sikrer Miljøstyrelsen, at der tages de nødvendige skridt til at oplyse offentligheden herom, jf. artikel 10 i direktiv 96/62/EF, artikel 8, stk. 3, i direktiv 1999/30/EF og artikel 6, stk. 2, i direktiv 2002/3/EF.

§ 13. De oplysninger, som videregives til offentligheden i henhold til §§ 8, 9, 11 og 12, skal være klare, forståelige og let tilgængelige.

Kapitel 4

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. februar 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 716 af 14. juli 2003 om mål- og grænseværdier for luftens indhold af visse forurenende stoffer ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 119 af 12. marts 1987 om grænseværdi for luftens indhold af nitrogendioxid er ophævet med virkning fra den 1. januar 2010, dog er § 2, stk. 2, og bilag III i bekendtgørelsen ophævet med virkning fra den 19. juli 2001.

Stk. 4. Der anvendes målestationer, metoder m.v. i overensstemmelse med kravene i direktiv 1999/30/EF for at vurdere, om grænseværdierne for NO2 i den i stk. 3 nævnte bekendtgørelse er overholdt.

Stk. 5. Der anvendes målestationer, metoder m.v. i overensstemmelse med kravene i direktiv 1999/30/EF for PM10 til vurdering af koncentrationerne af svævestøv.

Miljøministeriet, den 10. februar 2007

Connie Hedegaard

/Helge Andreasen



Bilag 1

RÅDETS DIREKTIV 96/62/EF
af 27. september 1996
om vurdering og styring af luftkvalitet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 130 S, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, 1)

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, 2)

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C, 3)  og

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge det femte miljøhandlingsprogram af 1992, hvis grundlæggende principper blev godkendt i resolution 93/C138/01 af 1. februar 1993 vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, 4)  skal der foretages ændringer af gældende lovgivning om luftforurenende stoffer; programmet anbefaler, at der fastlægges langsigtede mål for luftkvaliteten;

for at beskytte miljøet som helhed og menneskers sundhed skal koncentrationer af skadelige luftforurenende stoffer undgås, forebygges eller begrænses, og der skal fastsættes grænseværdier og/eller tærskelværdier for forureningsvarsel ved visse niveauer af luftforurening;

for at tage højde for de særlige mekanismer, der gælder i forbindelse med dannelse af ozon, kan det blive nødvendigt at supplere eller erstatte sådanne grænseværdier og tærskelværdier for forureningsvarsling med målværdier ;

de numeriske værdier for grænseværdier, tærskelværdier for forureningsvarsling og, for så vidt angår ozon, målværdier og/eller grænseværdier og tærskelværdier for forureningsvarsling skal baseres på resultaterne af det arbejde, der udføres af internationale videnskabelige grupper, der arbejder på området;

Kommissionen skal i forbindelse med dette direktiv foretage undersøgelser for at analysere den samlede virkning af forskellige forurenende stoffer eller forureningskilder samt klimaets indvirkning på forskellige forurenende stoffers reaktioner;

det er nødvendigt at vurdere luftkvaliteten i forhold til grænseværdier og/eller tærskelværdier for forureningsvarsling og, for så vidt angår ozon, målværdier og/eller grænseværdier, idet der tages hensyn til størrelsen af de befolkninger og økosystemer, som er udsat for luftforureningen, samt til miljøet;

for at vurderinger af luftkvaliteten, som foretages ud fra målinger i medlemsstaterne, kan sammenlignes, skal det ved fastsættelse af tærskelværdier for forureningsvarsling, grænseværdier og målværdier bestemmes, hvor målestederne skal placeres, hvor mange der skal være, og hvilke referencemålemetoder der skal bruges;

for at gøre det muligt at anvende andre metoder til vurdering af luftkvaliteten end direkte måling skal der fastlægges anvendelseskriterier og præcisionskrav for disse metoder;

de generelle foranstaltninger, der er fastlagt i overensstemmelse med dette direktiv, skal suppleres med særforanstaltninger for de enkelte stoffer;

disse særforanstaltninger skal vedtages så hurtigt som muligt for at kunne opfylde dette direktivs samlede målsætning;

der bør indsamles foreløbige repræsentative data om niveauer for forurenende stoffer;

for at beskytte miljøet som helhed og menneskers sundhed skal medlemsstaterne ved overskridelse af grænseværdierne træffe foranstaltninger, således at disse værdier overholdes inden for den fastsatte tidsfrist;

de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer, skal tage hensyn til forskrifter for drift af industrielle anlæg, der er i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne inden for integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, når disse bestemmelser finder anvendelse;

det tager tid at gennemføre sådanne foranstaltninger og gøre dem effektive, og det kan derfor være nødvendigt at fastsætte midlertidige margener for overskridelse af grænseværdierne;

der kan i medlemsstaterne findes zoner, hvor niveauerne er højere end grænseværdierne, men hvor niveauerne dog er inden for margenen for tilladt overskridelse; grænseværdien skal overholdes inden for den fastlagte tidsfrist;

medlemsstaterne skal rådføre sig med hinanden, hvis niveauet for et forurenende stof, i tilfælde af betydelig forurening med oprindelse i en anden medlemsstat, overskrider eller kan forventes at overskride grænseværdien plus margenen for tilladt overskridelse eller, når det er relevant, tærskelværdien for forureningsvarsling;

fastsættelsen af tærskelværdier for forureningsvarsling, hvor der bør træffes særlige sikkerhedsforanstaltninger, vil gøre det muligt at begrænse en akut forurenings virkning på menneskers sundhed;

i zoner og bymæssige områder, hvor niveauet for forurenende stoffer ligger under grænseværdierne, skal medlemsstaterne bestræbe sig på at bevare den højere luftkvalitet, der er forenelig med en bæredygtig udvikling;

for at gøre det lettere at håndtere og sammenligne de modtagne data skal de indgives til Kommissionen i standardiseret form;

gennemførelsen af en omfattende og sammenhængende politik for vurdering og styring af luftkvaliteten bør hvile på et stærkt fagligt og videnskabeligt grundlag og på stadig udveksling af synspunkter mellem medlemsstaterne;

der er behov for at undgå en unødvendig forøgelse af mængden af information, der skal overføres fra medlemsstaterne; den information, som Kommissionen indhenter i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv, er nyttig for Det Europæiske Miljøagentur (EMA) og kan derfor fremsendes hertil af Kommissionen;

det kan vise sig ønskeligt at tilpasse de kriterier og teknikker, der anvendes til vurdering af luftkvaliteten, til de videnskabelige og tekniske fremskridt samt de nødvendige ordninger til udveksling af information, der skal gives i medfør af dette direktiv; for at lette gennemførelsen af det nødvendige arbejde i den forbindelse skal der fastlægges en procedure for etablering af et nært samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i et udvalg;

for at fremme den gensidige udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og EMA skal Kommissionen med bistand fra EMA hvert tredje år offentliggøre en beretning om luftkvaliteten i Det Europæiske Fællesskab;

der bør først sættes ind over for stoffer, der allerede er omfattet af direktiv 80/779/EØF af 15. juli 1980 om grænseværdier for luftkvaliteten med hensyn til svovldioxid og svævestøv, 5)  direktiv 82/884/EØF af 3. december 1982 om grænseværdi for bly i luften, 6)  direktiv 85/203/EØF af 7. marts 1985 om luftkvalitetsnormer for så vidt angår nitrogendioxid 7)  og direktiv 92/72/EØF af 21. september 1992 om luftforurening med ozon 8)  –

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Dette direktiv har som hovedformål at fastlægge de grundlæggende principper for en fælles strategi med det sigte:

– at definere og fastsætte mål for luftkvaliteten i Fællesskabet med henblik på at undgå, forhindre eller begrænse skadelige virkninger på menneskers sundhed og på miljøet som helhed,

– at vurdere luftkvaliteten i medlemsstaterne på grundlag af fælles metoder og kriterier,

– at skaffe tilstrækkelige oplysninger om luftkvaliteten og at sørge for, at de stilles til rådighed for offentligheden bl.a. gennem tærskelværdien for forureningsvarsling,

– at bevare luftkvaliteten, når den er god, og forbedre den i andre tilfælde.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) »luft«: luft i troposfæren, undtagen luft på arbejdspladsen og indendørs

2) »forurenende stof«: et stof, som mennesket udsender direkte eller indirekte i luften, og som kan have skadelige virkninger på menneskers sundhed eller miljøet som helhed

3) »niveau«: koncentrationen i luften eller depositionen af et forurenende stof på overflader inden for en given tid

4) »vurdering«: en metode til måling, beregning, forudsigelse eller estimering af forureningsniveauet i luften

5) »grænseværdi«: et niveau, der er fastsat på videnskabeligt grundlag med henblik på at undgå, forhindre eller nedsætte de skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller på miljøet som helhed, som skal nås inden for en given frist, og som ikke må overskrides, når det er nået

6) »målværdi«: et niveau, der er fastsat for på lang sigt i højere grad at undgå skadelige virkninger for menneskers sundhed og/eller for miljøet som helhed, og som så vidt muligt skal nås i løbet af en given periode

7) »tærskelværdi for forureningsvarsling«: et niveau, som i tilfælde af overskridelse indebærer sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning, og hvor medlemsstaterne øjeblikkelig skal træffe foranstaltninger efter dette direktiv

8) »margen for overskridelse«: procentdel af grænseværdi, som grænseværdien må overskrides med i overensstemmelse med de betingelser, som er fastlagt i de følgende artikler

9) »zone«: en af medlemsstaterne afgrænset del af deres område

10) »bymæssigt område«: et område med en befolkning på mere end 250 000 indbyggere eller, når befolkningen er på mindre end eller lig med 250 000 indbyggere, en befolkningstæthed pr. km², der gør en vurdering og styring af luftkvaliteten berettiget for medlemsstaterne.

Artikel 3

Gennemførelse - ansvarsområder

Med henblik på gennemførelse af dette direktiv skal medlemsstaterne på egnede niveauer udpege de kompetente myndigheder eller organer, der skal:

– gennemføre dette direktiv

– vurdere luftkvaliteten

– godkende måleanordningerne (metoder, apparater, net, laboratorier)

– sikre kvaliteten af målingerne med måleanordningerne ved at kontrollere, at måleanordningerne opfylder kvalitetskravene, navnlig gennem intern kvalitetskontrol, bl.a. i henhold til de europæiske standarder for kvalitetssikring

– varetage analysen af evalueringsmetoderne

– samordne de fællesskabsprogrammer til kvalitetssikring, som Kommissionen tilrettelægger, på deres område.

Når medlemsstaterne giver Kommissionen de i første afsnit omhandlede oplysninger, gør de dem tilgængelige for offentligheden.

Artikel 4

Fastsættelse af grænseværdier og tærskelværdier for forureningsvarsling for luften

1. For de forurenende stoffer opført i bilag I forelægger Kommissionen forslag for Rådet om fastsættelse af grænseværdier og på passende måde tærskelværdier for forureningsvarsling efter følgende tidsplan:

– for de forurenende stoffer 1-5, senest den 31. december 1996

– for ozon, i overensstemmelse med artikel 8 i Rådets direktiv 92/72/EØF

– for de forurenende stoffer 7 og 8, senest den 31. december 1997

– for stofferne 9-13, snarest, og senest den 31. december 1999.

Ved fastsættelsen af grænseværdier og på passende måde tærskelværdier for forureningsvarsling tages der som eksempel hensyn til faktorerne i bilag II.

For så vidt angår ozon, skal der i disse forslag tages hensyn til de specifikke mekanismer for dannelsen af dette forurenende stof, og der kan med henblik herpå fastsættes målværdier og/eller grænseværdier.

Hvis en målværdi for ozon overskrides, underretter medlemsstaterne Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet for på ny at nå den pågældende målværdi. På grundlag af disse oplysninger vurderer Kommissionen, om der er behov for supplerende foranstaltninger på fællesskabsplan, og forelægger om nødvendigt Rådet forslag herom.

For andre forurenende stoffer forelægger Kommissionen Rådet forslag om fastsættelse af grænseværdier og på passende måde tærskelværdier for forureningsvarsling, hvis det på grundlag af den videnskabelige udvikling og under hensyntagen til retningslinjerne i bilag III viser sig, at der er behov for at undgå, forhindre eller nedsætte de skadelige virkninger af disse forurenende stoffer på menneskers sundhed og/eller miljøet som helhed i Fællesskabet.

2. Kommissionen sørger for, at de forhold, som de grænseværdier og tærskelværdier for forureningsvarsel, der er omhandlet i stk. 1, bygger på, tages op til fornyet undersøgelse på baggrund af de seneste oplysninger indenfor den videnskabelige forskning på de pågældende epidemiologiske og miljømæssige områder samt de seneste fremskridt, der er gjort på det metrologiske område.

3. Ved fastsættelsen af grænseværdier og tærskelværdier for forureningsvarsling skal der udformes kriterier og metoder for:

a) målinger, der skal foretages i forbindelse med gennemførelsen af den lovgivning, der er nævnt i stk. 1:

– placering af målesteder

– mindste antal målesteder

– referencemåle- og prøveudtagningsmetoder

b) anvendelse af andre metoder til luftkvalitetsvurdering, bl.a. modellering:

– den rumlige opløsning for modellering og objektive vurderingsmetoder

– referenceteknikker for beregning.

Kriterierne og metoderne fastsættes for hvert forurenende stof og i forhold til størrelsen af de bymæssige områder eller til niveauerne for forurenende stoffer i de zoner, hvor luftkvaliteten vurderes.

4. For ved fastsættelsen af grænseværdierne at kunne tage hensyn til de faktiske niveauer for et bestemt forurenende stof, samt til den tid, der kræves for at gennemføre foranstaltninger til luftkvalitetsforbedring, kan Rådet desuden fastsætte en margen for midlertidig overskridelse af grænseværdien.

Denne margen reduceres gradvis efter regler, som fastsættes for hvert enkelt forurenende stof, således at grænseværdien kan nås senest ved udløbet af en tidsfrist, der fastsættes for hvert forurenende stof, når denne grænseværdi fastsættes.

5. Rådet vedtager bestemmelserne i stk. 1, 3 og 4 i overensstemmelse med traktaten.

6. Når en medlemsstat træffer strengere foranstaltninger end dem, der er nævnt i de i stk. 5 omhandlede bestemmelser, skal den give Kommissionen oplysning derom.

7. Når en medlemsstat agter at fastsætte grænseværdier eller tærskelværdier for forureningsvarsling for forurenende stoffer, som ikke er nævnt i bilag I, og som ikke er omfattet af luftkvalitetsbestemmelser vedtaget i Fællesskabet, skal den i god tid oplyse Kommissionen derom. Kommissionen skal i god tid svare på spørgsmålet om behovet for at træffe foranstaltninger på fællesskabsplan i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag III.

Artikel 5

Foreløbig vurdering af luftkvaliteten

Medlemsstater, der ikke for alle zoner og bymæssige områder har repræsentative målinger af niveauerne af de forurenende stoffer, skal iværksætte repræsentative målinger eller målekampagner, undersøgelser eller evalueringer, så de råder over de pågældende oplysninger i tide til at gennemføre de bestemmelser, der er nævnt i artikel 4, stk. 1.

Artikel 6

Vurdering af luftkvaliteten

1. Når der er fastlagt grænseværdier og tærskelværdier for forureningsvarsling, skal luftkvaliteten måles overalt på medlemsstaternes område i overensstemmelse med denne artikel.

2. Ifølge kriterierne i artikel 4, stk. 3, er målinger for de forurenende stoffer, der er relevante i henhold til dette stykke, obligatoriske i følgende zoner:

– bymæssige områder som defineret i artikel 2, stk. 10

– zoner, hvor niveauerne befinder sig mellem de grænseværdier og de niveauer, der er fastsat i stk. 3, og

– andre zoner, hvor niveauerne overstiger grænseværdierne.

De fastsatte målinger kan suppleres med modelleringsteknikker for at stille de nødvendige oplysninger om luftkvaliteten til rådighed.

3. Med henblik på vurdering af luftkvaliteten kan der anvendes en kombination af målinger og modelleringsteknikker, når niveauerne i et repræsentativt tidsrum er under et niveau under grænseværdien, der skal fastsættes i de bestemmelser, der er nævnt i artikel 4, stk. 5.

4. Når niveauerne er under et niveau, der skal fastsættes efter de bestemmelser, der er nævnt i artikel 4, stk. 5, kan vurderingen af niveauerne baseres udelukkende på modelleringsteknikker eller objektiv estimering. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på bymæssige områder, for så vidt angår forurenende stoffer, for hvilke der er fastsat tærskelværdier for forureningsvarsling i de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 5.

5. Når de forurenende stoffer skal måles, foretages målingen på faste stationer enten kontinuerligt eller ved stikprøver; antallet af målinger skal være tilstrækkeligt stort til, at de observerede niveauer kan beregnes.

Artikel 7

Forbedring af luftkvaliteten

Generelle krav

1. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at grænseværdierne overholdes.

2. Ved gennemførelsen af foranstaltninger til opfyldelse af dette direktivs formål skal det sikres:

a) at der tages hensyn til en integreret indsats for beskyttelse af luft, vand og jord

b) at fællesskabslovgivningen om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen ikke overtrædes

c) at de andre medlemsstaters miljø ikke påvirkes negativt og væsentligt.

3. Medlemsstaterne udarbejder handlingsplaner, der skal iværksættes på kort sigt, hvis der er risko for overskridelser af grænseværdierne og/eller tærskelværdierne for forureningsvarsling, således at risikoen for og varigheden af overskridelsen mindskes. Disse planer kan eventuelt omfatte kontrolforanstaltninger og, når det er nødvendigt, foranstaltninger til indstilling af aktiviteter, herunder biltrafik, der bidrager til, at grænseværdierne overskrides.

Artikel 8

Foranstaltninger, der finder anvendelse i zoner, hvor niveauerne overskrider grænseværdien

1. Medlemsstaterne opstiller en fortegnelse over zoner og bymæssige områder, hvor niveauet for et eller flere forurenende stoffer overskrider grænseværdien plus margen for tilladt overskridelse.

Er der ikke fastsat en margen for overskridelse for et bestemt forurenende stof, sidestilles de zoner og bymæssige områder, hvor niveauet for dette stof overskrider grænseværdien, med de zoner og bymæssige områder, der er nævnt i første afsnit, og stk. 3, 4 og 5 nedenfor finder anvendelse.

2. Medlemsstaterne opstiller en fortegnelse over zoner og bymæssige områder, hvor niveauet for et eller flere forurenende stoffer ligger mellem grænseværdien og grænseværdien plus margen for overskridelse.

3. I de zoner og bymæssige områder, der er nævnt i stk. 1, træffer medlemsstaterne foranstaltninger for at sikre, at der udarbejdes eller iværksættes en plan eller et program, som sikrer, at grænseværdien overholdes inden for den fastsatte tidsfrist.

Planen eller programmet, som skal være tilgængelig for offentligheden, skal mindst indeholde de oplysninger, der er anført i bilag IV.

4. I de zoner og bymæssige områder, der er nævnt i stk. 1, hvor niveauet for mere end ét forurenende stof overskrides, skal medlemsstaterne fremlægge en samlet plan for alle de pågældende forurenende stoffer.

5. Kommissionen skal regelmæssigt kontrollere gennemførelsen af de planer eller programmer, som er fremsendt i henhold til stk. 3, ved hjælp af undersøgelser af fremskridt og tendenser for luftforureningen.

6. Hvis niveauet for et forurenende stof, i tilfælde af betydelig forurening med oprindelse i en anden medlemsstat, overskrider eller kan forventes at overskride grænseværdien plus margen for tilladt overskridelse eller, når det er relevant, tærskelværdien for forureningsvarsling, rådfører de berørte medlemsstater sig med hinanden for at afhjælpe situationen. Kommissionen kan deltage i disse samråd.

Artikel 9

Krav i zoner, hvor niveauerne er under grænseværdien

Medlemsstaterne opstiller en fortegnelse over de zoner og bymæssige områder, hvor de forurenende stoffers niveau er under grænseværdierne.

I disse zoner og bymæssige områder fastholder medlemsstaterne niveauerne for forurenende stoffer under grænseværdierne og bestræber sig på at bevare den bedst mulige luftkvalitet, som er forenelig med en bæredygtig udvikling.

Artikel 10

Foranstaltninger ved overskridelse af tærskelværdierne for forureningsvarsling

Hvis tærskelværdierne for forureningsvarsling overskrides, sikrer medlemsstaterne, at der tages de nødvendige skridt til at oplyse offentligheden herom (f.eks. ved hjælp af radio, tv og aviser). Medlemsstaterne giver desuden senest tre måneder efter hændelserne Kommissionen foreløbige oplysninger om de registrerede niveauer og om hændelsernes varighed. I forbindelse med fastsættelse af tærskelværdierne opstilles en fortegnelse over, hvilke oplysninger der mindst skal gives til offentligheden.

Artikel 11

Fremsendelse af oplysninger - rapporter

Efter Rådets vedtagelse af det første af de forslag, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, første led, underretter medlemsstaterne Kommissionen om:

1)

de kompetente myndigheder og organer, der er nævnt i artikel 3, og:

 

a)

i de zoner, der er nævnt i artikel 8, stk.1:

 

 

i)

oplyser de Kommissionen om forekomsten af niveauer over grænseværdien plus margen for tilladt overskridelse, datoer eller perioder, hvor sådanne niveauer er iagttaget, samt de målte værdier inden ni måneder efter udløbet af hvert år.

 

 

 

Når der ikke er fastsat nogen margen for tilladt overskridelse for et bestemt forurenende stof, ligestilles de zoner og bymæssige områder, hvor niveauet af dette forurenende stof overskrider grænseværdien, med de zoner og bymæssige områder, som er nævnt i første afsnit

 

 

ii )

oplyser de Kommissionen om årsagerne til hver hændelse inden ni måneder efter udløbet af hvert år

 

 

iii )

planerne eller programmerne efter artikel 8, stk. 3, senest to år efter udløbet af det år, hvor niveauerne blev målt

 

 

iv )

status over planens eller programmets gennemførelse hvert tredje år

 

b)

hvert år og senest ni måneder efter udløbet af et år sender de Kommissionen en liste over de zoner og bymæssige områder, der er nævnt i artikel 8, stk. 1 og 2, og artikel 9

 

c)

hvert tredje år og senest ni måneder efter hver treårsperiode sender de Kommissionen, som led i den sektorspecifikke rapport, der er omhandlet i artikel 4 i Rådets direktiv 91/692/EØF af 23. december 1991 om standardisering og rationalisering af rapporterne om gennemførelse af en række miljødirektiver 9)  oplysninger om de konstaterede eller vurderede niveauer i de zoner og bymæssige områder, der er nævnt i artikel 8 og 9

 

d)

underretter de Kommissionen om de metoder, der er anvendt i forbindelse med den foreløbige vurdering af luftkvaliteten, der er nævnt i artikel 5.

2)

Kommissionen offentliggør:

 

a)

hvert år en liste over de zoner og bymæssige områder, der er nævnt i artikel 8, stk. 1

 

b)

hvert tredje år en beretning om luftkvaliteten i Fællesskabet. Beretningen skal indeholde en kortfattet gennemgang af de oplysninger, som er modtaget, efter en ordning med informationsudveksling mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

3)

Kommissionen skal i nødvendigt omfang udnytte den ekspertise, som er til rådighed i Det Europæiske Miljøagentur ved udarbejdelsen af den beretning, der henvises til i stk. 2, litra b).

Artikel 12

Udvalget og dets opgaver

1. De ændringer, som er nødvendige for at tilpasse de kriterier og teknikker, der er nævnt i artikel 4, stk. 2, til den videnskabelige og tekniske udvikling, og bestemmelserne om fremsendelse af de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 11, samt andre opgaver, som er nævnt i de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, fastsættes efter fremgangsmåden i denne artikels stk. 2.

Denne tilpasning må ikke medføre, at grænseværdierne eller tærskelværdierne for forureningsvarsling ændres direkte eller indirekte.

2. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemningen i udvalget tillægges de stemmer, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Har Rådet ved udløbet af en frist på tre måneder regnet fra forslagets forelæggelse for Rådet ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 13

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 18 måneder efter dets ikrafttræden for så vidt angår bestemmelserne vedrørende artikel 1-4 og 12 samt bilag I, II, III og IV og senest på den dato, hvor de i artikel 4, stk. 5, nævnte bestemmelser træder i kraft, for så vidt angår bestemmelserne vedrørende de øvrige artikler.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 14

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende .

Artikel 15

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles,
den 27. september 1996.

På Rådets vegne

M. LOWRY

Formand


Bilag I

LISTE OVER LUFTFORURENENDE STOFFER, SOM SKAL TAGES I BETRAGTNING VED VURDERING OG STYRING AF LUFTKVALITETEN

I. Forurenende stoffer som skal undersøges på det indledende stadium, herunder forurenende stoffer, som er omfattet af gældende fællesskabsdirektiver vedrørende luftkvalitet

1. Svovldioxid

2. Nitrogendioxid

3. Småpartikler, som f.eks. sod (herunder PM10 )

4. Svævestøv

5. Bly

6. Ozon

II. Andre luftforurenende stoffer

7. Benzen

8. Kulilte

9. Polycykliske aromatiske kulbrinter

10. Cadmium

11. Arsen

12. Nikkel

13. Kviksølv

Bilag II

FAKTORER, DER SKAL TAGES I BETRAGTNING VED FASTSÆTTELSEN AF GRÆNSEVÆRDIER OG TÆRSKELVÆRDIER FOR FORURENINGSVARSLING

Ved fastsættelsen af grænseværdier og på passende måder tærskelværdien for forureningsvarsling kan som eksempel følgende faktorer tages i betragtning:

– hvor meget befolkningen, navnlig følsomme grupper, er udsat

– vejrforholdene

– faunaer og floraer samt deres habitats følsomhed

– kulturarv, der er udsat for forurenende stoffer

– økonomisk og teknisk gennemførlighed

– transport over store afstande af forurenende stoffer, også sekundære, herunder ozon.

Bilag III

RETNINGSLINJER FOR UDVÆLGELSE AF LUFTFORURENENDE STOFFER, SOM SKAL TAGES I BETRAGTNING

1. Mulighed for samt grad og hyppighed af virkninger; for så vidt angår menneskers sundhed og miljøet i almindelighed, skal der især tages hensyn til irreversible virkninger.

2. Udbredelse og høj koncentration af det forurenende stof i atmosfæren.

3. Omdannelse i miljøet eller stofskifteforandringer, som kan føre til dannelse af mere giftige kemiske stoffer.

4. Persistens i miljøet, navnlig hvis det forurenende stof er resistent over for nedbrydning i miljøet, og kan ophobes i mennesker, i miljøet eller i fødekæder.

5. Det forurenende stofs indvirkning på:

– størrelsen af den udsatte befolkning, levende ressourcer eller økologiske systemer

– forekomsten af særligt følsomme mål i det pågældende område.

Der kan også benyttes risikovurderingsmetoder.

Ved udvælgelsen skal der tages hensyn til de relevante farekriterier, som er opstillet i henhold til direktiv 67/548/EØF 10)  og senere tilpasninger.

Bilag IV

OPLYSNINGER, SOM SKAL GIVES I DE LOKALE, REGIONALE ELLER NATIONALE PROGRAMMER TIL FORBEDRING AF LUFTKVALITETEN

Oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 8, stk. 3:

1. Geografisk område, hvor overskridelsen fandt sted:

– region

– by (kort)

– målestation (kort, geografiske koordinater).

2. Generelle oplysninger:

– zonens art (by, industri- eller landområde)

– skønnet forurenet areal (km²) og udsat befolkning

– relevante klimatiske data

– relevante topografiske data

– tilstrækkelige oplysninger om typer af målgrupper, som gør det nødvendigt at beskytte området.

3. Ansvarlige myndigheder:

Navne og adresser på personer, som er ansvarlige for udarbejdelse og gennemførelse af planer til forbedring af luftkvaliteten.

4. Forureningens art, vurdering af forureningen:

– koncentrationer, som er iagttaget tidligere år (inden afhjælpende foranstaltninger er iværksat)

– koncentrationer, som er målt efter projektets iværksættelse

– vurderingsmetoder.

5. Forureningens oprindelse:

– liste over væsentligste kilder til forureningsemissionen (kort)

– samlet mængde emissioner fra disse kilder (tons/år)

– oplysninger om forurening importeret fra andre områder.

6. Analyse af situationen:

– udførlige oplysninger om faktorer, som bidrager til overskridelsen (transport, herunder grænseoverskridende transport, dannelse af stoffer)

– udførlige oplysninger om mulige foranstaltninger til forbedring af luftkvaliteten.

7. Oplysninger om foranstaltninger eller projekter til forbedring af luftkvaliteten, som fandtes inden dette direktivs ikrafttræden, dvs.:

– lokale, regionale, nationale, internationale foranstaltninger,

– virkninger, som er iagttaget i forbindelse med foranstaltningerne.

8. Oplysninger om foranstaltninger eller projekter, som er vedtaget med henblik på begrænsning af forurening efter dette direktivs ikrafttræden:

– opregning og beskrivelse af alle foranstaltninger, som er planlagt i forbindelse med projektet

– tidsplan for gennemførelsen

– skøn over den planlagte forbedring af luftkvaliteten og af den tid, som skønnes at være nødvendig for at nå kvalitetsmålsætningerne.

9. Oplysninger om samt tidsplan for de foranstaltninger eller projekter, som er planlagt eller som skal gennemføres på langt sigt.

10. Liste over publikationer, dokumenter og andre værker osv., som anvendes for at supplere de ønskede oplysninger i dette bilag.


1) EFT nr. C 216 af 6. 8. 1994, s. 4.

2) EFT nr. C 110 af 2. 5. 1995, s. 5.

3) Udtalelsen afgivet den 1. juni 1995 (EFT nr. C 166 af 3. 7. 1995, s. 173), Rådets fælles holdning af 30. november 1995 (EFT nr. C 59 af 28. 2. 1996, s. 24) og Europa-Parlamentets afgørelse af 22. maj 1996 (EFT nr. C 166 af 10. 6. 1996, s. 63).

4) EFT nr. C 138 af 17. 5. 1993, s. 1.

5) EFT nr. L 229 af 30. 8. 1980, s. 30. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT nr. L 377 af 31. 12. 1991, s. 48).

6) EFT nr. L 378 af 31. 12. 1982, s. 15. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT nr. L 377 af 31. 12. 1991, s. 48).

7) EFT nr. L 87 af 27. 3. 1985, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/692/EØF.

8) EFT nr. L 297 af 13. 10. 1992, s. 1.

9) EFT nr. L 377 af 31. 12. 1991, s. 48.

10) EFT nr. 196 af 16. 8. 1967, s. 1. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 91/632/EØF (EFT nr. L 338 af 10. 12. 1991, s. 23).



Bilag 2

Rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999
om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften

som ændret ved Kommissions beslutning af 17. oktober 2001

om ændring af bilag V til Rådets direktiv om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften (2001/744/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 130 S, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, 1)

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, 2)

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C, 3)  og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge Det Europæiske Fællesskabs program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling (femte miljøhandlingsprogram) 4)  skal der bl.a. foretages ændringer af lovgivningen om luftforurenende stoffer på grundlag af de principper, der er nedfældet i traktatens artikel 130 R; det pågældende program anbefaler, at der fastsættes langsigtede mål for luftkvaliteten;

(2) i traktatens artikel 129 er det fastsat, at de krav, der findes på sundhedsområdet, skal indgå som led i Fællesskabets politik på andre områder, og det er i traktatens artikel 3, litra o), foreskrevet, at Fællesskabets virke skal indebære bidrag til opnåelse af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau

(3) i henhold til artikel 4, stk. 5, i Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet 5)  skal Rådet vedtage de bestemmelser, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 1, 3 og 4;

(4) de grænseværdier, der fastlægges i nærværende direktiv, er mindstekrav; medlemsstaterne kan i overensstemmelse med traktatens artikel 130 T opretholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger; der kan navnlig indføres strengere grænseværdier for at beskytte sundheden hos særligt udsatte befolkningskategorier som f.eks. børn og hospitalspatienter; medlemsstaterne kan fastsætte grænseværdier, der skal nås på et tidligere tidspunkt end fastsat i dette direktiv;

(5) økosystemer bør beskyttes mod de skadelige virkninger af svovldioxid; plantevæksten bør beskyttes mod de skadelige virkninger af nitrogenoxider;

(6) forskellige typer partikler kan have forskellige skadelige virkninger på menneskers sundhed; det er bevist, at menneskeskabte partikler udsætter mennesker for større sundhedsrisiko end naturligt forekommende partikler i luften;

(7) ifølge direktiv 96/62/EF skal medlemsstaterne udarbejde handlingsplaner for zoner, hvor luftens koncentrationer af forurenende stoffer overstiger grænseværdierne plus gældende margener for midlertidig overskridelse for at sikre, at grænseværdien overholdes inden den eller de fastsatte datoer; sådanne handlingsplaner og andre reduktionsstrategier skal, for så vidt de vedrører partikler, sigte mod at reducere koncentrationerne af fine partikler som led i den samlede reduktion af koncentrationer af partikler;

(8) ifølge direktiv 96/62/EF skal de numeriske værdier for grænseværdier og tærskelværdier for forureningsvarsling baseres på resultaterne af det arbejde, der udføres af internationale videnskabelige grupper, som arbejder på området; Kommissionen skal tage hensyn til de seneste videnskabelige forskningsdata på relevante epidemiologiske og miljømæssige områder og til de nyeste fremskridt inden for målemetoder ved gennemgangen af det materiale, grænseværdierne og tærskelværdierne for forureningsvarsling baseres på;

(9) for at lette revisionen af dette direktiv i 2003 skal Kommissionen og medlemsstaterne overveje at fremme forskning i virkningerne af de forurenende stoffer, der er omhandlet deri, dvs. svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly;

(10) for at kunne vurdere luftkvaliteten med henblik på at opnå sammenlignelige oplysninger i hele Fællesskabet er det vigtigt, at der findes nøjagtige standardiserede måleteknikker og fælles kriterier for placering af målestationer;

(11) i henhold til artikel 12, stk. 1, i direktiv 96/62/EF må de ændringer, som er nødvendige for tilpasningen til den videnskabelige og tekniske udvikling, kun vedrøre kriterier og teknikker for vurdering af koncentrationerne af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly eller bestemmelserne om fremsendelse af oplysninger til Kommissionen, og de må ikke medføre, at grænseværdierne eller tærskelværdierne for forureningsvarsling ændres direkte eller indirekte;

(12) ajourførte oplysninger om koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly bør være let tilgængelige for offentligheden –

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Dette direktiv har til formål:

– at fastsætte grænseværdier og eventuelt tærskelværdier for forureningsvarsling for koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly med henblik på at undgå, forhindre eller begrænse skadelige virkninger på menneskers sundhed og på miljøet som helhed

– at vurdere koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly på grundlag af fælles metoder og kriterier

– at skaffe tilstrækkelige oplysninger om koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly og at sørge for, at de stilles til rådighed for offentligheden

– at bevare luftkvaliteten, når den er god, og forbedre den i andre tilfælde, for så vidt angår svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) »luft«: luft i troposfæren, undtagen luft på arbejdspladsen og indendørs

2) »forurenende stof«: et stof, som mennesket udsender direkte eller indirekte i luften, og som kan have skadelige virkninger på menneskers sundhed eller miljøet som helhed

3) »niveau«: koncentrationen i luften eller depositionen af et forurenende stof på overflader inden for en given tid

4) »vurdering«: en metode til måling, beregning, forudsigelse eller estimering af forureningsniveauet i luften

5) »grænseværdi«: et niveau, der er fastsat på videnskabeligt grundlag med henblik på at undgå, forhindre eller nedsætte de skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller på miljøet som helhed, som skal nås inden for en given frist, og som ikke må overskrides, når det er nået

6) »tærskelværdi for forureningsvarsling«: et niveau, som i tilfælde af overskridelse indebærer sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning, og hvor medlemsstaterne øjeblikkelig skal træffe foranstaltninger efter direktiv 96/62/EF

7) »margen for overskridelse«: procentdel af grænseværdi, som grænseværdien må overskrides med i overensstemmelse med de betingelser, som er fastlagt i direktiv 96/62/EF

8) »zone«: en af medlemsstaterne afgrænset del af deres område

9) »bymæssigt område«: et område med en befolkning på mere end 250 000 indbyggere eller, når befolkningen er på 250 000 indbyggere eller derunder, en befolkningstæthed pr. km2, der gør en vurdering og styring af luftkvaliteten berettiget for medlemsstaterne

10) »nitrogenoxider«: summen af nitrogenmonoxid og nitrogendioxid sammenlagt som milliardtedele og udtrykt som nitrogendioxid i mikrogram pr. kubikmeter

11) »PM10«: partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si med 50 % effektiv afskæring ved 10 µm aerodynamisk diameter

12) »PM2,5«: partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si med 50 % effektiv afskæring ved 2,5 µm aerodynamisk diameter

13) »øvre vurderingstærskel«: niveau specificeret i bilag V, under hvilket der kan anvendes en kombination af målinger og modelleringsteknikker til vurdering af luftkvaliteten i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 96/62/EF

14) »nedre vurderingstærskel«: niveau specificeret i bilag V, under hvilket kun modelleringsteknikker eller objektiv estimering kan anvendes til vurdering af luftkvaliteten i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i direktiv 96/62/EF

15) »naturbegivenheder«: vulkanudbrud, seismiske aktiviteter, geotermiske aktiviteter, ukontrollerede ildebrande på åbent land, stormfænomener eller ophvirvling eller transport i atmosfæren af naturlige partikler fra tørre områder

16) »faste målinger«: målinger foretaget i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, i direktiv 96/62/EF.

Artikel 3

Svovldioxid

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at koncentrationerne af svovldioxid i luften, som vurderet i henhold til artikel 7, ikke overstiger de grænseværdier, der er anført i del I i bilag I, fra de dér anførte datoer.

De tolerancemargener, der er anført i del I i bilag I, gælder i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 96/62/EF.

2. Tærskelværdien for forureningsvarsling for luftens koncentrationer af svovldioxid er anført i del II i bilag I.

3. For at bistå Kommissionen i udarbejdelsen af den beretning, der henvises til i artikel 10, registrerer medlemsstaterne, når det er muligt, indtil den 31. december 2003 data om svovldioxidkoncentrationer som timinuttersgennemsnit fra nogle målestationer, der er udvalgt af medlemsstaterne som repræsentative for luftkvaliteten i beboede områder nær kilderne, og hvor timekoncentrationerne måles. Sa mtid ig med underretningen om dataene om timekoncentrationer i overensstemmelse med artikel 11, nr. 1, i direktiv 96/62/EF oplyser medlemsstaterne for de udvalgte målestationer Kommissionen om det antal timinutterskoncentrationer, der overstiger 500 µg/m3, det antal dage i kalenderåret, hvor dette var tilfældet, antallet af de dage, hvor timekoncentrationerne af svovldioxid sa mtid ig oversteg 350 µg/m3, samt den største timinutterskoncentration, der blev målt.

4. Medlemsstaterne kan udpege zoner eller bymæssige områder, hvor grænseværdierne for svovldioxid i bilag I, del I, overskrides på grund af koncentrationer af svovldioxid i luften fra naturlige kilder. Medlemsstaterne sender Kommissionen en liste over sådanne zoner eller bymæssige områder sammen med oplysninger om svovldioxidkoncentrationerne og svovldioxidkilderne dér. Når medlemsstaterne underretter Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11, nr. 1, i direktiv 96/62/EF, vedlægger de fornøden dokumentation til at godtgøre, at disse overskridelser skyldes naturlige kilder.

I sådanne zoner eller bymæssige områder er medlemsstaterne forpligtet til at gennemføre handlingsplaner i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i direktiv 96/62/EF, hvis de i del I i bilag I nævnte grænseværdier overskrides på grund af menneskeskabte emissioner.

Artikel 4

Nitrogendioxid og nitrogenoxider

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at koncentrationerne af nitrogendioxid og, hvor det er relevant, af nitrogenoxider i luften, som vurderet i henhold til artikel 7, ikke overstiger de grænseværdier, der er anført i del I i bilag II, fra de dér anførte datoer.

De tolerancemargener, der er anført i del I i bilag II, gælder i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 96/62/EF.

2. Tærskelværdien for forureningsvarsling for koncentrationer af nitrogendioxid i luften er anført i del II i bilag II.

Artikel 5

Partikler

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at koncentrationerne af PM10 i luften, som vurderet i henhold til artikel 7, ikke overstiger de grænseværdier, der er anført i del I i bilag III, fra de dér anførte datoer.

De tolerancemargener, der er anført i del I i bilag III, gælder i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 96/62/EF.

2. Medlemsstaterne sikrer, at der installeres og drives målestationer, der leverer data om koncentrationerne af PM2,5. Antallet og placeringen af de stationer, hvor PM2,5 måles, bestemmes af medlemsstaterne som repræsentative for PM2,5 -koncentrationerne i den pågældende medlemsstat. Prøvetagningsstederne skal om muligt placeres sammen med prøvetagningsstederne for PM10.

Medlemsstaterne sender årligt, senest ni måneder efter udgangen af hvert år, Kommissionen middelværdien, medianen, 98-percentilen og maksimumskoncentrationen beregnet af PM2,5 målingerne over 24 timer i det pågældende år. 98-percentilen beregnes efter fremgangsmåden i bilag I, del 4, i Rådets beslutning 97/101/EF af 27. januar 1997 om oprettelse af en gensidig udveksling af information og data fra net og individuelle stationer, der måler luftforureningen i medlemsstaterne. 6)

3. De handlingsplaner for PM10, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 96/62/EF og de overordnede strategier for nedbringelse af PM10 -koncentrationerne, skal sigte mod at reducere PM2,5 -koncentrationerne.

4. I de tilfælde hvor de grænseværdier for PM10, der er anført i bilag III, del I, overskrides på grund af koncentrationer af PM10 i luften, der skyldes naturbegivenheder, som fører til koncentrationer, der i betydelig grad overstiger de normale udgangsniveauer fra naturlige kilder, underretter medlemsstaterne Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11, nr. 1, i direktiv 96/62/EF og vedlægger fornøden dokumentation til at godtgøre, at disse overskridelser skyldes naturbegivenheder. I disse tilfælde er medlemsstaterne kun forpligtet til at gennemføre handlingsplaner i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i direktiv 96/62/EF, hvis de i bilag III, del I, anførte grænseværdier overskrides af andre grunde end naturbegivenheder.

5. Medlemsstaterne kan udpege zoner eller bymæssige områder, hvor de grænseværdier for PM10, der er anført i bilag III, del I, overskrides på grund af koncentrationer af PM10 i luften, der skyldes ophvirvling af partikler som følge af sandspredning på veje om vinteren. Medlemsstaterne sender Kommissionen en liste over sådanne zoner eller bymæssige områder sammen med oplysninger om PM10 -koncentrationerne og PM10 -kilderne dér. Når medlemsstaterne underretter Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11, nr. 1, i direktiv 96/62/EF, vedlægger de fornøden dokumentation til at godtgøre, at disse overskridelser skyldes resuspenderede partikler, og at der er truffet rimelige foranstaltninger til at sænke koncentrationerne.

I sådanne zoner og bymæssige områder er medlemsstaterne kun forpligtet til at gennemføre handlingsplaner i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i direktiv 96/62/EF, hvis de i bilag III, del I, anførte grænseværdier overskrides på grund af andre PM10 -niveauer end dem, der skyldes sandspredning på veje om vinteren.

Artikel 6

Bly

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at koncentrationerne af bly i luften, som vurderet i henhold til artikel 7, ikke overstiger den grænseværdi, der er anført i del I i bilag IV, fra de dér anførte datoer.

De tolerancemargener, der er anført i del I i bilag IV, gælder i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 96/62/EF.

Artikel 7

Vurdering af koncentrationer

1. Øvre og nedre vurderingstærskler for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly er for så vidt angår artikel 6 i direktiv 96/62/EF fastsat i del I i bilag V.

Med henblik på nævnte artikel 6 bør klassificeringen af hver zone og hvert bymæssigt område tages op til revision mindst hvert femte år i overensstemmelse med proceduren i del II i bilag V. Klassificeringen skal revideres tidligere i tilfælde af væsentlige ændringer i aktiviteter, der er relevante for koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid eller, hvor det er relevant, nitrogenoxider, partikler eller bly.

2. Bilag VI indeholder kriterier for placering af prøveudtagningssteder for måling af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften. I bilag VII er anført mindsteantallet af prøveudtagningssteder for faste målestationer for koncentrationer af hvert relevant forurenende stof, der skal installeres i hver zone eller hvert bymæssigt område, hvor måling er påkrævet, hvis fast måling er den eneste kilde til data om koncentrationer dér.

3. For zoner og bymæssige områder, hvor oplysninger fra faste målestationer suppleres af oplysninger fra andre kilder såsom emissionsfortegnelser, indikative målemetoder og luftkvalitetsmodellering skal antallet af faste målestationer og den rummæssige fordeling af andre teknikker være tilstrækkelig til at fastslå koncentrationerne af luftforurenende stoffer i overensstemmelse med del I i bilag VI og del I i bilag VIII.

4. For zoner og bymæssige områder, hvor der ikke kræves målinger, kan modelleringsteknikker eller objektiv estimering anvendes.

5. Referencemetoder for analyse af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider og for prøveudtagning og analyse af bly er fastsat i del I, II og III i bilag IX.

Den referencemetode, der anvendes til prøveudtagning og måling af PM10, er anført i del IV i bilag IX.

Det foreløbige udkast til referencemetode for prøveudtagning og måling af PH2,5, er anført i del V bilag IX.

I del VI i bilag IX er der fastsat referenceteknikker for luftkvalitetsmodellering.

6. Medlemsstaterne skal senest 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden underrette Kommissionen om, hvilke metoder der anvendes til den foreløbige vurdering af luftkvaliteten i henhold til artikel 11, nr. 1, litra d), i direktiv 96/62/EF.

7. Eventuelle nødvendige ændringer for at tilpasse bestemmelserne i denne artikel og i bilag V-IX til den videnskabelige og tekniske udvikling vedtages efter proceduren i artikel 12 i direktiv 96/62/EF.

Artikel 8

Oplysninger til offentligheden

1. Medlemsstaterne sikrer, at ajourførte oplysninger om koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly rutinemæssigt gøres tilgængelige for offentligheden og for relevante organisationer såsom miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager følsomme befolkningsgruppers interesser, og andre relevante sundhedsrelaterede organer ved hjælp af f.eks. radio og tv, pressen, informationstavler eller edb-net.

Oplysninger om koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og partikler ajourføres mindst en gang dagligt, og i tilfælde af timeværdier for svovldioxid og nitrogendioxid skal oplysninger, hvor det er muligt, ajourføres en gang i timen. Oplysninger om koncentrationerne i luften af bly skal ajourføres en gang hver tredje måned.

Sådanne oplysninger skal mindst vise alle overskridelser af koncentrationerne i grænseværdierne og tærskelværdierne for forureningsvarsel inden for de gennemsnitsperioder, der er anført i bilag I-IV. De skal også give en kortfattet vurdering vedrørende grænseværdier og tærskelværdier for forureningsvarsling og passende oplysninger med hensyn til virkninger på sundheden.

2. Når planer eller programmer stilles til rådighed for offentligheden i henhold til artikel 8, stk. 3, i direktiv 96/62/EF, herunder planer eller programmer som omhandlet i nærværende direktivs artikel 3, stk. 4, og artikel 5, stk. 4 og 5, skal medlemsstaterne også stille dem til rådighed for de organisationer, der er omhandlet i stk. 1.

3. Hvis tærskelværdierne for forureningsvarsling i del II i bilag I og del II i bilag II overskrides, skal de oplysninger, der skal gives offentligheden i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 96/62/EF, mindst omfatte de punkter der er anført i del III i bilag I og del III i bilag II.

4. Oplysninger til offentligheden og organisationer i henhold til stk. 1 og 3 skal være klare, forståelige og tilgængelige.

Artikel 9

Ophævelser og overgangsordninger

1. Rådets direktiv 80/779/EØF af 15. juli 1980 om grænseværdier for luftkvaliteten med hensyn til svovldioxid og svævestøv 7)  ophæves fra den 19. juli 2001 med undtagelse af dets artikel 1, artikel 2, stk. 1, artikel 3, stk. 1, artikel 9, 15 og 16 samt bilag I, III b og IV, som ophæves med virkning fra den 1. januar 2005.

2. Rådets direktiv 82/884/EØF af 3. december 1982 om grænseværdi for bly i luften 8)  ophæves fra den 19. juli 2001 med undtagelse af dets artikel 1 og 2, artikel 3, stk. 1, artikel 7, 12 og 13, som ophæves med virkning fra den 1. januar 2005.

3. Rådets direktiv 85/203/EØF af 7. marts 1985 om luftkvalitetsnormer for så vidt angår nitrogendioxid 9)  ophæves fra den. 19. juli 2001 med undtagelse af dets artikel 1, stk. 1, første led, og stk. 2, artikel 2, første led, artikel 3, stk. 1, artikel 5, 9, 15 og 16 samt bilag I, som ophæves med virkning fra den 1. januar 2010.

4. Fra den 19. juli 2001 anvender medlemsstaterne målestationer og andre metoder til luftkvali-tetsvurdering i overensstemmelse med dette direktivs krav for at vurdere koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og bly med henblik på at opnå data til påvisning af overholdelsen af de grænseværdier, der er fastsat i direktiv 80/779/EØF, 82/884/EØF og 85/203/EØF, indtil det tidspunkt hvor grænseværdierne i disse direktiver ikke længere anvendes.

5. Fra den 19. juli 2001 kan medlemsstaterne anvende målestationer og andre metoder til luftkva-litetsvurdering i overensstemmelse med dette direktivs krav for PM10 for at vurdere koncentrationerne i luften af suspenderede partikler med henblik på at opnå data til påvisning af overholdelsen af de grænseværdier for svævestøv, der er fastsat i bilag IV i direktiv 80/779/EØF, men med henblik på påvisning af denne overholdelse skal de således indsamlede data multipliceres med en faktor på 1,2.

6. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver overskridelse af de grænseværdier, der er fastsat i direktiv 80/779/EØF, 82/884/EØF og 85/203/EØF, sammen med de målte værdier, årsagerne til hver hændelse og de foranstaltninger, der er truffet for at undgå gentagelse, inden ni måneder efter udløbet af hvert år i overensstemmelse med proceduren i artikel 11 i direktiv 96/62/EF, indtil det tidspunkt hvor grænseværdierne i disse direktiver ikke længere anvendes.

7. I de zoner, hvor den berørte medlemsstat finder det nødvendigt at begrænse eller forebygge en forudsigelig stigning i forureningen med svovldioxid, nitrogendioxid eller svævestøv, kan den fortsat anvende de vejledende værdier for beskyttelse af økosystemer i bilag II i direktiv 80/779/EØF og bilag II i direktiv 85/203/EØF.

Artikel 10

Beretning og revision

Senest den 31. december 2003 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om erfaringerne fra anvendelsen af dette direktiv, især om resultaterne af den seneste videnskabelige forskning vedrørende virkningerne på menneskers sundhed og på økosystemer af udsættelse for svovldioxid, for nitrogendioxid og nitrogenoxider, for forskellige fraktioner af partikler og for bly, samt om den teknologiske udvikling, herunder de fremskridt, der er gjort med hensyn til målemetoder og vurdering i øvrigt af koncentrationer af partikler i luften og deposition af partikler og bly på overflader.

For at opretholde et højt sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau og under hensyn til erfaringerne fra anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne, herunder navnlig betingelserne for målingerne som fastsat i bilag VI, ledsages beretningen i passende omfang af forslag til ændring af dette direktiv. Kommissionen gennemgår navnlig grænseværdierne for anden fase for PM10 med henblik på at gøre dem bindende og overvejer at bekræfte eller ændre grænseværdierne for anden fase og i givet fald for første fase. Kommissionen lægger særlig vægt på at fastsætte grænseværdier for PM2,5 eller efter omstændighederne for forskellige fraktioner af partikler, og gennemgår årsgrænseværdien for sundhedsbeskyttelse for nitrogendioxid og fremsætter forslag om bekræftelse eller ændring af denne grænseværdi.

Den gennemgår også timegrænseværdierne for nitrogendioxid på grundlag af Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer og overvejer, om grænseværdierne skal bekræftes eller ændres.

Kommissionen vil ligeledes overveje, om der i overensstemmelse med andre forurenende stoffer i dette direktiv kan fastsættes tærskelværdier for forureningsvarer for PM10 og PM2,5 eller efter omstændighederne for forskellige fraktioner af partikler.

Artikel 11

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter sanktioner i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Artikel 12

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 19. juli 2001. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 13

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende .

Artikel 14

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg,
22. april 1999.

På Rådets vegne

W. MÜLLER

Formand


Bilag I

GRÆNSEVÆRDIER OG TÆRSKELVÆRDI FOR FORURENINGSVARSLING FOR SVOVLDIOXID

I. Grænseværdier for svovldioxid

Grænseværdier udtrykkes i µg/m3. Vol Volumen skal standardiseres ved en temperatur på 293° K og et tryk på 101,3 kPa.

 

Gennemsnits-

Periode

Grænseværdi

Tolerancemargen

Frist for overholdelse af grænseværdi

Timegrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

1 time

350 µg/m3 må ikke overskrides mere end 24 gange pr. kalenderår

150 µg/m3 (43 %) ved dette direktivs ikrafttræden, der reduceres den 1. januar 2001 og hver 12. måned derefter med samme årlige procentsats for at nå 0 % inden den 1. januar 2005

1. januar 2005

Døgngrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

24 timer

125 µg/m3 må ikke overskrides mere end 3 gange pr. kalenderår

ingen

1. januar 2005

Grænseværdi for beskyttelse af økosystemer

Kalenderår og vinter (1. oktober til 31. marts)

20 µg/m3

ingen

19. juli 2001

II. Tærskelværdi for forureningsvarsling for svovldioxid

500 µg/m3 over tre på hinanden følgende timer på steder, der er repræsentative for luftkvaliteten over mindst 100 km2 eller en hel zone eller et helt bymæssigt område, idet den mindste anvendes.

III. Mindsteoplysninger, der skal gives offentligheden, når tærskelværdien for forureningsvarsling for svovldioxid overskrides

De oplysninger, der skal gives offentligheden, skal mindst omfatte:

– dato, tidspunkt og sted samt årsagerne, hvis de kendes

– prognoser:

– ændring i koncentrationerne (forbedring, stabilisering eller forværring) samt årsagen til den forventede ændring

– berørt geografisk område

– varighed

– særligt følsomme befolkningsgrupper

– forholdsregler, som følsomme befolkningsgrupper skal træffe.

Bilag II

GRÆNSEVÆRDIER FOR NITROGENDIOXID (NO2 ) OG NITROGENOXIDER ( NOx ) OG TÆRSKELVÆRDI FOR NITROGENDIOXID

I. Grænseværdier for nitrogendioxid og nitrogenoxider

Grænseværdier udtrykkes i µg/m3. Vol Volumen skal standardiseres ved en temperatur på 293° K og et tryk på 101,3 kPa.

 

Gennemsnit-

Periode

Grænseværdi

Tolerancemargen

Frist for overholdelse af grænseværdi

Timegrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

1 time

200 µg/m3 NO2 må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår

50 % ved dette direktivs ikrafttræden, der reduceres den 1. januar 2001 og hver 12. måned derefter med samme årlige procentsats for at nå 0 % inden den 1. januar 2010

1. januar 2010

Årsgrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

kalenderår

40 µg/m3 NO2

50 % ved dette direktivs ikrafttræden, der reduceres den 1. januar 2001 og hver 12. måned derefter med samme årlige procentsats for at nå 0 % inden den 1. januar 2010

1. januar 2010

Årsgrænseværdi for beskyttelse af plantevæksten

kalenderår

30 µg/m3 NOx

ingen

19. juli 2001

II. Tærskelværdi for forureningsvarsel for nitrogendioxid

400 µg/m3 over tre på hinanden følgende timer på steder, der er repræsentative for luftkvaliteten over mindst 100 km2 eller en hel zone eller et helt bymæssigt område, idet den mindste anvendes.

III. Mindsteoplysninger, der skal gives offentligheden, når tærskelværdien for forureningsvarsling for nitrogendioxid overskrides

De oplysninger, der skal gives offentligheden, skal mindst omfatte:

– dato, tidspunkt og sted samt årsagerne, hvis de kendes

– prognoser:

– ændring i koncentrationerne (forbedring, stabilisering eller forværring) samt årsagen til den forventede ændring

– berørt geografisk område

– varighed

– særligt følsomme befolkningsgrupper

– forholdsregler, som følsomme befolkningsgrupper skal træffe.

Bilag III

GRÆNSEVÆRDIER FOR PARTIKLER (PM10 )

 

Gennemsnit-

periode

Grænseværdi

Tolerencemargen

Frist for overholdelse af grænseværdi

FASE 1

Døgngrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

24 timer

50 µg/m3 PM10 må ikke overskrides mere end 35 gange pr. år

50 % ved dette direktivs ikrafttræden, der reduceres den 1. januar 2001 og hver 12. måned derefter med samme årlige procentsats for at nå 0 % inden den 1. januar 2005

1. januar 2005

Årsgrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

kalenderår

40 µg/m3 PM10

20 % ved dette direktivs ikrafttræden, der reduceres den 1. januar 2001 og hver 12. måned derefter med samme årlige procentsats for at nå 0 % inden den 1. januar 2005

1. januar 2005

FASE 2(1)

Døgngrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

24 timer

50 µg/m3 PM10 må ikke overskrides mere end 7 gange pr. år

Skal udledes af data og svare til fase 1-grænseværdien

1. januar 2010

2. Årsgrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

kalenderår

20 µg/m3 PM10

50 % den 1. januar 2005, der reduceres hver 12. måned derefter med samme årlige procentsats for at nå 0 % inden den 1. januar 2010

1. januar 2010

(1) Vejledende grænseværdier, der skal behandles igen i lyset af yderligere oplysninger for sundhed og miljø, teknisk gennemførlighed og erfaringerne med anvendelsen af fase 1-grænseværdier i mellemstaterne.

Bilag IV

GRÆNSEVÆRDI FOR BLY

 

Gennemsnit-

periode

Grænseværdi

Tolerancemargen

Frist for overholdelse af grænseværdi

Årsgrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

kalenderår

0,5 µg/m3 (1)

100 % ved dette direktivs ikraftræden, der reduceres den 1. januar 2001 og hver 12. måned derefter med samme årlige procentsats for at nå 0 % inden den 1. januar 2005 eller den 1. januar 2010 i umiddelbar nærhed af specifikke punktkilder, som skal meddeles Kommissionen

1. januar 2005 eller 1. januar 2010 i umiddelbar nærhed af specifikke industrikilder, der er beliggende på steder, der er forurenet af årtiers industrielle aktiviteter. Disse kilder skal meddeles Kommissionen inden den 19. juli 2001(2). I sådanne tilfælde skal grænseværdien fra 1. januar 2005 være 1,0 µg/m3

(1) Revisionen af dette direktiv, jf. artikel 10, vil kunne supplere eller erstatte grænseværdien med en grænseværdi for desposition i umiddelbar nærhed af specifikke punktkilder.

(2) Denne meddelelse skal være ledsaget af passende dokumentation. Det område, hvor der gælder højere grænseværdier, skal ikke gå ud over 1000 m fra specifikke kilder.

BILAG V

BESTEMMELSE AF KRAV FOR VURDERING AF KONCENTRATIONERNE I LUFTEN AF SVOVLDIOXID, NITROGENDIOXID (NO2 ) OG NITROGENOXIDER ( NOx ), PARTIKLER (PM10 ) OG BLY I EN ZONE ELLER ET BYMÆSSIGT OMRÅDE

I. Øvre og nedre vurderingstærskler

Følgende øvre og nedre vurderingstærskler skal gælde:

a) SVOVLDIOXID

 

Sundhedsbeskyttelse

Økosystembeskyttelse

Øvre
vurderingstærskel

60 % af døgngrænseværdi
(75 µg/m3 må ikke overskrides mere end 3 gange pr. kalenderår)

60 % af vintergrænseværdien
(12 µg/m3 )

Nedre
vurderingstærskel

40 % af døgngrænseværdi
(50 µg/m3 må ikke overskrides mere end 3 gange pr. kalenderår)

40 % af vintergrænseværdien
(8 µg/m3 )

b) NITROGENDIOXID OG NITROGENOXIDER

 

Timegrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

(NO2 )

Årsgrænseværdi for sundhedsbeskyttelse

(NO2 )

Årsgrænseværdi for beskyttelse af plantevæksten

( NOx )

Øvre
vurderingstærskel

70 % af grænseværdien (140 µg/m3 må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår)

80 % af grænseværdien (32 µg/m3 )

80 % af grænseværdien (24 µg/m3 )

Nedre
vurderingstærskel

50 % af grænseværdien (100 µg/m3 må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår)

65 % af grænseværdien (26 µg/m3 )

65 % af grænseværdien (19,5 µg/m3 )

c) PARTIKLER

Øvre og nedre vurderingstærskel for PM10 baseres på de vejledende grænseværdier pr. 1. januar 2010.

 

Døgngennemsnit

Årsgennemsnit

Øvre
vurderingstærskel

60 % af grænseværdien (30 µg/m3 må ikke overskrides mere end 7 gange pr. kalenderår)

70 % af grænseværdien
(14 µg/m3 )

Nedre
vurderingstærskel

40 % af grænseværdien (20 µg/m3 må ikke overskrides mere end 7 gange pr. kalenderår)

50 % af grænseværdien
(10 µg/m3 )

d) BLY

 

Årsgennemsnit

Øvre vurderingstærskel

70 % af grænseværdien (0,35 µg/m3 )

Nedre vurderingstærskel

50 % af grænseværdien (0,25 µg/m3 )

II. Bestemmelse af overskridelse af øvre og nedre vurderingstærskel

Overskridelse af øvre og nedre vurderingstærskel afgøres på basis af koncentrationerne i løbet af de foregående fem år, hvis der foreligger tilstrækkelige data. En vurderingstærskel skønnes at være blevet overskredet, hvis den er blevet overskredet i mindst tre separate år ud af de forløbne fem år.

Hvis der foreligger mindre end fem års data, kan medlemsstaterne kombinere målekampagner af kortere varighed i den periode af året og på de steder, der er de mest typiske for de højeste forureningsniveauer, med de resultater, der er opnået med oplysninger fra emissionsfortegnelser og modellering, for at afgøre overskridelser af øvre og nedre vurderingstærskel.

Bilag VI

PLACERING AF PRØVEUDTAGNINGSSTEDER FOR MÅLING AF SVOVLDIOXID, NITROGENDIOXID OG NITROGENOXIDER, PARTIKLER OG BLY I LUFTEN

Følgende betingelser gælder for faste målinger.

I. Overordnet placering

a) Sundhedsbeskyttelse

Prøveudtagningssteder, der sigter mod sundhedsbeskyttelse, bør placeres således, at de:

i) giver data om områder i zoner og bymæssige områder med de højeste koncentrationer, som befolkningen må forventes at blive udsat for direkte eller indirekte i en periode, der er betydelig i forhold til grænseværdiens( ernes ) gennemsnitsperiode

ii ) giver data om niveauer i andre områder i zoner og bymæssige områder, der er repræsentative for det, den almene befolkning udsættes for.

Prøveudtagningssteder bør generelt være placeret således, at det undgås, at meget små mikromiljøer måles i deres umiddelbare nærhed. Som retningslinje bør et prøveudtagningssted være placeret således, at det er repræsentativt for luftkvaliteten i et omliggende område på ikke under 200 m2 ved trafikrelaterede områder og på flere kvadratkilometer ved bystationer.

Prøveudtagningssteder skal om muligt også være repræsentative for lignende steder, der ikke ligger i deres umiddelbare nærhed.

Der skal tages hensyn til behovet for at placere prøveudtagningssteder på øer, hvor dette er nødvendigt for sundhedsbeskyttelsen.

b) Beskyttelse af økosystemer og plantevækst

Prøveudtagningssteder, der er rettet mod beskyttelse af økosystemer eller plantevækst, bør være placeret mere end 20 km fra bymæssige områder eller mere end 5 km fra andre bebyggede områder, industrianlæg eller motorveje. Som retningslinje bør et prøveudtagningssted være placeret således, at det er repræsentativt for luftkvaliteten i et omliggende område på mindst 1000 km2. Medlemsstaterne kan have et prøveudtagningssted, der placeres i en kortere afstand eller er repræsentativt for luftkvaliteten i et mindre udbredt område under hensyn til geografiske betingelser.

Der bør tages hensyn til behovet for at vurdere luftkvaliteten på øer.

II. Individuel opsætning

Som minimum skal følgende retningslinjer så vidt muligt opfyldes:

– Strømningen omkring prøveudtagningsindtaget skal være fri uden hindringer, der påvirker luftstrømmen i nærheden af prøveudtageren (normalt nogle meter fra bygninger, balkoner, træer og andre hindringer og mindst 0,5 m fra den nærmeste bygning, når det drejer sig om prøveudtagningssteder, der repræsenterer luftkvaliteten ved bygningslinjen).

– Generelt skal indtaget for prøveudtagningsstedet være mellem 1,5 m (indåndingszonen) og 4 m over jorden. Højere placeringer (op til 8 m ) kan være nødvendige under visse omstændigheder. Højere placering kan ligeledes være hensigtsmæssig, hvis stationen er repræsentativ for et stort område.

– Prøveudtagerens indtag må ikke være placeret i umiddelbar nærhed af kilder for at undgå direkte indtag af emissioner, der ikke er blandet med luften.

– Prøveudtagerens udledning skal være placeret således, at genindtag af udledningsluften undgås.

– Placering af trafikrelaterede prøveudtagere :

– ved måling af alle forurenende stoffer skal prøveindsamlingsstederne befinde sig mindst 25 m fra udkanten af større kryds og mindst 4 m fra midten af den nærmeste kørebane

– ved måling af nitrogendioxid skal indtaget befinde sig højst 5 m fra fortorvskanten

– ved måling af partikler og bly skal indtagene være placeret således, at de er repræsentative for luftkvaliteten tæt ved bygningslinjen.

Følgende faktorer vil ligeledes kunne tages i betragtning:

– interfererende kilder

– sikkerhed

– adgang

– tilstedeværelsen af elkraft og telefonforbindelser

– stedets synlighed i forhold til omgivelserne

– offentlighedens og operatørers sikkerhed

– det ønskelige i at kombinere prøveudtagningsstedet for forskellige forurenende stoffer

– plankrav.

III. Dokumentation om og revision af placeringsvalget

Fremgangsmåderne ved valg af placering skal fuldt ud dokumenteres på klassifikationstrinnet ved hjælp af kompaspunktsbilleder af omgivelserne og et detaljeret kort. Placeringerne bør regelmæssigt tages op til revision med fornyet dokumentation for at sikre, at udvælgelseskriterierne fortsat er gyldige.

Bilag VII

KRITERIER FOR FASTSÆTTELSE AF ANTALLET AF PRØVEUDTAGNINGSSTEDER FOR FAST MÅLING AF KONCENTRATIONERNE I LUFTEN AF SVOVLDIOXID (SO2 ), NITROGENDIOXID (NO2 ) OG NITROGENOXIDER ( NOx ), PARTIKLER OG BLY

I. Mindste antal prøveudtagningssteder for fast måling for at vurdere overholdelse af grænseværdier for beskyttelse af menneskers sundhed og tærskelværdier for forureningsvarsling i zoner og bymæssige områder, hvor fast måling er eneste informationskilde.

a) Diffuse kilder

Zoners eller bymæssige områders indbyggertal

(i tusinder)

Hvis koncentrationerne overstiger den øvre vurderingstærskel

Hvis koncentrationerne ligger mellem den øvre og den nedre vurderingstærskel

Ved måling af SO2 og NO2 i bymæssige områder, hvor de maksimale koncentrationer ligger under den nedre vurderingstærskel

0-249

1

1

Finder ikke anvendelse

250-499

2

1

1

500-749

2

1

1

750-999

3

1

1

1000-1499

4

2

1

1500-1999

5

2

1

2000-2749

6

3

2

2750-3749

7

3

2

3750-4749

8

4

2

4750-5999

9

4

2

> 6000

10

5

3

 

Måling af NO2 og partikler skal omfatte mindst en bystation og en trafikrelateret station

 

 

b) Punktkilder

Til vurdering af forurening i nærheden af punktkilder beregnes antallet af prøveudtagningsteder for fast måling under hensyntagen til emissionstætheder, de sandsynlige spredningsmønstre for luftforurening og befolkningens potentielle udsættelse.

III. Mindste antal prøveudtagningssteder for fast måling for at vurdere overholdelse af grænseværdier for beskyttelse af økosystemer og plantevækst i zoner, der ikke er bymæssige områder

Hvis de maksimale koncentrationer overstiger den øvre vurderingstærskel

Hvis de maksimale koncentrationer ligger mellem den øvre og nedre vurderingstærskel

1 station pr. 20 000 km2

1 station pr. 40 000 km2

I ø-zoner beregnes antallet af prøveudtagningssteder under hensyntagen til de sandsynlige spredningsmønstre for luftforurening og økosystemers og plantevæksts potentielle udsættelse.

Bilag VIII

DATAKVALITETSMÅL OG LUFTKVALITETSVURDERING

I. Datakvalitetsmål

Følgende datakvalitetsmål er tænkt som vejledning til kvalitetssikringsprogrammer for så vidt angår vurderingsmetoders nøjagtighed samt mindste tidsdækning og dataregistrering ved måling

 

Svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider

Partikler og bly

Kontinuerlig måling

Nøjagtighed

Mindste dataregistrering

15 %

90 %

25 %

90 %

Indikativ måling

Nøjagtighed

Mindste dataregistrering

Mindste tidsdækning

25 %

90 %

14 % (en ugentlig måling foretaget tilfældigt eller ligeligt fordelt over hele året, eller 8 uger ligeligt fordelt over hele året)

50 %

90 %

14 % (en ugentlig måling foretaget tilfældet eller ligeligt fordelt over hele året, eller 8 uger ligeligt fordelt over hele året)

Modellering

Nøjagtighed:

Timegennemsnit

Dagsgennemsnit

Årsgennemsnit

50 % - 60 %

50 %

30 %

Ikke defineret for tiden(1)

50 %

Objektiv estimering

Nøjagtighed

75 %

100 %

(1) De nødvendige ændringer for tilpasning af dette punkt til den videnskabelige og tekniske udvikling vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2, i direktiv 96/62/EF

Målingens nøjagtighed er defineret som fastlagt i »Guide to the Expression of Uncertainty of Measurements« (ISO 1993) eller i ISO 5725-1 »Accuracy (trueness and precision) of measurement methods and results« (1994). Procenterne i tabellen er angivet på baggrund af et beregnet gennemsnit af enkelte målinger foretaget i løbet af den undersøgte periode med en pålidelighedsmargen på 95 % (den konstante afvigelse + to gange standardafvigelsen). Nøjagtigheden af de kontinuerlige målinger bør anses for at ligge meget tæt på den korrekte grænseværdi.

Nøjagtigheden for modellering og objektiv estimering defineres som den maksimale afvigelse af de målte og beregnede koncentrationsniveauer for den undersøgte periode i forhold til grænseværdien uden hensyntagen til, hvornår måleresultaterne blev registreret.

Kravene til mindste dataregistrering og tidsdækning indbefatter ikke data, der er gået tabt som følge af regelmæssig kalibrering eller den normale vedligeholdelse af måleinstrumenterne.

Som en undtagelse herfra kan medlemsstaterne gøre brug af målinger, der foretages ved stikprøver, i stedet for kontinuerlige målinger af partikler og bly, hvis de over for Kommissionen kan godtgøre, at nøjagtigheden inden for en pålidelighedsmargen på 95 % i forhold til kontinuerlig måling er under 10 %. Prøveudtagninger, der foretages i form af stikprøver, skal være ligeligt fordelt over hele året.

II. Resultater af luftkvalitetsvurdering

Følgende oplysninger bør indsamles for zoner eller bymæssige områder, hvor der anvendes andre kilder end måling til at supplere oplysningerne fra måling, eller som eneste middel til luftkvalitetsvurdering:

– en beskrivelse af det udførte vurderingsarbejde

– de specifikke anvendte metoder med henvisning til metodebeskrivelser

– data- og informationskilder

– en beskrivelse af resultater, herunder graden af nøjagtighed og navnlig udstrækningen af alle områder, eller i givet fald vejlængden, i zonen eller det bymæssige område, hvor koncentrationerne overstiger grænseværdien/ -erne eller grænseværdien/ -erne plus gældende tolerancemargen/ -ener, og områder, hvor koncentrationerne overstiger den øvre eller den nedre vurderingstærskel

– for grænseværdier, der sigter mod beskyttelse af menneskers sundhed, den befolkning, der potentielt er udsat for koncentrationer, der overstiger grænseværdien.

Medlemsstaterne bør om muligt samle kort, der viser koncentrationsfordelinger i alle zoner og bymæssige områder.

III. Standardisering

For svovldioxid og nitrogenoxider skal volumen standardiseres ved en temperatur på 293 K og et tryk på 101,3 kPa.

Bilag IX

REFERENCEMETODER TIL VURDERING AF KONCENTRATIONER AF SVOVLDIOXID, NITROGENDIOXID OG NITROGENOXIDER, PARTIKLER PM10 og (PM2,5 ) OG BLY

I. B Referencemetode til analyse af svovldioxid

ISO/FDIS 10 498 (udkast til standard) luft - Bestemmelse af mængden af svovldioxid - Ultraviolet fluorescens-metode.

Medlemsstaterne kan anvende enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat kan påvise vil give resultater, der svarer til ovennævnte metodes.

II. B Referencemetode til analyse af nitrogendioxid og nitrogenoxider

ISO 7996: 1985 luft - Bestemmelse af massekoncentrationerne af nitrogenoxider - Kemiluminescens-metode.

Medlemsstaterne kan anvende enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat kan påvise vil give resultater, der svarer til ovennævnte metodes.

III. B Referencemetode for prøveudtagning af bly

Referencemetoden for prøveudtagning af bly er den i bilaget til direktiv 82/884/EØF beskrevne metode, indtil grænseværdien i bilag IV til nærværende direktiv er nået, hvorefter referencemetoden er den metode, som anvendes for PM10, som angivet i del IV i dette bilag.

Medlemsstaterne kan anvende enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat kan påvise vil give resultater, der svarer til ovennævnte metodes.

III. B Referencemetode til analyse af bly

ISO 9855:1993 luft - Bestemmelse af partikelblyindhold i aerosoler indsamlet i filtre. Metode med atomabsorptionsspektroskopi.

Medlemsstaterne kan anvende enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat kan påvise vil give resultater, der svarer til ovennævnte metodes.

IV. Referencemetode til prøveudtagning og måling af PM10

Metoden beskrevet i EN 12 341 »Air Quality - Field Test Procedure to Demonstrate Reference Equivalence of Sampling Methods for the PM10 fraction of particulate matter«. Måleprincippet er baseret på indsamling af PM10 -fraktionen af partikler i luften ved hjælp af et filter og bestemmelse af den gravimetriske masse.

Medlemsstaterne kan anvende enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat kan påvise vil give resultater, der svarer til ovennævnte metodes, eller enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat kan påvise står i et konsistent forhold til referencemetoden. I så fald skal de resultater, der er opnået ved denne metode, korrigeres med en relevant faktor, så den giver resultater, som svarer til dem, der ville være opnået ved anvendelse af referencemetoden.

Hver medlemsstat underretter Kommissionen om, hvilken metode den har anvendt til prøveudtagning og måling af PM10. Kommissionen skal snarest muligt foretage en komparativ undersøgelse af metoderne til prøveudtagning og måling af PM10 med henblik på at tilvejebringe oplysninger som grundlag for en fornyet gennemgang af bestemmelserne i dette direktiv i overensstemmelse med artikel 10.

V. Foreløbig referencemetode til prøveudtagning og måling af PM2,5

Kommissionen fremlægger i samråd med det udvalg, der er nævnt i artikel 12 i direktiv 96/62/EF, retningslinjer for en passende foreløbig referencemetode for prøveudtagning og vurdering af PM2,5 inden den 19. juli 2001.

Medlemsstaterne kan anvende enhver anden metode, som de finder passende.

Hver medlemsstat underretter Kommissionen, om hvilken metode den har anvendt til prøveudtagning og måling af PM2,5. Kommissionen skal snarest muligt foretage en komparativ undersøgelse af metoderne til prøveudtagning og måling af PM2,5 med henblik på at tilvejebringe oplysninger som grundlag for en fornyet gennemgang af bestemmelserne i dette direktiv i overensstemmelse med artikel 10.

VI. Referencemetode for modelleringsteknikker

Der kan ikke på nuværende tidspunkt redegøres nærmere for referencemetoden for modelleringsteknikker. Alle ændringer med sigte på at tilpasse dette punkt til den videnskabelige og tekniske udvikling vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2, i direktiv 96/62/EF.


1) EFT C 9 af 14.1.1998, s. 6.

2) C 214 af 10.7.1998, s. 1.

3) Europaparlamentets udtalelse af 13.5.1998 (EFT C 167 af 1.6.1998, s. 103), Rådets fælles holdning af 24.9.1998 (EFT C 360 af 23.11.1998, s. 99) og Europa-Parlamentets afgørelse af 13.1.1999 (EFT C 104 af 14.4.1999, s. 44).

4) EFT C 138 af 17.5.1993, s. 5.

5) EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55.

6) EFT L 35 af 5.2.1997, s. 14.

7) EFT L 229 af 30.8.1980, s. 30.

8) EFT L 378 af 31.12.1982, s. 15.

9) EFT L 87 af 27.3.1985, s. 1.



Bilag 3

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/69/EF
af 16. november 2000 om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, 1)

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, 2)

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251, 3)  og

ud fra følgende betragtninger:

(1) På grundlag af principperne i traktatens artikel 174 foreskriver Fællesskabets program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling (femte handlingsprogram for miljø), 4)  suppleret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2179/98/EF 5)  om revision af programmet, især ændringer af lovgivningen om luftkvalitet. Programmet anbefaler, at der opstilles langsigtede mål for luftkvalitet. Ifølge traktatens artikel 174 skal forsigtighedsprincippet anvendes i forbindelse med miljø- og sundhedsbeskyttelse.

(2) Ifølge traktatens artikel 152 skal krav på sundhedsområdet indgå som led i Fællesskabets politik på andre områder. Ifølge traktatens artikel 3, stk. 1, litra p), skal Fællesskabets virke omfatte bidrag til opnåelse af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

(3) Ifølge artikel 4, stk. 5, i Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet, 6)  skal Rådet vedtage bestemmelserne i samme artikels stk. 1, 3 og 4.

(4) Ifølge artikel 8 i direktiv 96/62/EF skal der udarbejdes handlingsplaner for de zoner, hvor koncentrationen af luftforurenende stoffer overstiger grænseværdierne plus eventuelle midlertidige tolerancemargener, for at sikre, at grænseværdierne overholdes på de fastsatte tidspunkter.

(5) Ifølge direktiv 96/62/EF skal grænseværdiernes talværdi bygge på resultaterne af international videnskabelig forskning på dette område. Kommissionen skal tage hensyn til de seneste oplysninger fra den videnskabelige forskning på de pågældende epidemiologiske og miljømæssige områder og de seneste fremskridt inden for metrologi, når de forhold, grænseværdierne bygger på, tages op til fornyet undersøgelse.

(6) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. 7)

(7) De ændringer, som er nødvendige for tilpasningen til den videnskabelige og tekniske udvikling, må kun vedrøre kriterier og teknikker for vurdering af koncentrationerne af benzen og carbonmonoxid eller nærmere bestemmelser om fremsendelse af oplysninger til Kommissionen, og de må ikke medføre, at grænseværdierne ændres direkte eller indirekte.

(8) De grænseværdier, der fastlægges i dette direktiv, er mindstekrav. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med traktatens artikel 176 opretholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger. Der kan navnlig indføres strengere grænseværdier for at beskytte sundheden hos særligt udsatte befolkningsgrupper som f.eks. børn og hospitalspatienter. Medlemsstaterne kan fastsætte grænseværdier, som skal nås på et tidligere tidspunkt end fastsat i dette direktiv.

(9) Benzen er et genotoksisk carcinogen, og der kendes ingen grænseværdi, under hvilken der ikke er risiko for menneskers sundhed.

(10) Når grænseværdien for benzen som fastsat i dette direktiv er vanskelig at nå på grund af stedspecifikke spredningskarakteristika eller klimatiske forhold, og hvis anvendelsen af foranstaltningerne ville medføre alvorlige socioøkonomiske problemer, kan en medlemsstat anmode Kommissionen om at forlænge fristen én gang på særlige betingelser.

(11) For at lette dette direktivs genbehandling i 2004 bør Kommissionen og medlemsstaterne overveje at fremme forskning i virkningerne af benzen og carbonmonoxid. I den forbindelse bør ikke alene luftforureningen uden døre, men også luftforureningen inden døre tages i betragtning.

(12) Standardiserede, nøjagtige målemetoder og fælles kriterier for placering af målestationer er afgørende for vurderingen af luftens kvalitet med henblik på at opnå sammenlignelige oplysninger fra hele Fællesskabet.

(13) Oplysninger om koncentrationer af benzen og carbonmonoxid bør sendes til Kommissionen, så de kan danne grundlag for regelmæssige rapporter.

(14) De seneste oplysninger om benzen- og carbonmonoxidkoncentrationerne i luften bør være direkte tilgængelige for offentligheden –

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Målet med dette direktiv er:

a) at opstille grænseværdier for benzen- og carbonmonoxidkoncentrationerne i luften for at undgå, forebygge eller begrænse skadelige virkninger på sundhed og miljø i almindelighed

b) at vurdere benzen- og carbonmonoxidkoncentrationerne i luften ved hjælp af fælles metoder og kriterier

c) at skaffe tilstrækkelige oplysninger om benzen- og carbonmonoxidkoncentrationerne i luften og sikre, at de stilles til rådighed for offentligheden

d) at bevare luftkvaliteten, når den er god, og at forbedre den med hensyn til benzen og carbonmonoxid i andre tilfælde.

Artikel 2

Definitioner

Definitionerne i artikel 2 i direktiv 96/62/EF finder anvendelse.

I dette direktiv forstås ved:

a) »Øvre vurderingstærskel«: et i bilag III angivet niveau, hvorunder der i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 96/62/EF kan benyttes en kombination af målinger og modelberegningsmetoder til vurdering af luftkvaliteten.

b) »Nedre vurderingstærskel«: et i bilag III angivet niveau, hvorunder der i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i direktiv 96/62/EF kan benyttes udelukkende modelberegning eller objektive vurderingsmetoder til vurdering af luftkvaliteten.

c) »Faste målinger«: målinger, som foretages i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, i direktiv 96/62/EF.

Artikel 3

Benzen

1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at benzenkoncentrationer i luften, som påvises ved en vurdering i overensstemmelse med artikel 5, ikke overstiger grænseværdien i bilag I på de deri nævnte datoer.

Tolerancemargenen i bilag I anvendes i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 96/62/EF.

2. Når grænseværdien i bilag I er vanskelig at nå på grund af stedspecifikke spredningskarakteristika eller relevante klimatiske forhold som lav vindstyrke og/eller forhold, som fremmer fordampning, og hvis anvendelsen af foranstaltningerne ville medføre alvorlige socioøkonomiske problemer, kan en medlemsstat anmode Kommissionen om at forlænge fristen. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 12, stk. 2, i direktiv 96/62/EF efter anmodning fra en medlemsstat og med forbehold af artikel 8, stk. 3, i nærværende direktiv forlænge fristen én gang med indtil fem år, hvis den pågældende medlemsstat:

– udpeger de berørte zoner og/eller byområder – vedlægger den nødvendige dokumentation for en sådan forlængelse

– godtgør, at alle rimelige foranstaltninger er truffet med henblik på at sænke koncentrationerne af de forurenende stoffer og at begrænse det område, hvor grænseværdien er overskredet, mest muligt, og

– skitserer den fre mtid ige udvikling med hensyn til de foranstaltninger, den vil træffe i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i direktiv 96/62/EF.

Den grænseværdi for benzen, som tillades i den forlængede periode, kan dog ikke overstige 10 µg/m3.

Artikel 4

Carbonmonoxid

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at carbonmonoxidkoncentrationer i luften, som påvises ved en vurdering i overensstemmelse med artikel 5, ikke overstiger grænseværdien i bilag II på de deri nævnte datoer.

Tolerancemargenen i bilag II anvendes i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 96/62/EF.

Artikel 5

Vurdering af koncentrationerne

1. Den øvre og den nedre vurderingstærskel for benzen og carbonmonoxid er fastsat i bilag III, afsnit I.

I forbindelse med anvendelse af artikel 6 i direktiv 96/62/EØF revurderes klassificeringen af de enkelte zoner eller byområder efter proceduren i afsnit II i bilag III til nærværende direktiv mindst hvert femte år. Klassificeringen revurderes tidligere, hvis de forhold, som påvirker luftens benzen- eller carbonmonoxidindhold, ændrer sig væsentligt.

2. Kriterierne for placering af prøveudtagningssteder i forbindelse med måling af luftens benzen- og carbonmonoxidindhold fastsættes i bilag IV. Det mindste antal prøveudtagningssteder ved faste målinger af koncentrationerne af hvert stof er fastsat i bilag V, og prøveudtagningsstederne placeres i de enkelte zoner eller byområder, hvor målingerne skal foretages, hvis fast måling er den eneste kilde til oplysninger om koncentrationerne dér.

3. I zoner og byområder, hvor oplysninger fra faste målestationer suppleres med oplysninger fra andre kilder som emissionsregistre, vejledende målinger og modelberegning af luftkvaliteten, skal antallet af faste målestationer og de øvrige metoders opløsningsevne være tilstrækkelig til, at koncentrationerne af luftforurenende stoffer kan bestemmes i overensstemmelse med bilag IV, afsnit I, og bilag VI, afsnit I.

4. I zoner og byområder, hvor målinger ikke er nødvendige, kan der benyttes modelberegning eller objektive vurderingsmetoder.

5. Referencemetoderne for analyse og prøveudtagning af henholdsvis benzen og carbonmonoxid fastsættes i bilag VII, afsnit I og II. Bilag VII, afsnit III, beskriver referencemetoderne for modelberegning af luftkvaliteten, når sådanne metoder foreligger.

6. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de metoder, der benyttes til foreløbig vurdering af luftkvaliteten i henhold til artikel 11, stk. 1, litra d), i direktiv 96/62/EF, senest på den dato, der er omhandlet i artikel 10 i dette direktiv.

7. Enhver ændring, som er nødvendig for at tilpasse denne artikel og bilag III-VII til den videnskabelige og tekniske udvikling, vedtages efter proceduren i artikel 6, stk. 2, men må ikke føre til nogen direkte eller indirekte ændring af grænseværdier.

Artikel 6

Udvalg

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, i direktiv 96/62/EF (i det følgende benævnt »udvalget«).

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Fristen i artikel 5, stk. 6, i direktiv 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 7

Oplysninger til offentligheden

1. Medlemsstaterne sikrer, at de seneste oplysninger om luftens indhold af benzen og carbonmonoxid rutinemæssigt videregives til offentligheden og til relevante organisationer som miljøorganisationer, forbrugerorganisationer og organisationer, der varetager udsatte befolkningsgruppers interesser, eller til andre relevante sundhedsrelaterede organer, f.eks. ved hjælp af radio og tv, pressen, informationstavler eller computernetværkstjenester, teletekst, telefon eller fax.

Oplysningerne om luftens benzenindhold i form af gennemsnitsværdien for de seneste 12 måneder ajourføres mindst hver tredje måned og, når det er muligt, en gang om måneden. Oplysningerne om luftens carbonmonoxidindhold, i form af et maksimalt rullende gennemsnit over otte timer, ajourføres mindst en gang om dagen og, når det er muligt, en gang i timen.

De oplysninger, der er omhandlet i andet afsnit, skal under alle omstændigheder omfatte enhver overskridelse af de grænseværdikoncentrationer for midlingstiderne, som er fastsat i bilag I og II. De skal også indeholde en kort vurdering af grænseværdierne og relevante oplysninger om sundhedsvirkningerne.

2. Når medlemsstaterne gør deres planer eller programmer tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i direktiv 96/62/EF, skal de også gøre dem tilgængelige for de organisationer og organer, der er nævnt i stk. 1 i nærværende artikel. Dette gælder også den dokumentation, der kræves i punkt II i bilag VI til nærværende direktiv.

3. De oplysninger, som videregives til offentligheden og til organisationer og organer i henhold til stk. 1 og 2, skal være klare, forståelige og let tilgængelige.

Artikel 8

Rapport og revision

1. Senest den 31. december 2004 sender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om erfaringerne med dette direktiv og ikke mindst om resultaterne af den seneste videnskabelige forskning i benzens og carbonmonoxids virkninger på menneskers sundhed med særlig vægt på udsatte befolkningsgrupper og økosystemer og om den teknologiske udvikling, herunder fremskridt i forbindelse med metoder til måling eller anden form for vurdering af benzen- og carbonmonoxidkoncentrationerne i luften.

2. Den i stk. 1 nævnte rapport tager hensyn til følgende, især for så vidt angår benzen og carbonmonoxid :

a) den nuværende luftkvalitet og dens udvikling indtil og efter 2010

b) mulighederne for yderligere begrænsning af de forurenende emissioner fra alle kilder på baggrund af den tekniske gennemførlighed og omkostningseffektiviteten

c) forholdet mellem de forurenende stoffer og mulighederne for at opfylde Fællesskabets målsætninger for luftkvalitet og dermed beslægtede områder ved hjælp af kombinerede strategier

d) nuværende og fre mtid ige bestemmelser for oplysninger til offentligheden og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen

e) medlemsstaternes erfaringer med dette direktiv, ikke mindst med målebetingelserne i bilag IV.

3. For at bevare et højt sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau skal den i stk. 1 nævnte rapport i givet fald ledsages af forslag til ændring af dette direktiv, bl.a. om yderligere forlængelse af de frister for overholdelse af grænseværdien for benzen i bilag I, som er blevet forlænget i henhold til artikel 3, stk. 2.

Artikel 9

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af nationale bestemmelser, som er vedtaget på grundlag af dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 10

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter senest den 13. december 2002 de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 11

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 12

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles,
den 16. november 2000.

På Europa-Parlamentets vegne

N. FONTAINE

Formand

På Rådets vegne

R. SCHWARTZENBERG

Formand


Bilag I

GRÆNSEVÆRDI FOR BENZEN

Grænseværdien udtrykkes i µg/m3, standardiseret ved en temperatur på 293° K og et tryk på 101,3  kPa.

 

Midlingstid

Grænseværdi

Tolerancemargen

Tidspunkt for grænseværdiens overholdelse

Grænseværdi i forbindelse med sundhedsbeskyttelse

Et
kalenderår

5 µg/m3

5 µg/m3 (100 %) den 13. december 2000, med nedsættelse pr. 1. januar 2006 og derefter hver 12. måned med 1 µg/m3, indtil
0 % nås januar 2010

1. januar 2010(1)

(1) Undtagen i zoner og byområder, hvor fristen er forlænget i forhold til artikel 3, stk. 2.

Bilag II

GRÆNSEVÆRDI FOR CARBONMONOOXID

Grænseværdien udtrykkes i mg/m3. Volumen standardiseres ved en temperatur på 293° K og et tryk på 101,3 kPa.

 

Midlingstid

Grænseværdi

Tolerancemargen

Tidspunkt for grænseværdiens overholdelse

Grænseværdi i forbindelse med sundhedsbeskyttelse

Maksimalt dagligt 8-timers-gennemsnit

10 mg/m3

6 mg/m3 den 13. december 2000, med nedsættelse pr. 1. januar 2003 og derefter hver 12. måned med
2 mg/m3, indtil 0 %
nås januar 2005

1. januar 2005

Den maksimale daglige 8-timers-gennemsnitskoncentrationen udvælges ved, at et gennemsnit på 8 timer i sammenhæng, som udregnes på grundlag af data indsamlet og ajourført hver time, undersøges. Hvert 8-timers-gennemsnit, der er udregnet på denne måde, anføres for den dag, udregningen slutter, dvs. at den første udregningsperiode for en hvilken som helst dag bliver perioden fra kl. 17.00 den foregående dag til kl. 01.00 den pågældende dag; den sidste udregningsperiode for en hvilken som helst dag bliver perioden fra kl. 16.00 til kl. 24.00 den pågældende dag.

Bilag III

FASTSÆTTELSE AF FORSKRIFTERNE FOR VURDERING AF BENZEN- OG CARBONMONOXIDKONCENTRATIONERNE I LUFTEN I EN ZONE ELLER ET BYOMRÅDE

I. Øvre og nedre vurderingstærskel

Der anvendes følgende øvre og nedre tærskler:

a) Benzen

 

Årligt gennemsnit

Øvre vurderingstærskel

70 % af grænseværdien (3,5 µg/m3 )

Nedre vurderingstærskel

40 % af grænseværdien (2 µg/m3 )

b) Carbonmonoxid

 

8-times-gennemsnit

Øvre vurderingstærskel

70 % af grænseværdien (7 mg/m3 )

Nedre vurderingstærskel

50 % af grænseværdien (5 mg/m3 )

II. Bestemmelse af overskridelser af den øvre og den nedre vurderingstærskel

Overskridelse af den øvre og den nedre vurderingstærskel bestemmes på grundlag af koncentrationerne i de foregående fem år, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger. En vurderingstærskel anses for overskredet, hvis den er blevet overskredet i mindst tre enkeltstående år ud af de foregående fem år.

Foreligger der oplysninger for mindre end fem år, kan medlemsstaterne kombinere kortvarige målekampagner, som i årets løb foretages på steder, der betragtes som typiske for de højeste forureningsniveauer, med resultatet af oplysninger fra emissionsregistre og modelberegninger og således bestemme overskridelserne af den øvre og den nedre vurderingstærskel.

Bilag IV

PLACERING AF PRØVEUDTAGNINGSSTEDER I FORBINDELSE MED MÅLING AF BENZEN- OG CARBONMONOXIDKONCENTRATIONERNE I LUFTEN

Følgende faktorer tages i betragtning ved faste målinger.

I. Makroskalaplacering

Prøveudtagningssteder med sundhedsbeskyttelsesformål bør anbringes således:

i) at der skaffes oplysninger om de steder i zonerne eller byområderne, hvor befolkningen antages at blive direkte eller indirekte udsat for de største koncentrationer i løbet af et tidsrum, som er signifikant i forhold til grænseværdiens (-værdiernes) midlingstid

ii ) at der skaffes oplysninger om niveauerne på andre steder i zonerne og byområderne, som er repræsentative for de niveauer, befolkningen udsættes for i almindelighed.

Prøveudtagningsstederne bør i almindelighed anbringes således, at måling af meget små mikromiljøer i deres umiddelbare nærhed undgås. Som hovedregel bør prøveudtagningsstederne anbringes således, at prøverne er repræsentative for luftkvaliteten i en omkreds af mindst 200 m2 på trafikerede steder og i en omkreds af adskillige kvadratkilometer i et bebygget område.

Prøveudtagningsstederne bør også så vidt muligt være repræsentative for tilsvarende lokaliteter, som ikke ligger i deres umiddelbare nærhed.

Der bør anbringes prøveudtagningssteder på trafikheller, når dette er nødvendigt for sundhedsbeskyttelsen.

II. Mikroskalaplacering

Følgende retningslinjer bør så vidt muligt følges:

– strømningerne omkring prøveudtagerens indsugningstragt bør foregå uhæmmet af forhindringer, der kan påvirke luftstrømmen i prøveudtagerens umiddelbare nærhed (som hovedregel i nogle meters afstand fra bygninger, balkoner, træer og andre forhindringer og mindst 0,5 m fra den nærmeste bygning, når prøveudtagningsstederne skal repræsentere luftkvaliteten ved byggelinjen)

– indsugningstragten bør som hovedregel være placeret mellem 1,5 m (indåndingszonen) og 4 m over jorden. Højere placeringer (indtil 8 m ) kan i nogle tilfælde være nødvendig. Højere placering kan også være hensigtsmæssig, hvis målestedet er repræsentativt for et stort område

– for at undgå direkte indsugning af emissioner, som ikke er blandet med den omgivende luft, bør indsugningstragten ikke anbringes i kildernes umiddelbare nærhed - prøveudtagerens udsugningsåbning bør være anbragt således, at udsugningsluften ikke recirkuleres til indsugningstragten

– placering af trafikorienterede prøveudtagere :

– for samtlige forurenende stoffers vedkommende bør prøveudtagningsstederne anbringes mindst 25 m fra større kryds og mindst 4 m fra midten af den nærmeste kørebane

– ved måling af carbonmonoxid bør indsugningstragterne højst være 5 m fra fortovskanten

– ved måling af benzen bør indsugningstragterne anbringes således, at prøverne er repræsentative for luftkvaliteten ved byggelinjen.

Der kan også tages hensyn til følgende faktorer:

– forstyrrende kilder

– sikkerhed

– adgang

– adgang til elektricitet og telefon

– stedets synlighed i forhold til omgivelserne

– offentlighedens og personalets sikkerhed

– det hensigtsmæssige i at foretage prøveudtagningen af forskellige forurenende stoffer på samme sted

– planlægningsbehov.

III. Dokumentation og revurdering af placeringen

Placeringsprocedurerne bør allerede på klassificeringsstadiet ledsages af fuldstændig dokumentation i form af retningsvisende fotografier af omgivelserne og detaljerede kort. Prøveudtagningsstederne bør revurderes med regelmæssige mellemrum og ledsages af fornyet dokumentation for at sikre, at udvælgelseskriterierne stadig er gyldige.

Bilag V

KRITERIER FOR FASTSÆTTELSE AF ANTALLET AF PRØVEUDTAGNINGSSTEDER I FORBINDELSE MED FASTE MÅLINGER AF BENZEN- OG CARBONMONOXIDKONCENTRATIONERNE I LUFTEN

Det mindste antal prøveudtagningssteder i forbindelse med faste målinger for at vurdere overholdelsen af sundhedsbeskyttelsesgrænseværdierne i zoner og byområder, hvor faste målinger er den eneste oplysningskilde:

a) Diffuse kilder

Byområdets eller zonens befolkning (1 000)

Hvis koncentrationerne overstiger den øvre vurderingstærskel(1)

Hvis de største koncentrationer ligger mellem den øvre og den nedre vurderingstærskel

0-249

1

1

250-499

2

1

500-749

2

1

750-999

3

1

1000-1499

4

2

1500-1999

5

2

2000-2749

6

3

2750-3749

7

3

3750-4749

8

4

4750-5999

9

4

³ 6000

10

5

(1) Skal omfatte mindst en bystation og en trafikrelateret station, såfremt dette ikke øger antallet af prøveudtagningssteder

b) Punktkilder

Ved vurdering af forureningen i nærheden af punktkilder bør antallet af prøveudtagningssteder i forbindelse med fast måling beregnes på grundlag af bl.a. emissionstæthed, luftforureningens sandsynlige fordelingsmønster og risikoen for den forureningsudsatte befolkning.

Bilag VI

DATAKVALITETSMÅLSÆTNINGER OG INDSAMLING AF LUFTKVALITETSVURDERINGSRESULTATER

I. Data kvalitetsmålsætninger

Følgende datakvalitetsmålsætninger for et minimalt tidsrum og minimal datafangst forudsættes af hensyn til vurderingsmetodernes tilladte usikkerhed og opstilles til vejledning for kvalitetssikringsprogrammer.

 

Benzen

Carbonmonoxid

Faste målinger(1)

Usikkerhed

Minimal datafangst

Minimalt tidsrum

25 %

90 %

35 % storbybaggrund og trafikerede områder (fordelt over året for at være repræsentative for forskellige klima- og trafikforhold)

90 % industriområder

15 %

90 %

Vejledende målinger

Usikkerhed

Minimal datafangst

Minimalt tidsrum

30 %

90 %

14 % (måling en vilkårlig dag om ugen, jævnt fordelt over et år, eller 8 uger fordelt over et år)

25 %

90 %

14 % (måling en vilkårlig dag om ugen, jævnt fordelt over et år, eller 8 uger fordelt over et år)

Modelberegning

Usikkerhed:

8-timers gennemsnit

Årlige gennemsnit

50 %

50 %

Objektiv vurdering

Usikkerhed

100 %

75 %

(1) Medlemsstaterne kan gøre brug af stikprøvemålinger i stedet for kontinuerlige målinger af benzen, hvis de over for Kommissionen kan godtgøre, at usikkerheden, herunder den usikkerhed, der skyldes stikprøvemålingsmetoden, opfylder kvalitetsmålet på 25 %. Prøveudtagninger, der foretages i form af stikprøver, skal være jævnt fordelt over hele året for at undgå skævvridning af resultaterne.

Vurderingsmetodernes usikkerhed (inden for en pålidelighedsmargen på 95 %) evalueres i overensstemmelse med principperne i »Guide to the Expression of Uncertainty in Measurements« (ISO 1993) eller ISO 5725-metoden (1994) eller tilsvarende. Procentsatserne for usikkerheden i ovenstående skema gælder individuelle målinger beregnet som gennemsnit i det pågældende tidsrum med en pålidelighedsmargen på 95 %. Usikkerheden i forbindelse med de faste målinger bør fortolkes som gældende i området omkring den relevante grænseværdi. Så længe der ikke foreligger fuldt vedtagne CEN-standarder med detaljerede testprotokoller, vil Kommissionen inden direktivets vedtagelse udsende CEN's anvendelsesretningslinjer.

Usikkerheden i forbindelse med modelberegning og objektiv vurdering defineres som de målte og beregnede koncentrationsniveauers maksimale afvigelse i den pågældende periode i forhold til grænseværdien uden hensyn til tidsforløb.

Kravene til minimal datafangst og minimalt tidsrum omfatter ikke datatab, som skyldes regelmæssig justering eller normal vedligeholdelse af apparaturet.

II. Resultaterne af luftkvalitetsvurdering

Følgende oplysninger bør indsamles for zoner eller byområder, hvor der benyttes andre kilder end måling, for at supplere måleresultaterne eller som eneste middel til luftkvalitetsvurdering:

– en beskrivelse af vurderingsaktiviteterne

– den anvendte metode med henvisninger til metodebeskrivelser

– data- og oplysningskilder

– en beskrivelse af resultaterne, herunder deres usikkerhed og en beskrivelse af udstrækningen af ethvert område eller, hvis det er relevant, enhver vejlængde i den pågældende zone eller det pågældende byområde, hvor koncentrationerne overstiger grænseværdien (-værdierne) eller grænseværdien (-værdierne) + eventuelt gældende tolerancemargen(er), og af ethvert område, hvor koncentrationerne overstiger den øvre eller den nedre vurderingstærskel

– i forbindelse med grænseværdier, hvis formål er sundhedsbeskyttelse, angives det, hvilken befolkning der kan blive udsat for koncentrationer, som ligger over grænseværdien.

– Medlemsstaterne bør så vidt muligt indsamle kort, som viser koncentrationernes fordeling inden for de enkelte zoner og byområder.

III. Standardisering

For benzen og carbonmonoxid standardiseres måleresultatet ved en temperatur på 293 K og et tryk på 101,3 kPa.

Bilag VII

REFERENCEMETODER FOR VURDERING AF BENZEN- OG CARBONMONOXIDKONCENTRATIONER

I. Referencemetode for prøveudtagning/analyse af benzen

Referencemetoden for måling af benzen er den prøveudtagningsmetode ved hjælp af indsugning i en sorptionsbeholder med senere gaskromatografisk bestemmelse, som CEN er i færd med at standardisere. Foreligger der ikke nogen CEN-standardiseret metode, kan medlemsstaterne benytte nationale standardmetoder, som bygger på samme målemetode.

Medlemsstaterne kan også benytte andre metoder, hvis de kan påvise, at de giver resultater, som svarer til den her nævnte.

II. Referencemetode for analyse af carbonmonoxid

Referencemetoden for måling af carbonmonoxid er den ikke-dispersive infrarøde spektrometriske metode, som CEN er i færd med at standardisere. Foreligger der ikke nogen CEN-standardiseret metode, kan medlemsstaterne benytte nationale standardmetoder, som bygger på samme målemetode.

Medlemsstaterne kan også benytte andre metoder, hvis de kan påvise, at de giver resultater, som svarer til den her nævnte.

III. Referencemodelberegningsmetode

Referencemodelberegningsmetoder kan ikke angives på nuværende tidspunkt. Alle ændringer med sigte på at tilpasse dette punkt til den videnskabelige og tekniske udvikling skal vedtages efter proceduren i artikel 6, stk. 2.


1) EFT C 53 af 24.2.1999, s. 8.

2) EFT C 138 af 18.5.1999, s. 42.

3) Europa-Parlamentets udtalelse af 2.12.1999 (EFT C 194 af 11.7.2000, s. 56), Rådets fælles holdning af 10.4.2000 (EFT C 195 af 11.7.2000, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 6.7.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Rådets afgørelse af 24.10.2000.

4) EFT C 138 af 17.5.1993, s. 5.

5) EFT L 275 af 10.10.1998, s. 1.

6) EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55.

7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.



Bilag 4

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/3/EF
af 12. februar 2002
om luftens indhold af ozon

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, 1)

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, 2)

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget, 3)

efter proceduren i traktatens artikel 251, 4)  på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 10. december 2001, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I overensstemmelse med principperne i traktatens artikel 174 tager det femte handlingsprogram på miljøområdet, som blev godkendt ved resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 1. februar 1993 om et program for Fællesskabets politik og virke inden for miljø og bæredygtig udvikling, 5)  suppleret af afgørelse nr. 2179/98/EF, 6)  bl.a. sigte på, at den gældende lovgivning om luftforurenende stoffer ændres. Programmet anbefaler, at der opstilles langsigtede luftkvalitetsmålsætninger.

(2) I henhold til artikel 4, stk. 5, i Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet 7)  skal Rådet vedtage de bestemmelser, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 1, 3 og 4.

(3) Det er vigtigt at sikre effektiv beskyttelse mod de skadelige sundhedsmæssige virkninger af eksponering for ozon. De negative virkninger af ozon for plantevækst, økosystemer og miljøet som helhed bør mindskes, så vidt det er muligt. Da ozonforureningen er grænseoverskridende, er det nødvendigt at træffe foranstaltninger på fællesskabsplan.

(4) I henhold til direktiv 96/62/EF skal de numeriske tærskelværdier baseres på resultaterne af det arbejde, der udføres af internationale videnskabelige grupper, som er aktive på dette område. Kommissionen skal tage hensyn til de seneste forskningsdata på de pågældende epidemiologiske og miljømæssige områder og til de seneste fremskridt på det metrologiske område, for at tage de forhold, som disse tærskelværdier er baseret på, op til fornyet undersøgelse.

(5) I henhold til direktiv 96/62/EF skal der opstilles grænse- og/eller målværdier for ozon. Som følge af ozonforureningens grænseoverskridende natur bør der opstilles målværdier på fællesskabsplan til beskyttelse af menneskers sundhed og af plantevæksten. Disse målværdier bør fastsættes under hensyntagen til de foreløbige målsætninger, der er baseret på Fællesskabets integrerede strategi til bekæmpelse af forsuring og ozon ved jordoverfladen, som også danner grundlag for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer. 8)

(6) I overensstemmelse med direktiv 96/62/EF bør der for de zoner og bymæssige områder, hvor ozonkoncentrationerne overskrider målværdierne, gennemføres planer og programmer til at sikre, at målværdierne så vidt muligt opfyldes inden for den fastsatte frist. Sådanne planer og programmer vil i vid udstrækning bestå i bekæmpelsestiltag, der skal gennemføres i overensstemmelse med relevant fællesskabslovgivning.

(7) Der bør opstilles langsigtede målsætninger med henblik på effektiv beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet. De langsigtede målsætninger bør opstilles på grundlag af ozon- og forsuringsbekæmpelsesstrategien, der tager sigte på at mindske afstanden mellem de nuværende ozonniveauer og de langsigtede mål.

(8) Målinger bør være obligatoriske i zoner, hvor de langsigtede målsætninger overskrides. Anvendes der supplerende midler til vurdering af ozonkoncentrationen, kan det krævede antal stationære prøveudtagningssteder nedsættes.

(9) Der bør fastsættes en varslingstærskelværdi for ozon til beskyttelse af befolkningen. Der bør fastsættes en informationstærskelværdi til beskyttelse af følsomme befolkningsgrupper. Ajourførte oplysninger om luftens koncentrationer af ozon bør rutinemæssigt videregives til offentligheden.

(10) Der bør udarbejdes kortsigtede handlingsplaner i tilfælde, hvor risikoen for overskridelser af varslingstærskelværdien kan reduceres betydeligt. Mulighederne for at reducere risikoen og overskridelsernes varighed og omfang bør undersøges og vurderes. Der bør ikke kræves lokale foranstaltninger, hvis det kan påvises, at omkostningerne herved vil blive for store i forhold til fordelene.

(11) Som følge af ozonforureningens grænseoverskridende natur kan der være behov for en vis samordning mellem nabomedlemsstater i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af planer, programmer og kortsigtede handlingsplaner og med underretning af offentligheden. Når det er relevant bør medlemsstaterne fortsætte samarbejdet med tredjelande, idet især kandidatlande bør inddrages på et tidligt tidspunkt.

(12) Der bør indgives oplysninger om de målte koncentrationer til Kommissionen, som på dette grundlag udarbejder regelmæssige rapporter.

(13) Kommissionen bør tage bestemmelserne i dette direktiv op til revision, navnlig på baggrund af den seneste forskning i sundheds- og miljøvirkningerne af ozon. Kommissionens rapport bør forelægges som en integrerende del af en luftkvalitetsstrategi, der har til formål at revidere og foreslå luftkvalitetsmålsætninger på fællesskabsplan og opstille gennemførelsesstrategier til sikring af, at disse målsætninger opfyldes. I den forbindelse bør rapporten tage hensyn til muligheden for at opfylde de langsigtede målsætninger inden for en bestemt frist.

(14) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. 9)

(15) Da målene for de foreslåede foranstaltninger, der er at sikre effektiv beskyttelse mod de skadelige sundhedsmæssige virkninger af eksponering for ozon samt at reducere de negative virkninger af ozon for plantevækst, økosystemer og miljøet som helhed ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på grund af ozonforureningens grænseoverskridende natur, kan de derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5 bedre gennemføres på fællesskabsplan. Dette direktiv går i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i nævnte artikel ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(16) Rådets direktiv 92/72/EØF af 21. september 1992 om luftforurening med ozon 10)  bør ophæves -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Formålet med dette direktiv er:

a) at opstille langsigtede målsætninger, målværdier, en varslingstærskelværdi og en informationstærskelværdi for luftens ozonkoncentrationer i Fællesskabet med henblik på at undgå, forebygge eller mindske skadelige virkninger på menneskers sundhed og miljøet som helhed

b) at sikre, at der anvendes fælles metoder og kriterier til vurdering af luftens koncentrationer af ozon og, i givet fald, ozonprækursorer (nitrogenoxider og flygtige organiske forbindelser) i medlemsstaterne

c) at sikre, at der indhentes fyldestgørende oplysninger om luftens ozonniveauer, og at disse oplysninger videregives til offentligheden

d) at sikre, at luftens kvalitet, for så vidt angår ozon, bevares, hvis den er god, og forbedres i andre tilfælde

e) at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne om nedbringelse af ozonværdierne, udnyttelsen af mulighederne i grænseoverskridende foranstaltninger og fremme enighed om sådanne foranstaltninger.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) »luft«: udeluft i troposfæren, undtagen på arbejdssteder

2) »forurenende stof«: et stof, som mennesket udsender direkte eller indirekte til luften, og som kan have skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller miljøet som helhed

3) »ozonprækursorer«: stoffer, der bidrager til dannelse af ozon ved jordoverfladen, og hvoraf nogle er opført på listen i bilag VI

4) »niveau«: koncentrationen i luften eller depositionen af et forurenende stof på overflader inden for en given tid

5) »vurdering«: en metode til måling, beregning, forudsigelse eller estimering af forureningsniveauet i luften

6) »stationære målinger«: målinger, der foretages i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, i direktiv 96/62/EF

7) »zone«: en del af en medlemsstats område, som afgrænset af denne medlemsstat

8) »bymæssigt område«: en zone med en befolkning på mere end 250 000 indbyggere eller, når befolkningen er mindre end eller lig med 250 000 indbyggere, en befolkningstæthed pr. km², der for den berørte medlemsstat begrunder vurdering og styring af luftkvaliteten

9) »målværdi«: et niveau, der er fastsat for på lang sigt at undgå skadelige virkninger på menneskets sundhed og/eller miljøet som helhed, og som så vidt muligt skal nås inden for en given periode

10) »langsigtet målsætning«: en ozonkoncentration i luften, under hvilken der i henhold til den nuværende viden ikke kan ventes direkte skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller miljøet som helhed. Denne målsætning skal nås på lang sigt, medmindre det ikke kan lade sig gøre ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, med henblik på effektiv beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet

11) »varslingstærskelværdi«: et niveau, over hvilket der er sundhedsrisiko ved kortvarig påvirkning for den almene befolkning, og hvor medlemsstaterne øjeblikkeligt skal træffe foranstaltninger efter artikel 6 og 7

12) »informationstærskelværdi«: et niveau, over hvilket der er sundhedsrisiko ved kortvarig påvirkning for særlig følsomme befolkningsgrupper, og hvor det er nødvendigt at give ajourførte oplysninger

13) »flygtige organiske forbindelser«: alle organiske forbindelser fra antropogene og biogene kilder, bortset fra methan, som kan danne fotokemiske oxidanter ved reaktion med nitrogenoxider i nærvær af sollys.

Artikel 3

Målværdier

1. Målværdierne for luftens koncentrationer af ozon i 2010 er anført i bilag I, afsnit II.

2. Medlemsstaterne opstiller en fortegnelse over zoner og bymæssige områder, hvor luftens ozonniveauer, vurderet i overensstemmelse med artikel 9, er højere end de målværdier, der er nævnt i stk. 1.

3. I de zoner og bymæssige områder, der er nævnt i stk. 2, træffer medlemsstaterne foranstaltninger til at sørge for, i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2001/81/EF, at der udarbejdes og iværksættes en plan eller et program for at nå målværdien fra det i bilag I, afsnit II, nævnte tidspunkt, medmindre det ikke kan lade sig gøre ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger.

Hvis der i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i direktiv 96/62/EF skal udarbejdes eller iværksættes planer eller programmer for andre forurenende stoffer end ozon, udarbejder og iværksætter medlemsstaterne, hvor det er hensigtsmæssigt, samlede planer eller programmer, der omfatter alle de pågældende forurenende stoffer.

4. De planer eller programmer, der er nævnt i stk. 3, omfatter mindst de i bilag IV til direktiv 96/62/EF nævnte oplysninger og gøres tilgængelige for offentligheden og for relevante organisationer, såsom miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager følsomme befolkningsgruppers interesser, og andre relevante sundhedsrelaterede organer.

Artikel 4

Langsigtede målsætninger

1. De langsigtede målsætninger for luftens koncentrationer af ozon er anført i bilag I, afsnit III.

2. Medlemsstaterne opstiller en fortegnelse over zoner og bymæssige områder, hvor luftens ozonniveauer, vurderet i overensstemmelse med artikel 9, overskrider de langsigtede målsætninger, der er nævnt i stk. 1, men ikke de målværdier, der er anført i bilag I i afsnit II. For sådanne zoner og bymæssige områder udarbejder og iværksætter medlemsstaterne omkostningseffektive foranstaltninger med henblik på opfyldelse af de langsigtede målsætninger. De pågældende foranstaltninger skal mindst være i overensstemmelse med alle de planer eller programmer, der er nævnt i artikel 3, stk. 3. De skal desuden bygge på foranstaltninger, der er truffet i henhold til bestemmelserne i direktiv 2001/81/EF og anden relevant eksisterende og fre mtid ig EF-lovgivning.

3. Fællesskabets fremskridt med henblik på opfyldelse af de langsigtede målsætninger underkastes regelmæssige revisioner som led i den i artikel 11 omhandlede procedure og i forbindelse med direktiv 2001/81/EF, idet 2020 benyttes som referencepunkt, og idet der tages hensyn til fremskridt med henblik på at nå de i nævnte direktiv fastsatte nationale emissionslofter.

Artikel 5

Krav i zoner og bymæssige områder, hvor ozonniveauerne opfylder de langsigtede målsætninger

Medlemsstaterne opstiller en fortegnelse over zoner og bymæssige områder, hvor luftens ozonniveauer opfylder de langsigtede målsætninger. I det omfang faktorer som bl.a. ozonforureningens grænseoverskridende karakter og de meteorologiske betingelser tillader det, fastholder de ozonniveauerne i disse zoner og bymæssige områder under niveauet for de langsigtede målsætninger og bevarer ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger den bedst mulige luftkvalitet, som er forenelig med en bæredygtig udvikling, samt et højt beskyttelsesniveau for miljøet og folkesundheden.

Artikel 6

Oplysninger til offentligheden

1. Medlemsstaterne tager passende skridt til følgende:

a) Sikre, at ajourførte oplysninger om luftens koncentrationer af ozon rutinemæssigt videregives til offentligheden og til relevante organisationer som miljøorganisationer, forbrugerorganisationer og organisationer, der varetager følsomme befolkningsgruppers interesser, og til andre relevante sundhedsrelaterede organer.

Disse oplysninger ajourføres mindst dagligt og, hvis det er hensigtsmæssigt og praktisk muligt, hver time.

Oplysningerne skal mindst vise alle overskridelser af de koncentrationer, der er opstillet som langsigtede målsætninger for beskyttelse af sundheden, informationstærskelværdien og varslingstærskelværdien for den relevante formidlingstid. Oplysningerne bør også indeholde en kortfattet vurdering af sundhedsvirkningerne.

Informationstærskelværdien og varslingstærskelværdien for luftens koncentrationer af ozon er anført i bilag II, afsnit I.

b) Gøre omfattende årsberetninger tilgængelige for offentligheden og for relevante organisationer som miljøorganisationer, forbrugerorganisationer og organisationer, der varetager følsomme befolkningsgruppers interesser, og for andre relevante sundhedsrelaterede organer; årsberetningerne skal, for så vidt angår menneskers sundhed, mindst indeholde oplysninger om alle overskridelser af de koncentrationer, der er opstillet i målværdien og i den langsigtede målsætning, informationstærskelværdien samt varslingstærskelværdien for den relevante gennemsnitsberegningsperiode, og, for så vidt angår plantevækst, mindst indeholde oplysninger om enhver overskridelse af målværdier og den langsigtede målsætning, eventuelt ledsaget af en kortfattet vurdering af virkningerne af disse overskridelser. De kan, hvor det er relevant, indeholde yderligere oplysninger om og vurderinger af beskyttelse af skove, jf. bilag III, afsnit I. De kan også indeholde oplysninger om relevante prækursorer, for så vidt som disse ikke er omfattet af gældende fællesskabslovgivning.

c) Sikre, at sundhedsinstitutioner og befolkningen rettidigt får oplysninger om faktiske eller forudselige overskridelser af varslingstærskelværdien.

Ovennævnte oplysninger og beretninger offentliggøres ved hjælp af passende midler, f.eks. - afhængig af den konkrete situation - ved hjælp af radio og tv, pressen, publikationer, informationstavler eller edb-net, f.eks. Internettet.

2. Oplysninger, der i medfør af artikel 10 i direktiv 96/62/EF gives offentligheden, når en af tærskelværdierne overskrides, skal omfatte oplysningerne i bilag II, afsnit II. Medlemsstaterne skal, hvor det er praktisk muligt, også tage skridt til at give disse oplysninger, når det forudses, at informationstærskelværdien eller varslingstærskelværdien vil blive overskredet.

3. Oplysninger, der gives i henhold til stk. 1 og 2 skal være klare, letforståelige og tilgængelige.

Artikel 7

Kortsigtede handlingsplaner

1. I overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i direktiv 96/62/EF udarbejder medlemsstaterne på de relevante administrative niveauer specifikke handlingsplaner, der under hensyn til særlige lokale omstændigheder skal iværksættes på kort sigt for de zoner, hvor der er risiko for overskridelser af varslingstærskelværdien, hvis der er gode muligheder for, at denne risiko eller varigheden eller omfanget af overskridelserne af varslingstærsklen kan reduceres. Hvis det viser sig, at der ikke er gode muligheder for at reducere risikoen, overskridelsernes varighed eller omfang i de pågældende zoner, er medlemsstaterne undtaget fra bestemmelserne i artikel 7, stk. 3, i direktiv 96/62/EF. Medlemsstaterne skal afgøre, om der er gode muligheder for at reducere risikoen, overskridelsernes varighed eller omfang, under hensyntagen til de nationale geografiske, meteorologiske og økonomiske betingelser.

2. Udarbejdelsen af kortsigtede handlingsplaner, herunder udløsningsniveauer for specifikke foranstaltninger, henhører under medlemsstaternes ansvar. Afhængigt af det enkelte tilfælde kan planerne omfatte graduerede, omkostningseffektive foranstaltninger til kontrol og om nødvendigt begrænsning eller indstilling af visse aktiviteter, herunder motorkøretøjstrafikken, som bidrager til emissioner, der resulterer i, at varslingstærskelværdien overskrides. Disse effektive foranstaltninger vil også kunne vedrøre brugen af industrianlæg eller produkter.

3. Når medlemsstaterne udarbejder og iværksætter de kortsigtede handlingsplaner overvejer de eksempler på foranstaltninger (hvis effektivitet er blevet vurderet), som bør medtages i den i artikel 12 omhandlede vejledning.

4. Medlemsstaterne giver offentligheden og relevante organisationer såsom miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager følsomme befolkningsgruppers interesser, og andre relevante sundhedsrelaterede organer adgang til såvel resultaterne af deres undersøgelser som indholdet af særlige kortsigtede handlingsplaner og oplysninger om gennemførelsen af disse planer.

Artikel 8

Grænseoverskridende forurening

1. Hvis overskridelser af målværdier eller langsigtede målsætninger for ozonkoncentrationen i vid udstrækning skyldes emissioner af prækursorer i andre medlemsstater, samarbejder de pågældende medlemsstater i givet fald om at udarbejde fælles planer og programmer for at nå målværdierne eller de langsigtede målsætninger, medmindre det ikke kan lade sig gøre ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger. Kommissionen bistår hermed. Når Kommissionen opfylder sine forpligtelser i henhold til artikel 11, overvejer den under hensyntagen til direktiv 2001/81/EF, navnlig artikel 9 heri, om der bør træffes yderligere foranstaltninger på fællesskabsplan for at mindske emissionen af prækursorer, der forårsager sådan grænseoverskridende ozonforurening.

2. Hvis det er nødvendigt i medfør af artikel 7, udarbejder og iværksætter medlemsstaterne fælles kortsigtede handlingsplaner for nabozoner i forskellige medlemsstater. Medlemsstaterne sikrer, at nabozoner i forskellige medlemsstater, som har udarbejdet kortsigtede handlingsplaner, modtager alle relevante oplysninger.

3. Forekommer der overskridelser af informationstærskelværdien eller varslingstærskelværdien i zoner, der ligger tæt på landegrænser, bør de kompetente myndigheder i de berørte nabomedlemsstater hurtigst muligt underrettes herom, så offentligheden i disse medlemsstater kan blive oplyst om situationen.

4. I forbindelse med udarbejdelsen af de i stk. 1 og 2 omhandlede planer og programmer, samt når offentligheden underrettes i henhold til stk. 3, fortsætter medlemsstaterne, når det er relevant, samarbejdet med tredjelande, især kandidatlande.

Artikel 9

Vurdering af luftens koncentrationer af ozon og prækursorer

1. I zoner og bymæssige områder, hvor der i de foregående fem år er forekommet overskridelser af en langsigtet målsætning for ozon, er stationære kontinuerlige målinger obligatoriske.

Foreligger der ikke data for så lang en periode, kan medlemsstaterne bestemme overskridelsernes omfang ved at kombinere kortvarige målekampagner på tidspunkter og steder, som formodes at være typiske for de højeste forureningsniveauer, med resultater fra emissionsopgørelser og modelberegninger.

Bilag IV indeholder kriterierne for placering af prøveudtagningssteder til måling af ozon.

Bilag V, afsnit I, opstiller mindsteantallet af stationære prøveudtagningssteder for kontinuerlig måling af ozon i hver zone eller hvert bymæssigt område, hvor måling er den eneste informationskilde til vurdering af luftkvaliteten.

Der foretages tillige målinger af nitrogendioxid ved mindst 50 % af de ozonprøveudtagningssteder, der er fastsat i bilag V, afsnit I. Nitrogendioxidmålingerne skal foretages kontinuerligt undtagen på baggrundsstationer i landdistrikter som defineret i bilag IV, afsnit I, hvor der kan anvendes andre målemetoder.

For zoner og bymæssige områder, hvor oplysninger fra prøveudtagningssteder for stationære målinger suppleres med oplysninger fra modelberegninger og/eller indikative målinger, kan det samlede antal prøveudtagningssteder i bilag V, afsnit I, nedsættes, forudsat at:

a) de supplerende metoder giver tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en vurdering af luftkvaliteten for så vidt angår målværdier, underretnings- og varslingstærskelværdier

b) antallet af prøveudtagningssteder og de øvrige metoders opløsningsevne er tilstrækkeligt til, at ozonkoncentrationen kan bestemmes i overensstemmelse med de datakvalitetsmålsætninger, der er anført i bilag VII, afsnit I, og fører til vurderingsresultater som anført i bilag VII, afsnit II

c) antallet af prøveudtagningssteder i hver zone eller hvert bymæssigt område er mindst et prøveudtagningssted for hver 2 mio. indbyggere eller et prøveudtagningssted for hver 50 000 km², alt efter hvad der giver det største antal prøveudtagningssteder

d) hver zone eller hvert bymæssigt område har mindst et prøveudtagningssted, og

e) nitrogendioxid måles ved alle resterende prøveudtagningssteder med undtagelse af baggrundsstationer i landdistrikter.

I dette tilfælde skal der tages hensyn til resultaterne fra modelberegninger og/eller indikative målinger i forbindelse med vurderingen af luftkvalitet for så vidt angår målværdierne.

2. I zoner og bymæssige områder, hvor koncentrationerne i hvert af de foregående fem år har været lavere end de langsigtede målsætninger, fastsættes antallet af stationer for kontinuerlig måling i overensstemmelse med bilag V, afsnit II.

3. Hver medlemsstat sikrer, at der på dens område installeres og drives mindst én målestation til indsamling af data om koncentrationerne af ozonprækursorerne i bilag VI. Hver medlemsstat bestemmer antallet og placeringen af stationer, hvor ozonprækursorerne skal måles, under hensyntagen til målsætningerne, metoderne og rekommandationerne i nævnte bilag.

Som led i den vejledning, der udarbejdes i henhold til artikel 12, opstilles der retningslinjer for en passende strategi til måling af ozonprækursorer, under hensyntagen til eksisterende krav i fællesskabslovgivningen og samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa (EMEP).

4. Referencemetoderne til analyse af ozon er opstillet i bilag VIII, afsnit I. Bilag VIII, afsnit II, omhandler referencemodelberegningsmetoder for ozon.

5. De nødvendige ændringer for at tilpasse denne artikel og bilag IV til VIII til den videnskabelige og tekniske udvikling vedtages efter proceduren i artikel 13, stk. 2.

Artikel 10

Fremsendelse af oplysninger og rapportering

1. Når medlemsstaterne tilsender Kommissionen oplysninger i henhold til artikel 11 i direktiv 96/62/EF, skal de tillige og for første gang for kalenderåret efter den i artikel 15, stk. 1, nævnte dato:

a) for hvert kalenderår og senest den 30. september det følgende år sende Kommissionen de fortegnelser over zoner og bymæssige områder, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, og artikel 5

b) sende Kommissionen en situationsrapport om overskridelser af de i bilag I, afsnit II, fastsatte målværdier. Denne rapport skal redegøre for årsagerne til årlige overskridelser af målværdien for beskyttelse af menneskers sundhed. Rapporten skal endvidere indeholde de i artikel 3, stk. 3 omhandlede planer og programmer. Rapporten sendes til Kommissionen senest to år efter udløbet af den periode, hvor overskridelserne af ozonmålværdierne er observeret

c) hvert tredje år underrette Kommissionen om deres fremskridt med gennemførelsen af disse planer eller programmer.

2. Medlemsstaterne skal endvidere og for første gang for kalenderåret efter den i artikel 15, stk. 1, nævnte dato:

a) hver måned fra april til september hvert år, på et foreløbigt grundlag

i) senest ved udgangen af den følgende måned for hver dag med overskridelser af informations- og/eller varslingstærsklen sende Kommissionen følgende oplysninger: dato, samlet antal timer med overskridelser, maksimal 1-timesozonværdi

ii ) senest den 31. oktober hvert år sende Kommissionen alle andre oplysninger i bilag III

b) for hvert kalenderår og senest den 30. september det følgende år sende Kommissionen de validerede oplysninger i bilag III og de årlige gennemsnitskoncentrationer for det pågældende år af ozonprækursorerne i bilag VI

c) hvert tredje år som led i den sektorspecifikke rapport, der er omhandlet i artikel 4 i Rådets direktiv 91/692/EØF, 11)  og senest den 30. september efter udløbet af hver treårsperiode, sende Kommissionen:

i) oplysninger om de konstaterede eller vurderede ozonniveauer i de zoner og bymæssige områder, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, og artikel 5

ii ) oplysninger om foranstaltninger, der er truffet eller planlagt i medfør af artikel 4, stk. 2, og

iii ) oplysninger om beslutninger om kortsigtede handlingsplaner og om udformningen og indholdet samt en vurdering af virkningerne af sådanne planer udarbejdet i henhold til artikel 7.

3. Kommissionen skal:

a) sikre, at de oplysninger, der tilsendes i medfør af stk. 2, litra a), hurtigt stilles til rådighed på passende vis og fremsendes til Det Europæiske Miljøagentur

b) hvert år offentliggøre en fortegnelse over de zoner og bymæssige områder, den har fået tilsendt i medfør af stk. 1, litra a), og senest den 30. november hvert år en rapport om ozonsituationen i sommeren samme år og i det foregående kalenderår, med det formål at fremlægge oversigter, i et sammenligneligt format, over situationen i hver enkelt medlemsstat under hensyntagen til de forskellige meteorologiske forhold og den grænseoverskridende forurening, samt en oversigt over alle overskridelser af de langsigtede målsætninger i medlemsstaterne

c) regelmæssigt kontrollere gennemførelsen af de planer og programmer, den har fået tilsendt i henhold til stk. 1, litra b), ved at undersøge de fremskridt der gøres, og udviklingstendenserne i luftforureningen, sa mtid ig med at der tages højde for de meteorologiske betingelser og oprindelsen af ozonprækursorerne ( biogene eller antropogene )

d) tage hensyn til de oplysninger, den får forelagt i henhold til stk. 1 og 2, ved udarbejdelsen af treårige beretninger om luftkvaliteten i overensstemmelse med artikel 11, nr. 2, i direktiv 96/62/EF

e) sørge for passende udveksling af de erfaringer og oplysninger, der er forelagt i overensstemmelse med stk. 2, litra c), iii ), vedrørende udformning og gennemførelse af kortsigtede handlingsplaner.

4. Ved udførelsen af de opgaver, der er nævnt i stk. 3, udnytter Kommissionen i nødvendigt omfang den ekspertise, som er til rådighed i Det Europæiske Miljøagentur.

5. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de metoder, der er anvendt til den foreløbige vurdering af luftkvaliteten i henhold til artikel 11, nr. 1, litra d), i direktiv 96/62/EF, senest den 9. september 2003.

Artikel 11

Revision og rapportering

1. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2004 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om erfaringerne med anvendelsen af dette direktiv. I rapporten skal Kommissionen navnlig

a) gennemgå resultaterne af den seneste videnskabelige forskning i sundheds- og miljøvirkningerne af eksponering for ozon, der er udført på videnskabelige grundlag af WHO's retningslinjer, i hvilken forbindelse der særligt tages højde for følsomme befolkningsgrupper; der skal tages hensyn til udviklingen af mere nøjagtige modeller

b) sammenfatte den teknologiske udvikling, herunder fremskridt inden for metoder til måling og anden vurdering af koncentrationerne og af udviklingen i ozonkoncentrationerne i Europa

c) sammenligne modelforudsigelser med faktiske målinger

d) gennemgå fastlæggelsen af og niveauet for langsigtede målsætninger, målværdier, informations- og varslingstærskelværdier

e) gennemgå resultaterne af Det Internationale Samarbejdsprogram under FN/ ECE-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande vedrørende ozons virkninger på afgrøder og naturlig vegetation.

2. Rapporten forelægges som en integrerende del af en luftkvalitetsstrategi, der har til formål at revidere og foreslå luftkvalitetsmålsætninger på fællesskabsplan og opstille gennemførelsesstrategier til sikring af, at disse målsætninger opfyldes. I den forbindelse skal rapporten tage hensyn til:

a) mulighederne for yderligere at nedbringe forureningsemissionerne fra alle relevante kilder, under hensyntagen til teknisk gennemførlighed og omkostningseffektivitet

b) forholdet mellem de forskellige forurenende stoffer, samt mulighederne for kombinerede strategier til at opfylde Fællesskabets luftkvalitetsmålsætninger og de dertil knyttede målsætninger

c) muligheden for yderligere tiltag på fællesskabsplan for at reducere emissionen af prækursorer

d) de fremskridt, som er gjort med opfyldelsen af målværdierne i bilag I, herunder planer og programmer udarbejdet og gennemført i henhold til stk. 3 og 4, erfaringerne med gennemførelsen af de i artikel 7 omhandlede kortsigtede handlingsplaner og de betingelser, jf. bilag IV, hvorunder målingen af luftens kvalitet er udført

e) hvilke muligheder der er for at nå de i bilag I, afsnit III, opstillede langsigtede målsætninger inden for et nærmere bestemt tidsrum

f) de nuværende og fre mtid ige krav om oplysning af offentligheden og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen

g) forholdet mellem dette direktiv og forventede ændringer, der skyldes foranstaltninger, som Fællesskabet og medlemsstaterne træffer for at opfylde forpligtelser i forbindelse med klimaændringer

h) forureningens bevægelser over landegrænserne under hensyntagen til foranstaltninger, der træffes i kandidatlandene.

3. Rapporten skal endvidere indeholde en vurdering af direktivets bestemmelser sammenholdt med, hvad der konstateres i rapporten, og den ledsages i givet fald af forslag til ændring af dette direktiv, hvorved der navnlig lægges vægt på ozons indvirkning på miljø og menneskers sundhed, idet der tages særlig hensyn til følsomme befolkningsgrupper.

Artikel 12

Vejledning

1. Kommissionen udarbejder en vejledning i gennemførelsen af dette direktiv inden den 9. september 2002. Den udnytter i denne forbindelse den ekspertise, der findes i medlemsstaterne, i Det Europæiske Miljøagentur eller i andre ekspertorganer og tager hensyn til kravene i fællesskabslovgivningen og EMEP.

2. Vejledningen vedtages efter proceduren i artikel 13, stk. 2. Vejledningen må hverken direkte eller indirekte bevirke, at målværdier, langsigtede målsætninger, varslingstærskelværdier eller informationstærskelværdier ændres.

Artikel 13

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 12, stk. 2, i direktiv 96/62/EF.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 14

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have præventiv virkning.

Artikel 15

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 9. september 2003. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 16

Ophævelse

Direktiv 92/72/EØF ophæves fra den 9. september 2003.

Artikel 17

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 18

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. februar 2002.

På Europa-Parlamentets vegne

P. COX

Formand

På Rådets vegne

J. PIQUÉ I CAMPS

Formand


Bilag I

DEFINITIONER, MÅLVÆRDIER OG LANGSIGTEDE MÅLSÆTNINGER FOR OZON

I. Definitioner

Alle værdier skal udtrykkes i µg/m³. Volumen skal standardiseres ved følgende temperatur- og trykforhold: 293 K og 101,3 kPa. Tiden angives i mellemeuropæisk tid.

Med AOT40 (udtrykt i µg/m³·h) menes summen af forskellen mellem 1-timeskoncentrationer over 80 µg/m³ (40 milliardtedele ( ppb )) og 80 µg/m³ i et givet tidsrum, alene på basis af 1-timesværdier målt dagligt mellem kl. 8 og 20 mellemeuropæisk tid. 12)

De årlige data om overskridelser, der bruges til at kontrollere overensstemmelsen med de nedenstående målværdier og langsigtede målsætninger, skal opfylde kriterierne i bilag III, afsnit II.

II. Målværdier for ozon

 

Parameter

Målværdi for 2010 (a) (1)

1. Målværdi for beskyttelse af menneskers sundhed

Højeste 8-timersmiddelværdi inden for én dag (b)

120 µg/m3 må ikke overskrides i over 25 dage pr. år, målt som gennemsnit over 3 år (c)

2. Målværdi for beskyttelse af plantevækst

AOT40 beregnet på grundlag af 1-timesværdier fra maj til juli

18 000 µg/m3 ·h, målt som gennemsnit over 5 år (c)

 

(a) Overensstemmelse med målværdierne vurderes fra denne dato. Dvs. at 2010 vil være det første år, hvorfra dataene anvendes til beregning af overensstemmelsen i de følgende tre eller fem år.

(b) Den højeste 8-timerskoncentrationsmiddelværdi inden for én dag udvælges på grundlag af rullende 8-timersgennemsnit, som beregnes ud fra timedata og ajourføres en gang i timen. Hver 8-timersmiddelværdi beregnet på denne måde gælder som hørende til den dag, på hvilken den slutter. Dvs. den første beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være perioden fra kl. 17.00 dagen før til kl. 01.00 den pågældende dag; den sidste beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være perioden kl. 16.00-24.00 den pågældende dag.

(c) Hvis 3- eller 5-årsgennemsnittene ikke kan bestemmes på grundlag af et komplet og konsekutivt sæt af årlige data, kræves der mindst følgende årlige data til kontrol med overensstemmelsen med målværdierne :

- for målværdien for beskyttelse af menneskers sundhed: kvalitetssikrede data for 1 år

- for målværdien for beskyttelse af plantevæksten: kvalitetssikrede data for 3 år.

(1) Disse målværdier og tilladt overskridelse er fastsat uden at foregribe resultaterne af de undersøgelser og den vurdering, der er omhandlet i artikel 11, og som skal tage hensyn til de forskellige geografiske og klimatiske situationer i Det Europæiske Fællesskab.

III. Langsigtede målsætninger for ozon

 

Parameter

Langsigtet målsætning (a)

1. Langsigtet målsætning for sundhedsbeskyttelse

Højeste 8-timersmiddelværdi inden for én dag inden for 1 år

120 µg/m3

2. Langsigtet målsætning for beskyttelse af plantevækst

AOT40 beregnet på grundlag af 1-timesværdier fra maj til juli

6 000 µg/m3 ·h

 

(a) Fællesskabets fremskridt med henblik på opfyldelse af den langsigtede målsætning, idet 2020 benyttes som referencepunkt, undersøges som led i den i artikel 11, omhandlede procedure.

Bilag II

INFORMATIONSTÆRSKELVÆRDIER OG VARSLINGSTÆRSKELVÆRDIER

I. Informations- og varslingstærskelværdier for ozon

 

Parameter

Tærskelværdi

Informationstærskelværdi

l-timesgennemsnit

180 µg/m3

Varslingstærskelværdi

l-timesgennemsnit (a)

240 µg/m3

 

(a) I henhold til artikel 7 skal overskridelse af tærskelværdien måles eller forudsiges i tre på hinanden følgende timer.

II. Mindsteoplysninger, der skal gives offentligheden, når informationstærskelværdien eller varslingstærskelværdien overskrides eller forventes at blive overskredet

De oplysninger, der hurtigst muligt skal gives offentligheden i tilstrækkeligt omfang, skal omfatte:

1) Oplysninger om observerede overskridelser:

– sted eller område for overskridelsen

– type tærskelværdi, der er overskredet (for underretning eller varsling)

– begyndelsestidspunkt for overskridelsen og dennes varighed

– højeste 1-times- og 8-timersmiddelkoncentration.

2) Prognose for den følgende eftermiddag/dag(e):

– geografisk område for de forventede overskridelser af informationstærskelværdien og/eller varslingstærskelværdien

– forventet ændring i forureningen (bedring, stabilisering eller forværring).

3) Oplysninger om den berørte befolkningsgruppe, mulige sundhedsvirkninger og anbefalet adfærd:

– oplysninger om risikoudsatte befolkningsgrupper

– beskrivelse af sandsynlige symptomer

– anbefalede forholdsregler, den berørte befolkning bør træffe

– angivelse af, hvor der kan fås yderligere oplysninger.

4) Oplysninger om forebyggende foranstaltninger til nedbringelse af forureningen og/eller udsættelse for den:

Angivelse af de vigtigste kildesektorer; anbefalede forholdsregler til at nedbringe emissionerne.

Bilag III

OPLYSNINGER, MEDLEMSSTATERNE FORELÆGGER KOMMISSIONEN, OG KRITERIER FOR SAMMENFATNING AF DATA OG BEREGNING AF STATISTISKE PARAMETRE

I. Oplysninger, der skal forelægges Kommissionen

Følgende tabel angiver arten og mængden af de data, medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen:

 

Type
station

Niveau

Gennemsnitsberegnings-/ Akkumulationstid

Midlertidige data for hver måned fra april til september

Rapport for hvert år

 

 

 

 

- For hver dag med overskridelser:

For hver dag med overskridelser:

Informationstærskelværdi

Alle

180 µg/m3

1 time

Dato, samlet antal timer med overskridelser, maksimal 1-timesozonværdi og hertil knyttede NO2 -værdier, når det er relevant

Dato, samlet antal timer med overskridelser, maksimal 1-timesozonværdi og hertil knyttede NO2- værdier, når det er relevant

 

 

 

 

- Månedlig maksimal 1-timesværdi

 

Varslingstærskelværdi

Alle

240 µg/m3

1 time

- For hver dag med overskridelser:

samlet antal timer med overskridelser, maksimal 1-timesozonværdi og hertil knyttede NO2 -værdier, når det er relevant

- For hver dag med overskridelser:

samlet antal timer med overskridelser, maksimal 1-timesozonværdi og hertil knyttede NO2- værdier, når det er relevant

Sundhedsbeskyttelse

Alle

120 µg/m3

8 timer

- For hver dag med overskridelser:

dato, 8-timersmaksimum (b)

- For hver dag med overskridelser:

dato, 8-timersmaksimum (b)

Beskyttelse af plantevækst

Forstad, landdistrikter, baggrund i landdistrikter

AOT40 (a)
=
6 000
µg/m3 ·h

1 time, akkumuleret fra maj til juli

 

Værdi

Beskyttelse af skove

Forstad, land, baggrund i landdistrikter

AOT40 (a)
=
20 000
µg/m3 ·h

1 time, akkumuleret fra april til september

 

Værdi

Materialer

Alle

40 µg/m3 (c)

1 år

 

Værdi

(a) Se definitionen af AOT40 i bilag I, afsnit I.

(b) Maksimal daglig 8-timersmiddelværdi (jf. bilag I, afsnit II, note (a)),

(c) Værdien tages i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, op til fornyet overvejelse i lyset af ny videnskabelig viden.

Den årlige rapportering skal også omfatte følgende, medmindre alle forhåndenværende 1-timesdata for ozon, nitrogendioxid og nitrogenoxid for det pågældende år allerede er indgivet i medfør af Rådets beslutning 97/101/EF: 13)

– for ozon, nitrogendioxid, nitrogenoxid og summerne af ozon og nitrogendioxid (tilføjet som milliardtedele og udtrykt i µg/m³ ozon): maksimum, 99,9-, 98- og 50-percentilen samt den årlige middelværdi og det årlige antal af validerede data fra 1-timesserier

– maksimum, 98- og 50-percentilen samt den årlige middelværdi fra serier af daglige 8-timersozonmaksima.

Data, der indgives i de månedlige rapporter, betragtes som foreløbige og skal om nødvendigt ajourføres i efterfølgende rapporter.

II. Kriterier for sammenfatning af data og beregning af statistiske parametre

Percentiler beregnes efter metoden i Rådets beslutning 97/101/EF.

Følgende kriterier anvendes til kontrol med dataenes validitet i forbindelse med sammenfatning af data og beregning af statistiske parametre:

Parameter

Krævet procentdel validerede data

1-timesværdier

75 % (dvs. 45 minutter)

8-timersværdier

75 % af værdier (dvs. 6 timer)

Daglig maksimal 8-timersmiddelværdi ud fra 1-timesbaserede rullende 8-timersmiddelværdier

75 % af de 1-timesbaserede rullende 8-timersmiddelværdier (dvs. 18 middelværdier á 8 timer/dag)

AOT 40

90 % af 1 timesværdierne i tidsrummet for beregning af AOT 40-værdien (a)

Årlig middelværdi

75 % af 1-timesværdierne i sommermånederne (april-september) og vintermånederne (januar-marts, oktober-december), hver for sig

Antal overskridelser og maksimumsværdier pr. måned

90 % af de daglige maksimale 8-timersmiddelværdier (27 disponible daglige værdier pr. måned)

90 % af 1-timesværdierne mellem kl. 8.00 og 20.00 mellemeuropæisk tid

Antal overskridelser og maksimumsværdier pr. år

5 ud af 6 måneder i sommerhalvåret (april-september)

(a) Hvis ikke samtlige målte data er tilgængelige, anvendes følgende faktor til beregning af AOT 40-værdierne:

 

AOT 40 [skønnet] = AOT 40målt x

Størst muligt antal timer*)

 

Antal målte entimesværdier

*) Antal timer inden for den tidsperiode, som gælder efter AOT40-definitionen (dvs. kl. 08.00-20.00 mellemeuropæisk tid hvert år i tidsrummet 1. maj til 31. juli for beskyttelse af plantevækst og hvert år i tidsrummet 1. april til 30. september for beskyttelse af skove).

Bilag IV

KRITERIER FOR KLASSIFICERING OG PLACERING AF PRØVEUDTAGNINGSSTEDER TIL VURDERING AF OZONKONCENTRATIONEN

Følgende betingelser gælder for stationære målinger:

I. Generelle placeringskriterier

Type station

Formål

Repræsentativitet (a)

Generelle
placeringskriterier

Byområde

Sundhedsbeskyttelse

 

at vurdere bybefolkningens eksponering for ozon, dvs. dér hvor befolkningstætheden og ozonkoncentrationen er relativt høj og repræsentativ for den eksponering, som hele befolkningen udsættes for

Nogle få km2

Fjernt fra påvirkning fra lokale emissioner, som f.eks. trafik, tankstationer osv.

 

Uafskærmede steder, hvor koncentrationerne er stærkt blandede.

 

Steder som f.eks. bolig- og forretningsområder i byer, parker (ikke i nærheden af træer), brede gader eller pladser med meget begrænset eller ingen trafik, åbne områder, som f.eks. sports- eller rekreationsanlæg

Forstadsområde

Beskyttelse af sundhed og plantevækst

 

at vurdere befolkningens og plantevækstens eksponering i byområdernes yderkanter, hvor der forekommer de højeste ozonniveauer, som befolkningen og plantevæksten må antages at kunne blive udsat for, enten indirekte eller direkte

Et tocifret antal km2

I en vis afstand fra områder med de største emissioner, i den(de) fremherskende vindretning(er) under forhold, der er gunstige for ozondannelse.

 

Dér hvor befolkning, følsomme afgrøder eller naturlige økosystemer i et byområdes yderkanter er eksponeret for høje ozonniveauer.

 

I nødvendigt omfang: også visse forstadsstationer, som ikke placeres i vindretningen fra området med de største emissioner, til bestemmelse af de regionale baggrundsniveauer for ozon

Landdistrikter

Beskyttelse af sundhed og plantevækst

 

at vurdere befolkningens, afgrødernes og de naturlige økosystemers eksponering for ozonkoncentrationer i subregional målestok

Subregionale
niveauer

(nogle få hundrede km2 )

Stationerne kan placeres i små beboelser og/eller områder med naturlige økosystemer, skove eller afgøder.

 

Repræsentative for ozonkoncentrationen, uden påvirkning fra nærliggende lokale emissioner som f.eks. industrianlæg og veje.

 

I åbne områder, men ikke på høje bjergtoppe

Baggrund i
landdistrikter

Beskyttelse af plantevækst og sundhed

 

at vurdere afgrøders og naturlige økosystemers eksponering for ozonkoncentrationer i regional målestok såvel som befolkningens eksponering

Regionale/nationale/

kontinentale
niveauer

(1 000 til 10 000 km2 )

Station placeret i områder med lavere befolkningstæthed, f.eks. med naturlige økosystemer, skove, langt fra by- og industriområder og langt fra lokale emissioner.

 

Undgå lokaliteter med lokalt forstærket skabelse af jordnære inversionsbetingelser, også høje bjergtoppe.

 

Kystområder med stærke lokale døgnvariationer i vindforholdene anbefales ikke

 

(a) Prøveudtagningsstederne bør endvidere så vidt muligt være repræsentative for lignende steder i ikke umiddelbar nærhed.

For stationer i landdistrikter og for baggrundskoncentrationen i landdistrikter, bør samordning med overvågningskravene i Kommissionens forordning (EF) nr. 1091/94 14)  om beskyttelse af skove i Fællesskabet mod luftforurening i givet fald overvejes.

II. Individuel opsætning

Følgende retningslinjer bør så vidt muligt følges:

1) Strømningen omkring prøveudtagningsindtaget skal være fri (i en bue på mindst 270°) uden hindringer, der påvirker luftstrømmen i nærheden af prøvetageren, dvs. at afstanden fra bygninger, balkoner, træer og andre hindringer, skal være mere end dobbelt så stor som den del af hindringen, der rager op over prøvetageren.

2) Generelt skal indtaget for prøveudtagningsstedet være mellem 1,5 m (indåndingszonen) og 4 m over jorden. Indtaget kan under visse omstændigheder placeres højere for stationer i byområder og i skovbevoksede områder.

3) Prøvetagerens indtag skal placeres fjernt fra kilder som f.eks. røgemissioner fra industriovne og forbrændingsanlæg og over 10 m fra den nærmeste vej, jo fjernere, jo tættere trafikken er.

4) Prøvetagerens udledning skal være placeret således, at genindtag af udledningsluften undgås.

Følgende faktorer kan ligeledes tages i betragtning:

1) interfererende kilder

2) sikkerhed

3) adgangsforhold

4) adgang til elkraft og telefonforbindelser

5) stedets synlighed i forhold til omgivelserne

6) offentlighedens og operatørernes sikkerhed

7) det ønskelige i at kombinere prøveudtagningssteder for forskellige forurenende stoffer

8) plankrav.

III. Dokumentation om og revision af placeringsvalget

Fremgangsmåderne ved valg af placering bør dokumenteres fuldt ud på klassifikationstrinnet ved hjælp af kompaspunktbilleder af omgivelserne og et detaljeret kort. Placeringer bør regelmæssigt tages op til revision med fornyet dokumentation for at sikre, at udvælgelseskriterierne stadig opfyldes.

Dette kræver, at overvågningsdataene undersøges og fortolkes korrekt på baggrund af de meteorologiske og fotokemiske processer, der påvirker de ozonkoncentrationer, som måles ved en given målestation.

Bilag V

KRITERIER FOR FASTSÆTTELSE AF MINDSTEANTALLET AF PRØVEUDTAGNINGSSTEDER TIL STATIONÆR MÅLING AF KONCENTRATIONERNE AF OZON

I. Mindsteantal af prøveudtagningssteder til stationære kontinuerlige målinger til vurdering af luftkvaliteten med henblik på overholdelsen af målværdier, langsigtede målsætninger og informationstærskelværdier og varslingstærskelværdier, hvor kontinuerlig måling er eneste informationskilde

Befolkning

(× 1 000)

Bymæssige områder

(by og forstad) (a)

Andre zoner

(forstad og land) (a)

Baggrund i
landdistrikt

< 250

 

1

1 station/50 000 km2 gennemsnitligt i alle zoner pr. land (b)

< 500

1

2

 

< 1 000

2

2

 

< 1 500

3

3

 

< 2 000

3

4

 

< 2 750

4

5

 

< 3 750

5

6

 

> 3 750

1 yderligere station pr.
2 mio. indbyggere

1 yderligere station pr.
2 mio. indbyggere

 

(a) Mindst 1 station i forstæder, hvor befolkningen kan antages at blive udsat for den højeste eksponering. I bymæssige områder bør mindst 50 % af stationerne befinde sig i forstæderne.

(b) Der anbefales 1 station pr. 25 000 km2 i komplekst terræn.

II. Mindsteantal prøveudtagningssteder til stationære målinger i zoner og bymæssige områder, der opfylder de langsigtede målsætninger

Antallet af prøveudtagningssteder for ozon skal, kombineret med andre midler til supplerende vurdering, som f.eks. modelberegning af luftkvaliteten og sideløbende nitrogendioxidmålinger, være tilstrækkeligt stort til, at udviklingstendensen i ozonforureningen kan undersøges og overholdelsen af de langsigtede målsætninger kontrolleres. Antallet af stationer i bymæssige områder og andre zoner kan nedsættes til en tredjedel af det antal, der er angivet i afsnit I. Hvor oplysninger fra stationære målestationer er den eneste informationskilde, bør der bevares mindst 1 overvågningsstation. Hvis dette i zoner, hvor der foretages supplerende vurdering, resulterer i, at der i en zone ikke længere er nogen målestation, skal man gennem samordning med antallet af stationer i nabozoner sikre passende måling af ozonkoncentrationerne i forhold til de langsigtede målsætninger. Antallet af stationer til måling af baggrundskoncentrationer i landdistrikter bør være 1 pr. 100.000 km².

Bilag VI

MÅLINGER AF OZONPRÆKURSORER

Formål

Hovedformålet med sådanne målinger er at analysere udviklingstendensen i ozonprækursorerne, at kontrollere, om emissionsreduktionsstrategierne er effektive og om emissionsopgørelserne er korrekte, og at identificere emissionskilderne til foureningen.

Et yderligere formål er at forbedre foståelsen af processerne for ozondannelse og spredningen af prækursorer såvel som at fremme anvendelsen af fotokemiske modeller.

Stoffer

Målig af ozonprækursorer skal mindst omfatte nitrogenoxider og relevante flygtige organiske forbindelser (VOC). Nedenfor følger en liste over flygtige organiske forbindelser, som det anbefales at måle.

 

1-Buten

Isopren

Ethylbenzen

Ethan

trans-2-Buten

n-Hexan

m+p-Xylen

Ethylen

cis-2-Buten

i-Hexan

o-Xilen

Acetylen

1,3-Butadien

n-Heptan

1,2,4-Trimethylbenzen

Propan

n-Pentan

n-Octan

1,2,3-Trimethylbenzen

Propen

i-Pentan

i-Octan

1,3,5-Trimethylbenzen

n-Butan

1-Penten

Benzen

Formaldehyd

i-Butan

2-Penten

Toluen

Hydrocarboner i alt, bortset
fra methan

Referencemetoder

For nitrogenoxider anvendes referencemetoden i direktiv 1999/30/EF 15)  eller i senere fællesskabslovgivning.

Hver medlemsstat skal underrette Kommissionen om de metoder, den anvender til prøvetagning og måling af VOC. Kommissionen skal snarest muligt gennemføre sammenlignelige undersøgelser og undersøge mulighederne for at opstille referencemetoder for prøvetagning og måling af prækursorer med henblik på at forbedre målingernes sammenlignelighed og nøjagtighed, med sigte på revisionen af dette direktiv i medfør af artikel 11.

Placering af målestationer

Der bør navnlig tages målinger i by- og forstadsområder ved overvågningsstationer, der er etableret i overensstemmelse med kravene i direktiv 96/62/EF, og som betragtes som hensigtsmæssige i forhold til de ovennævnte overvågningsmålsætninger.

Bilag VII

DATAKVALITETSMÅLSÆTNINGER OG SAMMENFATNING AF RESULTATERNE AF LUFTKVALITETSVURDERING

I. Datakvalitetsmålsætninger

Følgende datakvalitetsmålsætninger for et minimalt tidsrum og minimal datafangst forudsættes af hensyn til vurderingsmetodernes tilladte usikkerhed og opstilles til vejledning for kvalitetssikringsprogrammer.

 

For ozon, NO og NO2

Kontinuerlig stationær måling

De individuelle målingers usikkerhed

Mindste dataregistrering

15 %

90 % i sommermånederne

75 % i vintermånederne

Indikativ måling

Individuelle målingers usikkerhed

Mindste dataregistrering

Mindste tidsdækning

30 %

90 %

> 10 % i sommermånederne

Modelberegning

Usikkerhed

1-timesgennemsnit (dag)

8-timers dagligt maksimum

50 %

50 %

Objektiv estimering

Usikkerhed

75 %

Målemetodernes usikkerhed (inden for en pålidelighedsmargen på 95 %) vil blive evalueret i overensstemmelse med principperne i ISO's »Guide to the Expression of Uncertainty in Measurement« (1993) eller den i ISO 5725-1 » Accuracy ( trueness and precision ) of measurement methods and results« (1994) omhandlede metodologi eller tilsvarende. Procenterne i tabellen er angivet for individuelle målinger, beregnet som gennemsnit for den periode, der anvendes til beregning af målværdier og langsigtede målsætninger, for et 95 % konfidensinterval. For kontinuerlige stationære målinger bør usikkerheden fortolkes som gældende i det koncentrationsområde, der anvendes for den relevante tærskelværdi.

For modelberegning og objektiv estimering defineres usikkerheden som den maksimale afvigelse af de målte og beregnede koncentrationsniveauer over perioden for beregning af den relevante tærskelværdi, uden hensyntagen til tidspunktet for hændelserne.

»Tidsdækning« defineres som procentdelen af det tidsrum, hvor det forurenende stof måles med henblik på opstilling af tærskelværdi.

»Dataregistrering« defineres som procentdelen af den måletid, hvor instrumentet giver validerede data, i forhold til det statistiske parameter eller den aggregerede værdi, som skal udregnes.

Mindstekravene til dataregistrering og tidsdækning omfatter ikke tab af data som følge af regelmæssig kalibrering eller normal vedligeholdelse af instrumenterne.

II. Resultaterne af luftkvalitetsvurderingen

Følgende oplysninger skal indsamles for zoner eller bymæssige områder, hvor måleresultaterne suppleres med oplysninger fra andre kilder:

– en beskrivelse af det udførte vurderingsarbejde

– de anvendte metoder, med henvisning til metodebeskrivelser

– data- og informationskilder

– en beskrivelse af resultaterne, herunder usikkerheder og navnlig arealet af eventuelle områder inden for zonen eller det bymæssige område, hvor koncentrationerne overskrider de langsigtede målsætninger eller målværdierne

– for langsigtede målsætninger eller målværdier, der er fastsat med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed: den befolkning, der potentielt er udsat for koncentrationer, der overskrider tærskelværdien.

Medlemsstaterne bør om muligt fremstille kort, der viser koncentrationsfordelingerne i de enkelte zoner og bymæssige områder.

III. Standardisering

For ozon skal volumen standardiseres ved følgende temperatur- og trykforhold: 293 K,
101,3 kPa. For nitrogenoxider anvendes den standardisering, der er anført i direktiv 1999/30/EF.

Bilag VIII

REFERENCEMETODE TIL ANALYSE AF OZON OG KALIBRERING AF OZONINSTRUMENTER

I. Referencemetode til analyse af ozon og kalibrering af ozoninstrumenter

– analysemetode: UV-fotometrisk metode (ISO FDIS 13 964)

– kalibreringsmetode: reference UV-fotometer (ISO FDIS 13 964, VDI 2468, B1.6)

Der er ved at ske en standardisering af denne metode i Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN). Så snart CEN har offentliggjort standarden, vil den metode og de teknikker, der er beskrevet heri, udgøre dette direktivs referencemetode.

En medlemsstat kan anvende enhver anden metode, hvis den kan påvise, at den giver resultater svarende til dem, der opnås ved ovennævnte metode.

II. Referencemodelberegningsmetode for ozon

Der kan ikke på nuværende tidspunkt angives referencemodelberegningsmetoder. Ændringer, der behøves for at tilpasse dette afsnit til den videnskabelige og tekniske udvikling, vedtages efter proceduren i artikel 13, stk. 2, i nærværende direktiv.


1) EFT C 56 E af 29.2.2000, s. 40, og EFT C 29 E af 30.1.2001, s. 291.

2) EFT C 51 af 23.2.2000, s. 11.

3) EFT C 317 af 6.11.2000, s. 35.

4) Europa-Parlamentets udtalelse af 15.3.2000 (EFT C 377 af 29.12.2000, s. 154), Rådets fælles holdning af 8.3.2001 (EFT C 126 af 26.4.2001, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 13.6.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Europa-Parlamentets afgørelse af 17.1.2002 og Rådets afgørelse af 19.12.2001.

5) EFT C 138 af 17.5.1993, s. 1.

6) EFT L 275 af 10.10.1998, s. 1.

7) EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55.

8) EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22.

9) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

10) EFT L 297 af 13.10.1992, s. 1.

11) EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48.

12) Eller den relevante tid for udkantsområder.

13) EFT L 35 af 5.2.1997, s. 14.

14) EFT L 125 af 18.5.1994, s. 1.

15) EFT L 163 af 29.6.1999, s. 41.



Bilag 5

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF
af 15. december 2004
om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, 1)

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251, 2)  og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Med udgangspunkt i principperne i traktatens artikel 175, stk. 3, er det i sjette miljøhandlingsprogram, der er vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF, 3)  fastslået, at det er nødvendigt at reducere forureningen til et niveau, der har de mindst mulige skadevirkninger for menneskers sundhed - med særlig vægt på følsomme befolkningsgrupper - og for miljøet som helhed, at forbedre overvågningen og vurderingen af luftkvaliteten, herunder deposition af forurenende stoffer, og at give oplysninger til offentligheden.

(2) Ifølge artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet 4)  skal Kommissionen forelægge forslag til regulering af de forurenende stoffer, der er opført i bilag I til direktivet, under hensyntagen til bestemmelserne i stk. 3 og 4 i samme artikel.

(3) Forskningen har vist, at arsen, cadmium, nikkel og visse polycykliske aromatiske kulbrinter er genotoksiske og kræftfremkaldende for mennesker, og at der ikke kan fastsættes nogen tærskelværdi, hvorunder disse stoffer ikke frembyder nogen risiko for menneskers sundhed. Virkningerne for menneskers sundhed og miljøet indtræffer via tilstedeværelsen i luften og via deposition. I nogle bestemte områder er det ikke omkostningseffektivt at nå ned på sådanne koncentrationer i luften af arsen, cadmium, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, at der ikke er nogen signifikant risiko for menneskers sundhed.

(4) Med henblik på at minimere luftbåren arsens, cadmiums, nikkels og polycykliske aromatiske kulbrinters skadelige virkninger for menneskers sundhed - med særlig vægt på følsomme befolkningsgrupper - og for miljøet som helhed, skal der fastsættes målværdier, der så vidt muligt skal nås. Benzo [a] pyren skal benyttes som markør for den kræftfremkaldende risiko ved polycykliske aromatiske kulbrinter i luften.

(5) Målværdierne vil ikke kræve foranstaltninger, der indebærer uforholdsmæssigt store omkostninger. Hvad industrianlæg angår, vil målværdierne ikke medføre andre foranstaltninger end anvendelse af BAT (den bedste tilgængelige teknik) som krævet i Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, 5)  og de vil i hvert fald ikke føre til lukning af anlæg. Derimod forudsætter de, at medlemsstaterne træffer alle omkostningseffektive emissionsbekæmpende foranstaltninger i de relevante sektorer.

(6) Målværdierne i dette direktiv skal ikke betragtes som miljøkvalitetskrav som defineret i artikel 2, stk. 7, i direktiv 96/61/EF, hvis artikel 10 kræver strengere betingelser end dem, der kan opnås ved anvendelsen af BAT.

(7) I overensstemmelse med traktatens artikel 176 kan medlemsstaterne opretholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger vedrørende arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, forudsat at de er forenelige med traktaten og meddeles til Kommissionen.

(8) Hvor koncentrationerne overskrider bestemte vurderingstærskler, bør overvågning af arsen, cadmium, nikkel og benzo [a] pyren være obligatorisk. Anvendes der supplerende midler til vurdering af koncentrationen, kan det krævede antal prøveudtagningssteder for faste målinger nedsættes. Der forudses yderligere overvågning af baggrundskoncentrationerne i luften og af baggrundsdepositionen.

(9) Kviksølv er et stof, der er meget farligt for menneskers sundhed og miljøet. Det forekommer overalt i miljøet og kan i formen methylkviksølv ophobes i organismer og især koncentreres i organismer højere oppe i fødekæden. Kviksølv, der udledes i atmosfæren, kan transporteres over store afstande.

(10) Kommissionen vil i 2005 fremlægge en sammenhængende strategi med foranstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet mod udledning af kviksølv på grundlag af en livscyklustilgang og under hensyntagen til produktion, brug, affaldsbehandling og emissioner. Kommissionen bør i den forbindelse overveje alle passende foranstaltninger med henblik på at reducere kviksølvmængden i økosystemer på land og til vands og dermed den orale indtagelse af kviksølv via føden samt undgå kviksølv i visse produkter.

(11) Virkningerne af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter for menneskers sundhed, herunder via fødekæden, og for miljøet som helhed, fremkommer via koncentrationer i luften og via deposition. Der bør tages hensyn til akkumuleringen af disse stoffer i jorden og til beskyttelse af grundvandet. For at gøre revurderingen af direktivet i 2010 lettere bør Kommissionen og medlemsstaterne tilskynde til forskning i virkningerne af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter for menneskers sundhed og miljøet, især via deposition.

(12) Standardiserede nøjagtige måleteknikker og ens kriterier for placering af målestationer er vigtige for vurdering af luftkvaliteten, da de indhentede oplysninger derved bliver sammenlignelige over hele Fællesskabet. Det anerkendes, at det er vigtigt at fastlægge referencemålemetoder. Kommissionen har allerede givet mandat til udarbejdelse af CEN-standarder for måling af de bestanddele i luften, for hvilke der fastsættes målværdier (arsen, cadmium, nikkel og benzo [a] pyren ), og for deposition af tungmetaller med henblik på hurtig udformning og vedtagelse. Når der ikke findes CEN-standardmetoder, bør brugen af internationale eller nationale standardreferencemålemetoder tillades.

(13) Oplysninger om koncentrationer og deposition af de regulerede forurenende stoffer bør sendes til Kommissionen som grundlag for regelmæssige rapporter.

(14) Offentligheden bør have let adgang til ajourførte oplysninger om koncentrationer i luften og deposition af de regulerede forurenende stoffer.

(15) Medlemsstaterne bør fastsætte, hvilke sanktioner der gælder for overtrædelse af dette direktivs bestemmelser, og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

(16) Foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. 6)

(17) Ændringer, der er nødvendige for tilpasning af dette direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling, bør udelukkende vedrøre kriterier og teknikker til vurdering af koncentrationer og deposition af de regulerede forurenende stoffer eller detaljerne i, hvorledes oplysningerne sendes til Kommissionen. De bør hverken direkte eller indirekte bevirke nogen ændring af målværdierne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Formålet med dette direktiv er at:

a) fastsætte en målværdi for koncentrationen af arsen, cadmium, nikkel og benzo [a] pyren i luften med henblik på at undgå, imødegå eller mindske arsens, cadmiums, nikkels og polycykliske aromatiske kulbrinters skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet som helhed

b) sikre, at luftkvaliteten, hvad angår arsen, cadmium, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, bevares, hvor den er god, og forbedres i andre tilfælde

c) fastsætte fælles metoder og kriterier for vurdering af koncentrationer af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften og depositionen af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter

d) sikre, at der tilvejebringes tilstrækkelige oplysninger om koncentrationer af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften og om depositionen af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, og at offentligheden får adgang til dem.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv anvendes definitionerne i artikel 2 i direktiv 96/62/EF, undtagen definitionen af » målværdi«.

Desuden forstås ved:

a) »målværdi« en koncentration i luften, der er fastsat i den hensigt at undgå, forebygge eller reducere de skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet som helhed mest muligt, og som så vidt muligt skal nås i løbet af en bestemt periode

b) »samlet deposition eller bulkdeposition« den samlede masse af forurenende stoffer, der overføres fra atmosfæren til overflader (f.eks. jord, vegetation, vand, bygninger osv.) i et bestemt område inden for en bestemt tid

c) »øvre vurderingstærskel« et niveau specificeret i bilag II, hvorunder der kan anvendes en kombination af målinger og modelleringsteknikker til at vurdere luftkvaliteten i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 96/62/EF

d) »nedre vurderingstærskel« et niveau specificeret i bilag II, hvorunder vurderingen af luftkvaliteten kan baseres udelukkende på modelleringsteknikker eller objektiv estimering i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i direktiv 96/62/EF

e) »faste målinger« målinger, der finder sted på faste steder, enten kontinuerligt eller ved stikprøver, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, i direktiv 96/62/EF

f) »arsen«, »cadmium«, »nikkel« og » benzo [a] pyren« det samlede indhold af disse stoffer og forbindelser i PM10-fraktionen

g) »PM10« de partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som defineret i EN 12 341 med 50 % effektiv afskæring ved 10 µm aerodynamisk diameter

h) »polycykliske aromatiske kulbrinter« organiske forbindelser, der består af mindst to kondenserede aromatiske ringe og kun indeholder carbon og hydrogen

i) »kviksølv på dampform i alt« dampe af frit kviksølv (Hg0) og reaktivt kviksølv på dampform, dvs. vandopløselige kviksølvforbindelser med et så højt damptryk, at de kan eksistere i gasfase.

Artikel 3

Målværdier

1. Fra den 31. december 2012 træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger, som ikke indebærer uforholdsmæssigt store omkostninger, til at sikre, at koncentrationen af arsen, cadmium, nikkel og benzo [a] pyren, der anvendes som markør for kræftrisikoen ved polycykliske aromatiske kulbrinter i luften, som vurderet i overensstemmelse med artikel 4, ikke overskrider den målværdi, der er fastsat i bilag I.

2. Medlemsstaterne opstiller en liste over zoner og bymæssige områder, hvor arsen-, cadmium-, nikkel- og benzo [a] pyrenniveauet er under de respektive målværdier. Medlemsstaterne fastholder i disse zoner og bymæssige områder niveauet for disse forurenende stoffer under målværdien og tilstræber at bevare den bedste luftkvalitet, der er forenelig med bæredygtig udvikling.

3. Medlemsstaterne opstiller en liste over zoner og bymæssige områder, hvor målværdierne i bilag I overskrides.

For disse zoner og bymæssige områder præciserer medlemsstaterne, hvilke steder overskridelserne forekommer, og hvilke kilder der medvirker til overskridelserne. De pågældende steder godtgør medlemsstaterne, at der er truffet alle nødvendige foranstaltninger, der ikke indebærer uforholdsmæssigt store omkostninger og er specifikt rettet mod de vigtigste forureningskilder for at nå målværdierne. For industrianlæg, der er omfattet af direktiv 96/61/EF, indebærer dette anvendelse af BAT som defineret i artikel 2, nr. 11, i nævnte direktiv.

Artikel 4

Vurdering af koncentrationer i luften og deposition

1. Luftkvaliteten med hensyn til arsen, cadmium, nikkel og benzo [a] pyren vurderes af medlemsstaterne på hele deres område.

2. I henhold til kriterierne i stk. 7 er måling obligatorisk i følgende zoner:

a) zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne ligger mellem den øvre og den nedre vurderingstærskel, og

b) andre zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne overstiger den øvre vurderingstærskel.

Disse målinger kan suppleres med modelleringsteknikker for at give et tilstrækkeligt informationsniveau for så vidt angår luftkvaliteten.

3. En kombination af målinger som omhandlet i bilag IV, afsnit I, bl.a. indikative målinger, og modelleringsteknikker kan anvendes til at vurdere luftkvaliteten i zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne over en repræsentativ periode ligger mellem den øvre og den nedre vurderingstærskel, jf. bilag II, afsnit II.

4. I zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne ligger under den nedre vurderingstærskel, der fastsættes jf. bilag II, afsnit II, skal det være muligt udelukkende at anvende modelleringsteknikker eller objektiv estimering til vurdering af niveauerne.

5. Når forurenende stoffer skal måles, skal målingerne finde sted på faste steder, enten kontinuerligt eller ved stikprøver. Antallet af målinger skal være tilstrækkelig stort til, at niveauerne kan fastslås.

6. De øvre og nedre vurderingstærskler for arsen, cadmium, nikkel og benzo [a] pyren i luften er dem, der er anført i bilag II, afsnit I. Klassificeringen af de enkelte zoner og bymæssige områder med henblik på anvendelsen af denne artikel skal revurderes mindst hvert femte år efter proceduren i dette direktivs bilag II, afsnit II. Klassificeringen revurderes før i tilfælde af betydelige ændringer i de aktiviteter, der er relevante for koncentrationerne af arsen, cadmium, nikkel og benzo [a] pyren i luften.

7. Kriterierne for placering af prøveudtagningssteder for måling af arsen, cadmium, nikkel og benzo [a] pyren i luften med henblik på at vurdere, om målværdierne er overholdt, er angivet i bilag III, afsnit I og II. I bilag III, afsnit IV, er der anført det mindste antal prøveudtagningssteder for faste målinger af koncentrationer af hvert forurenende stof, og disse steder placeres i hver enkelt zone og hvert enkelt bymæssigt område, hvor måling er påkrævet, hvis faste målinger er den eneste kilde til data om koncentrationerne der.

8. Medlemsstaterne overvåger andre relevante polycykliske aromatiske kulbrinter på et mindre antal målesteder med henblik på at vurdere bidraget i luften fra benzo [a] pyren. Disse forbindelser skal mindst omfatte følgende: benzo [a] anthracen, benzo [b] fluoranthen, benzo [j] fluoranthen, benzo [k] fluoranthen, indeno [1,2,3-cd] pyren og dibenzo [ a,h ] anthracen. Overvågningsstederne for disse polycykliske aromatiske kulbrinter placeres sammen med prøveudtagningsstederne for benzo [a] pyren og vælges på en sådan måde, at det er muligt at påvise geografiske variationer og langtidstendenser. Bilag III, afsnit I, II og III, finder anvendelse.

9. Uanset koncentrationsniveauet bør der placeres et baggrundsprøveudtagningssted for hver 100 000 km2 til indikativ måling i luften af arsen, cadmium, nikkel, kviksølv på dampform i alt, benzo [a] pyren og de øvrige polycykliske aromatiske kulbrinter, der er nævnt i stk. 8 samt den samlede deposition af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel, benzo [a] pyrene og de øvrige polycykliske aromatiske kulbrinter, der er nævnt i stk. 8. Hver medlemsstat opretter mindst én målestation. Medlemsstaterne kan dog efter aftale og i overensstemmelse med retningslinjer, der fastlægges efter proceduren i artikel 6, oprette en eller flere fælles målestationer, der dækker nabozoner i medlemsstater, der støder op til hinanden, for at opnå den nødvendige rumlige opløsning. Det anbefales også at måle partikler og divalent kviksølv på dampform. Når det er hensigtsmæssigt, bør overvågningen koordineres med EMEP's (samarbejdsprogram for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa) overvågningsstrategi og måleprogram. Prøveudtagningsstederne for disse forurenende stoffer bør placeres på en sådan måde, at det er muligt at påvise geografiske variationer og langtidstendenser. Bilag III, afsnit I, II og III, finder anvendelse.

10. Brug af bioindikatorer kan komme på tale, hvor økosystempåvirkningens regionale mønstre skal vurderes.

11. For zoner og bymæssige områder, hvor oplysningerne fra faste målestationer suppleres med oplysninger fra andre kilder, f.eks. emissionsregistre, indikative målemetoder og luftkvalitetsmodellering, skal antallet af faste målestationer, der oprettes, og de andre teknikkers rumlige opløsning være tilstrækkelig til, at koncentrationerne af luftforurenende stoffer kan fastslås i overensstemmelse med bilag III, afsnit I, og bilag IV, afsnit I.

12. Datakvalitetsmålsætningerne fastlægges i bilag IV, afsnit I. Hvis der benyttes luftkvalitetsmodeller til vurderingen, finder bilag IV, afsnit II, anvendelse.

13. Referencemetoder for prøveudtagning og analyse af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter er fastsat i bilag V, afsnit I, II og III. Bilag V, afsnit IV, indeholder referenceteknikker for måling af den samlede deposition af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, og bilag V, afsnit V, indeholder referencemodelleringsteknikker for luftkvalitet, når sådanne teknikker findes.

14. Medlemsstaterne underretter senest på datoen i artikel 10 Kommissionen om, hvilke metoder der anvendes til den foreløbige vurdering af luftkvaliteten i henhold til artikel 11, nr. 1, litra d), i direktiv 96/62/EF.

15. Eventuelle ændringer med henblik på at tilpasse bestemmelserne i denne artikel og i bilag II, afsnit II, og i bilag III-V til den videnskabelige og tekniske udvikling vedtages efter proceduren i artikel 6, men må ikke medføre nogen direkte eller indirekte ændringer af målværdierne.

Artikel 5

Indgivelse af oplysninger og rapportering

1. For så vidt angår de zoner og bymæssige områder, hvor blot én af målværdierne i bilag I overskrides, indgiver medlemsstaterne nedenstående oplysninger til Kommissionen:

a) en liste over de pågældende zoner og bymæssige områder

b) områderne med overskridelser

c) de vurderede koncentrationsværdier

d) årsagerne til overskridelse, navnlig hvilke kilder der medvirker dertil

e) den befolkning, der udsættes for en sådan overskridelse.

Medlemsstaterne indberetter desuden alle data, der er vurderet i overensstemmelse med artikel 4, medmindre de allerede er indberettet i henhold til Rådets beslutning 97/101/EF af 27. januar 1997 om gensidig udveksling af information og data fra net og individuelle stationer, der måler luftforureningen i medlemsstaterne. 7)

Oplysningerne indberettes for hvert kalenderår, senest den 30. september i det følgende år, første gang for det kalenderår, der følger 15. februar 2007.

2. Ud over de oplysninger, der er foreskrevet i stk. 1, indberetter medlemsstaterne eventuelle målinger, der er foretaget i medfør af artikel 3.

3. Kommissionen sikrer, at alle oplysninger, der er fremsendt i medfør af stk. 1, omgående stilles til rådighed for offentligheden på passende måde, f.eks. via internettet, pressen og andre lettilgængelige medier.

4. Kommissionen vedtager efter fremgangsmåden i artikel 6 de nærmere detaljer om, hvorledes de i stk. 1 krævede oplysninger skal indgives.

Artikel 6

Udvalg

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 12, stk. 2, i direktiv 96/62/EF.

2. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 7

Oplysning af offentligheden

1. Medlemsstaterne sikrer, at klare og forståelige oplysninger om koncentrationerne i luften af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og benzo [a] pyren og de øvrige polycykliske aromatiske kulbrinter, der er nævnt i artikel 4, stk. 8, samt om depositionen af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og benzo [a] pyren og de øvrige polycykliske aromatiske kulbrinter, der er nævnt i artikel 4, stk. 8, er tilgængelige og rutinemæssigt stilles til rådighed for offentligheden og for relevante organisationer såsom miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager følsomme befolkningsgruppers interesser, og andre relevante sundhedsrelaterede organer.

2. Blandt oplysningerne anføres også eventuelle årlige overskridelser af de målværdier for arsen, cadmium, nikkel og benzo [a] pyren, der er fastsat i bilag I. Det angives, hvorfor og på hvilket sted overskridelserne er forekommet. Der skal også gives en kort vurdering vedrørende målværdien og passende oplysninger med hensyn til virkninger for sundheden og for miljøet.

Der gives oplysning om eventuelle foranstaltninger, der er truffet i medfør af artikel 3, til de organisationer, der er omhandlet i stk. 1.

3. Oplysningerne stilles til rådighed via f.eks. internettet, pressen og andre lettilgængelige medier.

Artikel 8

Beretning og revurdering

1. Senest den 31. december 2010 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en beretning

a) om erfaringerne med anvendelsen af dette direktiv

b) især om resultaterne af den seneste videnskabelige forskning i virkningerne for menneskers sundhed med særlig vægt på følsomme befolkningsgrupper og for miljøet som helhed, af udsættelse for arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, samt

c) om den teknologiske udvikling, herunder de fremskridt, der er gjort inden for metoder til måling og vurdering i øvrigt af koncentrationer af disse forurenende stoffer i luften og deposition deraf.

2. I den i stk. 1 omhandlede beretning lægges der vægt på følgende:

a) den aktuelle luftkvalitet samt tendenser og fremskrivninger til 2015 og senere

b) mulighederne for yderligere reduktion af forurenende emissioner fra alle relevante kilder og de eventuelle fordele ved at indføre grænseværdier med henblik på at mindske risikoen for menneskers sundhed for de forurenende stoffer, der er nævnt i bilag I, under hensyntagen til teknisk gennemførlighed og omkostningseffektivitet samt den eventuelle væsentlige yderligere sundheds- og miljøbeskyttelse, som dette ville indebære

c) sammenhængen mellem forurenende stoffer og mulighederne for kombinerede strategier for forbedring af luftkvaliteten i Fællesskabet og dertil knyttede mål

d) aktuelle og fremtidige behov for informering af offentligheden og informationsudveksling mellem medlemsstaterne og Kommissionen

e) erfaringer med anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne, især de betingelser, som målingerne er udført under, jf. bilag III

f) sekundære økonomiske fordele for miljø og sundhed ved at reducere emissionerne af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, i det omfang disse kan vurderes

g) hensigtsmæssigheden af den partikelstørrelsesfraktion, der anvendes til prøveudtagning på baggrund af de generelle krav til måling af partikler

h) benzo [a] pyrens egnethed som markør for polycykliske aromatiske kulbrinters samlede kræftfremkaldende aktivitet under hensyntagen til de polycykliske aromatiske kulbrinter, der overvejende forekommer på gasform, såsom fluoranthen.

I lyset af den seneste videnskabelige og teknologiske udvikling undersøger Kommissionen også virkningerne af arsen, cadmium og nikkel for menneskers sundhed med henblik på at kvantificere disse stoffers genotoksiske carcinogenicitet. På baggrund af de foranstaltninger, der vedtages i henhold til kviksølvstrategien, skal Kommissionen også overveje, om yderligere tiltag for kviksølv vil være hensigtsmæssige under hensyntagen til teknisk gennemførlighed og omkostningseffektivitet samt den eventuelle væsentlige yderligere sundheds- og miljøbeskyttelse, som dette ville indebære.

3. Med henblik på at bringe koncentrationerne i luften ned på et niveau, der vil reducere de skadelige virkninger for menneskers sundhed yderligere og medføre et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed, kan den i stk. 1 omhandlede beretning under hensyntagen til, om yderligere tiltag er teknisk gennemførlige og omkostningseffektive, eventuelt ledsages af forslag til ændring af dette direktiv under særlig hensyntagen til de resultater, der er opnået i overensstemmelse med stk. 2. Desuden overvejer Kommissionen en eventuel regulering af depositionen af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og specifikke polycykliske aromatiske kulbrinter.

Artikel 9

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal finde anvendelse ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der udstedes i henhold til dette direktiv, og træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre gennemførelsen af dem. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 10

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 15. februar 2007. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen ordlyden af de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 11

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 12

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 15. december 2004.

På Europa-Parlamentets vegne

J. P. Borrell Fontelles

Formand

På Rådets vegne

A. Nicolaï

Formand


Bilag I

MÅLVÆRDIER FOR ARSEN, CADMIUM, NIKKEL OG BENZO[A]PYREN

Forurenende stof

Vurderingstærskel 8)

Arsen

6 ng /m3

Cadmium

5 ng /m3

Nikkel

20 ng /m3

Benzo [a] pyren

1 ng /m3

Bilag II

FASTSÆTTELSE AF FORSKRIFTERNE FOR VURDERING AF KONCENTRATIONERNE I LUFTEN AF ARSEN, CADMIUM, NIKKEL OG BENZO[A]PYREN I EN ZONE ELLER ET BYMÆSSIGT OMRÅDE

I. Øvre og nedre vurderingstærskler

Følgende øvre og nedre vurderingstærskler skal gælde:

 

Arsen

Cadmium

Nikkel

B(a)P

Øvre vurderingstærskel i procent af grænseværdien

60 %

(3,6 ng /m3 )

60 %

(3 ng /m3 )

70 %

(14 ng /m3 )

60 %

(0,6 ng /m3 )

Nedre vurderingstærskel i procent af grænseværdien

40 %

(2,4 ng /m3 )

40 %

(2 ng /m3 )

50 %

(10 ng /m3 )

40 %

(0,4 ng /m3 )

II. Bestemmelse af overskridelser af de øvre og nedre vurderingstærskler

Overskridelse af de øvre og nedre vurderingstærskler bestemmes på grundlag af koncentrationerne i de foregående fem år, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger. En vurderingstærskel anses for overskredet, hvis den er blevet overskredet i mindst tre kalenderår ud af de foregående fem år.

Foreligger der oplysninger for mindre end fem år, kan medlemsstaterne kombinere kortvarige målekampagner i den periode af året og på de steder, der betragtes som typiske for de højeste forureningsniveauer, med resultatet af oplysninger fra emissionsregistre og modelberegninger, og således bestemme overskridelserne af de øvre og nedre vurderingstærskler.

Bilag III

Placering og minimumsantal af prøvetagningssteder for måling af koncentrationer i luften og depositionen

I. Overordnet placering

Prøveudtagningssteder bør placeres således,

– at der skaffes oplysninger om de steder i zoner og bymæssige områder, hvor befolkningen antages at blive direkte eller indirekte udsat for de største koncentrationer som gennemsnit over et kalenderår

– at der skaffes oplysninger om niveauerne på andre steder i zoner og bymæssige områder, som er repræsentative for de niveauer, befolkningen udsættes for i almindelighed

– at der skaffes oplysninger om depositionen, der repræsenterer den indirekte eksponering af befolkningen gennem fødekæden.

Prøveudtagningssteder bør i almindelighed placeres således, at det undgås at måle meget små mikromiljøer i deres umiddelbare nærhed. Som hovedregel bør et prøveudtagningssted placeres således, at prøverne er repræsentative for luftkvaliteten i et omgivende areal på mindst 200 m2 på trafikerede steder, på mindst 250 m × 250 m i industriområder, når det er muligt, og på adskillige kvadratkilometer i bymæssige baggrundslokaliteter.

Hvis formålet er at vurdere baggrundsniveauet, bør prøvetagningsstedet ikke være påvirket af bymæssige områder eller industriområder i nærheden, dvs. områder i en afstand af mindre end nogle få km.

Hvor bidrag fra industrikilder skal vurderes, placeres der mindst ét prøvetagningssted i det nærmeste boligområde i vindretningen. Hvor baggrundskoncentrationen ikke er kendt, placeres der endnu et prøvetagningssted i den fremherskende vindretning. Prøvetagningsstederne bør, især når artikel 3, stk. 3, finder anvendelse, placeres således, at anvendelse af BAT kan overvåges.

Prøvetagningssteder bør også så vidt muligt være repræsentative for tilsvarende lokaliteter, der ikke ligger i deres umiddelbare nærhed. Hvis det er hensigtsmæssigt, bør de placeres sammen med prøvetagningssteder for PM10.

II. Individuel opsætning

Følgende retningslinjer skal så vidt muligt opfyldes:

– Strømningen omkring prøvetagningsindtaget bør være fri og uden hindringer, der påvirker luftstrømmen i nærheden af prøveudtageren (normalt nogle meter fra bygninger, balkoner, træer og andre hindringer og mindst 0,5 m fra den nærmeste bygning, når det drejer sig om prøvetagningssteder, der repræsenterer luftkvaliteten ved bygningslinjen).

– Generelt bør prøveudtagerens indsugningstragt være mellem 1,5 m (indåndingszonen) og 4 m over jorden. Højere placeringer (op til 8 m ) kan være nødvendige under visse omstændigheder. Højere placering kan ligeledes være hensigtsmæssig, hvis stationen er repræsentativ for et stort område.

– Prøveudtagerens indtag bør ikke være placeret i umiddelbar nærhed af kilder, så direkte indtag af emissioner, der ikke er blandet med luften, undgås.

– Prøveudtagerens afkaståbning bør være placeret således, at afkastluften ikke suges ind i prøveudtageren.

– Trafikorienterede prøvetagningssteder bør befinde sig mindst 25 m fra kanten af større kryds og mindst 4 m fra midten af den nærmeste kørebane. Indsugningstragterne bør være anbragt således, at de er repræsentative for luftkvaliteten nær byggelinjen.

– For depositionsmålinger i baggrundsområder i landdistrikter bør EMEP's retningslinjer og kriterier så vidt muligt finde anvendelse, når andet ikke er fastsat i bilagene.

Der bør også tages hensyn til følgende faktorer:

– interfererende kilder

– sikkerhed

– adgang

– mulighederne for tilslutning til el og telefon

– stedets synlighed i forhold til omgivelserne

– offentlighedens og operatørers sikkerhed

– ønsket om at have samme prøvetagningssted for forskellige forurenende stoffer

– plankrav.

III. Dokumentation og revurdering af valg af placering

Fremgangsmåderne ved valg af placering bør fuldt ud dokumenteres på klassifikationsstadiet ved hjælp af kompaspunktsbilleder af omgivelserne og et detaljeret kort. Placeringerne bør regelmæssigt tages op til revurdering med fornyet dokumentation, hvorved det sikres, at udvælgelseskriterierne fortsat er opfyldt.

IV. Kriterier for fastsættelse af antallet af prøveudtagningssteder for fast måling af koncentrationer af arsen, cadmium, nikkel og benzo [a] pyren i luften

Mindste antal prøveudtagningssteder for fast måling for at vurdere overholdelsen af målværdierne for beskyttelse af menneskers sundhed i zoner og bymæssige områder, hvor fast måling er den eneste informationskilde.

a) Diffuse kilder

Befolkningstal i bymæssigt område eller zone

(tusind)

Hvis koncentrationerne overstiger den øvre vurderingstærskel 9)

Hvis de maksimale koncentrationer ligger mellem den øvre og den nedre vurderingstærskel

As, Cd, Ni

B(a)P

As, Cd, Ni

B(a)P

0–749

1

1

1

1

750–1999

2

2

1

1

2000–3749

2

3

1

1

3750–4749

3

4

2

2

4750–5999

4

5

2

2

≥ 6000

5

5

2

2

b) Punktkilder

Med henblik på vurdering af forureningen i nærheden af punktkilder bestemmes antallet af prøveudtagningssteder for fast måling under hensyntagen til emissionstætheder, de sandsynlige spredningsmønstre for luftforureningen og befolkningens potentielle udsættelse.

Prøveudtagningsstederne bør placeres således, at anvendelsen af BAT som defineret i artikel 2, nr. 11, i direktiv 96/61/EF kan overvåges.

Bilag IV

DATAKVALITETSMÅL OG KRAV TIL LUFTKVALITETSMODELLER

I. Datakvalitetsmål

Følgende datakvalitetsmål er givet som vejledning til kvalitetssikring.

 

Benzo [a] pyren

Arsen, cadmium og nikkel

Andre polycykliske aromatiske kulbrinter end benzo [a] pyren, kviksølv på dampform i alt

Samlet deposition

— Usikkerhed

Faste og indikative målinger

50 %

40 %

50 %

70 %

Modellering

60 %

60 %

60 %

60 %

— Mindste dataregistrering

90 %

90 %

90 %

90 %

— Mindste tidsdækning

Faste målinger

33 %

50 %

 

 

Indikative målinger 10)

14 %

14 %

14 %

33 %

Usikkerheden (udtrykt ved et konfidensniveau på 95 %) ved de metoder, der benyttes til vurdering af koncentrationer i luften, vurderes i overensstemmelse med principperne i CEN's «Guide to the Expression of Uncertainty in Measurement » (ENV 13.005-1999), ISO 5725-metoden (1994) og retningslinjerne i «CEN Report Air Quality — Approach to uncertainty estimation for ambient air reference measurement methods (CR 14.377:2002E)». Usikkerhedsprocenterne er angivet for individuelle målinger, som er beregnet som et gennemsnit over typiske prøveudtagningstidsrum for et 95  % -konfidensinterval. Usikkerheden i forbindelse med målingerne bør fortolkes som gældende i området omkring den relevante målværdi. Faste og indikative målinger skal fordeles jævnt over året for at undgå fordrejede resultater.

Kravene til mindste dataregistrering og tidsdækning omfatter ikke datatab, der skyldes regelmæssig kalibrering eller normal vedligeholdelse af apparaturet. Til måling af benzo [a] pyren og andre polycykliske aromatiske kulbrinter kræves der prøveudtagning over et helt døgn. Individuelle prøver, der er udtaget over en periode på op til en måned, kan med omhu kombineres og analyseres som en sammensat prøve, hvis metoden sikrer, at prøverne er stabile for den pågældende periode. De tre congener benzo [b] fluoranthen, benzo [j] fluoranthen og benzo [k] fluoranthen kan være vanskelige at opløse analytisk. I sådanne tilfælde kan de indberettes samlet. Prøveudtagning over et helt døgn tilrådes også for måling af arsen-, cadmium- og nikkelkoncentrationer. Prøveudtagningen skal være ligeligt fordelt over ugedagene og over hele året. Til måling af depositionen anbefales månedlige eller ugentlige prøver over hele året.

Medlemsstaterne må anvende våd prøveudtagning alene i stedet for bulkprøveudtagning, hvis de kan godtgøre, at forskellen mellem dem er under 10 %. Depositionen bør generelt angives i μg/m2 pr. dag.

Medlemsstaterne kan anvende en lavere mindste tidsdækning end den, der er angivet i tabellen, dog ikke lavere end 14 % for faste målinger og 6 % for indikative målinger, hvis de kan godtgøre, at den udvidede usikkerhed på 95 % for det årlige gennemsnit, beregnet ud fra datakvalitetsmålsætningerne i tabellen i henhold til ISO 11.222:2002 — «Determination of the uncertainty of the time average of air quality measurements », opfyldes.

II. Krav til luftkvalitetsmodeller

Hvis der benyttes en luftkvalitetsmodel til vurdering, skal der anføres referencer til beskrivelser af modellen og oplysninger om usikkerheden. Usikkerheden for modellering defineres som den maksimale afvigelse mellem de målte og de beregnede koncentrationsniveauer over et helt år uden hensyntagen til, hvornår måleresultaterne er registreret.

III. Krav til objektiv estimering

Når der anvendes objektiv estimering, må usikkerheden ikke være større end 100 %.

IV. Standardisering

For stoffer, der skal analyseres i PM10 -fraktionen, refererer prøveudtagningsmængden til omgivelsesbetingelserne.

Bilag V

Referencemetoder til vurdering af koncentrationer i luften og depositionen

I. Referencemetode til prøvetagning og analyse af arsen, cadmium og nikkel i luften

Referencemetoden for måling af arsen-, cadmium- og nikkelkoncentrationer i luften er under standardisering i CEN og bliver baseret på manuel PM10 -prøvetagning svarende til EN 12341 efterfulgt af opløsning af prøverne og analyse ved atomabsorptionsspektrometri eller ICP-massespektrometri. Så længe der ikke foreligger en CEN-standardmetode, kan medlemsstaterne benytte nationale standardmetoder eller ISO-standardmetoder.

Medlemsstaterne kan også benytte andre metoder, som de kan påvise giver resultater, som svarer til de her nævnte.

II. Referencemetode til prøvetagning og analyse af polycykliske aromatiske kulbrinter i luften

Referencemetoden for måling af benzo [a] pyren-koncentrationer i luften er under standardisering i CEN og bliver baseret på manuel PM10 -prøvetagning svarende til EN 12 341. Så længe der ikke foreligger en CEN-standardmetode for benzo [a] pyren eller de øvrige polycykliske aromatiske kulbrinter, der er nævnt i artikel 4, stk. 8, kan medlemsstaterne benytte nationale standardmetoder eller ISO-metoder som f.eks. ISO-standard 12 884.

Medlemsstaterne kan også benytte andre metoder, som de kan påvise giver resultater, som svarer til den her nævnte.

III. Referencemetode til prøvetagning og analyse af kviksølv i luften

Som referencemetode til måling af koncentrationen af kviksølv på dampform i alt i luften benyttes en automatiseret metode, der bygger på atomabsorptionsspektrometri eller atomfluorescensspektrometri. Så længe der ikke foreligger en CEN-standardmetode, kan medlemsstaterne benytte nationale standardmetoder eller ISO-standardmetoder.

Medlemsstaterne kan også benytte andre metoder, som de kan påvise giver resultater, som svarer til den her nævnte.

IV. Referencemetode for prøveudtagning og analyse af depositionen af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter

Referencemetoden for prøveudtagning af deponeret arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter skal være baseret på eksponering af cylinderformede depositionsmålere med standarddimensioner. Så længe der ikke foreligger en CEN-standardmetode, kan medlemsstaterne benytte nationale standardmetoder.

V. Referencemodelleringsteknikker for luftkvalitet

Referencemodelleringsteknikker for luftkvalitet kan ikke angives på nuværende tidspunkt. Alle ændringer med sigte på at tilpasse dette punkt til den videnskabelige og tekniske udvikling skal vedtages efter proceduren i artikel 6.


1) EUT C 110 af 30.4.2004, s. 16.

2) Europa-Parlamentets udtalelse af 20.4.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets afgørelse af 15.11.2004.

3) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.

4) EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

5) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

6) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

7) EFT L 35 af 5.2.1997, s. 14. Ændret ved Kommissionens afgørelse 2001/752/EF (EFT L 282 af 26.10.2001, s. 69).

8) Det samlede indhold i PM10 -fraktionen taget som gennemsnit over et kalenderår.

9) Skal omfatte mindst en baggrundsstation i byer og for benzo [a] pyren også en trafikorienteret station, forudsat at antallet af prøvetagningssteder ikke derved forøges.

10) Indikative målinger er målinger, der foretages med nedsat frekvens, men som opfylder de andre datakvalitetsmål.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører bestemmelser, der implementerer Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet, ( EF-Tidende 1996 nr. L 296 side 53), Rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften, ( EF-Tidende 1999 nr. L 163 side 41), som ændret ved Kommissionens beslutning 2001/744/EF af 17. oktober 2001 ( EF-Tidende 2001 nr. L 278 side 35), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/69/EF af 16. november 2000 om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften, ( EF-Tidende 2000 nr. L 313 side 12), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/3/EF af 12. februar 2002 om luftens indhold af ozon, ( EF-Tidende 2002 nr. L 67 side 14) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften ( EU-Tidende 2005 nr. L 23, side 3). Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse ( EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17).

2) Som ændret ved Kommissionens beslutning 2001/744/EF af 17. oktober 2001. Ændringerne er indsat i direktivet som optrykt i bilag 2.