Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Pas eller anden rejselegitimation

Kapitel 2   Indrejse- og udrejsekontrol

Kapitel 3   Visum

Kapitel 4   Opholdstilladelse

Kapitel 5   Arbejdstilladelse

Kapitel 6   Særlige bestemmelser om opholdstilladelse i forbindelse med adoption

Kapitel 7   Udveksling af sagsakter mellem statsforvaltningerne og Udlændingeservice

Kapitel 8   Færøerne og Grønland

Kapitel 9   Kontrolbestemmelser m.v.

Kapitel 10   Straffebestemmelser

Kapitel 11   Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen)

I medfør af § 5, stk. 2, § 9 a, stk. 2, nr. 3, § 9 g, stk. 2, § 12, § 13, stk. 2, § 14, stk. 2, § 15, stk. 2, § 38, stk. 3-4 og 7, § 39, stk. 1-5, § 41, § 42, stk. 1 og 3, § 44, stk. 1 og 3, § 46 c, § 46 d, § 47, stk. 2-3, § 47 a, § 58 d og § 60, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009, som ændret ved lov nr. 1511 af 27. december 2009, fastsættes:

Kapitel 1

Pas eller anden rejselegitimation

§ 1. Et pas gælder som rejselegitimation for en udlænding, når det opfylder følgende betingelser:

1) Passet skal være udstedt af en kompetent myndighed fra det land, hvor pasindehaveren er statsborger, og være forsynet med angivelse af den udstedende myndighed. Findes myndighedsangivelsen ikke på en lamineret side, skal angivelsen ske ved myndighedens stempel eller segl. Rettelser i teksten skal være påført af en kompetent myndighed.

2) Passet skal indeholde oplysning om dets gyldighedstid.

3) Passet skal være gyldigt for rejse til Danmark.

4) Passet må kun lyde på en enkelt person, jf. dog stk. 4 og 5.

5) Passet skal indeholde angivelse af pasindehaverens fulde navn, fødselsdato, fødested, nationalitet og køn.

6) Passet skal indeholde et vellignende fotografi af pasindehaveren. Er fotosiden ikke lamineret, skal fotografiet være forsynet med den udstedende myndigheds stempel eller segl, således at det er aftrykt delvis på fotografiet og delvis uden for dette.

7) Passet skal være forsynet med pasindehaverens underskrift eller lignende signatur.

8) Passet skal indeholde plads til afstemplinger.

9) Pas, der ikke er udfærdiget på engelsk, estisk, finsk, fransk, islandsk, italiensk, lettisk, litauisk, nederlandsk, maltesisk, norsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tysk, tjekkisk eller ungarsk, skal indeholde oversættelse af hele teksten til mindst et af disse sprog.

Stk. 2. Passet gælder uanset stk. 1 ikke som rejselegitimation, hvis det er anført i passet eller på anden måde er oplyst, at passet ikke er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet.

Stk. 3. Pas, der er udstedt til en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller Schweiz, gælder uanset stk. 1 og 2 som rejselegitimation for udlændingen.

Stk. 4. Pas, som er udstedt til ægtefæller, gælder som rejselegitimation, når det opfylder kravene i stk. 1 og 2 eller 3.

Stk. 5. Pas, hvori et barn under 16 år er optaget med angivelse af fulde navn, køn og fødselsdato af en kompetent udenlandsk myndighed, gælder som rejselegitimation for barnet, når det ledsages af den voksne pasindehaver, og når passet opfylder kravene i stk. 1 og 2 eller 3.

§ 2. Legitimationsdokument, som er udfærdiget af en kompetent dansk eller udenlandsk myndighed til en person, der er statsborger i et andet land eller statsløs (fremmedpas eller rejsedokument for flygtninge), gælder som rejselegitimation for denne udlænding, når det i øvrigt opfylder de krav, der er nævnt i § 1, dog ikke kravet om angivelse af nationalitet, jf. § 1, stk. 1, nr. 5.

§ 3. Fælles legitimationsdokument (fællespas, kollektivpas) gælder som rejselegitimation for en gruppe af udlændinge, der med en rejseleder indrejser for sammen at opholde sig her i landet i kortere tid, når rejselederen er i besiddelse af eget pas eller legitimationsdokument, jf. §§ 1 eller 2, og hver enkelt rejsedeltager er i besiddelse af legitimation udstedt af en offentlig myndighed.

Stk. 2. Fællespasset skal for at være gyldigt

1) være udstedt af en kompetent myndighed fra det land, hvor pasindehaverne er statsborgere, og være forsynet med angivelse af den udstedende myndighed. Findes myndighedsangivelsen ikke på en lamineret side, skal angivelsen ske ved myndighedens stempel eller segl. Rettelser i teksten skal være påført af en kompetent myndighed,

2) indeholde oplysninger om dets gyldighedstid,

3) være gyldigt for rejse til Danmark,

4) kun omfatte personer, som er statsborgere i udstederlandet, og som, medmindre Udlændingeservice i særlige tilfælde tillader andet, kan indrejse i Danmark på individuelt pas uden visum,

5) omfatte mindst fem og ikke flere end 50 personer,

6) indeholde angivelse af hver enkelt rejsedeltagers fulde navn, fødselsdato, fødested, nationalitet og køn, og

7) indeholde angivelse af rejselederens navn samt af nummer og udstedelsesdato for dennes pas.

Stk. 3. Fællespasset gælder uanset stk. 2 ikke som rejselegitimation, hvis det er anført i passet eller på anden måde er oplyst, at passet ikke er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet.

Stk. 4. Fællespas, der er udstedt til statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller Schweiz, gælder uanset stk. 2 og 3 som rejselegitimation for disse udlændinge.

§ 4. I forbindelse med afgørelse om, hvorvidt en udlænding skal afvises ved indrejsen efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2 eller 3, jf. stk. 1, nr. 2, afgør politiet, hvorvidt udlændingens pas eller anden rejselegitimation opfylder betingelserne i §§ 1-3, jf. udlændingelovens § 48.

Stk. 2. Rigspolitichefen undersøger, hvilke pas og hvilken anden rejselegitimation der opfylder betingelserne i §§ 1-3. Resultatet af undersøgelserne videregives til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Udlændingeservice, politidirektørerne, Udenrigsministeriet og Rådet for Den Europæiske Union.

Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bestemmer, i hvilken udstrækning pas og anden rejselegitimation, herunder identitetskort, der ikke opfylder betingelserne i §§ 1-3, kan gælde som rejselegitimation. Oplysning om de bestemmelser, der er truffet efter 1. pkt., videregives til Udlændingeservice, politidirektørerne, Udenrigsministeriet, Rådet for Den Europæiske Union og Rigspolitichefen.

Stk. 4. Oplysning om de bestemmelser, der er truffet efter stk. 3, offentliggøres af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration i Statstidende. Samme sted offentliggøres én gang årligt pr. 1. januar en oversigt over de trufne bestemmelser.

§ 5. Statsborgere i et andet nordisk land er efter udlændingelovens § 39, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, fritaget for at være i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation ved indrejse her i landet fra et andet nordisk land, ved ophold her i landet og ved udrejse herfra til et andet nordisk land.

Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bestemmer efter udlændingelovens § 39, stk. 4, 2. pkt., hvilke andre grupper af udlændinge der ved indrejse og ophold her i landet og ved udrejse herfra er fritaget for at være i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation.

Stk. 3. Udlændingeservice eller politiet kan, når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor, tillade, at en udlænding indrejser og opholder sig her i landet uden at være i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation, jf. dog § 49, stk. 2.

Stk. 4. Oplysning om de bestemmelser, der er truffet efter stk. 2, offentliggøres af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration i Statstidende. Samme sted offentliggøres én gang årligt pr. 1. januar en oversigt over de trufne bestemmelser.

Stk. 5. Oplysninger om de tilladelser, der er givet efter stk. 3, gives til de øvrige Schengenlande af Udlændingeservice.

§ 6. Rejsedokument for flygtninge udstedes efter ansøgning i overensstemmelse med reglerne i flygtningekonventionen af 28. juli 1951 til en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1.

Stk. 2. Fremmedpas udstedes efter ansøgning til

1) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2,

2) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2-3,

3) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, eller

4) et mindreårigt barn, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvis én af barnets forældre har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8.

Stk. 3. Fremmedpas udstedes efter ansøgning til en udlænding, der ikke er i stand til at skaffe sig pas eller anden rejselegitimation, såfremt udlændingen er meddelt

1) tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 f,

2) tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens §§ 9-9 f,

3) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,

4) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,

5) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4, eller

6) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.

Stk. 4. Til en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 1-3, kan rejsedokument for flygtninge og fremmedpas udstedes efter ansøgning, når særlige grunde taler derfor.

Stk. 5. Udstedelse af rejsedokument for flygtninge og fremmedpas kan nægtes, når det skønnes nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde eller af hensyn til statens omdømme.

§ 7. Rejsedokument for flygtninge og fremmedpas udstedes af Udlændingeservice.

Stk. 2. Udstedes rejselegitimation efter § 6, stk. 1-3, til en udlænding, der er fyldt 18 år, og som har tidsubegrænset opholdstilladelse, fastsættes gyldighedstiden til ti år. For andre udlændinge, der er fyldt 18 år, fastsættes gyldighedstiden for rejselegitimation efter § 6, stk. 1-3, således, at den senest udløber seks måneder efter opholdstilladelsens udløb. For udlændinge mellem 2 og 18 år fastsættes gyldighedstiden for rejselegitimation efter § 6, stk. 1-3, til fem år. For udlændinge under 2 år fastsættes gyldighedstiden for rejselegitimation efter § 6, stk. 1-3, til to år. Gyldighedstiden efter 3. og 4. pkt. fastsættes dog således, at den senest udløber seks måneder efter opholdstilladelsens udløb eller for udlændinge, der ikke er meddelt opholdstilladelse, jf. § 6, stk. 4, således, at den senest udløber på det tidspunkt, hvor formålet med udstedelsen er tilendebragt. Når særlige grunde taler for det, kan der fastsættes kortere gyldighedstid end anført i 1.-5. pkt.

Stk. 3. Udstedelse efter § 6, stk. 1-2, skal betinges af, at udlændingens pas eller rejselegitimation deponeres hos Udlændingeservice. Rejselegitimation udstedt efter § 6, stk. 2, nr. 4, og § 6, stk. 3, kan inddrages, hvis udlændingen får udstedt nationalitetspas.

Stk. 4. Rejsedokument for flygtninge og fremmedpas, der udstedes til en udlænding med tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, stk. 1 eller 2, forsynes med påtegning om, at det ikke er gyldigt for rejse til det eller de lande, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at den pågældende risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7.

Stk. 5. En påtegning efter stk. 4 ophæves, når udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. En påtegning efter stk. 4 ophæves endvidere, når udlændingen ansøger Udlændingeservice herom. Der kan kun ske ophævelse efter 2. pkt. af en påtegning efter stk. 4, hvis ansøgningen indeholder oplysninger om

1) det nærmere formål med ophævelsen af påtegningen efter stk. 4,

2) hvorvidt udlændingen finder at kunne indrejse og opholde sig problemfrit i det eller de lande, der er nævnt i stk. 4, og i givet fald om baggrunden herfor, og

3) tidspunktet for rejsen til det eller de lande, der er nævnt i stk. 4, og det forventede tidspunkt for udlændingens tilbagevenden til Danmark.

Stk. 6. Ophæves en påtegning efter stk. 5, 2. pkt., og vender udlændingen tilbage til Danmark efter at have været udrejst til det eller de lande, der er nævnt i stk. 4, sendes udlændingens rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas til Udlændingeservice og forsynes på ny med påtegning efter stk. 4, medmindre den pågældendes opholdstilladelse inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Ophæves en påtegning efter stk. 5, 2. pkt., men udrejser udlændingen ikke til det eller de lande, der er nævnt i stk. 4, sendes udlændingens rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas til Udlændingeservice og forsynes på ny med påtegning efter stk. 4.

Stk. 7. Ansøgning om rejsedokument for flygtninge og fremmedpas indgives til Udlændingeservice. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for Københavns og Københavns Vest­egns politikredse, kan ansøgning endvidere indgives til Udlændingeservice gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.

Stk. 8. Gyldighedstiden for rejselegitimation udstedt efter § 6, stk. 1-4, kan forlænges efter ansøgning. Stk. 2 og 7 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 9. I øvrigt finder reglerne om udstedelse af pas til danske statsborgere tilsvarende anvendelse.

§ 8. Et barn under 15 år med selvstændigt pas, selvstændigt rejsedokument for flygtninge eller selvstændigt fremmedpas kan af den eller dem, der har forældremyndigheden over barnet, kræves slettet af andre personers rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas.

Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 træffes af politiet.

Stk. 3. En anmodning om sletning indgives skriftligt til politiet på det sted, hvor indehaveren eller indehaverne af forældremyndigheden bor eller opholder sig.

Stk. 4. Hvis den eller de personer, der anmoder om sletning, bor eller opholder sig i udlandet, kan anmodningen om sletning indgives til Rigspolitichefen gennem en dansk repræsentation i det land, hvor den eller de personer, der anmoder om sletning, bor eller opholder sig, eller, såfremt der ikke er en dansk repræsentation i det land, hvor de pågældende personer bor eller opholder sig, gennem den nærmeste danske repræsentation.

Stk. 5. Det rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas, hvori et barn ønskes slettet, kan midlertidigt inddrages med henblik på sletning.

Stk. 6. Afgørelse om sletning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 2

Indrejse- og udrejsekontrol

§ 9. Indrejse fra og udrejse til et andet Schengenland finder sted uden indrejse- og udrejsekontrol, jf. dog § 12. Er der undtagelsesvis i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 23 indført midlertidig kontrol ved grænsen til et andet Schengenland, skal indrejse fra og udrejse til det pågældende land dog ske i overensstemmelse med de kontrolforanstaltninger, der er fastlagt i forbindelse hermed, jf. § 10.

§ 10. Indrejse fra og udrejse til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen må, medmindre andet er fastsat i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 4, stk. 2, alene finde sted ved de grænseovergangssteder (havne og lufthavne), der i henhold til udlændingelovens § 38, stk. 3, er godkendt hertil af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, og alene inden for disses åbningstid, jf. dog § 12. Politiet kan i helt særlige tilfælde efter Rigspolitichefens nærmere bestemmelse tillade indrejse og udrejse uden for de grænseovergangssteder, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 2. Udlændinge skal ved indrejse fra og udrejse til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, melde sig til indrejse- eller udrejsekontrol, jf. dog § 12. Kontrollen udøves af politiet efter Rigspolitichefens nærmere bestemmelse.

Stk. 3. Udlændinge, der indrejser fra eller udrejser til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal meddele politiet de oplysninger, der er nødvendige til brug for indrejse- eller udrejsekontrollens udførelse.

Stk. 4. Politiet kan i forbindelse med indrejse- og udrejsekontrol foretage stempling af en udlændings pas eller anden rejselegitimation. Rigspolitichefen fastsætter nærmere bestemmelser herom.

Stk. 5. Politiet kan i forbindelse med indrejsekontrol kopiere eller affotografere en udlændings pas eller anden rejselegitimation eller på anden måde sikre oplysninger i sådanne dokumenter med henblik på kontrol af udlændingens rejselegitimation og identitet.

Stk. 6. Politiet skal i forbindelse med indrejse- og udrejsekontrol foretage kontrol af, om en udlænding med tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, stk. 1 eller 2, overholder en ved påtegning efter § 7, stk. 4, given rejsebegrænsning. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis den øvrige indrejse- og udrejsekontrol belastes uforholdsmæssigt derved. Politiet indberetter manglende overholdelse til Udlændingeservice.

Stk. 7. Oplysning om de godkendelser, der er meddelt efter udlændingelovens § 38, stk. 3, offentliggøres af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration i Statstidende. Samme sted offentliggøres én gang årligt pr. 1. januar en oversigt over de godkendte grænseovergangssteder (havne og lufthavne). Oplysninger om de godkendelser, der er meddelt efter 1. pkt., gives til Rådet for Den Europæiske Union.

§ 11. Førere af luftfartøjer, der ankommer fra eller afgår til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal påse,

1) at udenlandske besætningsmedlemmer og eventuelle udenlandske passagerer forbliver ombord, indtil indrejsekontrol kan finde sted, jf. stk. 2-4, og

2) at luftfartøjet ikke afgår, før udrejsekontrol af udenlandske besætningsmedlemmer og eventuelle udenlandske passagerer har fundet sted, jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Luftfartsselskaber for luftfartøjer, jf. stk. 1, der i fast rutefart medbringer passagerer til lufthavne, hvor der ikke er fast politibetjening, skal have en ilandsætningstilladelse, der udstedes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Førere af luftfartøjer skal overholde de bestemmelser, der fastsættes i ilandsætningstilladelsen, om anmeldelse af besætningsmedlemmer og passagerer samt andre vilkår i forbindelse med indrejse- og udrejsekontrol.

Stk. 3. Førere af luftfartøjer, jf. stk. 1, der ikke i fast rutefart ankommer til eller afgår fra en lufthavn, skal inden ankomst eller afgang underrette lufthavnen om luftfartøjets ankomst- eller afgangstidspunkt og om antallet af besætningsmedlemmer og passagerer med henblik på, at lufthavnen videregiver oplysningerne til politiet til brug for tilrettelæggelse af indrejse- og udrejsekontrollen.

Stk. 4. Førere af luftfartøjer skal på begæring af politiet aflevere et eksemplar af passagerlisten og besætningslisten. Politiet kan endvidere pålægge førere af luftfartøjer, jf. stk. 1, forud for luftfartøjets ankomst at sende en fortegnelse over besætningsmedlemmer og passagerer til politiet efter Rigspolitichefens nærmere bestemmelse. Fortegnelsen skal indeholde oplysninger om navn (efternavn, fornavn), fødselsdato (dag, måned, år), nationalitet og rejselegitimation (herunder type af og nummer på pas eller anden rejselegitimation). Herudover kan politiet pålægge førere af luftfartøjer, jf. stk. 1, forud for luftfartøjets ankomst at oplyse om stedet for passagerernes oprindelige ombordstigning, om grænseovergangsstedet i Danmark, om luftfartøjets transportkode og om afgangs- og ankomsttidspunkt for luftfartøjet. Oplysningerne afgives på et af Rigspolitichefen udarbejdet skema eller på anden af Rigspolitichefen fastsat måde, herunder eventuelt ved elektronisk overførsel.

§ 12. Skibsførere skal påse,

1) at udenlandske besætningsmedlemmer og eventuelle udenlandske passagerer forbliver ombord, indtil indrejsekontrol kan finde sted, jf. stk. 2-8, og

2) at skibet ikke sejler, før udrejsekontrol af udenlandske besætningsmedlemmer og eventuelle udenlandske passagerer har fundet sted, jf. stk. 2-8.

Stk. 2. Udenlandske besætningsmedlemmer, der er i besiddelse af søfartsbog, identitetsdokument udstedt i henhold til ILO-konvention nr. 108 af 1958 eller ILO-konvention nr. 185 af 2003 om nationale identitetsdokumenter for søfolk eller anden gyldig rejselegitimation, kan uden at blive indrejse- og udrejsekontrolleret opholde sig i nærområdet til anløbshavnen, så længe skibet befinder sig dér, dog ikke ud over tre måneder (landlovsret). Politiet kan forbyde bestemte besætningsmedlemmer at forlade skibet.

Stk. 3. Skibsføreren skal anmelde til politiet, når et udenlandsk besætningsmedlem skal af - eller påmønstres her i landet, eller når et udenlandsk besætningsmedlem er rømmet eller har undladt at indfinde sig ombord. Skibsføreren skal endvidere underrette politiet om tilstedeværelsen af blindpassagerer ombord. Skibsføreren skal på begæring af politiet aflevere et eksemplar af passagerlisten og besætningslisten.

Stk. 4. Rederier eller mæglere for passagerfærger, der i fast rutefart medbringer passagerer mellem Danmark og et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal have en ilandsætningstilladelse, der udstedes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Førere af passagerfærger skal overholde de bestemmelser, der fastsættes i ilandsætningstilladelsen, om anmeldelse af besætningsmedlemmer og passagerer samt andre vilkår i forbindelse med indrejse- og udrejsekontrol. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for rederier eller mæglere for og førere af lastskibe, der kan medbringe op til 12 passagerer, og som sejler i fast rutefart mellem Danmark og et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen.

Stk. 5. Rederier eller mæglere for krydstogtskibe, der medbringer passagerer, skal have en ilandsætningstilladelse, der udstedes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for førere af krydstogtskibe.

Stk. 6. Førere af andre lastskibe end omhandlet i stk. 4, 3. pkt., skal så vidt muligt 24 timer før anløb af dansk havn, der er godkendt som grænseovergangssted, og ellers umiddelbart efter, at forventet anløb af en sådan dansk havn er fastlagt, og oplysninger om besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer ved anløbet af havnen foreligger, sende en fortegnelse over skibets besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer til politiet efter Rigspolitichefens nærmere bestemmelse til brug for tilrettelæggelse af indrejsekontrollen, jf. stk. 8. Det samme gælder førere af fiskefartøjer, der ikke dagligt eller efter få dage anløber en dansk havn, der er godkendt som grænseovergangssted, efter at være sejlet ud fra en havn i Danmark eller et andet Schengenland.

Stk. 7. Førere af lystbåde, der anløber en dansk havn fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal udfærdige en fortegnelse over skibets besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer, jf. stk. 8. Fortegnelsen skal afleveres til havnefogeden ved anløbet med henblik på videregivelse til politiet efter Rigspolitichefens nærmere bestemmelse til brug for tilrettelæggelse af indrejsekontrollen.

Stk. 8. Fortegnelser over et skibs besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer, jf. stk. 6 og 7, skal indeholde oplysninger om navn (efternavn, fornavn), fødselsdato (dag, måned, år) og nationalitet. Oplysningerne afgives på den internationale søfartsorganisation IMO’s formularer for besætningsmedlemmer og passagerer (FAL formular nr. 5 og 6) eller på anden af Rigspolitichefen fastsat måde, herunder eventuelt ved elektronisk overførsel.

Kapitel 3

Visum

§ 13. Udlændinge skal have deres pas eller anden rejselegitimation påtegnet (viseret) før indrejsen, medmindre de pågældende er fritaget for visum, jf. § 14.

§ 14. Følgende udlændinge er fritaget for visum:

1) Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige, jf. udlændingelovens § 1.

2) Udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, jf. udlændingelovens § 2, eller Schweiz.

3) Udlændinge med opholdstilladelse i et andet Schengenland, der efter Schengenkonventionens artikel 21, stk. 1 eller 2, er fritaget for visum forinden indrejsen.

4) Udlændinge, der efter Den Europæiske Unions regler er fritaget for visum forinden indrejsen.

5) Udlændinge, der er statsborgere i et land, som Danmark har indgået aftale om visumfritagelse med, jf. udlændingelovens § 39, stk. 2.

6) Udlændinge, der tilhører en særlig gruppe af udlændinge, som efter ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations bestemmelse er fritaget for visum, jf. udlændingelovens § 39, stk. 2.

Stk. 2. Oplysning om aftaler eller bestemmelser efter stk. 1, nr. 4-6, offentliggøres af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration i Statstidende. Samme sted offentliggøres én gang årligt pr. 1. januar en oversigt over de grupper af udlændinge, der er nævnt i stk. 1, nr. 4-6.

§ 15. Visum udstedes med gyldighed for alle Schengenlande, jf. dog § 18 og § 19, stk. 4 og 6.

Stk. 2. Visum med gyldighed for alle Schengenlande udstedes som:

1) Et ensartet visum, der er gyldigt til en, to eller flere indrejser med henblik på ophold i Schengenlandene eller transit gennem Schengenlandene, hvor hverken varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold i Danmark og de andre Schengenlande må overstige tre måneder (90 dage) pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Schengenlandene.

2) Et lufthavnstransitvisum, der giver indehaveren ret til under mellemlanding at opholde sig i de internationale transitområder i lufthavne i Schengenlandene, men ikke giver ret til indrejse i Schengenlandene.

§ 16. Et ensartet visum med gyldighed for alle Schengenlande kan kun udstedes, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1) Den pågældende skal være i besiddelse af gyldigt pas eller anden rejselegitimation med ret til rejse til Danmark og de andre Schengenlande. Er passet kun gyldigt for rejse til et eller flere af Schengenlandene, begrænses visummets gyldighed til dette eller disse lande. Det må ikke være anført i passet eller på anden måde oplyst, at passet ikke er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet.

2) Den pågældende skal have de nødvendige midler til sit underhold under det påtænkte ophold i Schengenlandene og til hjemrejsen til hjemlandet eller bopælslandet eller til gennemrejsen til et tredjeland, hvor den pågældende er sikret indrejse, eller være i stand til på lovlig vis at erhverve sig disse midler.

3) Den pågældende skal, medmindre særlige grunde taler derimod, være i besiddelse af en rejseforsikring, der dækker eventuelle udgifter i forbindelse med hjemsendelse af helbredsmæssige grunde eller dødsfald, uopsættelig lægebehandling og akut hospitalsbehandling under det påtænkte ophold. Rejseforsikringen skal dække alle Schengenlandene og dække hele varigheden af de påtænkte ophold eller transit. Minimumsbeløbet for forsikringsdækningen skal være 30.000 euro. Er der ansøgt om visum til mere end to indrejser i Schengenlandene, skal rejseforsikringen alene dække tidsrummet for den første påtænkte indrejse og ophold i Schengenlandene. I sådanne tilfælde skal den pågældende underskrive erklæringen på visumansøgningsskemaet om at være bekendt med nødvendigheden af at have rejseforsikring ved fremtidige indrejser og ophold i Schengenlandene.

4) Den pågældende må ikke være indberettet til Schen­gen­in­formationssystemet som uønsket.

5) Den pågældende må ikke udgøre en trussel for Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller nationale sikkerhed eller sundhed.

6) Den pågældende må ikke være omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.

Stk. 2. Den pågældende skal om nødvendigt forelægge dokumentation for rejsens formål og nærmere omstændigheder.

Stk. 3. Visum udstedes i øvrigt i overensstemmelse med visumkodeksens bestemmelser, herunder artikel 22 om høring af andre Schengenlandes myndigheder.

Stk. 4. Efterretningstjenesterne kan høres i forbindelse med vurderingen af, om betingelsen i stk. 1, nr. 5, er opfyldt.

§ 17. Følgende familiemedlemmer til en person (hovedpersonen), som er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, og som her i landet har en selvstændig opholdsret efter EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 2, stk. 4, er ikke omfattet af § 16, stk. 1, nr. 2-3, og stk. 2:

1) en hovedpersons ægtefælle,

2) en hovedpersons efterkommere, der er under 21 år, og en hovedpersons ægtefælles efterkommere, der er under 21 år,

3) en hovedpersons efterkommere i øvrigt og en hovedpersons ægtefælles efterkommere i øvrigt, som forsørges af hovedpersonen eller af hovedpersonens ægtefælle,

4) personer, der er beslægtet i opstigende linje enten med en hovedperson eller med hovedpersonens ægtefælle, når de forsørges af hovedpersonen eller af hovedpersonens ægtefælle,

5) en hovedpersons andre familiemedlemmer, hvis de i det land, de ankommer fra, forsørges af hovedpersonen eller er optaget i dennes husstand, og

6) en hovedpersons andre familiemedlemmer, hvis alvorlige helbredsmæssige grunde gør det absolut nødvendigt, at hovedpersonen personligt plejer de pågældende.

Stk. 2. Med ægtefælle sidestilles en registreret partner eller en person over 18 år, der samlever med hovedpersonen på fælles bopæl i fast samlivsforhold af længere varighed.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ligeledes anvendelse for familiemedlemmer til en dansk statsborger (hovedpersonen), hvis familiemedlemmet ifølge EU-retten har ret til ophold her i landet.

§ 18. Uanset bestemmelserne i § 16 kan der, når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor, udstedes visum, der begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark. Oplysning om visum, der er udstedt efter 1. pkt., gives til de øvrige Schengenlande.

§ 19. Visum udstedes af Udlændingeservice eller af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation, der efter udlændingelovens § 47, stk. 2, 1. pkt., er bemyndiget hertil efter aftale mellem ministeren for flygtninge, indvandrere og integration og udenrigsministeren.

Stk. 2. Visum kan endvidere udstedes af et andet Schengenlands diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet, som efter udlændingelovens § 47, stk. 2, 2. pkt., er bemyndiget hertil af udenrigsministeren efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Stk. 3. Ansøgning om visum skal, når Danmark efter visumkodeksens regelsæt er den kompetente stat, indgives til en dansk repræsentation, jf. stk. 1, et andet Schengenlands repræsentation, jf. stk. 2, eller i særlige tilfælde til visse danske honorære repræsentationer. Ansøgning om visum kan indgives til en privat virksomhed eller organisation, som har indgået aftale med en dansk repræsentation eller Udenrigsministeriet om varetagelse af visse administrative opgaver på visumområdet. I tilfælde, hvor Udlændingeservice kan udstede visum ved grænsen efter stk. 4, skal ansøgning indgives til Udlændingeservice. Udlændingeservice kan bestemme, at ansøgning skal indgives til politiet, jf. stk. 6.

Stk. 4. Udlændingeservice kan, når særlige grunde taler derfor, ved grænsen udstede visum for op til 15 dages ophold med én indrejse eller visum med henblik på transit. Visum efter 1. pkt. kan ikke udstedes, såfremt udstedelsen er betinget af, at andre Schengenlandes myndigheder høres efter visumkodeksens artikel 22. Uanset 2. pkt. kan der, når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor, udstedes visum efter 1. pkt., der begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark. Oplysning om visum, der er udstedt efter 3. pkt., gives til de øvrige Schengenlande. Udlændingeservice kan endvidere tillade indrejse her i landet uden visum, når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor. Oplysning om tilladelser meddelt efter 5. pkt. gives til de øvrige Schengenlande.

Stk. 5. Udlændingeservice kan meddele tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder sig i Danmark.

Stk. 6. Politiet kan efter bemyndigelse fra Udlændingeservice i særlige tilfælde ved grænsen udstede visum for op til 15 dages ophold med én indrejse eller visum med henblik på transit efter stk. 4, 1. pkt. Stk. 4, 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Visum efter 1. pkt. kan ikke udstedes, hvis udlændingen er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket eller har indrejseforbud til Danmark. Politiet kan efter bemyndigelse fra Udlændingeservice i særlige tilfælde meddele tilbagerejsetilladelse efter stk. 5.

Stk. 7. For behandlingen af sager efter stk. 4 og stk. 6 opkræves betaling på 450 kr. For børn i aldersgruppen 6-11 år opkræves 260 kr. For børn under 6 år opkræves ingen betaling. I tilfælde af flyforsinkelse, uforudset flyruteændring, nødlanding eller lignende omstændigheder opkræves ikke betaling. Betalingen opkræves i øvrigt efter reglerne i visumkodeksens artikel 16. For behandlingen af sager efter stk. 4 opkræves betalingen af Udlændingeservice. For behandlingen af sager efter stk. 6 opkræves betalingen af politiet. Der udstedes kvittering til ansøgeren for betalingen.

§ 20. Et visum kan under en udlændings ophold her i landet forlænges af Udlændingeservice til i alt tre måneders (90 dages) ophold, når der foreligger force majeure eller humanitære hensyn, der forhindrer udlændingen i at udrejse før udløbet af gyldighedsperioden eller varigheden af det ophold, hvortil der er udstedt visum.

Stk. 2. Et visum kan under en udlændings ophold her i landet endvidere forlænges af Udlændingeservice til i alt tre måneders (90 dages) ophold, hvis visumindehaveren fremlægger dokumentation for alvorlige personlige årsager, som kan begrunde en forlængelse af gyldighedsperioden eller varigheden af opholdet.

Stk. 3. Ansøgning om forlængelse indgives inden udløbet af det gældende visum til Udlændingeservice. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for Københavns og Københavns Vest­egns politikredse, kan ansøgning endvidere indgives til Udlændingeservice gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.

Stk. 4. Ved indgivelse af ansøgning om forlængelse af visum efter stk. 1 eller stk. 2 opkræves betaling på 225 kr. Medfører ansøgningen, at visummet forlænges efter stk. 1, tilbagebetales beløbet til ansøgeren. Der kan undlades opkrævning af betaling, hvis det er utvivlsomt, at ansøgningen vil medføre forlængelse af visummet efter stk. 1.

§ 21. Visum udstedes således, at det udløber senest tre måneder før udløbet af udlændingens pas eller tilbagerejsetilladelsen til det land, der har udstedt udlændingens rejselegitimation.

Stk. 2. Har udlændingen fast bopæl i et andet land end hjemlandet, udstedes visum under de vilkår, som er anført i stk. 1, og således at det udløber senest tre måneder før udløbet af tilbagerejsetilladelsen til bopælslandet.

Stk. 3. Udlændingeservice kan i begrundede hastetilfælde, f.eks. når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor, fravige bestemmelserne i stk. 1 og 2. Passets gyldighed skal i så fald være længere end visummet og gøre det muligt for udlændingen at rejse tilbage til udstederlandet inden udløbet af passet. Det må ikke være anført i passet eller på anden måde være oplyst, at passet ikke er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet.

§ 22. Udlændingeservice kan annullere et visum, hvis betingelserne for udstedelsen ikke var opfyldt på udstedelsestidspunktet, navnlig hvis der er alvorlig grund til at tro, at visummet er udstedt på svigagtigt grundlag.

Stk. 2. Udlændingeservice kan inddrage et visum, hvis betingelserne for udstedelsen ikke længere er opfyldt, hvis det findes påkrævet af hensyn til Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter, nationale sikkerhed eller sundhed, eller hvis den pågældende udlænding er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket.

Stk. 3. Annullering eller inddragelse af visum sker efter proceduren i visumkodeksens artikel 34.

Stk. 4. Annulleres eller inddrages et visum udstedt af et andet Schengenland, skal landets centrale myndigheder gives oplysning herom.

Kapitel 4

Opholdstilladelse

Almindelige bestemmelser

§ 23. Et barn under 18 år, som har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for bevis for opholdstilladelse under ophold her i landet, når barnet er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8, 9, stk. 1, nr. 2, eller 9 b-9 e, eller når barnet er født her i landet, og forældremyndighedens indehaver har lovligt ophold her i landet i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 e. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når barnet er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Efter ansøgning kan der udstedes bevis for opholdstilladelse til et barn som nævnt i stk. 1, hvis det pågældende barn har behov for dokumentation for sin opholdstilladelse. Bevis for opholdstilladelse udstedt efter 1. pkt. gives for højst tre år ad gangen.

§ 24. Opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8, 9, stk. 1, og 9 d gives med mulighed for varigt ophold her i landet, medmindre udlændingen kun ansøger om opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold.

Stk. 2. Opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 a-9 c og 9 e og 9 f gives med mulighed for varigt eller midlertidigt ophold her i landet. Ved afgørelsen af, om opholdstilladelsen skal gives med mulighed for varigt eller midlertidigt ophold, skal der navnlig tages hensyn til formålet med opholdet.

§ 25. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 gives for syv år. Opholdstilladelsen gives dog for to år, hvis det efter en generel vurdering af forholdene i ansøgerens hjemland må forventes, at betingelserne for asyl ikke vil være til stede i hele denne periode. I sådanne tilfælde kan opholdstilladelsen herefter forlænges i to år eller fem år afhængigt af en vurdering af udviklingen i ansøgerens hjemland. Forlænges opholdstilladelsen i to år, kan opholdstilladelsen herefter forlænges i yderligere tre år.

Stk. 2. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændinge­lovens § 9, stk. 1, nr. 1, gives for højst to år ad gangen og efter fire år for højst tre år ad gangen.

Stk. 3. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændinge­lovens § 9, stk. 1, nr. 2, gives indtil barnets fyldte 18. år, dog højst indtil udløbet af det tidsrum, hvor en eller begge indehavere af forældremyndigheden har opholdstilladelse her i landet.

Stk. 4. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændinge­lovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-5 samt til forskere, undervisere, funktionærer i ledende stillinger, specialister og ambassadepersonale, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, gives for højst tre år og kan forlænges for højst fire år ad gangen. Opholdstilladelse kan højst gives for kontraktperioden, medmindre udlændingen er omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 og 3, hvorefter opholdstilladelse udover kontraktperioden kan gives for yderligere 6 måneder. Opholdstilladelse gives dog for et samlet uddannelsesforløb, uanset at dette forløb består af en række kortvarige ansættelser, hvis uddannelsesforløbet er en betingelse for den fortsatte ansættelse. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til medfølgende ægtefæller, samlevere og mindreårige børn til de personer, der er nævnt i 1. pkt., samt til andre medfølgende familiemedlemmer, når særlige grunde taler derfor.

Stk. 5. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændinge­lovens § 9 b gives for højst et år ad gangen, efter to år for højst to år, og efter fire år for højst tre år ad gangen.

Stk. 6. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændinge­lovens § 9 c, stk. 3, til mindreårige udlændinge, der uledsaget er indrejst her i landet og registreret som asylansøgere efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1, gives for højst to år ad gangen og efter fire år for højst tre år ad gangen.

Stk. 7. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændinge­lovens § 9 c, stk. 1, til udlændinge med henblik på ophold som au pair, gives for højst 18 måneder, dog ikke længere end kontraktperioden. Opholdstilladelsen kan i særlige tilfælde forlænges i yderligere seks måneder.

Stk. 8. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændinge­lovens § 9 c, stk. 2, til udlændinge under henvisning til, at udsendelse, jf. udlændingelovens § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder, gives første gang for højst et år og kan forlænges for perioder på to år ad gangen.

Stk. 9. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændinge­lovens § 9 c, stk. 4, til udlændinge med henblik på ophold som led i fribyordningen gives for højst 2 år. Opholdstilladelsen kan forlænges med 2 år ad gangen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til udlændingens ægtefælle, samlever og mindreårige børn.

Stk. 10. Tidsbegrænset opholdstilladelse gives uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1-9 første gang for højst et år og kan forlænges for perioder på op til tre år. I særlige tilfælde kan tidsbegrænset opholdstilladelse gives første gang for op til tre år.

§ 26. Ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 f finder bestemmelserne i § 21, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8 kan Udlændingeservice fravige bestemmelsen i udlændingelovens § 39, stk. 1. Ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 f kan Udlændingeservice i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i udlændingelovens § 39, stk. 1.

Stk. 3. Ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 f kan Udlændingeservice i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i § 21, stk. 1 og 2. Gyldigheden af den pågældende udlændings pas skal i så fald være længere end den meddelte opholdstilladelse og gøre det muligt for udlændingen at rejse tilbage til udstederlandet inden udløbet af passet. Det må ikke være anført i passet eller på anden måde være oplyst, at passet ikke er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet.

§ 27. I forbindelse med en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f kan der fastsættes sådanne betingelser, som formålet med opholdet, udlændingens egne forhold eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger.

§ 28. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, er betinget af, at ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr.

§ 29. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og § 9 c, stk. 2 og 3, skal indgives her i landet.

Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændinge­lovens §§ 9 a, stk. 2, nr. 5, og 9 b kan kun indgives af personer, der opholder sig her i landet.

Stk. 3. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændinge­lovens §§ 9, 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6, 9 c, stk. 1, 9 d og 9 f kan indgives til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste tre måneder samt til landfogeden på Færøerne eller politimesteren i Grønland. Ansøgningen kan, medmindre humanitære hensyn taler afgørende derimod, kun indgives, såfremt ansøgeren har opholdt sig lovligt i det pågældende land i de sidste tre måneder.

Stk. 4. Ansøgning efter stk. 3 kan endvidere indgives til:

1) Et andet lands repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste tre måneder, når der er indgået aftale med Udenrigsministeriet herom.

2) En privat virksomhed eller organisation, som har indgået en aftale med en dansk repræsentation eller Udenrigsministeriet om varetagelse af visse administrative opgaver på opholdsområdet.

Stk. 5. Udlændingeservice kan bestemme, at ansøgning efter stk. 3 også kan indgives til:

1) En anden dansk repræsentation, når der ikke er en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste tre måneder, og når særlige grunde taler derfor.

2) En anden dansk repræsentation, når der er tale om statsborgere fra et andet land, og når der er indgået overenskomst med det pågældende land herom.

Stk. 6. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændinge­lovens § 9 d, jf. stk. 3, kan også indgives her i landet til Udlændingeservice. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for Københavns og Københavns Vestegns politikredse, kan ansøgning endvidere indgives til Udlændingeservice gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.

Stk. 7. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændinge­lovens § 9 d, som indgives her i landet, jf. stk. 6, og ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9, 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6, 9 c, stk. 1, og 9 f, som tillades indgivet her i landet i medfør af udlændingelovens §§ 9, stk. 18, 9 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., 9 c, stk. 5, eller 9 f, stk. 6, skal indgives inden udløbet af et gældende visum, eller inden en måned før pligten til at have opholdstilladelse indtræder. Ansøgningen indgives i overensstemmelse med stk. 6.

Stk. 8. Ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse eller arbejdstilladelse kan tidligst indgives to måneder før tilladelsens udløb og skal senest indgives en måned før tilladelsens udløb. Dette gælder dog ikke, hvis en udlænding efter at have fået afslag på en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse indgiver ny ansøgning herom. Ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, kan indgives fire måneder før tilladelsens udløb. Ansøgning om forlængelse indgives i overensstemmelse med stk. 6.

Særlige bestemmelser

§ 30. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, til mindreårige udlændinge med mulighed for varigt ophold hos andre end forældremyndighedens indehaver gives med henblik på:

1) Adoption, hvor adoptionsansøgeren er godkendt som adoptant, hvor barnet ligger inden for godkendelsen, og hvor adoptionsansøgeren har samtykket i at modtage barnet.

2) Ophold hos barnets nærmeste familie, når der foreligger en særlig begrundelse for, at barnet ikke kan bo hos forældrene eller andre nære slægtninge i hjemlandet.

3) Ophold hos andre, når ganske særlige omstændigheder foreligger, og når plejeforholdet anbefales af kommunalbestyrelsen på grundlag af en tilsvarende undersøgelse som ved adoption af udenlandske børn, eller vedrørende børn over 14 år, når plejeforholdet på grundlag af andre oplysninger må anses for betryggende.

Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 og 3, er betinget af, at plejeforældrene afgiver erklæring om at ville påtage sig forsørgelsen af barnet.

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på adoption kan ikke gives, før der foreligger en udtalelse fra Familiestyrelsen eller statsforvaltningerne om, hvorvidt adoption vil kunne forventes gennemført.

§ 31. Betingelsen efter udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., om, at forsørgelsen af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 15, og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet, er opfyldt, hvis de pågældende råder over indtægter eller midler, der svarer til summen af de ydelser, som de pågældende ville kunne modtage efter § 25, stk. 12, og § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 15, og opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c til personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er betinget af, at udlændingen tegner en sygeforsikring, der dækker perioden, indtil den pågældende opnår ret til ydelser efter sundhedsloven.

Stk. 3. En ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 6, kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.

Kapitel 5

Arbejdstilladelse

§ 32. Udlændinge skal foruden i de tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 13, stk. 1, have arbejdstilladelse til arbejde på søterritoriet og kontinentalsoklen.

§ 33. Følgende udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse:

1) De udlændinge, der er nævnt i udlændingelovens § 14, stk. 1.

2) Udsendte personer ansat ved udenlandske diplomatiske eller udsendte konsulære repræsentationer eller i organisationer og institutioner, der omfattes af loven om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, samt medfølgende familiemedlemmer og udsendte medhjælpere, som er ansat i den personlige husholdning hos sådanne personer.

3) Personale i udenlandske tog og biler i international trafik.

4) Personale på danske lastskibe i international trafik, der anløber dansk havn højst 25 gange, løbende regnet et år bagud uafhængig af kalenderåret, såfremt arbejdstilladelse kræves hertil, jf. udlændingelovens § 13, stk. 1, 2. pkt.

5) Besætningsmedlemmer på krydstogtskibe, der virker som turistførere for krydstogtsskibets passagerer eller en del heraf, i op til 72 timer efter krydstogtskibets anløb i dansk havn, såfremt besætningsmedlemmets virke som turistfører er en naturlig del af den pågældendes øvrige arbejde ombord på krydstogtskibet.

6) Kabinepersonale, der er tjenestegørende på danske luftfartøjer, der beflyver ruter med en flyvetid på mindst 5 timer mellem Danmark og udlændingens hjemland eller lande, som sprogligt eller kulturelt er knyttet til udlændingens hjemland, og hvor lokale passagerer på baggrund af sproglige eller kulturelle barrierer, herunder manglende kendskab til europæisk sprog, efterspørger kabinepersonale med kendskab til det sprog og den kultur, der er relevant for passagererne. Det er en betingelse, at udlændingen er i besiddelse af et gyldigt crew member license eller crew member certificate, at udlændingen under ansættelsen har bopæl i sit hjemland eller har bopæl og lovligt opholder sig i det land, hvor der beflyves en rute til, at udlændingen alene opholder sig i Danmark som hviletid imellem flyvningerne, at udlændingen alene udfører besætningen sædvanligt påhvilende opgaver, at udlændingen i mindst 15 % af den estimerede flyvetid aflønnes med sædvanlig løn efter danske forhold, og at udlændingen i øvrigt er undergivet samme arbejdsforhold, herunder i forhold til flyve- og hviletidsregler samt adgang til uddannelse, som det øvrige kabinepersonale. Kabinepersonale, der er fritaget for arbejdstilladelse, må ikke udgøre mere end 20 % af kabinepersonalet på en flyvning.

7) Flyoperatørers eller alliancepartneres kvalificerede besætningsmedlemmer med henblik på, at de kan yde bistand til overlevende og deres familiemedlemmer, til omkomnes familiemedlemmer samt til relevante myndigheder i forbindelse med flyulykker.

8) Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1.

Stk. 2. Følgende udlændinge er for et tidsrum af tre måneder fra indrejsen fritaget for krav om arbejdstilladelse:

1) Videnskabsmænd og foredragsholdere for så vidt angår undervisning eller lignende virksomhed, hvortil de er indbudt.

2) Kunstnere, herunder musikere, artister og lignende og tilknyttet personale, såfremt de har større betydning for en væsentlig kunstnerisk begivenhed.

3) Repræsentanter på forretningsrejse her i landet for udenlandske firmaer eller selskaber, der ikke har forretningskontor her.

4) Montører, konsulenter og instruktører, der er indrejst for at montere, installere, efterse eller reparere maskiner, udstyr, edb-programmer eller lignende eller for at informere om brugen heraf, såfremt den virksomhed, udlændingen er tilknyttet, har leveret maskinerne, udstyret, edb-programmerne eller lignende eller efter aftale med en sådan virksomhed har påtaget sig at montere, installere, efterse eller reparere maskinerne, udstyret, edb-programmerne eller lignende.

5) Personer, der er ansat i den personlige husholdning hos en arbejdsgiver, der opholder sig her i landet på besøg i indtil tre måneder.

6) Professionelle idrætsudøvere og -trænere for så vidt angår idrætsudøvelse og -træning, herunder prøvetræning, samt tilknyttet personale. Fritagelsen gælder ikke, hvis der er indgået ansættelsesaftale med en herværende idrætsklub.

§ 34. Arbejdstilladelse gives til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a.

Stk. 2. Arbejdstilladelse gives til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på praktikophold.

Stk. 3. Arbejdstilladelse kan i øvrigt efter ansøgning gives til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der ikke er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Ved afgørelsen heraf skal der navnlig tages hensyn til formålet med ansøgningen.

Stk. 4. Arbejdstilladelse gives til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f.

Stk. 5. Arbejdstilladelse kan endvidere efter ansøgning gives til udlændinge med ophold uden for landet, når væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2-4 og 6. En udlænding, der har arbejdstilladelse efter 1. pkt., og som har indgået aftale om et nyt ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af ansøgning om arbejdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse. Ansøgning om ny arbejdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde.

§ 35. Arbejdstilladelse efter § 34 gives til beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold. Tilladelsen kan af Udlændingeservice ændres til beskæftigelse i et andet arbejdsforhold.

Stk. 2. I forbindelse med en arbejdstilladelse kan der fastsættes sådanne betingelser, som formålet med arbejdet, udlændingens egne forhold eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger.

§ 36. Arbejdstilladelse efter § 34 til udlændinge under 18 år kan kun gives, såfremt der foreligger en skriftlig ansættelsesaftale, og arbejdsgiveren over for Udlændingeservice erklærer, at betingelserne i arbejdsmiljølovgivningen er overholdt.

§ 37. En arbejdstilladelse efter § 34 har gyldighed i samme tidsrum som udlændingens opholdstilladelse, medmindre andet fremgår af tilladelsen.

§ 38. Har udlændingen opholdstilladelse her i landet, indgives ansøgning om arbejdstilladelse eller om forlængelse af arbejdstilladelse efter § 34 til Udlændingeservice. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for Københavns og Københavns Vestegns politikredse, kan ansøgning endvidere indgives til Udlændingeservice gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.

Stk. 2. Har udlændingen ikke opholdstilladelse her i landet, skal ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse indgives i overensstemmelse med § 29, stk. 2-5 og 7.

Stk. 3. Ansøgning om arbejdstilladelse efter § 34, stk. 5, kan indgives her i landet til Udlændingeservice. Ønsker ansøgeren at arbejde uden for Københavns og Københavns Vestegns politikredse, kan ansøgningen indgives til Udlændingeservice gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren ønsker at arbejde. Ansøgningen kan endvidere indgives til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste tre måneder.

§ 39. En arbejdstilladelse efter § 34 kan inddrages, når grundlaget for ansøgningen eller tilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede.

Kapitel 6

Særlige bestemmelser om opholdstilladelse i forbindelse med adoption

§ 40. Afgørelse om meddelelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelse efter § 30, stk. 1, nr. 1, træffes af statsforvaltningen på det sted, hvor adoptanterne bor eller opholder sig. Har adoptanterne ikke bopæl eller ophold her i landet, træffer statsforvaltningen på det sted, hvor det på grundlag af den indgivne ansøgning må antages, at adoptanterne vil tage bopæl eller ophold her i landet, afgørelse i sagen. Kan det ikke på grundlag af den indgivne ansøgning fastslås, hvor adoptanterne vil tage bopæl eller ophold her i landet, træffer Statsforvaltningen Hovedstaden afgørelse i sagen. Udlændingeservice kan i særlige tilfælde bemyndige en anden statsforvaltning til at træffe afgørelse i de nævnte sager.

Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse indgives til den statsforvaltning, der efter stk. 1 skal træffe afgørelse i sagen. Har adoptivbarnet ikke bopæl eller ophold her i landet, indgives ansøgningen til en dansk repræsentation i adoptivbarnets hjemland eller i det land, hvor adoptivbarnet lovligt opholder sig. Ansøgningen sendes af repræsentationen til Statsforvaltningen Hovedstaden, der videresender ansøgningen til den statsforvaltning, som efter stk. 1 skal træffe afgørelse i sagen.

§ 41. Den statsforvaltning, som efter § 40, stk. 1, skal træffe afgørelse i sagen, kan fravige bestemmelserne i § 21, stk. 1 og 2, jf. § 26.

§ 42. Statsforvaltningens afgørelse efter § 40, stk. 1, kan påklages til Udlændingeservice.

Stk. 2. Udlændingeservices afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 43. Udlændingeservice kan fastsætte nærmere regler for og træffe bestemmelse om behandlingen af de sager, der er nævnt i § 40, stk. 1.

Kapitel 7

Udveksling af sagsakter mellem statsforvaltningerne og Udlændingeservice

§ 44. En statsforvaltning kan til brug for Udlændingeservices afgørelse eller udtalelse efter udlændingeloven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf uden udlændingens samtykke til Udlændingeservice videregive sagsakter, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold, der er indgået i en sag i statsforvaltningen om opholdstilladelse efter § 30, stk. 1, nr. 1, vedrørende

1) den udlænding, sagen vedrører, eller

2) andre udlændinge, når sagsakterne efter en generel vurdering kan være af betydning for sagen.

§ 45. Udlændingeservice kan til brug for en statsforvaltnings afgørelse efter § 30, stk. 1, nr. 1, uden udlændingens samtykke til statsforvaltningen videregive sagsakter, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold, der er indgået i en sag i Udlændingeservice om en afgørelse eller udtalelse efter udlændingeloven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, vedrørende

1) den udlænding, sagen vedrører, eller

2) andre udlændinge, når sagsakterne efter en generel vurdering kan være af betydning for sagen.

§ 46. En statsforvaltning kan til brug for en anden statsforvaltnings afgørelse efter § 30, stk. 1, nr. 1, uden udlændingens samtykke til statsforvaltningen videregive sagsakter, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold, der er indgået i en sag om opholdstilladelse efter § 30, stk. 1, nr. 1 eller efter bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen), vedrørende

1) den udlænding, sagen vedrører, eller

2) andre udlændinge, når sagsakterne efter en generel vurdering kan være af betydning for sagen.

Kapitel 8

Færøerne og Grønland

§ 47. Et visum, en opholdstilladelse og en arbejdstilladelse gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 9

Kontrolbestemmelser m.v.

§ 48. En udlænding, der er fyldt 18 år, og som ikke er statsborger i et andet nordisk land eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller Schweiz, skal under ophold her i landet til stadighed medføre dokumentation for sin danske opholdstilladelse.

Stk. 2. Er der ikke udstedt bevis for dansk opholdstilladelse til en udlænding, der er omfattet af stk. 1, skal udlændingen under ophold her i landet til stadighed medføre sit pas eller anden rejselegitimation. Er udlændingens rejselegitimation afleveret til Udlændingeservice eller politiet, skal udlændingen i stedet medføre dokumentation herfor.

Stk. 3. Er der ikke udstedt bevis for dansk opholdstilladelse til en udlænding, der er omfattet af stk. 1, og er udlændingen ikke i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation, skal udlændingen under sit ophold her i landet til stadighed medføre dokumentation for sit lovlige ophold her i landet, såfremt Udlændingeservice eller politiet har udstedt sådan dokumentation.

Stk. 4. For udstedelse af hvert opholdskort, der udstedes på grund af kortets bortkomst eller ødelæggelse, eller når udlændingen ønsker ændringer i kortets oplysninger, der kan henføres til den pågældendes egen beslutning eller handlemåde, opkræves et gebyr på 195 kr. Dog opkræves ikke gebyr for opholdskort, der udstedes

1) ved ændring af personnummer

2) ved ændring af udlændingenummer

3) ved ændring af opholdsgrundlag

4) ved navneændring i forbindelse med indgåelse af ægteskab eller i forbindelse med skilsmisse.

Stk. 5. Det beløb, der er angivet i stk. 4, er fastsat i 2007-beløb og reguleres fra og med 2008 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.

§ 49. En udlænding, der ikke er statsborger i et andet nordisk land eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller Schweiz, og som har opholdstilladelse udstedt af et andet Schengenland, skal under ophold her i landet til stadighed medføre sin opholdstilladelse og sit pas eller anden rejselegitimation, jf. dog stk. 3. § 48, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. En udlænding, der har visum til ophold af mere end 3 måneders varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengenland, og som i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 har ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark, skal under gennemrejsen til stadighed medføre sit visum og sit pas eller anden rejselegitimation. § 48, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. En udlænding, der har opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet Schengenland, har uanset bestemmelsen i stk. 1 ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark, selv om den pågældende ikke er i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation, jf. udlændingelovens § 2 b, stk. 4, og § 28, stk. 6, 3. pkt.

§ 50. Politiet kan give udlændinge pålæg om at melde sig hos politiet til bestemte tider, når dette er begrundet i hensynet til statens sikkerhed eller opretholdelse af ro og orden.

§ 51. Politiet kan ved afvisning eller udvisning foretage stempling af en udlændings pas eller anden rejselegitimation. Rigspolitichefen fastsætter nærmere bestemmelser herom.

§ 52. Den, der driver hotel, pensionat, herberg eller lejrplads, skal i overensstemmelse med reglerne i persondataloven føre protokol eller kartotek, herunder i elektronisk form, over alle ankomne udenlandske gæster.

Stk. 2. Protokollen eller kartoteket skal indeholde oplysninger om udlændingens fulde navn, fødselsdato, nationalitet, faste bopæl, ankomstdato og type af og nummer på pas eller anden rejselegitimation, jf. dog § 5, stk. 1, for så vidt angår nordiske statsborgere.

Stk. 3. Udlændinge skal personligt udfylde og underskrive en anmeldelse vedrørende de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af pligten efter stk. 1 og 2. Dette gælder dog ikke ledsagende ægtefæller og mindreårige børn samt deltagere i fællesrejser. Udlændinge skal fremvise rejselegitimation til kontrol af rigtigheden af de givne oplysninger. Statsborgere i et andet nordisk land skal dog alene fremvise legitimation, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 4. Indførelsen af oplysningerne i stk. 2 skal finde sted straks efter udlændingens ankomst. Straks efter afrejsen skal datoen herfor ligeledes indføres i protokollen eller kartoteket.

Stk. 5. De oplysninger, der er indført i protokollen eller kartoteket, skal bekræftes af udlændingen og af logiværten eller dennes repræsentant. For deltagere i fællesrejser kan politiet dog tillade, at de oplysninger vedrørende fællesrejsens deltagere, der er indført i protokollen eller kartoteket, alene bekræftes af rejselederen og logiværten eller dennes repræsentant.

Stk. 6. Oplysningerne i stk. 2 skal opbevares i protokollen eller kartoteket i mindst et år efter indførelsen af den enkelte oplysning og må højst opbevares i to år efter denne indførelse.

§ 53. Politiet kan pålægge andre logiværter, der mod eller uden vederlag yder natlogi til udlændinge, at føre protokol eller kartotek efter reglerne i § 52.

§ 54. Politiet kan pålægge de logiværter, der er nævnt i § 52 og § 53, at meddele politiet oplysninger fra protokollen eller kartoteket.

§ 55. Rigspolitichefen bestemmer udformningen af de protokoller og kartoteker, der er nævnt i § 52.

Stk. 2. Udgifterne til indkøb af protokoller eller kartoteker afholdes af de logiværter, der er nævnt i § 52 og § 53.

Kapitel 10

Straffebestemmelser

§ 56. Den, der overtræder § 9, 2. pkt., § 10, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, § 12, stk. 2, 1. pkt., § 48, § 49 og § 50, pålæg efter § 12, stk. 2, 2. pkt., § 50, § 53 og § 54, samt forskrifter, der udstedes i medfør af § 55, straffes med bøde.

Stk. 2. Den, der overtræder § 11, stk. 1-3, § 11, stk. 4, 1. pkt., § 12, stk. 1 og 3-7, samt pålæg efter § 11, stk. 4, 2. pkt., straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

§ 57. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 58. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. april 2010.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 635 af 24. juni 2008 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen) ophæves, jf. dog stk. 3-4.

Stk. 3. § 13, §§ 15-16, § 19 og § 21 finder ikke anvendelse på udlændinge, der har ansøgt om visum inden den 5. april 2010. For disse udlændinge finder bestemmelserne i § 12, §§ 14-15, § 17 og § 19 i bekendtgørelse nr. 635 af 24. juni 2008, som ændret ved bekendtgørelse nr. 159 af 5. februar 2009, bekendtgørelse nr. 330 af 21. april 2009 og bekendtgørelse nr. 734 af 2. juli 2009, fortsat anvendelse.

Stk. 4. § 20 finder ikke anvendelse på udlændinge, der har ansøgt om forlængelse af visum inden den 5. april 2010. For disse udlændinge finder bestemmelserne i § 18 i bekendtgørelse nr. 635 af 24. juni 2008, som ændret ved bekendtgørelse nr. 159 af 5. februar 2009, bekendtgørelse nr. 330 af 21. april 2009 og bekendtgørelse nr. 734 af 2. juli 2009, fortsat anvendelse.

Stk. 5. § 6, stk. 3-5, §§ 23-24, § 25, stk. 1-6, og stk. 8, § 26, stk. 1, og stk. 3, §§ 27, 29 og 30 og §§ 34-39 finder ikke anvendelse på udlændinge, der har ansøgt om opholdstilladelse inden den 1. juli 2002. For disse udlændinge finder bestemmelserne i § 6, stk. 3-5, §§ 21-27 og §§ 34-39 i bekendtgørelse nr. 181 af 20. marts 2001 fortsat anvendelse, jf. dog stk. 6-9.

Stk. 6. § 23 i bekendtgørelse nr. 943 af 5. oktober 2005 finder fortsat anvendelse for udlændinge, der har ansøgt om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, fra den 28. februar 2002, jf. dog stk. 8 og 9.

Stk. 7. § 25, stk. 1, finder anvendelse på udlændinge, der fra den 1. februar 2007 meddeles opholdstilladelse. I sager om forlængelse kan opholdstilladelsen forlænges frem til det tidspunkt, hvor den pågældende udlænding opfylder de tidsmæssige betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Stk. 8. § 25, stk. 4, 3. pkt., finder anvendelse på udlændinge, der fra den 25. juli 2007 meddeles eller får forlænget en opholdstilladelse.

Stk. 9. § 25, stk. 7, finder anvendelse på udlændinge, der fra den 1. februar 2007 meddeles opholdstilladelse.

Stk. 10. §§ 28-31, § 34, stk. 3, og stk. 4, 3. og 4. pkt., i bekendtgørelse nr. 63 af 22. januar 2007 finder fortsat anvendelse for udlændinge, der har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006, før den 25. juli 2007. § 34, stk. 4, 3. pkt. i bekendtgørelse nr. 63 af 22. januar 2007 finder ikke anvendelse på studerende, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. november 2005. For disse udlændinge finder § 34, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 581 af 10. juli 2002 fortsat anvendelse. For de udlændinge, der har ansøgt om opholdstilladelse inden den 1. juli 2002 finder §§ 28-31 og § 34, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 181 af 20. marts 2001 fortsat anvendelse.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 22. marts 2010

Birthe Rønn Hornbech

/ Susanne Veiga