Den fulde tekst

Fremsat den 26. marts 2010 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

(10. klasse på institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 19 e indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Kommunalbestyrelsen kan i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde et 10. klassesforløb, der består af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb. Forløbet på institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, skal omfatte undervisning, hvis indhold og niveau svarer til de obligatoriske 10. klassefag dansk, matematik og engelsk samt eventuelt tilbudsfagene fysik/kemi, tysk og fransk. Folkeskolens prøver i de nævnte fag kan aflægges efter afslutning af forløbet.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.

2. I § 19 e, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »omfattet af stk. 1« til: »omfattet af stk. 2«, og 4. pkt. ophæves.

3. I § 19 e indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Deltagelse i undervisningsforløb efter stk.1-3 kan kun finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54, og eleven. Kommunalbestyrelsen fastsætter for ordningen i stk. 1 antallet af elever, der kan optages, og hvilke kriterier der lægges til grund for optagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kan optages.«

4. I § 22, stk. 1, ændres »nr. 2-6« til: »nr. 2-7«

5. § 22, stk. 1, nr. 5 og 6, ophæves, og i stedet indsættes:

»5) en godkendt husholdningsskole,

6) en godkendt håndarbejdsskole eller

7) en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, for så vidt angår undervisning i 10. klasse.«

6. I § 22, stk. 4, ændres »nr. 3-6« til: »nr. 3-7«.

7. I § 22 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for optagelse, befordring mv. samt om indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, om 10. klasseundervisning, jf. stk. 1, nr. 7.«

§ 2

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 2. oktober 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 1527 af 27. december 2009 og § 7 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at varetage 10. klasseundervisning, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 7, og § 22, stk. 8.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. august 2010.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

       
Indholdsfortegnelse
       
1.
Indledning
2.
Lovforslagets hovedpunkter
 
2.1.
10. klasse på institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse
   
2.1.1.
Gældende ret
   
2.1.2.
Den foreslåede ordning
 
2.2.
Kombineret 10. klasse.
   
2.2.1.
Gældende ret
   
2.2.2.
Den foreslåede ordning
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer
9.
Sammenfattende skema

1. Indledning

Unge, der ikke kommer i gang umiddelbart efter grundskolen, har sværere ved senere i livet at få fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Langt de fleste unge klarer selv at komme godt videre. Men der er en gruppe af unge, som ikke selv formår at komme i gang med uddannelse eller job.

Regeringen har på denne baggrund i de seneste år iværksat en lang række initiativer for at styrke indsatsen for at få flere unge i uddannelse. Med henblik på at styrke indsatsen yderligere indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre den 5. november 2009 en aftale ”Flere unge i uddannelse og job”.

Aftalen rummer en række initiativer, der skal styrke indsatsen, så flere unge kommer i job og uddannelse, og derved på længere sigt resultere i en bedre uddannet arbejdsstyrke. Foruden rækken af initiativer, hvorom der er indgået aftale, fremgår det af aftalen, at der afsættes en reserve med henblik på senest i foråret 2010 at drøfte forslag vedrørende overgang fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne med 10. klasseforligskredsen.

I forlængelse af aftalen ”Flere unge i uddannelse og job” har regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) den 26. februar 2010 indgået aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, om de elementer, der vedrører overgangen fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne og om brobygning i 10. klasse.

Dette lovforslag omhandler initiativerne vedrørende overgangen fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne.

Lovforslaget omhandler mulighed for, at en kommunalbestyrelse efter overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan henlægge 10. klasse til en sådan institution, jf. afsnit 2.1. Endvidere omhandler lovforslaget etablering af 10. klasseforløb, der består af 20 ugers undervisning i en folkeskole/ungdomsskole efterfulgt af 20 ugers undervisning i et erhvervsuddannelsesgrundforløb, jf. afsnit 2.2.

De elementer, som vedrører brobygning i 10. klasse, er indeholdt i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. og afbureaukratisering mv.).

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. 10. klasse på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse

2.1.1. Gældende ret

10. klasseundervisning skal varetages af folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 1, og kan varetages af de frie skoler samt af kommunale ungdomsskoler. Der henvises til folkeskolelovens § 19 g og § 1, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 2, stk. 4, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) og § 3, stk. 2, nr. 2, i lov om ungdomsskoler.

Efter den gældende lovgivning kan 10. klasse ikke tilbydes af en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, da det ligger uden for institutionens almindelige formål, jf. § 1, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvoraf det fremgår, at loven omfatter institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der er godkendt til at give erhvervsrettet grund- og efteruddannelse.

10. klasse består af en obligatorisk del, som bl.a.omfatter de obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk samt vejledning og obligatorisk brobygning, jf. folkeskolelovens § 19 c, og af en valgfri del, jf. folkeskolelovens § 19 d. Undervisningen på de frie skoler skal for den obligatoriske del stå mål med folkeskolens undervisning, og der skal tilbydes de dertil knyttede prøver. Endvidere indgår obligatorisk brobygning. Der er ikke nærmere krav til den valgfri del af undervisningen, medmindre der tilbydes prøver herfra (fysik/kemi, tysk og fransk).

10. klasse i ungdomsskolen skal for den obligatoriske del svare til folkeskolens undervisning. For den valgfrie del gælder samme rammer som for de frie skoler.

2.1.2. Den foreslåede ordning

For at sikre flere unge overgang til ungdomsuddannelse har flere kommuner efterspurgt muligheder for at skabe et tættere samarbejde mellem folkeskolen og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser, om 10. klasse. Formålet hermed er, at 10. klasse i højere grad bliver begyndelsen på en ungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen.

Det foreslås på denne baggrund, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om henvisning af elever til 10. klasseundervisning på institutionen.

Den foreslåede mulighed omfatter også tilfælde, hvor en erhvervsskole er fusioneret med et offentligt gymnasium og/eller VUC, f.eks. med henblik på etablering af en campus, hvor der også tilbydes 10. klasseundervisning.

Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indholdet af overenskomsten, herunder om krav til undervisningen. Der henvises nærmere herom til forslagets § 1, nr. 4-7, og § 2, nr.1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Kombineret 10. klasse

2.2.1. Gældende ret

10. klasse kan i dag tilrettelægges som helårsforløb eller som forløb af kortere varighed, jf. folkeskolelovens § 19 b. Hvis forløbet er kortere, reduceres timetallet tilsvarende. Der er således i dag mulighed for at etablere et komprimeret 10. klasseforløb på f.eks. 20 uger. Herved reduceres timetallet til bl.a. de obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk til 210 timer, jf. folkeskolelovens § 19 b, stk. 1.

Flere kommuner har efterspurgt tættere samarbejdsmuligheder med erhvervsskolerne. Undervisningsministeriet har på denne baggrund med hjemmel i folkeskolelovens § 55 udmeldt rammer for forsøg i sommeren 2009. Rammerne indebærer, at der i en forsøgsperiode kan gives tilladelse til at udskyde afslutningen af 10. klasse, der i folkeskolen/ungdomsskolen er tilrettelagt som et forløb på 20 uger, indtil efter 20 ugers deltagelse i et grundforløb i en erhvervsuddannelse. 10. klasse tilrettelægges i forsøget således som forløb på 20 uger i folkeskolen/ungdomsskolen med efterfølgende undervisning i en erhvervsuddannelses grundforløb. Forsøgets målgruppe er skoletrætte, utilpassede unge med svage faglige forudsætninger og med svag motivation for skolegang.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås i folkeskoleloven at lovfæste muligheden for at udskyde afslutningen af 10. klasse tilrettelagt over 20 uger til efter 20 ugers deltagelse i et grundforløb i en erhvervsuddannelse. Eleven vil herefter først være indskrevet 20 uger i 10. klasse i folkeskolen/ungdomsskolen. Derefter optages den pågældende i en erhvervsuddannelses grundforløb, hvor det efter 20 uger bliver muligt at afslutte 10. klasse. Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget er ikke forbundet med økonomiske konsekvenser. Merudgifter som følger af aftalen om ”Flere unge i uddannelse og job”, og som vedrører 10. klasser på institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, og kombineret 10. klasse, indgår i de økonomiske bemærkninger til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. og afbureaukratisering mv.)

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Akademikernes Centralorganisation (AC), Amnesty International, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Efterskoleforeningen, Elevorganisationen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL), Foreningen af Katolske skoler i Danmark (FAKS), Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere ved Tekniske Skoler, Foreningen Danske Landbrugsskoler, Forstanderkredsen for Produktionsskoler, Frie Skolers Lærerforening, FTF, Fællesrådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (FUE), Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes forening af studievejledere, Handelsskolernes Lærerforening, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lederforeningen (VUC), Lederforsamlingen for Ungdommens Uddannelsesvejledning, Lilleskolerne, Læsekonsulenternes Landsforening, Private Gymnasier og Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Større IT-Sikkerhed, Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Skole og Samfund, Skolelederne, Studievejlederforeningen for gymnasiet og hf, Ungdomsringen og Ungdomsskolernes Udviklingscenter.

9. Sammenfattende skema

     
 
Positive konsekvenser/mindre- udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(Lov om folkeskolen)

Til nr. 1 (§ 19 e)

Med forslaget indsættes et nyt stk. 1 i § 19 e.

Med forslaget kan kommunalbestyrelsen i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde en 10. klasseordning, hvorefter et 10. klasseforløb sammensættes af først 20 uger i folkeskolen eller den kommunale ungdomsskole og dernæst 20 uger på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse. Forløbet tillader at udskyde afslutningen af 10. klasse til 20 uger inde i erhvervsuddannelsens grundforløb.

Eleven starter med 20 ugers undervisning i folkeskolen og indskrives derefter i erhvervsuddannelsens grundforløb.

Forslaget tager afsæt i, at når eleven har gennemført erhvervsuddannelseselementer, hvor indhold og niveau svarer til 10. klasse, og imødekommer kravene til folkeskolens prøver, kan eleven aflægge folkeskolens prøver efter 20 uger i erhvervsuddannelsen.

De 20 uger i folkeskolen består af 10. klasses obligatoriske og valgfri del. For så vidt angår de obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk og eventuelt fagene fysik/kemi, tysk og fransk fra den valgfri del af 10. klasse, der alene kan indgå som et tilbud til den enkelte elev, kombineres med 20 ugers undervisning på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse. Undervisningen på institutionen, der udbyder erhvervsuddannelsen, skal i indhold og niveau svare til undervisningen i folkeskolen i de nævnte fag. Af den foreslåede bestemmelse fremgår det, at der i erhvervsuddannelsesgrundforløbet eventuelt kan undervises i fagene fysik/kemi, tysk og fransk. Undervisning i tysk og fransk er dog alene en mulighed i visse af de merkantile erhvervsuddannelser. Udbuddet af disse fag besluttes, af institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse.

I de 20 uger i folkeskolen indgår endvidere valgfri elementer efter bestemmelserne herom, jf. folkeskolelovens § 19 d.

Når eleven har gennemført 10. klasse, har eleven samtidig gennemført et grundforløb eller dele heraf. Længden af grundforløbene for de 12 indgange i erhvervsuddannelserne varierer og strækker sig fra 10 uger til 76 uger. Grundforløbene består af en obligatorisk del og en valgfri del, og der er for den enkelte elev mulighed for at forlænge grundforløbet med henblik på at nå de kompetencemål, der er adgangskrav til hovedforløbet.

Grundforløbet for de tekniske erhvervsuddannelser og sosu-uddannelserne varer fra 10-60 uger, hvoraf den valgfri del udgør 40 uger. For de merkantile uddannelser varer grundforløbet fra 18 til 76 uger. Dog med mulighed for forlængelse med op til 40 ugers valgfri undervisning.

Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1. og 2.2.2.

Ordningen vil også gælde for den kommunale ungdomsskole. Bekendtgørelsen om ungdomsskolens virksomhed vil derfor blive ændret i overensstemmelse hermed.

Til nr. 2 og 3 (§ 19 e)

De gældende bestemmelser i § 19 e, stk. 1 og 2, videreføres efter forslaget som stk. 2 og 3, dog således, at sidste pkt. i stk. 2, der efter forslaget bliver stk. 3, om at deltagelse i særligt tilrettelagte undervisningsforløb alene kan finde sted efter aftale med forældrene og eleven, som konsekvens af det nyaffattede stk.1, foreslås flyttet til det ny stk. 4. Der er tale om justeringer af rent teknisk karakter.

For at sikre kommunerne mulighed for at tilrettelægge et tilbud ud fra lokale ønsker og behov foreslås det i det ny stk. 4, at kommunalbestyrelsen fastsætter kapaciteten i en 10. klasseordning. Endvidere fastsætter kommunalbestyrelsen, hvilke kriterier der skal lægges til grund for optagelse, hvis der er flere ansøgere, der ønsker at benytte tilbuddet, end der er plads til i ordningen.

Til nr. 4-6 (§ 22, stk. 1 og 4)

Lovforslagets § 1, nr. 4 og 6, udgør konsekvensændringer af forslaget i § 1, nr. 5.

Den foreslåede bestemmelse til § 22, stk.1, nr. 7, i lovforslagets § 1, nr. 5, indebærer, at kommunalbestyrelsen som noget nyt kan indgå aftale med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse om, at denne kan varetage 10. klasseundervisning efter overenskomst med kommunalbestyrelsen. For de nærmere krav hertil henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og § 2, nr. 1, med bemærkninger.

Efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, er der et retskrav på at kunne følge undervisningen i 10. klasse i folkeskolen. Der kan derfor alene henvises til frie skoler – og med forslaget også institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser – hvis forældrene samtykker hertil. Der gælder dog særlige regler, når der sker henvisning som følge af behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.

En kommunalbestyrelse kan fortsat opfylde forpligtelsen til at kunne tilbyde 10. klasse ved at henvise til en anden kommunes folkeskoler. Det medfører, at den skole, der er henvist til, bliver distriktsskole, og eleven får de rettigheder, det indebærer, bl.a. befordringsgodtgørelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det vil således fortsat være kommunalbestyrelsernes ansvar at sørge for, at der er et udbud af 10. klasseundervisning i regi af folkeskolen enten i den pågældende kommune eller ved henvisning til en anden kommunes folkeskoler.

Til nr. 7 (§ 22, stk. 8)

Der foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse til undervisningsministeren som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter det bliver muligt for kommunalbestyrelsen at indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om, at kommunalbestyrelsen kan henvise til institutionen, der herefter varetager 10. klasseundervisning for kommunen. Det er en betingelse, at der indgås en overenskomst (driftsoverenskomst) med institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, herom. Der henvises nærmere til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at undervisningen som minimum skal stå mål med folkeskolens obligatoriske undervisning, vejledning og obligatoriske opgave, samt indeholde den obligatoriske brobygning.

Der vil også blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at indholdet i undervisningen skal følge folkeskolens regler både for den obligatoriske og valgfri del eller stå mål med folkeskolens undervisning, også for så vidt angår den valgfri del.

Da det er en betingelse for, at andre skoleformer kan tilbyde undervisning i 10. klasse, at der tilbydes de til den obligatoriske del tilknyttede prøver, vil der blive fastsat regler om, at institutionen får pligt til at sikre afholdelsen af de prøver, der er tilknyttet 10. klasse, og får mulighed for at udstede et afgangsbevis for 10. klasse.

For at sikre kommunerne mulighed for at tilrettelægge et tilbud efter lokale ønsker og behov, vil der blive fastsat regler om, at det blive op til kommunalbestyrelsen at bestemme kapaciteten i ordningen. Hvis der er flere elever, der ønsker at benytte kommunalbestyrelsens tilbud om 10. klasse på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, end der er plads til i ordningen, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvilke kriterier der lægges til grund for optagelsen. Dette svarer til ordningen i forslagets § 1, nr.1, jf. forslagets § 1, nr. 3 og bemærkningerne hertil.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at hvis forældrene samtykker i henvisning til 10. klasse på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, får eleven ret til befordring, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. folkeskolelovens § 26. Kommunalbestyrelsen vil fortsat være forpligtet til at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever med behov herfor.

10. klasseforløbene på institutionen kan planlægges, som tilfældet er for folkeskoler, frie skoler m.fl., som helårsforløb og forløb af kortere varighed. Der vil også blive mulighed for at aftale en model som den foreslåede i § 1, nr. 1. Det vil sige 20 ugers undervisning, der som minimum skal stå mål med folkeskolens, for så vidt angår den obligatoriske del, men således at de under § 1, nr. 1, nævnte fag kan videreføres efter optagelse i erhvervsuddannelsens grundforløb under samme betingelser som nævnt i lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 2

(Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse)

Til nr. 1 (§ 1, stk. 1)

Forslaget til bestemmelsen i § 1, stk. 1, 3. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indebærer, at en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst (driftsoverenskomst) med en kommunalbestyrelse om at varetage 10. klasseundervisning.

Den gældende bestemmelse i § 1 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fastlægger det almindelige formål for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der efter bestemmelsen består i at udbyde erhvervsrettet grund- og efteruddannelse. Med den foreslåede ændring vil muligheden for at udbyde 10. klasseundervisningen indgå i formålet for institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse.

Formålet med ændringen er at skabe grundlag for et tættere samarbejde mellem folkeskolen og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, om 10. klasse, således at 10. klasse i højere grad bliver begyndelsen på en ungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen, og dermed sikre flere unge overgang til ungdomsuddannelse.

Forslaget indebærer, at en institution for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at varetage 10. klasseundervisning. Det forudsættes, at institutionen for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder erhvervsuddannelse, og kommunalbestyrelsen indgår en overenskomst, der imødekommer målsætningen om et tættere samarbejde mellem folkeskolen og institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, om 10. klasse, for at flere unge overgår til en ungdomsuddannelse. Overenskomsten skal fastlægge de konkrete rammer for institutionens varetagelse af 10. klasseundervisning på vegne af folkeskolen.

Institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, står for 10. klasseundervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen. Ansvaret for opgaveløsningen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen i henhold til folkeskoleloven, og det er derfor en forudsætning, at institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, og kommunalbestyrelsen løbende er i dialog om institutionens varetagelse af 10. klasseundervisningen og de rammer, der er fastlagt i overenskomsten mellem institutionen og kommunalbestyrelsen. Det er derfor også en forudsætning, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at undervisningen lever op til de rammer, der er fastsat i overenskomsten, jf. forslaget § 1, nr. 7.

Institutionen er uanset dette omfattet af undervisningsministerens institutionstilsyn med institutionens opgavevaretagelse.

Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om overenskomstens indgåelse og indhold. Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 7, med bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2010.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende love

Gældende formulering
 
Lovforslaget
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, foretages følgende ændringer:
§ 19 e. Når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste, kan skolens leder tilbyde, at eleven deltager i særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 10. klasse. Særligt tilrettelagte undervisningsforløb er forløb med undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv og eventuelt frivillig brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. § 19 d, stk. 6. Ungdommens Uddannelsesvejledning inddrages i tilrettelæggelsen af forløbene.
Stk. 2. Ved forløb omfattet af stk. 1 kan § 19 c, stk. 2 og 5, fraviges. Der skal dog undervises i dansk og matematik i et omfang, så kravene ved prøverne kan opfyldes. Desuden kan § 19 d, stk. 2, 4 og 7, fraviges. Deltagelse i særligt tilrettelagte undervisningsforløb kan kun finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54, og eleven.
 
§ 1
1. I § 19 e indsættes før stk.1 som nyt stykke:
»Kommunalbestyrelsen kan i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde et 10. klassesforløb, der består af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb. Forløbet på institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, skal omfatte undervisning, hvis indhold og niveau svarer til de obligatoriske 10. klassefag dansk, matematik og engelsk samt eventuelt tilbudsfagene fysik/kemi, tysk og fransk. Folkeskolens prøver i de nævnte fag kan aflægges efter afslutning af forløbet.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
   
2. I § 19 e, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »omfattet af stk. 1« til: »omfattet af stk. 2«, og 4. pkt. ophæves.
     
   
3. I § 19 e indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Deltagelse i undervisningsforløb efter stk.1-3 kan kun finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54, og eleven. Kommunalbestyrelsen fastsætter for ordningen i stk. 1 antallet af elever, der kan optages, og hvilke kriterier der lægges til grund for optagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kan optages.«.
     
§ 22. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en anden kommune eller den pågældende skole, jf. nr. 2-6, henvise elever til undervisning, jf. § 20, stk. 1 og 2, i
1) en anden kommunes skoler,
2) en statsskole,
3) en anmeldt fri grundskole,
4) en godkendt efterskole,
5) en godkendt husholdningsskole eller
6) en godkendt håndarbejdsskole.
(…)
 
4. I § 22, stk. 1, ændres »nr. 2-6« til: »nr. 2-7«.
5.§ 22, stk. 1, nr. 5 og 6, ophæves, og i stedet indsættes:
»5) en godkendt husholdningsskole,
6) en godkendt håndarbejdsskole eller
7) en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, for så vidt angår undervisning i 10. klasse.«
§ 22. (…)
(…)
Stk. 4. Henvisning til de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler af børn og unge kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. § 54, medmindre henvisningen sker i henhold til stk. 5.
(…)
 
6. I § 22, stk. 4, ændres »nr. 3-6« til: »nr. 3-7«
   
7. I § 22 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for optagelse, befordring mv. samt om indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, om 10. klasseundervisning, jf. stk. 1, nr. 7.«
     
   
§ 2
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 2. oktober 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 1527 af 27. december 2009 og § 7 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændring:
     
§ 1. Loven omfatter institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Institutionerne er selvejende og godkendt af undervisningsministeren til at give erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, jf. dog § 4, stk. 1, 1. pkt., og kan efter aftale med et erhvervsakademi eller en professionshøjskole, der er sammenlagt med et erhvervsakademi, gennemføre erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil, jf. kapitel 4 og 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a og 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Institutionerne kan i særlige tilfælde give erhvervsrettet uddannelse på niveauet for mellemlange videregående uddannelser. Undervisningsministeren kan godkende, at en institution inden for den offentlige forvaltning også kan udbyde almengymnasial uddannelse.
 
1.I § 1, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at varetage 10. klasseundervisning, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 7, og § 22, stk. 8.«
     

Omtryksnote
  • 16-04-2010:
  • Fremsættelsesdato indsat
  • Fremsættelsesdato indsat