Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (26. marts 2010)

Justitsministeren (Lars Barfoed):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel, indførelse af alkolåsordning og udvidet mulighed for udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.)

(Lovforslag nr. L 179).

Hovedformålet med lovforslaget er at forbedre færdselssikkerheden gennem strafskærpelser på færdselsområdet og præventive foranstaltninger, der retter sig mod trafikanter, som groft tilsidesætter hensynet til andre i trafikken. Her­udover har lovforslaget navnlig til formål at forenkle sagsbehandlingen i visse typer af færdselssager.

Med lovforslaget lægges der op til væsentlige skærpelser af straffene for særlig hensynsløs kørsel og for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i forbindelse med spirituskørsel, narkokørsel mv. eller særlig hensynsløs kørsel i øvrigt.

Nærmere bestemt indebærer forslaget, at straffen for særlig hensynsløs kørsel forhøjes fra det gældende niveau på 10-14 dages fængsel i normaltilfældene til 30-40 dages fængsel, selv om kørslen ikke har resulteret i personskade. Det er regeringens opfattelse, at det kan bero på rene tilfældigheder, hvis særlig hensynsløs kørsel ikke har resulteret i alvorlige personskader eller dødsfald, og dette bør i højere grad afspejles i strafudmålingen.

De foreslåede strafskærpelser indebærer endvidere, at straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, narkokørsel mv. eller særlig hensynsløs kørsel forhøjes fra 10-12 måneders fængsel til 16-18 måneders fængsel i normaltilfældene, og at straffen i de groveste tilfælde – som i dag ligger på op til 2 1/2-3 års fængsel – fremover vil skulle komme op på op til 5 års fængsel. Der lægges ligeledes op til, at straffen for uagtsom betydelig le­gemsbeskadigelse begået under tilsvarende særlig skærpende omstændigheder forhøjes fra 2-5 måneders fængsel til 6-8 måneders fængsel i normaltilfældene. Det forudsættes i den forbindelse, at også straffen i de groveste tilfælde – som i dag ligger på op til 8-10 måneders fængsel – vil komme op på et højere niveau.

Med lovforslaget foreslås det derudover at udvide ordningen om obligatorisk konfiskation af motorkøretøjer. Forslaget indebærer, at konfiskation skal være en obligatorisk følge i alle tilfælde, hvor en fører tre gange på 3 år har gjort sig skyldig i forseelser, som hver især begrunder en ubetinget frakendelse af førerretten. Endvi­dere foreslås en yderligere skærpelse af ordningen med obligatorisk kon­fiskation for så vidt angår spiritus- og narkokørsel mv., så køretøjet skal konfiskeres allerede anden gang, føreren inden for en periode på 3 år gør sig skyldig i spirituskørsel med en promille over 1,20 eller i grov narko­kørsel mv., hvis den anden kørsel er sket i frakendelsestiden.

Herudover foreslås det i lovforslaget at indføre mulighed for ubetinget frakendelse af førerretten ved særlig grove hastighedsoverskridelser. Forslaget indebærer, at førerretten som udgangspunkt skal frakendes ubetinget, hvis man kører med en hastighed på 200 km i timen eller derover, eller hvis man overskrider en hastighedsgrænse med mere end 100 pct., dog kun hvis man samtidig kører over 100 km i timen. Efter regeringens opfattelse er hastighedsovertrædelser i den nævnte størrelsesorden helt uacceptable og bør derfor føre til ubetinget frakendelse af førerretten, uanset at kørslen ikke i situationen har fremkaldt konkret fare for andre.

Det foreslås derudover at indføre alkolåse i sanktionssystemet vedrø­rende spirituskørsel, således at personer, der frakendes førerretten ubetinget som følge af grove tilfælde af spirituskørsel, herunder visse genta­gelsestilfælde, fremover skal deltage i en alkolåsordning i de første 2 år efter frakendelsestidens udløb som en (obligatorisk) betingelse for at generhverve førerretten i denne 2-årige periode. Undtaget fra den nævnte ordning er første­gangstilfælde af spirituskørsel med en promille på op til 2,00 og anden­gangstilfælde af spirituskørsel med en promille på op til 1,20 efter et førstegangstilfælde med en promille på højst 2,00. I disse til­fælde foreslås der i stedet indført en (valgfri) mulighed for at generhver­ve førerretten 1 år før den oprindelige frakendelsesperiodes udløb på be­tingelse af, at den pågældende dels lader sig undersøge for et eventuelt behandlingskrævende alkoholmisbrug og i givet fald går i behandling, dels deltager i en alkolåsordning i 2 år.

Med henblik på at forenkle sagsbehandlingen foreslås det endvidere at der indføres adgang til udenretlig afgørelse af visse færdselsstraffesager omfattet af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, hvor føreren under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor, og derfor skal frakendes førerretten betinget. Forslaget indebærer, at sådanne sager kan afgøres udenretligt, hvis den sigtede erkender sig skyldig heri og anerkender, at førerretten på den baggrund skal frakendes den pågældende. Forslaget omfatter de "typetilfælde" vedrørende færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, hvor der er fast retspraksis for betinget frakendelse af førerretten (eller kørselsforbud), og sagen skal kun kunne afgøres ved udenretlig vedtagelse i de tilfælde, hvor politi og anklage­myndighed skønner, at der er et sikkert grundlag for betinget frakendelse (eller kørselsforbud).

Lovforslaget indebærer herudover, at domsmænd – ligesom det er tilfældet i sager om spirituskørsel, narkokørsel mv. og kørsel i frakendelsestiden – ikke skal medvirke i sager om kørsel uden at have erhvervet førerret.

Endelig indebærer lovforslaget, at der indføres adgang for Kriminalfor­sorgen til at parkere uden at overholde standsnings- og parkeringsfor­buddene i færdselslovens §§ 28 og 29, når det er nødvendigt af hensyn til arbejdet, og der træffes fornødne sikkerhedsforanstaltninger.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.