Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2003-6-0092

Resumé

Klager – en ejendomsformidler – klagede over bladets artikler, hvori der bl.a. blev omtalt klagers tidligere straffesag.

Pressenævnet bemærkede, at det i forhold til bladets to artikler samme dag om indholdet af en kendelse fra Klagenævnet for Ejendomsformidling ikke var uden betydning at oplyse om klagers straffesag fra 1993. Der var derfor ikke grundlag for at udtale kritik af bladet.

Af en artikel fremgik ikke, at klager skulle have afsonet en fængselsdom på 1½ års fængsel, som han blev idømt i 1993. Tværtimod citeredes han i artiklen for, at han slap for at afsone dommen på grund af benådning, hvilket i artiklen bekræftedes af politiet. Der var derfor heller ikke grundlag for at udtale kritik af dette forhold.

Nævnet fandt ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik.

[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over tre artikler i Fyns Amts Avis den 23. august samt den 13. og 25. september 2003, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

I artiklen den 23. august 2003 med overskriften ”Hussælger slap for honorar” og underoverskriften ”Kendelse: Tidligere [by]-husejer skal ikke betale honorar til ejendomsformidler, selv om kontrakten blev opsagt i utide” hed det:

»Hvis man som uautoriseret ejendomsformidler eller ejendomsfremviser skriver ”Solgt eller gratis” på en kontrakt med en kunde, så kan kunden slippe ud af kontraktforholdet uden at betale en øre.

For så er kunden blevet vildledt til at tro, at ejendomsfremviseren rent faktisk er omfattet af lov om ejendomsformidling.

Denne afgørelse i Klagenævnet for Ejendomsformidling kan måske spare [person A] i Ringe, tidligere [by], for 15.000 kroner. Og den kan give de danske ejendomsmæglere endnu et middel til at bremse folk som ”ejendomsformidlere” [K], Holbæk. Han og hans lige er en torn i øjet på ejendomsmæglerne, fordi de tager meget lave salærer og ikke er autoriserede ejendomsmæglere med de garantier og pligter, det giver.

En mand så en annonce

Forvirret? Lad os starte fra begyndelsen. I eftersommeren 2002 så [person A], der ville sælge sit hus på [vejnavn A], en annonce fra [K]. Han tilbød at hjælpe folk med selv at sælge deres huse, dels via annonceformidling, og dels via fremvisninger og annoncering på hans egen hjemmeside på www.[telefonnummer].dk.

Der blev lavet en kontrakt på en side fra en kalender. Teksten var kort:

»Formidlingsaftale i tre mdr. Finde købere til [vejnavn A] X, [by].

Salær kr. 30.000,- + 3.000 til annoncer.

Aftale fra d.d. Solgt eller gratis.

Opsiges aftalen, betales ½ salær

Salgspris kr. 629.000 kr.«

En avis sagde nej

På et tidspunkt ville [K] indrykke tre annoncer i en avis for at finde en køber til huset. Det kunne ikke lade sig gøre. Og det undrede [person A] sig over. Han spurgte derfor avisen om årsagen.

Og den var, at avisen havde dårlige erfaringer med [K]. [Person A] besluttede herefter at droppe ham.

Ifølge kontrakten skulle han så betale halvt salær, 15.000 kroner. Det ville han ikke, og sagen endte i retten i Svendborg. Retten udbad sig herefter en kendelse fra Klagenævnet for Ejendomsformidling for at kunne afgøre tvisten.

Et nævn afsagde kendelse

Den 7. august kom nævnet frem til, at [person A] ikke skulle betale, da [K] har udført ulovlig ejendomsformidling uden at være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, uden at have tegnet ansvarsforsikring, uden at have stillet sikkerhed og uden at være uddannet ejendomsmægler.

Desuden havde han som tidligere nævnt skrevet ”Solgt eller gratis” i kontrakten. ”Som følge heraf finder nævnet, at indklagedes arbejde er omfattet af lov om omsætning af fast ejendom”, skriver formand Poul Søgaard i nævnets kendelse.

[Person A], der fik solgt sit hus i foråret med hjælp fra anden side og nu bor i Ringe, frarådet andre at bruge [K]: - Jeg kan ikke lide ham. Jeg kan overhovedet ikke anbefale ham. Han udgav sig for at være ejendomsmægler, siger han.«

Til artiklen var indsat en tekstboks med overskriften ”Personprofil”. Tekstboksen havde følgende ordlyd:

»[K] har under navne som [Ks navne sammensat på tre forskellige måder] været en hyppig gæst i de danske retssale de seneste 10-15 år. I 1993 fik han for eksempel en dom på halvandet års fængsel for bl.a. bedrageri, idet han havde foranstaltet en indsamling til ”[forening A]” i den tidligere landsholdsspillers [person B]s navn. Han havde simpelthen narret en underskrift fra den delvist lamme [person B] ved at bede om en autograf og så brugt den i indsamlingsmaterialet, har [person B] forklaret i et avisinterview.

Det startede ellers så godt. I 1985 kunne man i forskellige erhvervsartikler læse, hvordan han med [virksomhed A] i [vejnavn B] i København havde skabt sig en kæmpeomsætning på salg af firmagaver som dyre ure og t-shirts. Firmaet gik ned i 1988.

Herefter slog han sig på mere alternative indtjeningsmuligheder. Han samlede blandt andet ind for velgørende foreninger, men beholdt 90 procent af det indsamlede i ”provision” og udgifter. Da foreningerne fik standset ham, begyndte han at danne sine egne foreninger som [forening A], [forening B] og [forening C].

Selv oplyser [K], at han slap for at afsone bedrageridommen på grund af en benådning. Det er delvist rigtigt, oplyser kilder i politiet. Han slap for at afsone hele straffen på grund af helbredsproblemer, og fordi sagen havde trukket ud i meget lang tid på grund af udeblivelser.«

Herudover bragte bladet samme dag på samme side en artikel med overskriften ”Formidler kræver fortsat sine penge” og underoverskriften ”[K] vil trods kendelse fra Klagenævnet for Ejendomsformidling stadig kræve 15.000 kr. af [person A]”. Artiklen indeholdt i det væsentlige klagers bemærkninger til kendelsen fra Klagenævnet for Ejendomsformidling.

I en artikel den 13. september 2003 med overskriften ”[K] meldt til politiet” hed det i underoverskriften ”Dansk Ejendomsmæglerforening har meldt den selvbestaltede ejendomsformidler for at overtræde regler for ejendomsformidling”. Herefter hed det i artiklen:

»Dansk Ejendomsmæglerforening har meldt [K] til politiet.

Foreningen mener, at [K] overtræder reglerne for ejendomsformidling.

- Man skal være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og blandt andet kunne stille en garantisum for at kunne formidle ejendomme, og det er [K] ikke, siger næstformanden i Dansk Ejendomsformidling på Fyn, Hans Sylvest fra Nybolig i Ringe.

Besværlig lovgivning

- Det er måske en besværlig lovgivning, men man kan altså ikke lege ejendomsmægler uden at være det. Det har han gjort, og det mærker han nu konsekvenserne af, siger Hans Sylvest.

Vicekriminalkommissær ved Svendborg Politi Henning Skov-Hansen bekræfter politianmeldelsen, men har ellers ingen kommentarer til sagen.

Hans Sylvest noterer med tilfredshed, at [K] har droppet stævningen mod blandt andre [person A], som skrevet i Fyns Amts Avis i går. – Det glæder mig. Så vil han nok ikke følge de tre til fire andre sager op, siger Hans Sylvest.

Alle sager afvist

[K] tager politianmeldelsen med sindsro.

- Dansk Ejendomsmæglerforening har politianmeldt mig 10 til 12 gange i løbet af de seneste år, men alle sagerne er blevet afvist. Nu forsøger de så en gang til for at se, om det lykkes, siger [K] som i denne sammenhæng omtaler sig selv som reklamemand. – Hvis jeg ønskede at være ejendomsmægler, så havde jeg gjort det. Det tager kun otte måneder, siger han.

[K] lægger vægt på, at han af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fået at vide, at han bevæger sig indenfor lovens rammer.

Det fremgår af en e-mail, som Fyns Amts Avis er i besiddelse af. Det fremgår også, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelse er begrundet i oplysninger fra [K].

Vejledende udtalelser

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gør dog opmærksom på, at styrelsens udtalelser kun er vejledende, og at det i sidste ende er op til domstolene at afgøre sagen.

Klagenævnet for Ejendomsformidling har efterfølgende vurderet, at [K] fungerer som ejendomsformidler i strid med loven.«

I en artikel den 25. september 2003 med overskriften ”[K] får medhold i Faaborg” og underoverskriften ”Boligformidler skal have honorar efter hussalg i Ringe i 2002” hed det:

»Byretten i Faaborg har givet [K] medhold i, at han skal have honorar for et hussalg, han var med til at formidle i Ringe i 2002.

[K] havde lagt sag an mod hussælgeren, som kun ville betale et honorar på 5.000 kroner. [K] mente at have ret til yderligere 15.000 kroner, og det gav retten ham ret i.

Retten slog samtidig fast, at [K] i den konkrete sag ikke overtrådte lov om omsætning af fast ejendom.

Det er den lov, som Dansk Ejendomsmæglerforening med baggrund i en anden sag har politianmeldt [K] for at bryde.

”Retten må efter bevisførelsen lægge til grund, at sagsøgeren ([K], red.) alene har påtaget sig ved hjælp til annoncering og markedsføring i øvrigt at fremskaffe køberemner til ejendommen, og at der herom er indgået en aftale om et fast honorar, hvis dette lykkedes”, står der i dommen.

[K] er godt tilfreds med dommen, men han beklager, at det var nødvendigt med en retssag.

- Det er den fjerde dom som siger, at jeg kan fortsætte mit virke med at finde købere til svært sælgelige boliger, siger han.«

[K] har anført, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved at oplyse i artiklen den 23. august 2003, at han har fået en fængselsdom på 1½ år, og at han har bedraget handicappede ved at beholde 90% af de indsamlede midler. Inden artiklen blev bragt, sendte klager en e-mail til bladet og oplyste, at han ikke havde taget 90% af midlerne, og at han ikke havde været i fængsel. Alligevel bragte bladet oplysning om, at han havde afsonet 1½ års fængsel og var en hyppig gæst i danske retssale. I dommen udtales det i øvrigt, at han ikke havde nogen økonomisk vinding. Udover at han i perioden 5-10 år tilbage har ”afsonet” en bøde på 1.000 kr., så har han ikke modtaget bøder eller skullet afsone fængselsstraf. Han har efterfølgende fremvist ren straffeattest gældende inden for de fem år til bladet, men bladet har endnu ikke dementeret sine egne oplysninger. Det er under alle omstændigheder ikke etisk og juridisk korrekt at bringe oplysninger om forhold så mange år tilbage.

[K] har endvidere anført, at bladet i artiklen den 13. september 2003 har bragt en stor overskrift om, at han er meldt til politiet af Dansk Ejendomsmæglerforening. Overskriften har alene det formål at skade ham og hjælpe hans konkurrenter. Artiklen er sat op på en sådan måde, at læseren må tro, at han er kriminel. Han har end ikke været afhørt af politiet. Foreningen har politianmeldt ham 10-12 gange inden for den seneste årrække. Alle tidligere anmeldelser er med en enkelt undtagelse afvist af politiet.

[K] har endelig oplyst, at bladets omtale af ham har betydet, at lokalområdet på Fyn ikke vil handle med ham længere, og at nuværende klienter har opsagt samarbejdet med ham.

Bladet har anført, at det ikke klart fremgår, hvorfor [K] finder, at bladet har tilsidesat de vejledende regler for god presseskik. Han er idømt en fængselsstraf, men senere benådet. Bladet har bragt korrekte og relevante informationer, ligesom han har haft adgang til at kommentere oplysningerne i de artikler, der er genstand for klagen til Pressenævnet, inden de blev bragt.

Bladet har samtidig oplyst, at man den 6. september 2003 bragte et læserbrev fra ham, hvori han kommenterede artiklen den 23. august 2003.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet har ikke mulighed for at efterprøve rigtigheden af udsagnet i artiklen den 23. august 2003 om, at [K] beholdt 90% af de indsamlede midler.

Det fremgår af punkt C.8. i de vejledende regler for god presseskik, at en sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget en ham tidligere overgået straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, han nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales.

I forhold til bladets to artikler samme dag om indholdet af en kendelse fra Klagenævnet for Ejendomsformidling finder nævnet, at det ikke var uden betydning at oplyse om klagers straffesag fra 1993. Der er derfor ikke grundlag for at udtale kritik af bladet.

Af artiklen med overskriften ”Personprofil” fremgår ikke, at [K] skulle have afsonet den fængselsdom på 1½ års fængsel, som han blev idømt i 1993. Tværtimod citeres han i artiklen for, at han slap for at afsone dommen på grund af benådning, hvilket i artiklen bekræftes af politiet. Der er derfor heller ikke grundlag for at udtale kritik af dette forhold.

Det fremgår af punkt C.7. i de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngivet person. Meddelelse herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Det gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget.

Nævnet finder, at bladet ej heller på dette punkt har handlet i strid med god presseskik. Nævnet har herved lagt vægt på, at omtalen i artiklen den 13. september 2003 af politianmeldelsen er bragt i umiddelbar forlængelse af omtalen af kendelsen fra Klagenævnet for Ejendomsformidling, og at Dansk Ejendomsmæglerforening efter det oplyste tidligere i en række tilfælde har indgivet politianmeldelse mod [K]. Nævnet har videre lagt vægt på, at denne i artiklen den 13. september 2003 har fået lejlighed til at kommentere politianmeldelsen, og at bladet i en artikel den 25. september 2003 oplyser, at byretten i Faaborg i en civil sag har fundet, at [K] ikke overtrådte den lov, som politianmeldelsen vedrører.

Nævnet finder ej heller i øvrigt grundlag for at udtale kritik.

Afsagt den 21. januar 2004.