Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31979L0409
 
31992L0043
 
32006L0105
 
32006L0123
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Jagt fra motordrevet fartøj og sejlads med ladt skydevåben i sådanne fartøjer må ikke finde sted i følgende dele af fiskeriterritoriet:
Bilag 2 Retningslinjer for biotopplaner ved udsætning af agerhøns og fasaner
Bilag 3 Krav til undervisningsplan for personer, der beskæftiger sig med udsætning af fuglevildt
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber 0F 1)

 

I medfør af § 6, stk. 1, nr. 1, § 23, stk. 5, § 27, § 29, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 21. juni 2007, fastsættes:

Kapitel 1

Jagt fra kunstige skjul

§ 1. Der må ikke drives jagt på pattedyr fra

1) kunstigt skjul, herunder hus, hytte, jordhul, eller

2) platform eller sæde, der er hævet mere end 50 cm over det omgivende terræn.

Stk. 2. Jagt med riflede våben og bue må uanset reglen i stk. 1 drives på klovbærende vildt og ræv fra platform på en permanent opstillet konstruktion (skydetårn) eller fra sæde på en ikke permanent opstillet transportabel stige (skydestige), når følgende betingelser er opfyldt:

1) skydetårnet eller skydestigen skal være anbragt mindst 130 m fra anden ejendom, medmindre andet skriftligt er aftalt med ejeren af den anden ejendom,

2) skydetårnet skal være anbragt i en skov på mindst 0,5 ha enten i en bevoksning eller i et indre eller ydre skovbryn således at konstruktionen ikke virker skæmmende i landskabet,

3) skydetårnet skal være udført af træ eller metal og skydetårnets platform må ikke være forsynet med overdækning eller med sider, der måler mere end 110 cm i højden fra platformens vandrette plan,

4) skydetårnets platform må højest være hævet 5 m over jorden og have et gulvareal på maximalt 2 m2,

5) skydestigen skal være anbragt i en bevoksning, f.eks. skov, et indre eller ydre skovbryn, en remise, et læhegn eller lignende bevoksninger, bestående af træer eller buske af mindst samme højde som stigen, således at skydestigen ikke virker skæmmende i landskabet, og

6) skydestigen skal være stillet op til et træ eller en busk med sædet placeret højest 5 m over jorden.

§ 2. Jagtvåben må ikke medtages på en platform eller et sæde, hvorfra der ikke må drives jagt.

Stk. 2. På en platform eller et sæde, der opfylder de betingelser, som er nævnt i § 1, stk. 2, må der ikke medtages

1) haglgeværer, bortset fra kombinationsvåben, og

2) jagtvåben i tiden mellem solnedgang og 1/2 time før solopgang.

§ 3. Ved jagt fra kunstigt skjul på fugle må gulvet eller ståstedet ikke være hævet mere end 50 cm over det omgivende terræn.

Kapitel 2

Jagt i nærheden af indhegninger

§ 4. På en ejendom, hvor der i medfør af lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr holdes hjortedyr i indhegninger, herunder indhegninger, der i medfør af ovennævnte lovs § 19 eller § 13 i lov nr. 401 af 10. juni 1997 om opdræt af visse dyrearter er undtaget helt eller delvis fra lovens bestemmelser, må vildtlevende individer af de arter, der opdrættes på ejendommen, ikke jages i indhegningen eller inden for en afstand af 300 meter fra indhegningen.

§ 5. På en ejendom, hvor der tidligere har været holdt hjortedyr i indhegninger som nævnt i § 4, og hvor indhegningen eller væsentlige dele heraf fortsat findes, må hjortedyr ikke jages i indhegningen.

Kapitel 3

Jagt på fiskeriterritoriet

§ 6. Den frie jagtret på fiskeriterritoriet, jf. lovens § 15, må kun udøves fra flydende båd eller pram samt fra et areal, der grænser op til fiskeriterritoriet, og hvor den pågældende har jagtret.

Stk. 2. Færdsel med skydevåben under vadning på fiskeriterritoriet er ikke tilladt.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må

1) lovligt nedlagt vildt indsamles ved vadning på fiskeriterritoriet,

2) rør- og sivbevoksninger på fiskeriterritoriet afdrives for vildt af den, der har jagtret på det areal, som ligger nærmest den pågældende del af fiskeriterritoriet.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 2 er færdsel med skydevåben under vadning tilladt, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) skydevåbnet er uladt,

2) vadning finder sted i forbindelse med færdsel til eller fra et fartøj på fiskeriterritoriet eller en ø eller holm, hvor den pågældende har jagtret, og

3) færdslen finder sted ad den korteste vej mellem fartøjet eller øen og det sted på kyststrækningen, hvor skydevåben lovligt kan medbringes, jf. lovens § 31.

§ 7. På fiskeriterritoriet må der ikke drives jagt

1) fra is, og

2) inden for en afstand af 100 meter fra iskant.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke for jagt på ræv.

Kapitel 4

Jagt fra båd

§ 8. Der må ikke drives jagt fra motordrevet fartøj i september måned.

Stk. 2. Der må ikke drives jagt fra motordrevet fartøj

1) på søer og andre ferske vande, og

2) på de dele af fiskeriterritoriet, der er nævnt i bilag 1 til bekendtgørelsen og vist på kortbilaget.

Stk. 3. Der må ikke sejles med ladt skydevåben på tidspunkter eller i områder, hvor der ikke må drives jagt.

Stk. 4. Skov- og Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde og u nder iagttagelse af habitatdirektivets 2)  art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets 3)  art. 9 dispensere fra forbuddet i stk. 2.

Stk. 5. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 9. Til jagt må ikke benyttes motordrevet fartøj, der kan fremføres med en hastighed på mere end 18 km/t (ca. 9,7 knob). Under jagtudøvelsen må fartøjet kun fremføres med højst 5 km/t (ca. 2,7 knob).

Kapitel 5

Jagtmetoder, hjælpemidler og lokkemidler

§ 10. På fiskeriterritoriet og ferske vande må der ikke jages kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, harer, mufloner og vildsvin.

§ 11. Til jagt må der ikke anvendes

1) mynder eller hunde af mynderacen,

2) båndoptagere,

3) elektronisk udstyr til lokalisering af vildtet, herunder varmesøgende apparater og apparater med elektronisk billedforstærkning, eller

4) kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet.

Kapitel 6

Udsætning af vildt

§ 12. Vildt må ikke udsættes i naturen uden Skov- og Naturstyrelsens tilladelse.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder i følgende tilfælde ikke ved udsætning af fasan i perioden 1. april til 31. august og agerhøne i perioden 1. april til 15. august:

1) På ejendomme under 100 ha., såfremt der ikke udsættes flere end 100 fasaner/agerhøns.

2) På ejendomme på 100 ha. eller derover, såfremt der ikke udsættes flere end 1 fasan/agerhøne pr. ha.

3) På ejendomme med landbrugsmæssigt dyrkede arealer som indgik ved tildelingen af udtagningsrettigheder efter enkeltbetalingsordningen for hvilke der er udarbejdet og gennemført biotopplaner, der opfylder retningslinjerne fastsat i bilag 2 til bekendtgørelsen, såfremt der ikke udsættes flere end 7 fasaner/agerhøns pr. ha.

4) På ejendomme uden landbrugsmæssigt dyrkede arealer samt på ejendomme med landbrugsmæssigt dyrkede arealer, som ikke indgik ved tildelingen af udtagningsrettigheder efter enkeltbetalingsordningen, såfremt der ikke udsættes flere end 7 fasaner/agerhøns pr. ha. Udsætninger på flere end 1 fugl pr. ha. skal senest 3 uger efter udsætningen skriftligt indberettes til Skov- og Naturstyrelsen med angivelse af det aktuelt udsatte antal fasaner/agerhøns.

Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder ikke for udsætning af gråand i ferske vande, såfremt der ikke udsættes mere end 1 ælling pr. 150 m2 eller 1 voksen and pr. 300 m2 åben ubevokset vandflade, og såfremt fuglene udsættes i tiden, fra den pågældende arts jagttid ophører, til 1 måned før artens jagttid begynder.

Stk. 4. Den i stk. 2, nr. 3, nævnte biotopplan anmeldes til Skov- og Naturstyrelsen hvert år inden den 1. maj. Biotopplanen kan omfatte en eller flere ejendomme eller dele heraf med samme ejer eller bruger. Ved beregning af biotopplan-ejendommens samlede areal indgår alle sammenhængende arealer, bortset fra søer med åbne vandflader over 1 ha. En biotopplan-ejendom har sammenhængende arealer, når arealerne ikke er adskilt af fremmede arealer eller af veje og jernbaner, som ikke må krydses.

Stk. 5. Udsætning af flere end 100 fugle forudsætter, at den eller de ansvarlige for udsætningen har gennemgået et af Skov- og Naturstyrelsen godkendt kursus om udsætning af fuglevildt, der opfylder retningslinjerne fastsat i bilag 3 til bekendtgørelsen.

Stk. 6. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 7. Skov- og Naturstyrelsen kan ændre bilag 2 og 3.

Kapitel 7

Straf og ikrafttræden

§ 13. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af § 1, stk. 1, §§ 2- 5, § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, §§ 8-11 og § 12, stk. 1-3 og stk. 5, med bøde.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007.

Stk. 2. Bestemmelserne om udsætning af fasan og agerhøne i §  12, stk. 2, træder i kraft 1. april 2010. Indtil den 1. april 2010 gælder reglen i § 12, stk. 1, ikke for udsætning af fasan i perioden 1. april til 31. august og agerhøne i perioden 1. april til 15. august.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 12, stk. 3, træder i kraft 1. januar 2008.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 12, stk. 5, træder i kraft 1. januar 2010.

Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 1018 af 19. oktober 2004 om jagtmåder og jagtredskaber ophæves.

Miljøministeriet, den 4. juli 2007

Connie Hedegaard

/Anne-Marie Rasmussen



Bilag 1

Jagt fra motordrevet fartøj og sejlads med ladt skydevåben i sådanne fartøjer må ikke finde sted i følgende dele af fiskeriterritoriet:

1. Jylland

1) Den østlige del af Limfjorden, mod vest afgrænset af Aggersundbroen og mod øst af færgeruten mellem Egense og Hals.

2) Den vestlige del af Limfjorden mellem Oddesund-broen og henholdsvis færgeruten over Feggesund og en ret linje i nord-sydgående retning fra Glyngøre Havn til sydspidsen af odden på østsiden af Klosterfjorden ved Nykøbing Mors.

3) Den sydlige del af Limfjorden, mod nordvest afgrænset af rette linjer mellem henholdsvis Knudshoved på Fur og Sæbygård Hage og fra Færkør Odde på Fur til Livøs vestligste punkt og mod nord af en ret linje mellem havnen på Livø og Rønbjerg Havn.

4) Mariager Fjord, mod øst afgrænset af en ret nord-sydgående linje fra Als Odde til det nordøstligste punkt af de inddæmmede arealer ved Hestetørv.

5) Randers Fjord, mod nordøst afgrænset af færgeruten ved Udbyhøj.

6) Stadil Fjord.

7) Ringkøbing Fjord.

8) Horsens Fjord, mod øst afgrænset af dæmningen til Alrø, en ret linje fra det sydøstligste punkt på Alrø til det nordligste punkt på Hjarnø samt af færgeruten mellem Snaptun og Hjarnø.

9) Vejle fjord, afgrænset mod øst af en ret linje mellem Træskohage og Mørkholt Hage.

10) Haderslev Fjord, mod øst afgrænset af en ret linje fra Stagodde til Ørbyhage.

11) Genner Bugt, mod øst afgrænset af en ret linje fra Sønderballe Hoved til Gl. Færge på fjordens sydside.

12) Åbenrå Fjord, mod øst afgrænset af en ret linje fra Skarrerev til Felsbæk Mølle.

13) Als Fjord, Alssund og Augustenborg Fjord mod nord afgrænset af en ret linje fra Varnæs Hoved til Hellesøe gård på Als og mod syd af en ret linje over Alssund ved Sønderborg Slot.

14) Hørup Hav, mod vest afgrænset af en ret linje fra det nordligste punkt på Kegnæs (Torshoved) til odden (Trillen) sydvest for Hørup Hav.

15) Flensborg Fjord og Nybøl Nor, mod øst afgrænset af en ret linje fra Borreshoved til den dansk-tyske grænse i retning mod Neukirchen Fyr.

2. Fyn

16) Farvandet omkring Mejlø m.v., mod vest afgrænset af en ret linje fra Korshavn Fyr til Langø Hoved.

17) Kerteminde Nor, mod øst afgrænset af havneindløbet.

18) Lillebælt nord og øst for Bågø afgrænset mod vest og syd af rette linjer fra det sydvestligste punkt på Wedellsborg Hoved til det nordligste punkt på Egeholm og fra fyret på sydspidsen af Bågø til det nordvestligste punkt på Torø.

19) Nyborg Fjord, mod sydøst afgrænset af en ret linje fra Slipshavn til nordøsthjørnet af Kajbjerg Skov.

20) Helnæs Bugt, mod sydvest afgrænset af en ret linje til det østligste punkt på Helnæs til Bøjden Færgehavn.

21) Fåborg Fjord, mod øst afgrænset af en ret linje fra Nabbe til østspidsen af Holmene på Bjørnø og mod syd af en ret linje fra Dyreborg til Bjørnø.

22) Svendborg Sund m.v., mod øst afgrænset af en ret linje over Skårupøre Sund fra Øgavl på Turø til den nordfor liggende Magårds Odde på Fyn, mod vest af en ret linje fra Lehnskov Huse til nordvestpunktet af Vornæs Skov og mod syd af en ret linje fra sydvestpunktet på Turø til sømærket på Slotshage, Tåsinge.

3. Sjælland, Lolland-Falster

23) Lammefjord, mod øst afgrænset af en ret linje fra Kongsøre Næbbe til Svovlsbjerg.

24) I den danske del af farvandet øst for Sjælland mellem breddegraderne ved Kronborgpynten og Aflandshage (56 grader 02,4'N og 55 grader 33,3'N).

25) Roskilde Fjord, mod nordvest afgrænset af færgeruten mellem Sølager og Kulhuse.

26) Holbæk Fjord og Indre Bredning, mod nord afgrænset af rette linjer fra nordøsthjørnet af Hønsehalsen Skov til det vestligste punkt på Orø og fra det nordligste punkt på Orø til Kyndbyværket.

27) Reersø Vejle, mod syd afgrænset af en ret linje fra Reersø Havn til Dalby Strand.

28) Korsør Nor.

29) Bugten Koben afgrænset mod vest af en ret linje fra det vestligste punkt på Ørnehoved ved Stigsnæs til det vestligste punkt på kysten ved Gedehave.

30) Karrebæk Fjord, Krageholms Strøm og Dybsø Fjord, mod vest afgrænset af rette linjer over de vestlige molehoveder i Karrebæksminde Havn, fra det sydligste punkt på Enø til Dybsø i retningen stik øst og fra det sydligste punkt på Dybsø i retning stik øst til Svinø.

31) Præstø Fjord og Noret, mod øst afgrænset af en ret linje fra det sydøstligste punkt på Præstø Fed til det vestligste punkt på odden ved Kohave Gård.

32) Avnø Fjord afgrænset mod vest af en ret linje fra nordkanten af bevoksningen ved Belselundvej nord for fjorden til Draget på Knudshoved Odde.

33) Stege Nor.

34) Storstrømmen, mod vest afgrænset af Farøbroerne, mod syd af en ret linje over Sortsø Gab fra det østligste punkt på Farnæs til fyret på Bogø, samt af dæmningen mellem Bogø og Møn og mod nordøst af broen over Ulvsund fra Kalvehave til Møn.

35) Guldborgsund, mod nord afgrænset af Guldborgsund-broen og mod syd af en ret linje fra Ørsodde til Gedsergård Bro.


Kortbilag

AL1647_1.JPG Size: (313 X 363)



Bilag 2

Retningslinjer for biotopplaner ved udsætning af agerhøns og fasaner

Nedenfor er angivet retningslinjer for udarbejdelse af biotopplaner ved udsætning af agerhøns og fasaner på ejendomme med landbrugsmæssige dyrkede arealer, jf. § 12, stk. 2, nr. 3.

Definitioner

Biotopplan : Plan, der har til formål at etablere nye og/eller forbedre eksisterende biotoper for at øge omfanget og forbedre kvaliteten af vildtlevende fugles og pattedyrs levesteder, herunder livsvilkårene for den naturlige flora og fauna, og som minimum opfylder retningslinjerne angivet nedenfor.

En biotopplan anses for gennemført: Det tidligste tidspunkt, hvor de tiltag, biotopplanen angiver, er gennemført i naturen, dvs. tiltagene har eller kan have en reel betydning for vildtets levesteder.

Biotopplan-ejendom : Den ejendom/de ejendomme/det areal/de arealer, der indgår ved beregningen af det tilladte antal udsatte agerhøns og fasaner og af biotopplan-arealernes størrelse.

Biotopplan-areal : Det areal/de arealer, som biotopplanen angiver biotopforbedringer for.

Betingelser for udsætning

Fra den 1. april 2010 forudsætter udsætning af mere end 1 fasan eller agerhøne pr. ha., at der til Skov- og Naturstyrelsen er anmeldt og gennemført en biotopplan for ejendommen efter nedenstående retningslinjer. Undtaget denne bestemmelse er ejendomme under 100 ha., hvor det uden udarbejdelse af biotopplan er tilladt at udsætte maksimalt 100 fasaner eller agerhøns. For ejendomme med biotopplaner er det tilladt at udsætte maksimalt 7 fasaner eller agerhøns pr. ha.

Kravet om biotopplaner gælder kun for de landbrugsmæssige dyrkede arealer anmeldt under enkeltbetalingsordningen, jf. bekendtgørelse nr. 1514 af 22. december 2004. Dette indebærer, at ejendomme, der ikke indeholder landbrugsarealer, f.eks. ejendomme, der kun består af skov eller andre arealer, som moser, krat eller lignende, ikke er omfattet af kravet om biotopplaner ved udsætning af fasaner og agerhøns. Eventuelle udsætninger på flere end 1 fugl pr. ha. skal dog indberettes til Skov- og Naturstyrelsen.

For at opfylde kravet om biotopplaner i relation til udsætning af fuglevildt skal der opnås en samlet pointsum på minimum 100 for alle tiltag i det i dette bilag optrykte skema.

En biotopplan kan omfatte en eller flere ejendomme eller dele heraf med samme ejer/bruger. Ved beregning af biotopplan-ejendommens samlede areal (antallet af ha.) indgår alle sammenhængende arealer, bortset fra søer med åbne vandflader over 1 ha. En biotopplan-ejendom har sammenhængende arealer, når arealerne ikke er adskilt af fremmede arealer eller af veje og jernbaner, som ikke må krydses. Principperne fastlagt i lov om jagt og vildtforvaltning § 18 anvendes ved vurderingen.

Biotopplanen tager udgangspunkt i brakforpligtigelsen på 8 % af ejendommens (biotopplan-ejendommens) støtteberettigede landbrugsareal i 2007 ekskl. permanent græs.

Biotopplan-arealerne skal placeres, så de medfører en forbedring af naturindholdet.

Biotopplan-arealerne skal spredes mest muligt på ejendommen, således at placeringen sker under nødvendig hensyntagen til mikroklima (sol- og læforhold etc.) og enten danner korridorer mellem eksisterende levesteder for vildtet, naturområder og -elementer eller understøtter disse, f.eks. ved placering i forbindelse med levende hegn, skovbryn, markskel, åløb, vådområder etc.

Biotopplanens indhold

Biotopplanen skal som minimum indeholde følgende elementer:

a. Udpegning af biotopplan-ejendommens samlede arealer på opdaterede markblok kort. Beskrivelse og angivelse på et kort med max. størrelse 1:10 000 af status for biotopplan-ejendommens arealer, herunder udtagne arealer med brak på ansøgningstidspunktet.

b. Beskrivelse af eventuelle planer (andre) om udvidelse, beskyttelse, plejetiltag, genopretning etc. af eksisterende naturelementer.

c. Kort beskrivelse af hvilke biotopforbedringer, der gennemføres på biotopplan-ejendommens areal. Forbedringerne kan være:

· Placering af brakarealet således, at placeringen enten danner korridorer mellem eksisterende levesteder for vildtet, naturområder og -elementer eller understøtter disse.

· Etablering af barjords- eller vildtstriber i dele af brakarealet, omlægning/isåning af brakarealer eller slåning af brakarealer.

· Etablering af insektvolde.

d. Beskrivelsen skal for de enkelte biotopplan-arealer redegøre for, hvornår tiltagene er gennemført og eventuelle variationer fra år til år.

e. Oplysning om, hvorvidt den udvidede adgang til at opsætte rævefælder forventes anvendt på biotopplan-ejendommen, jf. Miljøministerens bekendtgørelse nr. 868 af 4. juli 2007 om vildtskader § 5, stk. 3, hvor det er bestemt, at ræv kan reguleres hele året ved brug af fælder på ejendomme, hvor der er anmeldt og gennemført biotopplaner.

f. Ejerens og en evt. brugers underskrift og erklæring om, at biotopplanen som minimum opfylder de retningslinjer, der fremgår nedenfor.

g. Angivelse af navn og adresse på den person/de personer, der har ansvaret for udsætningen.

h. Når en biotopplan er anmeldt og gennemført skal biotopplan-arealerne og de anmeldte tiltag på biotopplan-arealerne opretholdes i minimum 1 år eller indtil ny biotopplan er anmeldt. Tiltagene skal opretholdes så længe, der udsættes flere end en fasan eller agerhøne /ha.

Anmeldelse, monitering m.m.

Biotopplanen anmeldes til Skov- og Naturstyrelsen/Statsskovsdistriktet hvert år inden den 1. maj. Statskovsdistriktet udtager årligt 5-10 % af biotopplanerne til kontrol af, at biotopplanerne er gennemført i overensstemmelse med retningslinjerne for udarbejdelse af biotopplaner.

Med henblik på at gennemføre en stikprøvevis formonitering inden 2010 samt en eftermonitering i 2010-13 har Skov- og Naturstyrelsen eller personer, der af miljøministeren er bemyndiget hertil, jf. lov om jagt og vildtforvaltning § 50, efter aftale med ejendommens ejer adgang til ejendomme, for hvilke der er anmeldt biotopplaner. Resultatet af moniteringen rapporteres ultimo 2013 til Skov- og Naturstyrelsen og Vildtforvaltningsrådet.

Udsætning af mere end 100 stk. fuglevildt (fasaner, agerhøns og gråænder) forudsætter, at den for udsætningen ansvarlige person har gennemført et kursus om udsætning og fældefangst, hvis indhold er fastsat af Skov- og Naturstyrelsen, jf. bilag 3.


 

Skema for pointtildeling af biotopplantiltag

Tiltag

Enhed

Pointtildeling

Primære tiltag

 

 

1

Spredning af brak i striber - Fra 40 % spredt

Ejendomsniveau

1 pr. % af brak

2

Omlægning af 20-50 % af brak (3-årig omdrift)

Ejendomsniveau

10

3

Isåning af vildt- og bivenlige arter 10-30 %

Ejendomsniveau

5

4

Vildtstriber 3- 6 meter i brak

100 meter

1,5

5a

Barjordsstriber i brak

100 meter

0,5

5b

Barjordsstriber i brak god placering

100 meter

1,5

6

Slåning af striber i brak

100 meter

1

7a

Insektvolde

100 meter

0,5

7b

Insektvolde god placering

100 meter

2

8

Midtmarksbrak

100 meter

5

9

Smalle brakstriber på 5- 10 m bredde

100 meter

1,5

10

Lavskov - med stævning hvert 10. år

1 ha

10

Alternative tiltag (maks. 25 point pr. tiltag)

 

 

11

Sprøjte- og gødningsfri randzoner, min. 6 m

100 meter

4

12a

Græsbræmmer som fodpose, 2 m

100 meter

0,5

12b

Græsbræmmer som fodpose, 2 m, god placering

100 meter

1

13a

Barjords- eller tætslået græsstriber langs natur maks. 2 m

100 meter

0,5

13b

Barjords- eller tætslået græsstriber langs natur maks. 2 m, god placering

100 meter

1,5

14a

Insektvolde på dyrkede arealer

100 meter

0,5

14b

Insektvolde på dyrkede arealer, god placering

100 meter

2

15

3 ud af tiltagene 11-14 samlet

100 meter

0,5

16

Vildtagre

1 ha

15

17

Etablering af vildtremiser

1 ha

20

18

Etablering af levende hegn

100 meter

3

19

Pleje af eksisterende vildtremiser

1 ha

7,5

20

Pleje af eksisterende læhegn nedskæring, udtynding/åbning

100 meter

1,5

21

Søer

pr. sø

10

22

Vådområder

1 ha

10

23

Etablering af skov

1 ha

5

 

 

 

 

Sum 1:

Pointsum for tiltag på ejendomsniveau

(Summen af tiltag 1-3) X (biotopplan-areal) / (8 % af biotopplan-ejendommens landbrugsarealer)

 

Sum 2:

Pointsum for areal/længde betingede tiltag

(Summen af tiltag 4-23) X ( 100 ha ) / (areal biotopplan-ejendommens landbrugsarealer angivet i ha)

 

Biotopplan-pointsum:

Samlet pointsum for alle tiltag, minimumskravet er 100 point

(Sum 1) + (Sum 2)

 

 


Overordnede kommentarer til pointsystem

Der skal for at opfylde kravet om biotopplaner i relation til udsætning af fuglevildt opnås 100 point i ovenstående skema. De 100 point kan opnås alene ved tiltag i ejendommens 8 % brakforpligtigelser efter de gældende regler for enkeltbetalinger i 2007. 8 % udtagning fastholdes dog uanset justeringer af udtagningsforpligtigelserne i relation til enkeltbetalingsreglerne. Der åbnes via de alternative tiltag op for, at biotopplanforpligtigelsen kan opnås gennem tiltag på arealer, som ikke er omfattet af enkeltbetalingens udtagningsregler.

For at tilpasse systemet til alle størrelser af ejendomme korrigeres de areal- og længdebetingede tiltag (tiltagene 4-23) efter ejendomsstørrelse jf. Sum 2. Tiltag på ejendomsniveau (tiltagene 1-3) korrigeres i de tilfælde, hvor biotopplan-arealet afviger fra 8 % af biotopplan-ejendommens landbrugsareal, altså der, hvor lodsejeren ønsker at opfylde sine forpligtigelser eller dele heraf udenfor udtagningsreglerne).

For at sikre, at flere tiltag inddrages, skal der indgå minimum 3 af tiltagene 2-10, for at planen kan godkendes, dog ikke hvis forpligtigelsen opfyldes i de alternative tiltag. For de alternative tiltag (tiltag 11-23) gælder, at de enkeltvis maksimalt må bidrage med 25 point til den samlede pointsum.

Primære tiltag

De primære tiltag ligger indenfor begrænsningerne i de eksisterende braklægningsregler (2007). Lodsejeren kan gennem disse tiltag opfylde kravene til biotopplaner. Det udtagne areal forudsættes at udgøre 8 % af landbrugsarealet.

Ad 1:

Ved spredning af brak forstås udlægning af brakarealer i striber af 5- 25 meters bredde samt arrondering. Arrondering forstås i den forbindelse som arealer op til 1 ha til arrondering af hjørner og kanter i marken. Brakarealerne skal spredes mest muligt på ejendommen. Der gives point efter den procentvise andel af brakarealet, som er spredt. Dvs. hvis eksempelvis 65 % af brakken er spredt, tildeles der 65 point i skemaet. Der gives ikke point, hvis under 40 % af brakken er spredt, og der kan maksimalt tildeles 70 point for dette tiltag, dvs. ved over 70 % spredning tildeles der 70 point.

Ad 1-3:

Tiltagene1-3 beregnes i forhold til 8 % brak. Andel af planopfyldelse er ens for alle størrelser af ejendomme, da der er tale om tiltag på ejendomsniveau.

Ad 2:

For at sikre arealer med ung brak omlægges 20-50 % af brakken mindst hvert 3.år. Dvs. denne del af brakarealet indgår i en 3-årig omdrift, hvor ca. 1/3 af dette areal omlægges hvert år. Brakarealer kan flyttes årligt og plantedække etableres på basis af spildfrø.

Ad 3:

Jf. regler om udsædsmængde og tilladte arter i Direktoratet for FødevareErhvervs vejledning om enkeltbetaling.

Ad 4:

Må maksimalt udgøre 10 % af brakarealet.

Ad 5a:

Jf. krav i vejledning til enkeltbetaling skal barjordsstriberne placeres i de yderste 2 meter af brakarealet.

Ad 5b:

Som 5a men der tages højde for placering i relation til det lokale mikroklima. En stribe, med en tør soleksponeret placering i læ vurderes som godt placeret. Vindforholdene varierer meget fra område til område, hvorfor en gunstig placering også vil variere, men en placering på nordsiden af et læhegn eller en skov vil typisk ikke være en gunstig placering. En stribe, hvor over 50 % af strækningen lever op til ovennævnte kriterium anerkendes som godt placeret.

Ad 6:

Ved slåning skal vegetationen holdes kort, dvs. hyppig slåning i maj-juni således at vegetationen ikke kan anvendes som redeskjul jf. bestemmelserne i vejledning til enkeltbetaling.

Ad 7a:

Insektvolde har ringe værdi midt i brak, og skal derfor placeres i kanten af brakarealerne men på brakarealet.

Ad 7b:

Som 7a men der tages højde for placering i relation til det lokale mikroklima. En stribe, med en tør soleksponeret placering i læ vurderes som godt placeret. Vindforholdene varierer meget fra område til område, hvorfor en gunstig placering også vil variere, men en placering på nordsiden af et læhegn eller en skov vil typisk ikke være en gunstig placering. En stribe, hvor over 50 % af strækningen lever op til ovennævnte kriterium anerkendes som godt placeret.

Ad 8:

Midtmarksbrak har stor randvirkning og tillægges stor værdi.

Ad 9:

Langs åbne vandløb, søer, kystlinjer, hegn, skove, diger fortidsminder, solitære træer samt mindre arronderinger.

Ad 10:

Lavskov med flere hjemmehørende arter på non food arealer (ikke energiskov). Lavskov med betalingsrettigheder kan medregnes i biotopplanarealet. En enkelt lavskov må ikke tælle mere end 0,5 ha. Der skal som hovedregel være mindst 50 m mellem lavskove. Dette areal bør beregnes fra landbrugsreformen 2005.

Alternative tiltag

Biotopplanen kan ligeledes indeholde alternative tiltag, der imidlertid ikke enkeltvis må bidrage med mere end 25 point til planopfyldelsen.

Ad 11:

Kan følge kornafgrøderne. Må sprøjtes i september som ved omlægning af brak.

Ad 12a:

Fodpose langs hegn og beplantning. Redeskjul og overvintring af insekter. Gødskning og sprøjtning bør undgås.

Ad 12b:

Som 12a men der tages højde for placering i relation til det lokale mikroklima. En stribe, med en tør soleksponeret placering i læ vurderes som godt placeret. Vindforholdene varierer meget fra område til område, hvorfor en gunstig placering også vil variere, men en placering på nordsiden af et læhegn eller en skov vil typisk ikke være en gunstig placering. En stribe, hvor over 50 % af strækningen lever op til ovennævnte kriterium anerkendes som godt placeret.

Ad 13a:

Barjords- eller tætslåede græsstriber skal udlægges langs med beplantning, vildtagre, skov- og naturarealer.

Ad 13b:

Som 13a men der tages højde for placering i relation til det lokale mikroklima. En stribe, med en tør soleksponeret placering i læ vurderes som godt placeret. Vindforholdene varierer meget fra område til område, hvorfor en gunstig placering også vil variere, men en placering på nordsiden af et læhegn eller en skov vil typisk ikke være en gunstig placering. En stribe, hvor over 50 % af strækningen lever op til ovennævnte kriterium anerkendes som godt placeret.

Ad 14a:

Insektvolde tilsås med tuegræsser. Insektvolde må ikke sprøjtes. Der må dog anvendes selektive midler, med henblik på bekæmpelse af f.eks. kæmpebjørneklo, tidsler og flyvehavre.

Ad 14b:

Som 14a men der tages højde for placering i relation til det lokale mikroklima. En stribe, med en tør soleksponeret placering i læ vurderes som godt placeret. Vindforholdene varierer meget fra område til område, hvorfor en gunstig placering også vil variere, men en placering på nordsiden af et læhegn eller en skov vil typisk ikke være en gunstig placering. En stribe, hvor over 50 % af strækningen lever op til ovennævnte kriterium anerkendes som godt placeret.

Ad15:

Hvis man kombinerer mindst 3 af tiltagene 11-14, dvs. lægger dem ved siden af hinanden, gives en ekstra bonus, da den biologiske effekt af tiltagene øges ved sammenkædning af tiltagene.

Ad 16:

Plantedækket i vildtagre skal opfylde kravene til plantedække på braklagte arealer. Der må kun sprøjtes ved omlægning. Gødskning er tilladt.

Ad 17:

Nye vildtremiser skal etableres med hjemmehørende træer og buske. Nye vildtremiser kan medregnes i biotopplanarealet med maks. 0,5 ha pr. remise. Der skal som hovedregel være mindst 50 m mellem vildtremiserne.

Ad 18:

Nye biotopforbedrende levende hegn skal etableres af hjemmehørende arter. Hegnet skal suppleres med udlæg af brakstriber og eller en barjordsstribe og en græsbræmme, hvorfor der gives særskilt point. Ved hegn på 3 rækker eller mere etableres åbninger i beplantningen for hver 50 m. Der tages udgangspunkt i reglerne for det supplerende plantningskoncept med øget miljøindhold, jf. tilskudsordningen for lægivende og biotopforbedrende beplantninger.

Ad 19:

Udtynding samt fjernelse af ikke hjemmehørende træer og buske. Beplantningen skal bestå af min. 75 % hjemmehørende arter. Beplantningen skal suppleres med en stribe af brak, barjordsstribe eller græsbræmme. Supplerende tiltag såsom brakstriber mv. udløser ekstra point.

Ad 20:

Udtynding hvorved der etableres åbninger i eller gennem beplantningen, samt fjernelse af ikke hjemme-hørende træer og buske. Hegnet skal bestå af min. 75 % hjemmehørende arter. Hegnet skal suppleres med udlæg af en stribe af brak og eller en barjordsstribe og en græsbræmme. Supplerende tiltag såsom brakstriber mv. udløser ekstra point.

Ad 21:

Søer fra 600 kvadratmeter. Opfylder Skov- og Naturstyrelsens regler for tilskud til etablering af søer. Søer i marker skal altid forsynes med en udyrket bufferzone på mindst 10 meter mellem dyrket jord og søen.

Ad 22:

Opfylder reglerne for etablering af vådområder.

Ad 23:

Opfylder regler for skovrejsning, og skal opfylde kravene for at få tilskud under skovrejsningsordningerne.



Bilag 3

Krav til undervisningsplan for personer, der beskæftiger sig med udsætning af fuglevildt

Ifølge § 12, stk. 5, forudsætter udsætning af fuglevildt (flere end 100 stk. fasaner, agerhøns eller gråænder), at den for udsætningen ansvarlige person/personer skal have gennemgået et af Skov- og Naturstyrelsen godkendt kursus i udsætning af fuglevildt, hvis indhold er fastsat af styrelsen efter vejledning fra Vildtforvaltningsrådet.

Kurset skal være gennemført inden den pågældende overtager ansvaret for udsætning af vildtfugle.

Kravet træder i kraft 1. januar 2008 for udsætning af gråænder og 1. januar 2010 for udsætning af fasaner og agerhøns.

Kurset skal som minimum indeholde følgende elementer:

Gennemgang af relevant lovgivning omkring, jagt og regulering, dyrevelfærd, dyre- og jagtetik og natur- og miljøbeskyttelse. (Udsætning af gråænder, fasaner eller agerhøns) .

Gennemgang af relevant lovgivning omkring brak og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). (Udsætning af fasaner eller agerhøns) .

Etiske regler vedrørende opdræt og udsætning af fuglevildt. (Udsætning af gråænder, fasaner eller agerhøns) .

Markvildtets biologi, herunder vildtets krav til føde og dækning/redeskjul i det åbne land. (Udsætning af fasaner eller agerhøns) .

Anvendelse af fælder og deres udformning og brug, herunder tilladelse til og brug af rævefælder. (Udsætning af gråænder, fasaner eller agerhøns) .

Relevante regler under Fødevarestyrelsen og Direktoratet for FødevareErhverv. (Udsætning af gråænder, fasaner eller agerhøns) .

Ekskursion til en ejendom, hvor implementeringen af en biotopplan er iværksat. (Udsætning af fasaner eller agerhøns) .

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1) som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20, november 2006 (EU-Tidende nr. L 363 side 0368 - 0408) og dele af Rådets direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende nr. L 363 side 0368 - 0408).

2) Rådets direktiv af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (92/43/EØF).

3) Rådets direktiv af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (79/409/EØF).