Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0959

Resumé

Tre klagere – et selskab, selskabets skattejurist og direktøren – klagede bl.a. over artiklen ”Hemmelige ejendomskøb går gennem Danmark” i Børsen og på borsen.dk

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Efter det oplyste lægges det til grund, at Paris Premier Properties har opkøbt ejendomme gennem danske anpartsselskaber, hvoraf nogle administreres af [K1]. Der er ikke over for Pressenævnet fremlagt dokumentation for, hvem ejeren af Paris Premier Properties er.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, oplysningerne er krænkende over for, jf. punkt A.1 og A.3.

Børsen forelagde rygtet om, at [A] skulle være ejeren af selskabet Paris Premier Properties (med hjemsted i Luxembourg), for [K1] ved [K3] samt [A]s kommunikationsdirektør. Kommentarerne er gengivet i artiklen, og nævnet finder ikke grundlag for at kritisere Børsen for ikke at kontrollere rygtet yderligere.

Nævnet finder det ikke godtgjort, at der forelå en aftale mellem Børsen og direktør [K3] eller mellem avisen og skattejurist [K2] om, at klagerne ikke skulle nævnes ved navn i artiklen. På baggrund af klagernes stilling som henholdsvis direktør og skattejurist, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for at navngive klagerne. I relation til [K2] har nævnet herved også tillagt det betydning, atden verserende amerikanske sag efter det oplyste vedrører et beløb på 500 millioner dollars, og at klager på tidspunktet for artiklens offentliggørelse var stævnet i sagen (uanset forkyndelse ikke var sket).

Pressenævnet finder det beklageligt, at Børsen gav indtryk af et mere indgående samarbejde mellem [K1] og GSL Law og Consulting end ét planlagt foredrag. Nævnet finder imidlertid, at forholdet ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Nævnet finder, at avisen heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik i forhold til klagerne ved beskrivelsen af Paris Premier Properties’ opkøb.

Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at det ikke fremstår som en faktisk oplysning, at [A] er ejeren bag Paris Premier Properties, men som spekulationer. Allerede af den grund er klagerne ikke berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet, at hverken oplysningen om antallet af Paris Premier Properties-ejede selskaber i Danmark, eller udsagnene ”velbevandret” og ”samarbejder” er egnede til at påføre [K1] skade af betydning.

Klagerne er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

[K1], selskabets skattejurist [K2], og direktør [K3] har klaget til Pressenævnet over artikler i Børsen og på borsen.dk den 8. februar 2010, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Børsen bragte den 8. februar 2010 en artikel under overskriften ”Hemmelige ejendomskøb går gennem Danmark” ogunderoverskriften ”En ukendt investor har i dybeste hemmelighed opkøbt for mere end 5 mia. kr. ejendomme gennem mere end 50 selskaber i København, ejet af det ukendte Luxembourg-selskab Paris Premier Properties. Kilder peger på, at det kan være Ruslands absolut rigeste mand, [A], der er på spil. ” Af artiklen fremgik følgende:

”En ukendt investor har i al hemmelighed købt for mere end 5 mia. kr. investeringsejendomme i Paris siden 2007 gennem mere end 50 danske anpartsselskaber, der alle sammen er en del af det Luxembourg-baserede Paris Premier Properties.

Det fremgår af dokumenter fra Luxembourg og af papirer, som Børsen har fået aktindsigt i hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De parisiske ejendomme, der hovedsagligt ligger i det mondæne trekantområde mellem Eiffeltårnet, Triumfbuen og Champs-Élysées, er placeret i en stribe selskaber hos selskabsadministrations- og skatterådgivningsselskabet [K1] på Frederiksgade i København. Hovedbankforbindelse er den tyske Landesbank Hessen-Thüringen Girozentrale, der har pant i alle ejendommene.

Ifølge kilder kan manden bag Paris Premier Properties være den 44-årige ungkarl [A], der ifølge erhvervsmagasinet Forbes er Ruslands rigeste mand med en formue på 50 mia. kr. Han har ifølge Børsens kilder i al hemmelighed opkøbt for store summer ejendomme nær Champs-Élysées og i det 16. arrondissement vest for Triumfbuen og Eiffeltårnet.

Opgav prostitutionssag

[A] har i årevis haft et kompliceret forhold til Frankrig, fordi han for tre år siden blev arresteret på en mistanke om, at han stod i spidsen af en prostitutionsring. Siden opgav de franske myndigheder sagen.

Kommunikationsdirektøren for [A]s investeringsselskab Onexim Group afviser, at [A] ejer ejendomme i Paris.

»[A] har aldrig købt ejendomme i Paris,« oplyser han i en mail.

Adm. direktør for det danske selskabs- og skatterådgivningsfirma [K1], [K3], har følgende kommentar:

»[A] er ikke den ultimative ejer af Paris Premier Properties, og han er ikke – og har aldrig været – klient hos [K1],« skriver [K3] i en mail. Han har ingen bud på, hvem ejeren ellers er.

»Information omkring vores klienter er strengt fortrolig, så jeg har ingen kommentarer,« lyder meldingen. [K3] ønsker heller ikke at forklare baggrunden for konstruktionen med selskaber i Luxembourg og Danmark, der ejer ejendomme i Frankrig.

»Der er alle mulige grunde til at sætte selskaber op i Danmark. Det vil ikke være passende for mig at kommentere på en specifik sag eller kommentere en historie om en sådan,« skriver [K3].

Russiske klienter

[K1] med 23 ansatte er en af en håndfuld danske selskabsadministratorer, der er velbevandret i russiske klienter. Som Børsen skrev for få uger siden, gemmer stribevis af russiske rigmænd milliardværdier i op mod 1.000 skuffeselskaber herhjemme. Selskabsadministratorerne indsætter egne direktører og bestyrelse, så den reelle ejer kan holde sig helt skjult.

[K1] samarbejder med det store britiske konsulentfirma GSL Law and Consulting, hvis primære indsatsområde er Rusland. Direktør for de mange danske ejendomsselskaber med parisiske ejendomme er franskmanden [B]. Han skulle ifølge et program for en konference i Moskva i slutningen af september sidste år fortælle om fordelene ved at lægge sine investeringer i Danmark – i særdeleshed ejendomsinvesteringer.

Ifølge konferenceoplægget var [B] den første af tre foredragsholdere. De to andre var [C] og [D] fra GSL Law & Consulting, der skulle forklare om henholdsvis selskabsformer og selskabsadministration i Danmark og om procedurerne for at åbne en dansk bankkonto.

GSL Law & Consulting lægger ikke skjul på, at Rusland er selskabets primære forretningsområde, og reklamerer for kurser om at drive forretning i Rusland og giver svar til alle russere på spørgsmål om skat, regnskaber, told, emigration og andre juridiske forhold.

...”

Samme dag bragte avisen artiklen ”Formueforvaltning: Russisk skattesvindler kræver milliarder af danske skatterådgivere”, hvoraf følgende fremgik:

”En af de mest profilerede sager om international skattesvindel trækker direkte tråde til Danmark og det danske skatterådgivningsselskab [K1], hvor tre danske skatterådgivere er blevet sagsøgt i USA for deres rolle i svindelsagen.

Der er tale om den amerikansk-russiske skattefusker [E], der i 2007 blevet idømt to års betinget fængsel og dømt til at tilbagebetale en kvart mia. kr. Han blev dømt for at have brugt den schweiziske storbank UBS og et netværk af selskabsadministratorer og skatterådgivere – heriblandt danske - til at gemme sin formue på 200 mio. dollar (godt 1 mia. kr.) af vejen for det amerikanske skattevæsen.

Under retssagen mod [E] i USA er det kommet frem, at han har fået hjælp af det dansk-baserede selskab New Haven Trust A/S og af de tre personer fra det danske selskab, [G], [K2] og [F].

Rådgiver om skat

I dag hedder selskabet [K1] og lever fortsat af at yde hjælp til russiske og andre investorer, der søger råd om skatteoptimering gennem brug af internationale selskabskonstruktioner.

[E] mener, at [G], [K2] og [F] fra det danske selskab har snydt ham og franarret ham et uspecificeret millionbeløb. [E] mener desuden, de sagsøgte skulle have informeret ham om, at han risikerede at blive dømt for skatteunddragelse, hvis han anvendte deres selskabskonstruktion. Han mener, de har forvaltet hans formue i strid med hans anvisninger om at placere dem med minimal risiko. På seks år mistede hans formue ifølge søgsmålet 20 mio. dollar i værdi.

Af stævningen mod de tre personer fra det danske selskab fremgår det, at [E] kræver en kompensation på mindst 500 mio. dollar. Foruden de tre skatterådgivere fra det danske selskab er 37 navngivne personer eller selskaber sagsøgt i sagen – heriblandt den schweiziske storbank UBS.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de tre personer fra det danske selskab.

»Jeg ønsker ikke at kommentere beskyldningerne offentligt lige nu. Jeg vil ikke udelukke, at jeg vil kommentere dem på et senere tidspunkt, men jeg vil ikke udstyre dig med et citat på dette tidspunkt, eftersom jeg ikke ønsker at se mit navn i en avisartikel,« skriver [K2], der har titel af international skatterådgiver hos [K1] i en mail til avisen.

…”

Samme dag bragte avisen artiklen ”Retsopgør: Eksformand for dansk skattefirma på flugt”, hvoraf følgende fremgik:

Sammen med den tidligere investe­ringsrådgiver [H] hos den schweiziske storbank UBS er [F] tiltalt for at have hjulpet den russisk-ame­ri­kan­ske ejendomsmilliardær [E] med at undgå en millionstor skattebetaling af aktiver for 200 mio. dollar (godt 1 mia. kr.), gemt af vejen i Schweiz og Liechtenstein. [H] har erklæret sig skyldig og hjælper nu anklagemyndigheden.

[F] udtrådte af bestyrelsen for det danske skatterådgiver-selskab New Haven Trust A/S i 2008. Kort tid efter ændrede selskabet navn. I dag hedder det [K1].”

borsen.dk gjorde samme dag identiske artikler tilgængelige.

Yderligere oplysninger

[K3] besvarede ved e-mail af 3. februar 2010 et spørgsmål fra Børsen vedrørende relationen til [A]. Af mailen fremgik følgende:

”…

To be honest I had never heard of [A] prior to your mail. I do not wish to be quoted on any story regarding [A] whatsoever because, as I have mentioned, I have absolutely no relationship with him.

You seem to be implying a business relationship where none exists. You mentioned that you have “firm evidence” that we have a relationship with him. If this is indeed the case then I would be very keen [to] receive a copy and offer my comments as I do not see how this evidence could be correct.”

Børsen svarede ved e-mail samme dag:

”Of course you will be quoted. We are writing a story about Paris property worth 1bln, according to our sources owned by Russia’s richest man [A], and in that regard we must bring your answers in the news paper.”

[K2] afviste samme dag over for Børsen at udtale sig til citat, da han ikke ønskede sit navn i artiklen. Han tilbød i stedet at give avisen baggrundsmateriale. Børsen svarede, at udtalelser uden for citat ikke var relevant på daværende tidspunkt og endte korrespondancen.

Klagerne anmodede ved e-mail af 9. februar 2010 Børsen om at bringe følgende genmæle:

”I artiklerne ”Hemmelige ejendomskøb går gennem Danmark”, ”Formueforvaltning: Russisk skattesvindler kræver milliarder af danske skatterådgivere” og ”Retsopgør: Eksformand for dansk skattefirma på flugt”, trykt i Børsen 8. februar 2010, s. 8-9, og publiceret på www.borsen.dk, sættes selskabet [K1] fejlagtigt i forbindelse med russiske rigmænds brug af danske selskabskonstruktioner til at undvige skatteindbetaling i deres hjemland.

Artiklen insinuerer, at den russiske milliardær [A] er kunde hos [K1], og at denne står som ejer af en række selskaber placeret hos [K1]. Begge påstande er forkerte, hvilket [K1] havde informeret Børsen om forlods, og de burde således ikke have været bragt.

[K1] beskrives som værende velbevandret i russiske klienter, hvilket redaktionen beklager. Redaktionen skal understrege, at vi ikke har kendskab til, at selskabet [K1] overtræder danske regler og lovgivning.”

Avisen afviste at bringe genmælet den 10. februar 2010.

2 Parternes synspunkter

2.1 [K1], [K2] og [K3]s synspunkter

Klagerne har anført, at artiklerne i opsætning og sprogbrug tegner et fejlagtigt billede af [K1] som et suspekt firma, der især rådgiver russere i selskabsadministration og skatterådgivning. Det er anvendt referencer som ”en ukendt investor” og ”i dybeste hemmelighed”. Informationen er imidlertid offentlig tilgængelig.

[K1] underlagt en retslig forpligtelse til at identificere og bekræfte identiteten af den egentlige ejer af selskaber, som [K1] administrerer, jf. lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af udbytte og finansiering af terrorisme (3. hvidvaskdirektiv). [K3] har udtrykkeligt informeret Børsen om, at [A] ikke er den egentlige ejer af Paris Premier Properties. Ved at fastholde antagelsen om, at [A] er hovedinvestoren bag Paris Premier Properties, og henvisningen til anonyme kilder, forudsætter artiklen, at [K1] enten ikke er i besiddelse af den korrekte information eller fremkommer med falske svar til Børsen.

Både [K3] og [K2] tilbød at udtale sig ”til baggrund”. Avisen afslog imidlertid tilbud om baggrundsmateriale til brug for uddybning af sagens sammenhæng. I stedet har avisen ignoreret såvel [K3]s som [K2]s ønske om ikke at blive citeret.

Oplysningerne bragt om [K2] er forældede og indikerer et manglende kendskab til sædvanlig praksis i det californiske retssystem og manglende research i den henseende. Sagen blev taget op for ca. 18 måneder siden. Anklageren har imidlertid ikke gjort noget for at gøre [K2] bekendt med dokumenterne i sagen, og det er derfor overvejende sandsynligt, at stævningen mod [K2] aldrig bliver effektueret. Det burde have fremgået af Børsens artikel om sagen.

Klagerne har herudover anført, at følgende udsagn er faktuelt forkerte:

1 ”velbevandret”

[K1] har få russiske klienter og kan således ikke beskrives som velbevandret. Afsnittet ”Russiske klienter” er således forkert, ligesom avisen burde have oplyst, at der ikke dukkede nogen mennesker op til konferencen i Moskva.

2 ”50 danske anpartsselskaber, der alle sammen er en del af det Luxembourg-baserede Paris Premier Properties”.

Selskabet ejer langt færre selskaber end angivet. Dette kunne let være tjekket gennem offentligt tilgængelig information hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

3 ”[K1] samarbejder med det store britiske konsulent firma GSL Law and Consulting, hvis primære indsatsområde er Rusland.”

GSL Law and Consulting er ikke en samarbejdspartner med [K1]. Firmaet er hverken direkte eller indirekte klient hos [K1]. Under telefonsamtalen den 3. februar 2010 oplyste [K3] over for avisens journalist, at en af [K1]s medarbejdere, [B], havde et indlæg på den omtalte konference, hvor GSL Law and Consulting også var foredragsholdere.

[K1] har som følge af offentliggørelsen af de faktuelt forkerte oplysninger lidt økonomiske tab og mener sig derfor berettiget til at få bragt genmælet.

2.2 Børsen og borsen.dk’s synspunkter

Avisen har anført, at oplysningen om, at [A] er ejer af de omtalte ejendomme, stammer fra velfunderede kilder. Både [K1] og [A]s egen talsmand citeres for, at dette ikke er tilfældet. Læserne har dermed den nødvendige information.

Børsen blev tilbudt information ”off the record”. Avisen kunne imidlertid ikke bruge en part, [K1], som anonym kilde. [K3] er topchef for [K1], og det er ham, journalister må forholde oplysninger. [K3] er derfor citeret. Stævningen mod [K2] er ikke frafaldet, hvorfor det ville være forkert at undlade at beskrive [K2] som stævnet part. Hvorvidt stævningen frafaldes er spekulation og ikke relevant for historien.

Ad 1

Selskabets ansatte har haft flere rige russiske kunder, herunder [I], der er på top-5 listen over Ruslands rigeste, og [E]. Sidstnævnte er netop blevet dømt i USA i en sag vedrørende skattesvindel.

Ad 2

Avisen skriver, at en ukendt investor har købt investeringsejendomme på et antal adresser i Paris gennem mere end 50 danske anpartsselskaber. Der er to anpartsselskaber pr. ejendom, og kun det ene er ejet af Paris Premier Properties i Luxembourg. Det er imidlertid uvedkommende, om de fem milliarder kroner er investeret gennem 15, 25 eller 50 selskaber.

Ad 3

Eksperter i Rusland, GSL Law and Consulting, holdt i slutningen af 2009 et seminar i Moskva. Der var tre talere: én fra [K1] og to fra GSL Law and Consulting.

Da klagerne har haft mulighed for at kommentere artiklerne og bidrog i det omfang, de selv valgte, finder avisen heller ikke grundlag for at bringe et genmæle.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jytte Scharling, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og John Meinert Jacobsen.

Efter det oplyste lægges det til grund, at Paris Premier Properties har opkøbt ejendomme gennem danske anpartsselskaber, hvoraf nogle administreres af [K1]. Der er ikke over for Pressenævnet fremlagt dokumentation for, hvem ejeren af Paris Premier Properties er.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, oplysningerne er krænkende over for, jf. punkt A.1 og A.3.

Børsen forelagde rygtet om, at [A] skulle være ejeren af selskabet Paris Premier Properties (med hjemsted i Luxembourg),for[K1] ved [K3] samt [A]s kommunikationsdirektør. Kommentarerne er gengivet i artiklen, og nævnet finder ikke grundlag for at kritisere Børsen for ikke at kontrollere rygtet yderligere.

Nævnet finder det ikke godtgjort, at der forelå en aftale mellem Børsen og direktør [K3] eller mellem avisen og skattejurist [K2] om, at klagerne ikke skulle nævnes ved navn i artiklen. På baggrund af klagernes stilling som henholdsvis direktør og skattejurist, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for at navngive klagerne. I relation til [K2] har nævnet herved også tillagt det betydning, atden verserende amerikanske sag efter det oplyste vedrører et beløb på 500 millioner dollars, og at klager på tidspunktet for artiklens offentliggørelse var stævnet i sagen (uanset forkyndelse ikke var sket).

Pressenævnet finder det beklageligt, at Børsen gav indtryk af et mere indgående samarbejde mellem [K1] og GSL Law og Consulting end ét planlagt foredrag. Nævnet finder imidlertid, at forholdet ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Nævnet finder, at avisen heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik i forhold til klagerne ved beskrivelsen af Paris Premier Properties’ opkøb.

Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at det ikke fremstår som en faktisk oplysning, at [A] er ejeren bag Paris Premier Properties, men som spekulationer. Allerede af den grund er klagerne ikke berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet, at hverken oplysningen om antallet af Paris Premier Properties-ejede selskaber i Danmark, eller udsagnene ”velbevandret” og ”samarbejder” er egnede til at påføre [K1] skade af betydning.

Klagerne er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

Afgjort den 12. april 2010