Herved bekendtgøres lov om Skjern Å Naturprojekt, jf. lov
nr. 493 af 1. juli 1998 med de ændringer, der følger af § 6 i lov nr.
466
af 7. juni 2001, § 5 i lov nr. 564 af 24. juni 2005 og § 17 i lov
nr.
1571 af 20. december 2006.
Kapitel 2
Projektets gennemførelse
§ 2.
Mellem
Borris og Rute 11 lægges Skjern Å overvejende tilbage i sine gamle
slyngninger.
Åen skal gå under den eksisterende bro mellem Gjaldbæk og
Sø
nderby
og vil på strækningen mellem sammenløbet med Omme Å og Rute 11 blive lagt i
et
leje syd for det nuværende leje. Omme Å lægges på strækningen fra sammenløbet
med Gundesbøl Å til sammenløbet med Skjern Å tilbage i sine gamle
slyngninger.
Gundesbøl Å lægges i sit gamle leje på strækningen til Præstbro. Skjern Å vil
fortsat passere Rute 11 og jernbanen mellem Skjern og Tarm under de
eksisterende broer.
Stk. 2.
Vest for
Rute 11 føres Skjern Å syd om det centrale Hestholm, hvor et søområde vil
blive
dannet, og under en ny bro ved Lønborgvej umiddelbart nord for Lønborg. Inden
udløbet i Ringkøbing Fjord opdeles Skjern Å i flere løb, så der skabes et
deltaområde.
§ 3.
De
nye vandløb udgraves, mens størstedelen af de nuværende vandløbsstrækninger
og
afvandingskanaler, der bliver overflødige, bliver fyldt op.
Stk. 2.
Dele af
Skjern Å's norddige og Sydlige Parallelkanals diger bevares. Overflødige
diger
fjernes eller reduceres. Der etableres nye diger i vestenden af
Lønborg-Kyvling
Pumpelag, i østenden af Damsø Pumpelag samt øst for Lønborggård.
Stk. 3.
Det
nuværende forløb af Rute 11, jernbanen mellem Skjern og Tarm, Lønborgvej,
Kodbølvej
samt
Sø
nderskovvej ved Gjaldbæk over Skjern Å
og Omme Å bevares. Der etableres en ny bro over Skjern Å ved Lønborgvej og
ved
Kodbølvej ved Albæk.
Stk. 4.
Overflødige
pumpelagsbroer og pumpestationer fjernes, og berørte ledningsanlæg omlægges i
nødvendigt omfang. De eksisterende spildevandsledninger ledes til henholdsvis
Skjern Å og Ganer Å. Dambrug inden for projektområdet nedlægges.
Stk. 5.
Der etableres
stier og adgangsmuligheder inden for projektområdet.
§ 4.
Miljøministeren
træffer beslutning om udførelse af de foranstaltninger inden for
projektområdet,
der er nødvendige for gennemførelse af projektet.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan træffe beslutning om udførelse af mindre foranstaltninger uden for
projektområdet, hvis det er nødvendigt for at undgå uønskede konsekvenser af
projektet.
§ 5.
Miljøministeren
kan med henblik på gennemførelse af projektet erhverve fast ejendom, herunder
ved mageskifte og jordfordeling.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan med henblik på gennemførelse af projektet indgå aftaler med ejere af
arealer inden for projektområdet om udførelse af nødvendige foranstaltninger
og
om arealernes fremtidige drift. Ministeren lader aftalerne tinglyse på de
pågældende ejendomme forud for andre rettigheder, uanset hvornår disse er
stiftet.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan ekspropriere fast ejendom, når det er nødvendigt for gennemførelse af
projektet. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
§ 6.
Der
kræves ikke tilladelse efter reglerne i kapitel 2 i lov om naturbeskyttelse
og
§ 35, stk. 1, i lov om planlægning til udførelse af
foranstaltninger
efter §§ 2-4.
Stk. 2.
Reglerne i
kapitel 6, 9 og 10 i lov om vandløb og reglerne i lov om planlægning om
tilvejebringelse
af region-, kommune- og lokalplaner finder ikke anvendelse på udførelse af
foranstaltninger efter §§ 2-4.
§ 7.
Enhver,
der lider tab ved en foranstaltning vedrørende vandløb efter denne lov, har
ret
til erstatning.
Stk. 2.
I mangel af
enighed fastsættes erstatningen af taksationsmyndighederne efter §§ 57
og
58 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne
og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i
§§ 51-56 og 58 a-67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.
§ 8.
Under
arbejdets udførelse overtages vedligeholdelsen af de vandløb, der ligger
inden
for projektområdet, af miljøministeren.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan efter forhandling med vandløbsmyndigheden beslutte i en periode på indtil
4
år efter arbejdets afslutning at overtage vedligeholdelsen helt eller delvis
af
de vandløb, der ligger inden for projektområdet.
§ 9.
Miljøministeren
udarbejder i samarbejde med vandløbsmyndigheden de nødvendige ændringer i
gældende regulativer, jf. kapitel 5 i lov om vandløb.
Stk. 2.
I
regulativerne skal det bestemmes, at der bortset fra særlige tilfælde ikke må
foretages vedligeholdelse.
Kapitel 3
Opfølgende foranstaltninger
§ 10.
Miljøministeren
underretter senest 2 måneder efter lovens ikrafttræden ejere af arealer inden
for projektområdet om lovens indhold.
§ 11.
Når
arbejdet i forbindelse med projektet er afsluttet, må der ikke foretages
afvanding eller terrænændring af arealer inden for projektområdet.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden
kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra reglen i stk. 1.
§ 12.
Når
arbejdet i forbindelse med projektet er afsluttet, må der ikke foretages
gødskning og omlægning af græsarealer eller anvendes pesticider inden for
projektområdet.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden
kan i særlige tilfælde tillade omlægning af græsarealer og anvendelse af
pesticider.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden
kan foretage naturpleje af arealer inden for projektområdet.
Stk. 4.
Ejere eller
brugere af arealer inden for projektområdet har ret til erstatning for tab,
der
følger af begrænsningerne i arealanvendelsen efter stk. 1. Erstatningen
fastsættes i forbindelse med indgåelse af aftaler efter § 5,
stk. 2,
eller gennemførelse af ekspropriation efter § 5, stk. 3.
§ 13.
Når
arbejdet i forbindelse med projektet er afsluttet, har offentligheden adgang
til arealerne inden for projektområdet efter de regler, der efter § 24 i
lov om naturbeskyttelse gælder for offentlighedens adgang til
offentligtejede,
udyrkede arealer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan efter forhandling med de berørte kommunalbestyrelser fastsætte nærmere
regler om offentlighedens adgang til og rekreative udnyttelse af arealerne,
herunder regler der fraviger § 24 i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 3.
Ved
fastsættelse af regler i medfør af stk. 2 skal hensyn til befolkningens
rekreative muligheder, herunder adgang til jagt, fiskeri og sejlads, afvejes
over for hensyn til beskyttelse af flora og fauna.
Stk. 4.
Der ydes
erstatning for de tab, som påføres ejere eller brugere af arealer, der er
omfattet af bestemmelsen i stk. 1, eller af arealer, for hvilke der
fastsættes regler i medfør af stk. 2. Reglerne i §§ 34 og 35 i lov
om
jagt og vildtforvaltning finder anvendelse ved fastsættelse og udbetaling af
erstatning.
§ 14.
Miljøministeren
iværksætter i samarbejde med de berørte kommunalbestyrelser under
gennemførelsen
af projektet og i en periode efter, at det er afsluttet, overvågning af
projektets virkning på naturen inden for projektområdet.
Kapitel 4
Administrative bestemmelser
§ 15.
Miljøministeren
kan efter forhandling med de berørte kommunalbestyrelser fastsætte regler om
tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i § 11, stk. 1,
§ 12,
stk. 1, og § 13, stk. 1, og med overholdelse af regler udstedt
i
medfør af § 13, stk. 2, herunder regler om, hvilke myndigheder der
varetager tilsynet, og om tilsynets nærmere udøvelse. Der kan fastsættes
regler
om klage over tilsynsmyndighedens afgørelser, herunder at afgørelserne ikke
kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 16.
Det
påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at
berigtige forhold, der er i strid med loven. Reglerne i § 74,
stk. 2
og 3, og § 92 i lov om naturbeskyttelse finder tilsvarende anvendelse.
§ 17.
Miljøministeren
kan bemyndige en under ministeriet
oprettet
statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre
statslige myndigheder ti
l at udøve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt ministeren.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet
i
henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsern
e ikke kan påklages.
Stk. 3.
Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig
myndighed
efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve
efter
stk. 1.
Kapitel 5
Straf og ikrafttræden
§ 18.
Med
bøde straffes den, der
1)
overtræder § 11,
stk. 1, eller § 12, stk. 1,
2)
tilsidesætter vilkår
i en tilladelse efter § 11, stk. 2, eller § 12, stk. 2,
3)
færdes eller opholder
sig på arealerne på anden måde end tilladt efter § 13, stk. 1,
eller
4)
i strid med
§ 13, stk. 1, forhindrer eller vanskeliggør offentlighedens adgang
til arealerne.
Stk. 2.
I regler,
der udstedes i medfør af § 13, stk. 2, kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 3.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 19.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Miljøministeren
træffer beslutning om ophævelse af følgende bestemmelser:
1)
Overfredningsnævnets
kendelse af 29. oktober 1956 vedrørende fredning af Raaddensig Dam og nogle
tilstødende arealer.
2)
Overfredningsnævnets
kendelse af 28. april 1973 om fredning af arealer ved Albæk Bro i Skjern
Kommune, for så vidt angår bestemmelser vedrørende arealer inden for
projektområdet.
Lov i 466 af 7. juni 2001 om ophævelse af lov om
landvæsensretter og om ændring af forskellige love som følge af nedlæggelsen
af
landvæsensretterne, som ændrer § 7, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2001.
Stk. 2.
(Udeladt.)
Lov nr. 564 af 24. juni 2005 om ændring af lov om
beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering
m.v.
og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på
natur- og miljøområdet), som ændrer §§ 1 og 13-15, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2-8.
(Udeladt.)
Lov nr. 1571 af 20. december 2006 om ændring af lov
om
miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love
(Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale
fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på
natur- og miljøområdet), som ændrer § 17, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
(Udeladt.)