Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0955

Resumé

Klager – en person – klagede over TV 2’s offentliggørelse af Pressenævnets kendelse.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Efter det oplyste har TV 2 offentliggjort Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0914 på samme ugedag, som ”TV 2│DOK”-programmer normalt sendes. Offentliggørelsen fandt sted kl. 21.21, hvilket – ligesom tidspunktet for offentliggørelsen af den påklagede udsendelsen – må betragtes som en del af mediets bedste sendetid. Ifølge TV 2 var der 458.000 seere af den påklagede udsendelse og 737.000 seere af udsendelsen forud for offentliggørelsen af nævnets kendelse.

Efter Pressenævnets opfattelse har offentliggørelsen den 2. februar 2010 herefter haft mulighed for at nå det samme publikum, som den påklagede udsendelse. Pressenævnet finder således ikke grundlag for at fastslå, at offentliggørelsen er sket i strid med medieansvarslovens § 49.

[K] har klaget til Pressenævnet over, at TV 2 har offentliggjort nævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0914 i strid med medieansvarslovens § 49.

1 Sagsfremstilling

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålagde Pressenævnet ved kendelse af 20. januar 2010 TV 2 at offentliggøre et resumé af nævnets kendelse i anledning af dokumentarprogrammet ”TV 2│DOK: Eks-chikane” bragt på TV 2 tirsdag den 22. september 2009 kl. 20.06 til kl. 20.46. Resuméet havde følgende ordlyd:

”I september 2009 beskrev to kvinder i dokumentarprogrammet ”TV 2│DOK: Eks-chikane”, hvordan de var blevet udsat for chikane af deres tidligere samlever. I udsendelsen omtalte TV 2 i den forbindelse nogle domme fra henholdsvis 2001 og 2002, hvor samleveren havde fået en dom for vold samt ærekrænkelse og bagvaskelse. I udsendelsen var samleverens fornavn oplyst, og der var endvidere bragt - kun delvis slørede – billeder af ham. Den tidligere samlever har klaget til Pressenævnet over, at det var muligt at genkende ham ud fra oplysningerne og billederne i udsendelsen.

Pressenævnet finder, at det ud fra de - delvis slørede – billeder og oplysningen af hans fornavn var muligt at genkende samleveren i videre kredse af personer, der kendte ham i forvejen. Da de domme, der var overgået samleveren ikke havde en aktuel karakter og der heller ikke i øvrigt forelå omstændigheder, som kunne begrunde, at samleverens identitet blev afsløret i udsendelsen, har nævnet udtalt sin kritik af TV 2.”

TV 2 oplæste tirsdag den 2. februar 2010 kl. 21.21 resuméet efter udsendelsen ”Praxis”.

2 Parternes synspunkter

2.1 [K]s synspunkter

[K] har anført, at TV 2 bevidst har valgt at bringe meddelelsen på et tidspunkt med færrest mulige seere.

2.2 TV 2s synspunkter

TV 2 har oplyst, at kendelsen i overensstemmelse med TV 2s sædvanlige praksis er offentliggjort i TV 2s primetime på samme ugedag og i det interval, hvor alle ”TV 2│DOK”-programmer sendes.

TV 2 har videre oplyst, at der var 458.000 seere af det påklagede program den 22. september 2009, og at der var 737.000 seere af ”Praxis” den 2. februar 2010. Kendelsen er offentliggjort på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges. På denne baggrund finder TV 2, at kendelsen er offentliggjort i overensstemmelse med medieansvarslovens § 49.

TV 2 har herudover anført, at der på seernes redaktørs hjemmeside sr.tv2.dk er oprettet en fast rubrik, hvor kendelser fra Pressenævnet vedrørende TV 2 gøres tilgængelige.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Efter det oplyste har TV 2 offentliggjort Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0914 på samme ugedag, som ”TV 2│DOK”-programmer normalt sendes. Offentliggørelsen fandt sted kl. 21.21, hvilket – ligesom tidspunktet for offentliggørelsen af den påklagede udsendelsen – må betragtes som en del af mediets bedste sendetid. Ifølge TV 2 var der 458.000 seere af den påklagede udsendelse og 737.000 seere af udsendelsen forud for offentliggørelsen af nævnets kendelse.

Efter Pressenævnets opfattelse har offentliggørelsen den 2. februar 2010 herefter haft mulighed for at nå det samme publikum, som den påklagede udsendelse. Pressenævnet finder således ikke grundlag for at fastslå, at offentliggørelsen er sket i strid med medieansvarslovens § 49.

Afgjort den 28. april 2010