Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1

Bilag 2

Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 28. april 2010

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven

(Digital kommunikation, køretøjsregistrering, forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifter, regler for medlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten samt fradrag for særlige integrerede barnesæder i taxier)

[af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. marts 2010 og var til 1. behandling den 23. marts 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 27. august 2009, jf. SAU alm. del – bilag 381, folketingsåret 2008-09, og den 27. november 2009, jf. SAU alm. del – bilag 69, dette udkast til udvalget. Den 28. september 2009, jf. SAU alm. del – bilag 420, folketingsåret 2008-09, og den 4. marts 2010 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Dahl Engineering,

Thy Erhvervsråd og

Ældre Sagen.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Dahl Engineering og Thy Erhvervsråd mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 15 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 i betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S og SF) har noteret sig, at skatteministeren i forbindelse med udsendelse af bekendtgørelser om fastsættelse af krav om digital kommunikation i høring vil sørge for, at udvalget orienteres. Herved gives der mulighed for bl.a. at stille spørgsmål til sådanne udkast til bekendtgørelser og kalde skatteministeren i samråd herom.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I undertitlen udgår »i taxier«.

[Lovens undertitel ændres som konsekvens af, at afgiftslempelsen for særlige integrerede barnestole foreslås ændret til ikke isoleret at gælde taxier]

Til § 1

2) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 14, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres »eller et vurderingsankenævn« til: »et vurderingsankenævn eller et motorankenævn«.«

[Præcisering af kompetencefordeling]

Til § 3

3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 8, stk. 6, affattes 1. pkt. således:

»For nye personbiler, der inden afgiftsberigtigelse er synet og godkendt med integrerede sæder, der erstatter bilens sædvanlige sæder, og som kan benyttes af såvel børn som voksne, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 6.000 kr. pr. integreret sæde.«

[Ændringsforslaget udvider det oprindelige lovforslag således, at afgiftslempelsen for særlige integrerede barnestole gælder alle personbiler, herunder også privates busser]

4) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 8, stk. 6, ændres i 2. pkt.: »44-05« til: »44-04«.

[Ændringsforslaget retter henvisningen til ECE 44-regulativet om godkendelse af autostole. ECE 44-04 er den nyeste standard]

5) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 8, stk. 6, affattes 3. pkt. således:

»Sæder, for hvilke den afgiftspligtige værdi er nedsat efter 1. pkt., kan ikke med virkning for afgiften anvendes ved afgiftsberigtigelse af andre personbiler.«

[Ændringsforslaget er en konsekvens af, at afgiftslempelsen for særlige integrerede barnestole foreslås at gælde alle personbiler]

Til § 4

6) I stk. 6 ændres »juli 2010« til: »den 1. juli 2010« og »stk. 2« til: »§ 3, nr. 1«.

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Titlen ændres som konsekvens af ændringsforslag nr. 3, hvorefter afgiftslempelsen for særlige integrerede barnestole udvides til alle personbiler.

Til nr. 2

Skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, indeholder regler om kompetencefordeling inden for Skatteministeriets område. Skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, fastslår kompetencefordelingen mellem told- og skatteforvaltningen og de øvrige told- og skattemyndigheder, og skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3, fastslår kompetencefordelingen mellem på den ene side ankenævnene og på den anden side Skatterådet og Landsskatteretten.

Det foreslås præciseret, at motorankenævnenes kompetence er afgrænset på samme måde som skatte- og vurderingsankenævnenes kompetence.

Forslaget er alene en præcisering og indebærer således ingen ændring i forhold til gældende ret.

Forslaget har ikke provenumæssige konsekvenser.

Til nr. 3 og 5

Ad nr. 3

Bestemmelsen om afgiftslempelse for særlige integrerede barnestole i taxier foreslås udvidet til alle personbiler.

Ad nr. 5.

Værnet mod, at de samme særlige barnestole anvendes ved afgiftsberigtigelse af flere nye biler, omformuleres som konsekvens af nr. 3.

Ændringsforslagene har som udgangspunkt ikke nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Såfremt bilfabrikkerne i fremtiden i stort omfang vil markedsføre almindelige personbiler med særlige integrerede barnestole, der er godkendt både til gruppe I (9-18 kg), gruppe II (15-25 kg) og gruppe III (22-36 kg), på samme måde som det i dag sker med integrerede barnestole, der dækker børn i gruppe II (15-25 kg) og gruppe III (22-36 kg), kan ændringsforslaget indebære et væsentligt provenutab.

Viser det sig, at meromkostningerne for de særlige integrerede barnestole på et senere tidspunkt falder i et sådant omfang, at afgiftslempelsen medfører et væsentligt provenutab, vil regeringen fremsætte forslag til begrænsning af afgiftslempelsen.

Til nr. 4

Den internationale standard for godkendelse af autostole, som bruges i EU-landene, hedder med sin fulde betegnelse ECE R 44. Ændringsforslaget retter henvisningen til ECE 44-regulativet om godkendelse af autostole. ECE 44-04 er den nyeste standard. Der findes ikke en 44-05-standard.

Til nr. 6

Ændringen er af redaktionel karakter.

Torsten Schack Pedersen V Karsten Lauritzen V Mads Rørvig V Jacob Jensen V Mikkel Dencker DF Pia Adelsteen DF Mike Legarth KF Rasmus Jarlov KF Anders Samuelsen LA nfmd. Nick Hækkerup S John Dyrby Paulsen S Klaus Hækkerup S René Skau Björnsson S Thomas Jensen S Jesper Petersen SF Niels Helveg Petersen RV fmd. Frank Aaen EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
 
(UFG)
 


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 149

Bilagsnr.

Titel

1
Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
2
Henvendelse af 16/3-10 fra Ældre Sagen
3
Rettelse af tekst i de administrative bemærkninger, fra skatteministeren
4
Meddelelse om høringssvar og høringsskema
5
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 16/3-2010 fra Ældre Sagen
8
Meddelelse om orientering om forskudsopgørelsen, fra skatteministeren
9
Henvendelse af 29/3-10 fra Dahl Engineering
10
1. udkast til betænkning
11
Henvendelse af 12/4-10 fra Thy Erhvervsråd
12
Meddelelse om oplæg anvendt ved Skatteministeriets konference om retssikkerhed og digitalisering
13
Ændringsforslag til 2. behandling
14
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 23/9 -2010 fra Claus Dahl, Dahl Engineering
15
2. udkast til betænkning
16
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 12/4- 2010 fra Thy Erhvervsråd
17
Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren
18
3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 149

Spm.nr.
Titel
1
Spm., om det vil blive sikret, at den indberetning, arbejdsgivere m.v. mindst en gang om måneden skal gennemføre med detaljerede løn-oplysninger om den enkelte ansatte, også vil blive sendt til den ansatte, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvordan Folketinget sikres indflydelse på, at ministeren ikke udnytter den bemyndigelse, der med lovforslaget gives til at gennemføre krav om digital kommunikation, til at pålægge ikke it-parate virksomheder og personer digital kommunikationspligt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om der ikke kan gennemføres en mere sikker konstatering af, om en meddelelse rent faktisk er nået frem, da det næppe kan betegnes som særlig betryggende for den potentielle/formodede modtager at lægge afsenderens afsendelsesregistrering til grund, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om en oversigt over vederlaget pr. 1. januar 2010 (i kroner og øre) for medlemmerne af Landsskatteretten, Skatterådet og de forskellige ankenævn, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om en oversigt fra Finanstilsynet, der for bankerne under et viser, hvor stor en andel af bankernes kunder der gennem de sidste 10 år har anvendt elektronisk kommunikation (netbank og lign.), til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om at oplyse, hvor mange selvangivelser der i 2002-2009 er sendt ud, hvor mange der er ændret i alt, og hvor mange der er ændret via telefon, via internet og via blanketter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvad provenutabet vil være, hvis der indføres en tilsvarende nedsættelse af registreringsafgiften for personbiler som for taxier (fritagelse af registreringsafgift for integrerede barnestole), til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om teknisk bistand til at udforme et ændringsforslag, så personbiler, busser m.v. i lighed med taxier fritages for registreringsafgift for integrerede barnestole, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om teknisk bistand til at udforme et ændringsforslag, så ministerens kompetence til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation til og fra told- og skatteforvaltningen for virksomheder og borgere først udøves efter konsultation med Folketingets Skatteudvalg, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvorvidt der vil være nogle negative konsekvenser ved at udvide afgiftsfritagelsen for integrerede barnesæder til alle afgiftsbelagte køretøjer, og om ministeren vil stille ændringsforslag, hvis der ingen problemer er med at udvide afgiftsfritagelsen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om ministeren vil garantere, at man ikke vil indføre tvungen digital kommunikation mellem SKAT og borgere, der ønsker at kommunikere på papir, f.eks. fordi de ikke er i stand til at kommunikere via computer og internet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om at bekræfte, at det fremover fortsat vil være muligt at få årsopgørelse og forskudsopgørelse tilsendt på papir, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om en orientering om tidsperspektivet m.v. for implementering af digitaliseringen af køretøjsregistreringen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om at redegøre for, hvordan det sikres, at de borgere, der ikke kan betjene sig digitalt, får ligeså kvalificeret sagsbehandling af SKAT som borgere, der kan betjene sig af digitale løsninger i kommunikationen med SKAT, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om at redegøre nærmere for, hvordan det er sikret, at de foreslåede regler om tilbagebetaling af skatter og afgifter ikke kan bruges til skattetænkning, f.eks. ved overvæltning på andre omsætningsled, til skatteministeren, og ministerens svar herpå


Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S og SF.

Spm. 2:

Hvordan sikres Folketinget indflydelse på, at ministeren ikke udnytter den bemyndigelse, der med lovforslaget gives til at gennemføre krav om digital kommunikation, til at pålægge ikke it‑parate virksomheder og personer digital kommunikationspligt?

Svar:

Forpligtelsen til at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation vil blive brugt med forsigtighed, og det vil blive sikret, at ingen bliver forhindret i at opnå de muligheder eller indfri de pligter, der ligger i skattelovgivningen.

Bemyndigelsen vil blive udnyttet gradvist i takt med borgere og virksomheders it-parathed. Derudover er der en forpligtelse til at yde vejledning og give information om de digitale ordninger. Dette vil i øvrigt medvirke til at fremme it-paratheden.

Det er den til enhver tid værende skatteministers ansvar at sikre, at de tilsagn, der er givet herom, overholdes, når bemyndigelsen udnyttes.

I forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser sker der høring af relevante interesseorganisationer, hvor Skatteudvalget også kan blive bekendt med bekendtgørelserne.

Jeg vil sørge for, at udvalget på dette område orienteres, når der sendes bekendtgørelser i høring.

Jeg mener på den baggrund, at det er fuldt tilstrækkeligt til at sikre, at bemyndigelsen udnyttes i overensstemmelse med de givne tilsagn.

Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 9 om teknisk bistand til et ændringsforslag og svar på spørgsmål 12, hvoraf det fremgår, at skatteministeren allerede efter den gældende bemyndigelse i skatteforvaltningslovens § 35 kan fastsætte regler om digital kommunikation ved henvendelser fra SKAT.

Spm. 3:

Det foreslås i lovforslaget, at hvis modtagelsestidspunktet ikke kan fastlægges som følge af it‑problemer, it‑nedbrud eller forsinkelser i nettet, skal meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor den blev afsendt. Det gælder både for afsendelser fra SKAT og for afsendelse fra virksomheder og borgere. Kan der ikke gennemføres en mere sikker konstatering af, om en meddelelse rent faktisk er nået frem, da det næppe kan betegnes som særligt betryggende for den potentielle/formodede modtager at lægge afsenderens afsendelsesregistrering til grund?

Svar:

Det klare udgangspunkt for, hvornår en meddelelse er kommet frem, er det tidspunkt, hvor meddelelsen kan gøres tilgængelig for SKAT, den skattepligtige eller indberetningspligtige. Tidspunktet svarer til det tidspunkt, der er lagt til grund ved digital kommunikation i retsplejen, jf. retsplejelovens § 148a, stk. 3, der blev indsat ved lov nr. 447 af 9. juni 2004. Beskrivelsen i bemærkningerne til retsplejeloven om fastlæggelse af modtagelsestidspunktet som følge af problemer med rettens it-systemer eller andre lignende problemer vedrører alene henvendelser til retten. På tilsvarende måde vedrører beskrivelsen i bemærkningerne til L 149 alene fastlæggelse af modtagelsestidspunktet i tilfælde af it-problemer med SKATs systemer, henvendelser til SKAT. Det skal naturligvis ikke kunne komme en skatteyder eller indberetningspligtig til skade, hvis der er problemer med SKATs it-systemer.

Digitale henvendelser fra SKAT vil som hovedregel blive sendt på den måde, at SKAT lægger en meddelelse eller afgørelse i Skattemappen og samtidig adviserer den skattepligtige eller indberetningspligtige via e-mail eller sms om, at der er en meddelelse, afgørelse el.lign. i Skattemappen. Det tidspunkt, der vil være afgørende for, hvornår meddelelsen er kommet frem, er tidspunktet for skatteyderens eller den indberetningspligtiges modtagelse af adviseringen. Tidspunktet for SKATs afsendelse af e-mail eller sms og modtagelsen af heraf vil således normalt være næsten sammenfaldende. I tilfælde af, at Skattemappen ikke er tilgængelig, vil der efter de konkrete omstændigheder kunne fastlægges et senere modtagelsestidspunkt.

Spm. 12:

Vil ministeren endvidere i forlængelse heraf bekræfte, at det fremover fortsat vil være muligt at få årsopgørelse og forskudsopgørelse tilsendt på papir?

Svar:

Både forskudsopgørelsen og årsopgørelsen bliver lagt i skatteyderens skattemappe.

Forskudsopgørelsen sendes desuden på papir til de borgere, der enten bestiller den på papir inden 1. september ved at indsende en slip, som sendes ud på foregående års forskudsopgørelse eller ved at bestille forskudsopgørelsen pr. telefon, hvilket også er muligt efter 1. september. Denne ordning blev indført ved lov nr. 405 af 8. maj 2006.

Årsopgørelsen sendes på papir til alle, dog kan skatteyderen vælge kun at modtage årsopgørelsen i skattemappen.

Når bemyndigelsen til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation i forhold til borgere udmøntes, er det hensigten at vælge en model svarende til den, der gælder for forskudsopgørelsen. Borgere vil altså fortsat have mulighed for papirbaseret kommunikation, men dette vil kræve et aktivt tilvalg.

Efter den gældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, er skatteministeren bemyndiget til på sit sagsområde at fastsætte regler om digital kommunikation ved henvendelser fra den offentlige forvaltning (SKAT). Bestemmelsen blev indsat i den dagældende skattestyrelseslov § 38 B ved lov nr. 267 af 12. april 2003. Det var forudsat, at bestemmelsen skulle udnyttes på den måde, at borgeren skulle have ret til at fravælge digital kommunikation, og at det skulle ske ved at borgeren skal tilvælge muligheden for at modtage digitale henvendelser fra skatteforvaltningen.

Med den ændrede affattelse af skatteforvaltningslovens § 35 er det hensigten, når bemyndigelsen udnyttes, at vende denne valgmulighed, så borgeren skal fravælge at modtage henvendelser digitalt.

Spm. 15:

Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at de borgere, der ikke kan betjene sig digitalt, får ligeså kvalificeret sagsbehandling af SKAT som borgere, der kan betjene sig af digitale løsninger i kommunikationen med SKAT?

Svar:

Forslaget til en ny affattelse af skatteforvaltningslovens § 35 indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at visse grupper af personer helt eller delvist skal være undtaget fra krav om obligatorisk digital kommunikation. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at sikre, at ingen ikke it-parate borgere forhindres i at opnå de rettigheder eller indfri de pligter, der ligger i skattelovgivningen. Disse borgere vil fortsat kunne kommunikere med SKAT ad de kanaler, vi i dag kalder traditionelle: brev, telefon og personligt fremmøde i et skattecenter.