Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Skrivelse om ændring af vejledning om sygedagpenge punkterne 12 og 13 om visitation og opfølgning efter visitation

I ændring af bekendtgørelse af bekendtgørelse om sygedagpenge, som træder i kraft den 26. april 2010, fastsættes nærmere regler om visitation af sygedagpengemodtagere, jf. sygedagpengelovens § 12. Ændringen finder anvendelse på sygedagpengesager, hvor kommunen foretager visitation den 26. april 2010 eller senere.

Samtidig fastsættes i bekendtgørelse om matchvurdering, at matchvurdering af sygedagpenge-modtagere sker ved, at personer, der er visiteret til kategori 1 bliver match 1, personer, der er visiteret til kategori 2 bliver match 2, og personer, der er visiteret til kategori 3, bliver match 3. Der sker en automatisk registrering af sygedagpengemodtagere i matchsystemet på baggrund af kategoriseringen efter sygedagpengelovens § 12.

Disse bekendtgørelsesændringer medfører, at nedenstående med virkning fra 26. april 2010 erstatter punkt 12 og 13 i vejledning nr. 9300 af 25. juni 2008 om sygedagpenge, som ændret ved cirkulære nr. 9298 af 23. juni 2009, cirkulære nr. 9766 af 29. september 2009 samt cirkulære nr. 9014 af 13. januar 2010:

”Sygedagpengelovens § 12:

§ 12. Kommunen skal på baggrund af oplysningsskemaet efter § 11 og eventuelle andre oplysninger i sagen foretage en visitation i tilknytning til den første opfølgningssamtale til en af følgende kategorier:
1) Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori 1).
2) Sager med risiko for langvarigt sygeforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen (kategori 2).
3) Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb (kategori 3).

12. Formål med visitation

Helt overordnet skal visitationen af sygemeldte bidrage til at styrke fokus på arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejde. Visitationen skal understøtte, at indsatsen – på en måde der er afpasset den sygemeldtes situation – har retning mod arbejdsmarkedet.

12.1 Grundlaget for visitation

Kommunen skal efter § 12, i tilknytning til den første opfølgningssamtale inden udgangen af 8. sygeuge, foretage en visitation af sygemeldte til en af tre kategorier. Ved de efterfølgende opfølgninger skal kommunen efter § 13, stk. 5, foretage en vurdering af, om sygemeldte fortsat er placeret i den rette kategori og, om nødvendigt, ændre kategorien.

Der er i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse af sygedagpenge, som træder i kraft den 26. april 2010, fastsat nærmere regler om visitationen. Overordnet visiterer kommunen efter § 14 b i denne bekendtgørelse til en kategori ved hjælp af to spørgsmål:

Vurderes der at være udsigt til raskmelding inden for de næste 3 måneder? (Hvis ja, visitation til kategori 1. Hvis nej stilles det næste spørgsmål)

Vurderes sygemeldte aktuelt i stand til at genoptage arbejdet gradvist eller modtage et aktivt tilbud? (Hvis ja, visitation til kategori 2)

Øvrige visiteres til kategori 3.

Ved at lade disse spørgsmål være styrende for visitationen til de tre kategorier bliver sygemeldte visiteret efter de samme grundprincipper som alle andre modtagere af midlertidige forsørgelsesydelser, jf. bekendtgørelse om matchvurdering.

Grundlaget for første visitation af sygemeldte, hvor jobcentret skal tage stilling til de to spørgsmål, er opfølgningssamtalen, oplysningsskemaet og andre oplysninger i sagen, herunder eventuelt lægelige oplysninger. Hvis der foreligger en mulighedserklæring eller en fastholdelsesplan, vil informationerne også kunne indgå i opfølgningen. Endelig kan jobcentrets samtale med arbejdsgiveren i tilknytning til første opfølgningssamtale give input til opfølgningen. Kommunen kan herudover anvende forsørgelseshistorikken fra Arbejdsmarkedsportalen til at danne sig et overblik over, om en sygemeldt tidligere har modtaget offentlig forsørgelse.

Det bemærkes, at også personer, som er sygemeldt med problemer i forbindelse med graviditet, skal visiteres til en af de tre kategorier.

12.2 Nærmere beskrivelse af de tre visitationskategorier

De tre visitationskategorier er:

1) Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående, dvs.:

Kortvarige sygeforløb, der ikke forventes at vare mere end 3 måneder. Raskmeldes den sygemeldte ikke til forventet tid, skal sagen tages op til vurdering, herunder om der skal visiteres til anden kategori.

Langvarige forløb, som har været visiteret til kategori 2 eller 3, men hvor sygemeldte vurderes at være klar til at komme tilbage til arbejdsmarkedet og være ude af systemet inden for de næste 3 måneder.

Kategori 1 er således for sygemeldte, der vurderes at blive raskmeldt og være ude af sygedagpengesystemet inden for de næste 3 mdr. De kan være fuldtidssygemeldte, være vendt gradvist tilbage i job eller være i aktive tilbud.

Eksempel: En borger har fået ny hofte og deltager i genoptræning efter et fastlagt program fra sundhedsvæsenet. Borgeren er delvist raskmeldt og arbejder 5 timer om ugen. Jobcentret forventer, at vedkommende er fuldt raskmeldt og ude af sygedagpengesystemet inden for de næste 3 måneder.

Eksempel: En borger, der er sygemeldt fra ledighed, har et kompliceret benbrud. Ved første opfølgningssamtale i jobcentret er borgeren netop startet med genoptræning. Jobcentret bistår med at få aftalt med hospitalet, at genoptræningen kan ligge i morgentimerne, så borgeren kan deltage i et jobsøgningskursus. Jobcentret forventer, at borgeren kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet inden for ca. 2 måneder.

2) Sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen, dvs.:

Sygeforløb, hvor der ikke er udsigt til raskmelding inden for de næste 3 måneder, men hvor der er mulighed for at imødegå risikoen for langvarigt sygeforløb og tab af arbejdsevne ved at understøtte og iværksætte gradvis tilbagevenden til arbejde eller aktive tilbud.

Kategori 2 er således for sygemeldte, der aktuelt vurderes at være i stand til at vende gradvist tilbage i arbejde eller modtage et aktivt tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats kap 10-12. Det er dog ikke en forudsætning, at de faktisk vender gradvist tilbage eller deltager i tilbud.

Eksempel: En sygemeldt med en kræftdiagnose. Der er indgået en aftale med arbejdsgiveren om, at borgeren – i de perioder, hvor det er muligt – arbejder 5 timer. Der er løbende kontakt mellem arbejdsgiveren, borgeren og jobcentret om tilpasning af timetallet og andre hjælpeforanstaltninger.

Eksempel: En sygemeldt, som ved første opfølgningssamtale netop er udskrevet efter en længere indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Borgeren er fyret fra sit job. Jobcentret arbejder på at få en aftale i stand med den tidligere arbejdsgiver om, at borgeren kan starte i et forløb i virksomhedspraktik og – sideløbende med det – fortsætte behandlingen.

3) Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, dvs.:

Sygemeldte med en længerevarende sygdom eller en alvorlig lidelse, hvor den sygemeldte ikke forventes raskmeldt inden for de næste tre måneder, og hvor kommunen vurderer, at den sygemeldte aktuelt ikke er i stand til at modtage et aktivt tilbud eller blive delvist raskmeldt.

Kategori 3 er således for sygemeldte, der ikke på tidspunktet for visitationen er i stand til at vende gradvist tilbage i arbejde eller deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud, uanset at der kan være tale om nogle få timer om ugen.

Eksempel: En sygemeldt er indlagt efter et alvorligt trafikuheld. I forbindelse med den første opfølgning, som sker på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagen, vurderer jobcentret, at der er lang tid til, at vedkommende kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats, herunder gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Eksempel: En sygemeldt er indlagt efter en stor kræftoperation. I forbindelse med den første opfølgning, som foregår telefonisk og ud fra de lægelige oplysninger, vurderer jobcentret, at der på kortere sigt ikke er udsigter til, at vedkommende kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats, herunder gradvis tilbagevenden til arbejdet.

§ 13. Kommunen fastlægger ved visitationen efter § 12 proceduren for opfølgningsforløbet, herunder hyppighed af den løbende opfølgning.
Stk. 2. I sager, der er omfattet af § 12, nr. 1 og 3, skal der første gang senest følges op inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. fraværsdag. Der skal anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op hver 3. måned.
Stk. 3. I sager, der er omfattet af § 12, nr. 2, skal der første gang senest følges op inden udgangen af den 8. uge regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge.
Stk. 4. Ved alle opfølgninger holdes der individuelle samtaler. Opfølgningssamtalen kan ske telefonisk, hvis sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk og tilbagevenden på fuld tid sker inden for 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted. Opfølgningssamtalen kan ske telefonisk, når sygdommen forhindrer individuel samtale, når den sygemeldte er i tilbud, eller når den sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvist. Når sygdommen forhindrer en samtale, kan opfølgningen ske ved brev, digitalt eller på anden måde uden kontakt til den sygemeldte. Ved opfølgningen skal der altid tages nødvendigt hensyn til den syges helbredstilstand.
Stk. 5. Kommunen skal foretage revisitation ved enhver opfølgning. Ved revisitationen tages der stilling til, om der er grundlag for overflytning til en anden kategori, jf. § 12.

13. Opfølgningsform og -kadence

Sygedagpenge er en midlertidig forsørgelsesydelse, og det er helt afgørende, at sygemeldte så hurtigt som muligt bliver sporet ind på at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Opfølgning i forhold til sygemeldte er en kerne i indsatsen for at sikre dette. Det skal understreges, at opfølgningen altid skal ske under hensyntagen til den sygemeldtes situation.

Med visitationen til en af de tre visitationskategorier fastlægges proceduren for den løbende opfølgning, herunder for hvor ofte der skal følges op. Den første opfølgning er ens for alle, og skal foregå inden udgangen af ottende uges sygdom, jf. sygedagpengeloven § 13. For borgere i kategori 1 og 3 skal der anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra første sygedag. Herefter skal der følges op senest hver tredje måned. For borgere i kategori 2 skal de efterfølgende opfølgninger ske mindst hver fjerde uge.

Den tætte opfølgning hver fjerde uge er således knyttet til kategori 2 sager. Disse sygemeldte er kendetegnet ved, at der – efter jobcentrets vurdering – går mere end tre måneder, før de kan være ude af systemet. Men de skønnes på tidspunktet for visitationen at være i stand til at vende gradvist tilbage i arbejde eller deltage i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er dog ikke et krav, at den sygemeldte får et tilbud eller vender gradvist tilbage i arbejde.

Den hyppige opfølgning skal sikre, at de eksisterende muligheder for et aktivt sygdomsforløb bliver udnyttet, så de sygemeldte hurtigst muligt kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Men den hyppige opfølgning skal også sikre, at indsatsen hurtigt kan tilpasses den sygemeldtes situation alt efter, om arbejdsevnen øges eller mindskes.

Som udgangspunkt skal samtalerne foregå ved, at den sygemeldte møder op i jobcentret til en individuel samtale. Der er dog en række mulige undtagelser fra denne hovedregel, jf. nedenfor under punkt 13.4.

Fælles informationsmøder eller lignende for flere sygemeldte ad gangen kan være et supplement til den almindelige opfølgning, men sådanne møder kan ikke træde i stedet for den individuelle opfølgning. Ankestyrelsen har i Principafgørelse 136-09 truffet afgørelse om, at manglende medvirken i kommunens informationsmøde medfører bortfald af ydelsen, fordi borgeren ikke medvirker i kommunens opfølgning.

13.1 Kategori 1 - sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående

I kategori 1 sager skal der efter § 13, stk. 2, senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag. Anden samtale skal holdes inden 3 måneder regnet fra første sygedag, mens samtalerne derefter skal afholdes senest hver 3. måned.

Der henvises til sygedagpengevejledningens pkt. 15.1, hvor der er et eksempel på beregning af ”inden udgangen af 8. uge”.

Jobcentrets perspektiv for borgere i kategori 1 er, at de er raskmeldt inden for en periode på tre måneder. Opfølgningen skal medvirke til at understøtte, at det sker. I forhold til nogle borgere vil der ikke være behov for at tilrettelægge aktive tilbud, da de er på vej til at vende tilbage til deres tidligere job og arbejdsfunktion – eller fordi de kan påbegynde jobbet på nedsat tid. Her skal opfølgningen bruges til at overvåge, at tingene rent faktisk udvikler sig som planlagt, og følge op, hvis det ikke sker. I forhold til andre borgere, typisk sygemeldte der kommer fra ledighed, kan et aktivt tilbud, fx et jobsøgningskursus eller virksomhedspraktik, være den hurtigste vej til job. Her skal opfølgningen bidrage til at afklare, hvilken form for tilbud der skal være tale om.

13.2 Kategori 2 sager - sager med risiko for langvarigt sygeforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen

I kategori 2 sager skal der efter § 13, stk. 3, senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge.

Der henvises til pkt. 15.1, hvor der er et eksempel på beregning af henholdsvis ”mindst hver 4. uge” og ”inden udgangen af 8. uge”.

For borgere i kategori 2 er opfølgning hyppigere end for borgere i andre kategorier. Den tætte opfølgning er således knyttet til de sager, hvor der både er særligt behov for og mulighed for, at den sygemeldte kan deltage i beskæftigelsesrettede aktiviteter. At tilrettelægge en indsats, der løbende passer til borgeren, kræver en hyppig kontakt. Med visitationen får jobcentret et overblik over de borgere, der har behov for en beskæftigelsesrettet indsats.

Den hyppige opfølgning er ikke kun væsentlig i forhold til sygemeldte, der skal vende gradvist tilbage i arbejde eller deltage i et aktivt tilbud. Den er også væsentlig i forhold til sygemeldte, der er i gang. Deres helbredstilstand og arbejdsevne kan hurtigt ændre sig både i den ene og den anden retning, og det kan kræve tilpasninger af den aktive indsats. Nogle sygemeldte får det bedre, og timetallet kan øge. Andre får det dårligere, hvilket kan gøre det nødvendigt at afbryde forløbet, nedsætte timetallet eller yde andre former for hjælp fra jobcentrets side.

13.3 Kategori 3) sager - sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb

I kategori 3 sager skal der efter § 13, stk. 2, senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag. Den næste opfølgning skal ske inden 3 måneder regnet fra første sygedag, og herefter skal der følges op senest hver 3. måned.

For borgere i kategori 3 består jobcentrets opgave i at medvirke til at gøre borgerne klar til at vende gradvist tilbage til arbejdsmarkedet eller deltage i en aktiv indsats. I nogle tilfælde er det ikke muligt at have personlig kontakt med den sygemeldte, fordi vedkommende er for syg. I andre tilfælde kan indsatsen bestå i at støtte den sygemeldte i forhold til sundhedssystemet, herunder gøre vedkommende opmærksom på behandlingsrettigheder. Jobcentret kan hjælpe den sygemeldte med at finde de korteste ventetider hos speciallæger og på offentlige hospitaler. Og jobcentret kan, hvis sociale hensyn taler for det, fremskynde diagnosticering, behandling og helbredelse ved at betale for sundhedsfremmende tiltag. Det kan være med til at sikre, at det tidligere end ellers bliver muligt med en beskæftigelsesrettet indsats.

Ved hver opfølgning skal der tages stilling til, om den sygemeldte fortsat er ude af stand til aktuelt at genoptage arbejdet eller modtage et aktivt tilbud ”

13.4 Opfølgningsform – hovedregel og undtagelser

Som udgangspunkt foregår opfølgningen efter § 13, stk. 4, ved, at den sygemeldte møder frem til en samtale i jobcentret. Der er dog undtagelser fra denne hovedregel. For det første fordi fremmøde kan være uforeneligt med den sygemeldtes situation. For det andet fordi fremmøde kan være overflødigt givet den sygemeldtes jobsituation og aktiviteter i øvrigt.

Opfølgning pr. telefon eller digitalt

Samtalen kan foregå telefonisk eller digitalt, hvis helbredssituationen er uproblematisk og tilbagevenden på fuld tid sker inden for 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted. Det forudsætter dog, at jobcentret, givet sygdommens karakter, finder det realistisk, at borgeren kan vende tilbage til arbejdet på fuld tid til det meddelte tidspunkt. Hvis det viser sig, at den sygemeldte alligevel ikke vender tilbage på fuld tid inden for den planlagte tidshorisont, indkalder kommunen snarest muligt den sygemeldte til en individuel samtale. Samtalen kan foregå via telefon eller digitalt, når en sygemeldt er vendt gradvist tilbage i arbejde eller er i aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere kan opfølgningen foregå telefonisk, digitalt eller på anden måde, når sygdommen forhindrer en personlig samtale. Anden måde kan fx være ved brev eller uden kontakt til den sygemeldte (stand by-ordning). Opfølgning uden kontakt er beskrevet nedenfor.

Opfølgning når sygdommen gør kontakt umulig eller uhensigtsmæssig(stand by – ordning)

I sager, hvor kontakt med den sygemeldte slet ikke er mulig, eller hvor den er uhensigtsmæssig, kan opfølgning ske på grundlag af de oplysninger, der foreligger i sagen. Kommunens generelle pligt til at oplyse sagen fraviges alene i forhold til, at der ikke er kontakt med den sygemeldte. Opfølgningen med den sygemeldte sættes i disse sager på stand by.

At opfølgningen er sat på stand by betyder, at den foregår uden kontakt til sygemeldte. Stand by ordningen er beregnet til de situationer, hvor sygdomsbilledet indebærer, at det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt med kontakt mellem den sygemeldte og jobcentret. Det vil typisk være i situationer med alvorlig sygdom som fx kræft, hvor sygemeldte er indlagt, i gang med et omfattende behandlingsforløb, eller netop har gennemgået en stor operation.

Hvis jobcentrets information om en sag giver anledning til tvivl om, hvorvidt sygeopfølgning med personlig kontakt er mulig og hensigtsmæssig, skal jobcentret kontakte den syges egen læge eller sygehusets læge, før der eventuelt indkaldes til sygeopfølgning. Jobcentret vurderer på baggrund af lægens input, om sygdommen forhindrer kontakt til den sygemeldte, og om opfølgningen derfor bør sættes på stand by.

Der skal være tungvejende grunde, hvis jobcentret ikke træffer beslutning om at sætte opfølgningen på stand by, når der foreligger oplysninger fra lægen om, at kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af sygemeldtes helbredssituation.

Når en sag er sat på stand by, foretager jobcentret opfølgningen uden kontakt til sygemeldte. Jobcentret kan eksempelvis indhente oplysninger fra sygemeldtes læge eller sygehuslægen og ad den vej indhente informationer om udviklingen.

Sager, hvor opfølgningen er sat på stand by, vil i praksis altid tilhøre kategori 3, hvor der efter 2. opfølgning er opfølgning mindst hver 3. måned. Hver gang der er gået 3 måneder, skal jobcentret kontakte den sygemeldtes egen læge eller sygehuslægen for at indhente informationer om udviklingen og på baggrund deraf vurdere, om sagen fortsat skal være på stand by.

Der er ikke fastsat en grænse for, hvor længe en sygedagpengesag kan være på stand by.

Det skal fremgå af de breve, som jobcentrene sender ud til sygemeldte med indkaldelse til møde i jobcenteret, hvad formålet med opfølgningen er. Fokus i brevene skal være på hjælp til arbejdsfastholdelse. Det skal fremgå klart, at opfølgningen kan ske på anden måde end ved personligt møde, hvis sygdommen forhindrer fremmøde.

Kommunens registreringer om, hvornår opfølgningssamtalen er afholdt, og hvilken kategori den sygemeldte er visiteret til, videregives til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

13.5 Revisitation

Kommunen skal efter lovens § 13, stk. 5, og efter sygedagpengebekendtgørelsens § 14 a, ved hver opfølgning foretage revisitation. Her tages der stilling til, om den sygemeldte skal visiteres til samme kategori, eller om der er sket ændringer, som begrunder, at der skal ske visitation til en anden kategori. ”

Ændringerne sker samtidig med, at bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sygedagpenge træder i kraft den 26. april 2010.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 19. april 2010

Marie Hansen
Direktør

/ Torben D. Jensen
Kontorchef