Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0979

Resumé

Klager – en fagforening som mandatar for et medlem – klagede over artiklen ”Wupti-Pede prutter på købeloven” på ekstrabladet.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Fristen for klager over tilsidesættelse af god presseskik er fire uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Nævnet finder, at [K]s meddelelse den 30. marts 2010 må opfattes som en præcisering af den klage, der blev indgivet den 12. marts 2010, og at klagen over ekstrabladet.dk derfor er rettidig.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Pressenævnet bemærker, at telefonsamtalen mellem nyhedsbureauet Newspaqs undercover journalist og klager ikke er offentliggjort på ekstrabladet.dk.

Det er udgangspunktet, at et medie, som kritiserer en virksomhed, ikke i den forbindelse bør omtale ikke ledende medarbejdere på en sådan måde, at de ud fra mediets oplysninger kan identificeres, da dette normalt ikke vil være nødvendigt af hensyn til formålet med medieomtalen. Ekstrabladet.dk har i den påklagede artikel nævnt klagers arbejdssted, stilling og fornavn. En egentlig identifikation af klager har ikke været mulig uden at sammenholde ekstrabladet.dks oplysninger med oplysningerne på Wupti.coms hjemmeside. Da kritikken endvidere er rettet mod Wupti.com og ikke klager, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere nyhedsbureauet for ikke at sløre klagers fornavn. Nævnet udtaler således ikke kritik.

[K] har som mandatar for medlemmet [A] klaget til Pressenævnet over en artikel på ekstrabladet.dk 16. februar 2010, idet medlemmet mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 2010-6-0969: [K] s.m.f. [A] mod nyhedsbureauet Newspaq og sag nr. 2010-6-0978: [K] s.m.f. [A] mod CRN.dk.

1 Sagsfremstilling

Ekstrabladet.dk bragte den 16. februar 2010 en artikel under overskriften ”Wupti-Pede prutter på købeloven” og underoverskriften ”Forbrugerombudsmanden kritiserer Wuptis metoder, det er i strid med købeloven, når Wupti nægter at modtage reklamationer”. Af artiklen fremgik følgende:

”Flere butikker indgår såkaldte 'serviceaftaler' med producenterne af deres produkter og nægter selv at hjælpe med reklamationer.

To år. Så lang tid kan man i Danmark reklamere hos en sælger over varer, der er gået i stykker. Det siger købeloven, men wupti.com's ansatte siger noget andet.

- Vi har en serviceaftale hos producenterne, dem får man nummeret til, og så kan kunderne selv lave aftalerne, forklarer kundeservicemedarbejderen [A’s fornavn] til Nyhedsbureauet Newspaq.

Men handlen er jo indgået med Wupti.com og ikke med producenterne.

- Ja, men det er sådan, vi plejer at gøre. Det er altså lettere, du selv ringer til producenten, i stedet for at jeg skal ligge og ringe frem og tilbage, argumenterer han.

Ifølge købeloven har man krav på at rette sin reklamation direkte til sælgeren.

- Det kan godt være, at købeloven er sådan, men det vil være lettere, at du selv ringer og aftaler. Har du været inde at læse vores handelsbetingelser? Det kan jeg høre, du ikke har. Jeg vil kun hjælpe dig, hvis du gør, som jeg siger. Slut prut.

På kant med loven

Den går ikke ifølge Forbrugerombudsmand Henrik Øe.

- Hvis man har købt en vare hos en forretning, har den forretning også pligt til at modtage reklamationer, hvis varen går i stykker. De kan ikke kræve, at kunden skal tage kontakt til en producent, og købeloven gælder på nøjagtigt samme måde, når der bliver handlet på nettet, slår Henrik Øe fast over for Newspaq.

Forbrugerombudsmanden bekræfter, at han har hørt om adskillige eksempler på denne nye praksis.

Hos Forbrugerrådet er man ikke helt tilfreds med wupti.com's metoder.

Wupti.com - vi overholder købelovenHos Wupti.com er sagen klar. Sådan bør en kunde ikke svares, lyder det fra ledelsen.

- Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag, da jeg ikke kender det præcise indhold af samtalen. Men jeg kan sige, at vi naturligvis overholder købeloven i Wupti.com og også tager imod reklamationer fra kunderne.

- Vi kan godt opfordre kunderne til at ringe direkte til producenterne, hvis det går hurtigere, men ansvaret er vores, det er klart. Og det er kun noget, vi kan opfordre til. Hvis du ikke er interesseret i at tale med producenten, så er det os, der skal gøre det - det kan der ikke herske nogen tvivl om, siger direktør i wupti.com [B] til Newspaq.”

[K] indgav ved e-mail af 12. marts 2010 klage over nyhedsbureauet Newspaq, men henviste til andre mediers offentliggjorte artikler, herunder artiklen på Ekstra Bladets netavis. Pressenævnet optog klagen til behandling for så vidt angik nyhedsbureauet, og bad fagforeningen give Pressenævnet besked, såfremt klagen tillige skulle opfattes som en klage over de øvrige medier. [K] oplyste den 30. marts 2010, at klagen tillige skulle opfattes som en klage over de øvrige medier, der blev henvist til, herunder ekstrabladet.dk.

2 Parternes synspunkter

2.1 [A]s synspunkter

[K] har på vegne af medlemmet anført, at [A] den 29. januar 2010 som servicemedarbejder i Wupti.com blev ringet op af en formodet kunde, der var vred og havde reklamationer. På grund af mangelfuld oplæring var klager ikke opmærksom på, at forhandleren, Wupti.com, skulle ringe til producenten for kunden. I overensstemmelse med de hidtidige instruktioner fra ledelsen, henviste klager kunden til producentens servicetelefon. Samtalen sluttede med, at kunden tilkendegav, at han var journalist, og at samtalen var båndet.

Fagforeningen har videre anført, at det er uden betydning for artiklen og dennes formål at gengive klagers fornavn og derved oplyse, hvem den pågældende medarbejder er. På Wupti.coms hjemmeside er medarbejdere i reklamationsafdelingen præsenteret med navn og foto.

2.2 Ekstrabladet.dks synspunkter

Ekstrabladet.dk har indledningsvis anført, at 4-ugers klagefristen i medieansvarsloven er overskredet, idet [K] først den 30. marts 2010 meddelte, at klagen også vedrører ekstrabladet.dk. Det er seks uger efter offentliggørelsen af artiklen, hvorfor klagen bør afvises.

Ekstrabladet.dk har til indholdet af artiklen anført, at sagen handler om, at firmaet Wupti.com er fanget i ikke at ville overholde købeloven. Firmaets klageafdeling forsøger at bilde kunderne ind, at de skal henvende sig til producenten af mangelfulde varer. Der er tale om forbrugerkritik af samfundsmæssig interesse. Det ligger inden for sædvane at navngive de mennesker, der udtaler sig i en artikel.

Der findes intet krav om, at journalister skal oplyse, at de optager samtaler med kilder på bånd, hvilket blot øger præcisionen i gengivelsen af samtalen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Thomas Rørdam, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og John Meinert Jacobsen.

Fristen for klager over tilsidesættelse af god presseskik er fire uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Nævnet finder, at [K]s meddelelse den 30. marts 2010 må opfattes som en præcisering af den klage, der blev indgivet den 12. marts 2010, og at klagen over ekstrabladet.dk derfor er rettidig.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Pressenævnet bemærker, at telefonsamtalen mellem nyhedsbureauet Newspaqs undercover journalist og klager ikke er offentliggjort på ekstrabladet.dk.

Det er udgangspunktet, at et medie, som kritiserer en virksomhed, ikke i den forbindelse bør omtale ikke ledende medarbejdere på en sådan måde, at de ud fra mediets oplysninger kan identificeres, da dette normalt ikke vil være nødvendigt af hensyn til formålet med medieomtalen. Ekstrabladet.dk har i den påklagede artikel nævnt klagers arbejdssted, stilling og fornavn. En egentlig identifikation af klager har ikke været mulig uden at sammenholde ekstrabladet.dks oplysninger med oplysningerne på Wupti.coms hjemmeside. Da kritikken endvidere er rettet mod Wupti.com og ikke klager, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere nyhedsbureauet for ikke at sløre klagers fornavn. Nævnet udtaler således ikke kritik.

Afgjort den 17. maj