Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

 

Herved bekendtgøres lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 3. oktober 1996, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, § 19 i lov nr. 1098 af 29. december 1997 og § 5 i lov nr. 437 af 26. juni 1998. De i § 1, stk. 2, 4 og 5 nævnte afgiftssatser, de i § 8, stk. 5, sidste pkt., § 8, stk. 7, 1. og 5. pkt., nævnte beløb samt den i § 8, stk. 7, 2. pkt., nævnte procentsats gælder fra den 1. januar 2002, jf. de ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, der er gengivet sidst i lovbekendtgørelsen.

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse

§ 1. 1)3) Der betales afgift efter brændværdien, jf. dog stk. 4 og 5, i følgende varer:

1)   Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus.

2)   Jordoliekoks.

3)   Brunkulsbriketter og brunkul.

4)   Tallolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme.

5)   Andre varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU's kombinerede nomenklatur, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme

a)   med et vandindhold på mindst 27 pct.,

b)   med et vandindhold på mindre end 27 pct.

6)   Varme produceret ved forbrænding af affald, der er omfattet af afgiftspligten i lov om afgift af affald og råstoffer.

Stk. 2. 3) Afgiften udgør for

1)   de i stk. 1, nr. 1-5, nævnte varer ................................................................. 51 kr. pr. gigajoule (GJ)

2)   de i stk. 1, nr. 6, nævnte varer .......................................................... 12 kr. 90 øre pr. gigajoule (GJ)

Stk. 3. 1) Told- og Skattestyrelsen fastsætter de nærmere regler for opgørelse af varerne brændværdi.

Stk. 4. 3) Såfremt registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse af varernes faktiske brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-5, betales afgift af varernes vægt. Afgiften udgør:

1)   For varer omfattet af stk. 1, nr. 1 ............................................................................. ... 1.425 kr. pr. t

2)   For varer omfattet af stk. 1, nr. 2 ............................................................................. ... 1.675 kr. pr. t

3)   For varer omfattet af stk. 1, nr. 3 ............................................................................. ... 1.030 kr. pr. t

4)   For varer omfattet af stk. 1, nr. 4 ............................................................................. ... 1.990 kr. pr. t

5)   For varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra a ..................................................................... 1.460 kr. pr. t

6)   For varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra b ..................................................................... 1.920 kr. pr. t

Stk. 5. 3) For virksomheder, der ikke måler den faktiske mænge varme, der produceres ved forbrændingen af affald, kan afgiften opgøres efter vægten af det affald, der er medgået til produktion af varme som nævnt under stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør:

1)   For træaffald ............................................................................. .................................... 170 kr. pr. t

2)   For andet affald ............................................................................. ............................... 110 kr. pr. t

Stk. 6. 3) Registrerede virksomheders valg mellem opgørelse efter brændværdi eller efter vægt er gældende for en periode på 1 år.

Registrerede virksomheder

§ 2. 3) Virksomheder, der udvinder eller fremstiller afgiftspligtige varer, herunder varme omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer, omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder, når virksomheden til opbevaring af afgiftspligtige varer råder over lagerkapacitet på mindst 1.000 tons.

Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 3. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder at få tilført afgiftspligtige varer.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 4. Afgiftsperioden er måneden.

§ 5. 1) Registrerede virksomheder skal efter den valgte opgørelsesmetode opgøre den afgiftspligtige mængde varer for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden, jf. dog stk. 2. I opgørelsen skal endvidere medtages virksomhedens eget forbrug af afgiftspligtige varer i det omfang, det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8.

Stk. 2. Registrerede virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter afgiftspligtige varer, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden eller fraført denne.

Stk. 3. 3) For virksomheder og anlæg, der udelukkende producerer varme ved hjælp af forbrænding af affald, opgøres den afgiftspligtige mængde varme, som den mængde varme, der leveres ab værk. For virksomheder og anlæg, der producerer varme ved hjælp af en kombination af forbrænding af affald og andre brændsler, opgøres den afgiftspligtige mængde varme først som leverancen af varme ab værk. Herfra fratrækkes summen af energiindholdet i de andre brændsler ganget varmevirkningsgraden for hvert af disse brændsler. Virksomheder og anlæg, der producerer både varme og elektricitet, opgør den afgiftspligtige mænge varme først som leverancen af varme ab værk. Herfra fratrækkes summen af energiindholdet i eventuelle andre brændsler ganget varmevirkningsgraden for hvert af disse brændsler og ganget med forholdet mellempå den ene side mængden af varme og på den anden side summen af mængden af varme og energiindholdet i elekticiteten. Varmevirkningsgraden udgør for gas 0,9, for olie 0,85 og for andre brændsler 0,8. Energiindhold i andre brændsler end affald opgøres efter § 7, stk. 1.

Stk. 4. 1) Registrerede virksomheder, der foretager opgørelse efter brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver varekategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5 .1) I tilfælde omfattet af § 12, stk. 2, skal virksomheden føre regnskab over indkøb og forbrug af afgiftspligtige varer inden for hver varekategori og på dette grundlag beregne brændværdien i de afgiftspligtige varer, der udleveret eller forbrugt i virksomheden.

Stk. 6. Opgørelsen specificeres efter regler, som fastsættes af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 7. Såfremt afgiftspligtige varer, der ikke er omfattet af § 6, stk. 1, udleveres til andre oplagringsanlæg end de for modtageren normale, kan de statslige told- og skattemyndigheder bestemme, at udleveringen efter stk. 1 finder sted ved modtagelsen af de afgiftspligtige varer i de normale oplagringsanlæg.

§ 6. 3) I den afgiftspligtige mængde, opgjort efter § 5, fradrages afgiftspligtige varer, der

1)   tilføres en anden registreret virksomhed efter § 3, dog med undtagelse af varme omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6,

2)   leveres til udlandet, og

3)   fritages for afgift efter § 7.

Stk. 2. 3) Registrerede virksomheder, som opgør den afgiftspligtige mængde efter § 5, stk. 2, eller 3 kan yderligere fradrage den mængde afgiftspligtige varer, for hvilken der kan ske tilbagebetaling efter § 8.

Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

§ 7. 1)3) Fritaget for afgift er varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfatttet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Energiindholdet udgør:

 

Spildolie ............................................................................. ................................

40,4 MJ/kg

Fyringstjære ............................................................................. ..........................

36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie ............................................................................. ..................

35,9 MJ/l

Petroleum ............................................................................. .............................

34,8 MJ/l

Fuelolie ............................................................................. .................................

40,4 MJ/kg

LPG ............................................................................. .....................................

46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer ved ............................................................................. ....

 

raffinering af mineralsk olie ............................................................................. .....

 

(raffinaderigas) ............................................................................. ......................

52,0 MJ/kg

Stenkul ............................................................................. .................................

25,2 GJ/t

Koks ............................................................................. ....................................

28,9 GJ/t

Jordoliekoks ............................................................................. .........................

31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter og brunkul ............................................................................. ..

18,3 GJ/t

Benzin ............................................................................. ...................................

32,9 MJ/l

Halm ............................................................................. .....................................

14,5 MJ/kg

Træaffald ............................................................................. ..............................

14,7 MJ/kg

Andet affald ............................................................................. ..........................

9,4 MJ/kg

Naturgas ............................................................................. ...............................

39,6 MJ/Nm³

Biogas ............................................................................. ..................................

19,7 MJ/Nm³

Forgasningsgas ............................................................................. ......................

4,0 MJ/Nm³

MJ = megajoule

 

GJ = gigajoule

 

Stk. 2. Kraftværker og kraftvarmeværker, der ikke er registreret efter denne lov, får afgiften godtgjort i samme omfang og efter samme fordelingsregler som i stk. 1. Værker, der ikke opfylder betingelserne for at få afgiften tilbagebetalt efter reglerne i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, kan efter anmodning til de statslige told- og skattemyndigheder få afgiften tilbagebetalt månedsvis. Afgiftsbeløbet udbetales efter de i merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler.

Stk. 3. Afgiften godtgøres af varer, der anvendes til dampskibsfart og jernbanedrift.

Stk. 4. 1) Virksomheder, der ikke er registreret efter § 2, kan af de statslige told- og skattemyndigheder meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af afgiftspligtige varer i samme omfang som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1-3. Der kan dog ikke meddeles bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en registreret virksomhed, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder. Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for én og samme person. En udstedt bevilling bortfalder, hvis det i 2. pkt. nævnte forhold kommer til at foreligge efterfølgende.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelse eller afgiftsfritagelse efter stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 3 og 4, og de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 1 og 2.

§ 8. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov

1)   af den af virksomheden forbrugte mængde afgiftspligtige varer og

2)   af den mængde afgiftspligtige varer, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret fra en virksomhed, der er registreret efter merværdiafgiftsloven for levering af varme.

Stk. 2. Afgiften efter stk. 1 tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for afgiftspligtige varer og varme. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet, jf. § 9, stk. 9, og § 11, stk. 2 og 3.

Stk. 3. 1) Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften for varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 4. Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidraget til rumopvarmning.

Stk. 4. 1) Der ydes dog tilbagebetaling for:

1)   Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10°C såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk. 6.

2)   Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45°C eller i malekabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når lagringen er en integreret del af henholdsvis ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer), samt lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 6.

3)   Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 6. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.

4)   En forholdsmæssig del af afgiften af varer og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor den ikke tilbagebetalingsberettigede del udgør mindre end 10 pct. af den samlede fremstilling, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, der anvendes i ikke tilbagebetalingsberettigede anlæg, efter ovenstående metode og at opgøre forbruget til ikke tilbagebetalingsberettigede formål direkte. Den direkte opgjorte mængde opgøres som den mængde energi, der forbruges til ikke tilbagebetalingsberettigede formål, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 7, stk. 1. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til den tilbagebetalingsberettigede del. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.

5)   Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af varer, og afgiften af varme og varer, som anvendes til vask eller rens af tekstiler og efterbehandling i forbindelse hermed. For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af varer. Nr. 4 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. 1)3) Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 4, nr. 4, vedrører opvarmning af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af varmeforbruget for et areal under 100 m². Det er dog en betingelse, at rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser, der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, og at der indbetales en afgift pr. m² af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov nedsættes med 10 kr. pr. m² pr. måned.

Stk. 6. 1) I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over 100 m², finder stk. 5 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuldt tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i m²-afgiften. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling.

Stk. 7. 1)3) I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 13, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 5, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4.

Stk. 8. I det omfang den nyttiggjorte varme eller varme vand delvis er fremstillet ved andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen for en forholdsvis mængde varme. Den forholdsvise nedsættelse opgøres som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i de brændsler, som der ydes tilbagebetaling for, og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler m.v., jf. § 7, stk. 1.

Stk. 9. 1) For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 7, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 10 .1) Energiindholdet i den i stk. 9 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde, og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 7. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 9, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 9, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.

Stk. 11. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 8, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 7, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

Stk. 12. 1) Uanset stk. 3 kan der dog altid ydes tilbagebetaling for forbruget af afgiftspligtige varer og varme, der overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi hidrører fra andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet. Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige brændsel og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder ganget med den leverede mængde varme divideret med 0,7 og omregnet til liter henholdsvis kilogram efter de i § 7, stk. 1, anførte værdier for energiindhold. Såfremt virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energtiindholdet i de afgiftspligtige brændsler, anvendes de i § 7, stk. 1, anførte værdier. Kun varer, hvis energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, medregnes, såfremt energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de i § 7, stk. 1, anførte værdier.

Stk. 13. Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 7, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 7 i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 3, 4 og 5 eller afgiftsfritagelse eller -godtgørelse efter § 7, stk. 1 eller 2.

§ 9. Tilbagebetalingsbeløbet efter § 8 opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtige varer og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under ét.

Stk. 2. Opgørelsesperioden for tilbagebetalingsbeløb vedrørende leverancer, der både anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter loven, og til formål, der ikke er tilbagebetalingsberettigede, er dog kalenderåret, jf. stk. 3-6. For virksomheder, der ikke anvender kalenderåret som opgørelsesperiode, er perioden en 12- måneders-periode.

Stk. 3. Der ydes godtgørelse for en forholdsmæssig fordeling af leverancen. Den tilbagebetalingsberettigede del opgøres som forholdet mellem periodens forbrug af det lager m.v., som leverancen indgår i, til tilbagebetalingsberettigede formål og det totale forbrug af lageret m.v. For leverancer, der anvendes som nævnt i § 8, stk. 4, nr. 4, opgøres den tilbagebetalingsberettigede del efter reglerne i § 8, stk. 4, nr. 4.

Stk. 4. Virksomheder kan uanset stk. 2 foretage en foreløbig modregning af afgiften. Den foreløbige fordeling på de forskellige anvendelser sker i forhold til den foregående opgørelsesperiodes fordeling. Såfremt der ikke foreligger en tidligere fordeling, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i forbrugssammensætningen, sker den løbende fordeling på baggrund af virksomhedens kvalificerede skøn.

Stk. 5. 3) Efter udløbet af en opgørelsesperiode foretager virksomheden en endelig opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede beløb for opgørelsesperioden. Beløbet anføres på virksomhedens angivelse efter merværdiafgiftsloven for den sidste afgiftsperiode i opgørelsesperioden. Overstiger beløbet den foreløbige tilbagebetaling til virksomheden efter stk. 4, kan virksomheden modregne det overskydende beløb i afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Har virksomheden modtaget for store tilbagebetalinger efter stk. 4, tillægges beløbet afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 6. Anvendes en leverance, der er indkøbt som motorbrændstof, helt eller delvis til andre formål, ydes der tilbagebetaling for den forbrugte mængde af forskellen mellem afgiften af varer, der anvendes som motorbrændstof, og varer, der anvendes til andre formål.

Stk. 7. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Stk. 8. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler. Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 9. Virksomheder, der leverer varme, skal mindst én gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter § 8, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.

Afgift af varer, der modtages fra udlandet

§ 10. Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EF eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EF-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven finder reglerne i § 10 a tilsvarende anvendelse.

§ 10 a. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 3. Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden varerne afsendes fra udlandet anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere, skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i måneden. Andre varemodtagere skal angive ved modtagelsen. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.

Stk. 3. Afgiften skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelse af den i stk. 2 nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan erhvervsdrivende undlade at indbetale beløbet.

Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.

Stk. 6. Bestemmelserne i lovens § 11, stk. 1 og 4, og §§ 16-19 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler for angivelse og indbetaling af afgiften.

Regnskabsbestemmelser

§ 11. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug i virksomheden af afgiftspligtige varer.

Stk. 2. Ved overførsel af uberigtigede varer mellem registrerede virksomheder skal der udstedes en faktura med oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, udleveringsstedet, varemodtagerens navn, leveringsstedet samt art og mængde af de afgiftspligtige varer. Ved udlevering af afgiftspligtige varer fra registrerede virksomheder skal fakturaen tillige indeholde oplysning om afgiftens størrelse. Kopi af fakturaer skal opbevares i 5 år.

Stk. 3. Ved udlevering fra ikke-registrerede virksomheder skal leverandører på forlangende udstede en faktura med de i stk. 2 angivne oplysninger, såfremt modtageren er en virksomhed, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for de registrerede virksomheders regnskabsførelse, og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.

Afregning af afgiften

§ 12. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode og senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. § 5 og § 6. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. 1) Registrerede virksomheder, som opgør den afgiftspligtige mængde efter varernes brændværdi, kan vælge at beregne den afgiftspligtige brændværdi i varer, som udleveres eller forbruges i virksomheden efter et lagerbalancesystem. For lagerbeholdningen af afgiftspligtige varer foretager virksomheden en opgørelse over brændværdien pr. ton for hver enkelt varekategori samt mængden af hver varekategori ved begyndelsen af den afgiftsperiode, hvor lagerbalancesystemet benyttes første gang. Der beregnes herefter den samlede brændværdi i lageret i GJ. For varer, der tilføres lageret, efter at lagerbalancesystemet er indført, opgøres tilsvarende den samlede brændværdi opgjort i GJ enten på baggrund af måling eller på baggrund af den leverende virksomheds opgørelse efter lagerbalancesystemet. Efter at der er tilført lageret varer, opgøres det samlede lagers samlede brændværdi og den samlede mængde af varer på lageret som summen af den beregnede brændværdi i lageret før tilførslen og brændværdien i tilførslen og den samlede mængde varer som summen af mængden på lageret før tilførslen og tilførslen til lageret. Det beregnes herefter, hvor meget brændværdien er i varerne pr. ton ved at dividere den samlede brændværdi på det nye lager med den samlede mængde af varer på det nye lager. For varer, der fraføres lageret, beregnes brændværdien ved at gange den ovenfor opgjorte brændværdi med mængden af varer, der fraføres lageret. Brændværdien ændres igen efter ovenstående system, når lageret igen tilføres varer. Den beregnede brændværdi af lageret reduceres med de mængder, der fraføres lageret enten opgjort efter dette lagerbalancesystem eller efter måling.

Stk. 3. Afgives angivelsen ikke inden udløbet af den nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil den manglende angivelse er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde.

§ 13. Afgiften for en afgiftsperiode skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler for afgiftens indbetaling.

§ 14. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse for kortere perioder end 1 måned.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i § 13, stk. 1, nævnte og kræve, at der stilles sikkerhed for afgiftens betaling.

§ 15. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.

Stk. 2. Er der efter § 14 sket forkortelse af afgiftsperioden eller betalingsfristen, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

§ 16. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. 2) Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret.

Stk. 3. Betales afgiften i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 16 a. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Kontrolbestemmelser

§ 17. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede virksomheder.

§ 18. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

§ 19. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Straffebestemmelser

§ 20. 1)3) Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1)   afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2)   overtræder § 2, stk. 1, § 5, stk. 4 og 5, § 9, stk. 9, § 10 a, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 11, stk. 1, 2 eller 3, § 12, stk. 1, § 17, stk. 2, 3 eller 4, og § 26, stk. 3, eller stk. 4, 1. pkt.,

3)   undlader at efterkomme et efter § 10 a, stk. 5, 1. pkt., eller § 14, stk. 1, meddelt påbud,

4)   overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller

5)   fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget registreringen i medfør af § 12, stk. 3, eller § 15.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. 1) Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 21. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Andre bestemmelser

§ 22. 2) Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 22 a. 2) Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af:

1)   Spørgsmål om varers afgiftspligt.

2)   Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

3)   Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 7 og 8.

4)   Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 10, stk. 6, og § 16, stk. 2.

Stk. 2. Reglerne i skattestyrelseslovens kapiteler 3 og 3 A finder anvendes ved klage til Landsskatteretten efter stk. 1.

§ 23. For betaling af afgift efter loven hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning, samt de i § 10 a, stk. 1, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen.

§ 24. Såfremt varer, der efter § 7, stk. 1, er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil de er bestemt, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage vedkommende virksomheds adgang til at indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Såfremt en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse efter § 7, stk. 2 og 3, § 8 og § 9, afkræves den for meget udbetalte godtgørelse til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 3. Betales afgiften efter stk. 1 eller den for meget udbetalte godtgørelse efter stk. 2 ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 4. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

§ 25. Med steder uden for EF sidestilles med hensyn til lovens bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

§ 25 a. 2) (Ophævet).

§ 25 b. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

§ 25 c. 2) (Ophævet).

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 26. Loven træder i kraft den 1. juli 1982, dog træder stk. 3 i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2-5. (Overgangsbestemmelser, udeladt)

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte de fornødne regler til gennemførelsen af loven.

§ 27. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 444 af 10. juni 1997 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2, 4 og 5.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 13, 15-17, 19, 20, 23 og 25, § 2, nr. 6, 8-10, 12, 13 og 16, § 3, nr. 1, 3-5, 7, 8 og 12, § 4, nr. 3, 4, 6 og 7, og § 7.

Stk. 3. § 1, nr. 13, 15-17 og 20, § 2, nr. 6, 8-10 og 13, § 3, nr. 1, 3-5 og 8, og § 4, nr. 3, 4 og 7, har virkning fra den 1. maj 1997.

Stk. 4. Lovens § 2, nr. 1-3 og 18-20, træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 5. § 1, nr. 14 og 32, § 2, nr. 7, og § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 6. § 1, nr. 19, 23 og 25, § 2, nr. 12 og 16, § 3, nr. 7 og 12, og § 4, nr. 6, har virkning fra den 1. januar 1996.

Stk. 7. (Udeladt).

Stk. 8. Bestemmelserne i § 10, stk. 1, 5. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, § 7, stk. 4, 5. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 5, og § 9, stk. 7, 5. pkt., i lov om afgift af svovl, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1, har virkning for bevillinger udstedt efter lovens ikrafttræden.

Stk. 9. Fra og med den 9. april 1997 kan der ikke ydes afgiftsgodtgørelse efter en bevilling udstedt før den 9. april 1997 eller i perioden mellem den 9. april 1997 og lovens ikrafttræden i medfør af § 10, stk. 1, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 9, stk. 7, i lov om afgift af svovl, hvis virksomheden, der er indehaver af bevillingen, og en registreret oplagshaver, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder, således som disse er defineret i § 10, stk. 1, 3. og 4. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11. Når særlige forhold gør sig gældende, kan der dog efter ansøgning til de statslige told- og skattemyndigheder opnås dispensation herfra. Afgiftsgodtgørelse, der ydes efter de hidtil gældende regler i perioden fra 9. april 1997 til lovens ikrafttræden, men som ikke kan ydes efter denne lov, skal tilbagebetales efter denne lovs ikrafttræden.

Stk. 10. (Udeladt).

Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af loven.

Stk. 12. De statslige told- og skattemyndigheder kan efter forhandling med de statslige energimyndigheder bevilge afgiftsgodtgørelse i forbindelse med leverancer af overskudsvarme i perioden før 6. april 1995, når der ville have været mulighed for at bevilge afgiftsgodtgørelse efter de dagældende regler i § 9, stk. 5, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, § 8, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994 og § 11, stk. 5, i lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994. En tilladelse vedrørende perioden før 6. april 1995, som der ansøges om efter denne dato, skal i forhold til bestemmelserne i § 11, stk. 12, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 11, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 11, i lov om afgift af elektricitet ligestilles med ansøgninger modtaget før 6. april 1995.

Lov nr. 437 af 26. juni 1998 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2-20.

Stk. 2-7. (Udeladt).

Stk. 8. § 1, stk. 1, § 1, stk. 2, nr. 2, § 1, stk. 5, § 2, stk. 1 og 2, § 5, stk. 3, § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, 1. pkt., og § 20, stk. 1, nr. 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1-3, nr. 5-11 og 15, finder anvendelse på produktion og leverancer af varme, der sker fra og med den 1. januar 1999, jf. dog stk. 9.

Stk. 9. Virksomheder, der ved affaldsforbrænding producerer varme, som bliver afgiftspligtig efter § 1, stk. 1, nr. 6, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 2, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. december 1998.

Stk. 10. Afgiften efter § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 3, svares i perioden den 1. juli 1998 til 31. december 2001 efter følgende satser:

41 kr. 30 øre/GJ i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

45 kr./GJ i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

47 kr./GJ i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

49 kr./GJ i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Stk. 11. Afgiften efter § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 3, svares i perioden den 1. januar 1999 til 31. december 2001 efter følgende satser:

4,90 kr./GJ i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

7,60 kr./GJ i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

10,20 kr./GJ i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Stk. 12. Afgiften efter § 1, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4, svares i perioden den 1. juli 1998 til 31. december 2001 efter følgende satser:

Varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

1.150 kr./t i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

1.250 kr./t i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

1.300 kr./t i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

1.350 kr./t i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

1.350 kr./t i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

1.475 kr./t í perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

1.550 kr./t i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

1.625 kr./t i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

840 kr./t i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

910 kr./t i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

950 kr./t i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

990 kr./t i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

1.615 kr./t i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

1.760 kr./t i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

1.840 kr./t i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

1.920 kr./t i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, litra a, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

1.185 kr./t i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

1.290 kr./t i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

1.350 kr./t i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

1.410 kr./t i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, litra b, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

1.555 kr./t i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

1.690 kr./t i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

1.770 kr./t i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

1.840 kr./t i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Stk. 13. Afgiften efter § 1, stk. 5, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 5, svares i perioden den 1. januar 1999 til 31. december 2001 efter følgende satser:

Affald omfattet af § 1, stk. 5, nr. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

65 kr./t i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

100 kr./t i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

135 kr./t i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Affald omfattet af § 1, stk. 5, nr. 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

45 kr./t i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

70 kr./t i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

90 kr./t i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Stk. 14. Nedsættelsen af den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslovene ved efterfølgende nyttiggørelse af varmt vand eller varme, jf. § 11, stk. 8, 1. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 7, 1. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 11, stk. 8, 1. pkt., i lov om afgift af elektricitet og § 10, stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, i lov om afgift af naturgas og bygas, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, § 5, nr. 13, § 4, nr. 10, og § 2, nr. 3, udgør følgende beløb i perioden 1. juli 1998 - 31. december 2001:

42,50 kr./GJ i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

47,50 kr./GJ i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

50,00 kr./GJ i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2001

Stk. 15. Nedsættelsen af den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslovene vedrørende opvarmning af rum under 100 m² m.v., jf. § 11, stk. 6, 3. pkt., og stk. 8, 5. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 5, 3. pkt., og stk. 7, 5. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 11, stk. 6, 1. pkt., og stk. 8, 5. pkt., i lov om afgift af elektricitet og § 10, stk. 6, 3. pkt., stk. 8, 5. pkt., og stk. 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, § 5, nr. 12, § 4, nr. 9, og § 2, nr. 2, udgør følgende beløb pr. m² i perioden 1. juli 1998 - 31. december 2001:

8 kr. i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

9 kr. i perioden 1. januar 1999 - 31. december 2001

Stk. 16. Nedsættelsen af den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslovene ved efterfølgende nyttiggørelse af varmt vand eller varme, der afsættes, jf. § 11, stk. 8, 2. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 7, 2. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 11, stk. 8, 2. pkt., i lov om afgift af elektricitet og § 10, stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, i lov om afgift af naturgas og bygas, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, § 5, nr. 14, § 4, nr. 11, og § 2, nr. 4, udgør højst følgende andele i perioden 1. juli 1998 - 31. december 2001:

42,5 pct. i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

45,0 pct. i perioden 1. januar 1999 - 31. december 2001

Stk. 17. (Udeladt).

Stk. 18. Afgiftsforhøjelserne pr. 1. juli 1998 for gas- og dieselolie m.v. og naturgas finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra den 1. juli 1998 udleveres til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet. Afgiftsforhøjelserne pr. 1. januar 1999 for benzin og stenkul m.v. finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra den 1. januar 1999 udleveres til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet. Afgiftsforhøjelserne pr. 1. januar 1999 for elektricitet finder anvendelse på leverancer af elektricitet, der sker fra den 1. januar 1999.

Stk. 19. For løbende leverancer af varer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden henholdsvis den 1. juli 1998 og 1. januar 1999 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra henholdsvis 1. juli 1998 og 1. januar 1999 til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvorefter fordelingen skal foretages.

Stk. 20. Stk. 8, 18 og 19 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende afgiftsforhøjelser pr. 1. januar 2000, 1. januar 2001 og 1. januar 2002, jf. stk. 3-6 og 10-16.

1)   Lov nr. 444 af 10. juni 1997 (Justering af rumvarmeafgiften m.v.) trådte i kraft den 12. juni 1997. Lovens § 2, nr.6, 8-10, 12, 13 og 16 trådte i kraft den 1. januar 1998, jf. jf. bekendtgørelse nr. 1076 af 23. december 1997. Jf. i øvrigt de ovenfor gengivne ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

2)   Lov nr. 1098 af 29. december 1997 trådte ikraft den 1. april 1998.

3)   Lov nr 437 af 26. juni 1998 trådte i kraft den 1. juli 1998, j.f. de ovenfor gengivne ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bilag

Kraftværkspladser, hvor kraftværker og kraftvarmeværker ikke skal betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen:

H. C. Ørstedsværket

Svanemølleværket

Amagerværket

Avedøreværket

Kyndbyværket

Asnæsværket

Stigsnæsværket

Masnedøværket

Fynsværket

Enstedværket, inkl. Blok 3

Vestkraft-, Esbjerg- og Herningværkerne

Midtkraft, Studstrup- og Århusværkerne

Randersværket

Nordjyllandsværket

Vendsysselværket

Skærbækværket

Østkraft, Rønneværket

Skatteministeriet, den 28. september 1998

Ole Stavad

/John Fuhrmann