Dokumentets indarbejdede forskrifter
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

 

Herved bekendtgøres lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 24. september 1996 med de ændringer, der følger af lov nr. 1214 af 27. december 1996, § 1 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, § 1 i lov nr. 450 af 10. juni 1997, § 27 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 8 i lov nr. 1107 af 29. december 1997, § 3 i lov nr. 435 af 26. juni 1998 og § 1 i lov nr. 437 af 26. juni 1998. De i § 1, nr. 2, 4, 5, 7-11 og 14-16 nævnte afgiftssatser, og de i § 11, stk. 6, 3.pkt. og stk. 8, 2. og 5. pkt. omhandlede nedsættelser af tilbagebetalingen, gælder fra den 1. januar 2002, og den i § 9, stk. 5, omhandlede forhøjede godtgørelse for gas gælder fra den 1. januar 2000, jf. de ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, der er gengivet sidst i lovbekendtgørelsen.

Afgiftspligtigt vareområde, afgiftens størrelse og afgiftspligtens indtræden

§ 1. 2)5)7) Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør for

 

 

 

Ved dagtemperatur

Ved 15° C

  1)

Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof ............

212 øre/l

210,7 øre/l

  2)

Anden gas- og dieselolie .........................................................

183 øre/l

181,9 øre/l

  3)

Let dieselolie ..........................................................................

202 øre/l

200,8 øre/l

  4)

Fuelolie ............................................................................. .....

206 øre/kg

-

  5)

Fyringstjære ...........................................................................

186 øre/kg

-

  6)

Petroleum, der anvendes som motorbrændstof ........................

212 øre/l

210,7 øre/l

  7)

Anden petroleum ....................................................................

183 øre/l

181,9 øre/l

  8)

Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l) .......................

472 øre/l

468,0 øre/l

  9)

Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) ............................

407 øre/l

403,6 øre/l

10)

Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur ..............................................................................

 

469 øre/l

 

465,1 øre/l

11)

Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur ..............................................................................

 

404 øre/l

 

400,6 øre/l

12)

Autogas (LPG) ......................................................................

143 øre/l

-

13)

Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof ....

 

259 øre/kg

 

-

14)

Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) ..................................................

 

 

235 øre/kg

 

 

-

15)

Smøreolier, hydraulikolier og lign. ...........................................

214 øre/l

-

16)

Karburatorvæske ...................................................................

407 øre/l

403,6 øre/l

 

Stk. 2. 3) Afgiften af benzin nedsættes med 2 øre/l, hvis benzenindholdet er mindre end 1 pct. pr. 1.

Stk. 3. 2) Af andre end de i stk. 1 nævnte mineralolieprodukter bortset fra naturgas, varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU's kombinerede nomenklatur og faste brændsler, der anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende brændsel. Af andre end de i stk. 1 nævnte varer bortset fra naturgas, der anvendes eller er bestemt til at anvendes som motorbrændstof, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende motorbrændstof. Af varer, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende fyringsolier, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet af hele elproduktionen. Forgasningsgas og restprodukter herfra, som er produceret på basis af biomasse, samt biogas er dog fritaget for afgift, når de nævnte varer anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling på stationære motorer og kedler.

Stk. 4. De i stk. 1, kolonne 1, nævnte afgiftssatser finder anvendelse ved udleveringen til forbrug her i landet, jf. § 2.

Stk. 5. Af en blanding af de i stk. 1 nævnte produkter eller disse produkter og andre varer betales der afgift af hele blandingen efter satsen for den vare, der har den højeste afgiftssats efter denne lov, såfremt blandingen er anvendelig til fremstilling af varme eller som motorbrændstof. Der betales dog ikke yderligere afgift af blyfri benzin, der efter afgiftsberigtigelse blandes med afgiftsberigtiget blyholdig benzin.

Stk. 6. 2) For spildolie iblandet vand, som indsamles fra skibe, og som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, udgør afgiften dog følgende procentdel af den i stk. 1, nr. 4, nævnte afgiftssats:

1)   35 pct. ved et vandindhold på 65 pct. og derover.

2)   70 pct. ved et vandindhold på mindst 30 pct. og under 65 pct.

3)   95 pct. ved et vandindhold på mindst 5 pct. og under 30 pct.

4)   100 pct. ved et vandindhold på under 5 pct.

Stk. 6. 3) Afgiftspligtige varer må ikke uden de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse blandes, sælges eller anvendes til andet formål end det, de er afgiftsberigtiget efter, jf. dog stk. 5, 2. pkt.

Stk. 7. Skatteministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte specifikationer for let og ultralet dieselolie.

Stk. 8. De i stk. 1, nr. 10 og 11, nævnte afgiftssatser finder anvendelse for benzin, som udleveres fra benzinstationer, hvor udstyr til genindvinding af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer (dampretur) er installeret. Udstyret skal opfylde kravene i Miljøministeriets bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer og skal i overensstemmelse med bekendtgørelsen være anmeldt over for kommunalbestyrelsen.

§ 2. Der betales afgift her i landet ved varernes overgang til forbrug, dvs. når de forlader en ordning under suspension af afgiften eller ved modtagelsen, når varer fra andre EF-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. § 3 og § 4. Der betales ligeledes afgift ved indførsel af varer fra steder uden for EF, jf. § 13.

Registrering af virksomheder m.v.

§ 3. Virksomheder, der udvinder eller fremstiller afgiftspligtige varer, skal registreres som oplagshaver hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. 2)5) Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer, kan registreres som oplagshaver hos de statslige told- og skattemyndigheder, når virksomheden til opbevaring af afgiftspligtige varer råder over lagerkapacitet på mindst 1.000 m 3 . Virksomheder, der afsætter afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 15 og 16, kan dog registreres som oplagshaver, når virksomheden har et årligt salg af de nævnte varer på mindst 100.000 l. De statslige told- og skattemyndigheder kan i særlige tilfælde fravige det i 1. pkt. anførte kapacitetskrav for virksomheder, der afsætter autogas til videresalg.

Stk. 3. Registrerede oplagshavere er berettiget til at modtage og oplægge afgiftspligtige varer under suspension af afgiften. Tilsvarende kan de levere varer til virksomheder i andre EF-lande og til andre oplagshavere her i landet.

Stk. 4. Registrering som oplagshaver er betinget af, at der stilles sikkerhed for betaling af afgifter i EF på mindst 10.000 kr. efter regler, der fastsættes af skatteministeren, såfremt virksomheden leverer varer under suspension af afgiften.

Stk. 5. Virksomheder, der af miljømyndighederne er godkendt til at indsamle og forarbejde spildolie med henblik på genbrug, skal registreres efter stk. 1.

Stk. 6. Til de registrerede oplagshavere udstedes et bevis for registreringen.

§ 4. Virksomheder og institutioner m.v., der ikke er registreret som oplagshaver, og som fra andre EF-lande får tilført eller erhverver afgiftspligtige varer, skal indgive en anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelse m.v. skal ske, inden transporten af varerne påbegyndes i det pågældende EF-land.

Stk. 2. Virksomhederne kan dog anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder som varemodtagere.

Stk. 3. Registrerede varemodtagere er berettiget til at få tilført afgiftspligtige varer under suspension af afgiften uden forhåndsanmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder fra andre EF-lande.

Stk. 4. Til de registrerede varemodtagere udstedes et bevis for registreringen.

Stk. 5. Den, der her til landet sælger afgiftspligtige varer fra andre EF-lande ved fjernsalg, jf. stk. 6, skal registreres og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Såfremt virksomheden ikke har filial eller lignende her i landet, skal den registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet, og stille sikkerhed for skyldige afgifter.

Stk. 6. Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en privat køber i bestemmelseslandet.

Stk. 7. Den, der her i landet sælger afgiftspligtige varer til andre EF-lande ved fjernsalg, skal over for de statslige told- og skattemyndigheder dokumentere, at der inden varernes afsendelse er stillet sikkerhed for betaling af punktafgifterne over for de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet.

Stk. 8. Oplagshavere, der er registreret i et andet EF-land, og som leverer afgiftspligtige varer her til landet, kan udnævne en repræsentant her i landet til at forestå varernes afgiftsberigtigelse. Repræsentanten skal være en person, der er bosiddende her i landet, eller en virksomhed, der har forretningssted her i landet. Repræsentanten skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder og stille sikkerhed for skyldige afgifter.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om sikkerhedsstillelse.

§ 4 a. 2) Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, og som både afsætter ufarvet gas- og dieselolie og gas- og dieselolie, der er farvet i henhold til bestemmelser fastsat efter § 24, stk. 1, kan blive registreret som farvningsvirksomhed hos de statslige told- og skattemyndigheder. Det er en betingelse herfor, at virksomheden afsætter mindst 500.000 l gas- og dieselolie årligt, og at denne afsætning ikke sker fra stationære detailsalgsanlæg.

Stk. 2. Farvningsvirksomheder er berettiget til med henblik på videresalg at få tilført og oplagre ufarvet gas- og dieselolie, hvoraf der kun er betalt afgift efter satsen for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, jf. dog § 4, stk. 3. Ved videresalg af ufarvet olie, hvoraf der er betalt afgift efter den i 1. pkt. nævnte afgiftssats, skal differencen mellem denne afgiftssats og satsen for varer omfattet af henholdsvis § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder. Tilsvarende gælder, når farvet olie videresælges til anvendelse som motorbrændstof.

Stk. 3. Til de registrerede farvningsvirksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 5. De registrerede oplagshaveres produktionsanlæg samt tanke og andre anlæg til indpumpning, behandling, opbevaring, udlevering m.v. af afgiftspligtige varer, hvoraf afgiften ikke er berigtiget, skal være godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. 2) Registrerede farvningsvirksomheders tanke og anlæg til indpumpning, behandling, opbevaring, udlevering m.v. af afgiftspligtige varer, hvoraf der er betalt afgift efter § 4 a, stk. 2, skal være godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Godkendelse og registrering kan tilbagekaldes, hvis anlæggene anvendes eller indrettes på en sådan måde, at de statslige told- og skattemyndigheders kontrol efter § 22 ikke kan udføres på en rimelig måde.

Stk. 4. 2) Detailsalgsanlæg kan ikke godkendes efter stk. 1 eller 2.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 6. Afgiftsperioden er måneden.

§ 7. Registrerede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomhedens godkendte anlæg, med tillæg af svind og lign., jf. dog § 8, stk. 1.

Stk. 2. Registrerede oplagshavere, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter afgiftspligtige varer, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde, der i perioden er tilført virksomhedens godkendte anlæg, med tillæg af den formindskelse eller fradrag af den forøgelse, der i perioden er sket i lagerbeholdningerne i disse anlæg.

Stk. 3. Registrerede varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er tilført virksomheden i perioden.

Stk. 4. 2) Registrerede farvningsvirksomheder skal opgøre den mængde varer, hvoraf der skal betales det i § 4 a, stk. 2, nævnte differencebeløb, som den mængde afgiftspligtig gas- og dieselolie, der er udleveret fra virksomhedens godkendte anlæg til anvendelse som motorbrændstof i afgiftsperioden.

Stk. 5. 2) Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvordan registrerede oplagshavere og varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for varer omfattet af § 1, stk. 5.

Stk. 6. I andre tilfælde er den afgiftspligtige mængde den mængde varer, som en virksomhed eller person har erhvervet eller modtaget i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 7. Opgørelsen specificeres efter regler, der fastsættes af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 8. Såfremt afgiftspligtige varer, der ikke er omfattet af § 8, stk. 1, udleveres til andre oplagringsanlæg end de for modtageren normale, kan de statslige told- og skattemyndigheder bestemme, at udleveringen efter stk. 1 finder sted ved modtagelsen af de afgiftspligtige varer i de normale oplagringsanlæg.

§ 8. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 7, stk. 1 og 2, fradrages

1)   varer, der tilføres en anden registreret oplagshaver, jf. § 3,

2)   varer, der tilføres en virksomhed, der i andre EF-lande er berettiget til at få dem tilført under suspension af afgiften,

3)   varer, der udføres til steder uden for EF,

4)   varer, der er fritaget for afgift efter § 9, og

5)   varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er gået tabt som følge af varernes art eller ved brand, lækage eller lignende.

Stk. 2. Virksomheder, som opgør den afgiftspligtige mængde efter § 7, stk. 2, kan yderligere fradrage mængden af varer i den udstrækning, der kan ske tilbagebetaling efter § 11.

Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

§ 9. 1) Der sker afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer

1)   benzin til anden teknisk brug end motordrift,

2)   varer til brug i luftfartøjer,

3)   varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer på 5 BRT og derover, dog bortset fra lystfartøjer, og

4)   varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.

Stk. 2. 2) Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Energiindholdet udgør:

Spildolie .........................................

40,4 MJ/kg

Fyringstjære ...................................

36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie ...........................

35,9 MJ/l

Petroleum ......................................

34,8 MJ/l

Fuelolie ..........................................

40,4 MJ/kg

LPG ..............................................

46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) ...............................

52,0 MJ/kg

Stenkul ..........................................

25,2 GJ/t

Koks .............................................

28,9 GJ/t

Jordoliekoks ..................................

31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter og brunkul ...........

18,3 GJ//t

Benzin ............................................

32,9 MJ/l

Halm ..............................................

14,5 MJ/kg

Træaffald .......................................

14,7 MJ/kg

Andet affald ...................................

9,4 MJ/kg

Naturgas ........................................

39,6 MJ/Nm 3

Biogas ...........................................

19,7 MJ/Nm 3

Forgasningsgas ...............................

4,0 MJ/Nm 3

MJ   =   megajoule

GJ   =   gigajoule

Stk. 3. Kraftværker og kraftvarmeværker, der ikke er registreret efter denne lov, får afgiften godtgjort i samme omfang og efter samme fordelingsregler som i stk. 2. Værker, der ikke opfylder betingelserne for at få afgiften tilbagebetalt efter reglerne i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, kan efter anmodning til de statslige told- og skattemyndigheder få afgiften tilbagebetalt månedsvis. Afgiftsbeløbet udbetales efter de i merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler.

Stk. 4. 7) Afgiften godtgøres af

1)   varer, der anvendes til jernbane- og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i stk. 1, nr. 3, nævnte bortset fra lystfartøjer,

2)   varer, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med fremstilling af disse motorer, og

3)   smøreolier, hydraulikolier og lign., hvor der første gang påfyldes hydrauliske grave- og læssemaskiner og andre hydrauliske motorredskaber mindst 100 l pr. enhed.

Stk. 5. 3) For ultralet dieselolie og gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel, ydes fuld godtgørelse af afgiften forhøjet med henholdsvis 10 øre og 7 øre pr. l.

Stk. 6. Der ydes godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der leveres til et andet EF-land i overensstemmelse med EF's bestemmelser herom.

Stk. 7. Der ydes afgiftsfritagelse af varer, der indføres eller modtages fra andre EF-lande i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3. Der ydes endvidere afgiftsfritagelse for olieprodukter, som medbringes fra udlandet til brug i køretøjets normale brændstoftank eller reservedunk, jf. dog § 13, stk. 4.

Stk. 8. Der ydes afgiftsfritagelse af varer, der midlertidigt indføres eller modtages fra andre EF-lande, til de i toldlovens § 5, nr. 3, nævnte formål.

Stk. 9. 2) Varer omfattet af stk. 4 kan i særlige tilfælde leveres uden afgift fra en registreret oplagshaver.

Stk. 10. For benzin, der udleveres fra benzinstationer, hvor udstyr til genindvinding af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer (dampretur) er installeret, ydes der et tilskud på 3 øre pr. l benzin, der udleveres til de nævnte benzinstationer fra virksomheder, der er registreret som oplagshaver eller varemodtager efter loven. Udstyret skal opfylde kravene i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer og skal i overensstemmelse med bekendtgørelsen være anmeldt over for kommunalbestyrelsen. Tilskuddet udbetales af de statslige told- og skattemyndigheder til de registrerede virksomheder ved, at virksomheden modregner tilskuddet i den afgift, som virksomheden skal indbetale efter § 17, stk. 1.

Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse samt tilskud og betinge afgiftsfriheden af et årligt mindsteforbrug. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 2 og 3 og for brug af brændstof efter stk. 5.

§ 10. 2) De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af afgiftspligtige varer i samme omfang som nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1-4. Der kan dog ikke meddeles bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en registreret oplagshaver, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder. Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for én og samme person. En udstedt bevilling bortfalder, hvis det i 2. pkt. nævnte forhold kommer til at foreligge efterfølgende.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelse efter stk. 1. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.

§ 11. Bortset fra afgiften af benzin kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få tilbagebetalt afgiften efter denne lov

1)   af de i virksomheden forbrugte varer og

2)   af de varer, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. 2)5) Afgiften efter stk. 1 tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for olieprodukter og varme. Afgiften af varer, der anvendes som motorbrændstof, tilbagebetales ikke, jf. dog stk. 3. Det samme gælder afgiften efter § 1, stk. 1, nr. 15 og 16.

Stk. 3. 6) Afgiften af motorbrændstof, der udelukkende anvendes til afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, tilbagebetales efter stk. 2. Der ydes ligeledes afgiftsgodtgørelse for transport fra ejendommens område af egne produkter hidrørende fra den nævnte virksomhed. Afgift af motorbrændstof anvendt i registrerede motorkøretøjer refunderes ikke.

Stk. 4. 2) Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning.

Stk. 5. 2) Der ydes dog tilbagebetaling for:

1)   Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10°C såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk. 7.

2)   Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45°C, eller i malekabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når lagringen er en integreret del af henholdsvis ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer), samt lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 7.

3)   Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 7. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.

4)   En forholdsmæssig del af afgiften af varer og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor den ikke tilbagebetalingsberettigede del udgør mindre end 10 pct. af den samlede fremstilling, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, der anvendes i ikke tilbagebetalingsberettigede anlæg, efter ovenstående metode og at opgøre forbruget til ikke tilbagebetalingsberettigede formål direkte. Den direkte opgjorte mængde opgøres som den mængde energi, der forbruges til ikke tilbagebetalingsberettigede formål, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf, § 9, stk. 2. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til den tilbagebetalingsberettigede del. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.

5)   Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af varer, og afgiften af varme og varer, som anvendes til vask eller rens af tekstiler og efterbehandling i forbindelse hermed. For genbrugsemballage gælder det også selv om indtil 25 pct. af genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af varer. Nr. 4 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. 2)7) Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 5, nr. 4, vedrører opvarmning af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af varmeforbruget for et areal under 100 m 2 . Det er dog en betingelse, at rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser, der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, og at der indbetales en afgift pr. m 2 af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov nedsættes med 10 kr. pr. m 2 pr. måned.

Stk. 7. 2) I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over 100 m 2 , finder stk. 6 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i m 2 -afgiften. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling.

Stk. 8. 2)7) I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m 2 pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5.

Stk. 9. I det omfang den nyttiggjorte varme eller varme vand delvis er fremstillet ved andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen for en forholdsvis mængde varme. Den forholdsvise nedsættelse opgøres som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i de brændsler, som der ydes tilbagebetaling for, og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler m.v., jf. § 9, stk. 2.

Stk. 10. 2) For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 8, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 11. 2) Energiindholdet i den i stk. 10 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 8. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 10, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 10, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.

Stk. 12. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 8, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

Stk. 13. 2) Uanset stk. 4 kan der dog altid ydes tilbagebetaling for forbruget af afgiftspligtige varer og varme, der overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi hidrører fra andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet. Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige brændsel og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder ganget med den leverede mængde varme divideret med 0,7 og omregnet til liter henholdsvis kilogram efter de i § 9, stk. 2, anførte værdier for energiindhold. Såfremt virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energiindholdet i de afgiftspligtige brændsler, anvendes de i § 9, stk. 2, anførte værdier. Kun varer, hvis energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, medregnes, såfremt energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de i § 9, stk. 2, anførte værdier.

Stk. 14. 2) Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 8, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 8 i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 4, 5 og 6 eller afgiftsfritagelse eller -godtgørelse efter § 9, stk. 1, nr. 4, eller § 9, stk. 2 eller 3.

Stk. 15. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet, jf. § 12, stk. 4, og § 14, stk. 4, og for, at varer, for hvilke der er ydet tilbagebetaling efter stk. 2, 1. pkt., ikke er anvendt som motorbrændstof.

Stk. 16. 2) Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af afgift, der er tilbagebetalingsberettiget efter stk. 3, og bestemmelser om dokumentation efter stk. 15.

§ 12. Tilbagebetalingsbeløbet efter § 11 opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter denne lov, jf. dog § 11, stk. 2, 2. og 3. pkt., af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtige olieprodukter og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet for varme kan dog omfatte flere perioder under et.

Stk. 2. Opgørelsesperioden for tilbagebetalingsbeløb vedrørende leverancer, der både anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter loven, og til formål, der ikke er tilbagebetalingsberettigede, er dog kalenderåret, jf. stk. 3-7. For virksomheder, der ikke anvender kalenderåret som opgørelsesperiode, er perioden en 12-måneders-periode.

Stk. 3. 3) Der ydes godtgørelse for en forholdsmæssig fordeling af leverancen. Den tilbagebetalingsberettigede del opgøres som forholdet mellem periodens forbrug af det lager m.v., som leverancen indgår i, til tilbagebetalingsberettigede formål og det totale forbrug af lageret m.v. For leverancer, der anvendes som nævnt i § 11, stk. 5, nr. 4, opgøres den tilbagebetalingsberettigede del efter reglerne i § 11, stk. 5, nr. 4.

Stk. 4. Virksomheder kan uanset stk. 2 foretage en foreløbig modregning af afgiften. Den foreløbige fordeling på de forskellige anvendelser sker i forhold til den foregående opgørelsesperiodes fordeling. Såfremt der ikke foreligger en tidligere fordeling, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i forbrugssammensætningen, sker den løbende fordeling på baggrund af virksomhedens kvalificerede skøn.

Stk. 5. Efter udløbet af en opgørelsesperiode foretager virksomheden en endelig opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede beløb for opgørelsesperioden. Beløbet anføres på virksomhedens angivelse efter merværdiafgiftsloven for den sidste afgiftsperiode i opgørelsesperioden. Overstiger beløbet den foreløbige tilbagebetaling til virksomheden efter stk. 4, kan virksomheden modregne det overskydende beløb i afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Har virksomheden modtaget for store tilbagebetalinger efter stk. 4, tillægges beløbet afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 6. Anvendes en leverance, der er indkøbt som motorbrændstof, helt eller delvis til andre formål, ydes der tilbagebetaling for den forbrugte mængde af forskellen mellem afgiften af varer, der anvendes som motorbrændstof, og varer, der anvendes til andre formål.

Stk. 7. Stk. 2-5 finder ikke anvendelse for motorbrændstof omfattet af § 11, stk. 3.

Stk. 8. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der ses bort fra ørebeløb.

Stk. 9. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler.

Stk. 10. Virksomheder, der leverer varme, skal mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter § 11, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.

Afgift af varer, der indføres fra steder uden for EF

§ 13. Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EF eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EF-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget efter § 9, stk. 8. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ligeledes anvendelse for varer, der medbringes eller modtages af private fra andre EF-lande, bortset fra varer, der leveres ved fjernsalg, jf. dog § 9, stk. 8.

Stk. 3. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne om registrerede varemodtagere tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Der skal ikke betales afgift af op til 200 l brændstof i erhvervskøretøjers og specialcontaineres normale tanke. Afgiftsfritagelsen omfatter dog hele brændstofindholdet i de nævnte tanke, hvor dette følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale.

Regnskabsbestemmelser

§ 14. Oplagshavere, der er registreret efter § 3, stk. 1, skal føre regnskab over tilgangen af varer, som anvendes til varefremstilling, og over udlevering, forbrug og svind i virksomheden af de fremstillede varer. Virksomhederne skal endvidere føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug af afgiftspligtige varer, som ikke er fremstillet af virksomheden.

Stk. 2. 2) Andre oplagshavere og farvningsvirksomheder registreret efter § 4a skal føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug i virksomheden af afgiftspligtige varer.

Stk. 3. Registrerede varemodtagere, virksomheder nævnt i § 4, stk. 7, og repræsentanter, der er godkendt efter § 4, stk. 5 og 8, skal føre regnskab over vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte virksomheder og repræsentanter skal endvidere føre en fortegnelse over, hvor varerne er leveret. Der skal for hver benzinstation med dampretur føres regnskab over tilgang og udlevering af varer, der er afgiftsberigtiget efter § 1, stk. 1, nr. 10 og 11.

Stk. 4. Virksomheder, som køber varer, der er afgiftsberigtiget efter § 1, stk. 1, nr. 2 og 7, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af sådanne varer til andre erhvervsdrivende.

Stk. 5. 2) Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal konstatere eller verificere vandindholdet i varer omfattet af § 1, stk. 5, og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for de statslige told- og skattemyndigheder. Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte de nærmere regler for opgørelse af vandindholdet.

Stk. 6. 2) Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal føre regnskab over indkøb og forbrug af afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 5, for hver kategori af vandindhold.

Stk. 7. 2)3) Ved udlevering fra en registreret oplagshaver eller farvningsvirksomhed skal fakturaen indeholde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, varemodtagerens navn, leveringsstedet, varens art og mængde, benzenindholdet i den udleverede benzin samt afgiftens størrelse ved dagtemperatur. Hvis udlevering finder sted fra andre end en oplagshaver eller farvningsvirksomhed, skal leverandøren, såfremt modtageren er registreret efter merværdiafgiftsloven, på forlangende udstede en faktura med de nævnte oplysninger.

Stk. 8. Ved overførsel af afgiftspligtige varer mellem medlemslandene skal der udstedes et ledsagedokument i overensstemmelse med EF's bestemmelser herom. Senest femten dage efter den måned, hvor varerne er modtaget, skal et eksemplar af ledsagedokumentet behørigt påtegnet tilbagesendes til afsenderen. I modsat fald skal afsenderen underrette de statslige told- og skattemyndigheder herom.

Stk. 9. 2) Det i stk. 8 nævnte dokument skal medbringes under transport af varerne. Der skal ligeledes medbringes dokumentation for eventuel forudgående anmeldelse og sikkerhedsstillelse.

Stk. 10. Virksomheder m.v. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokument og opgørelser i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 11. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse, og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.

§ 15. Virksomheder m.v., der leverer varer til eller modtager varer fra andre EF-lande, skal udarbejde lister over sådanne leverancer m.v. med henvisning til det i § 14, stk. 5, nævnte dokument.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for udarbejdelse og indsendelse af lister efter stk. 1.

Afregning af afgiften

§ 16. 2) Registrerede oplagshavere, varemodtagere og farvningsvirksomheder skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. § 7, stk. 1-4, og § 8. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Afgives angivelsen ikke inden udløbet af den nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage virksomhedens registrering, indtil den manglende angivelse er myndighederne i hænde.

Stk. 3. Den, der ikke er omfattet af stk. 1, skal ved modtagelsen af varerne til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. § 7, stk. 4. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren eller en repræsentant for sælgeren.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser vedrørende angivelsen.

§ 17. 2) Registrerede oplagshavere, varemodtagere og farvningsvirksomheder skal indbetale afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2. Den, der er omfattet af § 16, stk. 3, skal indbetale afgiften til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelse af den i § 16, stk. 3, nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om afgiftens indbetaling.

§ 18. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse for kortere perioder end 1 måned.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i § 17, stk. 1, nævnte.

§ 19. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, kan virksomhedens registrering inddrages, indtil de forfaldne afgifter er betalt.

Stk. 2. Er der efter § 18 sket forkortelse af afgiftsperioden eller betalingsfristen, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

§ 20. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. 4) Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i andre tilfælde, hvor der skal afgives en afgiftsangivelse efter loven.

Stk. 4. Betales afgiften i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 21. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Kontrolbestemmelser

§ 22. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i de virksomheder m.v., der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedens varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb og eventuelle videresalg af afgiftspligtige varer.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede virksomheder.

Stk. 7. 2) De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse at udtage prøver af brændstofindholdet i registrerede motorkøretøjers tanke, når køretøjet ikke befinder sig på en privat bopæl, og i anlæg, hvori der ifølge bestemmelser fastsat efter § 24, stk. 1, ikke må anvendes motorbrændstof, der er tilsat farvningspræparater eller denatureringsmidler.

§ 23. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

§ 24. Skatteministeren kan fastsætte regler om farvning og denaturering af afgiftspligtige varer.

Stk. 2. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Straffebestemmelser

§ 25. 2) Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1)   afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller vedrørende grundlaget for udbetaling af tilskud,

2)   overtræder § 1, stk. 6, § 3, stk. 1 eller 4, § 4, stk. 1, 5, 7 eller 8, 3. pkt., § 12, stk. 10, § 14, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 eller 10, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1 eller 3, § 22, stk. 2, 3 eller 4, § 29, stk. 3, eller § 35, stk. 5,

3)   undlader at efterkomme et efter § 18, stk. 1, meddelt påbud,

4)   overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller

5)   fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget registreringen i medfør af § 16, stk. 2, eller § 19.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. 1) Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 26. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Andre bestemmelser

§ 27. 4) Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 27 a. 4) Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af:

1)   Spørgsmål om varers afgiftspligt.

2)   Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

3)   Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter § 9, § 10, stk. 1, § 11 og § 13, stk. 4.

4)   Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 20, stk. 2 og 3, og § 29, stk. 1.

Stk. 2. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3 A finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 1.

§ 28. For betaling af afgift efter loven hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. Er en udenlandsk virksomhed registreret ved en herværende repræsentant efter § 4, stk. 5, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af afgiften. I de tilfælde, der er nævnt i § 4, stk. 8, hæfter repræsentanten og varemodtageren solidarisk for betaling af afgiften.

Stk. 2. For afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket en registrering eller stillet sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varen.

Stk. 3. 2) For virksomheder, der er registreret efter § 3, og som tilfører varer til en anden oplagshaver eller en virksomhed m.v. i et andet EF-land under suspension af afgiften, kan den pligt til at betale afgift her i landet, der påhviler virksomheden, først bortfalde, når der foreligger dokumentation for, at varerne er overgået til modtageren, jf. § 14, stk. 8.

Stk. 4. Når der i forbindelse med de i stk. 3 nævnte tilførsler har fundet en uregelmæssighed eller overtrædelse sted, betales afgiften efter EF's bestemmelser herom i det medlemsland, hvor denne er begået eller konstateret m.v.

§ 29. 4) Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller en virksomhed efter §§ 9-11 har fået udbetalt for meget i godtgørelse eller tilskud, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Reglerne i § 20, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Såfremt afgiftspligtige varer, der efter § 9 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil de er bestemt, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 3. Farvningspræparater eller denatureringsmidler, der er tilsat i henhold til bestemmelser, der er fastsat efter § 24, stk. 1, må hverken helt eller delvis fjernes.

Stk. 4. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

§ 30. Loven finder anvendelse på varer omfattet af art. 2 i Rådets direktiv nr. 92/81 af 19. oktober 1992 samt visse smøreolier m.v.

Stk. 2. Skatteministeren kan dog efter EF's bestemmelser herom lempe for lovens krav om registrering, regnskab, kontrol m.v. for varer, der ikke antages at blive brugt til varmefremstilling eller som motorbrændstof.

§ 31. Med steder uden for EF sidestilles med hensyn til lovens bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

§ 32. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om anvendelse af edb i forbindelse med ledsagedokumenter m.v.

§ 33. 4) (Ophævet)

§ 34. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

§ 34 a. 4) (Ophævet)

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 35. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2-5 (Udeladt)

§ 36. (Udeladt)

§ 37. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 450 af 10. juni 1997 (afgiftsdifferentiering af benzinafgiften efter benzenindhold) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 3

Stk. 1 . Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 6 og 7. Loven træder tidligst i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. I perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999 nedsættes afgiften af benzin med:

1)   4 øre/l, hvis benzenindholdet er mindre end 1 pct. pr. l.

2)   2 øre/l, hvis benzenindholdet er 1 pct. eller derover, men mindre end 2 pct. pr. l.

Stk. 3. I perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999 forhøjes afgiften af benzin med:

1)   2 øre/l, hvis benzenindholdet er 3 pct. eller derover, men mindre end 4 pct. pr. l.

2)   4 øre/l,hvis benzenindholdet er 4 pct. eller derover pr. l.

Stk. 4. Afgiftsændringerne pr. lovens ikrafttrædelsestidspunkt og pr. 1. januar 2000 for benzin finder anvendelse på benzin, der fra de nævnte tidspunkter udleveres til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 5. I perioden fra 1. januar 1998 til 31. december 1999 udgør forhøjelsen af den fulde godtgørelse af afgiften af gas i § 9, stk. 5, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 30 øre pr. l.

Stk. 6. (Udeladt)

Lov nr. 437 af 26. juni 1998 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2-20.

Stk. 2. (Udeladt)

Stk. 3. Afgiften efter § 1, stk. 1, nr. 2, 4, 5, 7-11 og 14-16, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, svares i perioden den 1. juli 1998 til 31. december 2001 efter følgende satser:

Anden gas- og dieselolie:

Ved dagtemperatur

Ved 15° C

 

170 øre/l

169,0 øre/l

i perioden 1. juli 1998-31. december 1999

173 øre/l

171,9 øre/l

i perioden 1. januar 2000-31. december 2000

178 øre/l

177,0 øre/l

i perioden 1. januar 2001-31. december 2001

Fuelolie:

Ved dagtemperatur

Ved 15° C

 

191 øre/kg

i perioden 1. juli 1998-31. december 1999

195 øre/kg

i perioden 1. januar 2000-31. december 2000

200 øre/kg

i perioden 1. januar 2001-31. december 2001

Fyringstjære:

Ved dagtemperatur

Ved 15° C

 

173 øre/kg

i perioden 1. juli 1998-31. december 1999

176 øre/kg

i perioden 1. januar 2000-31. december 2000

181 øre/kg

i perioden 1. januar 2001-31. december 2001

Anden petroleum:

Ved dagtemperatur

Ved 15° C

 

170 øre/kg

169,0 øre/l

i perioden 1. juli 1998-31. december 1999

173 øre/kg

172,0 øre/l

i perioden 1. januar 2000-31. december 2000

178 øre/kg

177,0 øre/l

i perioden 1. januar 2001-31. december 2001

Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l)

Ved dagtemperatur

Ved 15° C

 

402 øre/l

398,7 øre/l

i perioden 1. juli 1998-31. december 1998

442 øre/l

438,3 øre/l

i perioden 1. januar 1999-31. december 1999

452 øre/l

448,2 øre/l

i perioden 1. januar 2000-31. december 2000

462 øre/l

458,2 øre/l

i perioden 1. januar 2001-31. december 2001

Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l)

Ved dagtemperatur

Ved 15° C

 

337 øre/l

334,2 øre/l

i perioden 1. juli 1998-31. december 1998

377 øre/l

373,9 øre/l

i perioden 1. januar 1999-31. december 1999

387 øre/l

383,8 øre/l

i perioden 1. januar 2000-31. december 2000

397 øre/l

393,7 øre/l

i perioden 1. januar 2001-31. december 2001

Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur:

Ved dagtemperatur

Ved 15° C

 

399 øre/l

395,7 øre/l

i perioden 1. juli 1998-31. december 1998

439 øre/l

435,3 øre/l

i perioden 1. januar 1999-31. december 1999

449 øre/l

445,3 øre/l

i perioden 1. januar 2000-31. december 2000

459 øre/l

455,2 øre/l

i perioden 1. januar 2001-31. december 2001

Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur:

Ved dagtemperatur

Ved 15° C

 

334 øre/l

331,2 øre/l

i perioden 1. juli 1998-31. december 1998

374 øre/l

370,9 øre/l

i perioden 1. januar 1999-31. december 1999

384 øre/l

380,8 øre/l

i perioden 1. januar 2000-31. december 2000

394 øre/l

390,7 øre/l

i perioden 1. januar 2001-31. december 2001

Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas):

Ved dagtemperatur

Ved 15° C

 

218 øre/kg

i perioden 1. juli 1998-31. december 1999

222 øre/kg

i perioden 1. januar 2000-31. december 2000

228 øre/kg

i perioden 1. januar 2001-31. december 2001

Smøreolier, hydraulikolier og lign.

Ved dagtemperatur

Ved 15° C

 

201 øre/l

i perioden 1. juli 1998-31. december 1999

204 øre/l

i perioden 1. januar 2000-31. december 2000

209 øre/l

i perioden 1. januar 2001-31. december 2001

Karburatorvæske

Ved dagtemperatur

Ved 15° C

 

337 øre/l

i perioden 1. juli 1998-31. december 1998

377 øre/l

i perioden 1. januar 1999-31. december 1999

387 øre/l

i perioden 1. januar 2000-31. december 2000

397 øre/l

i perioden 1. januar 2001-31. december 2001

Stk. 4-14. (udeladt)

Stk. 15. Nedsættelsen af den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslovene vedrørende opvarmning af rum under 100 m 2 m.v., jf. § 11, stk. 6, 3. pkt., og stk. 8, 5. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 5, 3. pkt., og stk. 7, 5. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. § 11, stk. 6, 1. pkt., og stk. 8, 5. pkt., i lov om afgift af elektricitet og § 10, stk. 6, 3. pkt., stk. 8, 5. pkt., og stk. 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, § 5, nr. 12, § 4, nr. 9, og § 2, nr. 2, udgør følgende beløb pr. m 2 i perioden 1. juli 1998-31. december 2001:
8 kr. i perioden 1. juli 1998-31. december 1998
9 kr. i perioden 1. januar 1999-31. december 2001.

Stk. 16. Nedsættelsen af den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslovene ved efterfølgende nyttiggørelse af varmt vand eller varme, der afsættes, jf. § 11, stk. 8, 2. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 7, 2. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 11, stk. 8, 2. pkt., i lov om afgift af elektricitet og § 10, stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, i lov om afgift af naturgas og bygas, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, § 5, nr. 14, § 4, nr. 11, og § 2, nr. 4, udgør højst følgende andele i perioden 1. juli 1998-31. december 2001:
42,5 pct. i perioden 1. juli 1998-31. december 1998.
45,0 pct. i perioden 1. januar 1999-31. december 2001.

Stk. 17. (Udeladt)

Stk. 18. Afgiftsforhøjelserne pr. 1. juli 1998 for gas- og dieselolie m.v. og naturgas finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra den 1. juli 1998 udleveres til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet. Afgiftsforhøjelserne pr. 1. januar 1999 for benzin og stenkul m.v. finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra den 1. januar 1999 udleveres til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet. Afgiftsforhøjelserne pr. 1. januar 1999 for elektricitet finder anvendelse på leverancer af elektricitet, der sker fra den 1. januar 1999.

Stk. 19. For løbende leverancer af varer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden henholdsvis den 1. juli 1998 og 1. januar 1999 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra henholdsvis 1. juli 1998 og 1. januar 1999 til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvorefter fordelingen skal foretages.

Stk. 20. Stk. 8, 18 og 19 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende afgiftsforhøjelser pr. 1. januar 2000, 1. januar 2001 og 1. januar 2002, jf. stk. 3-6 og 10-16.

 

1)   Lov nr. 1214 af 27. december 1996 (Ophævelse af afgiftsfritagelse for benzin til landbrugsformål m.v.) trådte i kraft den 1. januar 1997.

2)   Lov nr. 444 af 10. juni 1997 om ændring af forskellige energiafgiftslove m.v. (justering af rumvarmeafgiften m.v.) trådte i kraft den 12. juni 1997. Lovens bestemmelser om afgrænsning mellem rumvarme og proces, jf. lovbekendtgørelsens § 11, stk. 4, 2. pkt., § 11, stk. 5, nr. 5, § 11, stk. 7, § 11, stk. 8, 4.-6. pkt., og § 11, stk. 13, trådte i kraft den 1. januar 1998, jf. bekendtgørelse nr. 1076 af 23. december 1997. Bestemmelserne har virkning fra den 1. maj 1997.

3)   Lov nr. 450 af 10. juni 1997 (Afgiftsdifferentiering af benzinafgiften efter benzenindhold m.v.) trådte i kraft den 1. juni 1998, jf. bekendtgørelse nr. 274 af 11. maj 1998. Se i øvrigt de ovenfor gengivne ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

4)   Lov nr. 1098 af 29. december 1997 (Ændret klagestruktur m.v.) trådte i kraft den 1. april 1998.

5)   Lov nr. 1107 af 29. december 1997 (bl.a. afgift af karburatorvæske) trådte i kraft den 1. februar 1998.

6)   Lov nr. 435 af 26. juni 1998 om ændring af forskellige afgiftslove træder i kraft den 1. januar 1999.

7)   Lov nr. 437 af 26. juni 1998 trådte i kraft den 1. juli 1998, jf. de ovenfor gengivne ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

Bilag

Kraftværkspladser, hvor kraftværker og kraftvarmeværker ikke skal betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen

H. C. Ørstedsværket

Enstedværket, inkl. Blok 3

Svanemølleværket

Vestkraft, Esbjerg- og Herningværkerne

Amagerværket

Midtkraft, Studstrup- og Århusværkerne

Avedøreværket

Randersværket

Kyndbyværket

Nordjyllandsværket

Asnæsværket

Vendsysselværket

Stigsnæsværket

Skærbækværket

Masnedøværket

Østkraft, Rønneværket

Fynsværket

 

 

Skatteministeriet, den 28. september 1998

Ole Stavad

/John Fuhrmann