Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet

 

Herved bekendtgøres lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 3. oktober 1996 med de ændringer, der følger af lov nr. 1211 af 27. december 1996, § 4 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, lov nr. 445 af 10. juni 1997, § 13 i lov nr. 1098 af 29. december 1997 og § 4 i lov nr. 437 af 26. juni 1998. De i § 6, stk. 1 og 2, nævnte afgiftssatser gælder fra den 1. januar 2002 og nedsættelsen af den samlede tilbagebetaling i § 11, stk. 6, 1. pkt. og stk. 8, 5. pkt., § 11, stk. 8, 1. og 2. pkt., gælder fra den 1. januar 2002, jf. de ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, der er gengivet sidst i lovbekendtgørelsen.

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet.

§ 2. 5) Undtaget fra afgiften er elektricitet, som:

a.   fremstilles på produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kW,

b.   fremstilles og forbruges i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler,

c.   fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges af producenten,

d.   fremstilles på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter,

e.   fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Det er en forudsætning for afgiftsfriheden, at elselskabet afregner solcelleproduceret elektricitet fra elproducenten og leveret elektricitet til elproducenten til samme pris pr. kWh, og at der ikke er tilsluttet elinstallationen anden form for elproduktionsanlæg.

Stk. 2. 2) Uanset bestemmelsen i stk. 1, litra a, bestemmer de statslige told- og skattemyndigheder efter anmodning, at elektricitet, der enten fremstilles på anlæg med en kapacitet på mellem 50 kW og 150 kW, og som har en årlig produktion på mere en 50.000 kWh, eller på stationære anlæg med en kontinuerlig fremstilling af elektricitet er omfattet af afgiftspligten efter denne lov, når afgiften af den fremstillede elektricitet er helt eller delvis tilbagebetalingsberettiget efter § 11.

§ 3. 5) Afgift svares af

1)   den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet,

2)   den, der til eget brug fremstiller elektricitet, og

3)   forbrugere, der har indgået aftale med en udenlandsk leverandør om direkte køb af elektricitet.

§ 4. 5) Den, der skal svare afgift efter § 3, nr. 1 eller 2, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 5. Der skal ikke svares afgift af elektricitet, der:

a.   leveres til virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, og som er registreret efter § 4,

b.   udføres til udlandet.

§ 6. 1)5) Afgiften svares efter følgende satser:

1. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet: 45,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 46,1 øre pr. kWh.

2. Af anden elektricitet: 52 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, ialt 52,6 øre pr. kWh.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1.

§ 7. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over afsætningen af elektricitet, der kan danne grundlag for opgørelse af det i hver måned opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om regnskabsførelsen fastsættes af de statslige told- og skattemyndigheder.

§ 8. Registrerede virksomheder skal efter udgangen af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive størrelsen af de i månedens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. En virksomheds afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder a contoopkrævninger, i den pågældende måned, samt virksomhedens eget forbrug af elektricitet i det omfang, det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11, stk. 1 og 2.

Stk. 3. 2) Registrerede virksomheder, der årligt afsætter mindre end 100 GWh elektricitet, kan efter ansøgning til de statslige told- og skattemyndigheder få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige leverancer i den enkelte måned eller anden periode, for hvilken acontoopkrævning over for samtlige forbrugere finder sted, på grundlag af de fra kraftværker m.v. leverede mængder elektricitet med fradrag af 4 pct. ledningstab, under forudsætning af, at endelig afregning af afgiften finder sted mindst en gang om året ved opgørelse og afregning af de faktiske leverancer hos samtlige forbrugere.

§ 9. Afgiften af de i en måned stedfundne leverancer m.v. skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den følgende måned. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 9 a. 5) Elforbrugere omfattet af § 3, nr. 3, skal betale afgift i forbindelse med modtagelsen af elektricitet i henhold til aftalen om direkte køb fra udlandet. Forbrugeren skal, inden elleverancerne påbegyndes, anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 2 år.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte forbrugere skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive størrelsen af de i månedens løb modtagne afgiftspligtige leverancer. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 3. De afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter de leverancer, for hvilke der af den udenlandske virksomhed er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, til forbrugeren i den pågældende måned. Heri fradrages dog dennes forbrug af elektricitet i det omfang, hvor det opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11.

Stk. 4. Afgiften skal indbetales til de statslige told- og skattemyndighedear senest samtidig med indsendelsen af den i stk. 2 nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 5. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 6. Virksomheden skal føre et regnskab over de modtagne afgiftspligtige leverancer af elektricitet og forbruget i virksomheden af afgiftspligtig elektricitet, som kan danne grundlag for opgørelse af det i hver måned opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.

Stk. 7. Bestemmelserne i § 7, stk. 2, og §§ 12- 14 a finder tilsvarende anvendelse.

§ 10. For betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 11. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan, bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov

1)   af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet og

2)   af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. 4) Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser.

Stk. 3. Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand samt fast installerede elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg beregnet til rumopvarmning.

Stk. 4. 2)5) Der ydes dog tilbagebetaling for:

1)   Varmt brugsvand omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg, samt opvarmning af rum, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45° C, eller i malekabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når lagringen er en integreret del af henholdsvis ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer), samt lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdning kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 8.

2)   Opvarmning af rum i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt elektricitet anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 8. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.

3)   Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af varer, og afgiften af varme og varer, som anvendes til vask eller rens af tekstiler og efterbehandling i forbindelse hermed. For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af varer.

Stk. 5. Virksomheder kan vælge mellem følgende 3 principper i opgørelsen af den mængde elektricitet, som er omfattet af stk. 3:

1)   Den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler eller

2)   den fremstillede mængde varme opgjort efter måler multipliceret med 1,1 eller

3)   den installerede effekt multipliceret med 350 timer pr. måned eller den målte driftstid.

Stk. 6. 5) Der kan ydes fuld tilbagebetaling i det omfang, en måling af det faktiske forbrug vedrører et areal under 100 m 2 , såfremt der indbetales en afgift af de pågældende rum på 10 kr. pr. m 2 pr. måned. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov nedsættes.

Stk. 7. 2) I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over 100 m 2 , finder stk. 6 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i m 2 -afgiften. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling.

Stk. 8. 2)5) I det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet af stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 13, jf. § 11, stk. 14, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober–31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m 2 pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af stk. 3, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling.

Stk. 9. I det omfang den nyttiggjorte varme eller varme vand delvis er fremstillet ved andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen for en forholdsvis mængde varme. Den forholdsvise nedsættelse opgøres som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i de brændsler og den elektricitet, som der ydes tilbagebetaling for, og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler m.v. og den forbrugte elektricitet, jf. § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 10. 5) For varm luft, der er opvarmet med elektricitet, som ikke er omfattet af stk. 3, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 8, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 11. 5) Energiindholdet i den i stk. 10 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker, som nyttiggjort varme efter stk. 8. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 10, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 10, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.

Stk. 12. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 11, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 8, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

Stk. 13. 5) Bestemmelsen i § 11, stk. 14, i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 14. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet og varme. Til dokumentation af tilbage-betalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 8.

§ 11 a. Tilbagebetalingsbeløbet efter § 11, stk. 1, opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtig elektricitet og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under ét.

Stk. 2. Opgørelsesperioden for tilbagebetalingsbeløb vedrørende leverancer, der både anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter loven, og til formål, der ikke er tilbagebetalingsberettigede, er dog kalenderåret, jf. stk. 3-5. For virksomheder, der ikke anvender kalenderåret som opgørelsesperiode, er perioden en 12-måneders-periode.

Stk. 3. Der ydes godtgørelse for en forholdsmæssig fordeling af leverancen. Den tilbagebetalingsberettigede del opgøres som forholdet mellem periodens forbrug af det lager m.v., som leverancen indgår i, til tilbagebetalingsberettigede formål og det totale forbrug af lageret m.v.

Stk. 4. Virksomheder kan uanset stk. 2 foretage en foreløbig modregning af afgiften. Den foreløbige fordeling på de forskellige anvendelser sker i forhold til den foregående opgørelsesperiodes fordeling. Såfremt der ikke foreligger en tidligere fordeling, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i forbrugssammensætningen, sker den løbende fordeling på baggrund af virksomhedens kvalificerede skøn.

Stk. 5. Efter udløbet af en opgørelsesperiode foretager virksomheden en endelig opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede beløb for opgørelsesperioden. Beløbet anføres på virksomhedens angivelse efter merværdiafgiftsloven for den sidste afgiftsperiode i opgørelsesperioden. Overstiger beløbet den foreløbige tilbagebetaling til virksomheden efter stk. 4, kan virksomheden modregne det overskydende beløb i afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Har virksomheden modtaget for store tilbagebetalinger efter stk. 4, tillægges beløbet afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 6. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Stk. 7. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler.

Stk. 8. 5) Virksomheder, der leverer elektricitet og varme, skal mindst én gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter § 11, stk. 14. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.

§ 11 b. Elektricitet, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer, er fritaget for afgift.

Stk. 2. Afgiften godtgøres af kørestrøm, der anvendes af rutebiler og eltog til personbefordring.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen og afgiftsgodtgørelsen efter stk. 1 og 2.

§ 12. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. De statslige told- og skattemyndigheder er endvidere berettiget til at foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der begærer tilbagebetaling efter § 11.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

§ 13. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller tilbagebetaling.

§ 14. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse efter § 8 eller § 11 a, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået tilbagebetalt for meget, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. 4) Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget for stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 14 a. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

§ 15. 5) Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

a.   afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

b.   overtræder § 4, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9 a, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 eller 6, § 12, stk. 2, eller § 19, stk. 3.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. 2) Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 16. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

§ 17. Skatteministeren kan fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af loven, herunder de nødvendige kontrolforanstaltninger, herunder regler for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.

§ 17 a. 4) (Ophævet)

§ 17 b. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

§ 17c. 4) Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 17d. 4) Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af:

1)   Spørgsmål om afgiftspligtens omfang, jf. §§ 1 og 2.

2)   Spørgsmål om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter §§ 5 og 6.

3)   Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser efter §§ 11 og 11 b.

4)   Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 14, stk. 2.

Stk. 2. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3 A finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 1.

§ 18. Loven træder i kraft den 1. april 1977, jf. dog § 19, stk. 3.

Stk. 2-3. (Overgangsbestemmelser, udeladt)

§ 19. stk. 1–3 (Udeladt)

Stk. 4. 3) Afgiftspligtige virksomheder, som i 1996 opgjorde de afgiftspligtige mængder efter forfaldsdagen, kan frem til den 31. december 1997 fortsat anvende forfaldsdagen frem for fakturadagen ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

Lov nr. 437 af 26. juni 1998 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2-20.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunkterne for § 3 og § 4, nr. 1 og 2. Bestemmelserne i § 4, nr. 1 og 2, har kun gyldighed i 4 år fra ikrafttrædelsestidspunktet.

Stk. 3-5. (Udeladt).

Stk. 6. Afgiften efter § 6, stk. 1, nr. 1, i lov om afgift af elektricitet, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 5, svares i perioden den 1. juli 1998 til 31. december 2001 efter følgende satser:
39,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 40,1 øre pr. kWh i perioden 1. juli 1998-31. december 1998
41 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 41,6 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1999-31. december 1999
42,5 øre pr kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 43,1 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2000-31. december 2000
44 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, ialt 44,6 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2001-31. december 2001

Stk. 7. Afgiften efter § 6, stk. 1, nr. 2, i lov om afgift af elektricitet, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 6, svares i perioden den 1. juli 1998 til 31. december 2001 efter følgende satser:
46 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 46,6 øre pr. kWh i perioden 1. juli 1998-31. december 1998
47,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 48,1 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1999-31. december 1999
49 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 49,6 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2000-31. december 2000
50,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 51,1 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2001-31. december 2001.

Stk. 8-13. (Udeladt).

Stk. 14. Nedsættelsen af den samlede tilbaggebetaling efter energiafgiftslovene ved efterfølgende nyttiggørelse af varmt vand eller varme, jf. § 11, stk. 8, 1. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 7, 1. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 11, stk. 8, 1. pkt., i lov om afgift af elektricitet og § 10, stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, i lov om afgift af naturgas og bygas, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, § 5, nr. 13, § 4, nr. 10, og § 2, nr. 3, udgør følgende beløb i perioden 1. juli 1998-31. december 2001:
42,50 kr./GJ i perioden 1. juli 1998-31. december 1998
47,50 kr./GJ i perioden 1. januar 1999-31. december 1999
50,00 kr./GJ i perioden 1. januar 2000-31. december 2001

Stk. 15. Nedsættelsen af den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslovene vedrørende opvarmning af rum under 100 m 2 m.v., jf. § 11, stk. 6, 3. pkt., og stk. 8, 5. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 5, 3. pkt., og stk. 7, 5. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 11, stk. 6, 1. pkt., og stk. 8, 5. pkt., i lov om afgift af elektricitet og § 10, stk. 6, 3. pkt., stk. 8, 5. pkt., og stk. 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, § 5, nr. 12, § 4, nr. 9, og § 2, nr. 2, udgør følgende beløb pr. m 2 i perioden 1. juli 1998-31. december 2001:
8 kr. i perioden 1. juli 1998-31. december 1998
9 kr. i perioden 1. januar 1999-31. december 2001

Stk. 16. Nedsættelsen af den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslovene ved efterfølgende nyttiggørelse af varmt vand eller varme, der afsættes, jf. § 11, stk. 8, 2. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v, § 8, stk. 7, 2. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 11, stk. 8, 2. pkt., i lov om afgift af elektricitet og § 10, stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, i lov om afgift af naturgas og bygas, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, § 5, nr. 14, § 4, nr. 11, og § 2, nr. 4, udgør højst følgende andele i perioden 1. juli 1998-31. december 2001:
42,5 pct. i perioden 1. juli 1998-31. december 1998
45,0 pct. i perioden 1. januar 1999-31. december 2001

Stk. 17. (Udeladt).

Stk. 18. Afgiftsforhøjelserne pr. 1. juli 1998 for gas- og dieselolie m.v. og naturgas finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra den 1. juli 1998 udleveres til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet. Afgiftsforhøjelserne pr. 1. januar 1999 for benzin og stenkul m.v. finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra den 1. januar 1999 udleveres til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet. Afgiftsforhøjelserne pr. 1. januar 1999 for elektricitet finder anvendelse på leverancer af elektricitet, der sker fra den 1. januar 1999.

Stk. 19. For løbende leverancer af varer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden henholdsvis den 1. juli 1998 og 1. januar 1999 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra henholdsvis 1. juli 1998 og 1. januar 1999 til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvorefter fordelingen skal foretages.

Stk. 20. Stk. 8, 18 og 19 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende afgiftsforhøjelser pr. 1. januar 2000, 1. januar 2001 og 1. januar 2002, jf. stk. 3-6 og 10-16.

1) Lov nr. 1211 af 27. december 1996 (Elsparebidrag) trådte i kraft den 1. januar 1998.

2) Lov nr. 444 af 10. juni 1997 trådte i kraft den 12. juni 1997. Bestemmelserne vedrørende afgrænsning mellem rumvarme og proces, jf. lovbekendtgørelsens § 11, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., § 11, stk. 4, nr. 3 og § 11, stk. 7, 4. pkt., trådte i kraft den 1. januar 1998, jf. bekendtgørelse nr. 1076 af 23. december 1997, og har virkning fra den 1. maj 1997.

3) Lov nr. 445 af 10. juni 1997 trådte i kraft den 12. juni 1997.

4) Lov nr. 1098 af 29. december 1997 (Ændret klagestruktur m.v.) trådte i kraft den 1. april 1998.

5) Lov nr. 437 af 26. juni 1998 (bl.a. afgiftsforhøjelser) trådte i kraft den 1. juli 1998, jf. de ovenfor gengivne ikrafttrædelses- og overgangsbesstemmelser. Lovbekendtgørelsens § 2, stk. 1 e er endnu ikke trådt i kraft og har kun gyldighed i 4 år fra det af skatteministeren fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt.

Bilag

Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift.

Advokater.

Arkitekter.

Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).

Forlystelser, herunder teaterforeninger, biografforestillinger m.v.

Landinspektører.

Mæglere.

Reklame.

Revisorer.

Rådgivende ingeniører.

 

Skatteministeriet, den 17. september 1998

Ole Stavad

/John Fuhrmann