Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32005L0065
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Anvendelsesområde, definitioner m.v.

Kapitel 2   Sårbarhedsvurdering af en havn

Kapitel 3   Sikringsplan for en havn

Kapitel 4   Revision af havnesårbarhedsvurderinger og havnesikringsplaner

Kapitel 5   Sikringsniveau og forhåndsregler ved sikringsrelaterede hændelser

Kapitel 6   Udvalg for havnesikring

Kapitel 7   Administration, kommunikation og fortrolighed

Kapitel 8   Øvelser

Kapitel 9   Kontrol og inspektion

Kapitel 10   Anerkendte sikringskonsulenter

Kapitel 11   Klage, straf, ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

Bilag 1

Bilag 2

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om sikring af havne1)

I medfør af § 1 a, § 14 a, § 17 a og § 18 i lov om havne, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 11. marts 2009, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 1

Anvendelsesområde, definitioner m.v.

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på alle havne, hvor der findes en eller flere havnefaciliteter, som er omfattet af en godkendt sikringsplan for havnefaciliteter i henhold til bekendtgørelse nr. 895 af 9. juli 2010 om sikring af havnefaciliteter.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på militære installationer i havne.

Stk. 3. Såfremt en havn alene har en enkelt havnefacilitet, som er dækket af en godkendt havnefacilitetssikringsplan, og hvor havnefacilitetens afgrænsning reelt omfatter hele havnen, viger bestemmelserne i denne bekendtgørelse for bestemmelserne i Forordningen.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter (EU-Tidende 2004 L 129, side 6).

2) Havn: Ethvert specifikt land- og vandområde, hvis sikringsmæssige afgrænsning er godkendt af Kystdirektoratet, jf. § 4, bestående af anlæg og udstyr, som tjener til at lette kommerciel søtransport.

3) Havnefacilitet: Et sikringsmæssigt område, godkendt af Kystdirektoratet, hvor grænsefladen mellem skib og havn findes. Alt efter omstændighederne kan der være tale om ankerpladser, ventepladser og indsejlingsområder.

4) Havnesårbarhedsvurdering: Et dokument, der identificerer trusler og svagheder og udvælger og prioriterer foranstaltninger for at imødegå disse sårbarheder for en havn.

5) Havnesikringsplan: Et dokument, der beskriver organisation, ansvar, procedurer og sikringsforanstaltninger for en havn, og som er godkendt af Kystdirektoratet efter reglerne i denne bekendtgørelse.

6) Havnefacilitetssikringsplan: En plan udarbejdet efter reglerne i Forordningen og godkendt af Kystdirektoratet efter reglerne i bekendtgørelse nr. 895 af 9. juli 2010 om sikring af havnefaciliteter § 11.

7) PFSO: Port Facility Security Officer, den sikringsansvarlige for en havnefacilitet.

8) PSO: Port Security Officer, den sikringsansvarlige for en havn.

9) Havnesikringsmyndighed: Den myndighed, der er ansvarlig for sikringsanliggender i en havn, jf. § 3.

10) Selvstændig terminaloperatør: En operatør, der selvstændigt administrerer og driver virksomhed på havnen.

11) Sikringsrelateret hændelse: En mistænkelig handling eller omstændighed, som kan udgøre en trussel mod havnen, en havnefacilitet, mod et skib ved havnefaciliteten eller mod mennesker på disse lokaliteter.

§ 3. Havnesikringsmyndigheden for en havn omfattet af denne bekendtgørelse er havnens ledelse.

Stk. 2. Hvor flere havne har samme ledelse, kan denne være havnesikringsmyndighed for mere end én havn.

Stk. 3. Havnesikringsmyndigheden kan beslutte, at opgaverne efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, 4 og 5, § 13, stk. 1 og 2 og § 22, stk. 1 og 5 varetages af havnens sikringsansvarlige (PSO).

§ 4. Kystdirektoratet godkender havnens sikringsmæssige afgrænsning efter indstilling fra havnesikringsmyndigheden i samarbejde med politidirektøren.

Stk. 2. Indstillingen udarbejdes i forbindelse med udarbejdelse af en sårbarhedsvurdering, jf. § 7, og på grundlag af denne.

Stk. 3. Kystdirektoratet kan beslutte, at områder ud over det af havnesikringsmyndigheden indstillede, skal indgå i havnens område, hvis disse områder har direkte eller indirekte indflydelse på havnens mulighed for at opretholde sin sikring efter reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 5. Kystdirektoratet godkender for hver havn omfattet af denne bekendtgørelse en PSO efter indstilling fra havnen. Hver havn har, når dette er muligt, sin egen PSO, men kan, hvis det er hensigtsmæssigt have fælles PSO.

Stk. 2. En PSO skal have samme kompetence og viden for at varetage de sikringsmæssige opgaver, som gælder for en PFSO, jf. bekendtgørelse nr. 895 af 9. juli 2010 om sikring af havnefaciliteter § 16, stk. 2.

Stk. 3. PSO fungerer som kontaktperson i spørgsmål vedrørende havnesikringen.

Stk. 4. Navn og kontaktoplysninger på PSO, herunder 24 timers kontaktoplysninger, skal meddeles Kystdirektoratet. Kystdirektoratet skal straks have meddelelse om ændringer i kontaktoplysningerne.

Stk. 5. Hvis PSO og PFSO, jf. Forordningen, ikke er den samme person, skal der sørges for nært samarbejde mellem dem.

§ 6. Sikringsplanerne for havne berører ikke politiets overordnede og selvstændige ansvar for opretholdelse af sikkerhed, ro og orden og udarbejdelse af de fornødne planer i forbindelse hermed.

Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse hindrer ikke andre myndigheders retmæssige adgang til havnen i f.eks. kontrol- og tilsynsøjemed.

Kapitel 2

Sårbarhedsvurdering af en havn

§ 7. Havnesikringsmyndigheden skal i samarbejde med politidirektøren vurdere havnens sårbarhed. I denne vurdering skal der tages behørigt hensyn til de særlige kendetegn ved forskellige afsnit af den enkelte havn og ved de tilstødende områder, hvis disse har indvirkning på sikringen i havnen, samt til de sårbarhedsvurderinger af havnefaciliteter inden for havnens grænser, som er udført i medfør af bekendtgørelse nr. 895 af 9. juli 2010 om sikring af havnefaciliteter.

Stk. 2. Havnesårbarhedsvurderingen skal som minimum omfatte de forhold, som er nævnt i bilag 1.

Stk. 3. Såfremt havnen anløbes af ro-ro skibe, der også medfører passagerer (ro-pax skibe), skal dette specifikt fremgå af havnesårbarhedsvurderingen.

Stk. 4. Politidirektøren kan til brug for den i stk. 1 omtalte vurdering indhente yderligere oplysninger om havnen og havnefaciliteten fra havnesikringsmyndigheden.

§ 8. Havnesikringsmyndigheden sender havnesårbarhedsvurderingen til godkendelse i Kystdirektoratet.

Stk. 2. Kystdirektoratet påser, at havnesårbarhedsvurderingen opfylder kravene i denne bekendtgørelse. Kystdirektoratet kan i denne forbindelse bestemme, at der skal ske ændringer i havnesårbarhedsvurderingen.

Stk. 3. Den godkendte havnesårbarhedsvurdering danner herefter grundlag for udarbejdelsen af en havnesikringsplan.

§ 9. I forbindelse med international søtransport samarbejder de danske myndigheder i nødvendigt omfang med relevante myndigheder i andre EU medlemsstater om havnesårbarhedsvurderingen.

Kapitel 3

Sikringsplan for en havn

§ 10. Havnesikringsmyndigheden udarbejder, vedligeholder og ajourfører en havnesikringsplan på baggrund af den godkendte havnesårbarhedsvurdering.

Stk. 2. De godkendte havnefacilitetssikringsplaner for hver havnefacilitet inden for havnens grænser skal være indarbejdet i havnesikringsplanen.

Stk. 3. I det omfang, det er relevant, skal havnesikringsplanen indeholde sikringsforanstaltninger med henblik på passagerer og køretøjer, der skal til at køre om bord på skibe, der medfører passagerer og køretøjer.

Stk. 4. Under hensyntagen til havnesårbarhedsvurderingen skal følgende være anført i havnesikringsplanen for hvert af de i § 15 omhandlede sikringsniveauer:

a) hvilke procedurer der skal følges,

b) hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, og

c) hvilke handlinger der er nødvendige.

Stk. 5. Havnesikringsplanen skal som minimum tage hensyn til kravene i bilag 2.

Stk. 6. Havnesikringsplanen skal indeholde oplysninger om havnens udvalg for havnesikring, jf. § 18, og dettes arbejdsopgaver.

§ 11. Havnesikringsmyndigheden sender havnesikringsplanen til godkendelse i Kystdirektoratet.

Stk. 2. Havnesikringsplanen skal være indsendt til godkendelse i Kystdirektoratet senest 9 uger efter godkendelsen af havnesårbarhedsvurderingen, jf. § 8.

Stk. 3. Kystdirektoratet påser, at havnesikringsplanen er i overensstemmelse med havnesårbarhedsvurderingen og opfylder kravene i denne bekendtgørelse. Kystdirektoratet kan i denne forbindelse bestemme, at der skal ske ændringer i havnesikringsplanen.

Stk. 4. Havnesikringsmyndigheden iværksætter havnesikringsplanen eller ændringer og tilføjelser til denne snarest. Kystdirektoratet kan fastsætte en frist herfor.

Stk. 5. Havnesikringsmyndigheden giver meddelelse til Kystdirektoratet umiddelbart efter, at den godkendte havnesikringsplan eller ændringer til denne er gennemført.

Kapitel 4

Revision af havnesårbarhedsvurderinger og havnesikringsplaner

§ 12. Hvis der foretages ændringer i havnens fysiske struktur, eller havnen eller dele af havnen skal anvendes til andre formål end de, der er angivet i sårbarhedsvurderingen, skal der foretages en ny sårbarhedsvurdering af havnen og eventuelt udarbejdes en ny havnesikringsplan efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. I forbindelse med større ændringer i en havns fysiske struktur, kan Kystdirektoratet godkende midlertidige sikringsforanstaltninger, som skal være gældende, mens ændringerne gennemføres. Kystdirektoratet kan i denne forbindelse fastsætte vilkår og tidsfrister for de midlertidige sikringsforanstaltninger. Midlertidige sikringsforanstaltninger skal være godkendt, før ændringerne i havnens fysiske struktur påbegyndes.

Stk. 3. Ved mindre ændringer i havnens fysiske struktur eller anvendelse kan Kystdirektoratet eventuelt efter høring af politidirektøren give tilladelse til, at sårbarhedsvurderingen og sikringsplanen ikke ændres, eller at alene enkelte dele ændres, jf. stk. 1.

§ 13. Havnesikringsmyndigheden udarbejder en ny havnesårbarhedsvurdering og havnesikringsplan efter reglerne i denne bekendtgørelse senest 5 år efter seneste godkendelse.

Stk. 2. En havnesårbarhedsvurdering og en ny havnesikringsplan, jf. stk. 1, skal indsendes til godkendelse i Kystdirektoratet senest 3 måneder før udløbet af den seneste godkendelse, jf. § 8 og § 11.

§ 14. Kystdirektoratet kan meddele havnesikringsmyndigheden påbud om ændring af en havnesårbarhedsvurdering og en havnesikringsplan, når:

1) det på baggrund af indberetninger af sikringsrelaterede hændelser, jf. § 16, skønnes nødvendigt for at mindske risikoen for, at lignende episoder opstår,

2) der ved øvelser, jf. § 22, konstateres utilstrækkelig sikring i den godkendte havnesikringsplan i forhold til potentielle sikringsrelaterede hændelser, eller

3) der ved inspektion eller afprøvning, jf. § 23, er konstateret fejl eller mangler.

Stk.2. Kystdirektoratet kan meddele havnesikringsmyndigheden påbud om udarbejdelse af en havnesårbarhedsvurdering, jf. § 7, og en havnesikringsplan, jf. § 10, hvis havnen er omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 1.

Kapitel 5

Sikringsniveau og forhåndsregler ved sikringsrelaterede hændelser

§ 15. På baggrund af anbefalinger fra Politiets Efterretningstjeneste fastsætter og udmelder Kystdirektoratet til havnens PSO det sikringsniveau, som den enkelte havn skal fungere på.

Stk. 2. På grundlag af havnesårbarhedsvurderingen kan Kystdirektoratet bestemme, at der skal anvendes andre sikringsforanstaltninger i andre dele af havnen.

Stk. 3. PSO skal umiddelbart efter modtagelsen af en meddelelse om ændring af sikringsniveau iværksætte sikringstiltagene, jf. havnesikringsplanen, for det pågældende sikringsniveau.

Stk. 4. Følgende sikringsniveauer gælder for havne:

1) Sikringsniveau 1 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, minimale beskyttelses-/sikringstiltag skal opretholdes til enhver tid

2) Sikringsniveau 2 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, supplerende beskyttelses-/sikringsforanstaltninger skal opretholdes i en periode på grund af forhøjet risiko for en sikringsrelateret hændelse

3) Sikringsniveau 3 er det niveau, hvor yderligere, specifikke beskyttelses-/sikringsforanstaltninger skal opretholdes i en begrænset periode, hvis en sikringsrelateret hændelse er sandsynlig eller overhængende, selv om det måske ikke er muligt at udpege det specifikke mål.

§ 16. Hvis der opstår en sikringsrelateret hændelse skal PSO, hvis hændelsen ikke umiddelbart kan afvises som betydningsløs, informere politidirektøren eller Kystdirektoratet herom afhængigt af hændelsens karakter. Informerer PSO politidirektøren, skal Kystdirektoratet efterfølgende orienteres.

§ 17. Politidirektøren kan, når det findes sikringsmæssigt påkrævet, meddele påbud om, at de iværksatte sikringstiltag skal intensiveres og suppleres med yderligere tiltag.

Kapitel 6

Udvalg for havnesikring

§ 18. Havnesikringsmyndigheden nedsætter et udvalg for havnesikring med henblik på at inddrage terminaloperatører og havnevirksomheder på eller i nærheden af havnen i arbejdet med sikring af havnen.

Stk. 2. Udvalget for havnesikring skal endvidere rådgive havnesikringsmyndigheden i sikringsspørgsmål samt medvirke til planlægning af øvelser m.v.

Stk. 3. Følgende skal indgå i udvalget for havnesikring:

1) Havnens PSO, jf. § 5,

2) PFSO eller en repræsentant herfor for hver af havnefaciliteterne inden for havnens grænser,

3) En repræsentant for hver selvstændig terminaloperatør på havnen, medmindre terminaloperatøren er omfattet af stk. 3, nr. 2, og

4) En repræsentant for hver relevant havnevirksomhed på eller i nærheden af havnen, medmindre havnevirksomheden er omfattet af stk. 3, nr. 2.

Stk. 4. Repræsentanter for sikringsrelevante myndigheder eller beredskaber m.v. kan endvidere indgå i udvalget for havnesikring.

Stk. 5. Udvalget for havnesikring skal mødes jævnligt, og når det er relevant i forhold til udvalgets opgaver, dog skal udvalget mødes mindst én gang årligt.

Stk. 6. Kystdirektoratet kan kræve, at et udvalg for havnesikring mødes. Kystdirektoratet kan endvidere kræve at deltage i et udvalg for havnesikrings møder eller at modtage referater fra et udvalgs møder.

Kapitel 7

Administration, kommunikation og fortrolighed

§ 19. Havnesårbarhedsvurderinger, havnesikringsplaner, rapporter over sikringsrelaterede hændelser samt øvelsesevalueringer må ikke komme uvedkommende i hænde. Materialet kan opbevares i elektronisk form og skal opbevares således, at uautoriseret adgang, sletning, ødelæggelse, ændring og offentliggørelse forhindres.

Stk. 2. Materiale i forbindelse med godkendelse af sikringsorganisationer, havnesårbarhedsvurderinger og havnesikringsplaner skal fremsendes med brev til Kystdirektoratet. Det fremsendte materiale kan være elektroniske dokumenter eller i papirformat. Materialet og øvrig korrespondance i forbindelse med sagsbehandlingen i Kystdirektoratet må af sikkerhedsmæssige grunde ikke fremsendes med e-mail eller via internettet.

Stk. 3. Hvis fortroligt materiale kommer til uvedkommendes kendskab eller må formodes at være kommet til uvedkommendes kendskab, kan det resultere i, at havnesikringsplanen eller dele af denne skal ændres. Kystdirektoratet afgør, om sådanne forhold foreligger, og kan give havnen anvisninger, jf. § 11, stk. 3 og § 14, stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. PSO er ansvarlig for, at det personale, der er involveret i sikringsrelateret arbejde på havnen, behandler sikringsinformation på betryggende vis. PSO beslutter, hvilket personale der skal sikkerhedsgodkendes, aflevere straffeattest eller underskrive fortrolighedserklæring.

§ 20. Transportministeriets ansatte, der medvirker ved udarbejdelse af havnesårbarhedsvurderinger og havnesikringsplaner, og som modtager oplysninger i henhold til denne bekendtgørelse, skal mod fremvisning af legitimation tillades adgang til havnen, faciliteten og relevante dokumenter.

§ 21. Personer, der medvirker ved udarbejdelse af havnesårbarhedsvurderinger og havnesikringsplaner, og som modtager oplysninger i henhold til reglerne i denne bekendtgørelse, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde oplysningerne, jf. lov om havne § 14 a, stk. 2.

Stk. 2. Kystdirektoratet kan videregive oplysninger til udenlandske myndigheder og internationale organisationer, når det følger af Danmarks internationale forpligtelser, jf. lov om havne § 14 a, stk. 2 og 3.

Kapitel 8

Øvelser

§ 22. Havnesikringsmyndigheden sikrer, at en havnesikringsplans effektivitet afprøves ved afholdelse af øvelser.

Stk. 2. Øvelser, som skal teste sikringsplanen, herunder kommunikation, koordinering, ressourcetilgængelighed og reaktioner, skal gennemføres mindst én gang hvert kalenderår således, at der ikke er mere end 18 måneder mellem øvelserne.

Stk. 3. Øvelserne, jf. stk. 2, kan udover havnens sikringsansvarlige personel efter omstændighederne omfatte deltagelse af havnefaciliteternes personel, relevante myndigheder, rederiets sikringsansvarlige eller skibets sikringsofficer.

Stk. 4. Øvelserne, jf. stk. 2, kan gennemføres:

1) i fuld skala,

2) som skrivebordssimulering eller seminarer, eller

3) som kombination med andre øvelser, såsom beredskabsøvelser.

Stk. 5. Havnesikringsmyndigheden fører en log over afholdte øvelser. Kystdirektoratet kan kræve at få forevist denne log som dokumentation for, at havnesikringsmyndigheden lever op til forpligtelserne jf. stk. 1 og 2.

Kapitel 9

Kontrol og inspektion

§ 23. Kystdirektoratet foretager regelmæssigt inspektioner af havnesikringen og dens gennemførelse.

Stk. 2. Kystdirektoratet kan afprøve effektiviteten af godkendte havnesikringsplaner, herunder ved uanmeldte kontrolbesøg.

Stk. 3. Når Europa-Kommissionen gennemfører tilsyn i henhold til direktiv 2005/65/EF, deltager Kystdirektoratet heri.

§ 24. Kystdirektoratet videregiver oplysninger om havne med en godkendt havnesikringsplan til Europa-Kommissionen.

Kapitel 10

Anerkendte sikringskonsulenter

§ 25. En anerkendt sikringskonsulent, jf. bekendtgørelse nr. 895 af 9. juli 2010 om sikring af havnefaciliteter § 35, stk. 1 og § 36, stk. 1, kan udføre visse sikringsrelaterede opgaver:

1) udarbejde en havnesårbarhedsvurdering, jf. § 7, på havnesikringsmyndighedens vegne i samarbejde med politidirektøren, eller

2) udarbejde en havnesikringsplan, jf. § 10, på havnesikringsmyndighedens vegne.

Stk. 2. En anerkendt sikringskonsulent, der har medvirket ved udarbejdelsen af en havnesårbarhedsvurdering, eller en revision af en sådan vurdering, må ikke udarbejde eller revidere havnesikringsplanen for den samme havn.

Stk. 3. En anerkendt sikringskonsulent kan ud over opgaverne, jf. stk. 1, rådgive eller assistere havnesikringsmyndigheden om sikringsspørgsmål.

Kapitel 11

Klage, straf, ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 26. Afgørelser truffet af Kystdirektoratet efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan ikke påklages til en højere administrativ myndighed.

§ 27. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 11, stk. 2 og 4, § 12, stk. 2, § 13, stk. 2, § 15, stk. 3, § 18, stk. 6 og § 22, stk. 2 og 5,

2) undlader at efterkomme et påbud efter § 14,

3) ikke foretager indberetninger, jf. § 5, stk. 4 og § 16, eller

4) ikke giver adgang, jf. § 20.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, som videregiver oplysninger, der er omfattet af § 19, med bøde.

§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. juli 2010.

Stk. 2. Havnesårbarhedsvurderinger og havnesikringsplaner godkendt efter bekendtgørelse nr. 989 af 29. september 2006 om sikring af havne og havnefaciliteter er fortsat gældende.

Stk. 3. Uanset at der foreligger en godkendt havnesårbarhedsvurdering, jf. bekendtgørelse nr. 989 af 29. september 2006 om sikring af havne og havnefaciliteter, skal Kystdirektoratet godkende havnens sikringsmæssige afgrænsning, jf. § 4.

Stk. 4. Uanset at der foreligger en fritagelse for udarbejdelse af en havnesikringsplan, jf. § 22, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 989 af 29. september 2006 om sikring af havne og havnefaciliteter, kan Kystdirektoratet tilbagekalde fritagelsen, hvis den ikke lever om til kravene i denne bekendtgørelse.

Kystdirektoratet, den 9. juli 2010

Jesper Holt Jensen

/ Winnie Vestergård


Bilag 1

HAVNESÅRBARHEDSVURDERING

Havnesårbarhedsvurderingen danner grundlag for arbejdet med havnesikringsplanen og dens iværksættelse.

Havnesårbarhedsvurderingen skal mindst berøre følgende:

identificering og evaluering af vigtig ejendom og infrastruktur, som det er vigtigt at beskytte

identificering af mulige trusler mod ejendom og infrastruktur og sandsynligheden for, at de bliver en realitet, med det formål at fastsætte og prioritere sikringsforanstaltninger

identifikation, udvælgelse og prioritering af modforholdsregler og ændringer i procedurer og deres effektivitet i forhold til at nedbringe sårbarheden samt

udpegelse af svagheder, herunder menneskelige faktorer i infrastruktur, politik og procedurer.

Med dette for øje skal vurderingen mindst:

udpege alle områder, der er relevante for sikring af havnen, herunder havnens grænser. Dette gælder også for havnefaciliteter, der allerede er omfattet af forordning (EF) nr. 725/2004, idet der tages udgangspunkt i disses risikovurdering

udpege sikringsspørgsmål, der affødes af grænsefladen mellem havnefacilitet og andre havnesikringsforanstaltninger

fastlægge, hvilket havnepersonale der skal være genstand for baggrundstjek og/eller sikkerhedsgodkendelse på grund af deres forbindelser til højrisikoområder

hvis det er hensigtsmæssigt, underinddele havnen efter sandsynligheden for sikringsrelaterede hændelser. Områder skal ikke blot vurderes ud fra deres egen profil som potentielt mål, men også efter muligheden for, at de bliver benyttet som adgangsvej til et tilstødende område, som er det egentlige mål

udpege variationer i risikoen, f.eks. sæsonbestemte

udpege de enkelte delområders specifikke kendetegn, f.eks. placering, adgangsforhold, elforsyning, kommunikationssystem, ejerforhold, brugere samt andre sikringsrelevante forhold

identificere potentielle trusselsscenarier for havnen. Hele havnen eller specifikke dele af dens infrastruktur, fragt, bagage, personer og transportudstyr i havnen kan være et direkte mål for en påvist trussel

udpege de specifikke følger af et trusselsscenarie. Følgerne kan berøre et eller flere delområder. Både direkte og indirekte følger bør beskrives. Der bør især fokuseres på risikoen for personskader

beskrive muligheden for, at sikringsrelaterede hændelser har cluster-virkninger

udpege sårbare elementer i hvert delområde

udpege alle organisatoriske aspekter af havnens samlede sikring, herunder de sikringsrelaterede myndigheders opdeling samt gældende regler og procedurer

udpege sårbare elementer i havnens samlede sikring, som har relation til organisatoriske, retlige og proceduremæssige aspekter

udpege foranstaltninger, procedurer og handlinger, der tager sigte på at reducere kritiske sårbare elementer. Der bør især fokuseres på behovet og mulighederne for adgangskontrol eller begrænsning til hele havnen eller bestemte dele af den, herunder identifikation af passagerer, ansatte i havnen og andre arbejdstagere, besøgende og besætningsmedlemmer, krav til overvågning af områder eller aktiviteter samt kontrol af gods og bagage. Foranstaltninger, procedurer og handlinger bør afstemmes efter risikoopfattelsen, som kan variere fra område til område

beskrive, hvordan foranstaltninger, procedurer og handlinger vil blive skærpet, hvis sikringsniveauet skal øges

udarbejde specifikationer for, hvordan velkendte sikringsproblemer behandles, herunder mistænkeligt gods, bagage, bunkers, forsyninger eller personer, ukendte pakker og kendte farer (f.eks. en bombe). Sådanne specifikationer skal omfatte kriterier for, hvornår neutraliseringen helst skal ske på stedet, og hvornår den foretrækkes udført senere på et sikret område

udpege foranstaltninger, procedurer og handlinger, der tager sigte på at begrænse og afbøde følgevirkninger

præcisere, hvilken opgavefordeling der fører til hensigtsmæssig og korrekt iværksættelse af foranstaltninger, procedurer og handlinger

være opmærksom på eventuel sammenhæng med andre sikringsplaner (f.eks. havnefaciliteternes sikringsplaner) og andre bestående sikringsforanstaltninger. Man bør ligeledes være opmærksom på sammenhæng med andre beredskabsplaner (f.eks. for olieforurening, katastrofesituationer og nukleare ulykker)

præcisere, hvilke kommunikationsbehov der skal være opfyldt for, at foranstaltninger og procedurer kan iværksættes

gøre opmærksom på, hvilke foranstaltninger der kan beskytte sikringsfølsomme oplysninger mod at blive almindeligt kendt.

præcisere »need-to-know«-behovene hos alle involverede og hos offentligheden, hvis det er relevant.


Bilag 2

HAVNESIKRINGSPLAN

Havnesikringsplanen indeholder havnens sikringsordninger. Den baseres på havnesårbarhedsvurderingen. Den indeholder en klar detaljeret beskrivelse af foranstaltninger. Den rummer en kontrolmekanisme, der i det nødvendige omfang giver mulighed for korrigerende forholdsregler.

Havnesikringsplanen skal baseres på følgende generelle aspekter:

udpege alle områder af relevans for havnens sikring. Afhængigt af havnesårbarhedsvurderingen kan foranstaltninger, procedurer og handlinger variere fra delområde til delområde. Faktisk kan nogle delområder kræve strengere forebyggelse end andre. Der bør lægges særlig vægt på grænsefladerne mellem delområder som beskrevet i havnesårbarhedsvurderingen

koordinere sikringsforanstaltningerne i områder, der er sikringsmæssigt forskellige

fastlægge foranstaltninger, der om nødvendigt kan variere for forskellige dele af havnen, ved forskellige sikringsniveauer og som følge af specifikke efterretningsoplysninger

fastlægge en organisationsstruktur, der understøtter en bedre havnesikring.

Med udgangspunkt i disse generelle aspekter skal der i havnesikringsplanen være tildelt arbejdsopgaver og fastlagt arbejdsplaner inden for følgende områder:

adgangskrav. I nogle områder finder kravene først anvendelse, når sikringsniveauet kommer over en vis tærskel. Alle krav og tærskler skal være nøje specificeret i havnesikringsplanen

krav til kontrol af legitimation, bagage og gods. Kravene gælder ikke nødvendigvis for alle delområder og heller ikke altid i fuldt omfang. Personer, der bevæger sig ind i eller opholder sig i et delområde, kan blive kontrolleret. Havnesikringsplanen skal svare til havnesårbarhedsvurderingen, der er det værktøj, hvormed sikringskravene til de enkelte delområder er fastsat for hvert sikringsniveau. Hvis der indføres særlige ID-kort med henblik på sikring af havnen, bør der foreligge klare procedurer for udstedelse, anvendelse/kontrol og aflevering af sådanne kort. I procedurerne bør der være mulighed for særlige foranstaltninger for nogle af havnens brugergrupper, således at de mærker mindst muligt til de negative virkninger af adgangskontrollen. Brugerkategorierne skal mindst omfatte søfarende, ansatte hos myndigheder, personer, der regelmæssigt arbejder i eller besøger havnen, faste beboere i havnen og personer, der lejlighedsvis arbejder i eller besøger havnen

samarbejde med de myndigheder, der forestår kontrol af gods, bagage og passagerer. Hvor det er nødvendigt, er det planen at etablere forbindelse til disse myndigheders informations- og godkendelsessystemer, herunder eventuelle »pre-arrival clearance«-systemer

procedurer og foranstaltninger for behandling af mistænkeligt gods, bagage, bunkers, forsyninger eller personer, herunder udpegning af et sikret område, og ved andre sikringsmæssige problemer og brud på havnesikringen

krav til overvågning af delområder eller aktiviteter i delområder. Både behovet herfor og de mulige tekniske løsninger kan udledes af havnesårbarhedsvurderingen

skiltning. Områder med adgangs- og/eller kontrolkrav skal være tydeligt skiltet. I kontrol- og adgangskrav skal der være taget behørigt hensyn til al relevant gældende lovgivning og praksis. Hvis aktiviteter er under overvågning, skal det angives tydeligt, hvis den nationale lovgivning kræver det

kommunikation og sikringsgodkendelse. Alle relevante sikringsoplysninger skal videregives korrekt i overensstemmelse med sikringsgodkendelsesstandarderne i planen. Da nogle oplysninger kan være følsomme, følges »need-to-know«-princippet ved videregivelsen, men der skal om nødvendigt også være procedurer for videregivelse af meddelelser til offentligheden. Sikringsgodkendelsesstandarderne indgår i planen og har til formål at beskytte sikringsfølsomme oplysninger mod uautoriseret udbredelse

rapportering af sikringsrelaterede hændelser. Med henblik på hurtig reaktion skal der i havnesikringsplanen være klare krav til rapportering af alle sikringsrelaterede hændelser til havnens sikringsofficer og/eller havnesikringsmyndigheden

integration med andre forebyggende planer eller aktiviteter. Planen bør eksplicit omhandle integrationen med andre igangværende forebyggelses- og kontrolaktiviteter i havnen

integration med andre beredskabsplaner og/eller indarbejdelse af specifikke beredskabsforanstaltninger, -procedurer og -handlinger. I planen skal der være en nærmere beskrivelse af interaktion og koordination med andre beredskabs- og katastrofeplaner. Eventuelle konflikter og mangler afhjælpes

krav til uddannelse og øvelser

havnesikringsorganisationens operationelle del og dens arbejdsprocedurer. I havnesikringsplanen skal havnesikringsorganisationen, fordelingen af dens arbejdsopgaver og dens arbejdsprocedurer være nærmere beskrevet. Også koordineringen med havnefaciliteternes og skibenes sikringsofficerer skal være beskrevet, hvis det er relevant. Hvis der findes et udvalg for havnesikring, opregnes dets arbejdsopgaver

procedurer for ændring og ajourføring af havnesikringsplanen.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/65/EF af 26. oktober 2005 om bedre havnesikring (EU-Tidende 2005 L 310, side 28).