Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0993

Resumé

To klagere – et selskab og en direktør – klagede over forsideoverskriften ”Ville de stole på ham?” og artiklen ”Forbillede eller fiasko” i Jyllands-Posten.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som oplysningerne er krænkende over for, jf. punkt A.1 og A.3.

Pressenævnet finder ikke grundlag for særskilt at kritisere overskriften ”Ville du stole på ham?” og forsideillustrationen. Artiklerne ”Forbillede eller fiasko” og ”Det handler om prestige” beskæftiger sig begge med spørgsmålet om [K1]s medarbejderes og kunders fremtidige dispositioner på baggrund af klagernes troværdighed. Omtalen af banken og [K2] måtte for læserne klart fremstå som en ensidig kritik. Om det forvrængede billede har nævnet lagt vægt på, at der tilsvarende klart var tale om billedmanipulation, og at det af artiklerne inde i avisen fremgik hvilke dispositioner, der lå til grund for Jyllands-Postens forside.

Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, hvorvidt oplysningen om, at anonyme medarbejdere og ledere var utilfredse med bankens dispositioner, er korrekt. Efter det oplyste har klagerne ikke haft mulighed for at imødegå disse beskyldninger, og på baggrund af redaktør [E]s e-mail af 4. april 2010 lægges det til grund, at oplysningen heller ikke er kontrolleret ved henvendelse til de omtalte ledere og medarbejdere. På denne baggrund udtaler nævnet sin kritik af Jyllands-Posten for ikke at efterprøve oplysningen.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Jyllands-Posten at offentliggøre et resumé.

Bestyrelsesformand [A] og juridisk direktør [B] har på vegne af [K1] A/S og ordførende direktør [K2] klaget til Pressenævnet over en artikel i Jyllands-Posten den 4. april 2010, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Jyllands-Posten bragte den 4. april 2010 på forsiden af sektionen ERHVERV/KARRIERE et portrætfoto af [K2] med overskrifterne ”Ville du stole på ham? og med mindre typer ”[K2] og [K1]s omdømme har fået alvorlige ridser. Hvordan agerer tusindvis af medarbejdere, når chefen er under pres?”. Portrætfotoet fremstod, som om det havde været krøllet sammen og var blevet foldet ud igen.

Inde i avisen bragte Jyllands-Posten en artikel under overskriften ”Forbillede eller fiasko” og underoverskriften ”[K2] er gået fra at være et forbillede for andre bankchefer til at være landets pt. mest omstridte topchef. Situationen sætter organisationen og sammenholdet på prøve, vurderer flere ledelseseksperter. Af artiklen fremgik følgende:

Hvad tænker bankrådgiveren i Pandrup eller Padborg, når hun endnu engang hører sin øverste chef sige, at [K1] og han selv ingen fejl har begået i hedgesagen? Når hun samtidig læser i avisen om endnu en kunde, der har mistet sin formue på grund af rådgivning i hendes bank, og når hun hører forbrugerombudsmanden skarpt kritisere bankens metoder?

Hvordan kan ordførende direktør i [K1] [K2] holde orden i rækkerne internt, når hans egen troværdighed er belastet af en række sager? Morgenavisen Jyllands-Posten har spurgt flere ledelses- og kommunikationseksperter, hvordan en omstridt topchef kan lede flere tusinde medarbejdere.

Man rykker sammen

»Der er to sandsynlige scenarier. Det ene er, at man står sammen i [K1] og kæmper imod den ydre fjende. Det er det, jeg kalder ”Falklandsprincippet” efter Margaret Thatcher, som gik i krig, da der skulle være valg. For så var der en ydre fjende at samle folket om. Hvis man som leder ”evner” at manipulere sine medarbejdere og skabe den her ydre fjende, kan man få en organisation til at blive endnu stærkere,« siger adm. direktør Keld Jensen fra MarketWatch Centre for Negotiation.

»Det tror jeg imidlertid ikke lykkes for [K1]. Dels hører jeg fra anonyme medarbejdere og ledere, at de synes, deres bank ikke opfører sig ordentligt. Dels er det de ansatte, der har kunderne og de negative henvendelser inde på livet, ikke [K2]. Hvis man ikke længere identificerer sig med sin leder, går det udover etikken og moralen i organisationen. Synes man, at ledelsen agerer på kanten af, hvad der er god moral og etik, vil man enten blive illoyal eller begynde at agere på samme måde,« siger Keld Jensen.

Direktør Ebbe Kristensen fra Mannov mener, at [K2]s afvisende og barske facon ikke gør sagen bedre. »Attituden over for forbrugerombudsmanden, pressen og forbrugerne er klar: ”Der er ikke noget at diskutere”. Med den holdning fra ledelsens side ville det undre mig meget, hvis det ikke skaber misstemning nogle steder i organisationen. Måske især ude i landet, hvor man fysisk er langt fra hovedkontoret. Jo større organisationen er, jo mere geografisk adskilt og jo længere der er til topchefen, jo større afstand. Hvis den enkelte leder ikke hundrede procent sikkert og overbevisende kan videreføre [K2]s tanker over for medarbejderne i sin filial, opstår der usikkerhed om, om ledelsen nu er helt enig,« siger Ebbe Kristensen.

Professor i ledelse og strategi Anders Drejer fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, mener, at [K2] håndterer hedge-sagen fornuftigt.

Vil beskytte sig selv

Ekspert i krisekommunikation professor Finn Frandsen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, mener at [K1]s håndtering af modgangen bygger på en rigtig dårlig strategi.

»Hele den her adfærd med at man vil have slettet passager i referater og ikke vil udlevere dokumenter, og at man stiller spørgsmålstegn ved forbrugerombudsmanden, er simpelthen en rigtig dårlig strategi, som viser, at man ikke vil spille efter de spilleregler, der nu engang er givet.«

»Hvis vi tager hedge-sagen, er det et mindre antal kunder, som er kommet i klemme og har mistet nogle penge, og [K2] og [K1] siger, at det kan man ikke gøre så meget ved, for man må tage hensyn til sine aktionærer. I forrige uge var der så storm fra aktionærernes side på grund af et stort tab på kvartalsregnskabet, så nu er det de aktionærer, som man før ville beskytte, som man på en eller anden måde håndterer dårligt. Det tegner et billede af en noget kynisk ledelse, som vil beskytte sig selv næsten for enhver pris,« siger Finn Frandsen.

Medarbejderne lider under de negative historier og bankens pressede image, vurderer han.

»Vi ved fra Roskilde Bank, Fionia, EBH og forskellige andre, som har været i krise, og som nu er forsvundet og blevet opkøbt af Finansiel Stabilitet, at medarbejderne der har haft det meget dårligt. Der har været eksempler på medarbejdere, som var kede af at gå rundt med effekter med bankens logo på, fordi de skammede sig. Det tror jeg ikke nødvendigvis er tilfældet i [K1], men det er klart, at det påvirker medarbejderne, når deres arbejdsplads bliver omtalt negativt i medierne. Det viser masser af undersøgelser,« siger Finn Frandsen.

Bange medarbejdere tier

Ledelsesrådgiver og direktør i Talentshaper Dion Sørensen peger på, at det på overfladen kan se ud, som om man har en enig organisation, men at en del medarbejdere sagtens kan være uenige i ledelsens håndtering af sagen, selv om de ikke siger det højt.

»Når der er stormvejr, og det går hårdt for sig ude i markedet, og der bliver sagt mange ting, så er ledelsen det eneste, som medarbejderne har at holde fast i og stole på og kigge på. Medarbejderne vil spejle sig i, at der er en stærk ledelse, som de er enige med. Situationen afhænger derfor af, om medarbejderne synes, at ledelsen har en god sag. Hvis man synes, at sagen er en mediehetz, og ledelsen har haft succes med at mane den i jorden og sige, at man faktisk har behandlet kunderne rigtig fint, og hvis medarbejderne er med på den, kan det styrke sammenholdet internt. Hvis de omvendt synes, at ledelsen ikke rigtig har bekendt og accepteret, at man har begået nogle fejltagelser og meldt det ud, så vil det give modstand og støj.«

De ansatte kan føle sig nødsaget til at tie for at beskytte sig selv, vurderer Dion Sørensen.

»Arbejdsmarkedet er presset, og bankansatte går ikke bare ud og får et nyt job. Man kan godt forestille sig en dobbelteffekt, hvor utilfredsheden ikke rigtig kommer frem, men hvor den bliver til ulmen og frustration i krogene. Selvom medarbejderne ikke aktivt gør opmærksom på, at de er utilfredse, kan de godt være det alligevel. Deres tavshed kan være et udtryk for, at de er mere strategiske og nervøse for deres egen situation, end de er enige i det, der foregår. Situationen på jobmarkedet kan lægge en dæmper på den sunde kritiske røst hos medarbejderne, og det skal ledelsen være opmærksom på,« siger Dion Sørensen.”

I forlængelse af artiklen var indsat under overskriften ”En dårlig sag” indsat følgende:

”[K1] solgte obligationer i en hedgeforening. Kunderne blev oplyst, at obligationerne havde en begrænset risiko og udgjorde et værn i usikre tider.

Alligevel har 10.000 kunder tabt 80 pct. af den investerede formue svarende til 800 mio.kr.

Finanstilsynet har givet banken en påtale, og Pengeinstitutankenævnet har dømt banken som taber i en række sager med stemmerne 5-0. Det betyder, at selv bankernes to repræsentanter har ment, at banken var erstatningsansvarlig.

En gruppe investorer vil lægge sag an mod banken, og forbrugerombudsmanden er gået ind i sagen.”

Til artiklen var indsat et portrætfoto af [K2] (uden den på forsidebilledet benyttede manipulation).

Avisen bragte samme dag artiklen ”Det handler om prestige” med underoverskriften ”Det er [K1] og [K2] mod verden og forbrugerombudsmanden. Sagen handler om ikke at tabe ansigt, mener en ledelsesekspert”.

”Hedge-sagen handler ikke om 800 millioner, men om [K2]s eftermæle. En indrømmelse fra hans side af at banken har handlet forkert eller på kanten af god moral og etik, ville medføre et personligt prestigetab. Derfor holder [K2] så stejlt på sit, mener adm. direktør Keld Jensen fra MarketWatch Centre for Negotiation.

»Penge tæller ikke længere, når man indkomstmæssigt og magtmæssigt har nået den position. Nu er det spillet, der tæller. Det handler om den der gruppefølelse og intimitetsfølelse, som man har topcheferne imellem. Magt korrumperer. Når man har haft medvind og succes, kan man måske godt få en tro på, at man er urørlig og ufejlbarlig. Men ydmyghed er et godt ord og skal præge bankchefer i øjeblikket,« siger Keld Jensen.

Den søde hævn

Men med sin firkantede og afvisende facon er [K2] i fuld gang med at samle en stor gruppe mennesker i kategorien ”hævn”, advarer Keld Jensen.

»De vil fremover huske at sige til alle, de møder, at [K1] ikke har opført sig etisk og moralsk rigtigt.

Nogle af de nuværende kunder vil sige: Lige nu er jeg nødt til at leve med min bank, men i samme sekund man kommer ud af den her krise, vælger man enhver anden bank. Den kan være dårligere, dummere og dyrere, men man vælger den anden.«

Danske Bank og [K1]s image har det rigtig skidt, viser en imageundersøgelse foretaget af Brandindex for nylig. De to ligger på henholdsvis sidste- og næstsidstepladsen.”

Yderligere oplysninger

I en mailkorrespondance med [K1]s afdelingsdirektør, [D], skrev avisens ansvarshavende chefredaktør [E] ved e-mail af 4. april 2010 bl.a. følgende:

”Journalisten har valgt at løse opgaven ved at henvende sig til fem forskellige kilder, der hver især formodes at have en særlig kompetence til at vurdere den problemstilling. Det gør de med varierende indgangsvinkel, og avisen giver dermed en relativt bred baggrund til forståelse af [K1]s aktuelle situation. Men når det er sagt, må jeg desværre erklære mig enig i, at vi på en række punkter ikke har håndteret denne artikel godt nok. Vi bør naturligvis ikke viderebringe anonyme kilders udsagn, når disse ikke er afgivet over for avisens egne ansatte og dermed har kunnet gennemgår den grundlæggende kildekritiske vurdering. Vi burde ligeledes have indhentet en kommentar fra [K1].”

Til forhenværende bankdirektør i [K1], [C], skrev Jyllands-Postens erhvervsredaktør den 7. april 2010 bl.a. følgende:

”Hvad angår forsiden søndag kan jeg dele din kritik. Der var ikke dækning i artiklen for at køre en så stram forside, så både tekst og illustration lagde op til en historie, som læserne reelt ikke fik, hvis de læste artiklen. Det er ikke godt nok, og det vil vi naturligvis forholde os til internt.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [K1] A/S og [K2]s synspunkter

Klagerne har anført, at forsideoverskriften ”Ville du stole på ham?” sammenholdt med det manipulerede billede har til formål ikke alene at sætte spørgsmålstegn ved [K2]s troværdighed, men kan betragtes som en advarsel, når spørgsmålet ses i sammenhæng med det manipulerede billede. Overskriften og billedet er ærekrænkende, og overskriften underbygges ikke i artiklen, som ikke beskæftiger sig med troværdighedsspørgsmålet på forsiden. Det overdrevne negative indtryk, som det manipulerede billede skaber, dokumenteres ikke ved artiklens indhold, hvilket erhvervsredaktøren også skriver den 7. april 2010.

Jyllands-Posten har refereret til direktør Keld Jensens anonyme kilder, hvorfor det må antages, at avisen ikke selv har undersøgt værdien og rigtigheden af de anførte udsagn eller de anonyme kilders bevæggrunde for at komme med deres kritik af [K1] A/S. Avisen har ikke fremlagt dokumentation for, at kil­der­nes udsagn er efterprøvet. Af redaktørens e-mail af 4. april 2010 til afdelingsdirektøren må det sluttes, at en efterprøvning ikke er sket. I overensstemmelse med de processuelle regler må nævnet lægge til grund, at en sådan efterprøvelse ikke har fundet sted.

Avisen forelagde ikke forud for offentliggørelsen kildernes kritik for hverken [K2] eller banken i øvrigt, hvilket er kritisabelt.

2.2 Jyllands-Postens synspunkter

Jyllands-Posten har anført, at udgangspunktet i artiklen var at se nærmere på, hvordan kritikken og den imagemæssige deroute har påvirket bankens virksomhedskultur, der almindeligvis anses for at være særdeles stærk og præget af stor loyalitet over for bankens øverste ledelse. Ifølge pengeinstitutternes imagemålinger er banken gået fra at være en af de mest populære banker til at være en af de mindst populære.

Banken har i de senere år har været involveret i en række sager, der har medført kritik af banken. Blandt de mest omtalte sager har været sagen om bankens salg af investeringsbeviser fra Jyske Invest Hedgeforening, og banken har afvist at følge Pengeinstitutankenævnets kendelser. En anden meget omtalt sag handlede om størrelsen af [K1]s tab og hensættelser.

Jyllands-Posten har anført, at der er overensstemmelse mellem overskriften ”Ville du stole på ham?” og artiklens indhold, der bygger på den negative vurdering, der ligger i spørgsmålet. Forsideillustrationen kan medvirke til at forstærke det negative indtryk af bankens ordførende direktør. Der er uenighed i avisens redaktion om, hvorvidt illustrationen kan anses for god smag. Avisen har imidlertid afvist, at illustrationen er i strid med god presseskik. Billedet uden manipulation er brugt som hovedillustration til artiklen og ikke forholdt læserne.

Avisen har anført, at citaterne er efterprøvet, men erkendt, at citaterne fra kilderne og oplysningerne ifølge de presseetiske regler burde have været forelagt for [K2] inden offentliggørelse.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Lene Sarup og Otto Juhl Nielsen

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som oplysningerne er krænkende over for, jf. punkt A.1 og A.3.

Pressenævnet finder ikke grundlag for særskilt at kritisere overskriften ”Ville du stole på ham?” og forsideillustrationen. Artiklerne ”Forbillede eller fiasko” og ”Det handler om prestige” beskæftiger sig begge med spørgsmålet om [K1]s medarbejderes og kunders fremtidige dispositioner på baggrund af klagernes troværdighed. Omtalen af banken og [K2] måtte for læserne klart fremstå som en ensidig kritik. Om det forvrængede billede har nævnet lagt vægt på, at der tilsvarende klart var tale om billedmanipulation, og at det af artiklerne inde i avisen fremgik hvilke dispositioner, der lå til grund for Jyllands-Postens forside.

Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, hvorvidt oplysningen om, at anonyme medarbejdere og ledere var utilfredse med bankens dispositioner, er korrekt. Efter det oplyste har klagerne ikke haft mulighed for at imødegå disse beskyldninger, og på baggrund af redaktør [E]s e-mail af 4. april 2010 lægges det til grund, at oplysningen heller ikke er kontrolleret ved henvendelse til de omtalte ledere og medarbejdere. På denne baggrund udtaler nævnet sin kritik af Jyllands-Posten for ikke at efterprøve oplysningen.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Jyllands-Posten at offentliggøre følgende:

”Kritik fra Pressenævnet

Jyllands-Posten bragte den 4. april 2010 artiklen ”Forbillede eller fiasko”, der blandt andet beskrev [K1]s og den ordførende direktørs ledelsesstil. I den forbindelse videregav avisen oplysninger om, at unavngivne medarbejdere og ledere ikke mener, at banken ”opfører sig ordentligt”. Det fremgår ikke af Pressenævnets sag, om disse oplysninger er kontrolleret af avisen.

Banken har klaget til Pressenævnet.

Pressenævnet finder, at Jyllands-Posten har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere, hvorvidt oplysningen var rigtig, ligesom [K1] burde have haft mulighed for at imødegå beskyldningerne inden artiklens offentliggørelse. Nævnet har derfor udtalt sin kritik af Jyllands-Posten.

Pressenævnet har pålagt os at bringe denne meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.”

Afgjort den 21. juni 2010