Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0995

Resumé

Klager – et menighedsråd – klagede bl.a. over artiklen ”KREMATORIE-SKANDALE – SJUSK MED LIG” og de tilhørende billeder i B.T. og på bt.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10 er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. Disse forhold behandles derfor ikke.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.1.

Pressenævnet finder, at der er en klar almen interesse knyttet til krematoriers arbejde. Ved afvejningen af, om den almene interesse gjorde offentliggørelse af det konkrete billedmateriale fra [by] Krematorium berettiget, må det på den ene side tillægges betydning, at krematoriet var et ikke offentligt tilgængeligt sted, hvor avisen var til stede (sammen med [B]) uden at have indhentet samtykke fra ledelsen eller andre med kompetence til at give et gyldigt samtykke. På den anden side må der tages hensyn til, at den skete privatlivskrænkelse var af forholdsvis ringe omfang. Umiddelbart var det således ikke muligt at identificere afdøde personer ved hjælp af det offentliggjorte materiale. Det bemærkes i øvrigt, at det hverken er be- eller afkræftet, om den afbillede aske hidrører fra mennesker. Pressenævnet finder efter en samlet bedømmelse, at offentliggørelsen af billedmaterialet ikke var uberettiget, og nævnet udtaler ikke sin kritik af avisen.

Pressenævnet finder, at fotografiernes manglende kildeangivelse (fotografens navn) på bt.dk ikke indebærer en tilsidesættelse af god presseskik i forhold til klager. Nævnet har lagt vægt på, at det både af papirudgivelsen og internetversionens artikler fremgik, at avisens kilde til oplysningerne var [B]. Nævnet udtaler herefter ikke sin kritik af avisen.

[K] har ved formand [A] klaget til Pressenævnet over artikler i B.T. og på bt.dk den 25. april 2010 samt over to artikler på bt.dk den 26. april 2010, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

B.T. bragte den 25. april 2010 forsideoverskrifterne ”KREMATORIE-SKANDALE – SJUSK MED LIG”, ”BLANDER ASKEN FRA DE DØDE” og ”B.T. afslører: Her ender dine elskede”. Til overskrifterne var indsat et billede af brune affaldssække indeholdende aske.

Samme dag bragte B.T. en artikel under overskriften ”SMIDER DØDES ASKE UD” og underoverskriften ”Tidligere ansat på krematorium står frem og viser billeder af, hvordan krematoriet har usømmelig omgang med asken fra døde danskere”. Artiklen beskrev, hvordan [by] Krematorium ifølge den tidligere ansatte [B] tilsidesatte regler for fremgangsmåden i forbindelse med kremering. Af artiklen fremgik følgende:

”Klods op af står to affaldsbeholdere fyldt til randen med søm og knoglestumper. Aske og knogler, der ifølge loven om ligbrænding, skulle være udleveret til de tusinde af danskere, der hvert år får brændt deres pårørende på krematoriet.

Her på [by] Krematorium kørte de ansatte sidste år 1.514 danskere ind i den store krematorieovn, hændte asken i urner og afleverede dem til de pårørende. Men B.T. kan i dag afsløre, at de pårørende langt fra [får] al asken retur. Skal man tro en tidligere ansat, så kan pårørende faktisk ikke engang være sikker på, at der kun var aske fra deres døde mor eller far i urnen.

»Den overskydende aske smider man i tilfældige grave, når man holder kistebegravelser. Folk som har betalt for et gravsted får flere hundrede naboer i form af aske oven på kisten,« siger [B], der i godt to år arbejdede på krematoriet.

Smed aske ud

På kirkegården viser han de gravsteder, som han selv har været med til at hælde sække med ligaske i.

»En enkelt gang har jeg endda været med til at smide menneskeaske ud, siger [B], der fortæller at den overskydende aske stammer fra knoglerester man ikke får med i urnen. Han har besøgt flere krematorier og aldrig set »samme usømmelige omgang med døde.«

[B] blev afskediget i april 2010 på grund af samarbejdsproblemer, men han afviser at der er et hævnmotiv bag, at han står frem.

»Jeg har længe haft dårlig samvittighed. Det er uetisk over for folk, der tror det er al bedstefars aske, som de får tilbage. Jeg har forsøgt at råbe op overfor kirkegårdslederen og ham, der drev krematoriet, men de slog det bare hen,« siger [B], der nu er indstillet på at fortælle om sin viden til politiet.

»Vi tømmer ikke ovnen ordentligt før næste kiste kommer ind i ovnen oven på den resterende aske - så ofte bliver to brændt samtidig. Og da man ikke adskiller deres aske bliver det jo blandet i urnerne. Så reelt er der aske for to mennesker i samme bunke i ovnen,« siger [B], der derefter åbner en maskine, der knuser overskydende knogler. Ved siden af ligger endnu en orange sten fra en afdød, hvis knogler er i knuseren.

…”

B.T. bragte faktaboksen ”DET SIGER LOVEN”, hvoraf følgende fremgik:

Kremering er underlagt Lov om begravelse og ligbrænding.

Døde skal brændes inden otte dage efter dødstidspunktet – indtil da skal liget opbevares under fire grader.

Loven slår fast, at folk skal brændes på krematorier, der er godkendt af Kirkeministeriet, og al aske fra afdøde skal samles og begraves på en begravelsesplads, der er godkendt af ministeriet. Hvis man har særlig tilladelse, kan man også strø aske ud over åbent hav.”

Til artiklen var et billede af et stativ med 19 begravelseskister (fotografens navn var ikke angivet). Et andet billede viste en åben ovn med askerester. Af billedteksten til dette fremgik følgende:

”Sådan ser det ud efter en kremering af en død dansker inde i en ovn. Mens asken stadig er flere hundrede grader varm, kradser man resterne ud og kører en ny kiste ind.

Foto: [B].”

På et tredje billede var tre affaldssække afbilledet med billedteksten:

”Under en trappe i krematoriet står tre sække fyldt med aske fra døde danskere.

Foto: [B].”

I forlængelse af artiklen bragte avisen under overskriften ”Chokerende” og underoverskriften ”Menighedsrådsformand [A] er klar til at afskedige sin krematorieansatte” følgende:

Reaktionen kommer prompte, da menighedsrådet i [by] bliver præsenteret for billeder af videoklip af usømmelig omgang med asken fra døde på krematoriet på Vestegnen.

”Jeg må indrømme, at jeg er meget chokeret over det her. Det er bestemt ikke sådan, at vi vil drive virksomhed,” siger menighedsrådsformand [A] (S), der mandag har indkaldt [C], der som krematoriebetjent til dagligt står for krematoriet, til en samtale.

Over de næste dage vil B.T. afsløre en række forhold for, hvad der sker for nogle af de over 40.000 døde, der hvert år bliver kremeret.

Menighedsrådet tager forbehold for B.T.s dokumentation og billeder, men er klar til fyre krematoriebetjent [C].

”Hvis det er foregået, og nu kontrollerer jeg det ikke dagligt, så vil det være en afskedigelsesgrund. Det er der ingen tvivl om. Og det vil være lige på stedet. Jeg kan ikke forklare, at der er et meget klart bevis på, at der er to i ovnen på samme tid,” siger [A].

Aske tilovers

Sammen med næstformanden i menighedsrådet [D] sidder han i den lokale Østervangkirke. Begge fortæller, at de mener at [B] er ude på at hævne sig på kirken og sin tidligere chef. Han blev afskediget på grund af samarbejdsvanskeligheder 1. april.

Men de tager alligevel hans anklager særdeles alvorligt. Eksempelvis at der står tre sække med overskydende aske på krematoriet.

”Jeg kan ikke fortælle dig, hvorfor den aske står der. Det er ikke fordi, at vi vil fralægge [os] vores ansvar. Men jeg er ikke bekendt med, at der er aske som bliver til overs,” siger menighedsrådsformanden.

Ifølge den tidligere ansatte, bliver det overskydende aske smidt i tilfældige grave?

”Ikke mig bekendt, og det skal ikke være sådan. Jeg ved, at der er noget overskydende som bliver begravet. Men så bliver det begravet for sig selv. Det må ikke blive begravet med en kiste og i en anden persons gravsted,” siger [A].

Inden B.T.s afsløring har han haft en kort samtale med lederen af krematoriet, der har afvist alle påstande.”

Internetavisen bt.dk bragte samme dag en artikel omhandlende samme emne under overskriften ”Se de afslørende billeder fra krematoriet i [by]. Dødes aske blandes [og] smides på lossepladsen” og underoverskriften ”Krematoriet i Danmarks største sogn har usømmelig omgang med døde danskere. Sådan lyder anklagen fra en tidligere ansat på [by] Krematorium i B.T. søndag, der dokumenterer sine anklager med foto og video. ” Til artiklen var billedet af tre affaldssække bl.a. indsat. Læsere kunne ved at følge linket ”Menneskeaske ender på lossepladsen” se en videooptagelse af besøget i krematoriet. Videoklippet var bragt under titlen ”Afsløring: Menneske-aske smides på lossepladsen” og følgende tekst:

”B.T. afslører søndag, at der står flere sække med menneskeaske på [by] Krematorium. I stedet for at blive lagt i urner og givet til de pårørende, bliver asken begravet med kister eller smidt på lossepladsen. Se med her og læs hele historien i B.T. søndag.”

Af videoklippet fremgik bl.a. et interview med [B], ligesom der blev optaget fra rummet med stativer med kister. Kisterne var nummererede, men det var ikke muligt at læse de øvrige oplysninger på kisterne.

bt.dk bragte den 26. april 2010 en artikel under overskriften ”Krematorium sælger genstande fra de døde” og underoverskriften ”Bakker fra døde danskere bliver i al hemmelighed genbrugt på et af Danmarks største krematorier. Her har man indgået en aftale med en lokal blomsterhandler”. I forlængelse af artiklen var indsat et billede af et bord med blomsterkasser.

Samme dag bragte bt.dk artiklen med overskriften ”Minister skal redegøre for usømmelig omgang med døde”. Til artiklen var billedet af de tre affaldssække med aske indsat med billedteksten ”Affaldssække med ligaske i et lokale på [by] Krematorium”.

Fotografierne offentliggjort på internetavisen var bragt uden kildeangivelse.

2 Parternes synspunkter

2.1 [K]s synspunkter

[K] har anført, at avisen var med inde på aflåste områder i bygningerne på [by] Krematorium. Journalisterne var lukket ind af en af krematoriets medarbejdere, [B], der er sygemeldt. Avisen var til stede på et tidspunkt, hvor bygningerne ikke var i brug, og der intet personale var til stede. Ingen fra krematoriets daglige ledelse eller [K], der udgør krematoriets øverste ledelse, var orienteret om besøget. Hverken avisen eller medarbejderen har indhentet tilladelse fra ledelsen til at filme på de ikke offentligt tilgængelige områder. Ledelsen ville ikke have givet en tilladelse til at filme områderne af hensyn til de pårørende og privatlivets fred.

I videoindslaget vises kister, der sammen med datoen kan pege på bestemte afdøde fra dagene op til optagelserne. [K]s henstilling til journalisterne om at fjerne indslaget er ikke blevet fulgt. Herudover er en henstilling om at oplyse fotografens navn i sammenhæng med billederne på bt.dk heller ikke blevet fulgt. Den manglende angivelse af fotografens navn har betydning for læsernes samlede opfattelse af artiklernes kilde.

2.2 B.T. og bt.dks synspunkter

Avisen har afvist at have skaffet sig adgang eller opholdt sig i krematoriet på ulovlig eller kritisabel vis. Avisen var inviteret af en ansat, der på lovlig vis – ved anvendelse af nøgler – gav avisen adgang til krematoriet. Forholdet er desuden omfattet af straffelovens § 264, der falder uden for nævnets kompetence. Selv hvis avisen på ulovlig vis var trængt ind i krematoriet, kan det ikke afvises, at det af hensyn til ytrings- og informationsfriheden ville have været lovligt, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10.

Formålet med artiklen var at dokumentere den usømmelige og krænkende omgang med døde, der har fundet sted. Afsløringen ville ikke kunne være skaffet på anden måde. Der må i den forbindelse lægges vægt på følgende hensyn: hvor grov den pågældende overtrædelse har været, kunne journalisten have skaffet sig de pågældende oplysninger på en måde, der ikke indebar en krænkelse, og har journalisten selvstændigt planlagt og udført en strafbar handling, eller er der tale om en mere deltagende overtrædelse med henblik på dækning af andres strafbare forhold.

For så vidt angår den påståede krænkelse, ville overtrædelsen i dette tilfælde være begrænset, oplysningerne (dokumentationen) ville ikke kunne skaffes på anden måde, og journalisten har ikke selv ”planlagt og udført” den ulovlige handling. Avisen har afvist, at læsere vil kunne ”identificere” de døde ved at sammenholde billeder med dato. En eventuel identifikation vil heller ikke indebære en krænkelse, idet formålet er anerkendelsesværdigt pga. hensigten var at afdække krematoriets usømmelige omgang med døde.

Billederne i sig selv udgør ingen krænkelse, ligesom den manglende kildeangivelse til fotografierne på bt.dk ikke udgør en overtrædelse af de presseetiske regler.

Avisen har bl.a. henvist til domme fra Menneskerettighedsdomstolen og Højesterets dom af 28. oktober 1994 (U.1994.988H), hvor en tv-journalist, som havde været til stede under en demonstration i en politikers have, blev frifundet for husfredskrænkelse.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Lene Sarup og Otto Juhl Nielsen

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10 er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. Disse forhold behandles derfor ikke.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.1.

Pressenævnet finder, at der er en klar almen interesse knyttet til krematoriers arbejde. Ved afvejningen af, om den almene interesse gjorde offentliggørelse af det konkrete billedmateriale fra [by] Krematorium berettiget, må det på den ene side tillægges betydning, at krematoriet var et ikke offentligt tilgængeligt sted, hvor avisen var til stede (sammen med [B]) uden at have indhentet samtykke fra ledelsen eller andre med kompetence til at give et gyldigt samtykke. På den anden side må der tages hensyn til, at den skete privatlivskrænkelse var af forholdsvis ringe omfang. Umiddelbart var det således ikke muligt at identificere afdøde personer ved hjælp af det offentliggjorte materiale. Det bemærkes i øvrigt, at det hverken er be- eller afkræftet, om den afbillede aske hidrører fra mennesker. Pressenævnet finder efter en samlet bedømmelse, at offentliggørelsen af billedmaterialet ikke var uberettiget, og nævnet udtaler ikke sin kritik af avisen.

Pressenævnet finder, at fotografiernes manglende kildeangivelse (fotografens navn) på bt.dk ikke indebærer en tilsidesættelse af god presseskik i forhold til klager. Nævnet har lagt vægt på, at det både af papirudgivelsen og internetversionens artikler fremgik, at avisens kilde til oplysningerne var [B]. Nævnet udtaler herefter ikke sin kritik af avisen.

Afgjort den 21. juni 2010