Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Formål og anvendelsesområde

Kapitel 2   Tilrettelæggelse og planlægning

Kapitel 3   Adgang til prøve

Kapitel 4   Prøveformer

Kapitel 5   Prøveafholdelse

Kapitel 6   Bedømmere (censorer og eksaminatorer)

Kapitel 7   Bedømmelse og karaktergivning

Kapitel 8   Afgangsbevis

Kapitel 9   Fejl og mangler i forbindelse med prøver

Kapitel 10   Klager i forbindelse med prøver

Kapitel 11   Afholdelse af folkeskolens afgangsprøver på frie skoler og ungdomsskoler

Kapitel 12   Øvrige bestemmelser

Kapitel 13   Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6

Bilag 7

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver

I medfør af § 14, stk. 4 og 5, og § 19 f, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, som ændret ved lov nr. 486 af 11. maj 2010, § 1 i lov nr. 247 af 6. april 2001 om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet, § 8 a, stk. 8, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 24. juni 2010, § 5 a, stk. 6, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 14. juni 2010, og § 3 a, stk. 2, i lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober 2004, som ændret ved lov nr. 577 af 9. juni 2006, fastsættes:

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1. Formålet med folkeskolens afsluttende prøver er at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for det enkelte fag.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for alle skoleformer, der afholder folkeskolens afsluttende prøver.

Stk. 3. Folkeskolens afsluttende prøver består af obligatoriske afgangsprøver, frivillige afgangsprøver samt 10.-klasse-prøver, jf. nærmere herom bilag 1 og 2.

Kapitel 2

Tilrettelæggelse og planlægning

§ 2. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav.

Stk. 2. Opgaver til skriftlige prøver stilles af Skolestyrelsen. Skolens leder har ansvaret for opgaverne til øvrige prøver.

§ 3. Skolestyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer om praktiske og proceduremæssige forhold vedrørende prøveafholdelsen.

§ 4. Eleverne skal inden prøvernes afholdelse gøres bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne.

Stk. 2. Eleverne skal forud for afholdelse af prøverne orienteres om følgende praktiske og proceduremæssige forhold:

1) Prøveperiode og prøvetidspunkter.

2) Antal prøver og regler om udtræk af fag.

3) Frister for tilmelding.

4) Betingelser for deltagelse, herunder regler om aflevering af opgaver, projekter, dispositioner og synopser m.v., der er en forudsætning for eller en del af prøven, jf. bilag 1 og 2.

Stk. 3. Eleverne og øvrige medvirkende ved prøverne skal forud for prøvernes afholdelse gøres bekendt med følgende regler:

1) Konsekvenserne af sygdom eller udeblivelse af andre grunde, jf. § 6.

2) Anvendelse af hjælpemidler, jf. § 11.

3) Hvornår en prøve er begyndt, jf. § 12.

4) Konsekvenser af at komme for sent, jf. § 13.

5) Særlige prøvevilkår, jf. § 14.

6) Fritagelse for prøveaflæggelse, jf. § 15 og § 16.

7) Konsekvenser af at skaffe sig eller yde uretmæssig hjælp, jf. § 18.

Stk. 4. Skolens leder er ansvarlig for, at eleverne modtager de i stk. 1-3 nævnte oplysninger.

Stk. 5. Skolens leder kan fastsætte yderligere retningslinjer, herunder retningslinjer om konsekvenser af forstyrrende adfærd og om identifikation af den enkelte elev.

Kapitel 3

Adgang til prøve

§ 5. En elev skal ved afslutningen af 9. klassetrin aflægge folkeskolens obligatoriske afgangsprøver.

Stk. 2. Elevernes muligheder for at aflægge andre af folkeskolens afsluttende prøver er reguleret i bilag 3.

§ 6. En elev, der har været forhindret i at gennemføre en obligatorisk prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforskyldt grund eller har været forhindret på baggrund af en beslutning truffet af skolens leder i medfør af § 13 eller § 18, skal aflægge en ny prøve snarest muligt. Ved sygdom, udeblivelse eller bortvisning fra andre prøver skal eleven have mulighed for at aflægge en ny prøve snarest muligt. Skolens leder afgør, om en elev, der ved gentagne lejligheder er udeblevet eller bortvist fra en prøve i et fag, skal tilbydes en ny prøve i det pågældende fag.

Stk. 2. Hvor prøven består af to eller flere dele, hvori der gives en karakter for hver del, aflægger eleven kun en ny prøve i den del, som ikke er gennemført. Dette gælder, uanset om de enkelte karakterer indregnes i én samlet karakter for prøven.

Kapitel 4

Prøveformer

§ 7. Prøveformer består af en prøves grundlag og forløb samt besvarelsens form, jf. nærmere herom bilag 4.

§ 8. Folkeskolens afsluttende prøver tilrettelægges som individuelle prøver, og prøveformerne skal sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af eleverne. Prøveformerne for de enkelte prøver fremgår af bilag 1 og 2.

Stk. 2. Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf.

Stk. 3. Den enkelte prøve kan være enkeltfaglig eller flerfaglig.

Kapitel 5

Prøveafholdelse

§ 9. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eleverne, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver, jf. nærmere herom bilag 1 og 2. Hver elev skal kunne vælge mellem mindst fire muligheder. Ved lodtrækningen skal eksaminator samt censor eller skolens leder være til stede.

Stk. 2. Prøveaflæggelse med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlig tilgængelig, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Skolens leder kan fravige bestemmelsen i stk. 2, hvor der foreligger særlige omstændigheder, eller hvor hensynet til eleven taler for det. Endvidere kan skolen begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde.

Stk. 4. Når en elev aflægger en individuel mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv er blevet eksamineret.

Stk. 5. Under voteringen ved mundtlige og praktiske prøver må kun censor og eksaminator(er) være til stede.

§ 10. Skolens leder skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleven kommunikerer utilsigtet.

Stk. 2. Skolens leder skal sikre, at eleven har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven.

§ 11. Hjælpemidler kan anvendes under en prøve i det omfang, det fremgår af bilag 1 og 2, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skolens leder kan beslutte at begrænse adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde.

§ 12. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt.

Stk. 2. En mundtlig prøve baseret på forlæg udarbejdet i undervisningen er begyndt, når eleven møder op til eksaminationen.

Stk. 3. En mundtlig prøve med forberedelse umiddelbart forud for eksaminationen er begyndt, når eleven er gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende.

§ 13. En elev, der kommer for sent til en prøve, betragtes som udeblevet, og vedkommende har ikke krav på at deltage i prøven.

Stk. 2. Ved en skriftlig prøve kan skolens leder tillade eleven at deltage, hvis det anses for udelukket, at den pågældende kan have modtaget oplysninger om opgaven, og hvis skolens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed. Prøvetiden forlænges ikke. Skolens leder kan dog bestemme, at prøvetiden forlænges, hvis forsinkelsen skyldes forhold, som eleven ikke har indflydelse på

Stk. 3. En elev, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan, hvis skolens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at komme til prøve på et senere tidspunkt.

§ 14. Skolens leder skal tilbyde særlige prøvevilkår til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens faglige niveau.

Stk. 2. Beslutningen træffes af skolens leder på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og forældrene.

Stk. 3. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan dog undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Elevens synspunkter tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Stk. 4. Skolens leder sikrer, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages.

Stk. 5. De nærmere regler om elever med særlige behov ved folkeskolens afsluttende prøver er fastsat i bilag 5.

§ 15. Elever, for hvem prøveaflæggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge folkeskolens obligatoriske afgangsprøver. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver.

Stk. 2. Beslutningen om fritagelse forudsætter, at der er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår, jf. § 14. Der skal samtidig tages stilling til, hvordan elevens udbytte af undervisningen evalueres på anden vis.

Stk. 3. Beslutningen træffes af skolens leder på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og forældrene.

Stk. 4. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan dog undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Elevens synspunkter tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Stk. 5. Skolens leder sikrer, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages.

Stk. 6. Skolens leder skal registrere og opbevare oplysninger om fritagelse for prøver i henhold til stk. 1 og 2.

Stk. 7. De nærmere regler om fritagelse for prøveaflæggelse er fastsat i bilag 6.

§ 16. Elever i en kommunal ungdomsskoles heltidsundervisning, der afholder folkeskolens afgangsprøver, kan fritages for at aflægge én eller flere af folkeskolens obligatoriske afgangsprøver, når prøvedeltagelse ikke skønnes hensigtsmæssig, fordi eleven

1) på grund af omfattende personlige eller sociale vanskeligheder ikke har modtaget alderssvarende undervisning i længere perioder eller

2) har modtaget eller deltaget i ungdomsskolens heltidsundervisning i en så kort periode, at det ikke har været muligt at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende niveau.

Stk. 2. Beslutningen om fritagelse forudsætter, at der er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår, jf. § 14. Der skal samtidig tages stilling til, hvordan elevens udbytte af undervisningen evalueres på anden vis.

Stk. 3. Beslutningen træffes af skolens leder på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og forældrene.

Stk. 4. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan dog undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Elevens synspunkter tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Stk. 5. Skolens leder sikrer, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages.

Stk. 6. Skolens leder skal registrere og opbevare oplysninger om fritagelse for prøver i henhold til stk. 1 og 2.

Stk. 7. De nærmere regler om fritagelse for prøveaflæggelse er fastsat i bilag 6.

§ 17. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Har undervisningen i et fag været gennemført på et af de fremmedsprog, der udbydes i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 5 og § 9, aflægges prøven på dette sprog.

Stk. 3. Elever af svensk eller norsk nationalitet kan aflægge prøverne på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere elevens færdigheder i dansk.

Stk. 4. Skolens leder kan beslutte, at elever, der ikke er af dansk, svensk eller norsk nationalitet, kan aflægge mundtlige prøver på deres modersmål, hvis der er tale om udvekslingsstudenter eller elever i internationale klasser eller klasser, der kan sidestilles hermed. Det er en forudsætning, at skolens leder har sikret, at den foreskrevne bedømmelse kan finde sted, herunder at elev, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang.

§ 18. En elev, som ved en prøve gribes i utvivlsomt at skaffe sig eller give en anden elev uretmæssig hjælp eller i et utvivlsomt forsøg herpå, eller som ved en prøve har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises af skolens leder fra den pågældende prøve.

Stk. 2. En elev, der under prøveforløbet overtræder ordens- og prøvereglerne, jf. § 4, stk. 3, kan af skolens leder bortvises fra prøven.

Stk. 3. Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en elev uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, jf. stk. 1, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til skolens leder. Bliver formodningen bekræftet, bortvises eleven fra den pågældende prøve.

Stk. 4. Bortvisning fra en prøve efter stk. 1-3 medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. Eleven skal herefter tilbydes at aflægge prøve på ny, jf. dog § 6, stk. 1, 3. pkt. Er eleven bortvist fra en obligatorisk prøve, skal eleven aflægge en ny prøve i det pågældende fag.

Prøver i udlandet samt på Færøerne og i Grønland

§ 19. Folkeskolens afsluttende prøver i dansk kan efter Skolestyrelsens godkendelse afholdes i udlandet samt på Færøerne og i Grønland for unge, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse. Øvrige prøver kan alene afholdes i Danmark.

Stk. 2. Godkendelsen efter stk. 1 kan betinges af, at prøven afholdes på en dansk repræsentation i udlandet eller på et andet sted, hvor Skolestyrelsen finder, at kravene til en korrekt afvikling af prøven kan opfyldes.

Stk. 3. Ansøgning om godkendelse i henhold til stk. 1 indsendes til Skolestyrelsen på blanket udfærdiget af styrelsen. Ansøgningen indgives af den person, der ønsker at være lokal ansvarlig for prøvernes afholdelse i udlandet samt på Færøerne og i Grønland. Ansøgningen, der kan omfatte flere elever til den samme prøve, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Den prøveansvarliges navn, adresse, telefon- og faxnummer samt evt. mailadresse.

2) Oplysning om adressen på stedet, hvor prøven ønskes afholdt, og oplysninger om, hvordan det lokalt sikres, at kravene til en korrekt afvikling af prøven kan opfyldes.

3) Det omtrentlige antal elever.

4) Hvilke danskprøver der ønskes aflagt, herunder om der ønskes afholdt såvel mundtlige som skriftlige prøver, ønsket tidspunkt for eventuelle mundtlige prøver samt eksaminators navn.

§ 20. Skolens leder henholdsvis den prøveansvarlige afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvernes afholdelse i udlandet samt på Færøerne og i Grønland, jf. § 19, herunder udgifter til censors og eventuelt eksaminators rejse- og opholdsudgifter i henhold til Finansministeriets regler herom.

Stk. 2. Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet.

Stk. 3. Skolens leder henholdsvis den prøveansvarlige kan kræve hel eller delvis betaling for de særlige udgifter, som skolen eller den prøveansvarlige har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at der forud for prøven er indgået en skriftlig aftale herom.

Stk. 4. Skolens leder henholdsvis den prøveansvarlige kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales.

Kapitel 6

Bedømmere (censorer og eksaminatorer)

§ 21. Ved bedømmelsen af elevernes præstationer medvirker censorer, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver, jf. bilag 1 og 2.

§ 22. Ved folkeskolens 10.-klasse-prøver og ved folkeskolens bundne afgangsprøver beskikker Skolestyrelsen censorer til prøver med skriftlig besvarelse.

Stk. 2. Ved folkeskolens afgangsprøver i udtræksfag samt i valgfag beskikker Skolestyrelsen en af de to censorer til prøver med skriftlig besvarelse, jf. § 29, stk. 3. Kommunalbestyrelsen udpeger den anden censor, jf. § 23, stk. 3.

Stk. 3. Skolestyrelsen kan beskikke censorer til andre prøver end de prøver, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Skolestyrelsen beskikker censorer, jf. stk. 1 og 2, efter indstilling fra skolernes ledere. Styrelsen kan dog beskikke andre censorer end de af skolelederne indstillede.

§ 23. Censorerne pålægges censoropgaver af Skolestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ved de afsluttende mundtlige og praktiske prøver i folkeskolen pålægges censoropgaver af skolens leder på censors skole, jf. dog stk. 3. Beskikker Skolestyrelsen censorer til disse prøver, pålægger styrelsen dem censoropgaverne.

Stk. 3. Ved folkeskolens afgangsprøver i udtræksfagene samt i valgfagene udpeger kommunalbestyrelsen til et censorkorps et antal censorer til prøver med skriftlig besvarelse. Censorerne pålægges censoropgaver efter kommunalbestyrelsens beslutning.

§ 24. Skolens leder er ansvarlig for at påse, at de censorer, der indstilles af denne, er kvalificerede til at gennemføre et undervisningsforløb frem til den pågældende prøve. Skolens leder tilstræber, at de indstillede censorer har gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, og at de har eksamineret i faget.

§ 25. Censorerne må ikke være ansat på den skole, hvor de skal virke som censorer. Når skolens leder fordeler censorarbejdet, skal det tilstræbes, at der ikke forekommer gentagen og gensidig censur inden for en samlet periode på 2 år.

Stk. 2. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet.

§ 26. Får en beskikket censor pludseligt forfald, eller opstår der lignende nødstilfælde ved mundtlige og praktiske prøver, udpeger skolens leder en anden censor, som opfylder kravene i § 25.

§ 27. Censor skal

1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag,

2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler og

3) medvirke til og påse, at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse.

Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eleven.

Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for skolens leders behandling af eventuelle klagesager, jf. § 41. Notaterne skal opbevares i 1 år.

Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til skolens leder.

Stk. 5. Når censor er beskikket af Skolestyrelsen, videresender skolens leder indberetningen til styrelsen med sine eventuelle bemærkninger.

Stk. 6. Censor afgiver desuden efter anmodning fra Skolestyrelsen indberetning om prøveafholdelse og prøveresultater.

§ 28. Den lærer eller en af de lærere, jf. dog stk. 3, der er ansvarlig for den enkelte elevs undervisning, er eksaminator ved prøverne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I ganske særlige tilfælde, herunder hvor læreren har forfald på grund af sygdom, eller hvor en elev er blevet hjemmeundervist, kan skolen udpege en anden eksaminator.

Stk. 3. Ved flerfaglige prøver anvendes mere end én eksaminator, når flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i fagene, og det er nødvendigt for at opnå, at de relevante faglige kompetencer er repræsenteret ved eksaminationen.

§ 29. Ved mundtlige prøver foretages bedømmelsen af eksaminator og censor.

Stk. 2. Ved 10.-klasse-prøver med skriftlig besvarelse og ved folkeskolens bundne afgangsprøver med skriftlig besvarelse foretages bedømmelsen af faglæreren og censor. I forhold til karakterfastsættelsen betragtes faglæreren som eksaminator, jf. karakterbekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Ved udtræksprøver med skriftlig besvarelse samt prøver i valgfag med skriftlig besvarelse foretages bedømmelsen alene af to censorer.

Kapitel 7

Bedømmelse og karaktergivning

§ 30. Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af elevens præstation.

Stk. 2. Bedømmelse sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

§ 31. Når bedømmelsen af en prøve foreligger, meddeles bedømmelsen straks eleven.

§ 32. Der gives standpunktskarakterer mindst 2 gange om året på 8.-10. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 6, og § 19 h, stk. 3.

Stk. 2. På 8. og 9. klassetrin gives følgende standpunktskarakterer:

1) I dansk gives der i alt fem karakterer for følgende:

a) Læsning

b) Retskrivning

c) Skriftlig fremstilling

d) Orden

e) Mundtlig dansk.

2) I matematik gives der i alt tre karakterer for følgende:

a) Matematiske færdigheder

b) Matematisk problemløsning

c) Mundtlig matematik.

3) I hvert af fagene engelsk, tysk og fransk gives to karakterer – én for mundtlig og én for skriftlig.

4) I hvert af fagene fysik/kemi, biologi, geografi, historie, samfundsfag og kristendomskundskab samt valgfagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab gives én karakter.

Stk. 3. På 10. klassetrin gives følgende standpunktskarakterer:

1) I dansk gives i alt to karakterer for følgende:

a) Skriftlig fremstilling

b) Mundtlig dansk.

2) For hvert af fagene matematik, engelsk, tysk og fransk gives to karakterer – én for mundtlig og én for skriftlig.

3) I fysik/kemi gives én karakter.

Kapitel 8

Afgangsbevis

§ 33. Skolens leder udsteder afgangsbevis. Afgangsbevis udstedes ved anvendelse af blanketter med tilhørende bilag. Særlige regler vedrørende bevisets oplysninger fremgår af bilag 7.

Stk. 2. Skolestyrelsen fastsætter formater for afgangsbeviser.

§ 34. Afgangsbeviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. § 14.

Stk. 2. Afgangsbeviset skal indeholde oplysninger om eventuel prøvefritagelse i henhold til § 15 og § 16, jf. bilag 6, samt om eventuel udeblivelse fra prøven.

§ 35. Der må kun udstedes ét originalbevis for afslutning af henholdsvis 9. og 10. klassetrin, jf. dog stk. 2. Skolens leder udleverer efter anmodning kopi af afgangsbeviset, hvis det originale bevis er bortkommet.

Stk. 2. Skolens leder kan udstede et nyt originalt bevis, hvis det første udstedte bevis inddrages og tilintetgøres.

§ 36. En elev, der forlader folkeskolen efter 7. klassetrin eller senere, har ret til at få et bevis indeholdende oplysninger om de undervisningsforløb, eleven har fulgt, om de senest afgivne standpunktskarakterer samt om den sidste udtalelse i faget idræt. Beviset skal endvidere indeholde oplysninger om bedømmelsen af eventuelle gennemførte prøver.

§ 37. Oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, skal opbevares i det omfang, det følger af reglerne i arkivloven, forvaltningsloven og lov om behandling af personoplysninger (persondataloven).

§ 38. Karakterer for den enkelte elev indberettes elektronisk til UNI-C.

Kapitel 9

Fejl og mangler i forbindelse med prøver

§ 39. Ved fejl og mangler forstås forstyrrelser af prøveaflæggelsen, fejl i selve prøven eller fejl ved prøveforløbet.

Stk. 2. Bliver skolens leder i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer skolens leder, eventuelt efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske

Stk. 3. Ved fejl og mangler af betydning for karakterfastsættelsen tilbyder skolens leder, jf. dog stk. 4, ombedømmelse eller omprøve. Hvis en prøve lider af samme mangel for flere elever, skal ombedømmelse foretages for og omprøve tilbydes til alle de berørte elever.

Stk. 4. Er der tale om fejl eller mangler i prøver stillet af Skolestyrelsen, skal skolens leder inddrage styrelsen, der herefter varetager de i stk. 2 og 3 nævnte funktioner.

§ 40. Ombedømmelse eller omprøve kan ikke resultere i en lavere karakter.

Stk. 2. Skolens leder eller Skolestyrelsen, jf. § 39, stk. 2-4, kan bestemme, at afgangsbevis tilbageholdes, indtil omprøve er foretaget eller ombedømmelse er sket.

Kapitel 10

Klager i forbindelse med prøver

§ 41. Klager over forhold ved folkeskolens afsluttende prøver indgives af eleven eller forældremyndighedens indehaver til skolens leder. Klagen kan vedrøre prøveforløbet, herunder eksaminators og censors dispositioner, og bedømmelsen af prøven.

Stk. 2. Skolens leder træffer afgørelse om, hvorvidt klagen skal fremmes eller afvises som åbenbart grundløs. Afvisning af en klage skal være skriftlig og begrundet. Fremmes klagen, forelægger skolens leder klagen for eksaminator og censor eller ved skriftlige prøver for faglærer og censor eller de to censorer med anmodning om en udtalelse.

Stk. 3. Skolens leder kan træffe afgørelse om

1) tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) af prøven,

2) tilbud om en ny prøve (omprøve), eller

3) at klageren ikke gives medhold.

Stk. 4. Skolens leder kan kun træffe afgørelse om ombedømmelse og omprøve, når der foreligger omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen.

Stk. 5. Ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter.

Stk. 6. Hvis klagen resulterer i en ændret karakter, og hvis afgangsbevis er udstedt, skal skolens leder sørge for, at beviset inddrages, og at der udstedes et nyt.

Kapitel 11

Afholdelse af folkeskolens afgangsprøver på frie skoler og ungdomsskoler

§ 42. Friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der underviser elever på 8.-9., henholdsvis 10. klassetrin, samt ungdomsskoler for så vidt angår ungdomsskolens heltidsundervisning, skal senest den 15. juni give meddelelse til Skolestyrelsen, hvis skolen ikke afholder folkeskolens afgangsprøver fra og med det følgende skoleår. Skoler, der har givet meddelelse efter 1. pkt., skal senest den 15. juni give meddelelse til Skolestyrelsen, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil påbegynde at afholde folkeskolens afgangsprøver.

Stk. 2. Friskoler og private grundskoler med en afdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk, skal senest den 15. juni give meddelelse til Skolestyrelsen, hvis skolen ikke afholder folkeskolens afgangsprøver fra og med det følgende skoleår for elever på disse afdelinger. Skoler, der har givet meddelelse efter 1. pkt., skal senest den 15. juni give meddelelse til Skolestyrelsen, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil påbegynde at afholde folkeskolens afgangsprøver på disse afdelinger.

Stk. 3. Friskoler og private grundskoler og afdelinger på friskoler og private grundskoler, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk, og som har meddelt Skolestyrelsen, at skolen eller en afdeling på skolen ikke afholder folkeskolens afgangsprøver, skal senest den 15. juni meddele Skolestyrelsen, hvilke elever der det følgende år skal deltage i folkeskolens afgangsprøver i dansk, jf. § 8 a, stk. 2, i friskoleloven.

§ 43. Friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal senest den 15. juni give Skolestyrelsen meddelelse, hvis skolen på grund af sit værdigrundlag ikke giver undervisning i kristendomskundskab og dermed ikke afholder prøve i dette fag fra og med det følgende skoleår. Skoler, der har givet meddelelse efter 1. pkt., skal senest den 15. juni give meddelelse til Skolestyrelsen, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil påbegynde at give undervisning og dermed afholde prøve i kristendomskundskab.

§ 44. Friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke ønsker at afholde afgangsprøve i historie, da det er uforeneligt med skolens værdigrundlag, skal senest den 15. juni give Skolestyrelsen meddelelse om, at skolen ikke afholder den pågældende afgangsprøve fra og med det følgende skoleår. Skoler, der har givet meddelelse efter 1. pkt., skal senest den 15. juni give meddelelse til Skolestyrelsen, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil påbegynde at afholde den pågældende prøve.

Stk. 2. Efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, som har meddelt, at de ikke ønsker at aflægge folkeskolens afgangsprøve i historie, jf. stk. 1, skal senest den 5. september til Undervisningsministeriet indsende dokumentation for, at undervisningen i faget for det forudgående skoleår er givet på et niveau, der leder frem mod skolens slutmål i historie. Dokumentationen skal indeholde en redegørelse for den gennemførte undervisning i historie med angivelse af undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang.

Stk. 3. Kravet om indsendelse af dokumentation, jf. stk. 2, gælder alene for skoler, der i øvrigt afholder folkeskolens afgangsprøver.

§ 45. Friskoler og private grundskoler, der ønsker at afholde folkeskolens afgangsprøve i historie ved afslutningen af 8. klassetrin, skal senest den 15. juni give Skolestyrelsen meddelelse herom gældende fra og med det følgende skoleår. Skoler, der har givet meddelelse efter 1. pkt., skal senest den 15. juni give meddelelse til Skolestyrelsen, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil ændre prøvetidspunktet til ved afslutningen af 9. klassetrin.

Kapitel 12

Øvrige bestemmelser

§ 46. Skolestyrelsen kan i helt særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsen.

Stk. 2. Skolestyrelsen kan endvidere tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde.

Kapitel 13

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 47. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2010 og har virkning for prøver, der finder sted efter denne dato, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For sygeprøver og omprøver, der afholdes i vinterterminen 2010/2011, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009 om folkeskolens afsluttende prøver ophæves.

Undervisningsministeriet, den 13. juli 2010

P.M.V.
E.B.
Ole Hvilsom Larsen

/ Louise Ebbe Jørgensen


Bilag 1

Folkeskolens afgangsprøver

Afsnit 1

Bundne prøvefag

1. Dansk

1.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 1.2-1.17, og mundtlig, jf. pkt. 1.18-1.33.

1.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en prøve i læsning og retskrivning, jf. pkt. 1.4-1.8, og en prøve i skriftlig fremstilling, jf. pkt. 1.9-1.17. Opgaverne stilles af Skolestyrelsen.

1.3. Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn.

1.4. Prøven i læsning og retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) består af en diktatdel, som oplæses for eleverne, og en opgavedel, som eleverne selv skal læse og løse. Opgavedelen indeholder forskellige opgaver i sprog og sprogbrug, korrektur og tegnsætning og en selvstændig del i læseforståelse.

1.5. Prøven varer 1½ time. Heraf afsættes 1 time til retskrivningsdelen med lærerens diktering og elevens selvstændige arbejde med ordbøger og opgaver i dansk sprog og sprogbrug. ½ time afsættes dernæst til elevens selvstændige arbejde med læsedelen. Der udleveres kladdepapir. Besvarelsen anføres på opgaveark.

1.6. Tidligst 15 minutter inden prøven åbner skolens leder eller dennes stedfortræder konvolutten med lærerark, således at den/de, der skal diktere, kan gennemse instruktionen og teksten på lærerarket. Lederen af skolen bestemmer, hvem der skal diktere. Det bør normalt være læreren i faget. Den, der dikterer, er ikke tilsynsførende og skal forlade lokalet, når dikteringen er færdig. En af de tilsynsførende kontrollerer, at prøven afvikles i overensstemmelse med anvisningerne på lærerarket. Efter 1 time indsamles retskrivningsdelen, og læsedelen uddeles herefter.

1.7. Der prøves i at

beherske et sikkert sprog med korrekt stavning,

kunne læse korrektur på egne og andres tekster,

erhverve sig viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik,

kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget,

anvende de vigtigste regler for sprogrigtighed,

læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse,

beherske forskellige læseteknikker,

afpasse læsemåde efter formål, genre og medie,

fastholde det væsentligste af det læste i skriftlig form og

udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden.

1.8. Der gives én karakter for læsning og én karakter for retskrivning.

1.9. Til besvarelse af opgaven i skriftlig fremstilling gives der 3½ time.

1.10. Besvarelsen i skriftlig fremstilling kan udfærdiges ved skrivning på computer eller i hånden. Ved skrivning på computer må der anvendes tekstbehandling og stave- og grammatikkontrol. Der må anvendes elektroniske og trykte ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn.

1.11. Umiddelbart efter at opgavesættene er udleveret til eleverne, læses opgavernes overskrifter op for eleverne.

1.12. Prøven kan indledes med en samtalerunde af maksimalt 30 minutters varighed af den samlede prøvetid på 3½ time. Samtalerunden foregår i på forhånd aftalte grupper på 2-4 elever. Under samtalen kan eleverne drøfte opgavernes ordlyd, krav, genrer, forståelse af tekst, særlige ord og udtryk, idéer til layout m.v. Eleverne må tage notater, som kan anvendes i den efterfølgende individuelle skrivning.

1.13. Efter gruppesamtalen går eleverne til deres individuelle arbejdspladser og udfærdiger deres besvarelser.

1.14. Skolen skal på forhånd fastlægge samtalerundens varighed, som skal være fælles for alle deltagende elever.

1.15. Eleverne vælger senest en uge inden første skriftlige prøvedag, om de ønsker at deltage i samtalerunden. Samtalerunden er valgfri for den enkelte elev.

1.16. Der prøves i at

forholde sig analytisk og reflekterende til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier,

styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst,

udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form,

skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation,

udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden,

vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer,

beherske et sikkert sprog med korrekt stavning,

kunne læse korrektur på egne tekster,

anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed,

anvende forskellige fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler, og

layoute tekster, så det fremmer kommunikationen og vidner om æstetisk bevidsthed.

1.17. Der gives én karakter for besvarelsen og én karakter for orden.

1.18. Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 1.20-1.24, eller prøveform B, jf. pkt. 1.25-1.33.

1.19. Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen.

Prøveform A

1.20. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der inden for andre udtryksformer forskellige eksempler på anden fiktion og forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin.

1.21. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof, både de kortere tekster, de større værker og de andre udtryksformer. Det enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en anden udtryksform. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. Sproglige udtryk i prøveoplæg skal være på dansk. Eleven udvælger et stykke fra prøveoplægget til oplæsning. Hvis prøveoplægget er en anden udtryksform, vælger læreren et tekststykke af ½ sides omfang med sammenhæng til oplægget, som eleven skal læse op. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

1.22. Eleven må i forberedelsestiden benytte ordbøger og egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen.

1.23. Der prøves i at

fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse,

gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation,

demonstrere analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer,

gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler,

gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer,

forholde sig analytisk og vurderende til sagprosa og andre udtryksformer,

tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen,

anvende et nuanceret og sikkert begrebs- og ordforråd,

udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form,

læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste og

lytte aktivt i samtale.

1.24. Der gives én karakter.

Prøveform B

1.25. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der inden for andre udtryksformer forskellige eksempler på anden fiktion og forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin.

1.26. Ud fra de danskfaglige forløb i opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleverne trækker lod imellem disse fordybelsesområder. Inden for det lodtrukne fordybelsesområde udvælger eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er grundlaget for elevens mundtlige prøve. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve gennemføres individuelt.

1.27. Prøveoplægget består af en tekst eller en anden udtryksform. Sproglige udtryk i prøveoplægget skal være på dansk. Er prøveoplægget en anden udtryksform, skal eleven vælge en kort tekst, der har sammenhæng med prøveoplægget, til oplæsning.

1.28. Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted tidligst 10 skoledage inden, de skriftlige prøver påbegyndes, har eleven 10 undervisningslektioner til sit arbejde med fordybelsesområde, prøveoplæg og synopse.

1.29. Eleven udarbejder før prøven og med vejledning af dansklæreren en synopse. Eleverne kan udarbejde synopsen enkeltvis eller i mindre grupper. Synopsen skal indeholde

en præsentation af prøveoplægget,

en præsentation af prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet,

en oversigt over, hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve,

en oversigt over, hvad der perspektiveres til,

en præcisering af det udvalgte oplæsningsstykke,

elevens eller klassens opgivelser og

en oversigt over anvendte kilder.

1.30. Synopsen underskrives af elev og lærer og afleveres sammen med det valgte prøveoplæg til læreren i to eksemplarer.

1.31. Prøven består i elevens præsentation af sit fordybelsesarbejde, en kort oplæsning af et udvalgt tekststykke samt en efterfølgende samtale om fordybelsesområdet og relevant danskfagligt stof – med udgangspunkt i opgivelserne. Præsentationen af prøveoplægget varer ca. 10 minutter. Prøven varer 25 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

1.32. Der prøves i at

fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse,

gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation,

demonstrere analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer,

gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler,

gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer,

forholde sig analytisk og vurderende til sagprosa og andre udtryksformer,

vise indsigt i fordybelsesområdet,

tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen,

anvende et nuanceret og sikkert begrebs- og ordforråd,

udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form,

læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste og

lytte aktivt i samtale.

1.33.Der gives én karakter.

2. Matematik

2.1. Prøven er skriftlig.

2.2. Den skriftlige prøve består af en færdighedsdel, jf. pkt. 2.3-2.6, og en problemløsningsdel, jf. pkt. 2.7-2.11. Opgaverne stilles af Skolestyrelsen.

2.3. Til besvarelsen af prøven i matematiske færdigheder gives der 1 time.

2.4. Der prøves i de matematiske emner:

Tal og algebra,

geometri,

statistik og sandsynlighed samt

enkel anvendelse af matematik.

2.5. Som hjælpemidler må der alene benyttes skrive- og tegneredskaber, dog ikke elektroniske.

2.6. Der gives én karakter.

2.7. Til besvarelsen af prøven i matematisk problemløsning gives der 3 timer.

2.8. Der prøves i

anvendelse af matematik til behandling af problemer fra dagligliv, samfundsliv og naturforhold og

behandling af matematiske problemstillinger.

2.9. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens brug af faglige begrundelser, herunder anvendelse af matematiske modeller, samt elevens anvendelse af forklarende tekst, algebraiske udtryk, tegninger og grafer. Ligeledes indgår det i bedømmelsen, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og data kan vurdere problemer, beskrive løsningsstrategier og udarbejde løsninger ved hjælp af matematikken.

2.10. Til prøven må anvendes alle de hjælpemidler, som eleven har anvendt i den daglige undervisning, samt den af Skolestyrelsen udgivne formelsamling.

2.11. Der gives én karakter.

3. Engelsk

3.1. Prøven er mundtlig og omfatter

valg af emne,

lærerens godkendelse af elevens emne og valg af kilder,

elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af redegørelse samt

eksamination.

3.2. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer og skal omfatte 30-40 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, f.eks. lyd- og billedmedier. Flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne.

3.3. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse og med vejledning fra engelsklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper. Dispositionen skal indeholde

stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen,

en oversigt over anvendte kilder samt

elevens og lærerens underskrifter.

3.4. Prøvens første del består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne.

3.5. Prøven foregår på engelsk.

3.6. Der prøves i at

deltage i en samtale,

redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner en af de anerkendte, indfødte udtalevarianter,

udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog og

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

3.7. Redegørelsen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

3.8. Der gives én karakter.

4. Fysik/kemi

4.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

4.2. Ved afholdelse af den praktisk/mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 4.4-4.9, eller prøveform B, jf. 4.10-4.15.

4.3. Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder beslutning om prøveformen.

Prøveform A

4.4. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi.

4.5. Eleven trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer inden for fysik og/eller kemi.

4.6. Prøven tilrettelægges således, at ca. 5 elever i løbet af en 2-timersperiode, inkl. karakterfastsættelse, aflægger prøven samtidigt, men individuelt, og med forskellige prøveoplæg.

4.7. Der prøves i

viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold,

at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter,

at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og eksperiment,

at redegøre for og begrunde valg af praktisk arbejde,

at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og

at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed.

4.8. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes.

4.9. Der gives én karakter.

Prøveform B

4.10. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi.

4.11. Eleven trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer inden for fysik og/eller kemi.

4.12. Prøven tilrettelægges således, at ca. 5 elever forbereder sig i ½ time og efterfølgende eksamineres i 1½ time, inkl. karakterfastsættelse. Den enkelte elev afgør selv, om han/hun vil forberede sig alene eller sammen med andre elever. Afgørelsen foretages af eleven umiddelbart inden første skriftlige prøvedag. Uanset om eleven forbereder sig alene eller sammen med andre, vil forberedelsestiden være den samme. Selve eksaminationen vil være individuel.

4.13. Der prøves i

viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold,

at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter,

at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og eksperiment,

at redegøre for og begrunde valg af praktisk arbejde,

at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og

at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed.

4.14. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes.

4.15. Der gives én karakter.

Afsnit II

Prøvefag til udtræk

5. Engelsk

5.1. Prøven er skriftlig.

5.2. Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte- og læsefærdighed og en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling. Opgaverne stilles af Skolestyrelsen.

5.3. Til besvarelsen af opgaven i lytte- og læsefærdighed gives der 1 time, og til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer.

5.4. Der prøves i at

læse og forstå indholdet af forskellige typer af tekster,

lytte og læse efter hovedindhold,

lytte og læse efter specifik information,

anvende viden om centrale grammatiske områder,

udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog,

afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre,

anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd,

stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes og

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

5.5. Ved prøven i lytte- og læsefærdigheder må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved prøven i den friere skriftlige opgave må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger.

5.6. Der gives én karakter.

6. Tysk

6.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 6.2-6.6, eller mundtlig, jf. pkt. 6.7-6.14.

6.2. Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte- og læsefærdighed og en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling. Opgaverne stilles af Skolestyrelsen.

6.3. Til besvarelsen af opgaven i lytte- og læsefærdighed gives der 1 time, og til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer.

6.4. Der prøves i at

læse og forstå indholdet af forskellige typer af tekster,

lytte og læse efter hovedindhold,

lytte og læse efter specifik information,

anvende viden om centrale grammatiske områder,

udtrykke sig i en sammenhængende, skriftlig form,

afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren,

anvende et centralt ordforråd og

anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.

6.5. Ved prøven i lytte- og læsefærdighed må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved prøven i den friere skriftlige opgave må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger.

6.6. Der gives én karakter.

6.7. Den mundtlige prøve omfatter

valg af emne,

lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af redegørelse samt

eksamination.

6.8. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer og skal omfatte 30-40 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, fx fra lyd- og billedmedier. Flere tysktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne.

6.9. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse og med vejledning fra tysklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper. Dispositionen skal indeholde

stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen,

en oversigt over anvendte kilder samt

elevens og lærerens underskrifter.

6.10. Prøvens første del består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne.

6.11. Prøven foregår på tysk.

6.12. Der prøves i at

deltage i en samtale,

redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

udtale tysk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner tysk sprogtone,

udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog og

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande.

6.13. Redegørelsen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

6.14. Der gives én karakter.

7. Fransk

7.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 7.2-7.6, eller mundtlig, jf. pkt. 7.7-7.14.

7.2. Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte- og læsefærdighed og en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling. Opgaverne stilles af Skolestyrelsen.

7.3. Til besvarelsen af opgaven i lytte- og læsefærdighed gives der 1 time, og til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer.

7.4. Der prøves i at

læse og forstå indholdet af forskellige typer af tekster,

lytte og læse efter hovedindhold,

lytte og læse efter specifik information,

anvende viden om centrale grammatiske områder,

udtrykke sig i en sammenhængende, skriftlig form,

afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren,

anvende et centralt ordforråd og

anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.

7.5. Ved prøven i lytte- og læsefærdighed må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved prøven i den friere skriftlige opgave må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger.

7.6. Der gives én karakter.

7.7. Den mundtlige prøve omfatter

valg af emne,

lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af redegørelse samt

eksamination.

7.8. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer og skal omfatte 30-40 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, fx fra lyd- og billedmedier. Flere fransktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne.

7.9. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse og med vejledning fra fransklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper. Dispositionen skal indeholde

stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen,

en oversigt over anvendte kilder samt

elevens og lærerens underskrifter.

7.10. Prøvens første del består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne.

7.11. Prøven foregår på fransk.

7.12. Der prøves i at

deltage i en samtale,

redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

udtale fransk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner fransk sprogtone,

udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog og

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande.

7.13. Redegørelsen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

7.14. Der gives én karakter.

8. Biologi

8.1. Prøven er skriftlig.

8.2. Den skriftlige prøve består af ét opgavesæt. Opgaven stilles af Skolestyrelsen.

8.3. Til besvarelsen gives der ½ time.

8.4. Der prøves i forståelse og anvendelse af faglige begreber inden for fagets slut- og trinmål.

8.5. Der må ikke benyttes medbragte hjælpemidler.

8.6. Der gives én karakter.

8.7. Ved bedømmelsen medvirker ikke censorer.

9. Geografi

9.1. Prøven er skriftlig.

9.2. Den skriftlige prøve består af ét opgavesæt. Opgaven stilles af Skolestyrelsen.

9.3. Til besvarelsen gives der ½ time.

9.4. Der prøves i forståelse og anvendelse af faglige begreber inden for fagets slut- og trinmål.

9.5. Der må ikke benyttes medbragte hjælpemidler.

9.6. Der gives én karakter.

9.7. Ved bedømmelsen medvirker ikke censorer.

10. Historie

10.1. Prøven er mundtlig.

10.2. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof, der dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne organiseres i emner eller temaer med problemstillinger og omfatter tekst og andre udtryksformer. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin. Opgivelserne skal være på dansk.

10.3. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. Et prøveoplæg baserer sig på kilder med tilhørende spørgsmål formuleret af læreren. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne. Oplæggene skal være på dansk. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter inkl. karakterfastsættelse.

10.4. Eleven må i forberedelsestiden benytte opslagsværker og egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen.

10.5. Der prøves i at

inddrage relevant viden om historie, kronologisk forståelse og

analysere, fortolke og anvende kilder.

10.6. Der gives én karakter.

11. Samfundsfag

11.1. Prøven er mundtlig.

11.2. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof, der dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne organiseres i emner med problemstillinger og omfatter tekst og andre udtryksformer. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin. Opgivelserne skal være på dansk.

11.3. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. Et prøveoplæg baserer sig på kilder med tilhørende spørgsmål formuleret af læreren. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne. Oplæggene skal være på dansk. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter inkl. karakterfastsættelse.

11.4. Eleven må i forberedelsestiden benytte opslagsværker og egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen.

11.5. Der prøves i at

inddrage relevant viden om samfundsforhold,

analysere, fortolke og anvende kilder og

anvende faglige begreber.

11.6. Der gives én karakter.

12. Kristendomskundskab

12.1. Prøven er mundtlig.

12.2. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof, der dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne organiseres i emner og omfatter tekst og andre udtryksformer. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 7., 8. og 9. klassetrin. Opgivelserne skal være på dansk.

12.3. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. Et prøveoplæg baserer sig på kilder med tilhørende spørgsmål formuleret af læreren. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne. Oplæggene skal være på dansk. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter inkl. karakterfastsættelse.

12.4. Eleven må i forberedelsestiden benytte opslagsværker og egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen.

12.5. Der prøves i at

forholde sig til et eller flere udtryk, som knytter sig til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund,

relatere prøveoplægget til elevens hverdag og/eller til en større sammenhæng og

anvende det faglige stof.

12.6. Der gives én karakter.

Afsnit III

Frivillige prøvefag (valgfag)

13. Tysk

13.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

13.2. Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte- og læsefærdighed og en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling. Opgaverne stilles af Skolestyrelsen.

13.3. Til besvarelsen af opgaven i lytte- og læsefærdighed gives der 1 time, og til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer.

13.4. Der prøves i at

læse og forstå indholdet af forskellige typer af tekster,

lytte og læse efter hovedindhold,

lytte og læse efter specifik information,

anvende viden om centrale grammatiske områder,

udtrykke sig i en sammenhængende, skriftlig form,

afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren,

anvende et centralt ordforråd og

anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.

13.5. Ved prøven i lytte- og læsefærdighed må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved prøven i den friere skriftlige opgave må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger.

13.6. Der gives én karakter.

13.7. Den mundtlige prøve omfatter

valg af emne,

lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af redegørelse samt

eksamination.

13.8. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer og skal omfatte 30-40 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, fx fra lyd- og billedmedier. Flere tysktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne.

13.9. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse og med vejledning fra tysklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper. Dispositionen skal indeholde

stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen,

en oversigt over anvendte kilder samt

elevens og lærerens underskrifter.

13.10. Prøvens første del består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne.

13.11. Prøven foregår på tysk.

13.12. Der prøves i at

deltage i en samtale,

redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

udtale tysk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner tysk sprogtone,

udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog og

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande.

13.13. Redegørelsen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

13.14. Der gives én karakter.

14. Fransk

14.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

14.2. Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte- og læsefærdighed og en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling. Opgaverne stilles af Skolestyrelsen.

14.3. Til besvarelsen af opgaven i lytte- og læsefærdighed gives der 1 time, og til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer.

14.4. Der prøves i at

læse og forstå indholdet af forskellige typer af tekster,

lytte og læse efter hovedindhold,

lytte og læse efter specifik information,

anvende viden om centrale grammatiske områder,

udtrykke sig i en sammenhængende, skriftlig form,

afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren,

anvende et centralt ordforråd og

anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.

14.5. Ved prøven i lytte- og læsefærdighed må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved prøven i den friere skriftlige opgave må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger.

14.6. Der gives én karakter.

14.7. Den mundtlige prøve omfatter

valg af emne,

lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af redegørelse samt

eksamination.

14.8. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne skal omfatte 30-40 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, fx fra lyd- og billedmedier. Flere fransktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne.

14.9. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse og med vejledning fra fransklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper. Dispositionen skal indeholde

stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen,

en oversigt over anvendte kilder samt

elevens og lærerens underskrifter.

14.10. Prøvens første del består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne.

14.11. Prøven foregår på fransk.

14.12. Der prøves i at

deltage i en samtale,

redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

udtale fransk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner fransk sprogtone,

udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog og

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande.

14.13. Redegørelsen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

14.14. Der gives én karakter.

15. Håndarbejde

15.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

15.2. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, der omfatter oplysninger om undervisningen inden for hvert af de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsform, og hvor mange timer det i alt er besluttet at anvende til prøveafviklingen.

15.3. For hvert hold stilles der en opgave med individuelle løsningsmuligheder. Til udførelse af opgaven gives – afhængigt af opgavens indhold – indtil 8 af de sidste undervisningstimer, hvor eleven påbegynder opgaven, samt 4 timer i den mundtlige prøvetermin, hvor censor er til stede.

15.4. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes.

15.5. I bedømmelsen indgår elevens begrundede valg af fremgangsmåde og produkt.

15.6. Der prøves i at kunne

fremstille et konkret produkt i en designproces, hvor eleven planlægger og gennemfører et arbejdsforløb fra idé til færdigt produkt,

anvende hensigtsmæssige arbejdsgange,

bearbejde materiale i en håndværksmæssig fremstilling med fagets almindelige redskaber, værktøj og maskiner og

formgive og fremstille et produkt, der har æstetisk og funktionel værdi.

15.7. Der gives én karakter.

16. Sløjd

16.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

16.2. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, der omfatter oplysninger om undervisningen inden for hvert af de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsform, og hvor mange timer det i alt er besluttet at anvende til prøveafviklingen.

16.3. For hvert hold stilles der en opgave med individuelle løsningsmuligheder. Til udførelse af opgaven gives – afhængig af opgavens indhold – indtil 8 timer af de sidste undervisningstimer, hvor eleven påbegynder opgaven, samt 4 timer i den mundtlige prøvetermin, hvor censor er til stede.

16.4. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes.

16.5. I bedømmelsen indgår elevens begrundede valg af fremgangsmåde og produkt.

16.6. Der prøves i at kunne

fremstille et konkret produkt i en designproces, hvor eleven planlægger og gennemfører et arbejdsforløb fra idé til færdigt produkt

anvende hensigtsmæssige arbejdsgange

bearbejde materiale i en håndværksmæssig fremstilling med fagets almindelige redskaber, værktøj og maskiner og

formgive og fremstille et produkt, der har æstetisk og/eller funktionel værdi.

16.7. Der gives én karakter.

17. Hjemkundskab

17.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

17.2. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, der omfatter oplysninger om undervisningen inden for hvert af de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsform.

17.3. Prøven består i planlægning og udførelse af en praktisk opgave med en efterfølgende fremlæggelse og en samtale om opgavens løsning.

17.4. Eleverne kan vælge enten at arbejde individuelt eller i grupper bestående af 2-3 elever. Til den praktiske udførelse af opgaven gives ca. 2 timer. Fremlæggelse og samtale om opgavens løsning, der foregår individuelt, sker efterfølgende. Har eleven valgt at arbejde i gruppe, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv har fremlagt og samtalt om opgavens løsning.

17.5. Eleven eller gruppen trækker en opgave inden for de sidste 5 hverdage, før det praktiske arbejde skal udføres. Der gives 1 time til planlægning af det praktiske arbejde, herunder udarbejdelse af indkøbsliste og skitsering af arbejdsgang. Herefter foretager læreren indkøbene.

17.6. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes.

17.7. Censor er til stede ved udførelsen af den praktiske opgave og den efterfølgende fremlæggelse og samtale. Samtalen om opgavens løsning varer ca. 10 min. pr. elev, inkl. karakterfastsættelse.

17.8. Der prøves i at

tilrettelægge det praktiske arbejde, så det afspejler faglig indsigt og overblik, herunder inddragelse af de nationale kostråd,

planlægge og tilberede varieret, indbydende og velsmagende mad,

håndtere hygiejneprincipper ved tilberedning og opbevaring af fødevarer og

sætte smagserfaringer i relation til fødevarers tilberedningsformer, krydring og servering.

17.9. Der gives én karakter.


Bilag 2

Folkeskolens afsluttende prøver

10.-klasse-prøver

1. Dansk

1.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

1.2. Den skriftlige del af prøven består af 3 dele:

a) Læsning og sprogbrug

b) Modtagerrettet kommunikation

c) Skriftlig fremstilling.

Opgaverne stilles af Skolestyrelsen.

1.3. Der må benyttes computer ved hele prøven. Del a udfærdiges ved skrivning i hånden. Del b og c udfærdiges ved skrivning på computer eller i hånden. Ved skrivning på computer må der anvendes tekstbehandling og stave- og grammatikkontrol. Der må anvendes elektroniske og trykte ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn.

1.4. Til besvarelse af de tre dele gives der 4 timer.

1.5. Der prøves i at

læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse,

beherske forskellige, hensigtsmæssige læseteknikker,

afpasse læsemåder efter læseformål, genre og medie,

forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed,

anvende viden om sprog og sprogbrug, bl.a. bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning,

beherske formel sproglig korrekthed,

styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst,

skrive i et sprog, der er afpasset en defineret modtager som f.eks. offentlige myndigheder og private virksomheder,

skrive sammenhængende, sikkert og varieret i en form, der passer til genre og kommunikationssituation,

vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation samt

kombinere tekster og andre udtryksmidler.

1.6. Der gives én karakter.

1.7. Prøven i mundtlig dansk gennemføres således:

Lodtrækning af fordybelsesområde.

Valg, godkendelse og arbejde med prøveoplæg.

Udarbejdelse af synopse, der sammen med prøveoplægget danner grundlag for den mundtlige prøve.

Mundtlig prøve.

1.8. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa, poesi og sagtekster. Der opgives desuden to større fiktive værker: En dansk roman og en dansk spillefilm. Foruden teksterne opgives der inden for andre udtryksformer forskellige eksempler på anden fiktion og forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse, men også tekster oversat fra andre sprog kan indgå.

1.9. Ud fra opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse fordybelsesområder. Inden for det lodtrukne fordybelsesområde udvælger eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er udgangspunktet for elevens synopse og for den mundtlige prøve. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve gennemføres individuelt.

1.10. Prøveoplægget består af en tekst eller en anden udtryksform. Sproglige udtryk i prøveoplægget skal være på dansk. Er prøveoplægget en anden udtryksform, skal der desuden vælges en kort tekst, der har sammenhæng med prøveoplægget, til oplæsning.

1.11. Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted tidligst 10 skoledage, inden de skriftlige prøver påbegyndes, har eleverne 10 undervisningslektioner til arbejdet med fordybelsesområde, prøveoplæg og synopse.

1.12. Eleven udarbejder før prøven og med vejledning af dansklæreren en synopse. Eleverne kan udarbejde synopsen enkeltvis eller i mindre grupper. Synopsen skal indeholde

en præsentation af prøveoplægget

en præsentation af prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet,

en oversigt over, hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve

en oversigt over, hvad der perspektiveres til,

en præcisering af det udvalgte oplæsningsstykke,

elevens eller klassens opgivelser og

en oversigt over anvendte kilder.

1.13. Synopsen underskrives af elev og lærer og afleveres sammen med det valgte prøveoplæg til læreren i to eksemplarer.

1.14. Prøven består i elevens præsentation af sit fordybelsesarbejde, en kort oplæsning af det udvalgte tekststykke samt en efterfølgende samtale om fordybelsesområdet og relevant danskfagligt stof. Præsentation af prøveoplægget varer ca. 10 minutter. Prøven varer 25 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

1.15. Der prøves i at

vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation,

fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer,

demonstrere et analytisk beredskab over for tekster og andre udtryksformer,

gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler,

vise indsigt i både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg,

anvende viden om litterære og kulturelle traditioner og om sprogets og litteraturens foranderlighed gennem tiderne,

vise indsigt i fordybelsesområdet,

udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed i overensstemmelse med situationen,

fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen,

læse klart og flydende op og udtrykke sig sikkert og personligt om det læste og

lytte aktivt og forholde sig reflekterende i dialog.

1.16. Der gives én karakter.

2. Matematik

2.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

2.2. Den skriftlige del af prøven består af et opgavesæt. Til besvarelsen gives 4 timer. Opgaverne stilles af Skolestyrelsen.

2.3. Der prøves i

anvendelse af matematik til behandling af problemer af rutinemæssig og af åben karakter fra dagligliv, samfundsliv og naturforhold og

behandling af matematiske problemstillinger i bredden og i dybden.

2.4. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens faglige begrundelser for de fundne resultater, herunder anvendelse af matematiske modeller. Ligeledes indgår det i bedømmelsen, hvordan eleven har anvendt forklarende tekst samt benyttet algebraiske udtryk, tegninger og grafer m.v. ved opgavebesvarelsen. I de mere åbne opgaver vurderes det, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og data kan formulere problemer, beskrive løsningsstrategier og udarbejde løsninger ved hjælp af matematikken.

2.5. Til prøven må anvendes alle de hjælpemidler, som eleven har anvendt i den daglige undervisning, samt den af Skolestyrelsen udgivne formelsamling.

2.6. Der gives én karakter.

2.7. Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 2.9-2.14, eller prøveform B, jf. pkt. 2.15-2.22.

2.8. Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen.

Prøveform A

2.9. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Desuden opgives evt. temaer og projekter, klassen har arbejdet med. Endvidere oplyses om de computerprogrammer, der er benyttet i den daglige undervisning.

2.10. Prøven foregår individuelt og tilrettelægges, så ca. 4 elever, der arbejder samtidigt med hvert sit prøvespørgsmål, gennemfører prøven i løbet af 1½ time. Karakterfastsættelsen finder sted inden for samme tidsrum.

2.11. Prøven tager udgangspunkt i et oplæg, der bygger på praktiske problemstillinger. Oplægget skal desuden have en tydelig matematisk problemstilling og give eleverne mulighed for gennem undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer at benytte arbejdsmetoder og vise indsigt og færdigheder, der vedrører matematik og matematikkens anvendelse. Ved prøven må eleverne anvende alle hjælpemidler. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer. Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med den enkelte elev. Der afsluttes med en uddybende samtale om både de praktiske elementer og de teoretiske overvejelser, som oplægget har givet anledning til.

2.12. Der prøves i

systematisering og ræsonnementer dels i relation til matematikkens anvendelse, dels i relation til teoretiske overvejelser,

anvendelse af hensigtsmæssige arbejdsmetoder,

viden om og indsigt i det matematiske stof,

anvendelse af elektroniske hjælpemidler og

dialog med vekslen mellem praksis og teori.

2.13. I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge samt den mundtlige fremlæggelse.

2.14. Der gives én karakter.

Prøveform B

2.15. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder samt kravene til de skriftlige redegørelser, jf. pkt. 2.16. Desuden angives titlerne på de enkelte elevers opgivne skriftlige redegørelser.

2.16. Eleverne samler individuelt i årets løb en portfolio fra mindst 4 undervisningsforløb, hvoraf mindst et kan have baggrund i den enkelte elevs brobygning eller praktik. Til hvert undervisningsforløb udarbejder eleven, evt. i samarbejde med andre elever, en skriftlig redegørelse på 2-5 sider, der indeholder de problemstillinger og de faglige områder, der er arbejdet med, evt. fotos af konkrete produkter eller situationer samt links og kilde- og litteraturhenvisninger. I starten af skoleåret udarbejder læreren i samarbejde med eleverne en række krav til de skriftlige redegørelser både fagligt og formmæssigt, således at fagets mål og indhold tilgodeses.

2.17. Ugen før den skriftlige prøve udvælger eleven fire skriftlige redegørelser, hvoraf mindst et kan have baggrund i elevens brobygning eller praktik. Inden den skriftlige prøve trækker eleven lod mellem sine redegørelser. Resultatet af lodtrækningen afsløres først ved selve prøvens start.

2.18. Læreren udarbejder et kort prøveoplæg med en problemformulering, der tager udgangspunkt i den lodtrukne redegørelse. Prøveoplægget sendes til censor sammen med elevens redegørelse.

2.19. Prøven foregår individuelt og tilrettelægges, så ca. 4 elever, der arbejder samtidigt med hver deres prøveoplæg, gennemfører prøven i løbet af 1½ time. Karakterfastsættelsen finder sted inden for samme tidsrum. Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med den enkelte elev. I samtalen indgår en kort fremlæggelse af elevens skriftlige redegørelse.

2.20. Der prøves i

systematisering og ræsonnementer dels i relation til matematikkens anvendelse, dels i relation til teoretiske overvejelser,

anvendelse af hensigtsmæssige arbejdsmetoder,

viden om og indsigt i det matematiske stof,

anvendelse af elektroniske hjælpemidler og

dialog med vekslen mellem praksis og teori.

2.21. I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge samt elevens fremlæggelse af sin skriftlige redegørelse.

2.22. Der gives én karakter.

3. Engelsk

3.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

3.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en opgave i skriftlig fremstilling. Opgaverne stilles af Skolestyrelsen.

3.3. Til besvarelsen af opgaven i sprog og sprogbrug og opgaven i skriftlig fremstilling gives der samlet 3 timer.

3.4. Der prøves i at

udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog,

afpasse udtryksformen efter hensigt, modtager, situation og genre,

udtrykke personlige erfaringer samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer,

anvende centrale regler for opbygning af tekster,

anvende et tilstrækkeligt og præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger,

anvende viden om centrale grammatiske områder,

stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes og

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

3.5. Ved prøven må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger.

3.6. Der gives én karakter.

3.7. Den mundtlige prøve omfatter

lodtrækning af tema,

lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af redegørelse samt

eksamination.

3.8. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne skal omfatte 50-60 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, fx billed- og lydmedier. Flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Hertil kommer de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på.

3.9. Årets opgivelser inddeles i 4-6 temaer, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse temaer. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve foregår enkeltvis. Inden for det lodtrukne tema vælger eleven i samråd med læreren et emne, som danner grundlag for elevens redegørelse ved den mundtlige prøve.

3.10. Efter lodtrækningen af temaet, der finder sted tidligst 10 skoledage inden de skriftlige prøver påbegyndes, afsættes der undervisningstid til, at eleven kan arbejde med det selvvalgte emne. Eleven udarbejder med vejledning fra engelsklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Dispositionen skal indeholde

stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen,

en oversigt over anvendte kilder samt

elevens og lærerens underskrifter.

3.11. Prøven består af elevens redegørelse for det selvvalgte emne samt en samtale på baggrund af elevens redegørelse og det lodtrukne tema. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition.

3.12. Der prøves i at

redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

deltage i en samtale på baggrund af det selvvalgte emne,

udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte udtalevarianter,

udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog samt

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

3.13. Ved eksaminationen deles tiden ligeligt mellem elevens redegørelse og den efterfølgende samtale. Hele prøven varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelsen.

3.14. Der gives én karakter.

4. Tysk

4.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

4.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en opgave i skriftlig fremstilling. Opgaverne stilles af Skolestyrelsen.

4.3. Til besvarelsen af opgaven i sprog og sprogbrug og opgaven i skriftlig fremstilling gives der samlet 3 timer.

4.4. Der prøves i at

udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog,

udtrykke sig med et centralt ordforråd, herunder faste udtryk og vendinger,

anvende grundlæggende sprogbrugsregler, så kommunikationen lykkes,

stave og sætte tegn, så kommunikation lykkes,

afpasse udtryksformen efter hensigt, modtager, situation og genre samt

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande.

4.5. Ved prøven må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger.

4.6. Der gives én karakter.

4.7. Den mundtlige prøve omfatter

lodtrækning af tema,

lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af redegørelse samt

eksamination.

4.8. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne skal omfatte 40-50 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, fx billed- og lydmedier. Flere tysktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Hertil kommer de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på.

4.9. Årets opgivelser inddeles i 4-6 temaer, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse temaer. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve foregår enkeltvis. Inden for det lodtrukne tema vælger eleven i samråd med læreren et emne, som danner grundlag for elevens redegørelse ved den mundtlige prøve.

4.10. Efter lodtrækningen af temaet, der finder sted tidligst 10 skoledage, inden de skriftlige prøver påbegyndes, afsættes der undervisningstid til, at eleven kan arbejde med det selvvalgte emne. Eleven udarbejder med vejledning fra tysklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Dispositionen skal indeholde

stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen,

en oversigt over anvendte kilder samt

elevens og lærerens underskrifter.

4.11. Prøven består af elevens redegørelse for det selvvalgte emne samt en samtale på baggrund af elevens redegørelse og det lodtrukne tema. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition.

4.12. Der prøves i at

redegøre for og dokumentere indsigt i et selvvalgt emne inden for et lodtrukkent tema,

deltage i en samtale på baggrund af det selvvalgte emne og det lodtrukne tema,

tale tysk med en klar og forståelig udtale og intonation,

anvende grundlæggende sprogbrugsregler, så kommunikationen lykkes og

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande.

4.13. Ved eksaminationen deles tiden ligeligt mellem elevens redegørelse og den efterfølgende samtale. Hele prøven varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelsen.

4.14. Der gives én karakter.

5. Fransk

5.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

5.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en opgave i skriftlig fremstilling. Opgaverne stilles af Skolestyrelsen.

5.3. Til besvarelsen af opgaven i sprog og sprogbrug og opgaven i skriftlig fremstilling gives der samlet 3 timer.

5.4. Der prøves i at

udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog,

udtrykke sig med et centralt ordforråd, herunder faste udtryk og vendinger,

anvende grundlæggende sprogbrugsregler, så kommunikationen lykkes,

stave og sætte tegn, så kommunikation lykkes,

afpasse udtryksformen efter hensigt, modtager, situation og genre samt

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande.

5.5. Ved prøven må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger.

5.6. Der gives én karakter.

5.7. Den mundtlige prøve omfatter

lodtrækning af tema,

lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af redegørelse samt

eksamination.

5.8. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne skal omfatte 40-50 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, fx billed- og lydmedier. Flere fransktalende lande skal være repræsenteret i opgivelserne. Hertil kommer de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på.

5.9. Årets opgivelser inddeles i 4-6 temaer, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse temaer. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve foregår individuelt. Inden for det lodtrukne tema vælger eleven i samråd med læreren et emne, som danner grundlag for elevens redegørelse ved den mundtlige prøve.

5.10. Efter lodtrækningen af temaet, der finder sted tidligst 10 skoledage, inden de skriftlige prøver påbegyndes, afsættes der undervisningstid til, at eleven kan arbejde med det selvvalgte emne. Eleven udarbejder med vejledning fra fransklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Dispositionen skal indeholde

stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen,

en oversigt over anvendte kilder samt

elevens og lærerens underskrifter.

5.11. Prøven består af elevens redegørelse for det selvvalgte emne samt en samtale ud fra elevens redegørelse. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition.

5.12. Der prøves i at

redegøre for og dokumentere indsigt i et selvvalgt emne inden for et lodtrukkent tema,

deltage i en samtale på baggrund af det selvvalgte emne og det lodtrukne tema,

tale fransk med en klar og forståelig udtale og intonation,

anvende grundlæggende sprogbrugsregler, så kommunikationen lykkes og

udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande.

5.13. Ved eksaminationen deles tiden ligeligt mellem elevens redegørelse og den efterfølgende samtale. Hele prøven varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelsen.

5.14. Der gives én karakter.

6. Fysik/kemi

6.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

6.2. Ved afholdelse af den praktiske/mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 6.4.-6.10, eller prøveform B, jf. pkt. 6.11.-6.17.

6.3. Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder beslutning om prøveformen.

Prøveform A

6.4. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for hvert af områderne:

a. Fysikkens og kemiens verden.

b. Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.

c. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund.

d. Arbejdsmåder og tankegange.

Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi.

6.5. Prøven tager udgangspunkt i en opgave, der skal formuleres så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår. Mens eleven arbejder, taler lærer og censor med eleven om opgavens løsning. Der afsluttes med en uddybende samtale om såvel den praktiske udførelse af opgaven som relevant stof i tilknytning til den.

6.6. Prøven varer 2 timer, inkl. karakterfastsættelse, og tilrettelægges således, at op til ca. 5 elever arbejder samtidigt, men individuelt.

6.7. Der prøves i

viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold,

at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter,

at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og eksperiment,

at redegøre for og begrunde valg af praktisk arbejde,

at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr samt

at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed.

6.8. I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge.

6.9. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes.

6.10. Der gives én karakter.

Prøveform B

6.11. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi.

6.12. Eleven trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer inden for fysik og/eller kemi.

6.13. Prøven tilrettelægges således, at ca. 5 elever forbereder sig i ½ time og efterfølgende eksamineres i 1½ time, inkl. karakterfastsættelse. Den enkelte elev afgør selv, om han/hun vil forberede sig alene eller sammen med andre elever. Afgørelsen foretages af eleven umiddelbart inden første skriftlige prøvedag. Uanset om eleven forbereder sig alene eller sammen med andre, vil forberedelsestiden være den samme. Selve eksaminationen er individuel.

6.14. Der prøves i

viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold,

at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter,

at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og eksperiment,

at redegøre for og begrunde valg af praktisk arbejde,

at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og

at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed.

6.15. I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge.

6.16. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes

6.17. Der gives én karakter.


Bilag 3

Folkeskolens afsluttende prøver samt adgang og tilmelding hertil

1. Folkeskolens afgangsprøver

1.1. Ved afslutningen af 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens afgangsprøver, der gennemføres efter de nærmere regler herom i følgende fag: Dansk, engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi samt tilbudsfagene tysk og fransk.

1.2. Hver elev skal aflægge 2 prøver i faget dansk og 1 prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi (bundne prøver). Herudover skal hver elev aflægge 2 prøver, som bestemmes af Skolestyrelsen ved udtræk blandt fagene engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, geografi, biologi og tilbudsfagene tysk og fransk.

1.3. Eleven kan endvidere indstille sig til folkeskolens afgangsprøver i de prøveforberedende valgfag tysk, fransk, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab.

1.4. Ved afslutningen af 8. klassetrin eller senere kan en elev i hvert af fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab aflægge folkeskolens afgangsprøve i maj-juni prøvetermin. Det er en betingelse, at eleven efter 7. klassetrin har fulgt undervisningen i et omfang, så undervisningens indhold opfylder kravene til prøven.

1.5. Afgørelse om aflæggelse af prøve i valgfagene træffes af eleven efter samråd med forældrene og vedkommende lærer, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 3. Elevens meddelelse om, hvorvidt der ønskes aflagt prøve i valgfagene, skal ske inden den 1. februar.

1.6. For så vidt angår de bundne prøver, jf. pkt. 1.2, kan eleverne aflægge prøve i december-januar prøveterminen, hvis faget afsluttes i denne prøvetermin. Ligeledes kan eleverne aflægge sygeprøver i december-januar prøveterminen. En elev kan dog kun gennemføre prøve i et fag én gang i et skoleår.

1.7. Tilmelding til prøve skal ske inden den 1. oktober forud for december-januar prøveterminen og inden den 1. december forud for maj-juni prøveterminen.

2. Folkeskolens afgangsprøver i friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

2.1. Eleverne aflægger folkeskolens afgangsprøver, jf. pkt. 1, medmindre skolens leder i henhold til § 42, stk. 1 og 2, har meddelt Skolestyrelsen, at skolen ikke afholder prøverne. Elever på skoler eller afdelinger, der ikke afholder folkeskolens afgangsprøver, jf. § 42, stk. 1 og 2, kan aflægge afgangsprøver som privatister, jf. pkt. 6.

2.2. Eleverne kan endvidere indstille sig til folkeskolens afgangsprøver i de prøveforberedende valgfag tysk, fransk, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab.

2.3. Elever på friskoler og private grundskoler, der alene afholder folkeskolens afgangsprøver i dansk, jf. § 42, stk. 3, kan aflægge afgangsprøverne i dansk uden at skulle aflægge folkeskolens øvrige afgangsprøver. Eleverne kan aflægge de øvrige afgangsprøver som privatister, jf. pkt. 6.

2.4. Ved skoler, der i henhold til § 43 har meddelt Skolestyrelsen, at skolen ikke giver undervisning i kristendomskundskab og dermed ikke afholder prøve i faget, aflægger eleverne prøve i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok.

2.5. Ved skoler, der i henhold til § 44, stk. 1, har meddelt Skolestyrelsen, at skolen ikke afholder prøve i historie, aflægger eleverne prøve i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok.

2.6. Ved skoler, der i henhold til § 45 har meddelt Skolestyrelsen, at prøve i historie afholdes ved afslutningen af 8. klassetrin i stedet for ved afslutningen af 9. klassetrin, udtrækkes den anden prøve, som eleverne skal aflægge ved afslutningen af 9. klassetrin, inden for både den humanistiske og den naturfaglige fagblok.

2.7. Tilmelding til prøve skal ske inden den 1. oktober forud for december-januar prøveterminen og inden den 1. december forud for maj-juni prøveterminen.

3. Folkeskolens afgangsprøver i ungdomsskolens heltidsundervisning

3.1. Eleverne aflægger folkeskolens afgangsprøver, jf. pkt. 1, medmindre skolens leder i henhold til § 42, stk. 1, har meddelt Skolestyrelsen, at skolen ikke afholder prøverne.

3.2. Elever på skoler, der ikke afholder folkeskolens afgangsprøver, kan aflægge prøve som privatister, jf. pkt. 6.

3.3. Tilmelding til prøve skal ske inden den 1. oktober forud for december-januar prøveterminen og inden den 1. december forud for maj-juni prøveterminen.

4. Folkeskolens afgangsprøver i ungdomsskolen i øvrigt

4.1. Elever, der undervises i enkelte prøveforberedende fag i ungdomsskolen, kan indstille sig til folkeskolens afgangsprøver i hvert af de pågældende fag. Prøverne i håndarbejde, sløjd og hjemkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis ungdomsskolens leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes.

4.2. Elever, der undervises i enkelte prøveforberedende fag på ungdomsskoler, der ikke afholder folkeskolens afgangsprøver, kan aflægge prøve i de pågældende fag som privatister, jf. pkt. 6.

4.3. Tilmelding til prøve skal ske inden den 1. oktober forud for december-januar prøveterminen og inden den 1. december forud for maj-juni prøveterminen.

5. Folkeskolens 10.-klasse-prøver

5.1. Elever i 10. klasse kan indstille sig til 10.-klasse-prøver i et eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi, jf. folkeskolelovens § 19 f, eller indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens bundne afgangsprøver.

5.2. En elev kan vælge at kombinere prøverne således, at eleven vælger at aflægge 10.-klasse-prøver i et eller flere fag og afgangsprøver i andre. Hvis prøven i et fag består af både en mundtlig og en skriftlig del, kan eleven vælge at aflægge den ene del og fravælge den anden del. Ligeledes kan eleven vælge at kombinere niveauet i fag, hvor der både er en skriftlig og en mundtlig prøve.

5.3. Elevens overvejelser omkring aflæggelse af prøver skal fremgå af uddannelsesplanen.

5.4. En elev på 10. klassetrin kan indstille sig til prøve enten i december-januar prøveterminen eller i maj-juni prøveterminen. En elev kan kun indstille sig til prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i faget frem til prøveafviklingen.

5.5. En elev kan kun gennemføre prøve i et fag én gang i et skoleår.

5.6. Tilmelding til prøve skal ske inden den 1. oktober forud for december-januar prøveterminen og inden den 1. december forud for maj-juni prøveterminen.

6. Privatister

6.1. Adgang til at aflægge folkeskolens afgangsprøver som privatist efter folkeskolelovens § 14, stk. 5, er betinget af, at eleven aflægger det antal prøver, som er fastsat i folkeskolelovens § 14, stk. 2. Kommunalbestyrelsen beslutter, ved hvilken skole prøverne skal aflægges, herunder hvilken 9. klasse i kommunen den pågældende skal følge med hensyn til udtræk af prøver. Elever, der aflægger folkeskolens afgangsprøver som privatister, modtager enkeltfagsbevis eller afgangsbevis herfor.

6.2. Elever, der ønsker at aflægge 10.-klasse-prøver som privatister, kan aflægge prøverne enkeltvis eller samlet og modtage enkeltfagsbevis eller afgangsbevis herfor.

6.3. Tilmelding til prøve som privatist skal ske inden den 1. september forud for december-januar prøveterminen og inden den 1. februar forud for maj-juni prøveterminen.

7. Elever, der opfylder undervisningspligten i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, eller § 33, stk. 4-7

7.1. En elev, der tilbydes et undervisningsforløb i medfør af § 9, stk. 4, skal aflægge folkeskolens afgangsprøver i de fag, hvori eleven har modtaget undervisning. En elev, der opfylder undervisningspligten i medfør af § 9, stk. 4, skal som minimum undervises i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi og skal dermed som minimum aflægge folkeskolens afgangsprøver heri.

7.2. En elev, der deltager i et særskilt tilrettelagt forløb i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 5, skal undervises og aflægge folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik. Derudover kan skolens leder efter aftale med eleven og forældrene beslutte, om eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag, herunder om eleven skal aflægge prøve i de pågældende fag.

7.3. En elev, der opfylder undervisningspligten delvist ved erhvervsmæssig uddannelse i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 6, skal undervises og aflægge folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik. Derudover kan skolens leder efter aftale med eleven og forældrene beslutte, om eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag, herunder om eleven skal aflægge prøve i de pågældende fag. Der er ikke krav om aflæggelse af folkeskolens afgangsprøver for elever, der opfylder undervisningspligten helt ved erhvervsmæssig uddannelse.

7.4. For elever, der opfylder undervisningspligten delvist ved erhvervsmæssig beskæftigelse i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 7, beslutter skolens leder med inddragelse af eleven, forældrene og Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvilken undervisning eleven skal deltage i, herunder om eleven skal aflægge prøve i de pågældende fag. Der er ikke krav om aflæggelse af folkeskolens afgangsprøver for elever, der opfylder undervisningspligten helt ved erhvervsmæssig beskæftigelse.

7.5. Tilmelding til prøve skal ske inden den 1. oktober forud for december-januar prøveterminen og inden den 1. december forud for maj-juni prøveterminen.

8. Sygeprøver

8.1. Sygeprøver skal afholdes i enten december-januar prøveterminen eller i maj-juni prøveterminen. Mundtlige sygeprøver kan dog afholdes i perioden fra den 20. august til den 10. september.

8.2. Tilmelding til de skriftlige sygeprøver i december-januar prøveterminen skal ske inden den 1. oktober. Tilmelding til de skriftlige sygeprøver i maj-juni prøveterminen skal ske inden den 1. december og skal foregå sammen med skolens ordinære tilmelding.


Bilag 4

Beskrivelse af elementer, der indgår ved fastlæggelse af en prøveform

1. Forlægget

Forlægget danner udgangspunktet for prøven.

De mulige typer af forlæg er følgende:

a) Et centralt stillet opgavesæt, en case eller et tema eventuelt med tilhørende materiale.

b) En lokalt stillet opgave. En opgave til skriftlig besvarelse eller en opgave til en prøve med mundtlig besvarelse. Opgaverne til en prøve med mundtlig besvarelse kan være kendt af eleverne forud for prøvens afholdelse. Alle opgaverne til en prøve med mundtlig besvarelse skal fremlægges ved prøvens start.

c) Rapporter udarbejdet i tilknytning til undervisningen. Rapporterne er rettet og kommenteret af læreren, men kendes ikke nødvendigvis af censor.

d) Synopser og dispositioner m.v. udarbejdet i tilknytning til undervisningen. Censor er gjort bekendt med synopserne og dispositionerne forud for prøvens afholdelse.

e) En for eleven ukendt tekst valgt af eksaminator. Ukendt tekst kan indgå som en del af opgaven ved en prøve med mundtlig besvarelse. Censor er gjort bekendt med eksaminators valg af ukendte tekster forud for prøvens afholdelse. Når omfanget af en ukendt tekst er anført som et antal normalsider, benyttes følgende definition: 1 normalside svarer til 1300 bogstaver.

f) En tekst, der har været behandlet i undervisningen. Censor er gjort bekendt med det tekstgrundlag, der har været arbejdet med i årets løb, og som er valgt ud som grundlag for prøven.

g) De enkelte typer af forlæg kan kombineres, således at der i en prøve kan indgå flere forskellige forlæg. Kravene til forlægget følger af reglerne om de enkelte prøver. Materiale til brug ved eksaminationen skal være censor i hænde senest 14 kalenderdage inden eksaminationens afholdelse. Når et forlæg skal stilles af eksaminator, skal det være godkendt af censor.

2. Inddragelse af andet materiale

I forbindelse med prøven kan der inddrages materiale af forskellig art og form. Hensigten med at inddrage materiale under eksaminationen er at give eleven lejlighed til at underbygge og illustrere de metoder, begreber og teorier, samt de mål og det indhold, der er genstand for eksaminationen.

De mulige former for materiale, der kan inddrages er følgende:

a) En synopse udarbejdet i forberedelsen. Synopsen kan indtil prøvens begyndelse være ukendt af eksaminator og censor.

b) Bilag valgt af eksaminator. Bilagene kendes ikke nødvendigvis af censor.

c) En portfolio. Elevens samling af relevant materiale i relation til den konkrete prøve. Portfolioen kan være kendt eller ukendt af eksaminator og censor.

d) Rapporter udarbejdet i tilknytning til undervisningen.

3. Tidsrammen

Prøven afvikles inden for en fastsat tidsramme. I denne tidsramme indgår eksaminationstiden og en eventuel forberedelsestid. Ved fastlæggelsen af tidsrammen skal det sikres, at prøven er i overensstemmelse med de indholdsmæssige krav og muligheder for bedømmelse. I en eventuel forberedelsestid er indeholdt tid til udlevering af opgave og materiale. I eksaminationstiden ved en prøve med mundtlig besvarelse er indeholdt tid til votering og karakterfastsættelse.

4. Forberedelse

At knytte forberedelse til en prøve kan tjene flere formål: Det kan flytte fokus fra en prøve i udenadslære til en prøve af erhvervede kompetencer ud fra et ukendt materiale, det kan give mulighed for at inddrage en praktisk/eksperimentel del i prøven, og det kan muliggøre inddragelse af hjælpemidler forud for eksaminationen, herunder gruppevis drøftelse af prøveforlægget og samarbejde om dele af opgaveløsningen. Forberedelsen er således begrundet i prøvens mål og de kompetencer, der ønskes målt. Dette kan afstedkomme prøver uden forberedelse og prøver med forberedelse af enten kort eller længere varighed. For prøver med forberedelse skal følgende præciseres:

a) Beskrivelse af, hvad der forventes af eleven i forhold til bedømmelsen af den efterfølgende præstation.

b) Forberedelsens varighed.

5. Prøven

Afhængigt af den konkrete prøveform kan der være behov for at præcisere, hvorledes prøven gennemføres. I denne præcisering kan indgå følgende elementer:

a) Samtale. Prøven gennemføres som en dialog mellem elev og eksaminator med mulig inddragelse af censor.

b) Præsentation og fremlæggelse med efterfølgende samtale.

c) Prøven foregår med udgangspunkt i elevens præsentation og fremlæggelse af et elevprodukt eller forberedte sekvenser med efterfølgende samtale.

d) Gennemførelse med vejledning.

e) Prøven gennemføres på baggrund af en forudgående vejledning, der har som mål at rette elevens opmærksomhed mod muligheder og begrænsninger i et valgt emne.

f) En kombination af ovenstående.

g) Prøven gennemføres med inddragelse af alle eller nogle af ovennævnte elementer.

6. Besvarelsen

Det konkrete valg af besvarelsesform foretages ud fra overvejelser om, hvilken form der bedst dokumenterer elevens kompetencer, således som de er beskrevet i målene for undervisningen. For fag, der afsluttes med flere prøveformer, skal det sikres, at det ikke er identiske mål, der prøves ved prøverne. Besvarelsesformerne er:

a) Skriftlig besvarelse. Besvarelsen foretages skriftligt, og det er udelukkende det skriftlige produkt, der er genstand for bedømmelse.

b) Mundtlig besvarelse. Besvarelsen foretages mundtligt. Det er den mundtlige præstation, der bedømmes. Dog kan bedømmelse af et af eleven udarbejdet forlæg indgå i bedømmelsen.

c) Praktisk besvarelse. Besvarelsen sker ved udfærdigelse af et produkt med baggrund i et eksperimentelt udført, praktisk arbejde.

d) En kombination af skriftlig og/eller mundtlig, praktisk besvarelse. Besvarelsen kan inddrage såvel skriftlige som mundtlige elementer sammen med et praktisk udarbejdet produkt.


Bilag 5

Elever med særlige behov ved folkeskolens afsluttende prøver, jf. § 14

1. Særlig tilrettelæggelse af prøverne

1.1. Skolens leder skal tilbyde en særlig tilrettelæggelse af prøver for elever, der har et særligt behov.

1.2. Den særlige tilrettelæggelse kan vedrøre prøvernes form og rammer, herunder brugen af hjælpemidler og tildeling af ekstra tid. Den kan desuden vedrøre opgaverne, hvis elevens vanskeligheder gør det nødvendigt. I tilfælde af en særlig tilrettelæggelse skal formålet med prøverne fastholdes.

1.3. Prøverne skal tilrettelægges på samme vilkår, som har været gældende for elevens forudgående undervisning og således afspejle den måde, eleven har arbejdet på.

2. Procedure

2.1. Antager klasselæreren – i samråd med elevens øvrige lærere – at en elev har behov for en særlig tilrettelæggelse i et eller flere fag, orienteres eleven og dennes forældre om mulighederne.

2.2. Ønsker eleven at aflægge prøve på de nævnte vilkår, afgiver klasselæreren en indstilling om den særlige tilrettelæggelse til skolens leder.

2.3. På baggrund af indstillingen fra klasselæreren og efter samråd med elevens forældre og lærerne i de berørte fag træffer skolens leder beslutning om den særlige tilrettelæggelse. Beslutningen træffes på baggrund af en pædagogisk-psykologisk udtalelse om, at eleven på grund af sine vanskeligheder ikke vil kunne opnå et prøveresultat, der afspejler den pågældendes faglige niveau. Udtalelsen afgives på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvori andre sagkyndige kan inddrages.

2.4. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Forældrene gøres i den forbindelse opmærksom på muligheden for at indhente en pædagogisk-psykologisk vurdering. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

2.5. Overvejelse om aflæggelse af prøver på særlige vilkår, jf. pkt. 1.1, skal på 9. klassetrin fremgå af elevens elev- og uddannelsesplan og på 10. klassetrin af elevens uddannelsesplan. Beslutning om aflæggelse af prøver på særlige vilkår skal være truffet inden den 1. december forud for maj-juni prøverne og 1. oktober forud for december-januar prøverne.

3. Bedømmelse

3.1. Bedømmelse af elevens prøvepræstation skal ske efter samme kriterier og på samme faglige niveau, som gælder for de øvrige elever, herunder anvendelse af samme censor. Besvarelse af skriftlige opgaver, der er affattet i punktskrift, bedømmes dog af Skolestyrelsen.

4. Særlige prøvesæt

4.1. Til brug ved skriftlige prøver kan skolen rekvirere særlige prøvesæt, som Skolestyrelsen har udarbejdet til brug for elever med særlige behov. Fristen for anmodning herom er senest den 1. december med henblik på maj-juni prøvetermin og senest den 1. oktober med henblik på december-januar prøvetermin.

5. Registrering og opbevaring af oplysninger om særlige tilrettelæggelse af prøver

5.1. Skolens leder skal registrere og opbevare oplysninger om særlige tilrettelæggelser af prøver. Registreringen sker på elevniveau med oplysning om årsagen til den særlige tilrettelæggelse, og i hvilke fag der er sket en særlig tilrettelæggelse af prøveformen. Efter Skolestyrelsens anmodning herom skal oplysningerne sendes til styrelsen.

5.2. Når registreringen omfatter fortrolige og følsomme personoplysninger, er registreringen omfattet af anmeldelsespligten efter persondataloven og bekendtgørelsen om sikkerhedsforanstaltninger ved beskyttelse af personoplysninger, som behandles af den offentlige forvaltning.


Bilag 6

Fritagelse for aflæggelse af folkeskolens afgangsprøver, jf. § 15 og § 16

1. Fritagelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse

1.1. Skolens leder kan beslutte, at en elev i særlige tilfælde kan fritages for at aflægge prøve i et eller flere fag, hvis det vurderes, at prøveaflæggelse, herunder prøveaflæggelse på særlige vilkår, jf. § 14 og bilag 5, ikke er hensigtsmæssig.

1.2. Det er en forudsætning for fritagelse, at der er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøven på særlige vilkår, jf. § 14 og bilag 5, og at der samtidig tages stilling til, hvordan elevens udbytte af undervisningen evalueres.

1.3. Antager klasselæreren – i samråd med elevens øvrige lærere – at en elevs prøveaflæggelse ikke vil være hensigtsmæssig, orienteres eleven og dennes forældre om muligheden for fritagelse for prøveaflæggelse i en eller flere prøver eller delprøver. I forbindelse med orienteringen stilles der forslag om, hvordan elevens udbytte af undervisningen i stedet evalueres.

1.4. Klasselæreren kan efterfølgende afgive indstilling om fritagelse for prøveaflæggelse til skolens leder.

1.5. På baggrund af indstillingen fra klasselæreren og efter samråd med elevens forældre og lærerne i de berørte fag træffer skolens leder beslutning om fritagelse for prøveaflæggelse. Beslutningen træffes på baggrund af en pædagogisk-psykologisk udtalelse om, at eleven på grund af sine særlige vanskeligheder ikke på hensigtsmæssig måde kan aflægge prøven, herunder aflægge prøven på særlige vilkår. Udtalelsen afgives på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvori andre sagkyndige kan inddrages.

1.6. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Forældrene gøres i den forbindelse opmærksom på muligheden for at indhente en pædagogisk-psykologisk vurdering. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed

1.7. Overvejelse om prøvefritagelse og aflæggelse af prøve på særlige vilkår, jf. pkt. 1.1, skal fremgå af elevens elev- og uddannelsesplan. Beslutning om prøvefritagelse træffes på 9. klassetrin og skal være truffet inden den 1. december.

1.8. Samtidig med beslutningen om prøvefritagelse træffer skolens leder efter samråd med eleven og dennes forældre samt lærerne i de berørte fag beslutning om, på hvilket andet grundlag elevens udbytte af undervisningen skal evalueres. Den evaluering, der skal træde i stedet for afgangsprøven, finder sted i løbet af den pågældende prøvetermin. På afgangsbeviset indgår alene oplysninger om prøvefritagelse i de fag eller dele af et fag, som enten er obligatoriske for alle elever, eller som er udtrukket for den pågældende klasse eller det pågældende hold. Hvis en elev er fritaget for prøve i et fag, som ikke bliver udtrukket til prøve, skal evalueringen således ikke gennemføres.

2. Fritagelse på grund af utilstrækkelige danskkundskaber

2.1. Skolens leder kan beslutte, at en elev, som ankommer til Danmark sent i skoleforløbet, fritages for at aflægge prøve i et eller flere fag, hvis det vurderes, at prøveaflæggelse, herunder prøveaflæggelse på særlige vilkår, jf. § 14 og bilag 5, ikke er hensigtsmæssig på grund af elevens utilstrækkelige danskkundskaber.

2.2. Det er en forudsætning for fritagelse, at der er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøven på særlige vilkår, jf. § 14 og bilag 5, og at der samtidig tages stilling til, hvordan elevens udbytte af undervisningen i stedet evalueres.

2.3. Procedure i forbindelse med fritagelse er som beskrevet ovenfor under pkt. 1.

3. Fritagelse i ungdomsskolens heltidsundervisning på grund af utilstrækkelig skolegang

3.1. Skolens leder kan beslutte, at prøveaflæggelse, herunder prøveaflæggelse på særlige vilkår, jf. § 14 og bilag 5, ikke skønnes hensigtsmæssig, fordi eleven

1) på grund af omfattende personlige eller sociale vanskeligheder ikke har modtaget alderssvarende undervisning i længere perioder eller

2) har modtaget eller deltaget i ungdomsskolens heltidsundervisning i så kort tid, at det ikke har været muligt at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende niveau.

3.2. Det er en forudsætning for fritagelse efter § 16, at det trods omfattende indsats og særligt tilrettelagt undervisning ikke har været muligt i ungdomsskolens heltidsundervisning at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende niveau.

3.3. Det er endvidere en forudsætning for fritagelse, at der

1) er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøven på særlige vilkår, jf. § 14 og bilag 5,

2) tages stilling til, hvordan elevens udbytte af undervisningen i stedet evalueres, og

3) udarbejdes en plan for elevens videre uddannelsesforløb. Planen kan fx rette sig mod, at eleven på 10. klassetrin kan aflægge folkeskolens afgangsprøver.

3.4. Proceduren i forbindelse med fritagelse er som beskrevet ovenfor under pkt. 1.

4. Registrering og opbevaring af oplysninger om prøvefritagelse

4.1. Skolens leder skal registrere og opbevare oplysninger om prøvefritagelse. Registrering sker på elevniveau med oplysning om årsagen til fritagelse, fra hvilke fag der er sket fritagelse, og hvordan elevens udbytte af undervisningen i stedet evalueres. Efter Skolestyrelsens anmodning herom skal oplysningerne indsendes til styrelsen.

4.2. Når registreringen omfatter fortrolige og følsomme personoplysninger, er registreringen omfattet af anmeldelsespligten efter persondataloven og bekendtgørelsen om sikkerhedsforanstaltninger ved beskyttelse af personoplysninger, som behandles af den offentlige forvaltning.


Bilag 7

Afgangsbevis fra folkeskolen, jf. § 33

Skolens leder udfærdiger afgangsbevis for de elever, der udskrives af skolen efter 7. klassetrin eller senere. Det fremgår af de af Skolestyrelsen godkendte blanketter, jf. § 33, stk. 1, hvilke oplysninger der skal fremgå af beviset, herunder følgende:

1. Afgangsbevis ved afslutning af 9. klassetrin

a) Elevens seneste standpunktskarakterer, jf. dog pkt. c, i de obligatoriske fag dansk, engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi og fysik/kemi samt tysk eller fransk som tilbudsfag eller valgfag. Endvidere elevens seneste standspunktskarakterer i valgfagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab med angivelse af, på hvilke klassetrin karaktererne er givet. For elever, der udskrives af skolen i et skoleår, påføres lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt ved udskrivningstidspunktet.

b) Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver.

c) Hvis karaktergivning i et eller flere fag i henhold til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden socialpædagogisk bistand er erstattet af en skriftlig udtalelse om elevens standpunkt, skal denne medtages på elevens afgangsbevis.

d) Den seneste udtalelse i faget idræt.

e) Eventuelle skriftlige udtalelser og/eller karakterer for den obligatoriske projektopgave.

f) Eventuelle skriftlige udtalelser og/eller karakterer for den fri, selvvalgte opgave i 9. klasse.

g) Eventuelle skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene.

For elever, der er fritaget for at aflægge en eller flere prøver eller delprøver i henhold til § 15 eller § 16, skal der tages stilling til, hvordan elevens udbytte af undervisningen i de fag, hvor eleven er fritaget for prøve, skal evalueres på anden vis.

På afgangsbeviset anføres, i hvilke fag eleven er fritaget for prøveaflæggelse. For hver prøve, der er givet fritagelse for, udarbejder skolen en kort redegørelse for, på hvilket andet grundlag elevens udbytte af undervisningen er evalueret. I redegørelsen indgår en beskrivelse af elevens standpunkt i det fag eller dele af fag (delprøve), der er givet fritagelse for, en beskrivelse af evalueringsformen samt resultaterne af denne evaluering. Redegørelsen medtages på elevens afgangsbevis.

2. Afgangsbevis ved afslutning af 10. klassetrin

a) Elevens seneste standpunktskarakterer, jf. dog pkt. c, i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi.

b) Karakterer ved folkeskolens 10.-klasse-prøver. For elever, der har aflagt en eller flere af folkeskolens bundne afgangsprøver i 10. klasse, anføres de enkelte prøvekarakterer i særskilte rubrikker.

c) Hvis karaktergivning i et eller flere fag i henhold til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden socialpædagogisk bistand er erstattet af en skriftlig udtalelse om elevens standpunkt, skal denne medtages på elevens afgangsbevis.

d) Eventuelle skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene.

e) Eventuelle skriftlige udtalelser og/eller karakterer for den obligatoriske selvvalgte opgave.

f) Gennemførte brobygnings- og praktikforløb med angivelse af indhold og tidsmæssigt omfang af forløbene.

Sidste standpunktskarakter i 10. klasse skal afspejle det valgte prøveniveau.

3. Fælles regler for folkeskolens afsluttende prøver

Skolens leder udfærdiger enkeltfagsbevis eller afgangsbevis til de personer, der har aflagt prøve i henhold til folkeskolelovens § 14, stk. 5, jf. pkt. 6 i bilag 3.