Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Bilag 1

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation

I medfør af § 22 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsættes:

§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne tilrettelægge, organisere og gennemføre opgaver indenfor kommunikation, undervisning, omsorg og ledelse i forbindelse med kristendoms- og kulturformidling i folkekirken, frikirker, kirkelige organisationer og andre foreninger, organisationer og institutioner.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation. Den engelske titel er Bachelor of Christianity, Culture and Communication.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Christianity, Culture and Communication.

§ 3. Uddannelsen består af:

1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 150 ECTS-point.

2) Praktik med et samlet omfang på 45 ECTS-point.

3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 30 ECTS-point.

4) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder:

1) Kristendomskundskab.

2) Pædagogik og didaktik.

3) Kulturhistorie, kulturteori, kulturmøde og religionsmøde.

4) Organisations- og ledelsesteori.

5) Virksomhedskommunikation i værdibaserede organisationer.

§ 4. For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

§ 5. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2010.

Undervisningsministeriet, den 12. august 2010

P.M.V.
Torben Kornbeck Rasmussen
Afdelingschef

/ Kirsten Lippert


Bilag 1

Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation skal opnå i uddannelsen.

Viden

Den uddannede har viden om

1) kristendommens tros- og værdimæssige grundlag og forståelse af kristendommens udtryks- og praksisformer,

2) kristendommens oprindelse, historie, udvikling og samfundsmæssige betydning,

3) kulturteori og kulturanalyse i en kristendomsfaglig og samfundsmæssig kontekst,

4) centrale begreber og anvendte teorier inden for globalisering, kulturmøde og migration i relation til en faglig praksiskontekst,

5) minoritetsreligioner og forståelse af deres samfundsmæssige og kulturelle vilkår,

6) pædagogiske og didaktiske virkemidlers betydning for formidling og læring,

7) religionspsykologiske udviklingsteorier og deres anvendelse i praksisfeltet,

8) anvendt teori, praksis og metode inden for kommunikation, medier og markedsføring i relation til professionens typiske formidlingssituationer,

9) anvendelse af ledelses- og organisationsteori i frivillighedskulturer og professionelle sammenhænge inden for det kirkefaglige felt, samt

10) tværfaglige og tværsektorielle arbejds- og samarbejdsformer, som indgår i kirkeligt arbejde.

Færdigheder

Den uddannede kan

1) analysere og vurdere kristendommens centrale grundtekster og virkningshistorie med henblik på udvikling af professionsfeltets praksis,

2) udvælge og begrunde valg af centrale kristendomsfaglige tekster med henblik på formidling til forskellige målgrupper,

3) tilrettelægge formidlingsaktiviteter i forhold til specifikke målgrupper med anvendelse af forskellige æstetiske udtryksformer, såsom drama, musik, billedkunst og fortælling,

4) identificere, beskrive og analysere kulturelle og tværkulturelle problemstillinger inden for professionen samt udvælge, argumentere for og formidle relevante løsningsmodeller,

5) indgå i dialog med mennesker med forskellige etniske, religiøse, sociale og kulturelle baggrunde,

6) vurdere og udvælge kommunikationsstrategier med henblik på professionens typiske formidlingssituationer,

7) vurdere frivillige organisationer og foreningers kommunikationsbehov og vælge relevante løsningsmodeller ud fra organisationens eller foreningens værdier, typiske kommunikationssituationer og relevante medier og genrer,

8) anvende IT i det formidlingsmæssige arbejde,

9) identificere relevante problemstillinger inden for organisation og ledelse og udvælge og begrunde relevante løsningsmodeller, samt

10) søge, vurdere og anvende ny viden og deltage i udviklingsarbejde inden for professionsfeltet.

Kompetencer

Den uddannede kan

1) bidrage til udviklingen af kristendommens praksis, udtryksformer og kommunikationsformer i forskellige kirkelige sammenhænge,

2) indgå i dialog om kristendom og kulturelt betingede forhold på tværs af kirkelige strukturer og grupperinger,

3) indgå professionelt i fagligt og tværfagligt samarbejde og håndtere komplekse problemstillinger ud fra en helhedsforståelse af menneskets mangesidige livssammenhænge, virkelighedsopfattelser, holdninger samt sociale og miljømæssige vilkår,

4) varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i relation til planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af kirkefaglige, kristendomsfaglige og kulturelle aktiviteter,

5) håndtere kulturelle og tværkulturelle problemstillinger i en organisatorisk og formidlingsmæssig kontekst,

6) indgå i og varetage praktiske ledelsesopgaver, herunder projektledelse og teamledelse, samt tilrettelægge organisatoriske strategier,

7) identificere egne læringsbehov, evaluere læringsudbytte og videreudvikle egen viden, færdigheder og kompetencer som en del af livslang læring,

8) selvstændigt opsøge, kritisk vurdere og anvende resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde, samt

9) udvikle professionens kristendomsfaglige, formidlingsmæssige og organisatoriske teori, praksis og metode.