Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 19. januar 2009 i sag 35.2008

A (3F v/juridisk konsulent Ilse Werrenrath)

mod

B v/X

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), chefkonsulent Lise Bardenfleth og advokat Hannah Holst Kragelund (begge DA) samt advokat Ane Kristine Lorentzen og konsulent Gert Svendsen (begge LO). Endvidere deltog som særlig sagkyndig juridisk konsulent Jesper Bøgh Christensen, Dansk Erhverv og konsulent Peter Lykke Nielsen, 3F.

Mellem klageren, elev A, og indklagede, B, blev den 1. juni 2006 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som kok med uddannelsesperiode fra den 1. juni 2006 til den 30. november 2009.

Klageren har ved sin organisation, Fagligt Fælles Forbund, ved klageskrift modtaget den 9. maj 2008 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at efterbetale 18.542 kr. samt betale en godtgørelse på 50.000 kr. for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen til klageren.

Efterbetalingskravet vedrører løn opgjort på grundlag af 3F’s overenskomst, manglende friweekends, arbejde under skoleophold og kost under skoleophold og sygdom.

Indklagede har påstået frifindelse mod betaling af kravet vedrørende kost.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 17. december 2008.

Parterne, indklagede ved X, har givet møde for nævnet og afgivet forklaring.

Sagens omstændigheder

Det fremgår af uddannelsesaftalen af 1.juni 2006, at der under pkt. 8 ikke er oplyst noget om kollektiv overenskomst. Den 30. juni 2006 underskrev parterne ”Aftale for ansættelse af elever ved X”,

hvori det anføres: ”Overenskomst for Hotel & Restauration indgået mellem Kristelig fagforening og Restauratørernes Arbejdsgiverforening -2000 (RAF 2000) er gældende for ansættelsen, vedlagt. Aflønning sker efter overenskomstens mindste satser.” Indklagede har fremlagt et brev af 3. januar 2006 fra RAF 2000, hvormed der blev fremsendt faktura på medlemskontingent frem til 31. december 2006.

Der er mellem parterne enighed om, at A blev sygemeldt den 20. september 2007. Den 8. oktober 2007 skrev A til indklagede og oplyste, at hun på grund af sin eksem var sygemeldt på ubestemt tid, og at hun var til rådighed med en lægeerklæring, såfremt der var noget ønske herom.

Indklagede ophævede den 7. december 2007 ensidigt uddannelsesaftalen.

Den 13. december 2007 skrev U til A i anledning af ophævelsen af uddannelsesaftalen og oplyste, at hun skulle udfylde et vedlagt skema, hvis hun var interesseret i at blive tilmeldt som praktiksøgende.

Arbejdsskadestyrelsen har den 4. december 2008 i et rykkerbrev til indklagede om besvarelse af nogle spørgsmål vedrørende formodet arbejdsbetinget sygdom fremsendt ved brev af 26. september 2008 angivet, at sygdommen er toksisk eksem.

Klageren A har forklaret bl.a., at der ikke blev talt om overenskomst i forbindelse med hendes ansættelse. Aftalen af 30. juni 2006 skrev hun under uden at få den læst. Køkkenchefen bad hende bare skrive under, og der var ikke tid til at se nærmere på det. Køkkenchefen sagde, at det vedrørte hendes uddannelseskontrakt, men der blev ikke nævnt noget om vilkårsændring. Hun har været meget på weekendarbejde og har kun haft fri nogle få weekends. I forbindelse med hendes sygdom er hun ikke blevet bedt om at komme med lægeerklæring. Hun havde eksem over hele kroppen, og hendes læge mente, at det var stressbetinget. Arbejdsgiveren havde bedt hende overtage ansvaret efter køkkenchefen, der fratrådte ved udgangen af august. Hun turde ikke sige nej til opgaven af frygt for at blive fyret. Hun fik det psykisk vanskeligt på grund af arbejdspresset. Den kvindelige kok, der også var der, har hun stort set ikke arbejdet sammen med. I alt har hun været sygemeldt i 8 måneder, de første 2 måneder var hun sengeliggende. Hendes læge har anmeldt forholdet som arbejdsskade.

X har forklaret bl.a., at det fremgår af registreringer på vagtplanen, at A har haft de friweekends, som hun har krav på. Grunden til ophævelsen af uddannelsesaftalen var, at A underrettede hans kone, Y, om, at hun led af fødevareallergi, og at der ikke var udsigt til helbredelse.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at det er overenskomsten mellem 3F og Horesta, der som den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet, jf. erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, skal lægges til grund ved lønopgørelsen mv. Aftalen af 30. juni 2006 kan ikke lægges til grund, da den er indgået efter uddannelsesaftalen, og klageren er under alle omstændigheder ikke bundet af en aftale, der forringer hendes krav på løn i henhold til erhvervsuddannelsesloven. Godtgørelsen for ophævelsen af uddannelsesaftalen bør som påstået ansættes til 50.000 kr. som følge af baggrunden for klagerens sygdom. Klageren har som følge af sygdommen ikke kunnet tilmelde sig muligheden for praktikplads.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at RAF 2000 overenskomsten er gældende for uddannelsesaftalen, hvilket også er aftalt parterne imellem Klageren har derfor ikke noget lønefterbetalingskrav, og det er ikke dokumenteret, at hun ikke skulle have haft de friweekends, som hun har krav på. Klagerens krav vedrørende kostløn anerkendes. Ophævelsen af uddannelsesaftalen er berettiget, da det af de lægelige oplysninger fremgår, at klageren reelt ikke kunne fortsætte uddannelses som kok. Erstatningsmæssigt bør der tages hensyn til, at et evt. krav kan rejses over for indklagedes forsikringsselskab, hvis der er tale om arbejdsbetinget skade, ligesom klageren ikke har begrænset sit tab ved at tage en praktikplads.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Efterbetalingskravet

Klageren har efter erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2 krav på, at lønnen mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. Da denne overenskomst er overenskomsten mellem 3F og Horesta, har klageren, uanet aftalen af 30. juni 2006, krav på lønregulering som påstået. Klageren har også krav på kostløn og løn for arbejde under skoleophold, hvorimod det ikke findes godtgjort, at klageren har krav vedrørende manglende friweekends. Efterbetalingskravet på 18.542 kr. nedsættes derfor med 5.230,84 (inkl. feriepenge) til 13.311,16 kr.

Godtgørelse for uberettiget ophævelse

Indklagede har ikke godtgjort, at der den 7. december 2006 som følge af klagerens sygdom forelå en bristet væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen, jf. erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 2.

Indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen var således ikke berettiget, og klageren har som følge heraf krav på erstatning.

4 medlemmer finder at erstatningen i overensstemmelse med nævnets praksis skal fastsættes til 30.000 kr., idet der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en forhøjelse af erstatningsbeløbet. 3 medlemmer finder under henvisning til klagerens synspunkter, at erstatningen bør fastsættes til 50.000 kr. som påstået af klageren.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at der samlet tilkendes klageren 43.311,16 kr.

T h i b e s t e m m e s

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 43.311,16 kr.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.