Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den i sag 2. marts 2009 i sag 46.2008

A

(Liselotte Højer, HK)

mod

B

(advokat Flemming Martinussen, Dansk Erhverv)

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og chefkonsulent Lise Bardenfleth (begge DA) og advokat Ane Kristine Lorentzen og juridisk konsulent Jeanette Hahnemann (begge LO). Endvidere har som særlig sagkyndig deltaget underdirektør Morten Schønning Madsen, Dansk Erhverv og faglig sekretær Preben Aabo Karlsen, HK.

Mellem klageren, A, født den 1. maj 1978, og indklagede, B, blev den 16. april 2005 indgået ”Aftale om ansættelse i uddannelsesstilling”, hvorefter klageren blev ansat som ”regnskabselev”.

Klageren har ved sin organisation, HK/Privat, ved klageskrift modtaget den 16. juni 2008 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 321.011 kr. til klageren. Beløbet udgør differencen mellem udlært løn og elevløn for hele elevperioden samt godtgørelse for tab af uddannelsesgode.

Indklagede har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært frifindelse mod betaling af et af Tvistighedsnævnet fastsat mindre beløb end det påstævnte.

Klageren har over for indklagedes afvisningspåstand påstået sagen fremmet ved Tvistighedsnævnet.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 5. februar 2009, hvor nævnet besluttede først at tage stilling til afvisningspåstanden.

Parterne, indklagede ved administrerende direktør K, har givet møde for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af F.

Sagens omstændigheder

Af ansættelsesaftalen fremgår yderligere bl.a., at ansættelsen har gyldighed fra den 1. august 2005. I ansættelsesperioden gælder ferielovens og funktionærlovens regler, og ansættelsesforholdet kan i perioden opsiges fra begge parters side med funktionærlovens almindelige opsigelsesvarsler. De første tre måneder betragtes som prøvetid, hvor opsigelse gensidigt kan finde sted med 14 dages varsel. A er forpligtet til at følge efteruddannelse. Plan for efteruddannelse fastlægges i samarbejde mellem parterne. Ansættelsesaftalen indeholder bl.a. bestemmelser om aktieinvesteringer og kundeklausul. Indklagede har fremlagt bilag med dokumentation af betaling af udgifter til As HD-uddannelse, der ikke blev afsluttet. A opsagde sin stilling den 31. oktober 2007 til fratræden den 30. november 2007 med tak for godt samarbejde og under henvisning til, at hun havde fundet nye udfordringer.

Indklagede har oplyst, at virksomheden er godkendt som praktikvirksomhed i henhold til erhvervsuddannelsesloven fra den 13. april 2007.

Klageren har forklaret bl.a., at hun, efter at have sendt en ansøgning, i en ansættelsessamtale blev tilbudt en elevplads, hvor hun kunne blive oplært. Der var ikke tale om valg mellem flere uddannelsesveje. Hun har ikke sagt, at hun ikke ønskede en erhvervsuddannelse. Hun arbejdede med internt bogholderi og forefaldne opgaver. Da hun på et tidspunkt søgte medlemskab i HK som elev, blev hun gjort opmærksom på, at det ikke var en elevuddannelse, hun var i gang med. Hun læste på HD-kursus i et år. Udgifterne blev betalt af arbejdsgiveren. Hun var på et tidspunkt efter ca. et år af personlige grunde nødt til at ophøre med kurset. Det har ikke på noget tidspunkt undret hende, at hun ikke skulle på skole. Hun vidste ikke, at der er krav om skoleperioder i elevuddannelsen efter erhvervsuddannelsesloven.

Fhar forklaret bl.a., at han i 2005 var direktør i virksomheden. Han ophørte i 2007. Han havde ansættelsessamtale med klageren og fortalte, at der var mulighed for en traditionel elevuddannelse via handelsskolen, alternativt et toårigt forløb som trainee fulgt af HD-kursus. Traineeudddannelsen fører frem til at kunne fungere som konsulent i virksomheden. Det er et internt uddannelsesforløb tilrettet virksomhedens behov. A var ikke helt ung og havde været i gang med andre ikke færdiggjorte uddannelser, og hun ønskede selv HD-modellen. Det bakkede han op. Begge muligheder var blevet drøftet, herunder skoleophold, hvis man valgte denne elevvej, og det andet, hvor man er overladt til sig selv og virksomheden. Arbejdsopgaverne var traditionel oplæring i bogføring, fakturering osv., både internt og eksternt. Det blev dog mere og mere internt arbejde, da A ikke havde tilstrækkelige kvalifikationer til det eksterne arbejde hos kunder. Ansættelsesaftalen blev gennemgået. Efter et par år var han ikke indstillet på at ansætte A som konsulent, da hun ikke var kvalificeret nok hertil, men hun fik tilbudt andet internt arbejde, hvilket A accepterede og var glad for. Virksomheden var ikke godkendt som praktikvirksomhed i 2005, men blev det i 2007. Hvis A eller andre i 2005 gerne ville have haft en elevuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven, ville de have ansøgt om godkendelse som praktikvirksomhed. Når A ikke kan huske, at de har talt om de to muligheder, må det være fordi hun har hukommelsesproblemer. Han talte under hendes ansættelse med hende herom, fordi nogle kolleger havde gjort ham opmærksom på, at hun havde problemer med at huske.

K har forklaret bl.a., at de før As ansættelse havde haft fire trainees. Derefter har de haft flere og fra april 2007 også elever efter erhvervsuddannelsesloven. Alle trainees har været ansat på samme vilkår som A.

Indklagede har til støtte for sin afvisningspåstand anført, at klageren efter ansættelsessamtalen selv valgte traineeuddannelsen. Dette viser ansættelsesaftalen og HD-forløbet også. Der er således ikke tale om en uddannelsesaftale med hjemmel i erhvervsuddannelsesloven, og Tvistighedsnævnet har derfor ikke kompetence til at tage stilling til klagerens krav.

Klageren har til støtte for sin påstand om, at Tvistighedsnævnet skal behandle sagen anført, at der er tale om en uddannelsesstilling efter kontrakten, hvor der udtrykkeligt står ”elev”. HD-kurset er ikke en forudsætning. Klageren var overbevist om, at det var en elevuddannelse, hun fik en aftale om.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Efter en samlet vurdering af ansættelseskontraktens indhold og omstændighederne i øvrigt, herunder at indklagede først i 2007 blev godkendt som praktikvirksomhed, finder Tvistighedsnævnet, at det foreliggende ansættelsesforhold ikke er omfattet af erhvervsuddannelsesloven. Da Tvistighedsnævnet herefter ikke har kompetence til at behandle sagen, jf. erhvervsuddannelseslovens § 63, stk. 2, jf. stk. 1, § 65 og bekendtgørelse nr. 896 af 6. november 1992 om Tvistighedsnævnet, § 1, afviser Tvistighedsnævnet sagen.

T h i b e s t e m m e s

Sagen afvises.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.