Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 24. september 2009 i sag 93.2008

A

Dansk Erhverv Arbejdsgiver v/advokatfuldmægtig Rune Viborg

mod

B

3F v/Jørgen Aarestrup Jensen

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og advokat Linda Rudolph Greisen (begge DA) samt advokat Ane Kristine Lorentzen og faglig sekretær Jeanette Hahnemann (begge LO). Endvidere har som særlige sagkyndige medlemmer deltaget chefkonsulent Finn Budolph-Larsen, Dansk Erhverv og forhandlingssekretær Allan Andersen, 3F.

Mellem klageren, A og elev B, født den 25. august 1989, blev den 7. juni 2007 indgået uddannelsesaftale, hvorefter indklagede skulle uddannes som godschauffør med uddannelsesperiode fra den 1. juli 2007 til den 31. december 2009.

Klageren har ved sin organisation, Dansk Erhverv Arbejdsgiver, ved klageskrift modtaget den 15. december 2008 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 30.000 kr. til klageren. Beløbet er erstatning for uberettiget ensidig ophævelse af uddannelsesaftalen fra indklagedes side den 17. marts 2008.

Indklagede har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært betaling af et mindre beløb. Klageren har over for indklagedes afvisningspåstand påstået frifindelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 10. september 2009

Indklagede henviste vedrørende afvisningspåstanden til, at sagen først var rejst af klageren efter 6½ måned, og at dette er i strid med erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3. Efter votering tilkendegav Tvistighedsnævnet, at der ikke var grundlag for afvisning af sagen, og at erhvervsuddannelses-lovens § 61, stk. 3, ikke drejer sig om, hvor hurtigt en tvistighedsnævnssag skal iværksættes.

.

Klageren A har forklaret blandt andet, at eleven B kort efter at han havde fået kørekort ophævede uddannelsesaftalen. B var ikke så glad for at skulle køre eksportkørsel, men han havde intet grundlag for at ophæve uddannelsesaftalen. Da B kontaktede ham om ophævelse sagde han til B, at hvis de ikke kunne blive enige om andet, så måtte B gå og rive gårdspladsen hver dag. Han havde det indtryk, at B allerede inden afslutningen af skoleperioden havde fået en aftale om en ny læreplads hos en vognmand i X, som bare ikke ville have lærlinge uden kørekort. Elevens løn var ca. 2.200 kr. ugentlig.

Indklagede B har forklaret blandt andet, at han ønskede at ophæve uddannelsesaftalen fordi han var utryg ved arbejdet. Han var i praktik hos klageren fra den 21. december til 7. januar 2008 og derefter på skole. As omgangstone var hård, og det gjorde ham utryg, og han var ikke tryg ved at skulle køre meget i udlandet. Han ringede til klager i marts måned 2008 og foreslog gensidig ophævelse af uddannelsesaftalen, men det ville A ikke acceptere, og A truede ham med, at han kunne komme til at rive gårdspladsen hver dag. Han talte med skolen, der sagde, at hvis han ophævede aftalen, kunne han starte et andet sted. Han talte kun med sine forældre om, at han var utryg ved situationen hos indklagede. Han havde ikke på forhånd nogen aftale med den arbejdsplads, som han fik efter ophævelsen.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at indklagede ikke har godtgjort, at der var grundlag for en ensidig ophævelse af uddannelsesaftalen, og at klageren derfor har krav på erstatning for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at klagerens behandling af eleven var for voldsom, og man var for tidligt ude med selvstændige opgaver. Indklagede fik også ukorrekt rådgivning af Selandia. Der er ikke ført bevis for et økonomisk tab på 30.000 kr.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Fem medlemmer bemærker:

Efter bestemmelsen i erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, kan indklagede som begrundelse for ophævelsen alene påberåbe sig karakteren af den afsluttende telefonsamtale mellem ham og arbejdsgiveren. Selvom arbejdsgiverens tone var noget hård, kan dette forhold alene ikke begrunde en ophævelse af uddannelsesaftalen og vi finder derfor, at klageren har krav på erstatning. Tre voterer for en erstatning svarende til et større beløb end en halv måneds løn, to voterer for en erstatning efter nævnets praksis svarende til en halv måneds løn

To medlemmer bemærker:

Vi finder efter de afgivne forklaringer om den afsluttende telefonsamtale, at indklagede var berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen. Da der efter stemmefordelingen skal fastsættes et erstatningsbeløb til klageren, tiltræder vi, at det højst bør svare til en halv måneds løn.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at der tilkendes klageren en erstatning på 4.400 kr. svarende til halvdelen af elevens månedsløn.

T h i b e s t e m m e s

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, vognmand A, betale 4.400 kr.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet anmoder om at blive underrettet om rettens afgørelse.