Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1

Den fulde tekst

Vejledning om grænseværdilisten 2007

Indholdsfortegnelse

1.
Grænseværdier
 
fastsættelse og funktion
 
1.1.
Indledning
 
1.2.
Fastsættelse
 
1.3.
Lovgrundlag
 
1.4.
Funktion
2.
Foranstaltninger
 
2.1.
Indledning
 
2.2.
Retningslinjer
 
2.2.1.
Ikke-forsvarlige forhold
 
2.2.2.
Unødig påvirkning
 
2.3.
Projektering
3.
Bilag: Grænseværdilisten mv.
 
3.1.
Indledning
 
3.2.
Ordliste – stikord og forklaringer
 
3.3.
Anmærkninger
 
3.4.
Grænseværdier for luftforurening
 
3.4.1.
Vejledende liste over organiske opløsningsmidler
 
3.4.2.
Liste over grænseværdier for støv
 
3.4.3.
Procesbetingede grænseværdier (svejsning)
 
3.5.
Biologisk eksponeringsværdi
 
3.6.
Lister over stoffer og processer, der anses for at være kræftfremkaldende

At-vejledningen oplyser om proceduren ved fastlæggelse af grænseværdier for stoffer og materialer. Vejledningen indeholder endvidere nærmere retningslinjer for, hvordan grænseværdier med udgangspunkt i arbejdsmiljøreglerne kan bruges ved en vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold ved arbejde med stoffer og materialer samt ved vurdering af arbejdsorganisatoriske og tekniske foranstaltninger.

Bilagene omfatter lister over grænseværdier samt lister over stoffer og processer, der anses for at være kræftfremkaldende. Listerne revideres hvert andet år.

Listerne træder i kraft den 1. september 2007. Tilføjede eller ændrede grænseværdier træder i kraft 6 måneder efter listernes udgivelse.

Forslag om tilføjelser eller ændringer til næste liste fremsendes til Arbejdsmiljørådets medlemmer. Skriftligt begrundede indsigelser mod forslagene skal sendes til Arbejdstilsynet inden seks måneder fra datoen for fremsendelsen af forslag.

Der er ved fastsættelse af grænseværdier taget hensyn til de vejledende grænseværdier, der er fastsat i Kommissionens direktiver 91/322/EØF, 96/94/EF og 2000/39/EF.

1. Grænseværdier – fastsættelse og funktion

1.1. Indledning

Det overordnede mål med reguleringen af stoffer og materialer på arbejdspladsen er, at alle sikres mod udsættelse for sundhedsskadelig påvirkning.

Et af midlerne til at nærme sig dette mål er, at Arbejdstilsynet fastsætter administrative normer for luftforureningen i form af grænseværdier (GV) for en række stoffer og materialer, hvor der foreligger dokumentation for, at de er sundhedsfarlige. Grænseværdien udtrykker værdien for stoffets gennemsnitskoncentration i løbet af en ottetimers arbejdsdag, men omfatter herudover også korttidsværdier og loftværdier.

1.2. Fastsættelse

Grænseværdier for stoffer og materialer fastsættes i medfør af lovens § 39, stk.1.

Grænseværdier fastsættes efter følgende procedure, som er godkendt af Arbejdsmiljørådet:

Udgangspunktet for fastsættelse og revision af grænseværdier er som hovedregel en videnskabelig dokumentation (både sundhedsmæssig og kontrolteknisk) fra EU (SCOEL), USA (ACGIH, NIOSH, OSHA), Tyskland (MAK), Holland (DECOS), nordiske lande, den nordiske ekspertgruppe (NEG) og Arbejdstilsynets bearbejdning af erfaringer fra danske arbejdspladser. Grænseværdier fastsættes efter forudgående varsling og behandling af eventuelle indsigelser. Varslingen udarbejdes af Arbejdstilsynet og angives normalt med et konkret tal, der følger de foretrukne tals værdi (1, 2, 5, 10, 20, …).

Den sundhedsmæssige dokumentation vurderes af et videnskabeligt kvalitetsudvalg. Det gælder dog ikke forslag, der bygger på vedtagne amerikanske og tyske grænseværdier samt anbefalinger fra EU, da disse som udgangspunkt ikke diskuteres.

Efterfølgende foretages en teknisk/økonomisk vurdering af grænseværdiniveauet i Arbejdsmiljørådets udvalg om grænseværdier, der består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Arbejdsmiljørådet afgiver på denne baggrund en indstilling til direktøren for Arbejdstilsynet, som fastsætter og bekendtgør grænseværdierne i en særlig grænseværdiliste (bilag til At-vejledningen).

I tilfælde af uenighed i Arbejdsmiljørådet fastsætter direktøren grænseværdien ud fra følgende retningslinjer:

Grænseværdien bør som hovedregel ikke være strengere end i de lande, som Danmark normalt kan sammenlignes med. Det vil først og fremmest sige de nordiske lande, men også Tyskland og USA.

Oplysninger om betydelige meromkostninger som følge af grænseværdiændringen for de berørte virksomheder må sammenholdes med tvivl om den medicinske dokumentation.

I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdstilsynet fastsætte grænseværdier, uden at den generelle procedure følges. Det er, når der foreligger oplysninger om en særlig risiko ved at bruge stofferne.

1.3. Lovgrundlag

Ifølge Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) er stoffer og materialer, der er optaget i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier og dens bilag, bl.a. omfattet af bekendtgørelsens regler om substitution.

Substitution vil sige, at farlige stoffer og materialer ikke må bruges, hvis de kan erstattes med et ufarligt, et mindre farligt eller et mindre generende stof eller materiale.

Derudover stiller lovgivningen følgende krav:

Sundhedsskadelige eller eksplosive luftarter samt røg, damp, stærk hede eller stank, som udvikler sig i enkelte arbejdsrum eller i dele af bedrifter, skal så vidt muligt fjernes på udviklingsstedet og hindres i at trænge ind i andre arbejdsrum.

Hvor sundhedsskadelig forurening af luften ikke kan undgås, skal der træffes enhver mulig foranstaltning til beskyttelse af de ansatte.

Unødig påvirkning fra farlige stoffer og materialer skal undgås. Påvirkning fra stoffer og materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling. Fastsatte grænseværdier skal overholdes.

Lovgrundlaget indebærer, at det ikke er tilstrækkeligt blot at overholde grænseværdien, hvis de foranstående bestemmelser ikke er opfyldt. En overholdelse af grænseværdien kan således ikke benyttes som eneste kriterium ved vurderingen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.

Der skal med andre ord altid foretages en konkret vurdering af arbejdsmiljøforholdene og eventuel sundhedsfare ved brug af stoffer og materialer med henblik på nødvendige foranstaltninger.

1.4. Funktion

Selv om grænseværdien ikke er udtryk for et stofs giftighed, kan den være vejledende for en vurdering af stoffet ud fra et hygiejnisk synspunkt, når man sammenholder grænseværdien med stoffets virkemåde, flygtighed og andre egenskaber. Herved får man et vist indtryk af, hvor stor risiko der vil være ved at bruge det pågældende stof.

Ifølge den fastlagte procedure fastsættes grænseværdier som hovedregel ud fra sundhedsmæssige hensyn, der er baseret på den aktuelle viden om stoffernes virkning. En given grænseværdi kan dog også være udtryk for en afvejning af sundhedsaspektet over for de teknisk/økonomiske aspekter eller kontroltekniske muligheder.

Denne afvejning, forskelle i personers følsomhed og den eventuelt begrænsede viden om stoffernes sundhedsfarlige egenskaber betyder, at der kan opstå gener/symptomer eller arbejdsbetingede lidelser ved koncentrationer under græn­seværdien.

Det følger af regelgrundlaget og forbeholdene ved fastsættelse af grænseværdier, at grænseværdier kun kan være vejledende ved en vurdering af, om sundhedsfarlige forhold eksisterer, og at koncentrationen af alle luftforureninger derfor generelt bør holdes så langt under grænseværdien som muligt.

Hvis der ikke er fastsat en grænseværdi for et stof, er det ikke udtryk for, at stoffet nødvendigvis er mindre farligt end et stof på grænseværdilisten. Årsagen til, at et stof ikke har en grænseværdi, kan bl.a. være manglende videnskabelig dokumentation for stoffets sundhedsskadelige egenskaber, fx nye kemiske stoffer, eller for stoffer med meget begrænset udbredelse.

2. Foranstaltninger

2.1. Indledning

Afgørelsen af, i hvilket omfang der skal foretages foranstaltninger i forbindelse med arbejde med stoffer og materialer, må altid bero på en konkret vurdering. Uanset om der er foretaget målinger eller ej, og selv om grænseværdien er overholdt, skal der etableres (yderligere) foranstaltninger, hvis påvirkningen er unødig, eller hvis arbejdet ikke udføres forsvarligt.

Ved helt uacceptable luftforureningsforhold må arbejdet kun fortsætte, hvis faren straks kan afværges ved brug af personlige værnemidler som midlertidig foranstaltning, indtil luftforureningen er mindsket/elimineret gennem per­ma­nente tekniske foranstaltninger.

Hvis det viser sig, at gennemførelsen af de nødvendige tekniske foranstaltninger er tidskrævende, skal personlige værnemidler, fx åndedrætsværn, bruges som midlertidig foranstaltning, indtil den permanente tekniske foranstaltning er etableret.

Koncentrationen af alle luftforureninger bør som nævnt generelt holdes så langt under grænseværdien som muligt.

2.2. Retningslinjer

Sundhedsskadelige påvirkninger fra stoffer og materialer skal så vidt muligt undgås eller nedbringes ved

at forhindre forureningsdannelse, hvor forureningsdannelsen mindskes ved valg af stoffer og materialer (substitution), materialehåndtering, procesændringer o.l.

at forhindre forureningsspredning, hvor spredningen af forureningerne fra kilden til omgivelserne mindskes ved hjælp af indkapsling og/eller ventilationsteknik.

at forhindre forureningsudsættelse, hvor de ansattes udsættelse for forurening reduceres ved hjælp af automatisering, fjernmanøvrering, indkapsling af de ansatte og, hvor dette ikke er muligt, personlige værnemidler.

Ved planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet skal mulighederne for at undgå påvirkninger søges udnyttet i den nævnte rækkefølge.

Til brug for virksomhedens og sikkerhedsorganisationens vurdering af luftforureningsforholdene mv. og stillingtagen til, hvorvidt der skal træffes (yderligere) foranstaltninger, er der i det følgende opstillet en række vejledende retningslinjer for, hvilke faktorer der bør inddrages ved vurderingen.

Udgangspunktet er, at der skal træffes foranstaltninger,

hvis forholdene ikke er forsvarlige, eller

hvis påvirkningen er unødig.

Det gælder, uanset om der er foretaget målinger eller ej, og selv om grænseværdien er overholdt.

2.2.1. Ikke-forsvarlige forhold

Arbejdet kan ikke betragtes som udført forsvarligt, hvis der fx optræder sygdom, skader, bivirkninger og gener/symptomer i forbindelse med arbejdet.

Uanset usikkerhed om luftforureningens art eller at målinger viser værdier, der ligger langt under grænseværdien, kan arbejdet ikke siges at blive udført forsvarligt, hvis der optræder påviselige gener/symptomer, skadelige gener eller arbejdsbetingede lidelser, der kan henføres til de aktuelle arbejdsforhold.

Ved vurderingen af arbejdsforhold skal der endvidere tages hensyn til, om de forurenende stoffer eller materialer har særlige egenskaber. Det gælder fx, når der er tale om kræftfremkaldende, allergene eller lignende stoffer.

2.2.2. Unødig påvirkning

Unødig påvirkning, som kan fjernes ved teknisk rimelige foranstaltninger, er bl.a.:

Påvirkning, der skyldes, at maskiner ikke er normalt vedligeholdt eller opstillet, at ventilationsanlægget ikke er renset og kontrolleret med henblik på anlæggets effektivitet, eller at ventilationsanlægget ikke er tilpasset den pågældende arbejdsproces.

Påvirkning, der skyldes manglende ventilation, hvor ventilation er praksis eller krævet god standard i branchen.

Påvirkning fra en arbejdsproces, som de pågældende ansatte ikke selv deltager i, hvilket fx kan skyldes,

at den forurenende proces ikke er forsøgt indkapslet, fx manglende sprøjtekabine ved sprøjtemaling eller manglende afskærmning af processen fx med plastforhæng

at der ikke er etableret lokalafsugning eller sektionering af afdelingen

at opvarmning eller ventilation af arbejdslokaler sker ved indblæsning af forurenet luft

at der ikke er indrettet specielle rum til tørring af forurenende elementer, fx lakerede emner.

Påvirkning, der skyldes, at arbejdet udføres i små lukkede rum uden ventilation, så koncentrationen er stigende i dagens løb, fx fotokopieringsrum.

Påvirkning, der skyldes, at afhjælpende foranstaltninger ikke er gennemført, selv om de kun medfører en lille økonomisk belastning af virksomheden, fx låg på spande eller beholdere med stoffer og materialer.

Påvirkning fra sekundære forureningskilder (støv o.l.), som kan fjernes ved passende rengøring.

2.3. Projektering

Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens vurdering af luftforureningsforholdene og mulighederne for stofsubstitution mv. ud fra bl.a. ovenstående retningslinjer kan medføre, at der skal projekteres eller ændres et ventilationsanlæg for at nedbringe forureningen.

Ved brug af grænseværdier til vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold ved arbejde med stoffer og materialer, hvor der er etableret eller planlægges ventilationsanlæg som teknisk foranstaltning, skal der bl.a. tages hensyn til

de generelle forbehold i forbindelse med fastsættelsen af grænseværdier (mangelfuld viden om stoffernes virkning, afvejning af sundhedsmæssige hensyn over for tekniske eller økonomiske hensyn)

usikkerhed i forbindelse med prøvetagnings- og analyseudstyrs nøjagtighed og usikkerhed ved den statistiske vurdering af målingerne

en supplerende teknisk sikkerhedsfaktor, bl.a. med henblik på en “fremtidssikring” af anlægget.

Ved projektering af ventilationsanlæg bør der benyttes varslede nedsættelser af grænseværdien, ligesom sumformlen bør benyttes, når der er flere stoffer til stede.

Ved projekteringen skal der endvidere inddrages eventuelle belastninger fra

luftforureninger, hvis sammensætning ikke er velkendt, herunder vanskeligt målbare tilstedeværende stoffer, fx ved røgudvikling og højtryksspuling

tilstedeværelse af stoffer, der ikke har en grænseværdi

urenheder i materialer.

3. Bilag: Grænseværdilisten mv.

3.1. Indledning

Bilaget omfatter dels en ordliste med stikord og forklaringer, som skal lægges til grund ved brug af grænseværdier/lister, dels grænseværdilister og lister over stoffer og processer, der anses for at være kræftfremkaldende.

3.2. Ordliste – stikord og forklaringer

Arbejdshygiejniske målinger

Målinger af arten og koncentrationen af luftforureninger kan vise, hvad, og i hvilket omfang, den enkelte udsættes for ved arbejde med stoffer og materialer, påvise virkningen af forskellige tekniske foranstaltninger eller opspore forureningskilder og vurdere deres kildestyrke.

Ved enhver arbejdshygiejnisk måling skal virksomhedens sikkerhedsorganisation inddrages, så man får sikkerhed for, at målingerne udføres under normale, repræsentative driftsforhold, indbefattet de særligt belastende faser af forskellige arbejdsprocesser.

CAS-nr.

CAS-numre angiver et stofs identifikationsnummer i Chemical Abstract Service. Til stofgrupper og stoffer, der forekommer i flere isomere former, kan der være knyttet flere CAS-numre. De anførte CAS-numre er derfor vejledende og ikke altid udtømmende. Det understreges, at grænseværdien – henholdsvis optagelse på kræftlisten – er knyttet til navnet og ikke til det eller de anførte CAS-numre.

Enheder

Grænseværdier for gasser og dampe angives normalt som ppm (parts per million = dele pr. million), svarende til antal kubikcentimeter forureningsstof pr. kubikmeter luft.

Koncentrationen kan også angives i mg/m3. Det vil sige milligram forureningsstof pr. kubikmeter luft.

Koncentrationsangivelsen ppm og mg/m3 kan omregnes ved hjælp af følgende formel:

BE4288_4_1.jpg Size: (329 X 41)

hvor M er stoffets molekylvægt.

For stoffer, der findes som fibre i luften (fx asbest), kan grænseværdien angives som antal fibre pr. cm3 luft.

Partikulær forurening angives i mg/m3.

Gennemsnitsværdier

Grænseværdier angiver normalt stoffets tidsvægtede gennemsnitskoncentration af et stof eller materiale i den luft, der indåndes på arbejdspladsen, for en ottetimers arbejdsdag.

Selv om den tidsvægtede gennemsnitskoncentration ikke overstiger grænseværdien, må koncentrationen i en tidsperiode på højst 15 minutter dog aldrig overskride 2 x grænseværdien.

Gennemsnitsberegning

Som regel vil koncentrationen af et luftforureningsstof på en arbejdsplads variere i løbet af arbejdsdagen.

Ved at foretage målinger af forureningsstoffets koncentration i forskellige perioder kan man få et billede af koncentrationsvariationerne.

Ved beregning af det tidsvægtede gennemsnit indgår en koncentration målt i en bestemt periode med en vægt, der svarer til periodens længde, som vist i følgende eksempel:

Beregning af tidsvægtet gennemsnit

BE4288_4_2.jpg Size: (481 X 238)

Måleperiode
Varighed
(min.), b
Koncentration
(mg/m³), c
b∙c
1
30
10
300
2
60
40
2.400
3
40
50
2.000
4
35
20
700
5
50
30
1.500
Sum
215
 
6.900

BE4288_4_3.jpg Size: (481 X 39)

Hudgennemtrængelige stoffer

En del stoffer, især væsker, kan trænge igennem huden og på denne måde optages i organismen. Når det er kendt, at et stof kan optages gennem huden, er det markeret med et H i kolonnen “Anmærkninger” i grænseværdilisten.

For disse stoffer er forudsætningen for at kunne bruge den angivne grænseværdi som vurderingsgrundlag, at der ikke samtidig sker optagelse gennem huden.

Kræftfremkaldende stoffer

Stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende, er opført på en særlig liste (bilag 3.6). Stofferne på listen opfylder de kriterier, som er beskrevet i Arbejdsmiljøinstituttets rapport nr. 7/1981 om kræft og kemiske stoffer, og bygger i øvrigt på lister over humancarcinogene og dyrecarcinogene stoffer, der er offentliggjort af WHO's kræftforskningsinstitut IARC (International Agency for Research on Cancer) samt vurderinger foretaget af De Europæiske Fællesskaber.

Efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, anses materialer, der som udgangspunkt indeholder 0,1 pct. eller derover af et stof, der er optaget på Arbejdstilsynets ovennævnte liste, for at være farlige for sikkerhed og sundhed.

Oplysning om, at et stof eller at et materiale, der som udgangspunkt indeholder 0,1 pct. eller derover af et stof, af Arbejdstilsynet anses for at være kræftfremkaldende, skal fremgå af leverandørbrugsanvisningens afsnit om sundhedsoplysninger.

Stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende er markeret med et K i kolonnen “Anmærkninger” i grænseværdilisten.

Organiske opløsningsmidler

Stoffer, som Arbejdstilsynet anser for at være organiske opløsningsmidler, er opført på en særlig liste (bilag 3.4.1).

Oplysning om korttidsvirkninger og virkning af langvarig eller gentagen belastning fra organiske opløsningsmidler samt materialer, der indeholder et organisk opløsningsmiddel, skal fremgå af leverandørbrugsanvisningens afsnit om sundhedsoplysninger. Herudover skal navnet på det organiske opløsningsmiddel oplyses i brugsanvisningen.

Loftværdi

Der findes en gruppe stoffer, som har en så hurtig akut virkning, at overskridelse af grænseværdien ikke på noget tidspunkt kan tillades. Stoffer i denne gruppe, som specielt omfatter en række irriterende gasser, tildeles en særlig grænseværdi, en loftværdi.

Ved kontrol af, om en loftværdi er overholdt, er en måleperiode af en vis varighed nødvendig. Den fundne koncentration bliver således gennemsnitskoncentrationen over måleperioden.

Den nødvendige minimale måleperiode (prøvetagningsperiode) vil være forskellig fra stof til stof. Måleperioden må dog højst være 15 minutter. For akut narkotiske eller stærkt ætsende stoffer anbefales så kort en måleperiode som muligt – af måletekniske grunde højst 5 minutter.

I grænseværdilisten er sådanne stoffer markeret med et L i kolonnen “Anmærkninger”.

Luftforureningsmålinger

Ved arbejdshygiejniske undersøgelser kan der benyttes tre typer af luftforureningsmålinger:

Eksponeringsmålinger, hvor der foretages en bedømmelse af den enkelte ansattes udsættelse for forureningen. Ved disse målinger benyttes personbåret måleudstyr.

Ved prøvetagning i forbindelse med eksponeringsmålinger skal det således bl.a. sikres,

at prøvetagningen som hovedregel foretages i den beskæftigedes indåndingszone

at prøvetagningen foregår under normale driftsforhold med normal ventilation indbefattet de særligt belastende faser af forskellige arbejdsprocesser

at prøvetagningstiden er så lang, at den viser en repræsentativ gennemsnitsværdi

at der ved planlægningen af prøvetagningen foretages en kortlægning af eventuelle koncentrationsvariationer under arbejdsprocessen eller arbejdsdagen.

Emissionsmålinger eller kildestyrkemålinger, hvor de enkelte maskiners og/eller processers afgivelse af forurening bedømmes.

Immissionsmålinger, hvor en arbejdsplads’ eller et lokales almene luftforureningssituation bedømmes. Ved disse målinger benyttes faste (stationære) målesteder.

Sumformel

Når flere stoffer forekommer samtidigt, kan de have en forstærkende (synergis­tisk) eller afsvækkende (antagonistisk) virkning.

Hvis der ikke foreligger specifik oplysning om stoffernes samvirkning, må der i det mindste regnes med en sammenlagt (additiv) virkning.

Følgende formel bruges til beregning af den samlede påvirkning:

BE4288_4_4.jpg Size: (193 X 43)

hvor C er luftkoncentrationen af de respektive stoffer, og GV de tilsvarende grænseværdier.

En brøksum på 1 svarer til grænseværdien for den samlede påvirkning.

Ved samtidig forekomst af følgende stoffer bruges sumformlen normalt ikke:

Benzen og tetrachlormethan

Bly og svovlsyre.

3.3. Anmærkninger

Nye stoffer på listen eller ændringer af grænseværdier i forhold til tidligere liste er siden 1994 markeret med årstal for tilføjelsen/ændringen.

Hvor grænseværdien for støv er angivet i fibre/cm3, er enheden placeret i kolonnen mg/cm3.

E betyder, at stoffet har en EF-grænseværdi.

L markerer, at grænseværdien er en loftværdi, som ikke på noget tidspunkt må overskrides.

H betyder, at stoffet kan optages gennem huden.

K betyder, at stoffet er optaget på listen over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende (bilag 3.6).

3.4. Grænseværdier for luftforurening

Liste over grænseværdier for gasser, dampe og partikulær forurening

CAS-nr.

Stof

ppm

mg/m3

Anm.

75-07-0
 
Acetaldehyd (1996)
25
45
LK
67-64-1
 
Acetone
250
600
E
75-86-5
 
Acetonecyanhydrin, beregnet som CN (2000)
1
3,5
H
75-05-8
 
Acetonitril (2007)
40
70
EH
98-86-2
 
Acetophenon (1996)
10
49
 
   
Acetylendichlorid, se 1,2-dichlorethen
-
-
 
   
Acetylentetrabromid, se 1,1,2,2-tetrabromethan
-
-
 
   
Acetylentetrachlorid, se 1,1,2,2-tetrachlorethan
-
-
 
50-78-2
 
Acetylsalicylsyre
-
5
 
107-02-8
 
Acrolein (2000)
0,05
0,12
 
79-06-1
 
Acrylamid
-
0,03
HK
107-13-1
 
Acrylonitril
2
4
HK
79-10-7
 
Acrylsyre (1994)
2
5,9
H
   
Acrylsyreethylester, se ethylacrylat
-
-
 
   
Acrylsyremethylester, se methylacrylat
-
-
 
124-04-9
 
Adipinsyre (1996)
-
5
 
111-69-3
 
Adiponitril (1996)
2
8,8
H
   
AGE, se allylglycidylether
-
-
 
309-00-2
 
Aldrin
-
0,25
HK
107-18-6
 
Allylalkohol
2
5
EH
107-11-9
 
Allylamin (1994)
2
4,7
H
107-05-1
 
Allylchlorid
1
3
K
106-92-3
 
Allylglycidylether
5
22
LHK
   
1-Allyloxy-2,3-epoxypropan, se allylglycidylether
-
-
 
2179-59-1
 
Allylpropyldisulfid
2
12
 
7429-90-5
 
Aluminium, pulver og støv, total (2005)
-
5
 
   
Aluminium, pulver og støv, respirabel (2005)
 
2
 
   
Aluminium, alkyler, beregnet som Al
-
2
 
   
Aluminium, opløselige salte, beregnet som Al (2005)
-
1
 
1344-28-1
 
Aluminiumoxid, beregnet som Al, total (2005)
-
5
 
   
Aluminiumoxid, beregnet som Al, respirabel (2005)
 
2
 
   
Aluminiumrøg, beregnet som Al
-
5
 
   
Aminobenzen, se anilin
-
-
 
   
Aminobutan, se butylamin
-
-
 
141-43-5
 
2-Aminoethanol (1996)
1
2,5
EH
504-29-0
 
2-Aminopyridin
0,5
2
 
61-82-5
 
Amitrol
-
0,2
K
   
Ammat, se ammoniumsulfamat
-
-
 
7664-41-7
 
Ammoniak (2002)
20
14
E
12125-02-9
 
Ammoniumchloridrøg
-
10
 
3825-26-1
 
Ammoniumperfluoroctanoat (1996)
-
0,01
H
7773-06-0
 
Ammoniumsulfamat
-
10
 
123-92-2
620-11-1
624-41-9
625-16-1
626-38-0
628-63-7
 
Amylacetat, alle isomere (1996)
50
266
E
   
Amylaldehyd, se valeraldehyd
-
-
 
62-53-3
 
Anilin
1
4
HK
90-04-0
 
o-Anisidin
0,1
0,5
HK
104-94-9
 
p-Anisidin
0,1
0,5
H
   
Anon, se cyclohexanon
-
-
 
7440-36-0
 
Antimon, pulver og forbindelser, beregnet som Sb, se dog stibin
-
0,5
 
   
Antimonbrinte, se stibin
-
-
 
86-88-4
 
antu
-
0,3
K
7440-38-2
 
Arsen og uorganiske forbindelser, beregnet som As (1996), se dog arsin og calciumarsenat
-
0,01
K
   
Arsenbrinte, se arsin
-
-
 
7784-42-1
 
Arsin
0,01
0,03
K
12172-73-5
77536-66-4
77536-67-5
77536-68-6
132207-32-0
132207-33-1
 
Asbest (2005)
 
0,1
fiber/cm3
K
   
Asfaltrøg, se bitumenrøg
-
-
 
1912-24-9
 
Atrazin
-
2
K
12174-11-7
 
Attapulgitfibre
 
1
fiber/cm3
 
   
3-Azapentan-1,5-diamin, se diethylentriamin
-
-
 
   
Azimethylen, se diazomethan
-
-
 
86-50-0
 
Azinphosmethyl
-
0,2
H
   
Aziridin, se ethylenimin
-
-
 
7782-79-8
 
Azoimid
0,1
0,2
L
7440-39-3
 
Bariumforbindelser, opløselige, beregnet som Ba
-
0,5
E
   
Baytex, se fenthion
-
-
 
17804-35-2
 
Benomyl
-
5
K
71-43-2
 
Benzen (1996)
0,5
1,6
EHK
   
1,2-Benzendiol, se pyrocatechol
-
-
 
   
1,3-Benzendiol, se resorcinol
-
-
 
   
p-Benzendiol, se hydroquinon
-
-
 
552-30-7
 
1,2,4-Benzentricarboxylsyre-1,2-anhydrid (1996)
-
0,04
L
   
1,3-Benzodinitril, se m-Phthalodinitril
-
-
 
   
p-Benzoquinon, se Quinon
-
-
 
98-88-4
 
benzoylchlorid (2002)
0,5
2,8
L
94-36-0
 
Benzoylperoxid
-
5
 
140-11-4
 
Benzylacetat (2002)
10
61
 
85-68-7
 
Benzylbutylphthalat (1994)
-
3
 
100-44-7
 
Benzylchlorid
1
5
LK
7440-41-7
 
Beryllium, pulver og forbindelser, beregnet som Be
-
0,001
K
   
BGE, se n-butylglycidylether
-
-
 
92-52-4
 
Biphenyl
0,2
1
 
   
Bis(4-aminophenyl)methan, se 4,4'-methylendianilin
-
-
 
   
Bis(2-chlorethyl)ether, se 2,2'-Dichlordiethylether
-
-
 
542-88-1
 
Bis(chlormethyl)ether
0,001
0,005
K
   
Bis(2-hydroxyethyl)amin, se diethanolamin
-
-
 
   
Bis(2-propyl)ether, se diisopropylether
-
-
 
   
Bitumenrøg (2000), cyclohexanholdige fraktion af totalstøv
-
1
 
   
Bladan, se parathion
-
-
 
7439-92-1
 
Bly, pulver, støv, røg og uorganiske forbindelser, beregnet som Pb (1996)
-
0,05
E
78-00-2
 
Blytetraethyl, beregnet som Pb
0,007
0,05
H
75-74-l
 
Blytetramethyl, beregnet som Pb
0,007
0,05
H
   
Blåsyre, se hydrogencyanid
-
-
 
   
Bomuldstøv (råbomuld)
 
0,5
 
   
Borax, se natriumtetraborat, decahydrat
-
-
 
   
Borethan, se diboran
-
-
 
1303-86-2
 
Boroxid
-
10
 
10294-33-4
 
Bortribromid
1
10
L
7637-07-2
 
Bortrifluorid
1
3
L
   
Brintoverilte, se hydrogenperoxid
-
-
 
7726-95-6
 
Brom
0,1
0,7
E
314-40-9
 
Bromacil
-
5
 
   
Brombrinte, se hydrogenbromid
-
-
 
   
Bromchlophos, se dibrom
-
-
 
151-67-7
 
2-Brom-2-chlor-1,1,1-trifluorethan
5
40
 
74-96-4
 
Bromethan (1994)
5
22
HK
   
Bromethen, se vinylbromid
-
-
 
75-25-2
 
Bromoform
0,5
5
H
7789-30-2
 
Brompentafluorid
0,1
0,7
 
106-99-0
 
1,3-Butadien
10
22
K
106-97-8
 
n-Butan
500
1200
 
71-36-3
75-65-0
78-83-1
78-92-2
35296-72-1
 
Butanol, alle isomere
50
150
LH
78-93-3
 
Butanon (1994)
50
145
EH
109-79-5
 
1-Butanthiol
0,5
1,5
 
   
2-Butenal, se crotonaldehyd
-
-
 
   
1-Butoxy-2,3-epoxypropan, se n-butylglycidyl­ether
-
-
 
   
2-Butoxyethanol, se butylglycol
-
-
 
7580-85-0
 
2-tert-Butoxyethanol (1994)
25
120
 
   
2-Butoxyethylacetat, se butylglycolacetat
     
105-46-4
110-19-0
123-86-4
540-88-5
 
Butylacetat, alle isomere
150
710
 
141-32-2
 
n-Butylacrylat (1996)
2
11
E
   
Butylalkohol, se butanol
-
-
 
75-64-9
78-81-9
109-73-9
13952-84-6
 
Butylamin, alle isomere
5
15
LH
   
Butylcellosolve, se butylglycol
-
-
 
112-34-5
 
Butyldiglycol (2007)
10
67,5
E
2426-08-6
 
n-Butylglycidylether
6
30
K
111-76-2
 
Butylglycol (2000)
20
98
EH
112-07-2
 
Butylglycolacetat (2000)
20
130
EH
   
Butylhydrosulfid, se 1-butanthiol
-
-
 
   
2-sec-Butyl-1-hydroxybenzen, se o-sec-butyl­phenol
-
-
 
   
Butylhydroxytoluen, se 2,6-di-tert-butyl-p-cresol
-
-
 
138-22-7
 
n-Butyllactat
5
30
 
   
Butylmercaptan, se 1-butanthiol
-
-
 
97-88-1
 
n-Butylmethacrylat (1996)
25
145
 
89-72-5
 
o-sec-Butylphenol
5
30
H
98-54-4
 
p-tert-Butylphenol
0,08
0,5
H
98-51-1
 
p-tert-Butyltoluen (1996)
1
6,1
 
7440-43-9
 
Cadmium, pulver, støv, røg og uorganiske forbindelser, beregnet som Cd (2000)
-
0,005
K
7778-44-1
 
Calciumarsenat
-
1
 
156-62-7
 
Calciumcyanamid
-
0,5
 
   
Calciumcyanid, se cyanider, alkalimetal
-
-
 
1305-62-0
 
Calciumhydroxid
-
5
E
1305-78-8
 
Calciumoxid
-
2
 
8001-35-2
 
Camphechlor
-
0,5
HK
76-22-2
 
Campher, syntetisk
2
12
 
   
Caprolactam, se 2-oxohexamethylenimin
-
-
 
2425-06-1
 
Captafol
-
0,1
HK
133-06-2
 
Captan
-
5
K
63-25-2
 
Carbaryl
-
5
HK
1563-66-2
 
Carbofuran
-
0,1
 
1333-86-4
 
Carbon black
-
3,5
K
124-38-9
 
Carbondioxid
5000
9000
E
75-15-0
 
Carbondisulfid
5
15
H
630-08-0
 
Carbonmonoxid (1996)
25
29
 
558-13-4
 
Carbontetrabromid
0,1
1,4
 
   
Carbontetrachlorid, se tetrachlormethan
-
-
 
75-44-5
 
Carbonylchlorid (2002)
0,02
0,08
E
353-50-4
 
Carbonylfluorid
2
6
 
   
Catechol, se pyrocatechol
-
-
 
   
Cellosolve, se ethylglycol
-
-
 
   
Cellosolveacetat, se ethylglycolacetat
-
-
 
7782-50-5
 
Chlor (2007)
0,25
0,75
E
107-20-0
 
Chloracetaldehyd
1
3
LK
78-95-5
 
Chloracetone (1994)
1
3,8
LH
532-27-4
 
α-Chloracetophenon
0,05
0,3
 
79-04-9
 
Chloracetylchlorid
0,05
0,2
 
108-90-7
 
Chlorbenzen (2007)
5
23
E
2698-41-1
 
o-Chlorbenzylidenmalonnitril
0,05
0,4
LH
   
Chlorbrinte, se hydrogenchlorid
-
-
 
74-97-5
 
Chlorbrommethan
200
1050
 
126-99-8
 
2-Chlor-1,3-butadien
1
3,6
LHK
   
Chlorcyan, se cyanochlorid
-
-
 
57-74-9
 
Chlordan
-
0,5
HK
75-68-3
 
1-Chlor-1,1-difluorethan (1996)
1000
4110
 
75-45-6
 
Chlordifluormethan (1994)
500
1770
E
10049-04-4
 
Chlordioxid
0,1
0,3
 
96-34-4
 
Chloreddikesyremethylester (2002)
1
5
H
   
1-Chlor-2,3-epoxypropan, se epichlorhydrin
-
-
 
   
Chlorerede biphenyler, se polychlorerede biphenyler
-
-
 
   
Chloreret camphen, se camphechlor
-
-
 
   
Chlorethan, se ethylchlorid
-
-
 
   
2-Chlorethanal, se chloracetaldehyd
-
-
 
107-07-3
 
2-Chlorethanol
1
3
LH
   
Chlorethen, se vinylchlorid
-
-
 
   
Chlormethan, se methylchlorid
-
-
 
   
1-Chlor-2-methylbenzen, se o-chlortoluen
-
-
 
600-25-9
 
1-Chlor-1-nitropropan
2
10
 
67-66-3
 
Chloroform (2002)
2
10
EHK
   
2-Chloropren, se 2-chlor-1,3-butadien
-
-
 
76-15-3
 
Chlorpentafluorethan
1000
6300
 
95-57-8
106-48-9
108-43-0
25167-80-0
 
Chlorphenol og salte heraf, beregnet som chlorphenol (1994)
-
0,5
H
76-06-2
 
Chlorpicrin
0,1
0,7
 
   
3-Chlorpropen, se allylchlorid
-
-
 
598-78-7
 
2-Chlorpropionsyre (1994)
0,1
0,44
H
2921-88-2
 
Chlorpyrifos
-
0,2
H
2039-87-4
 
o-Chlorstyren
50
285
 
   
α-Chlortoluen, se benzylchlorid
-
-
 
95-49-8
 
o-Chlortoluen
50
285
H
7790-91-2
 
Chlortrifluorid
0,1
0,4
L
75-72-9
 
Chlortrifluormethan (1996)
1000
4270
 
   
2-Chlor-1-vinylbenzen, se o-chlorstyren
-
-
 
7440-47-3
 
Chrom, pulver og opløselige chromi- og chromosalte, beregnet som Cr
-
0,5
 
7738-94-5
 
Chromsyre og chromater, beregnet som Cr (1996), undtagen strontiumchromat
-
0,005
K
2971-90-6
 
Clopidol (1994)
-
10
 
7440-48-4
 
Cobalt, pulver, støv, røg og uorganiske forbindelser, beregnet som Co (2000)
-
0,01
K
10210-68-1
 
Cobaltcarbonyl, beregnet som Co
-
0,1
K
16842-03-8
 
Cobalthydrocarbonyl, beregnet som Co
-
0,1
K
95-48-7
106-44-5
108-39-4
1319-77-3
 
Cresol, alle isomere
5
22
EH
26447-14-3
 
Cresylglycidylether
10
70
 
   
Cresylsyre, se cresol
-
-
 
14464-46-1
 
Christobalit, total
 
0,15
 
14464-46-1
 
Christobalit, respirabel
 
0,05
K
12001-28-4
 
Crocidolit
 
0,3
fiber/cm3
L
123-73-9
4170-30-3
 
Crotonaldehyd
2
6
H
299-86-5
 
Crufomat (1994)
-
5
 
   
Cumen, se isopropylbenzen
-
-
 
420-04-2
 
Cyanamid (2007)
0,58
1
EH
   
Cyanbrinte, se hydrogencyanid
-
-
 
143-33-9
151-50-8
592-01-8
2408-36-8
 
Cyanider, alkalimetal, beregnet som CN (1996)
-
5
LH
   
2-Cyanoacrylsyremethylester, se methyl-2-cyano­acrylat
-
-
 
506-77-4
 
Cyanochlorid
0,1
0,3
 
   
Cyanogen, se dicyan
-
-
 
110-82-7
 
Cyclohexan (1996)
50
172
E
108-93-0
 
Cyclohexanol
50
200
 
108-94-1
 
Cyclohexanon (1996)
10
40
EH
110-83-8
 
Cyclohexen
300
1015
 
   
Cyclohexylalkohol, se cyclohexanol
-
-
 
108-91-8
 
Cyclohexylamin
10
40
H
   
Cyclonit, se RDX
-
-
 
542-92-7
 
Cyclopentadien
75
200
 
287-92-3
 
Cyclopentan
300
850
 
120-92-3
 
Cyclopentanon (1994)
25
90
 
   
Cymen, se methylisopropylbenzen
-
-
 
21351-79-1
 
Cæsiumhydroxid
-
2
 
94-75-7
 
2,4-D (2000)
-
1
H
   
Dalapon, se 2,2-dichlorpropionsyre
-
-
 
   
DBP, se dibutylphthalat
-
-
 
50-29-3
 
DDT
-
1
K
   
DDVP, se dichlorvos
-
-
 
17702-41-9
 
Decaboran
0,05
0,3
H
34464-38-5
 
Decan, andre isomere end n-decan (1994)
65
350
 
124-18-5
 
n-Decan (1994)
45
250
 
   
DEHP, se di(2-ethylhexyl)phthalat
-
-
 
126-75-0
298-03-3
8065-48-3
 
Demeton
0,01
0,1
H
867-27-6
919-86-8
8022-00-2
 
Demeton-methyl
0,05
0,5
H
   
DGE, se diglycidylether
-
-
 
123-42-2
 
Diacetonealkohol
50
240
 
131-17-9
 
Diallylphthalat (1994)
-
3
 
   
α,α'-Diamino-1,3-dimethylbenzen, se m-xylen-α,α'-diamin
-
-
 
   
4,4'-Diaminodiphenylmethan, se 4,4'-methylen­dianilin
-
-
 
   
1,2-Diaminoethan, se ethylendiamin
-
-
 
   
Dianilinmethan, se 4,4'-methylendianilin
-
-
 
   
Diatoméjord, naturlig, ucalcineret uden indhold af kvarts, respirabel
 
1,5
 
   
Diazid, se diazinon
-
-
 
333-41-5
 
Diazinon
-
0,1
H
334-88-3
 
Diazomethan
0,2
0,4
K
   
Dibenzothiazin, se phenothiazin
-
-
 
   
Dibenzoylperoxid, se benzoylperoxid
-
-
 
523-31-9
 
Dibenzylphthalat (1994)
-
3
 
19287-45-7
 
Diboran
0,1
0,1
 
300-76-5
 
Dibrom
-
3
 
96-12-8
 
1,2-Dibrom-3-chlorpropan
0,001
0,01
K
75-61-6
 
Dibromdifluormethan
100
860
 
106-93-4
 
1,2-Dibromethan
0,1
1
HK
102-81-8
 
2-N-Dibutylaminoethanol (1996)
0,5
3,5
H
128-37-0
 
2,6-Di-tert-butyl-p-cresol (1994)
-
10
 
2528-36-1
 
Dibutylphenylphosphat (1994)
0,3
3,5
H
107-66-4
 
Dibutylphosphat
1
8,6
 
84-74-2
 
Dibutylphthalat (1994)
-
3
 
7572-29-4
 
Dichloracetylen
0,1
0,4
LK
95-50-1
 
1,2-Dichlorbenzen (2002)
20
122
EH
106-46-7
 
1,4-Dichlorbenzen (1996)
10
60
EK
764-41-0
 
1,4-Dichlor-2-buten (1996)
0,005
0,025
HK
111-44-4
 
2,2'-Dichlordiethylether
5
30
HK
75-71-8
 
Dichlordifluormethan (1994)
500
2475
 
   
Dichlordimethylether, se bis(chloromethyl)ether
-
-
 
118-52-5
 
1,3-Dichlor-5,5-dimethylhydantoin
-
0,2
 
   
Dichlordiphenyltrichlorethan, se DDT
-
-
 
75-34-3
 
1,1-Dichlorethan (2002)
100
412
EH
107-06-2
 
1,2-Dichlorethan
1
4
HK
75-35-4
 
1,1-Dichlorethen
2
8
 
156-59-2
156-60-5
540-59-0
 
1,2-Dichlorethen
200
790
 
   
Dichlorethyn, se dichloracetylen
-
-
 
75-43-4
 
Dichlorfluormethan
10
40
 
75-09-2
 
Dichlormethan (1994)
35
122
HK
594-72-9
 
1,1-Dichlor-1-nitroethan
2
12
L
   
2,4-Dichlorphenoxyeddikesyre, se 2,4-D
-
-
 
78-87-5
 
1,2-Dichlorpropan
75
350
 
542-75-6
 
1,3-Dichlorpropen
1
5
HK
78-88-6
563-54-2
563-57-5
563-58-6
26952-23-8
 
Dichlorpropen, alle isomere
1
5
H
75-99-0
 
2,2-Dichlorpropionsyre
1
6
 
76-14-2
 
1,2-Dichlor-1,1,2,2-tetrafluorethan (1994)
500
3500
 
   
(2,2-Dichlorvinyl)dimethylphosphat, se dichlorvos
-
-
 
62-73-7
 
Dichlorvos
0,1
1
HK
141-66-2
 
Dicrotophos
-
0,25
H
460-19-5
 
Dicyan
10
20
 
84-61-7
 
Dicyclohexylphthalat (1994)
-
3
 
77-73-6
 
Dicyclopentadien (1996)
0,5
2,7
 
60-57-1
 
Dieldrin
-
0,25
HK
111-42-2
 
Diethanolamin (1996)
0,46
2
H
109-89-7
 
Diethylamin (1996)
5
15
EH
100-37-8
 
2-Diethylaminoethanol (1996)
2
9,6
H
   
Diethyl-1,2-benzendicarboxylat, se diethylphthalat
-
-
 
   
Diethylendiamin, se piperazin
-
-
 
   
Diethylendiamindihydrochlorid, se piperazindihydrochlorid
-
-
 
   
Diethylendioxid, se 1,4-dioxan
-
-
 
111-46-6
 
Diethylenglycol
2,5
11
 
   
Diethylenglycoldimethylether, se 2,5,8-trioxanonan
     
111-77-3
 
Diethylenglycolmonomethylether (2007)
10
50,1
H
   
Diethylenimidoxid, se morpholin
-
-
 
111-40-0
 
Diethylentriamin
1
4
H
   
Diethylethanolamin, se 2-diethylaminoethanol
-
-
 
60-29-7
 
Diethylether (1996)
100
303
E
117-81-7
 
Di(2-ethylhexyl)phthalat (1994)
-
3
 
   
Diethylketon, se 3-pentanon
-
-
 
   
Diethyl-p-nitrophenylthiophosphat, se parathion
-
-
 
84-66-2
 
Diethylphthalat (1994)
-
3
 
75-61-6
 
Difluordibrommethan
100
860
 
   
Difluordichlormethan, se dichlordifluormethan
-
-
 
7783-41-7
 
Difluoroxid
0,05
0,1
L
2238-07-5
 
Diglycidylether
0,1
0,53
 
108-83-8
 
Diisobutylketon
25
150
 
84-69-5
 
Diisobutylphthalat (1994)
-
3
 
   
1,6-Diisocyanatohexan, se hexamethylendiisocyanat
-
-
 
   
1,5-Diisocyanatonaphthalen, se 1,5-naphthalen­diisocyanat
-
-
 
   
2,4-Diisocyanatotoluen, se 2,4-toluendiisocyanat
-
-
 
   
2,6-Diisocyanatotoluen, se 2,6-toluendiisocyanat
-
-
 
26761-40-0
 
Diisodecylphthalat (1994)
-
3
 
28553-12-0
 
Diisononylphthalat (1994)
-
3
 
27554-26-3
 
Diisooctylphthalat (1994)
-
3
 
108-18-9
 
Diisopropylamin
5
20
H
108-20-3
 
Diisopropylether
250
1050
 
   
Dimazin, se 1,1-dimethylhydrazin
-
-
 
109-87-5
 
Dimethoxymethan
1000
3100
 
127-19-5
 
N,N-Dimethylacetamid
10
35
EH
124-40-3
 
Dimethylamin (1996)
2
3,7
E
121-69-7
 
N,N-Dimethylanilin
5
25
HK
   
Dimethylbenzen, se xylen
-
-
 
108-84-9
 
1,3-Dimethylbutylacetat
50
300
 
115-10-6
 
Dimethylether (1994)
1000
1885
E
598-56-1
 
N,N-Dimethylethylamin (2005)
5
15
 
68-12-2
 
N,N-Dimethylformamid
10
30
H
   
2,6-Dimethyl-4-heptanon, se diisobutylketon
-
-
 
57-14-7
 
1,1-Dimethylhydrazin (2000)
0,01
0,025
HK
131-11-3
 
Dimethylphthalat (1994)
-
3
 
77-78-1
 
Dimethylsulfat
0,01
0,05
HK
67-68-5
 
Dimethylsulfoxid (2005)
50
160
 
   
O,O-Dimethyl-O-(2,4,5-trichlorphenyl)thiophos­phat, se ronnel
-
-
 
99-65-0
100-25-4
528-29-0
25154-54-5
 
Dinitrobenzen, alle isomere
0,15
1
H
497-56-3
534-52-1
1335-85-9
 
Dinitro-o-cresol
-
0,2
H
10024-97-2
 
Dinitrogenoxid (1994)
50
90
 
121-14-2
 
2,4-Dinitrotoluen (1996)
-
0,15
HK
606-20-2
 
2,6-Dinitrotoluen (1996)
-
0,15
HK
610-39-9
25321-14-6
 
Dinitrotoluen, alle isomere (1996)
-
0,15
HK
   
Di-octylphthalat, se di(2-ethylhexyl)phthalat
-
-
 
123-91-1
 
1,4-Dioxan
10
36
HK
78-34-2
 
Dioxathion
-
0,2
H
122-39-4
 
Diphenylamin
-
5
 
   
N,N-Diphenylanilin, se triphenylamin
-
-
 
101-84-8
 
Diphenylether
1
7
 
101-68-8
 
Diphenylmethan-4,4'-diisocyanat
0,005
0,05
 
   
Diphenyloxid, se diphenylether
-
-
 
34590-94-8
 
Dipropylenglycolmethylether (1994)
50
300
EH
   
Dipropylketon, se 4-Heptanon
-
-
 
2764-72-9
 
Diquat, totalstøv (1996)
-
0,5
H
   
Diquat, respirabel (1996)
-
0,1
H
149-26-8
 
Disul
-
5
 
97-77-8
 
Disulfiram
-
2
 
   
Disulfoton, se disyston
-
-
 
298-04-4
 
Disyston
-
0,1
H
330-54-1
 
Diuron
-
5
K
91-14-5
105-06-6
108-57-6
1321-74-0
 
Divinylbenzen, alle isomere
10
50
 
   
DMA, se dimethylamin
-
-
 
   
DNT, se dinitrotoluen
-
-
 
   
Dursban, se chlorpyrifos
-
-
 
   
EDA, se ethylendiamin
-
-
 
64-19-7
 
Eddikesyre
10
25
E
108-24-7
 
Eddikesyreanhydrid
5
20
L
   
Eddikesyreethylester, se ethylacetat
-
-
 
115-29-7
 
Endosulfan
-
0,1
H
72-20-8
 
Endrin
-
0,1
H
13838-16-9
 
Enfluran
2
15
 
106-89-8
 
Epichlorhydrin
0,5
1,9
HK
2104-64-5
 
EPN (1996)
-
0,1
H
   
1,2-Epoxyethan, se ethylenoxid
-
-
 
   
1,2-Epoxypropan, se 1,2-propylenoxid
-
-
 
556-52-5
 
2,3-Epoxy-1-propanol
0,2
1
LK
   
1,2-Epoxy-3-(tolyloxy)-propan, se cresylglycidyl­ether
-
-
 
12510-42-8
66733-21-9
 
Erionitfibre
 
0,5
fiber/cm3
K
107-22-2
 
Ethandial (2002)
0,2
0,5
L
   
Ethandinitril, se dicyan
-
-
 
   
1,2-Ethandiol, se ethylenglycol
-
-
 
   
Ethandisyre, se oxalsyre
-
-
 
64-17-5
 
Ethanol
1000
1900
 
   
Ethanolamin, se 2-aminoethanol
-
-
 
   
Ethansyre, se eddikesyre
-
-
 
75-08-1
 
Ethanthiol
0,5
1
 
   
Ethenylbenzen, se styren
-
-
 
   
Ether, se diethylether
-
-
 
563-12-2
 
Ethion (1994)
-
0,4
H
14857-34-2
 
Ethoxydimethylsilan (2002)
0,5
2,1
 
   
2-Ethoxyethanol, se ethylglycol
-
-
 
   
2-Ethoxyethylacetat, se ethylglycolacetat
-
-
 
141-78-6
 
Ethylacetat (1994)
150
540
 
   
Ethylacetone, se 2-pentanon
-
-
 
140-88-5
 
Ethylacrylat
5
20
HK
   
Ethylalkohol, se ethanol
-
-
 
75-04-7
 
Ethylamin (1996)
5
9,2
EH
   
Ethyl-sec-amylketon, se 5-methyl-3-heptanon
-
-
 
100-41-4
 
Ethylbenzen
50
217
EK
   
Ethylbromid, se bromethan
-
-
 
   
Ethylbutylketon, se 3-heptanon
-
-
 
75-00-3
 
Ethylchlorid (1996)
100
264
EHK
7085-85-0
 
Ethylcyanoacrylat
2
10
 
   
Ethylenchlorhydrin, se 2-chlorethanol
-
-
 
   
Ethylenchlorid, se 1,2-dichlorethan
-
-
 
107-15-3
 
Ethylendiamin
10
25
 
   
Ethylendibromid, se 1,2-dibromethan
-
-
 
   
Ethylendichlorid, se 1,2-dichlorethan
-
-
 
107-21-1
 
Ethylenglycol (1996)
10
26
EH
107-21-1
 
Ethylenglycol, forstøvet
-
10
 
628-96-6
 
Ethylenglycoldinitrat
0,02
0,12
LH
   
Ethylenglycolmonobutylether, se butylglycol
-
-
 
   
Ethylenglycolmonoethylether, se ethylglycol
-
-
 
   
Ethylenglycolmonoethyletheracetat, se ethylglycolacetat
-
-
 
   
Ethylenglycolmonoisobutylether, se 2-isobutoxy­ethanol
-
-
 
   
Ethylenglycolmonoisopropylether, se 2-isopro­poxyethanol
-
-
 
   
Ethylenglycolmonomethylether, se methylglycol
-
-
 
   
Ethylenglycolmonomethyletheracetat, se methylglycolacetat
-
-
 
   
Ethylenglycolmonopropylether, se 2-propoxy­ethanol
-
-
 
151-56-4
 
Ethylenimin
0,5
1
HK
75-21-8
 
Ethylenoxid
1
1,8
K
109-94-4
 
Ethylformiat
100
300
 
110-80-5
 
Ethylglycol
5
18,5
H
111-15-9
 
Ethylglycolacetat
5
27,0
H
   
Ethylidendichlorid, se 1,1-dichlorethan
-
-
 
16219-75-3
 
Ethylidennorbonen
5
25
L
   
Ethylmercaptan, se ethanthiol
-
-
 
97-63-2
 
Ethylmethacrylat (1996)
25
117
 
   
Ethylmethylketon, se butanon
-
-
 
100-74-3
 
N-Ethylmorpholin
5
23,5
H
   
O-Ethyl-O-(4-nitrophenyl)phenyl-thiophos­phonat), se EPN
-
-
 
   
Ethylsilikat, se tetraethylorthosilikat
-
-
 
22224-92-6
 
Fenamiphos
-
0,1
H
55-38-9
 
Fenthion
-
0,1
H
14484-64-1
 
Ferbam
-
5
 
12604-58-9
 
Ferrovanadium, pulver eller støv
-
1
 
   
Flaskegas, se propan
-
-
 
7782-41-4
 
Fluor
0,1
0,2
E
   
Fluorbrinte, se hydrogenfluorid
-
-
 
   
Fluorider, undtagen de andetsteds i listen nævnte, beregnet som F
-
2,5
E
   
Fluortrichlormethan, se trichlorfluormethan
-
-
 
406-90-6
 
Fluroxen
2
10
 
944-22-9
 
Fonofos
-
0,1
H
50-00-0
 
Formaldehyd
0,3
0,4
LK
   
Formalin, se formaldehyd
-
-
 
75-12-7
 
Formamid
10
18
H
   
Fosgen, se carbonylchlorid
-
-
 
   
Freon 11, se trichlorfluormethan
-
-
 
   
Freon 12, se dichlordifluormethan
-
-
 
   
Freon 21, se dichlorfluormethan
-
-
 
   
Freon 22, se chlordifluormethan
-
-
 
   
Freon 112, se 1,1,2,2-tetrachlor-1,2-difluorethan
-
-
 
   
Freon 112a, se 1,1,1,2-tetrachlor-2,2-difluorethan
-
-
 
   
Freon 113, se 1,1,2-trichlor-1,2,2-trifluorethan
-
-
 
   
Freon 114, se 1,2-dichlor-1,1,2,2-tetrafluorethan
-
-
 
98-01-1
 
Furfural (1994)
2
7,9
HK
98-00-0
 
Furfurylalkohol
5
20
H
   
2-Furylmethanol, se furfurylalkohol
-
-
 
7782-65-2
 
Germaniumtetrahydrid
0,2
0,6
 
   
Glasuldsfibre
 
1
fiber/cm3
1)
111-30-8
 
Glutaraldehyd
0,2
0,8
L
55-63-0
 
Glyceroltrinitrat
0,02
0,2
LH
   
Glycidol, se 2,3-epoxy-1-propanol
-
-
 
   
Glycol, se ethylenglycol
-
-
 
   
Glyoxal, se ethandial
     
7782-42-5
 
Grafit, naturlig, respirabel
 
2,5
 
7440-58-6
 
Hafnium, pulver eller støv
-
0,5
 
   
Halotan, se 2-brom-2-chlor-1,1,1-trifluorethan
-
-
 
   
HDI, se hexamethylendiisocyanat
-
-
 
76-44-8
 
Heptachlor (1996)
-
0,05
HK
142-82-5
 
n-Heptan (1994)
200
820
E
110-43-0
 
2-Heptanon (2002)
50
238
EH
106-35-4
 
3-Heptanon (2002)
20
95
E
123-19-3
 
4-Heptanon
50
230
 
118-74-1
 
Hexachlorbenzen (1996)
-
0,025
HK
87-68-3
 
Hexachlor-1,3-butadien
0,02
0,24
H
319-84-6
319-85-7
319-86-8
608-73-1
6108-10-7
 
1,2,3,4,5,6-Hexachlorcyclohexan, teknisk blanding
-
0,5
HK
77-47-4
 
Hexachlorcyclopentadien
0,01
0,1
 
67-72-1
 
Hexachlorethan
1
10
HK
1335-87-1
 
Hexachlornaphthalen
-
0,2
H
684-16-2
 
Hexafluoracetone
0,1
0,7
 
   
Hexahydro-1,3,5-trinitro-1,3,5-triazin, se RDX
-
-
 
822-06-0
 
Hexamethylendiisocyanat
0,005
0,035
 
   
Hexan, andre isomere end n-hexan (1994)
200
700
 
110-54-3
 
n-Hexan (2007)
20
72
E
124-09-4
 
1,6-Hexandiamin (1996)
0,5
2,3
 
591-78-6
 
2-Hexanon
1
4
H
   
Hexon, se methylisobutylketon
-
-
 
   
sec-Hexylacetat, se 1,3-dimethylbutylacetat
-
-
 
107-41-5
 
Hexylenglycol
25
125
L
302-01-2
 
Hydrazin (2000)
0,01
0,013
HK
   
Hydrogenazid, se azoimid
-
-
 
10035-10-6
 
Hydrogenbromid (2002)
2
6,7
EL
7647-01-0
 
Hydrogenchlorid
5
7
EL
74-90-8
 
Hydrogencyanid
5
5
H
61788-32-7
 
Hydrogenerede terphenyler
0,4
4,4
 
7664-39-3
 
Hydrogenfluorid (2002)
1,8
1,5
E
7722-84-1
 
Hydrogenperoxid
1
1,4
 
7803-51-2
 
Hydrogenphosphid
0,1
0,15
E
7783-07-5
 
Hydrogenselenid
0,01
0,05
E
7783-06-4
 
Hydrogensulfid
10
15
 
123-31-9
 
Hydroquinon
-
2
LK
   
4-Hydroxyanisol, se 4-methoxyphenol
-
-
 
818-61-1
 
2-Hydroxyethylacrylat
1
5
H
   
2-Hydroxymethylfuran, se furfurylalkohol
-
-
 
   
4-Hydroxy-4-methyl-2-pentanon, se diacetonealkohol
-
-
 
999-61-1
 
2-Hydroxypropylacrylat
0,5
3
H
   
IGE, se isopropylglycidylether
-
-
 
   
Iminodiethanol, se diethanolamin
-
-
 
95-13-6
 
Inden
10
45
 
7440-74-6
 
Indium, pulver, støv og forbindelser, beregnet som In
-
0,1
 
7553-56-2
 
Iod
0,1
1
L
75-47-8
 
Iodoform
0,2
3
 
   
IPDI, se 3-isocyanatomethyl-3,5,5-trimethylcyclo­hexylisocyanat
-
-
 
   
Isoamylalkohol, se pentanol
-
-
 
   
Isoamylmethylketon, se 5-methyl-2-hexanon
-
-
 
4439-24-1
 
2-Isobutoxyethanol (1994)
25
120
 
   
Isobutylacetat, se butylacetat
-
-
 
   
Isobutylalkohol, se butanol
-
-
 
97-86-9
 
Isobutylmethacrylat (2000)
25
145
 
4098-71-9
 
3-Isocyanatomethyl-3,5,5-trimethylcyclohexyliso­cyanat (2005)
0,005
0,045
 
26952-21-6
 
Isooctylalkohol
50
270
H
78-59-1
 
Isophoron
5
25
LK
   
Isophorondiisocyanat, se 3-isocyanatomethyl-3,5,5-trimethylcyclohexylisocyanat
-
-
 
   
Isopropanol, se isopropylalkohol
-
-
 
109-59-1
 
2-Isopropoxyethanol (1996)
5
22
H
108-21-4
 
Isopropylacetat (1994)
150
625
 
67-63-0
 
Isopropylalkohol (2005)
200
490
 
75-31-0
 
Isopropylamin
5
12
 
768-52-5
 
N-Isopropylanilin
2
10
H
98-82-8
 
Isopropylbenzen (2002)
20
100
EH
   
Isopropylether, se diisopropylether
-
-
 
4016-14-2
 
Isopropylglycidylether
50
240
 
   
Isopropylglycol, se 2-isopropoxyethanol
-
-
 
1309-37-1
 
Jernoxid, beregnet som Fe
-
3,5
 
13463-40-6
 
Jernpentacarbonyl
0,1
0,8
 
   
Jernsalte, opløselige, beregnet som Fe
-
1
 
   
Jod, se iod
-
-
 
   
Jodoform, se iodoform
-
-
 
   
Kaliumcyanid, se cyanider, alkalimetal
-
-
 
1310-58-3
 
Kaliumhydroxid
-
2
L
   
Kaliumpersulfat, se persulfater
-
-
 
1332-58-7
 
Kaolin, respirabel (1996)
 
2
 
   
Keramiske fibre
 
1
fiber/cm3
K
463-51-4
 
Keten
0,5
0,9
 
1343-98-2
 
Kiselsyre, SiO2, amorf
 
5
 
1343-98-2
 
Kiselsyre, SiO2, amorf, respirabel
 
2
 
7440-50-8
 
Kobber, pulver og støv
-
1,0
 
7440-50-8
 
Kobberrøg, beregnet som Cu
-
0,1
 
   
Kuldioxid, se carbondioxid
-
-
 
   
Kulilte, se carbonmonoxid
-
-
 
   
Kulmonoxid, se carbonmonoxid
-
-
 
   
Kulstoftetrabromid, se carbontetrabromid
-
-
 
   
Kulstoftetrachlorid, se tetrachlormethan
-
-
 
   
Kulstøv, respirabel
 
2
 
   
Kulsyre, se carbondioxid
-
-
 
14808-60-7
 
Kvarts, total
 
0,3
 
14808-60-7
 
Kvarts, total, respirabel
 
0,1
K
7439-97-6
 
Kviksølv og uorganiske forbindelser inkl. dampe, beregnet som Hg (1996)
-
0,025
H
   
Kviksølv, alkylforbindelser, beregnet som Hg
-
0,01
H
   
Kviksølv, organiske forbindelser undtagen alkylforbindelser, beregnet som Hg
-
0,05
H
   
Kvælstofdioxid, se nitrogendioxid
-
-
 
   
Kvælstofforilte, se dinitrogenoxid
-
-
 
58-89-9
 
Lindan
-
0,5
H
7580-67-8
 
Lithiumhydrid
-
0,025
E
1309-48-4
 
Magnesiumoxid, beregnet som Mg
-
6
 
121-75-5
 
Malathion
-
5
H
108-31-6
 
Maleinsyreanhydrid (1996)
0,1
0,4
 
7439-96-5
 
Mangan, pulver, støv og uorganiske forbindelser, beregnet som Mn (2000)
-
0,2
 
7439-96-5
 
Mangan, respirabel (2005)
 
0,1
 
12079-65-1
 
Mangancyclopentadienyltricarbonyl, beregnet som Mn
-
0,1
H
   
Manganmethylcyclopentadienyltricarbonyl, se methylcyclopentadienylmangantricarbonyl
-
-
 
   
Manganrøg, beregnet som Mn (2000)
-
0,2
 
   
MAPP, se methylacetylenpropadienblanding
-
-
 
   
MDI, se diphenylmethan-4,4'-diisocyanat
-
-
 
   
MEK, se butanon
-
-
 
   
Mercaptoeddikesyre, se thioglycolsyre
-
-
 
141-79-7
 
Mesityloxid
10
40
 
79-41-4
 
Methacrylsyre
20
70
 
   
Methacrylsyremethylester, se methylmethacrylat
-
-
 
   
Methanamid, se formamid
-
-
 
67-56-1
 
Methanol
200
260
EH
   
Methansyre, se myresyre
-
-
 
74-93-1
 
Methanthiol
0,5
1
 
16752-77-5
 
Methomyl
-
2,5
H
   
o- og p-Methoxyanilin, se o- og p-anisidin
-
-
 
72-43-5
 
Methoxychlor
-
5
 
   
2-Methoxyethanol, se methylglycol
-
-
 
   
2-Methoxyethylacetat, se methylglycolacetat
-
-
 
76-38-0
 
Methoxyfluran
2
14
 
108-65-6
 
2-Methoxy-1-methylethylacetat (2002)
50
275
EH
1634-04-4
 
2-Methoxy-2-methylpropan (2002)
40
144
 
150-76-5
 
4-Methoxyphenol
-
5
 
107-98-2
 
1-Methoxy-2-propanol (1994)
50
185
E
1589-47-5
 
2-Methoxy-1-propanol (1994)
20
75
 
   
Methoxypropoxypropanol, se dipropylenglycolmethylether
-
-
 
70657-70-4
 
2-Methoxypropylacetat (1994)
20
110
 
79-20-9
 
Methylacetat (1994)
150
455
 
74-99-7
 
Methylacetylen
1000
1650
 
56960-91-9
 
Methylacetylenpropadienblanding
1000
1800
 
96-33-3
 
Methylacrylat (2000)
2
7
 
126-98-7
 
Methylacrylonitril
1
3
H
   
Methylal, se dimethoxymethan
-
-
 
   
Methylalkohol, se methanol
-
-
 
74-89-5
 
Methylamin (1996)
5
6,4
H
   
Methylamylalkohol, se 4-methyl-2-pentanol
-
-
 
   
Methylamylketon, se 2-heptanon
-
-
 
   
2-Methylanilin, se o-toluidin
-
-
 
100-61-8
 
N-Methylanilin
0,5
2,25
H
   
2-Methylaziridin, se propylenimin
-
-
 
   
Methylbenzen, se toluen
-
-
 
74-83-9
 
Methylbromid
5
20
H
563-80-4
 
3-Methyl-2-butanon
200
705
 
   
3-Methylbutylacetat, se amylacetat
-
-
 
   
Methyl-tert-butylether, se 2-methoxy-2-methylpropan
     
   
Methylbutylketon, se 2-hexanon
-
-
 
   
Methylcellosolve, se methylglycol
-
-
 
   
Methylcellosolveacetat, se methylglycolacetat
-
-
 
   
Methylchloracetat, se chloreddikesyremethylester
     
74-87-3
 
Methylchlorid (2000)
25
52
K
   
Methylchloroform, se 1,1,1-trichlorethan
-
-
 
137-05-3
 
Methyl-2-cyanoacrylat
2
8
 
108-87-2
 
Methylcyclohexan (1994)
200
805
 
583-59-5
589-91-3
590-67-0
591-23-1
25639-42-3
 
Methylcyclohexanol, alle isomere
50
235
 
583-60-8
 
2-Methylcyclohexanon
50
230
H
12108-13-3
 
Methylcyclopentadienylmangantricarbonyl, beregnet som Mn
0,1
0,2
H
   
Methyldemeton, se demeton-methyl
-
-
 
   
4,4'-Methylenbis(anilin), se 4,4'-methylendianilin
-
-
 
101-14-4
 
4,4'-Methylenbis(2-chloranilin) (1996)
0,01
0,11
HK
5124-30-1
 
Methylenbis(4-cyclohexylisocyanat)
0,005
0,054
 
   
Methylenbis(phenylisocyanat), se diphenylmethan-4,4'-diisocyanat
-
-
 
   
Methylenchlorid, se dichlormethan
-
-
 
101-77-9
 
4,4'-Methylendianilin
0,1
0,8
K
   
Methylendimethylether, se dimethoxymethan
-
-
 
   
Methylethylketon, se butanon
-
-
 
1338-23-4
 
Methylethylketonperoxid
-
1
L
107-31-3
 
Methylformiat (1996)
50
123
H
109-86-4
 
Methylglycol
5
16
H
110-49-6
 
Methylglycolacetat
5
24
H
   
6-Methylheptanol, se isooctylalkohol
-
-
 
541-85-5
 
5-Methyl-3-heptanon (2002)
10
53
E
110-12-3
 
5-Methyl-2-hexanon (2002)
20
95
E
60-34-4
 
Methylhydrazin (2000)
0,01
0,02
H
74-88-4
 
Methyliodid
1
5,6
HK
   
Methylisoamylketon, se 5-methyl-2-hexanon
-
-
 
   
Methylisobutylcarbinol, se 4-methyl-2-pentanol
-
-
 
108-10-1
 
Methylisobutylketon (2002)
20
83
EH
624-83-9
 
Methylisocyanat
0,01
0,03
LH
99-87-6
527-84-4
535-77-3
25155-15-1
 
Methylisopropylbenzen (1994)
25
135
 
   
Methylisopropylketon, se 3-methyl-2-butanon
-
-
 
   
Methylmercaptan, se methanthiol
-
-
 
80-62-6
 
Methylmethacrylat (1996)
25
102
H
109-02-4
 
N-Methylmorpholin (1994)
5
20
H
   
Methyloxiran, se 1,2-propylenoxid
-
-
 
   
Methylparathion, se parathionmethyl
-
-
 
   
2-Methyl-2,4-pentandiol, se hexylenglycol
-
-
 
108-11-2
 
4-Methyl-2-pentanol
25
100
H
   
4-Methyl-2-pentanon, se methylisobutylketon
-
-
 
   
4-Methyl-3-penten-2-on, se mesityloxid
-
-
 
   
Methylphenol, se cresol
-
-
 
   
2-Methylpropensyremethylester, se methylmethacrylat
-
-
 
   
Methylpropylketon, se 2-pentanon
-
-
 
872-50-4
 
N-Methyl-2-pyrrolidon (2000)
5
20
 
681-84-5
12002-26-5
63148-57-2
 
Methylsilikat
1
6
L
   
Methylstyren, se vinyltoluen
-
-
 
98-83-9
 
α-Methylstyren
50
240
E
21087-64-9
 
Metribuzin
-
5
 
7786-34-7