Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven))

 

I medfør af § 13, stk. 1, nr. 18, § 29, stk. 2, § 34, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, § 35, stk. 1, nr. 2, § 36, stk. 1, nr. 2 og 3, § 38, stk. 4, § 42, stk. 5, § 43, stk. 4, § 45, stk. 7, § 46, stk. 1, nr. 2, § 51, stk. 3, § 52, stk. 1, § 53, stk. 1, § 54, stk. 1, § 55, § 57, stk. 1, § 59, stk. 4, § 62 a, stk. 6, § 64, stk. 2, § 67, § 70, stk. 4 og 5, § 72, stk. 5, § 73, stk. 2, og § 81, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 634 af 23. juni 1997 om merværdiafgift (momsloven) som senest ændret ved § 1 i lov nr. 435 af 26. juni 1998 fastsættes:

Kapitel 1

Afgiftsfritagelse for velgørende arrangementer

§ 1. Tilladelse til afgiftsfritagelse for afholdelse af velgørende arrangementer efter lovens § 13, stk. 1, nr. 18, kan gives til følgende arrangementer:

1) Et månedligt arrangement af op til 3 dages varighed.

2) Et årligt arrangement af op til 14 dages varighed, eller 2 arrangementer af op til 8 dages varighed.

3) Ensartede, sammenhængende arrangementer, der afholdes én gang årligt over enkelte dage, i flere på hinanden følgende uger eller måneder, med en samlet varighed på ikke over 14 dage.

Kapitel 2

Afgiftsfrihed ved visse former for indførsel fra steder uden for EU

§ 2. Der indrømmes afgiftsfrihed ved indførsel af varer her til landet fra steder uden for EU i samme omfang og under samme betingelser, som er fastsat for endelig toldfrihed efter Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 af 28. marts 1983 med senere ændringer. Afgiftsfriheden gælder dog ikke for varer omfattet af afsnit VI og XII, art. 63 a og 63 b samt art. 109, litra q, i forordningen.

§ 3. Ved indførsel af motorkøretøjer som flyttegods indrømmes kun afgiftsfrihed, når køretøjet udelukkende anvendes privat.

§ 4. Ved indførsel af investeringsgoder og andet udstyr i forbindelse med overflytning af aktiviteter kan der kun indrømmes afgiftsfrihed, hvis varerne tilhører en virksomhed, der er registreringspligtig efter loven. Afgiftsfriheden omfatter dog ikke varer, for hvilke der ikke er fradragsret for indgående afgift efter lovens § 42, stk. 1 og 2.

§ 5. Der indrømmes afgiftsfrihed ved enhver indførsel af audiovisuelt materiale af uddannelsesmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter, når materialet er fremstillet af FN eller en af denne organisations særorganisationer.

    Stk. 2. Der indrømmes afgiftsfrihed for samlerobjekter og kunstgenstande af undervisningsmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter, der indføres af institutioner godkendt til toldfrihed efter den i § 2 nævnte forordning, når varerne er erhvervet vederlagsfrit eller erhvervet fra en ikke afgiftspligtig person.

§ 6. Der indrømmes afgiftsfrihed for forsøgsdyr, der indføres af institutioner godkendt til toldfrihed efter den i § 2 nævnte forordning, når de pågældende forsøgsdyr er erhvervet vederlagsfrit.

§ 7. Der indrømmes afgiftsfrihed for varer, der af myndigheder eller velgørende organisationer godkendt til toldfrihed efter den i § 2 nævnte forordning indføres til generelle formål i forbindelse med velgørende eller filantropisk virke, såfremt varerne er erhvervet vederlagsfrit.

§ 8. Der indrømmes afgiftsfrihed for varer til handicappede, såfremt varerne indføres af institutioner og organisationer, som hovedsageligt uddanner eller bistår handicappede, og varerne er modtaget som gave, jf. stk. 2 og 3.

    Stk. 2. Afgiftsfriheden efter stk. 1 for indførsler til fordel for blinde kan indrømmes for andre varer end de i Rådets forordning (EØF) nr. 918/ 83, bilag III og IV, nævnte.

    Stk. 3. Afgiftsfriheden efter stk. 1 for indførsler til andre handicappede end blinde kan indrømmes, selv om tilsvarende varer fremstilles i EU.

§ 9. Der indrømmes afgiftsfrihed ved indførsel af tryksager af reklamemæssig art, der vedrører varer, som sælges eller udlejes af en person, som er etableret i et andet land. Tryksagerne skal være tydeligt mærket med navnet på den virksomhed, som fremstiller, sælger eller udlejer varerne.

    Stk. 2. Der indrømmes afgiftsfrihed ved indførsel af tryksager af reklamemæssig art, der vedrører ydelser, som tilbydes af en person etableret i et andet EU-land. Tryksagerne skal være tydeligt mærket med navnet på den virksomhed, som præsterer ydelserne.

    Stk. 3. Afgiftsfriheden efter stk. 1 og 2 er betinget af, at hver forsendelse kun indeholder et enkelt dokument eller et enkelt eksemplar af hvert dokument, hvis forsendelsen omfatter flere dokumenter. Der kan dog indrømmes afgiftsfrihed for forsendelser, der indeholder flere eksemplarer af samme dokument, når disses samlede bruttovægt ikke overstiger 1 kg. Endvidere er det en betingelse, at tryksagerne ikke sendes i samlede forsendelser fra en og samme afsender til en og samme modtager.

    Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, såfremt tryksagerne er indført med henblik på gratis uddeling.

    Stk. 5. Der indrømmes afgiftsfrihed ved indførsel af officielle publikationer, der udsendes som led i udførselslandets samt de i udførselslandet etablerede internationale organisationers, offentlige institutioners og offentligretlige organers udøvelse af offentlig myndighed.

§ 10. Der indrømmes afgiftsfrihed for varer, der fra en privatperson uden for EU sendes til en privatperson her i landet i en småforsendelse uden erhvervsmæssig karakter, når forsendelsen

1) finder sted lejlighedsvis,

2) udelukkende indeholder varer, der er bestemt til modtageren eller dennes families personlige brug eller forbrug, og som hverken ved deres beskaffenhed eller mængde kan give anledning til tvivl om, at de er bestemt til ikke erhvervsmæssige formål,

3) består af varer, hvis samlede værdi ikke overstiger 360 kr., jf. dog stk. 2, og

4) sendes til modtageren uden nogen form for vederlag.

    Stk. 2. Såfremt en forsendelse indeholder varer til en værdi, der overstiger 360 kr., er forsendelsen i sin helhed udelukket fra afgiftsfriheden.

    Stk. 3. Der indrømmes ikke afgiftsfrihed for tobaksvarer, alkoholholdige drikkevarer, parfume og toiletvand.

§ 11. Transportmidler fra andre EU-lande, der inden den 1. januar 1993 er henført under ordningen for midlertidig indførsel, kan forblive under ordningen i den af de statslige told- og skattemyndigheder fastsatte periode.

    Stk. 2. Transportmidler, der ophører med at være under ordningen for midlertidig indførsel, skal afgiftsberigtiges ved fraførsel fra ordningen. Der skal dog ikke betales afgift, når

1) transportmidlet inden indførslen her til landet er erhvervet i overensstemmelse med de almindelige regler for merværdiafgift i et EU- land, uden at der er ydet afgiftsgodtgørelse ved udførslen, eller

2) transportmidlet udføres til et sted uden for EU, eller

3) transportmidlet er taget i brug inden den 1. januar 1985, eller

4) det skyldige afgiftsbeløb af transportmidlet udgør et beløb på 1.000 kr. eller derunder.

§ 12. Varer fra Finland, Sverige eller Østrig, som er ankommet til det danske toldområde inden den 1. januar 1995 og ved ankomsten henføres under en ordning for midlertidig opbevaring, aktiv forædling eller midlertidig indførsel med fuldstændig fritagelse for told og afgifter eller oplægges på toldoplag, på frilager eller i Københavns Frihavn kan forblive under ordningen i den periode, der blev fastsat og på de betingelser, der var gældende ved varernes henførsel under ordningen. Tilsvarende gælder for varer, som inden den 1. januar 1995 i et af de tre lande blev anbragt under en forsendelses- eller transportordning mellem EU og det pågældende land.

    Stk. 2. Varer, der efter den 1. januar 1995 fraføres de i stk. 1 omhandlede ordninger skal afgiftsberigtiges ved fraførslen, jf. dog stk. 3-4, medmindre de udføres til et sted uden for EU.

    Stk. 3. Der skal ikke betales afgift for transportmidler, der ophører med at være under ordningen for midlertidig indførsel, når:

1) transportmidlet inden indførslen her til landet er erhvervet i overensstemmelse med de almindelige regler for merværdiafgift (omsætningsafgift) i Finland, Sverige eller Østrig, uden at der er ydet afgiftsgodtgørelse ved udførslen, eller

2) transportmidlet er taget i brug inden den 1. januar 1987, eller

3) det skyldige afgiftsbeløb af transportmidlet udgør et beløb på 1.000 kr. eller derunder.

    Stk. 4. Der skal ikke betales afgift af andre varer end transportmidler, der ophører med at være under ordningen for midlertidig indførsel, når varerne transporteres tilbage til det land, de blev udført fra til den person, som udførte dem.

§ 13. De statslige told- og skattemyndigheder kan, når kontrolmæssige hensyn taler herfor, fastsætte nærmere regler og kontrolforanstaltninger vedrørende de afgiftsfritagelser, der er fastsat i dette kapitel.

Kapitel 3

Udtagning til eget forbrug

§ 14. Landbrugsvirksomheder, der udtager egne produkter til forbrug, herunder til kost til virksomhedens ansatte, kan afgiftsberigtige produkterne på grundlag af de satser, som Ligningsrådet har fastsat for det pågældende indkomstår. De udtagne produkter skal anføres i afgiftsregnskabet.

§ 15. Restaurationsvirksomheder m.fl., der udtager kost til naturalaflønning af virksomhedens ansatte, kan afgiftsberigtige denne udtagning på grundlag af de satser, som Ligningsrådet har fastsat for det pågældende indkomstår.

§ 16. Virksomheder, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, skal anvende de satser, der efter §§ 14-15 gælder for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Kapitel 4

Delvis fradragsret

§ 17. Ved beregningen af afgiftstilsvaret for den enkelte afgiftsperiode foretages i forbindelse med opgørelse af fradragsretten efter lovens § 38, stk. 1, en foreløbig opgørelse af den del af afgiften på virksomhedens indkøb, der kan medregnes til den indgående afgift. Denne opgørelse foretages på grundlag af omsætningen i det foregående regnskabsår. Efter regnskabsårets udløb foretages endelig regulering af afgiftstilsvaret. For nyetablerede virksomheder sker den foreløbige opgørelse i det første regnskabsår på grundlag af omsætningen i de enkelte afgiftsperioder.

§ 18. Ved de statslige told- og skattemyndigheders vurdering af, om den skønsmæssige fordeling af afgiften efter lovens § 38, stk. 2, på virksomheden og på indehaverens private forbrug m.v. er foretaget på rimelig måde, vil den fordeling, som er godkendt af den pågældende ligningsmyndighed, normalt blive lagt til grund. Hvis der ikke ved skatteansættelsen er foretaget særskilt fordeling af udgifter til de omhandlede varer og ydelser, kan en af ligningsmyndigheden normalt anvendt fordeling lægges til grund.

Kapitel 5

Regulering for investeringsgoder

§ 19. Ved salg af fast ejendom og overdragelse af driftsmidler efter lovens § 43, stk. 3, nr. 4 og 5, kan en køber, der har mindst samme fradragsret for investeringsgodet, som sælger havde på tidspunktet for godets anskaffelse, overtage hele reguleringsforpligtelsen for den resterende del af reguleringsperioden. Er købers fradragsret mindre end sælgers, kan køber overtage den del af sælgers reguleringsforpligtelse, der svarer til købers fradragsret for investeringsgodet. Den resterende del af reguleringsforpligtelsen skal da efterreguleres af sælger.

    Stk. 2. Det er en betingelse for hel eller delvis overdragelse af sælgers reguleringsforpligtelse, at køber erklærer sig indforstået med at overtage reguleringsforpligtelsen for afgiftsbeløbet for den resterende del af reguleringsperioden. Erklæringen afgives på en blanket udstedt af de statslige told- og skattemyndigheder. Sælger skal underrette told- og skatteregionen om købers overtagelse af reguleringsforpligtelsen.

§ 20. Såfremt køber ikke erklærer sig indforstået med at overtage reguleringsforpligtelsen for en fast ejendom efter § 19, stk. 2, kan de statslige told- og skattemyndigheder i stedet tillade, at der stilles sikkerhed for reguleringsforpligtelsen. Det er dog en betingelse, at sikkerhedsstillelsen opretholdes uændret i reguleringsperioden, samt at reguleringsbeløbet for den resterende del af perioden forfalder til betaling, hvis den faste ejendom overdrages på ny. Sikkerhedsstillelsen kan af de statslige told- og skattemyndigheder tillades reduceret efter en konkret vurdering.

Kapitel 6

Turistkørsel med udenlandske busser

§ 21. Virksomheder, der er registreringspligtige for turistkørsel her i landet med busser indregistreret i udlandet, skal ved anmeldelsen afgive oplysninger om bussens særlige kendetegn i form af påmalet navn, logo m.v. Senere ændringer af de særlige kendetegn skal meddeles til de statslige told- og skattemyndigheder, inden indkørsel til landet finder sted.

§ 22. Virksomheder, der er registreringspligtige, skal:

1) Føre regnskab (kørebog) over den her i landet foretagne turistkørsel for hver kørsel med oplysning om kilometertællerens udvisende og dato ved indkørsel til og udkørsel fra landet samt om antallet af passagerer.

2) Medbringe registreringsbevis eller kopi heraf samt det i nr. 1 nævnte kørselsregnskab (kørebog) under kørsel her i landet.

3) Opbevare regnskabsmaterialet i 5 år efter udløbet af den afgiftsperiode, hvori kørslen har fundet sted.

§ 23. Afgiftsperioden er kvartalet, og afgiften skal afregnes for den kørsel, der er afsluttet i perioden. Reglerne i lovens kapitel 10, 15 og 19 finder anvendelse.

    Stk. 2. Godtgørelse af afgift for varer og ydelser indkøbt her i landet sker efter de i kapitel 8 anførte regler.

§ 24. Virksomheder, der kun lejlighedsvis udfører turistkørsel her i landet, kan efter anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder få tilladelse til at afregne afgiften i forbindelse med den enkelte kørsel.

    Stk. 2. Anmeldelsen, der skal indeholde oplysning om den forventede tilbagelagte strækning i kilometer, antal befordrede passagerer, og det beregnede afgiftsbeløb, skal indgives, inden indkørsel til landet finder sted. Virksomheden skal samtidig med anmeldelsen indbetale afgiften.

    Stk. 3. Virksomheden skal medbringe en kopi af anmeldelsen og en kvittering for betaling af afgiften under kørsel her i landet. Efter afslutningen på kørslen skal virksomheden angive det faktisk antal kørte kilometer og befordrede passagerer ved tilbagesendelse af et eksemplar af anmeldelsen til de statslige told- og skattemyndigheder med henblik på regulering af den betalte afgift.

    Stk. 4. Har virksomheden ved forudanmeldelsen indbetalt for meget i afgift, tilbagebetales det overskydende beløb. Har virksomheden betalt for lidt, indbetales det skyldige beløb samtidig med tilbagesendelsen af anmeldelsen. Der skal kun ske regulering, såfremt det beløb, der skal efteropkræves eller tilbagebetales, udgør mere end 50 kr.

§ 25. De statslige told- og skattemyndigheder kan foretage eftersyn af busser, der benyttes til turistkørsel her i landet, herunder efterse det i § 22, nr. 2, nævnte regnskabsmateriale.

Kapitel 7

Delvis kompensation for afgiften på modermælkserstatning

§ 26. Virksomheder, der er berettiget til delvis kompensation for afgiften på modermælkserstatning efter lovens § 72, skal senest den 10. i hver måned indsende en opgørelse over størrelsen af de i den foregående måned stedfundne leverancer, for hvilke kompensationsbeløb ønskes udbetalt. Opgørelsen, der udfærdiges på en særlig blanket, indsendes til told- og skatteregionen.

    Stk. 2. De beløb, som tilkommer virksomheden, udbetales af de statslige told- og skattemyndigheder inden udgangen af den måned, hvori opgørelsen er indsendt. De statslige told- og skattemyndigheder kan efter ansøgning udbetale forskud på kompensationsbeløb.

§ 27. Anvender en virksomhed modermælkserstatning, hvortil der er opnået delvis kompensation, til andet end direkte forbrug her i landet, skal virksomheden tilbagebetale kompensationsbeløbet til de statslige told- og skattemyndigheder.

Kapitel 8

Godtgørelse af og fritagelse for afgift til udenlandske virksomheder m.v.

§ 28. Ansøgning om godtgørelse af afgift til virksomheder, der ikke er etableret her i landet, skal ske på en særlig blanket, der udleveres af de statslige told- og skattemyndigheder. I ansøgningen skal virksomheden afgive erklæring om anvendelsen af de indkøb, for hvilke der søges om afgiftsgodtgørelse, og erklære ikke at have udøvet registreringspligtig virksomhed, bortset fra den i lovens § 34, stk. 1, nr. 12, og § 73 nævnte art, her i landet i det tidsrum, ansøgningen vedrører.

§ 29. Ansøgningen skal omfatte køb m.v. af varer eller ydelser for en periode på mindst 3 måneder og højst et kalenderår. Perioden kan dog være kortere, når den udgør resten af et kalenderår. En sådan ansøgning kan desuden omfatte køb m.v., som ikke er medtaget i tidligere ansøgninger for det pågældende kalenderår.

Stk. 2. Ansøgningen skal indgives i danske kroner. Omregning af de til grundlæggende fakturaer fra evt. udenlandsk valuta skal ske efter reglerne i § 67.

    Stk. 3. Såfremt ansøgningen omfatter en periode på mindst 3 måneder, men mindre end et kalenderår, skal det beløb, der søges godtgjort, udgøre mindst 1.500 kr. I andre tilfælde skal beløbet udgøre mindst 200 kr.

§ 30. Ansøgningen skal være de statslige told- og skattemyndigheder i hænde senest 6 måneder efter udløbet af det kalenderår, som ansøgningen vedrører.

    Stk. 2. Ansøgningen skal ledsages af originale fakturaer eller importdokumenter med angivelse af de afgiftsbeløb, som ansøgeren har betalt. Disse dokumenter tilbagesendes ansøgeren i påtegnet stand inden en måned.

    Stk. 3. Ansøgningen skal endvidere vedlægges en attestation fra den kompetente myndighed i virksomhedens hjemland om, at virksomheden dér er merværdiafgiftspligtig med anførsel af registreringsnummer. Ansøgning fra en virksomhed beliggende uden for EU skal vedlægges attestation fra en kompetent myndighed, der bekræfter, at virksomheden udøver erhvervsvirksomhed i dennes hjemland. Vedlæggelse af attestation kan dog undlades, såfremt virksomheden inden for det sidste år har sendt de statslige told- og skattemyndigheder en sådan dokumentation.

§ 31. Behandling af rettidigt modtagne og behørigt dokumenterede ansøgninger afsluttes senest 6 måneder efter, at de statslige told- og skattemyndigheder har modtaget ansøgningen.

    Stk. 2. Udbetaling af godtgørelse kan efter ansøgerens anmodning enten finde sted her i landet eller i ansøgerens hjemland. I sidstnævnte tilfælde påhviler omkostningerne derved ansøgeren.

§ 32. Virksomheder, der efter lovens § 45, stk. 3-5, ønsker godtgørelse af afgiften, skal lade sig anmelde til de statslige told- og skattemyndigheder. Til grund for beregning af godtgørelsen skal virksomhederne føre et regnskab, idet regnskabet skal føres på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften, som ønskes godtgjort.

Kapitel 9

Afgiftsfrit salg til rejsende med bopæl uden for EU

§ 33. Ved afgiftsfrit salg efter lovens § 34, stk. 1, nr. 5, til købere med bopæl eller sædvanligt opholdssted i Norge skal varerne i en faktura angives til udførsel til dette land. Fakturaen skal være forsynet med udstedelsesdato og indeholde oplysning om sælgerens navn og adresse, køberens navn og bopæl samt varernes antal, art og værdi (salgspris, inkl. afgift, samt afgiftsbeløbet).

    Stk. 2. Fakturaen skal forsynes med påtegning om indførslen fra den kompetente myndighed i Norge, hvorved det godtgøres, at afgiften pålægges ved indførslen. Den attesterede faktura vedlægges virksomhedens regnskab som dokumentation for afgiftsfritagelsen.

§ 34. Ved afgiftsfrit salg efter lovens § 34, stk. 1, nr. 5, til købere med bopæl eller sædvanligt opholdssted uden for EU, herunder Færøerne og Grønland, skal fakturaen indeholde oplysning om varernes antal, art og værdi (salgspris, inkl. afgift, samt afgiftsbeløbet). En faktura skal desuden være forsynet med en udstedelsesdato og indeholde oplysning om sælgerens navn og adresse samt køberens navn og bopæl.

    Stk. 2. Fakturaen skal være påtegnet af det EU-udgangstoldsted, hvorfra udførsel finder sted. Fakturaen vedlægges virksomhedens regnskab som dokumentation for afgiftsfritagelsen.

§ 35. Køberen skal over for virksomheden dokumentere sin bopæl eller sædvanligt opholdssted uden for EU ved forevisning af pas, identitetskort eller anden tilsvarende legitimation.

§ 36. Afgiften af salget medregnes til den udgående afgift ved opgørelsen af afgiftstilsvaret for den afgiftsperiode, hvori salget finder sted, og kan fradrages i den udgående afgift i den afgiftsperiode, hvori den i § 33, stk. 2, eller § 34, stk. 2, nævnte dokumentation kan fremlægges.

Kapitel 10

Frivillig registrering

Udlejning af fast ejendom

§ 37. Er der givet tilladelse til frivillig registrering for udlejning af fast ejendom, kan udlejeren til den indgående afgift medregne afgiften af indkøb, der vedrører opførelse, ombygning, modernisering, reparation, vedligeholdelse, drift og administration af den faste ejendom efter lovens almindelige regler.

    Stk. 2. Ved påbegyndelsen af et byggeri, der er bestemt til udlejning, er det en betingelse for at kunne anvende fradragsretten under opførelsen m.v., at de statslige told- og skattemyndigheder godkender en af udlejeren (bygherren) afgivet erklæring om, i hvilket omfang ejendommens lejemål forventes omfattet af registreringen.

    Stk. 3. Senest 6 måneder efter, at byggeriet er klar til ibrugtagning, skal der på grundlag af en redegørelse for byggeriets anvendelse foretages en eventuel berigtigelse af det afgiftsbeløb, som udlejeren har medregnet til den indgående afgift under opførelsen m.v.

§ 38. Ændres omfanget af den frivillige registrering, fordi lejemål ikke længere udlejes eller forsøges udlejet til erhvervsmæssigt formål, skal der foretages regulering af indgående afgift efter reglerne i lovens kapitel 9.

    Stk. 2. En frivilligt registreret udlejningsvirksomhed har pligt til at meddele de statslige told- og skattemyndigheder de ændringer i omfanget af udlejningen, som medfører regulering af afgift.

Køb og opførelse af fast ejendom

§ 39. En virksomhed, der er frivilligt registreret for køb og opførelse m.v. af fast ejendom og byggemodning af jord med henblik på salg til en registreret virksomhed, kan få tilbagebetalt den afgift, som er betalt i forbindelse med købet og opførelsen m.v.

    Stk. 2. Tilbagebetaling af afgift kan finde sted, når virksomheden over for de statslige told- og skattemyndigheder dokumenterer, at ejendommen skal anvendes af en registreret virksomhed til afgiftspligtigt formål. Køberen skal samtidig over for de statslige told- og skattemyndigheder erklære sig indforstået med at påtage sig den reguleringsforpligtelse, der hviler på den faste ejendom, jf. lovens § 43, stk. 3, nr. 4. Erklæringen afgives på en blanket udstedt af de statslige told- og skattemyndigheder.

Kapitel 11

Fakturakrav

§ 40. En faktura, herunder afregningsbilag, skal være forsynet med fortløbende nummer eller tilsvarende identifikation, udstedelsesdato og indeholde oplysning om sælgers navn, registreringsnummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, omfang og pris. Endvidere skal afgiftsbeløbets størrelse være angivet på fakturaen, eller det skal af denne fremgå, at afgiften udgør 20 pct. af det samlede beløb. Sælgeren skal angive afgiftsbeløbets størrelse på fakturaen, såfremt køber er en registreret virksomhed, der anmoder herom. Sælgeren skal tillige efter anmodning fra en sådan køber angive prisen uden afgift for de enkelte poster på fakturaen.

    Stk. 2. Såfremt en faktura, herunder afregningsbilag, også omfatter afgiftsfritagne leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er pålagt afgift. Sådanne leverancer skal opføres for sig med særskilt sammentælling.

    Stk. 3. Når en registreret virksomhed leverer varer eller ydelser til en anden registreret virksomhed mod hel eller delvis betaling med varer eller ydelser (byttehandel), er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne udsteder en faktura. Denne faktura skal udover de i stk. 1 nævnte oplysninger indeholde oplysning om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte.

    Stk. 4. Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal det månedlige fradragsbeløb efter lovens § 42, stk. 4 og 5, fremgå af fakturaen.

§ 41. Ved levering af varer til andre EU-lande, hvor leverancen er omfattet af lovens § 34, stk. 1, nr. 1-2 og 4, skal der på fakturaen udover de i § 40, stk. 1, nævnte oplysninger anføres virksomhedens og modtagerens registreringsnummer for merværdiafgift.

    Stk. 2. Virksomheder, der sælger ydelser i form af sagkyndig vurdering af løsøregenstande, arbejde udført på løsøregenstande, transport af varer og hertil knyttede ydelser, eller som formidler ydelser uden afgift, til registrerede købere i andre EU-lande, jf. lovens § 17 og §§ 19-21, skal på fakturaen anføre virksomhedens og modtagerens registreringsnummer for merværdiafgift.

    Stk. 3. Udenlandske virksomheder, der er registreret her i landet ved en herboende repræsentant, skal anføre repræsentantens navn og adresse eller dennes registreringsnummer på fakturaen.

§ 42. Ved salg til private forbrugere kan udstedelse af faktura efter reglerne i §§ 40-41 undlades. Virksomheder, hvis afsætning overvejende sker til private forbrugere, kan ligeledes undlade at udstede faktura, medmindre køber anmoder herom. Der skal dog altid udstedes en faktura ved fjernsalg til andre EU-lande, ved levering af nye transportmidler til andre EUlande, jf. § 43, samt ved leverancer omfattet af § 41.

§ 43. Registrerede virksomheder, der leverer nye transportmidler til ikke registrerede virksomheder og privatpersoner i et andet EUland, og ikke registrerede virksomheder og privatpersoner, der leverer nye transportmidler til et andet EU-land, skal udstede en faktura, der er forsynet med udstedelsesdato, og som indeholder følgende oplysninger:

1) Sælgers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.

2) Købers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.

3) Værdi af transportmidlet.

4) Længde for både, vægt for fly samt slagvolumen eller effekt for landkøretøjer.

5) Oplysning om tidspunktet for eventuel ibrugtagning af transportmidlet.

    Stk. 2. Registrerede virksomheder skal indsende kopi af den i stk. 1 nævnte faktura til told- og skatteregionen senest 1 måned og 10 dage efter det kvartal, hvori leverancen har fundet sted.

§ 44. I fakturaer over transport af varer kan anførsel af kundens navn og adresse undlades. Bestemmelsen i § 40, stk. 1, 3. og 4. pkt., finder ikke anvendelse på sådanne fakturaer. Dette gælder også ved levering til registrerede modtagere. Fragtbreve, post- og banepakkekvitteringer og lign. anses som fakturaer.

§ 45. De statslige told- og skattemyndigheder kan for enkelte virksomheder og for grupper af virksomheder dispensere fra pligten til at opfylde bestemmelserne om fakturering i denne bekendtgørelse.

Kapitel 12

Regnskabskrav

Generelle krav

§ 46. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over leverancer af varer og ydelser til og fra virksomheden, således at de beløb, som virksomheden ved udgangen af hver afgiftsperiode skal angive på afgiftsangivelsen og på listen over EU-leverancer til de statslige told- og skattemyndigheder, fremgår heraf.

    Stk. 2. Regnskabet skal føres i det almindelige forretningsregnskab. Virksomheder, der ikke fører et almindeligt forretningsregnskab, skal føre regnskab i et særligt regnskabshæfte, der udleveres af de statslige told- og skattemyndigheder.

    Stk. 3. Virksomheder skal, selv om de ikke er bogføringspligtige efter bogføringsloven, opfylde de krav, der er fastsat i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale.

    Stk. 4. Virksomheder, der efter deres art og handelsform (f.eks. detailsalg fra vogn eller torvestade) ikke har mulighed for at benytte kasseapparat eller føre lister m.v. over den enkelte indbetaling, må foretage en daglig kasseopgørelse, der skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den afgiftspligtige omsætning. Disse virksomheder skal endvidere daglig redegøre for modtagne indbetalinger på 100 kr. og derover fra kunder for tidligere kreditsalg.

§ 47. Regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med afgiftens rigtige beregning. Føres købs- og salgskonti med summariske posteringer, skal der foreligge specifikationer i form af journaler, kladder, kassestrimler og lign., hvoraf fremgår, hvorledes de summariske poster er sammensat af enkeltposter.

    Stk. 2. Regnskabet efter § 46 og stk. 1 skal være tilrettelagt således, at alle registreringer kan afstemmes med oplysningerne på virksomhedens afgiftsangivelse og listen over EU-leverancer. Oplysningerne på angivelsen og på listen skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.

    Stk. 3. Regnskabet skal desuden indeholde sådanne oplysninger, at virksomheden kan opfylde forpligtelsen til på begæring at meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om virksomhedens indkøb hos og leverancer til enkelte virksomheder.

Særlige konti

§ 48. Det almindelige forretningsregnskab skal indeholde følgende særlige konti:

1) Konto for indgående afgift (købsmoms).

2) Konto for udgående afgift (salgsmoms).

3) Konto for afgift af EU-erhvervelser m.v. (moms af EU-varekøb m.v.).

4) Konto for EU-erhvervelser.

5) Konto for EU-leverancer.

6) Konto for eksport m.v.

    Stk. 2. På kontoen for indgående afgift føres afgiften på indkøb m.v. af varer og ydelser til brug for virksomheden, i det omfang afgiften på indkøbene kan medregnes til den indgående afgift.

    Stk. 3. På kontoen for udgående afgift føres afgiften af virksomhedens leverancer, herunder udtagning til privat brug m.v. samt fraførsel af varer fra et afgiftsoplag.

    Stk. 4. På kontoen for afgift af EU-erhvervelser m.v. føres afgiften af erhvervelser fra andre EU-lande og køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3.

    Stk. 5. På kontoen for EU-erhvervelser anføres købsprisen uden afgift for varer, som virksomheden erhverver fra andre EU-lande, jf. lovens § 11.

    Stk. 6. På kontoen for EU-leverancer anføres salgsprisen for varer, der leveres til andre EUlande, og hvoraf der ikke skal betales afgift efter lovens § 34, stk. 1, nr. 1-4.

    Stk. 7. På kontoen for eksport m.v. anføres salgsprisen for leverancer, hvoraf der ikke skal betales afgift efter lovens §§ 14-21, og hvortil virksomheden har indkøbt m.v. varer og ydelser her i landet, samt for leverancer, hvoraf der ikke skal betales afgift efter lovens § 34, stk. 1, nr. 5- 16, samt stk. 2-3.

§ 49. Afgiftsbeløbene føres på afgiftskontiene i forbindelse med postering af det pågældende køb eller salg i forretningsregnskabet. Afgiftskontiene kan dog føres med periodiske posteringer, når afgiften kan beregnes direkte på grundlag af saldoen på andre konti. I så fald føres disse konti med værdien indbefattet afgift, og kontiene må kun omfatte enten køb, hvoraf afgiften kan medregnes til den indgående afgift, eller salg, hvoraf der skal betales afgift. Den af de statslige told- og skattemyndigheder beregnede afgift ved import af varer skal altid føres direkte på kontoen for indgående afgift.

§ 50. Afgiftskontiene afsluttes ved hver afgiftsperiodes udløb. Saldoen på kontoen for indgående afgift og saldoen på kontoen for afgift af EU-erhvervelser m.v. overføres til kontoen for udgående afgift, der herefter viser det afgiftsbeløb, som skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder, eller det afgiftsbeløb, der skal godtgøres af de statslige told- og skattemyndigheder. Ved indbetalingen til eller udbetalingen fra de statslige told- og skattemyndigheder føres det betalte eller godtgjorte beløb på kontoen for udgående afgift, der hermed udlignes. I stedet for at overføre den indgående afgift og afgiften af EU-erhvervelser m.v. til kontoen for udgående afgift kan virksomheden oprette en konto for afregning med de statslige told- og skattemyndigheder og overføre afgiften hertil.

Køb m.v.

§ 51. Regnskabet over indkøb og afgiften heraf (den indgående afgift) føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer m.v.

    Stk. 2. Virksomheder, der er registreret efter toldloven, fører regnskabet for importerede varer på grundlag af månedlige importspecifikationer fra de statslige told- og skattemyndigheder. Regnskabet kan ligeledes føres på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra de statslige told- og skattemyndigheder. Bogføringen skal afstemmes med importspecifikationen.

    Stk. 3. Virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, fører regnskabet for importerede varer på grundlag af enhedsdokumentet, jf. stk. 2, 2. pkt. Bogføringen skal afstemmes med indbetalingskort (R 99 1) eller kassebilag (R 99 0) fra de statslige told- og skattemyndigheder.

§ 52. Bogføringen for en afgiftsperiode skal omfatte de fradragsberettigede køb m.v., der i perioden er faktureret eller fortoldet til virksomheden, jf. lovens § 37, stk. 2.

    Stk. 2. Bogføring af indkøb kan foretages ved betalingen i stedet for ved fakturaens modtagelse. Den indgående afgift opgøres da på grundlag af de i afgiftsperioden foretagne betalinger. Benyttes denne fremgangsmåde, er virksomheden berettiget til gennem specificerede opstillinger over gæld til leverandører ved afgiftsperiodens begyndelse og slutning at foretage regulering af den indgående afgift, således at denne svarer til de af leverandørerne i perioden fakturerede leverancer.

§ 53. Kontoen for indgående afgift skal reduceres med afgiften ifølge kreditnotaer, der modtages fra indenlandske leverandører for returvarer, og prisafslag for tidligere indkøbte varer eller ydelser, herunder kreditnotaer med angivelse af afgift for dividende, bonus, kasserabatter og andre betingede rabatter, som er blevet effektive, efter at leverancen er foretaget.

    Stk. 2. Såfremt afgiften af indkøb kun kan medregnes delvis til en virksomheds indgående afgift, kan virksomheden enten opdele afgiftsbeløbet straks ved bogføringen eller notere hele afgiftsbeløbet som indgående afgift. I sidstnævnte tilfælde skal den del af afgiften, som ikke kan medregnes til den indgående afgift, fratrækkes kontoen for indgående afgift ved afgiftsperiodens slutning.

§ 54. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder afregningsbilag, eller de statslige told- og skattemyndigheders meddelelser om størrelsen af afgiften ved import eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer for merværdiafgift. Ved indkøb her i landet kan fakturaer på højst 500 kr., der er udstedt af virksomheder, hvis afsætning overvejende sker til private forbrugere, fremlægges som dokumentation, selv om fakturaerne ikke indeholder oplysning om modtagerens navn og adresse.

§ 55. Regnskabet skal indeholde sådanne oplysninger, at det kan danne grundlag for de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med, at der ved ændringer i grundlaget for de af virksomheden i forbindelse med anskaffelsen af investeringsgoder foretagne fradrag for indgående afgift sker regulering af den fradragne afgift i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens §§ 43-44.

    Stk. 2. Reguleringsbeløbet skal medtages ved opgørelsen af virksomhedens indgående afgift for den afgiftsperiode, i hvilken omfanget af reguleringen kan konstateres.

    Stk. 3. Virksomheder, der driver såvel registreringspligtig som ikke registreringspligtig virksomhed, eller som anvender investeringsgoder til andet ikke fradragsberettiget formål, skal opføre indkøbte investeringsgoder på en særlig konto, der benævnes »investeringsgoder«, eller på en særlig opgørelse.

    Stk. 4. På den i stk. 3 nævnte konto eller opgørelse føres for hvert investeringsgode anskaffelsesbeløbet uden afgift, det i forbindelse med anskaffelsen betalte afgiftsbeløb samt det afgiftsbeløb, som virksomheden i forbindelse med anskaffelsen kan medregne til den indgående afgift, jf. lovens kapitel 9. På kontoen eller opgørelsen føres endvidere de reguleringer, som virksomheden skal foretage efter bestemmelserne i lovens §§ 43-44.

    Stk. 5. Virksomheder, som overtager en reguleringsforpligtelse for afgiften på et investeringsgode, jf. § 19, stk. 1, skal på den i stk. 3 nævnte konto eller opgørelse føre det afgiftsbeløb, for hvilket virksomheden har overtaget reguleringsforpligtelse, samt de reguleringer, som virksomheden skal foretage.

    Stk. 6. Regnskabet skal være tilrettelagt således, at de statslige told- og skattemyndigheder kan sammenholde posteringerne på den i stk. 3 nævnte konto eller opgørelse med virksomhedens øvrige regnskabsmateriale.

Salg og erhvervelser m.v.

§ 56. Regnskabet over salg og afgiften heraf (den udgående afgift) skal for hver afgiftsperiode omfatte samtlige leverancer af varer og ydelser, fraførsler af EU-varer fra Københavns Frihavn eller et afgiftsoplag samt udtagning af varer og ydelser.

    Stk. 2. Regnskabet over erhvervelser fra andre EU-lande og indkøb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3, skal føres på kontoen for afgift af EUerhvervelser m.v., jf. § 48, stk. 4.

§ 57. Bogføringen skal foretages på grundlag af kopier af udstedte salgsbilag. Den daglige bogføring kan dog også ske på grundlag af modtagne betalinger (kasseregnskab).

    Stk. 2. Bogføring af erhvervelser og køb, jf. § 56, stk. 2, foretages på grundlag af modtagne fakturaer.

§ 58. Virksomheder, der efter deres karakter som f.eks. detailhandel med levnedsmidler eller andre daglige forbrugsvarer ikke har praktisk mulighed for at foretage løbende notering af indehaverens eget forbrug af varer og ydelser, kan indføre dette forbrug i afgiftsregnskabet med en samlet postering for hver afgiftsperiode.

§ 59. Virksomheder, der opgør salget på grundlag af kasseregnskabet, skal af hensyn til opgørelsen af afgiftstilsvaret foretage korrektion for kreditsalg, der endnu ikke er betalt, og for indbetalinger vedrørende tidligere kreditsalg. Denne regulering foretages på grundlag af udestående fordringer ved afgiftsperiodens begyndelse og slutning. Detailhandlere og andre, der afregner med kunderne ugentligt, kan dog undlade at foretage regulering for udestående fordringer for sådant salg.

    Stk. 2. Såfremt der i den daglige opgørelse indgår salg af frimærker og aviser efter lovens § 13, stk. 1, nr. 14, og § 34, stk. 1, nr. 14, kan virksomheden undlade dagligt at fratrække dette salg og i stedet opgøre og fratrække salget af frimærker og aviser ved udgangen af hvert kvartal. Salget opgøres da på grundlag af afregninger fra bladhuse og kvitteringer fra postvæsenet for køb af frimærker.

    Stk. 3. Periodiske reguleringer vedrørende udestående fordringer og salg af frimærker og aviser skal fremgå af regnskabet eller af særlige opstillinger, der opbevares sammen med regnskabet.

Særlige bestemmelser for landbrug og fiskeri m.v.

§ 60. Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., kan føre afgiftsregnskabet på grundlag af periodiske opgørelser som ugeopgørelser, månedsopgørelser eller halvårsopgørelser fra leverandører og aftagere. Det er dog en forudsætning, at opgørelserne ikke omfatter køb eller salg vedrørende to forskellige afgiftsperioder. Opgørelserne skal indeholde samme oplysninger som fakturaer.

Andre bestemmelser

§ 61. Virksomhederne skal en gang om året foretage optælling af varelageret og opgøre lagerets værdi. Opgørelsen kan foretages i forbindelse med virksomhedens almindelige statusopgørelse.

§ 62. Virksomhederne, herunder virksomheder, der er under registreringsgrænsen i lovens §§ 48-49, skal opbevare regnskaber, regnskabsbilag og andet regnskabsmateriale, herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister m.v., samt den årlige lageropgørelse i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår, jf. dog stk. 3. Virksomheder kan efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb. Er en udenlandsk virksomhed registreret efter lovens § 46, stk. 6, ved en herboende repræsentant, skal regnskabet opbevares her i landet af repræsentanten.

    Stk. 2. Bestemmelserne om bogføring ved hjælp af edb og om mikrofilm i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale finder anvendelse på virksomheders regnskabsføring m.v. efter denne bekendtgørelse.

    Stk. 3. Virksomheder, der anskaffer fast ejendom eller foretager til- eller ombygningsarbejder, der helt eller delvist anvendes i forbindelse med en registreret virksomhed, jf. lovens §§ 43- 44, skal opbevare regnskabsmaterialet i 10 år efter anskaffelsen af den faste ejendom eller til- og ombygningsarbejdet.

§ 63. Afgiftsregnskabet for en afgiftsperiode skal være ført inden angivelsens indsendelse.

    Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan kræve, at virksomhedens bogføring efter en frist på mindst 14 dage skal være ajourført for afgiftsperioder, for hvilke fristen for indsendelse af angivelse er udløbet.

§ 64. Den i lovens § 62 a, omhandlede sikkerhed kan stilles i form af børsnoterede obligationer, bankgaranti, kontante indskud eller i form af anden betryggende sikkerhed efter de statslige told- og skattemyndigheders bestemmelser.

    Stk. 2. Til brug for de statslige told- og skattemyndigheders vurdering om der skal stilles sikkerhed, skal virksomheder fra andre EU-lande, Grønland, Færøerne, Island og Norge, som ikke er etableret her i landet, ved anmeldelse til registrering oplyse om registreringsnummer i hjemlandet samt forelægge tilstrækkelige økonomiske oplysninger om virksomheden.

§ 65. En herboende repræsentant kan repræsentere flere udenlandske virksomheder ved ét momsnummer for følgende transaktioner:

1) Levering af varer efter lovens § 36, stk. 1, nr. 5, til andre EU-lande.

2) Levering af varer direkte fra et afgiftsoplag til et andet EU-land eller til steder uden for EU.

3) Erhvervelse af varer her i landet fra et andet EU-land og varerne oplægges direkte på et afgiftsoplag, et frilager, i Københavns Frihavn eller udføres til steder uden for EU.

    Stk. 2. Den herboende repræsentant udfylder for de i stk. 1 nævnte transaktioner en samlet momsangivelse for de udenlandske virksomheder.

    Stk. 3. Den herboende repræsentant skal for de i stk. 1 nævnte transaktioner føre et regnskab for hver enkelt afgiftspligtig.

EU-erhvervelser

§ 66. Virksomheder m.v., der er registreret efter lovens § 48, skal føre regnskab over de varer, der erhverves fra andre EU-lande, idet regnskabet skal føres på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften heraf.

    Stk. 2. Virksomhederne skal opbevare regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, i 5 år efter udløbet af det år, hvori den afgiftspligtige erhvervelse finder sted.

§ 67. Virksomhederne kan føre regnskabet, jf. § 46 i danske kroner eller i euro. Virksomhederne kan endvidere føre regnskabet i anden fremmed valuta, der er relevant for virksomheden efter bestemmelserne i bogføringsloven, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Fakturabeløb inkl. afgiftsbeløb skal angives i danske kroner eller i euro. Virksomhederne kan tillige angive fakturabeløb inkl. afgift i anden fremmed valuta, når omregningskursen til danske kroner er anført på fakturaen eller fakturabeløbet er anført i danske kroner. Ved omregning til og fra danske kroner anvendes reglerne i stk. 3, 3.-5. punktum.

Stk. 3. Føres regnskabet efter stk. 1 i euro eller anden relevant udenlanske valuta, skal regnskabsmaterialet indeholde oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne regnskabet til danske kroner. Føres regnskabet i danske kroner, omregnes de tilgrundliggende fakturabeløb til danske kroner. Som omregningskurs anvendes valutakursen på leveringstidspunktet. I stedet for dagskursen kan anvendes toldkursen, jf. dog stk. 5. Virksomhedens valg mellem de nævnte omregningskurser er bindende for en periode på mindst 2 år. De statslige told- og skattemyndigheder kan under ganske særlige omstændigheder give tilladelse til, at virksomheden ændrer omregningsmetoden, selvom 2 års perioden ikke er udløbet. Fakturaer efter stk. 1, der modtages eller udstedes i en anden valuta end den, der bogføres i, anses for at være udstedt i danske kroner, såfremt der er anført en omregningskurs til danske kroner eller et beløb i danske kroner på fakturaen. Det tilsvarende gælder, hvis fakturabeløbet er anført i danske kroner.

Stk. 4. Opgørelse af afgiftstilsvaret efter lovens §§ 56 og 57 skal ske i danske kroner på baggrund af et omregnet regnskab efter reglerne i stk. 3. Det tilsvarende gælder for øvrige pligtmæssige oplysninger, som virksomhederne skal afgive til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5. Består der mellem leverandøren og aftageren af varer og ydelser et interessefællesskab, således, at den ene har bestemmende indflydelse, direkte eller indirekte i den anden parts virksomhed, skal de pågældende virksomheder anvende den samme metode for omregning til eller fra udenlandsk valuta.

Kapitel 13

Afregning af afgiften

§ 68. Registrerede virksomheders angivelse af afgiften efter lovens §§ 57 og 65 skal afgives på en særlig blanket (momsangivelsen), der også benyttes ved afgiftens indbetaling.

    Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan give tilladelse til, at angivelsen foretages ved elektronisk dataoverførsel. Tilladelsen kan tilbagekaldes, såfremt virksomheden tilsidesætter vilkårene for den.

§ 69. På momsangivelsen angives for hver afgiftsperiode de samlede værdier i perioden af de enkelte konti som anført i § 48.

§ 70. Virksomheder, der er registreret som byerhverv m.v., vil ved udløbet af hver afgiftsperiode få tilsendt et indbetalingskort. Angivelsen skal afgives på bagsiden af dette kort, der er forsynet med særlige rubrikker til de beløb, angivelsen skal omfatte. Angivelse anses for rettidig indsendt, når betalingen er rettidig og angivelsen er anført på det ved indbetalingen anvendte eller medsendte indbetalingskort, eller når angivelsen modtages af told- og skatteregionen med posten dagen efter sidste rettidige angivelsesdag, såfremt indbetaling af afgift ikke sker i forbindelse med indsendelse af angivelsen. Til virksomheder, der har tilladelse til at anvende en kortere afregningsperiode end kvartalet, udsendes dog angivelsesblanketter uden indbetalingskort. For disse virksomheder vil fristen for angivelse af afgiften fremgå af tilladelsen.

§ 71. Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., vil ved udløbet af hver afgiftsperiode få tilsendt en angivelsesblanket. Angivelse anses for rettidig indsendt, når den modtages af told- og skatteregionen med posten dagen efter sidste rettidige angivelsesdag.

§ 72. Såfremt den sidste rettidige angivelses- og indbetalingsdag er en lørdag, søndag eller helligdag, anses den nærmest følgende hverdag som sidste rettidige angivelses- og indbetalingsdag.

    Stk. 2. Ved indbetaling af afgiften på anden måde end ved benyttelse af det tilsendte indbetalingskort, skal indbetalingskortet fremsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Kapitel 14

Lister over EU-leverancer

§ 73. Virksomheder, der efter lovens § 34, stk. 1, nr. 1 og 3-4, leverer varer uden afgift til registrerede virksomheder i andre EU-lande, skal for hvert kvartal (listeperiode) udarbejde en liste over de i perioden foretagne leverancer med angivelse af følgende oplysninger, jf. dog stk. 2 og 3:

1) Virksomhedens registreringsnummer, navn og adresse samt listeperiode.

2) Køberens registreringsnummer for merværdiafgift.

3) Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden afgift til hver enkelt køber i andre EU-lande.

4) Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden afgift til andre EU-lande.

    Stk. 2. Virksomheder, der anvender første og anden halvdel af kalenderåret som afgiftsperioder, kan efter anmodning til told- og skatteregionen få tilladelse til at afgive de i stk. 1 nævnte oplysninger for hver 6 måneder (listeperiode), når

1) virksomhedens omsætning ikke overstiger 1.600.000 kr. årlig,

2) virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden afgift ikke overstiger 120.000 kr. årlig, og

3) virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler.

    Stk. 3. Virksomheder, kan efter anmodning til told- og skatteregionen få tilladelse til alene at afgive de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger for hvert kalenderår (listeperiode), når

1) virksomhedens omsætning ikke overstiger 300.000 kr. årlig,

2) virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden afgift ikke overstiger 120.000 kr. årlig, og

3) virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler.

    Stk. 4. Virksomheder, der har tilladelse til at afgive oplysninger efter stk. 2 eller 3, og som ikke længere opfylder de i bestemmelserne fastsatte betingelser, skal afgive oplysninger i overensstemmelse med stk. 1.

    Stk. 5. Virksomheder, der anvender kalendermåneden eller første og anden halvdel af kalenderåret som afgiftsperioder, skal afgive lister til told- og skatteregionerne senest den 1. i den tredje måned efter listeperiodens udløb. Virksomheder, der anvender kvartalet som afgiftsperiode, skal afgive lister til told- og skatteregionerne senest 1 måned og 10 dage efter listeperiodens udløb.

§ 74. Oplysningerne efter § 73 skal afgives på en af følgende måder:

1) Ved benyttelse af en blanket udarbejdet af de statslige told- og skattemyndigheder.

2) Ved indsendelse i anden papirform efter de statslige told- og skattemyndigheders nærmere bestemmelser herom.

3) Ved elektronisk indberetning til de statslige told- og skattemyndigheders edb-system.

Kapitel 15

Særlige bestemmelser for EU-handel

Registreringsnummer

§ 75. Virksomheder skal ved EU-handel anvende den alfanumeriske kode (DK) med tilføjelse af virksomhedens SE-nummer som registreringsnummer. Ved angivelse af registreringsnumre på virksomheder i andre EU-lande skal den alfanumeriske landekode ligeledes anføres.

    Stk. 2. Virksomheder, der er registreret under ét efter lovens § 47, stk. 4, skal anvende det fælles SE-nummer samt navn og adresse, hvorunder virksomheden er registreret.

    Stk. 3. Virksomheder, der er delregistreret efter lovens § 47, stk. 3, 2. pkt., skal anvende den delregistrerede virksomheds SE-nummer, navn og adresse.

Overførsel af varer

§ 76. For virksomheder, der til eget brug overfører varer uden afgift til et andet EU-land efter lovens § 34, stk. 1, nr. 4, eller fra et andet EU- land til eget brug overfører varer her til landet efter lovens § 11, stk. 3, finder reglerne om EU-leverancer og EU-erhvervelser tilsvarende anvendelse. Som overførsel betragtes ikke overførsel af midlertidig karakter, jf. § 77.

§ 77. Virksomheder, der sender eller transporterer varer til et andet EU-land med henblik på midlertidig anvendelse eller med henblik på forarbejdning i andre EU-lande, hvor varen efter forarbejdningen returneres her til landet, skal føre et regnskab, hvoraf det fremgår, hvilke varer der er overført, datoen for overførslen og hvortil overførsel er sket.

    Stk. 2. Såfremt virksomheden ikke får tilbageleveret varer, der er midlertidig overført til et andet EU-land, skal virksomheden medregne værdien af de pågældende varer til den samlede værdi af EU-leverancer, jf. § 48, stk. 6, og berigtige virksomhedens liste over EU-leverancer efter § 73.

    Stk. 3. Virksomheder, der fra en virksomhed i et andet EU-land modtager varer til brug for sagkyndig vurdering af løsøre eller arbejde udført på løsøregenstande, jf. lovens § 17, stk. 2, skal registrere de modtagne varer i virksomhedens regnskaber. De modtagne varer medregnes ikke ved opgørelsen af EU-erhvervelser, jf. § 48, stk. 4 og 5, og de skal ikke anføres på listen over EU- leverancer efter § 73.

Installering og montering

§ 78. Virksomheder, der installerer eller monterer varer i et andet EU-land, skal medregne den samlede værdi af varerne til værdien af leverancer af varer på virksomhedens afgiftsangivelse.

§ 79. Udenlandske virksomheder, der installerer eller monterer varer her i landet og som er registreringspligtige herfor, skal på afgiftsangivelsen for hver afgiftsperiode angive den samlede værdi uden afgift af de varer, som kommer fra et andet EU-land, og som virksomheden installerer eller monterer her i landet.

    Stk. 2. Udenlandske virksomheder, der kan undlade at svare afgift, fordi afgiften påhviler aftageren efter lovens § 46, stk. 1, nr. 2, skal på fakturaen anføre virksomhedens og varemodtagerens registreringsnummer. På fakturaen skal endvidere anføres, at varemodtager svarer den afgift, der påhviler varerne. Aftageren skal på angivelsen angive fakturabeløbet og størrelsen af den afgift, der påhviler varerne.

Trekantshandel

§ 80. Registrerede virksomheder (mellemhandlere), der ved erhvervelse af en vare fra et andet EU-land har opgivet dansk registreringsnummer til sælgeren, kan undlade at angive erhvervelsen på angivelsen, når det kan godtgøres, at

1) varerne er sendt direkte fra ét EU-land til en registreret varemodtager i et andet EU-land, uden at mellemhandleren er registreret i afsender- eller modtagerlandet, og

2) varemodtageren svarer afgift på vegne af mellemhandleren.

    Stk. 2. Mellemhandleren skal på den i § 73 nævnte liste over EU-leverancer særskilt angive følgende oplysninger:

1) Virksomhedens registreringsnummer, navn og adresse samt listeperiode.

2) Den i stk. 1 nævnte varemodtagers registreringsnummer.

3) Den samlede værdi af virksomhedens salg uden afgift til den pågældende varemodtager.

§ 81. Registrerede mellemhandlere, der ikke er registreret her i landet, og som leverer varer direkte fra et andet EU-land til en registreret varemodtager her i landet, kan undlade at lade sig registrere og svare afgift her i landet, når

1) mellemhandleren i det andet EU-land har opfyldt betingelser svarende til de i § 80 anførte betingelser, og

2) mellemhandleren har udstedt en faktura, hvorpå er anført eget og varemodtagerens registreringsnummer samt en henvisning til artikel 28c, punkt E, stk. 3, i Rådets direktiv nr. 77/388/EØF af 17. maj 1977.

§ 82. Varemodtagere, der ved trekantshandel har modtaget varer her i landet, skal angive transaktionen efter § 48, stk. 4 og 5.

Fjernsalg

§ 83. Virksomheder, der ved fjernsalg leverer varer med afgift til andre EU-lande, skal regnskabsføre fjernsalget fordelt på hvert enkelt EU- land.

    Stk. 2. Virksomheder, der er registreret for fjernsalg i et eller flere andre EU-lande, skal på afgiftsangivelsen angive den samlede værdi af de varer, der er leveret som fjernsalg uden afgift her fra landet til andre EU-lande. Virksomhedens registreringsnumre i de andre EU-lande skal meddeles til told- og skatteregionen.

§ 84. Udenlandske virksomheder, der registreres for fjernsalg her til landet, skal på afgiftsangivelsen angive den samlede værdi uden afgift af de varer, der er leveret som fjernsalg her til landet i den pågældende afgiftsperiode.

Punktafgiftspligtige varer

§ 85. Virksomheder m.v., der køber punktafgiftspligtige varer i et andet EU-land, og som ikke er registreret, skal svare afgift heraf i forbindelse med afregning af punktafgiften.

Kapitel 16

Brugte varer m.v.

Fakturakrav

§ 86. Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter reglerne i lovens §§ 70-71, skal altid udstede en særskilt faktura over den pågældende leverance af brugte varer m.v.

    Stk. 2. Fakturaen skal udover de i § 40 anførte oplysninger være forsynet med oplysninger om, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v., varens lagernummer, at prisen er en samlet pris, inkl. afgift, samt at afgiftsbeløbet, der er indeholdt i prisen, ikke kan fradrages som indgående afgift. Der må ikke i fakturaen anføres et afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbet kan udregnes. Ved videresalg til privatpersoner kan købers navn og adresse udelades. Ved videresalg efter lovens § 70, stk. 5, anføres ikke lagernummer.

    Stk. 3. Virksomheder, der indkøber brugte varer m.v. fra ikke registrerede virksomheder og privatpersoner m.v. til videresalg efter lovens §§ 70-71, skal i forbindelse med indkøbet udstede et afregningsbilag, hvorpå anføres de i § 41 anførte oplysninger. Herudover anføres ved videresalg efter lovens § 70, stk. 1, og § 71 varens lagernummer på afregningsbilaget. Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne i afregningsbilaget. Kan attestation ikke ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælgeren om handelen.

    Stk. 4. For varer, der sælges på auktion efter lovens §§ 70-71, skal auktionsholderen udstede faktura i overensstemmelse med stk. 2, og et afregningsbilag til såvel registrerede som ikke registrerede i overensstemmelse med stk. 3, 1. pkt. Afregningsbeløbet udgør sælgerens salgspris, inkl. afgift, jf. § 87.

    Stk. 5. Virksomheder, der indkøber brugte varer m.v. fra registrerede virksomheder, skal for indkøbet være i besiddelse af en faktura udstedt i overensstemmelse med stk. 2. Auktionsholdere skal tilsvarende kunne godtgøre, at varen kan sælges på auktion efter lovens §§ 70-71.

Regnskabskrav

§ 87. Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter lovens § 70, stk. 1 og 5, eller § 71, skal føre særskilte regnskaber for leverancer efter hvert af de nævnte regelsæt, jf. stk. 2-5.

    Stk. 2. Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter lovens § 70, stk. 1, skal i virksomhedens regnskab for hver enkelt vare angive et lagernummer, købs- og salgsdato, købspris og salgspris, inkl. afgift, samt forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris. Afgiftsgrundlaget for den pågældende vare udgør 80 pct af forskelsbeløbet. I virksomhedens regnskab anføres det beregnede afgiftsbeløb, såfremt det er positivt. Det positive afgiftsbeløb overføres til kontoen for udgående afgift.

    Stk. 3. For varer, der afgiftsberigtiges efter lovens § 70, stk. 5, skal føres en konto for virksomhedens samlede indkøb samt en konto for virksomhedens samlede salg, inkl. afgift. Kontiene afsluttes ved hver afgiftsperiodes udløb. Overstiger beløbet på salgskontoen indkøbskontoen, overføres 20 pct. af det overskydende beløb til kontoen for udgående afgift for den pågældende afgiftsperiode. Overstiger beløbet på købskontoen salgskontoen, overføres forskelsbeløbet til købskontoen for den følgende afgiftsperiode.

    Stk. 4. For varer, der er omfattet af lovens § 70, stk. 5, og som afgiftsberigtiges efter lovens almindelige regler, skal virksomheden anføre varens indkøbsværdi på salgskontoen.

    Stk. 5. Ved levering af brugte personmotorkøretøjer skal i regnskabet for hver enkelt køretøj angives lagernummer, beregnet afgiftsbeløb, fradrag og afgiftsbeløb efter fradrag efter reglerne i lovens § 71. Er afgiftsbeløbet efter fradrag positivt, overføres det til kontoen for udgående afgift.

    Stk. 6. Auktionsholdere, der leverer brugte varer m.v. efter lovens §§ 70-71, skal føre et særskilt regnskab for de pågældende varer, hvoraf salgsprisen til køber og afregningsprisen til sælger fremgår. Beregningen af afgiftsbeløbet skal desuden fremgå direkte af regnskaberne.

Kapitel 17

Varer på afgiftsoplag m.v.

Tilladelse m.v. til oprettelse af afgiftsoplag

§ 88. De statslige told- og skattemyndigheder kan efter lovens § 34, stk. 2, meddele tilladelse til oprettelse af råvareafgiftsoplag til afgiftsfri oplæggelse af de i bilaget til loven nævnte EUvarer, der omsættes på internationale varebørser eller under lignende former for internationale kædehandel.

    Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan efter lovens § 34, stk. 3, ligeledes meddeles tilladelse til oprettelse af et kontingentafgiftsoplag til afgiftsfri oplæggelse af varer her i landet.

    Stk. 3. Der skal foreligge et særligt økonomisk behov for at oprette oplag som nævnt i stk. 1 og 2.

    Stk. 4. Oplagsindehavere skal registreres efter momsloven eventuelt ved en herboende repræsentant.

    Stk. 5. De i stk. 1 og stk. 2 omhandlede varer skal opbevares i de i tilladelsen anførte steder eller lokaliteter. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter endvidere, at varerne enten skal være fysisk adskilt fra andre varer, eller at der skal foreligge et regnskab, hvorved der kan ske en identifikation af varerne. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere bestemmelser om lagerregnskabet samt om de benyttede lokaliteter.

    Stk. 6. Varerne kan under opbevaringen kun underkastes de sædvanlige behandlinger, som kan finde sted under en toldoplagsprocedure.

    Stk. 7. Detailsalg af varer fra oplag kan kun finde sted i særlige tilfælde i overensstemmelse med de regler, der gælder under en toldoplagsprocedure.

    Stk. 8. Oplagsindehaveren hæfter for afgiften af varer, som ikke forefindes ved de statslige told- og skattemyndigheders eftersyn, og

1) varerne ikke godtgøres at være fraført efter bestemmelserne i dette kapitel, eller

2) som ikke på en efter de statslige told- og skattemyndigheders skøn betryggende måde godtgøres at være forgået under opbevaringen af grunde, som kan henføres til varernes egen beskaffenhed, eller som følge af et hændeligt uheld eller force majeure.

    Stk. 9. Afgiften af varer, der omfattes af hæftelsen efter stk. 8, fastsættes efter lovens § 32, stk. 4. Kendes tidspunktet for fraførslen ikke, er det tidspunkt gældende, hvor lagermanglen konstateres.

Bortfald af tilladelse.

§ 89. De statslige told- og skattemyndigheder kan nægte eller tilbagekalde en tilladelse til afgiftsoplag, såfremt indehaveren eller de i virksomheden beskæftigede personer har overtrådt eller overtræder bestemmelsen i dette kapitel eller har tilsidesat eller tilsidesætter vilkårene for tilladelsen.

    Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan nægte eller tilbageholde en tilladelse til afgiftsoplag, såfremt indehaveren mister rådighed over sit bo eller standser sine betalinger.

    Stk. 3. I tilfælde, hvor en tilladelse tilbagekaldes eller bortfalder, skal varer, som opbevares på afgiftsoplaget, straks afgiftsberigtiges, overføres til udlandet eller til et andet afgiftsoplag.

Tilførsel, fraførsel m.v. fra afgiftsoplag.

§ 90. Oplagsindehaveren skal i regnskabet notere tilførte og fraførte varer. Ved fraførsel noteres desuden i regnskabet den fraførende virksomheds registreringsnummer efter momsloven.

    Stk. 2. Registrerede virksomheder, der afgiftsfrit leverer EU-varer til oplæggelse på et afgiftsoplag her i landet, skal anføre på faktura eller, såfremt denne ikke foreligger, et andet handelsdokument, at varerne er bestemt til afgiftsfri oplæggelse.

    Stk. 3. Registrerede virksomheder, der foranlediger, at varer fraføres et afgiftsoplag, skal ved fraførslen anføre afgiftsbeløbet efter lovens § 11 a på kontoen for udgående afgift. Ved direkte transport fra oplaget til andre EU-lande eller til steder uden for EU finder lovens bestemmelser om EU-leverancer samt om leverancer til steder uden for EU, anvendelse.

Københavns Frihavn.

§ 91. Registrerede virksomheder, der leverer EU-varer afgiftsfrit til oplæggelse i Københavns Frihavn, skal, når der ikke udfyldes en udførselsangivelse, anføre på faktura eller, såfremt dette ikke foreligger, andet handelsdokument, at varerne er bestemt til afgiftsfri oplæggelse i Københavns Frihavn.

    Stk. 2. Lagerindehaveren skal opfylde de i bekendtgørelse om toldbehandling anførte krav til regnskaber m.v. I virksomhedens regnskab skal desuden være angivet varernes EUstatus. Lagerindehaveren skal endvidere notere den fraførende virksomheds registreringsnummer efter momsloven.

    Stk. 3. Registrerede virksomheder, der foranlediger, at EU-varer, der har været oplagt afgiftsfrit i Københavns Frihavn, fraføres herfra, skal ved fraførslen anføre afgiftsbeløbet efter lovens § 11a på kontoen for udgående afgift jf. § 48, stk. 3. Ved direkte transport fra Frihavnen til andre EU-lande eller til steder uden for EU finder lovens samt toldlovens bestemmelser om EU-leverancer samt om leverancer til steder uden for EU anvendelse.

Kapitel 18

Straffebestemmelser

§ 92. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for de statslige told- og skattemyndigheders kontrol, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter lovens § 81, stk. 3. Bestemmelserne i lovens § 81, stk. 4, og § 82 finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 19, stk. 2, 3. pkt., § 21, § 22, § 24, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, § 38, stk. 2, § 40, § 41,§ 42, 3. pkt., § 43, § 46, § 47, § 48, § 53, § 55, stk. 1-3, stk. 5 eller 6, § 56, § 59, stk. 1 eller 3, § 61, 1. pkt., § 62, stk. 1 eller 3, § 63, stk. 1, § 65, stk. 3, § 66, § 67, § 68, § 69, § 73, stk. 1 eller 5, § 74, § 77, § 78, § 79, § 80, stk. 2, § 82, § 83, § 84, § 86, stk. 1-2, stk. 3, 1. pkt., stk. 4 eller stk. 5, § 87, § 88, stk. 5-7, § 89, stk. 3, § 90 eller § 91.

    Stk. 3. Straffebestemmelsen i lovens § 82, stk. 1, nr. 2 eller 3, finder tilsvarende anvendelse på de bestemmelser i loven, der finder anvendelse efter bekendtgørelsens § 23.

Kapitel 19

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 93. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 456 af 26. juni 1998 om merværdiafgiftsloven (momsloven).

Skatteministeriet, den 23. december 1998

Ole Stavad

/Dorte Blou

 

Officielle noter