Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 14. december 2009 i sag10.2009

A

Teknisk Landsforbund v/faglig konsulent Karen Poulsen

mod

B

v/advokat Lone Nielsen Mazanti

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og chefkonsulent Simon Neergaard-Holm (begge DA) samt advokat Evelyn Jørgensen og konsulent Gert Svendsen (begge LO). Endvidere har som særlige sagkyndige deltaget advokatfuldmægtig Sidsel Furbo Bach, Dansk Erhverv Arbejdsgiver og faglig konsulent Maria Muniz Auken, Teknisk Landsforbund.

Mellem klageren, elev A, født den 13. april 1985, og indklagede, B, blev den 31. juli 2007 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som audiologiassistent med uddannelsesperiode fra den 1. september 2007 til den 31. august 2009.

Klageren har ved sin organisation, Teknisk Landsforbund, ved klageskrift modtaget den 26. januar 2009 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 44.025 kr. til klageren. Kravet udgør erstatning på 40.000 kr. for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen samt 2.325 til dækning af omkostninger ved skoleophold og 1.700 kr. til transport i forbindelse hermed.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 18. november 2009.

Parterne, indklagede ved N og H, har givet møde for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af V1 og V2.

Sagens omstændigheder

Den 25. november 2008 fremsendte indklagede efter afholdelse af et møde den 20. november 2008 med A en skriftlig advarsel til A. Det fremgår af advarslen, at den omhandler, at A på facebook havde skrevet om sit arbejde og endvidere hendes kommunikationsmåde med ledelsen og kolleger. Det anføres i advarslen blandt andet:

”…vi har d.d. været nødsaget til pr. telefon igen at meddele dig, at dit dårlige humør, din negative opførsel og dårlige kommunikation i forhold til din afdelingsleder og kolleger i afdelingen fortsat er helt uacceptabel”.

Det anføres endvidere i advarslen, at ledelsen løbende vil følge udviklingen og senest i marts 2009 vil indkalde til samtale på ny, og hvis A fortsætter sin adfærd, kan indklagede blive nødsaget til at opsige hende.

A havde på facebook skrevet: ”A Skal arbejde som uddannede nu…er jeg så uddannet eller udnyttet?”

Da A returnerede advarslen til indklagede med bekræftelse på at have modtaget den, anførte hun på advarslen: ”Jeg er dog uenig i samtlige Punkter.”

Den 2. december 2008 opsagde indklagede uddannelsesaftalen. Det anføres blandt andet i opsigelsen:

”Det er i forbindelse med din opsigelse aftalt, at du fritstilles fra din stilling i B med omgående virkning. Opsigelsen sker med baggrund i den skriftlige advarsel af 25.11.2008 og det efterfølgende hændelsesforløb.

Det præciseres, at ansættelsesforholdet stadig består i fritstillingsperioden, hvorfor du har pligt til at overholde din loyalitetsforpligtelse overfor B i perioden, …

Der ydes fuld løn i opsigelses- og fritstillingsperioden.

Al tilgodehavende ferie til afholdelse i ferieåret 2008/2009 afholdes i fritstillingsperioden. Registreret tilgodehavende afspadsering afholdes ligeledes i fritstillingsperioden.”

Forklaringer

Klager har forklaret blandt andet, at hun var i praktik i København, da hun blev indkaldt til samtale med H og V2 i Odense den 20. november 2008. Samtalen drejede sig om det, hun havde skrevet på facebook, og at de mente, at hun var negativ og skabte dårlig stemning over for kollegerne. De truede med at fyre hende og sagde, at de på grund af det med facebook kunne fyre hende på stedet. Hun sagde selv, at hun ikke kunne genkende kritikken, og at hun ikke mente, at hendes oplæring var helt i orden. Da hun kom tilbage til København efter advarselssamtalen, bad hun om en samtale med sin afdelingsleder V1. Hun fortalte ham, at hun var ked af det. Hun var frustreret, men skældte ham ikke ud. Senere samme dag blev hun bedt om at ringe H op. Da hun gjorde det, blev hun skældt ud af H, og fik besked på at give V1 en undskyldning. Hun undskyldte både over for H og V1. Den 2. december 2008 ringede N hende op og sagde straks, at han var ked af at meddele, at hun var fyret. Det var på baggrund af hendes skriftlige bemærkninger på advarslen.

N har forklaret blandt andet, at han står for undervisningen af eleverne. A var begavet, men også viljespræget. Hun ville ikke deltage i tests og sagde, at hun ikke ville udnyttes som billig arbejdskraft. Hun var også modvillig over for salgsopgaver og sagde, at hun ikke ville være en pengemaskine. Da han så A´s påtegning på advarslen ringede han til hende og sagde, at det kunne han ikke forstå. Hun sagde, at hun ikke havde gjort noget forkert og ikke ville ændre på noget. Han svarede, at så måtte hun holde op, og det var hun med på. Derefter skrev han opsigelsen til hende.

H har forklaret blandt andet, at hun står for personaleuddannelse, markedsføring mv. Hun blev kontaktet af V1 om, at der var problemer med A, herunder at A ikke ville lære at sælge. A ville ikke ned på normtid, fordi hun mente, at der så var tale om udnyttelse af hende. De skulle have møde herom den 20. november 2008, og det var samme dag, at de blev gjort opmærksomme på det, A havde skrevet på facebook. På mødet talte de om de forhold, der fremgår af advarslen. Det var første gang, at hun talte med A. A sagde ikke så meget under mødet; det var svært at vide, om hun var enig. Dagen efter oplyste V1, at A havde skældt ham ud. Hun ringede til A og talte med hende om det. A sagde, at hun var sur. A undskyldte dog og sagde, at hun nok skulle rette sig op. Den 27. eller 28. november fik de advarslen tilbage med A´s påtegning. De besluttede, at N skulle tale med A om det.

V1 har forklaret blandt andet, at han er afdelingsleder i afdelingen i København. I løbet af efteråret 2008 arbejdede A i vidt omfang selvstændigt, men hun mente ikke, at hun kunne nå det på normal tid, og ville gerne have ekstra tid, fordi hun var elev. Det tog han hensyn til. Han havde en årssamtale med A i oktober 2008 og talte blandt andet med hende om, at hendes salgstal var gået en del ned. Hun gav ikke rigtig nogen ordentlig forklaring på det. A havde op til mødet givet udtryk for, at hun ikke var helt tilfreds med uddannelsen og ikke kunne lide, at tiden blev strammet. Hun sagde, at det mindre salg godt kunne skyldes, at hun var utilfreds. A kunne godt med kropssprog udtrykke en dårlig holdning over for ham og skabte nogle gange dårlig stemning, men det var ikke det, de talte om under årssamtalen. Efter årssamtalen orienterede han V2 om forløbet. Da A havde været til samtale den 20. november, orienterede V1 ham om forløbet. Han gik ind til A for at tale med hende om det. Hun var ked af det og sagde, at det havde været en hård samtale. A vendte sig mod ham og sagde, hvordan kunne du sige sådan noget til dem? Han følte sig overfuset af hende, hun var rigtig gal på ham. Han var lidt chokeret over det og kontaktede bagefter V2 og fortalte hende om situationen. A undskyldte bagefter og sagde, at hun nok skulle forbedre sig.

V2 har forklaret blandt andet, at hun er personalechef. Hun hørte første gang om A, da V1 fortalte om årssamtalen med hende. V1 sagde, at samtalen ikke havde været så god, og at de nok var langt fra hinanden. A ville ikke arbejde med salg og var blevet rasende. Hun og H tog derfor en samtale med A, jf. indholdet af advarslen. A ville ikke umiddelbart bekræfte modtagelsen af advarslen, da hun fik den den 25. november. Hun så efterfølgende A´s kommentar på den, og kunne ikke forstå det. På grund af fritstillingen har de ikke efterfølgende betalt for skoleophold og transport.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at der ikke var grundlag for opsigelse af uddannelsesaftalen. A har ikke efter advarslen og indtil opsigelsen gjort noget, der kan begrunde en opsigelse.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at A efter advarslen har handlet i strid med denne, dels ved overfusning af V1, dels ved bemærkningen om, at hun ikke var enig i advarslen. Hun sagde endvidere til N, at hun ikke mente at have gjort noget forkert og ikke ville ændre adfærd. Såfremt Tvistighedsnævnet finder, at opsigelsen ikke var berettiget, har klageren ikke krav på erstatning, idet hun blev fritstillet og fik tre måneders løn.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Fire medlemmer bemærker:

Det fremgår af advarslen af 25. november 2008, at den blandt andet omhandler A´ s samtale med V1 den 21. november. Indklagedes eneste grundlag for opsigelsen af klageren er derfor hendes bemærkning på advarslen om, at hun ikke er enig i punkterne og N´s forklaring om, at A under samtalen den 2. december 2008 gav udtryk for, at hun ikke ville ændre adfærd. Den sidste omstændighed har A under sin forklaring ikke bekræftet. Efter bevisførelsen finder vi således, at indklagede ikke har godtgjort, at A har misligholdt sine forpligtelser væsentligt, jf. erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 1. Vi finder herefter, at klageren har krav på en erstatning, der i overensstemmelse med nævnets praksis fastsættes til 30.000 kr. Den omstændighed, at indklagede opsagde og fritstillede A med tre måneders varsel, hvilket der i øvrigt ikke er hjemmel til, kan ikke føre til, at klageren ikke har krav på erstatning, også henset til de af indklagede anførte betingelser i forbindelse med fritstillingen. Af de samme grunde finder vi, at klageren er berettiget til godtgørelse af hendes udgifter til skoleophold og transport. Vi vil derfor samlet pålægge indklagede at betale 34.025 kr. til klageren.

Tre medlemmer bemærker:

Allerede som følge af den omstændighed, at A ved opsigelsen fik tre måneders løn og blev fritstillet finder vi, at der ikke er grundlag for at tilkende A erstatning.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

T h i b e s t e m m e s:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 34.025 kr.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.