Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 8. februar 2010 i sag 42.2009

A

HK/Damark v/advokat Karen-Margrethe Schebye

mod

B

v/advokat Peter Blenstrup Nielsen

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og advokat Linda Rudolph Greisen (begge DA) samt advokat Ane Kristine Lorentzen og konsulent Gert Svendsen (begge LO). Endvidere har som særlig sagkyndige medlemmer deltaget advokatfuldmægtig Sidsel Furbo Bach, Dansk Erhverv Arbejdsgiver og faglig sekretær Preben Aabo Karlsen, HK/Privat.

Mellem klageren, A, født den 26. maj 1984, og indklagede, B, blev den 27. oktober 2007 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle kontoruddannes med uddannelsesperiode fra den 2. januar 2008 til den 1. januar 2010.

Klageren har ved sin organisation, HK/Danmark, ved klageskrift modtaget den 3. april 2009 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 115.490,84 kr. til klageren med tillæg af procesrente af 103.452 kr. fra den 20. december 2008, af 6.245,59 kr. fra den 11. marts 2009 og af 5.793,25 kr. fra den 3. december 2009. Kravet er sammensat af erstatning svarende til 3 måneders løn, 36.726 kr., erstatning for tab af uddannelsesgode/ulempeerstatning, 30.000 kr., godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, 36.726 kr., svarende til 13 ugers løn, lønefterbetaling, 6.245,59 kr., feriepenge heraf, 2.141,49 kr., pensionsbidrag 1.303,36 kr. og feriefridage 2.348,40 kr.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 20. januar 2010.

Parterne, indklagede ved medindehaver M, har givet møde for nævnet og afgivet forklaring.

Sagens omstændigheder

Der er ikke i uddannelsesaftalen, jf. punkterne 2 og 9, anført andre arbejdsstedsadresser eller arbejdsgivere end indklagede. I punkt 8 er der ikke ud for punktet ”Kollektiv overenskomst:” anført noget.

Den 26. august 2008 skrev M en udtalelse for A, hvoraf blandet andet fremgår:

”A har været ansat som kontorelev hos B siden 1. januar og har under ansættelsen været beskæftiget i vores supportafdeling og bogholderi. A har både været ansat hos B og X.

Hendes arbejdsopgaver i sport solution har hovedsagligt været:

Da kombinationen af opgaver hos X og B pr. 1. august 2008 ikke er tilstrækkelig til at give A de fornødne udfordringer og kompetencer til at kunne leve op til uddannelseskravene vil det ikke være til A´s bedste hvis ansættelsesforholdet fortsatte.

Det vil glæde os hvis A i forbindelse med det videre forløb i sin uddannelse, vil finde en virksomhed hvor hun kan bruge sin lærervillighed, og store ønske om personlig og faglig udvikling.

Man er velkommen til at kontakte nedenstående for en yderligere uddybning af ansættelsesforhold.”

Den 28. oktober 2009 underskrev C på virksomhedens vegne og A en ophævelsesblanket, hvoraf det fremgår, at uddannelsesaftalen efter gensidig aftale er ophævet med virkning fra den 31. oktober 2008.

Forklaringer

Klageren, har forklaret blandt andet, at der ikke ved ansættelsessamtalen med T blev talt om, at hun også skulle arbejde for X. Hun fik ikke udleveret nogen kollektiv overenskomst og fik ikke lønoplysninger eller uddannelsesplan og blev heller ikke orienteret nærmere om indholdet af erhvervsuddannelsesloven. I arbejdstiden var der ikke nok af opgaver, og i foråret blev hun præsenteret for X og fik at vide, at hun også skulle arbejde der. Der var planer om, at B skulle flytte ud til X, men det blev aldrig til noget. Hun arbejdede i 2-3 måneder vekslende mellem indklagede og X og derefter resten af tiden kun hos B. Ved en firmafest den 3. juli 2008 fik hun at vide, at de ikke rigtig kunne bruge hende mere, efter at T var blevet afskediget. De mente ikke, at de havde arbejde nok til hende. Det var C og M, der sagde det til hende. Hun talte senere med skolen om det. Den 26. august 2008 skrev N en udtalelse for hende. Hun havde bedt om det, fordi en fra skolen havde sagt, at hvis hun skulle et andet sted hen, burde hun have en anbefaling fra den nuværende arbejdsgiver. Han sagde også, at det var svært at sige hende op, det kunne man kun, hvis hun fx havde stjålet. Han rådede hende også til at tale med HK om situationen. Hun ledte efter en ny arbejdsplads og var til ansættelsessamtale hos P. Dagen efter fik hun at vide, at hun kunne blive ansat der, og den 24. oktober 2008 blev den nye uddannelsesaftale underskrevet. I forhold til indklagede sagde HK, at hun skulle sørge for at få en gensidig ophævelse eller en ensidig fra arbejdsgiverens side. De mente ikke, at hun selv skulle ophæve ensidigt. Hun mødtes med C og havde ophævelsesblanketten med. Hun sagde til ham, at hun var i tvivl om, hvordan ophævelsen skulle være. Det må have været C, der satte krydset i rubrikken gensidig aftale. Han gav udtryk for, at det måtte være en gensidig ophævelse, når hun havde fået sig en ny læreplads. Hun var bare glad for, at han underskrev ophævelsen, for hun havde brug for at komme videre og ville derfor ikke protestere mod det. Hendes nye arbejdsgiver ville vente tre måneder, før der blev taget stilling til, om hendes uddannelsesperiode skulle forlænges. Det blev den ikke, så hun var færdiguddannet 1. januar 2010.

N har forklaret blandt andet, at virksomheden ikke har indgået nogen aftale om overenskomst. Han overtog ledelsesjobbet, da T blev opsagt. Det er rigtigt, at A også arbejdede i en periode hos X. De undersøgte ikke, om det formelt var i orden at gøre det. A skulle derud, for at lære M nærmere og kende og beskæftige sig med bogføring. De havde på det tidspunkt planer om at slå firmaerne sammen, men det blev ikke til noget. Hendes oplæring hos B var efter hans opfattelse god nok, og de havde arbejde nok til hende. Ved sommerfesten var M ikke til stede. Han hørte ikke C tale om, at A ikke kunne forblive ansat. Han har heller ikke selv sagt noget i den retning, heller ikke senere. Han skrev udtalelsen af 26. august 2008 om A, fordi han godt ville støtte hendes ansøgning om et nyt arbejdssted. Hun ville gerne ind på en større arbejdsplads. Det er ikke rigtigt, når han har anført, at de ikke havde tilstrækkeligt med arbejdsopgaver. Det var bare for at hjælpe hende videre, at han formulerede det sådan. Det var A´ s eget ønske, at få en ny elevplads.

Klageren har til støtte for sin påstand vedrørende lønkravet henvist til kontor og lager landsoverenskomsten og erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, hvorefter klageren har krav på løn svarende til denne overenskomst. Vedrørende krav på godtgørelse efter ansættelsesbevisloven har klageren henvist til de manglende oplysninger i ansættelsesaftalen og det forhold, at klageren blev sat til at arbejde hos en anden arbejdsgiver, hvis arbejdsplads lå et helt andet sted end indklagedes. Godtgørelsen bør fastsættes til et beløb svarende til13 ugers løn, idet der foreligger skærpende omstændigheder herunder tvist vedrørende den korrekte aflønning. Vedrørende ophævelsen har klageren gjort gældende, at denne efter de konkrete omstændigheder reelt må betragtes som en ensidig ophævelse fra indklagedes side. Efter klagerens forklaring blev hun i realiteten bedt om at finde en anden arbejdsplads, og hendes forklaring støttes af indholdet af indklagedes udtalelse af 26. august 2008. Det må også lægges til grund, at det var C og ikke klageren, der ville have, at ophævelsesblanketten skulle afkrydses i rubrikken gensidig aftale. Da klageren er omfattet funktionærloven har hun krav på erstatning svarende til 3 måneders løn, jf. Højesterets dom som gengivet i UfR 2009 s. 97, og tillige en godtgørelse på 30.000 kr. for manglende sikkerhed for at kunne færdiggøre sin uddannelses inden for den periode, der var aftalt med indklagede, jf. funktionærlovens § 2 b, eventuelt analogt.

Indklagede har til støtte for sin påstand gjort gældende, at klagerens krav vedrørende erstatning svarende til 3 måneders løn og tillige 30.000 kr. indledningsvis forudsætter, at der er tale om en ensidig uberettiget ophævelse fra indklagedes side, hvilket der ikke er ført bevis for. Uanset hvem det er, der har afkrydset ophævelsen som gensidig, så var A klar over det i forbindelse med underskrivelsen af blanketten, og hun protesterede ikke mod det. Der er heller ikke noget grundlag for en antagelse om, at A blev presset til at underskrive en gensidig aftale, ligesom det heller ikke er bevist, at A ved sommerfesten blev anmodet om at finde en ny læreplads. Vedrørende godtgørelse efter ansættelsesbevisloven er det rigtigt, at A i en periode arbejdede hos en anden arbejdsgiver, hvor hun dog ikke var ansat. Det er imidlertid ikke et forhold, der har givet anledning til nogen tvist. Vedrørende lønkravet bemærkes, at indklagede ikke har indgået nogen overenskomstaftale, og det bestrides derfor, at hun har noget krav på efterbetaling.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Ophævelsen af uddannelsesaftalen

Fire medlemmer bemærker:

Ophævelsesblanketten, der er underskrevet af begge parter den 28. oktober 2008 er afkrydset som en gensidig aftale. Der er efter bevisførelsen intet grundlag for at finde denne aftale ugyldig og ikke bindende for klageren. Da der således er tale om en gensidig og ikke ensidig ophævelse af uddannelsesaftalen, har klageren ikke krav på erstatning som følge heraf.

Tre medlemmer bemærker:

Vi finder efter bevisførelsen, at ophævelsen af uddannelsesaftalen reelt må betragtes som en uberettiget ensidig ophævelse fra indklagedes side, og at klageren derfor har krav på erstatning som følge heraf.

Godtgørelse efter ansættelsesbevisloven

Der er enighed om, at manglende oplysning om overenskomst i punkt 8 i uddannelsesaftalen, og en mangelfuld angivelse af arbejdsstedet, da A efter det oplyste endvidere i en periode arbejdede på en anden fysisk beliggenhed end indklagedes adresse, gør hende berettiget til en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

Et medlem vil efter sagens omstændigheder, herunder det forhold, at indklagede sendte A på arbejde hos en anden arbejdsgiver, fastsætte godtgørelsen til 17.000 kr., svarende til godt 6 ugers løn. Tre medlemmer vil fastsætte godtgørelsen til et større beløb, og tre medlemmer til et mindre beløb. Efter stemmefordelingen bliver godtgørelsen herefter fastsat til 17.000 kr.

Lønreguleringskravet

Fire medlemmer bemærker:

Efter Tvistighedsnævnets praksis vedrørende erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, og da opgørelsen af kravet må anses for korrekt og ikke er imødegået af indklagede, tages klagerens krav til følge som påstået.

Tre medlemmer bemærker:

Efter dissenserne i tidligere tvistighedsnævnskendelser vedrørende erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, har klageren alene krav på regulering af minimallønnen. Desuden bemærkes, at kravet på feriefridage efter overenskomstens bestemmelser må anses for forældet og at pension forudsætter 9 måneders anciennitet.

Efter stemmefordelingen skal indklagede herefter samlet betale klageren 29.038,84 kr. med tillæg af renter som anført nedenfor.

T h i b e s t e m m e s

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 29.038,84 kr. med tillæg af procesrente af 17.000 kr. fra den 20. december 2008, af 6.245,59 kr. fra den 11.marts 2009 og af 5.793,25 kr. fra den 3. december 2009.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet anmoder om at blive underrettet om rettens afgørelse.