Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet 15. marts 2010 i sag 61.2009

A

Prosa v/advokat Karen-Margrethe Schebye

mod

B

Personalestyrelsen v/kammeradvokat Lise Høj Falsner

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Linda Rudolph Greisen og chefkonsulent Simon Neergaard-Holm (begge DA) samt advokat Pernille Leidersdoff-Ernst og konsulent Gert Svendsen (begge LO). Endvidere har som særlig sagkyndige medlemmer deltaget advokat Lars Bruhn, DI og faglig sekretær Bendt Egelund, Dansk Metal.

Mellem klageren, A, født den 5. april1986, og indklagede, B, blev den 11. april 2008 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som datafagtekniker med uddannelsesperiode fra den 7. april 2008 til den 22. august 2008.

Klageren har ved sin organisation, Prosa, ved klageskrift modtaget den 2. juni 2009 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 7.634,54 kr. til klageren med procesrente af 1.285,18 kr. fra 30.april 2008, af 1.482,90 kr. fra 31. maj 2008, af 1.482,90 kr. fra 30. juni 2008, af 1.482, 90 kr. fra 31. juli 2008 og af 1.052,38 kr. fra 31. august 2008. Endvidere tilpligtes indklagede til klagerens konto hos FerieKonto at betale 954,32 kr. med procesrente heraf fra 1.maj 2009.

Indklagede, der under sagen er repræsenteret af Finansministeriet, Personalestyrelsen, har påstået frifindelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 4.marts 2010. Klageren anmodede om udsættelse af sagen under henvisning til, at der er sager vedrørende tilsvarende spørgsmål ved domstolene, som endeligt kan afklare det foreliggende spørgsmål. Indklagede protesterede mod udsættelse af sagen. Tvistighedsnævnet besluttede, at sagen ikke skulle udsættes.

Sagens omstændigheder

A´ s krav udgør forskellen på løn beregnet efter Industriens Overenskomst og den løn, han har modtaget på grundlag af StK-fællesoverenskomsten (nu OAO-S fællesoverenskomsten) og cirkulære om organisationsaftale for håndværkere i staten.

Det fremgår af pkt. 8 i uddannelsesaftalen, at lønnen udgør den gældende mindstebetaling (sats) for elever og fremgår af den overenskomst, der gælder for uddannelsen, og at den kollektive overenskomst er ”organisationsaftale for Håndværkere i staten samt StK-fællesoverenskomst”. I pkt. 11 er det anført, at aftalen er etableret i forlængelse af A´s tidligere uddannelsesaftale med X, som blev ophævet den 4. april 2008.

Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen, der har været B´s grundlag for aflønning af A, er indgået mellem Finansministeriet og blandt andre Dansk Metal, der er anført som en af flere forhandlingsberettigede organisationer.

Den overenskomst, som A´ s krav er baseret på, er Industriens Overenskomst, hvor Dansk Metal også er overenskomstpart. Det fremgår af en oversigt over metalindustriens uddannelsesudvalg, at både DI og Dansk Metal er medlem heraf. Personalestyrelsen er ikke medlem.

Forklaringer

Der er afgivet forklaringer af A, V1 og V2

Klager har forklaret blandt andet, at da han første gang fik lønseddel efter ansættelsen i B, kunne han se, at lønnen var lavere end den løn, som han fik i X. Han henvendte sig derfor til Prosa, som derefter tog sig af sagen.

V1 har forklaret blandt andet, at han er faglig sagsbehandler i Prosa. Han blev kontaktet af A vedrørende lønnen i B. Det er hans opfattelse, at lønnen mindst skal svare til DI-overenskomsten, og han rettede derfor henvendelse til B om lønspørgsmålet. B henviste ham til Personalestyrelsen, der ikke var enig i hans synspunkt.

V2 har forklaret blandt andet, at han er sekretær i forhandlingssekretariatet i Dansk Metal. Han har deltaget i forhandlingerne om overenskomster med Personalestyrelsen. Man kan efter hans opfattelse ikke sammenligne overenskomsten på det offentlige område med industrioverenskomsten. Det er to vidt forskellige arbejdsmarkeder. Der er generelt helt forskellige principper på en lang række områder i de to overenskomster, f.eks. vedrørende pension, befordring og børns sygedage. Han har til brug for denne sag lavet et bilag vedrørende lønudviklingen for lærlinge indenfor staten og private arbejdsgivere. Det fremgår af den, at lønforskellene mellem staten og de private svinger. I visse perioder af den samlede uddannelsesperiode er lønnen for elever, der er ansat privat, højere end de statsansattes, og i visse perioder er det omvendt.

Procedure

Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at A har krav på overenskomst-mæssig løn i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2. Alle elever under den samme uddannelse er sikret samme mindsteløn, uanset hvilken overenskomst, der i øvrigt måtte gælde, og uanset om de er ansat i en privat eller offentlig virksomhed. Der kan ikke være flere overenskomster, der fastsætter mindsteløn, og erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, kan ikke fraviges. Sagen drejer sig alene om mindsteløn, jf. erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, og det kan derfor ikke tillægges betydning, hvilke faktorer, der i øvrigt er i de to overenskomster. Det bestrides ikke, at indklagedes overenskomst i øvrigt er gældende. Tvistighedsnævnets praksis er i overensstemmelse med klageres synspunkt, jf. blandt andet kendelse af 6. april 2004 i sag 27.2003, kendelse af 11. november 2008 i sag 18.2007 og kendelse af 10. september 2009 i sag 74.2008.

Indklagede har til støtte for sin påstand gjort gældende, at indklagede har indgået en gyldig aftale med den forhandlingsberettigede organisation, Dansk Metal, om blandt andre datafagteknikerelever, herunder A. Personalestyrelsens opgaver består blandt andet i fastsættelse og godkendelse af løn, pensions- og andre ansættelsesvilkår for ansatte i staten og folkekirken og på visse tilskudsområder. Det er den samme organisation – Dansk Metal – der har indgået organisationsaftale for håndværkere i staten og den påberåbte overenskomst indgået med DI. Denne sag afviger derfor på et helt centralt punkt fra Tvistighedsnævnets kendelse af 6. april 2004 i sag 27.2003, der vedrørte en aftale indgået med en organisation, der ikke havde uddannelsesmæssigt ansvar. I nærværende sag er aftalen netop indgået med den organisation, der er uddannelsesansvarlig. I øvrigt kan man ikke bedømme overenskomstens løn alene uden at inddrage andre faktorer. Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for håndværkere må ses som en helhed, hvori indgår øvrige ansættelsesvilkår, herunder pension, afskedigelsesbeskyttelse, barselsregler, høringsregler og lignende.

Lovgrundlaget

Erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, er sålydende:

”Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.”

I bemærkningerne til lovforslaget til lov om erhvervsuddannelse § 54, stk. 2, som svarer til lovens § 55, stk. 2, (L 38 af 6.oktober 1988, Folketingstidende 1988-89, tillæg A, sp. 1265) hedder det:

”I overensstemmelse med de hidtidige regler i lærlingeloven foreslås med hensyn til størrelsen af den obligatoriske mindsteløn den almindelige ordning, at mindstelønnen fastsættes i kollektive overenskomster inden for uddannelsesområdet. Virkningen af denne ordning er, at overenskomstparterne aftaler mindstelønnen med bindende virkning for alle virksomheder og elever inden for uddannelsesområdet, uanset om virksomheden og eleven i det konkrete tilfælde er medlem af forhandlingsberettigede organisationer. Spørgsmål om forhandlingsretten afgøres i øvrigt ved hjælp af de almindelige fagretlige regler.”

Af erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 2, fremgår, at Tvistighedsnævnet for hver sag tiltrædes af 2 medlemmer, udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde. Det anføres i Højesterets dom UfR 2008 side 1897, vedrørende erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 2, at:

”…udtrykket ”de forhandlingsberettigede organisationer” må forstås som de organisationer, der i kraft af deres medlemsdækning og overenskomstdækning på uddannelsesområdet og i kraft af deres medvirken ved elevuddannelsernes tilrettelæggelse repræsenterer den ønskede sagkundskab inden for det pågældende uddannelsesområde.”

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Fire medlemmer bemærker:

Det lægges til grund, at Personalestyrelsen og Dansk Metal er forhandlingsberettigede organisationer inden for det statslige elevområde.

A´s løn under ansættelsen i B var fastsat i overensstemmelse med StK-fælles-overenskomsten og organisationsaftale for håndværkere i staten. Dansk Metal, der er medlem af metalindustriens uddannelsesudvalg, er part i både denne fællesoverenskomst og Industriens Overenskomst. Dansk Metal må, jf. Højesterets dom UfR 2008 side 1897 og Tvistighedsnævnets praksis, betragtes som en forhandlingsberettiget organisation inden for uddannelsesområdet. Henset hertil, finder vi, at aflønningen af A i overensstemmelse med StK-fællesoverenskomsten, mindst udgjorde den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, jf. erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2. Vi stemmer derfor for at frifinde indklagede.

Tre medlemmer bemærker:

Det fremgår af Højesterets dom UfR 2008 side 1897, at de forhandlingsberettigede organisationer må forstås som de organisationer, der i kraft af deres medlemsdækning og overenskomstdækning på uddannelsesområdet og i kraft af deres medvirken ved elevuddannelsernes tilrettelæggelse repræsenterer den ønskede sagkundskab inden for det pågældende uddannelsesområde. "Organisationer" er både lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, jf. erhvervsuddannelseslovens § 37. DI og Dansk Metal er begge medlemmer af Metalindustriens Uddannelsesudvalg, hvorimod Personalestyrelsen ikke er repræsenteret. Under henvisning hertil finder vi, at de forhandlingsberettigede organisationer i henhold til erhvervsuddannelsesloven er DI og Dansk Metal, og derfor finder vi, at A´s mindsteløn, jf. erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, skal fastsættes i overensstemmelse med Industriens Overenskomst. Vi stemmer derfor for at give A medhold i påstanden.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, hvorefter indklagede frifindes.

T h i b e s t e m m e s

Indklagede, B, frifindes.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet anmoder om at blive underrettet om rettens afgørelse.