Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1007

Resumé

Klager – en forfatter – klagede over artiklen ”Forskere: Ny mælkebog er uvidenskabelig” på Videnskab.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. A.2. Det forhold, at nogle af de citerede personer direkte eller indirekte er finansieret af mejeriproducenter, kan ikke i sig selv føre til, at god presseskik er tilsidesat. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet heller ikke grundlag for at fastslå, at Videnskab.dk har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for deres kommentarer og vurderinger.

Parterne har afgivet modstridende forklaring om, hvorvidt der var indgået en aftale om at få artiklen til godkendelse inden offentliggørelse, herunder i et bestemt tidsrum. Nævnet har ikke mulighed for at tage stilling, hvilken forklaring, der er den rigtige.

I relation til citaterne af [K] finder Pressenævnet, at navnlig udsagnene ”han og hans medforfattere har jagtet forskellige informationer på nettet” og ”hvor vi ikke har kunnet finde noget litteratur, har vi resoneret os frem til nogle sammenhænge ud fra vores egne iagttagelser” kan give indtryk af manglende videnskabelig dokumentation for bogens påstande.

Videnskab.dk rettede den 25. maj 2010 artiklen. I relation til rettelser finder nævnet det som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt blot at korrigere den oprindelige artikel, da læsere af den oprindelige artikel med fejlen ikke kan forventes på ny at klikke ind på artiklen og på den måde blive gjort bekendt med rettelsen. Da forfatterne i debatindlægget af 28. maj 2010 imidlertid fik lejlighed til at uddybe forholdene og citaternes karakter i øvrigt, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Videnskab.dk.

Da Videnskab.dk i fornøden grad har ladet forfatterne ved [K] komme til orde i forhold de beskyldninger, der fremsættes mod bogen, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale sin kritik. Nævnet finder hverken grundlag for at udtale kritik af betegnelsen ”økologiforkæmpere” eller i øvrigt.

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel på Videnskab.dk den 19. maj 2010, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Videnskab.dk bragte den 19. maj 2010 en artikel under overskriften ”Forskere: Ny mælkebog er uvidenskabelig” og underoverskriften ”Danske forskere tager alle afstand fra ny mælkebog. De mener, at forfatterne har en religiøs tilgang til emnet og tager alt for let på videnskaben. Derudover er de faldet over flere grove fejl”. Af artiklen fremgik følgende:

”Mælk er skadeligt for helbredet - det er budskabet i bogen 'Mælk og sundhed - hvad er det, du drikker?', [Link til artiklen ”Ny bog: Mælk ødelægger dit helbred” af 19. maj 2010 på Videnskab.dk, hvor bogen omtales] der kom­mer på gaden i dag.

Bogen er skrevet af tre økologiforkæmpere, [K], [A] og [B], der tager tråden op fra den kontroversielle kostbog 'Den Kernesunde Familie', som skabte en heftig debat i befolkningen for nogle år siden.

Sammen har de sat sig for at gennemtrawle den videnskabelige litteratur for at finde hoved og hale i debatten om mælk og dens eventuelle sundhedsskadelige virkninger.

Kritikken hagler nu ned over bogen fra en enig forskerskare.

Videnskab.dk har talt med en lang række forskere, der er eksperter i de problemstillinger, som bogen tager op, og de mener alle, at bogen tegner et helt forkert billede af virkeligheden, fordi den ensidigt fokuserer på mælks potentielt negative effekter på helbredet.

Flere af de teorier, som bogen trækker frem, er ifølge forskerne for længst forkastede. Derudover er de faldet over flere faktuelt forkerte beskrivelser, misforståelser, sjusk og mangler, som er med til at underminere bogens troværdighed. (Se boks [se afsnittet ”Forskernes konkrete kritikpunkter” nedenfor].)

Research er meget selektiv

En ting, som især falder alle forskere for brystet, er forfatternes måde at udvælge og bruge kilder på.

Blandt de kritiske røster er professor i Analytisk Biokemi Hanne Frøkiær ved Institut for Grundvidenskab og Miljø. Hendes forskergruppe har specialiseret sig i at studere fødevarekomponenters egenskaber med henblik på deres effekter på immunforsvarets celler.

Hun synes, det er farligt, at forfatterne danner deres egne meninger om, hvordan tingene hænger sammen, og samtidigt udgiver det for at have fodfæste i videnskaben.

Referenceliste er sjusket og mangelfuld

At den er helt gal med forskernes kildebrug, er genforsker Jesper Troelsen fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet enig i. Han bider bl.a. mærke i, at forfatternes referenceliste er sjusket og ufuldstændig.

»End ikke en gymnasieelev ville slippe af sted med at lave sådan en referenceliste. Det gør det kropumuligt for en lægmand at kunne vurdere det her. Jeg som forsker kan ikke engang overskue hele det emne, de har taget op, og der er rigtigt mange sygdomme, som de gør sig til eksperter i,« siger han.

At bogen kommer omkring mange sygdomme, kan forfatterne nu ikke se noget galt i.

Det er netop det, der har været mening med bogen, siger [K] - at give et overblik over de eventuelt sundhedsskadelige effekter, som mælk kan have. For at få det nødvendige overblik har de efter eget udsagn 'gennemtrawlet den videnskabelige litteratur på området'. Deres vurdering var på den baggrund, at de fleste studier viser en sundhedsskadelig effekt.

Videnskab.dk har fået De Danske Forskningsbiblioteker til at lave søgninger i den videnskabelige litteratur om studier af mælks potentielle sundhedsskadelige effekter.

Søgningen viser, at langt de fleste videnskabelige artikler frikender mælk for skadelige virkninger på helbredet - eller også konkluderer de, at der ikke på nuværende tidspunkt er muligt at dokumentere en sammenhæng. På den anden side påpeger mange artikler, at mælk indeholder en lang række stoffer med fysiologisk effekt.

[K] erkender, at han og hans medforfattere har været selektive under deres søgning og har tillagt nogle ting større vægt end andre.

»En videnskabelig afhandling er det ikke, vi har lavet. Vores arbejde har været tilfældig, det er ikke en systematisk gennemgang,« siger han.

Jagtede artikler på nettet

Han forklarer, at han og hans medforfattere har jagtet forskellige informationer via medicinske databaser på nettet [ordene ”via medicinske databaser” er indsat den 25. maj 2010, Pressenævnets bemærkning].

»Vi har [ordene ”brugt Netscape, og så har vi” er taget ud kort efter offentliggørelsen] søgt på forskellige sygdomme, der er sat i forbindelse med mælk. De skriftlige videnskabelige kilder har fyldt mest, men på de områder, hvor vi ikke har kunnet finde noget litteratur, har vi resoneret os frem til nogle sammenhænge ud fra vores egne iagttagelser,« siger han.

I udvælgelsen af kilder har [K] og hans medforfattere koncentreret sig om forskning, der har forsøgt at afdække sygdomsmekanismer, hvor mælk er årsagen.

»Det var ikke et bevidst valg, men vi har efterfølgende reflekteret over, at det var sådan, de havde gjort, og det var ret fornuftigt gjort af os,« siger han.

[Til dette afsnit var følgende citat af [K] fremhævet:

”Jeg vil godt indrømme, at lige præcist det med svovlsyre er noget, jeg har været i tvivl om, og hvor jeg så har gættet mig frem til, hvordan det fungerer. Jeg burde nok have forhørt mig [hos] en forsker på det punkt.”]

Forbryder sig mod egne regler

[Til dette afsnit var under ”VIDSTE DU” indsat et billede af forfatterne og følgende tekst:

”Bogens forfattere: [K] er magister i geologi, [A] er overlæge cand. med. og [B] er biolog, lic. scient.”]

Forskernes konkrete kritikpunkter [grafisk var afsnittet indsat i en boks]

Måden at udvælge kilder på er ikke det eneste, som forfatterne kritiserer. De mener også, at der i bogen er eksempler på faglige misforståelser, samt brug af forkastede studier. Endelig har forskerne ikke forholdt sig til studier, der ellers regnes for at være vigtige i denne sammenhæng.

Videnskab.dk bringer her et lille udpluk af eksempler.

Forkerte fakta

Professor Hanne Frøkiær har læst bogen grundigt igennem og er faldet over flere faglige misforståelser. Et konkret eksempel er, at bogen påstår, at bestemte proteiner i mælk bliver omdannet til svovlsyre i fordøjelsesprocessen, hvilket skulle gøre blodet surt.

»Det er virkelig en misforståelse at anklage mælk for at gøre blodet surt. Der bliver ikke dannet svovlsyre, men svovlholdige aminosyrer, som er essentielle for barnets vækst. Får det dem ikke, får de mangelsymptomer og vokser ikke nok,« siger hun.

Den kritik tager [K] til efterretning.

»Jeg vil godt indrømme, at lige præcist det med svovlsyre er noget, jeg har været i tvivl om, og hvor jeg så har gættet mig frem til, hvordan det fungerer. Jeg burde nok have forhørt mig en forsker på det punkt,« siger han.

Fravalg af relevante studier

Kræftforsker Anne Tjønneland kritiserer, at forfatterne fordrejer virkeligheden ved at trække et enkelt studium om æggestokkræft frem, der påpeger, at der kan være en kobling til mælken. Men der skal mange studier til, før man kan begynde at udsige noget om en sammenhæng, og det pågældende studium er en ensom svale.

»Forfatterne har undladt de andre tre studier, der viser det modsatte. Resultatet er, at man får et forkert billede af, hvordan tingene hænger sammen. De trækker kun det frem, der passer ind i deres hypoteser,« siger hun.

Brug af forældede teorier

Ifølge professor i mejeriteknologi Ylva Ardö fra Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, kommer [K] og andre forfattere frem til nogle konklusioner på basis af teorier, som ikke er dokumenterede.

Et eksempel er bogens gennemgang af A1 og A2-mælk.

»De refererer meget til ét studium, men nævner ikke et større og bedre studium, som samme forfatter har gennemgået senere, der viser det stik modsatte,« siger Ylva Ardö.

Den pointe underbygges af Post. Doc. Janne Kunzel Lorenzen fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet.

Det studium, som forfatterne henviser til, viser, at de dyr, der fik A1, får sukkersyge, mens dem, der fik A2, ikke blev syge. Forskeren bag studiet, Robert Elliot, har efterfølgende været med i et større og mere omfattende forskningsprojekt for flere lande, hvor man ikke kan vise den pågældende forskel mellem de to mælketyper,« siger hun.

»Selvsamme forsker har altså lavet et studium efterfølgende, hvor han ikke har kunnet bekræfte deres tidligere fund. Og det vælger forfatterne af en eller anden grund ikke at nævne,« siger Janne Kunzel Lorenzen.

For at det ikke skal være nok, er der også for nylig udgivet et kritisk review, hvor forskere inden for det pågældende område har gennemgået al forskning inden for A1 og A2-mælks effekter på kroppen, og de kommer frem til, at der ikke er nogen dokumentation for nogen sammenhæng hverken af diabetes 1 eller hjerte-kar sygdomme.

»Samtidigt har EU-organisationen European Food Safety Autority (EFSA) så sent som i 2009 offentliggjort en rapport, hvor de har opsummeret, at de på baggrund af den tilgængelige litteratur ikke kan finde en sammenhæng,« slutter hun.

Uvidenskabelige følgeslutninger

I bogens beskrivelse af kobling mellem kræft og mælkeindtag drages der ifølge genforsker Jesper Troelsen fra Københavns Universitet nogle forkerte følgeslutninger.

»Den måde hele historien er bygget op på er, at livsstilssygdomme optræder i de områder af verden, hvor man drikker mælk. Der er en masse sygdomme, der er specielle for vores område. Og det er jo klart, at man kan opstøve en eller anden cancerform, som er hyppig i det pågældende område. Men den sammenhæng kan jo være helt tilfældig. Der er ikke noget bevis for, at det hæn­ger sådan sammen. Man kunne lave den samme kobling til blåøjede, men det er uvidenskabeligt. Det er forkasteligt at lave årsagssammenhænge på den måde,« siger han.

Ignorerer stigning i lactoseintolerans

Selv om mange af bogens påstande kan tilbagevises, ville forfatterne på ét punkt have haft masser at tage fat på. Det mener Jens Rikardt Andersen, der lektor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet samt overlæge ved ernæringsenheden på Rigshospitalet.

»Intolerans over for mælkesukkeret lactose er der utroligt meget evidens for giver problemer for flere og flere i bl.a. Danmark, men det nævner forfatterne ikke. Det er en pointe, som de taber fuldstændigt på gulvet, og det er ynkeligt, når der på lige netop dét punkt faktisk er en,« siger han.

Fejlagtig figur

Professor i mejeriteknologi Ylva Ardö fra Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet gør opmærksom på, at der omkring A1/A2-mælk er en figur af peptiden BCM7. Ifølge figuren skulle der være en aminosyre, der heder Be i position Nr. 67 - der er ikke nogen aminosyre der hedder Be (det skal være Pro i den position).

»Figuren på side 49 refererer til en artikel der ikke viser de data der er i figuren. Der er også en genetisk variant, der hedder B, og den ligner A1 i den her egenskab. Det gør figuren på side 49 uinteressant.«”

I forlængelse af artiklen var det muligt at skrive kommentarer. Flere personer havde skrevet indlæg, herunder artiklens skribent, der den 25. maj 2010 skrev indlæg nr. 37, hvoraf følgende fremgik:

Præcisering

Jeg har rettet en passage i teksten omkring de metoder [K] og hans medforfattere brugte til at finde videnskabelige undersøgelser. Teksten kunne misforstås som at de søgte tilfældigt. Det er præciseret, så det nu fremgår, at de benyttede videnskabelige databaser.”

Videnskab.dk bragte den 28. maj 2010 debatindlægget ”Mælke­bogs­forfattere: Otte forskere fandt ingen faktuelle fejl i bog” med under­over­skriften ”Forfatterne til bogen ’Mælk og sundhed – hvad er det, du drikker’ ønsker med dette indlæg at svare på kritikken af deres bog her på Videnskab.dk” skrevet af bogens forfattere. Af indlægget fremgik følgende:

”Det har taget lidt tid at få spulet alt mudderet væk fra omtalen [Link til artiklen ”Ny bog: Mælk ødelægger dit helbred” på Videnskab.dk] af bogen ’Mælk og sundhed - hvad er det, du drikker' på Videnskab.dk, men gør man det, bliver der ikke meget med substans tilbage.

I betragtning af at forskerne har gjort, hvad de kunne for at finde fejl, er det egentlig meget opmuntrende for os forfattere.

Vi tager dem én af gangen:

Professor Hanne Frøkiær mener, at vi har en mission og at vi udvælger de undersøgelser, vi kan bruge på samme måde som religiøse sekter plukker ting fra bibelen, og hun mener, at vi danner vores egne meninger om, hvordan tingene hænger sammen, men hun peger ikke på noget konkret.

Dertil er at sige, at ja, vores udgangspunkt var, at vi ville finde ud af, om der fandtes forskning, der støttede påstandene om mælks skadelighed. Det fandt vi så i høj grad, men vi har ikke digtet selv, som hun antyder, og vores forhåndsindstilling til mælk var positiv.

Genforsker Jesper Troelsen kan ikke finde på andet end, at referencelisten er mangelfuld og sjusket. Det er jo let nok sagt, men vi har faktisk gjort os umage med at lave en referenceliste, der skulle være let at bruge.

Derfor står referencerne ordnet efter kapitel, og man kan på hver side i bogen se, hvilket kapitel man er i. Vi har naturligvis også overvejet omfanget af referencer. I mange populærvidenskabelige bøger bringer man slet ikke referencer for ikke at gøre læsningen for tung, men nøjes med en liste med forslag til »supplerende læsning«.

Vi har så valgt en mellemvej, hvor vi har taget de vigtigste referencer med, men undladt referencer til oplysninger, der er lærebogsstof.

Professor Arne Astrup bebrejder os, at vi har citeret Camilla Hoppes resultater, når vi nu har prøvet at undgå mejerisponsoreret forskning. Camilla Hoppe arbejdede på Institut for Human Ernæring, Life, KU, hvor Arne Astrup er boss. Instituttet får betydelige midler fra Mejeriindustrien.

Hanne Frøkiær, der påstås at have læst bogen grundigt, udtaler: »Det er virkelig en misforståelse at anklage mælk for at gøre blodet surt«.

Javel, men det har vi heldigvis heller ikke gjort. Det er velkendt at et stort indtag af dyriske proteiner kan give acidose - et ord vi har oversat til »gøre blodet surt«.

Men naturligvis får blodets pH ikke lov til at falde, det sørger osteoclasterne for ved at opløse knogle, så der kan frigives base til blodet. Og det var hele pointen i den sammenhæng, at for meget dyrisk protein bl.a. fra mælkeprodukter medvirker til knogleskørhed.

Med de otte forskeres meget usaglige kritik og med Sybille Hildebrandts [journa­li­s­tens] fordrejede citater (se www.nomilk.dk) er det lykkedes Videnskab.dk at miskreditere vores bog ikke kun over for læsere af Videnskab.dk, men også overfor læsere af bl.a. Politiken og Jyllands-Posten.

Vi finder det beskæmmende, at netop et site som Videnskab.dk lader sig bruge på den måde i stedet for at give bogen en fair og saglig neutral behandling.”

I forlængelse af indlægget var det muligt at skrive kommentarer. Nyhedschefen på Videnskab.dk skrev den 28. maj 2010 følgende under overskriften ”Ingen fordrejede citater”:

”Det er fint, at den detaljerede debat om videnskaben bag bogen kan fortsætte her. Men jeg må lige fastslå:

- Der er ingen fordrejede citater i de artikler, vi har bragt om bogen. Alle er loyalt gengivet. Et enkelt sted er en formulering ændret, da den var meningsforstyrrende. Det er angivet i tråden under artiklen.

- Uanset om forskernes kritik er usaglig eller ej, så skal den da frem, så jeres bog kan diskuteres - ligesom I forfattere har fået masser af taletid og omtale af bogen. Nu igen her.

Vi føler os hverken brugt eller misbrugt og har heller ikke haft et særligt ærinde om at miskreditere bogen. Den er behandlet efter almindeligt gældende journalistiske principper.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [K]s synspunkter

[K] har på vegne af bogens forfattere anført, at artiklen har skadet deres og bogens omdømme i betydelig grad, bl.a. fordi artiklen har dannet baggrund for omtale i andre medier.

De citerede forskere er i større eller mindre grad sponsoreret af mejeriindustrien. Videnskab.dk har ikke udvist den nødvendige kildekritik eller på anden måde hindret, at artiklen var agtelsesforringende. Videnskab.dk har således kun med sikkerhed kunnet sige, at Anne Tjønneland ikke er finansieret af mælkeproducenter og uden økonomiske interesser.

Klager har anført, at han fik fornøden mulighed for at godkende citaterne. Aftalen med journalisten var, at klager skulle tjekke sin mail under en ferietur. Det blev gjort hver dag, men først den 19. maj 2010 kl. 10.12 – på et tidspunkt, hvor Videnskab.dk var vidende om, at klager var på vej til København til en præsentation af bogen – blev citaterne fremsendt. Artiklen blev lagt på Videnskab.dk kl. 11.20. Den måde, artiklen er vinklet og fejlciteret, er agtelsesforringende. Hertil kommer, at forfatterne præsenteres som ”økologiforkæmpere”.

[K] har anført, at hans citater er fordrejede, så forfatterne kommer til at stå i et dårligt lys, og henvist til følgende eksempler:

Genforsker Jesper Troelsens oplysning om, at litteraturlisten er sjusket og ”End ikke en gymnasieelev ville slippe af sted med at lave sådan en referenceliste” er krænkende. Forfatterne har lavet henvisninger til de vigtigste af de artikler, der er brugt. Der er tale om et velovervejet valg – ikke sjusk.

Klager blev spurgt, hvor forfatterne havde fundet oplysningerne og svarede: ”på Medscape” (en hjemmeside, hvor læger og forskere i sundhed finder videnskabelige artikler). Det er i artiklen blevet til: ”Han forklarer, at han og hans medforfattere har jagtet forskellige informationer via søgemaskiner på nettet”. Der er kun brugt artikler fra anerkendte videnskabelige tidsskrifter.

På spørgsmålet om, hvad man havde gjort, hvis der manglede informationer, gjorde [K] rede for, at forfatterne i det historiske afsnit i bogen havde været nødt til at ræsonnere sig frem, fordi man ikke havde fundet oplysninger om bl.a. indholdet af IGF-1 og omega-3 fedtsyrer i mælk i tidligere tider. Det er således misvisende, når Videnskab.dk skriver: ”på de områder, hvor vi ikke har kunnet finde noget litteratur, har vi resoneret os frem til nogle sammenhænge ud fra vores egne iagttagelser”. Denne fejlcitering har fået nogen til at påstå, at forfatterne beskæftiger sig med ren overtro. Klager fortalte som et kuriosum journalisten, at han efter bogens tilblivelse havde talt med nogle høje mennesker, der bekræftede, at de havde haft mange bumser som unge. I bogen refereres forskning, der peger på en sammenhæng mellem mælk og bumser, og et andet sted en sammenhæng mellem mælk og højdevækst.

Forelagt at en forsker (professor Hanne Frøkiær) havde sagt, at der ikke dannes svovlsyre fra svovlholdige aminosyrer, svarede klager, at det var et punkt, hvor han havde været i tvivl. I artiklen bliver det til, at klager tager kritikken til efterretning, som om det anerkendes, at en af bogens konklusioner er forkerte. Det fremgår imidlertid ikke af bogen, at mælk gør blodet surt. Det er uomtvisteligt, at hvis man spiser svovlholdige proteiner, giver det forsuring. Bogens konklusion i afsnittet om knogleskørhed (hos ældre mennesker) er korrekt, da svovlholdige proteiner medvirker til knogleskørhed pga. acidosen, hvis de ikke opvejes af base.

2.2 Videnskab.dk’s synspunkter

Videnskab.dk har indledningsvis anført, at den påklagede artikel indgår i et større tema om mælk, der har givet anledning til stor debat og bl.a. henvist til den første artikel ”Ny bog: mælk ødelægger dit helbred” af 19. maj 2010. Betegnelsen ”Økologiforkæmpere” er anvendt, idet forfatterne i flere sammenhænge har kæmpet for økologien.

Kilderne er valgt for deres ekspertise og ikke ud fra bestemte holdninger. Der er talt med mange kilder for at få nuancerne med. Det er ikke normen i dansk journalistik, at man i forbindelse med interviews af forskere kortlægger finansieringen af deres forskningsprojekter. I boganmeldelsen ”Arne Astrup: Mælkebog bygger på konspirationsteori” af 19. maj 2010 oplyses det i forbindelse med præsentationen af Arne Astrup, at han sidder i bestyrelsen i Global Dairy Platform, USA, der er en paraplyorganisation, der styrker og koordinerer forskningen i mejeriprodukter. Ens for forskerne er deres fælles anke om, at bogen ikke er videnskabeligt funderet, selvom den giver sig ud for at være det.

Under det første interview den 12. maj 2010 fortalte klager, at forfatterne også havde ræsonneret sig frem i andre sammenhænge. Det gælder fx et sted i bogen, hvor forfatterne i den historiske del af bogen kobler forekomster af bumser sammen med personens højde. I det andet interview den 18. maj 2010 specificerede klager, at man i de fleste tilfælde har brugt videnskabelige kilder, men i nogle tilfælde havde man ræsonneret sig frem. Journalisten har oplyst, at hun under sit interview med klager troede han sagde ”Netscape” i stedet for ”Medscape”, som hun ikke kendte. I minutterne efter offentliggørelsen var der en læser, der sendte en e-mail, hvori han stillede spørgsmålstegn ved, om det var Netscape. Ordet ’Netscape’ blev derfor fjernet, indtil der var svar fra klager. Herefter blev artiklen rettet til den nuværende ordlyd ”via medicinske databaser på nettet”.

Professor Hanne Frøkiær påpegede fejl vedrørende svovl i bogen. Klager blev telefonisk forholdt kritikken, sådan som professoren er citeret i artiklen. Til dette svarede klager, at han på dette punkt havde været i tvivl. Journalisten spurgte så, om han havde forhørt sig hos en forsker i de tilfælde, hvor han ikke var sikker, og svaret var nej. Han havde ræsonneret sig frem.

Videnskab.dk har herudover anført, at man valgte at præcisere udsagnet ”Han forklarer, at han og hans medforfattere har jagtet forskellige informationer via søgemaskiner på nettet”, idet klager gjorde mediet opmærksom på, at formuleringen kunne misforstås.

I den påklagede artikel får [K] mulighed for at svare på kritikken fra andre kilder. Han er loyalt og korrekt citeret. Forfatternes kommentarer fremgår endvidere af debatindlægget ”Mælkebogsforfattere: Otte forskere fandt ingen faktuelle fejl i bog”. Klager blev interviewet den 12. og 18. maj 2010. Sidste gang for at give ham mulighed for at svare på kritikken af bogens påstande, som ekspertkilderne fremsætter. Han var orienteret om, at han ville få sine citater til gennemsyn den 19. maj 2010 om formiddagen, og at artiklen skulle offentliggøres denne dag.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. A.2. Det forhold, at nogle af de citerede personer direkte eller indirekte er finansieret af mejeriproducenter, kan ikke i sig selv føre til, at god presseskik er tilsidesat. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet heller ikke grundlag for at fastslå, at Videnskab.dk har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for deres kommentarer og vurderinger.

Parterne har afgivet modstridende forklaring om, hvorvidt der var indgået en aftale om at få artiklen til godkendelse inden offentliggørelse, herunder i et bestemt tidsrum. Nævnet har ikke mulighed for at tage stilling, hvilken forklaring, der er den rigtige.

I relation til citaterne af [K] finder Pressenævnet, at navnlig udsagnene ”han og hans medforfattere har jagtet forskellige informationer på nettet” og ”hvor vi ikke har kunnet finde noget litteratur, har vi resoneret os frem til nogle sammenhænge ud fra vores egne iagttagelser” kan give indtryk af manglende videnskabelig dokumentation for bogens påstande.

Videnskab.dk rettede den 25. maj 2010 artiklen. I relation til rettelser finder nævnet det som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt blot at korrigere den oprindelige artikel, da læsere af den oprindelige artikel med fejlen ikke kan forventes på ny at klikke ind på artiklen og på den måde blive gjort bekendt med rettelsen. Da forfatterne i debatindlægget af 28. maj 2010 imidlertid fik lejlighed til at uddybe forholdene og citaternes karakter i øvrigt, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Videnskab.dk.

Da Videnskab.dk i fornøden grad har ladet forfatterne ved [K] komme til orde i forhold de beskyldninger, der fremsættes mod bogen, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale sin kritik. Nævnet finder hverken grundlag for at udtale kritik af betegnelsen ”økologiforkæmpere” eller i øvrigt.

Afgjort den 30. august 2010