Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1017

Resumé

Klager – en person – klagede over artiklen ”Nu er de begyndt at snakke sammen” i Beboerbladet.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Efter det oplyste lægges det til grund, at [K] som medlem i afdelingsbestyrelsen i Nørgårdsparken sammen med bestyrelsesformanden og et andet medlem indvilligede i at stille op til interview med Beboerbladets journalist. I den forbindelse fortalte klager om episoden på værtshuset.

Parterne har afgivet modstridende forklaring om, hvorvidt der er indgået en mundtlig aftale om ikke at omtale episoden. Klager var bekendt med, at han talte med en journalist, og det fremgår i øvrigt af artiklen, at klager ikke var mistænkt i sagen. Da nævnet hverken finder det dokumenteret, at der forelå en skriftlig eller en mundtlig aftale om ikke at omtale episoden, finder nævnet herefter ikke grundlag for at kritisere Beboerbladet for at bringe omtalen i strid med klagers ønske. Nævnet udtaler ikke sin kritik af bladet.

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Beboerbladet 48. årgang nr. 2, maj 2010, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Beboerbladet bragte i maj udgaven artiklen ”Nu er de begyndt at snakke sammen” med underskriften ”Drabet på en ung kvinde i en kælder har medført ændrede omgangstoner i Nørgårdsparken i Herning”. I artiklen udtalte tre medlemmer af afdelingsbestyrelsen i Nørgårdsparken, herunder klager, sig om, hvad drabssagen har betydet for det sociale liv i bebyggelsen. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

De få mænd

Nørgårdsparken har 51 boliger, og de fleste beboere er ældre og kvinder. Dermed kunne en lille gruppe mandlige beboere være udsat for mistanke.

”De fleste af dem meldte hurtigt ud, at de gerne ville afgive dna-prøve. Jeg har ikke umiddelbart selv personligt mistænkt nogen og har haft et par stykker, jeg vidste, det overhovedet ikke kunne være,” udtaler [bestyrelsesformanden].

Det skal udnyttes

”Man er begyndt at snakke meget mere sammen. Fællesskab har der ikke været noget af før. Det er som om, det er begyndt,” siger [K].”

I forlængelse af artiklen bragte Beboerbladet under overskriften ”Generet på værtshus” følgende: ”[K] var en af de mandlige beboere, som fik nærgående spørgsmål fra politiet i forbindelse med drabssagen. Den påvirkede ham meget, men da han gik i byen for at kunne tænke på noget andet, fik han den nærmest i synet igen:

“Jeg havde afleveret en bil, som jeg havde lånt nytårsaften og var kørt hjem i. Da jeg vendte tilbage efter at have afleveret bilen, var der spærret af. Jeg forklarede politiet om bilen, og så skulle de have at vide, hvor den holdt, hvem der ejede den, og om de kunne få tilgang til den.”

“Da jeg så dagen efter gik i byen, var der nogle, der begyndte at prikke til mig om sagen. Jeg blev rasende og bad dem om at holde deres kæft, for jeg var netop gået i byen for at komme væk fra alt det lort.”

“Den følgende dag vendte politiet tilbage til mig. De stillede mig nogle lige-på-og-hårdt spørgsmål, men efter svaret på det sidste, kunne jeg forstå på dem, at de vidste, jeg var uskyldig.”

“Og da politiet vendte tilbage fire dage senere med tilbud om at blive dna-testet, meldte jeg mig naturligvis straks.”

Til artiklen var indsat et fotografi af klager med front mod kameraet stående foran en indgangsdør (det er ikke et værtshus).

[K] skrev følgende e-mail af 7. april 2010 til Beboerbladets journalist:

”Jeg skriver til dig da jeg har hørt en fugl synge om, at du har tænkt på at skrive noget om mit ubehagelige besøg på et værtshus i Herning. I forbindelse med dette vil jeg dog gerne bede mig fritaget for dette, da jeg jo sidder i bestyrelsen, og da dette kan give vores beboere en forkert opfattelse. Jeg har drøftet dette med [A] [formand for afdelingsbestyrelsen]. Så derfor håber jeg, at du vil imødekomme dette. Har du spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte mig på mail eller tlf. [nummer]”

Samme dag svarede journalisten følgende:

”Min artikel handler om, hvordan en grim drabssag påvirker livet i en boligafdeling. I denne forbindelse fortalte du, at du selv havde været i kritisk forhør og bagefter gik i byen for at slippe for at blive mindet om sagen, og så skete der det, at nogle andre gæster begyndte at genere dig med det sted, du bor.

Det har kun været ment som et forsøg på at skildre dine egne og andres reaktioner på en seriøs måde. Og da jeg skulle beskrive nogle billedmuligheder for fotografen, var det, at jeg nævnte det pågældende værtshus som en mulighed, men absolut ikke som et must.

Jeg respekterer dit synspunkt, men håber også, at du forstår, at jeg må prøve at skildre, hvad der rent faktisk har rørt sig blandt folk i området.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [K]s synspunkter

Klager har anført, at han fik et chok, da han den 25. maj 2010 fandt maj udgaven af Beboerbladet i sin postkasse.

Afdelingsbestyrelsen takkede ja til at mødes med Beboerbladets journalist den 23. februar 2010. Han ønskede at skrive en artikel om, hvordan det sociale liv i Nørgårdsparken var blevet påvirket af drabssagen. I store træk blev dette overholdt. Episoden omtalt i artiklen ”Generet på værtshus” var fortalt uden for referat, og klager var ikke klar over, at artiklen ville blive trykt. Denne opfattelse har journalisten bekræftet såvel mundtligt som skriftligt.

I en lang periode efter mødet hørte bestyrelsen ikke fra journalisten, først da han kontaktede formanden angående en aftale med fotografen. Da bladets fotograf ville tage billeder af klager foran værtshuset, blev klager gjort opmærksom på, at bladet ville skrive en artikel om den omtalte episode. Klager har afvist, at han frivilligt fik taget billeder til artiklen ”Generet på værtshus”. Klager afviste at blive fotograferet foran værtshuset og e-mailede efterfølgende til journalisten den 7. april 2010 og frabad sig historien offentliggjort. Alligevel valgte bladet at bringe historien, som er en krænkelse af privatlivets fred.

2.2 Beboerbladets synspunkter

Beboerbladet har anført, at medlemmerne blev orienteret om, hvad formålet med artiklen var, og at de på dette grundlag gik med til at medvirke uden at stille særlige krav.

Da der var tale om et drab i forbindelse med en seksualforbrydelse, hvor politiet på grund af de ydre omstændigheder havde særligt fokus på de mandlige beboere i dets efterforskning, lå en gengivelse af klagers personlige beretning i høj grad inden for formålet med artiklen. Der er intet i artiklen ”Generet på værtshus”, der viser, om der på noget tidspunkt har kunnet rettes særlig mistanke mod klager.

Efter at klager i forbindelse med fotograferingen blev opmærksom på, hvilke oplysninger han kunne blive citeret for, henvendte han sig til journalisten for at få fjernet omtalen af besøget på værtshus. Journalistens e-mail er ikke et tilsagn om ikke at omtale den pågældende episode.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Efter det oplyste lægges det til grund, at [K] som medlem i afdelingsbestyrelsen i Nørgårdsparken sammen med bestyrelsesformanden og et andet medlem indvilligede i at stille op til interview med Beboerbladets journalist. I den forbindelse fortalte klager om episoden på værtshuset.

Parterne har afgivet modstridende forklaring om, hvorvidt der er indgået en mundtlig aftale om ikke at omtale episoden. Klager var bekendt med, at han talte med en journalist, og det fremgår i øvrigt af artiklen, at klager ikke var mistænkt i sagen. Da nævnet hverken finder det dokumenteret, at der forelå en skriftlig eller en mundtlig aftale om ikke at omtale episoden, finder nævnet herefter ikke grundlag for at kritisere Beboerbladet for at bringe omtalen i strid med klagers ønske. Nævnet udtaler ikke sin kritik af bladet.

Afgjort den 30. august 2010