Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1005

Resumé

Klager – en person – klagede over artiklen ”DÅRLIGT DESIGN I SØER GIVER FOR FÅ FUGLE” I Fugle og Natur.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Formalia

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen angår navnlig spørgsmålet, hvorvidt Fugle og Natur har krediteret den rigtige person for at have ”kreeret” Sneum Digesø. Efter klagers oplysninger havde han i 1992-93 ansvaret for retableringen af fuglesøen. Han er derved indirekte nævnt i sammenhængen og har derfor retlig interesse i, at klagen realitetsbehandles.

Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger efter offentliggørelse. Massemediets afgørelse kan senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. Da klagen vedrører en artikel bragt 7. august 2009, og forholdet vedrørende god presseskik først fremføres ved klagen af 20. maj 2010 til Pressenævnet, er 4-ugers klagefristen overskredet. Denne del af klagen afvises derfor som for sent fremkommet, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 3.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 3, at anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Afslag på genmæle kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses, jf. medieansvars­lo­vens § 40, stk. 1.

Ved e-mail af 14. oktober 2009 klagede [Klager] til Fugle og Natur over artiklen. Denne klage blev således indgivet efter 4-ugers klagefristens udløb. Da bladet realitetsbehandlede klagen uden at tage forbehold for fristoverskridelsen, anser nævnet denne fremgangsmåde som indeholdende et afkald på klagefristen. Henset til, at Fugle og Natur ikke har givet klager den i loven foreskrevne klagevejledning og korrespondancen mellem Fugle og Natur og klager i øvrigt, finder nævnet ikke grundlag for at anse klagen over mediets afslag på genmæle som for sent fremkommet. Denne del af klagen realitetsbehandles.

Realitetsbehandlingen

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at Fugle og Natur ikke har dokumenteret, at oplysningen om, at [Person A] i 1995 ”kreerede” Sneum Digesø, er utvivlsom rigtig. Derimod fremgår det af sagen, at klager under sin ansættelse hos Ribe Amt i 1992-93 arbejdede med retableringen af Sneum Digesø, ligesom [Klager] har fremlagt et sødesign af 14. januar 1992 i sit navn. Efter det oplyste anvender klager retableringsplanen som reference, hvorfor oplysningen kan være egnet til at påføre klager skade af betydning. [Klager] er herefter berettiget til at få bragt et genmæle.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Fugle og Natur efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre et genmæle.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Fugle og Natur nr. 3/august 2009, den 7. august 2009, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

Klagen er modtaget i Pressenævnet den 20. maj 2010.

1 Sagsfremstilling

Dansk Ornitologisk Forenings medlemsblad Fugle og Natur bragte i nr. 3/august 2009 artiklen ”DÅRLIGT DESIGN I NYE SØER GIVER FOR FÅ FUGLE”, hvoraf bl.a. fremgik følgende:

”Enhver kan grave et hul i jorden og fylde det med vand. Så har man et vandhul. Graves hullet tilstrækkelig stort, får man en sø, men ikke nødvendigvis med en rig natur. Hvis man virkelig vil have noget for de mange miljømillioner, som skatteyderne betaler til naturgenopretning, skal nye søer designes klogt og målrettet. Det viser den første større sammenligning af fuglelivet i de 69 nye søer, der er kommet til i det danske landskab siden 1970.

Den absolutte topscorer er Sneum Digesø syd for Esbjerg med hele 264 forskellige fuglearter og racer. Ganske overraskende er der tale om en helt igennem kunstig sø med en beskeden vandflade på 20 hektar. Den er heller ikke særlig gammel. Sneum Digesø blev designet og anlagt i 1995.

Nummer to på listen er en populær kending for fuglefolk. Det er Fugleværnsfondens ejendom, Tryggelev Nor på Langeland.

Dens forhistorie som veltilrettelagt fuglested går helt tilbage til 1975.

Derimod hører nummer tre på listen hverken til de små eller de særligt gamle. Årslev Engsø ved Århus blev anlagt i 2003 og har en vandflade på 205 hektar; den er 10 gange større end Sneum Digesø. Fra denne lokalitet er der rapporteret 231 forskellige fuglearter.

Generelt scorer de bedste søer flere end tre gange så mange fuglearter som de mindre gode, når man bruger antallet af rapporterede arter som en grov målestok for biodiversiteten. Sagt på en anden måde får man op til tre gange så mange forskellige fugle, hvis man målbevidst anlægger nye søer med henblik på netop dette. Ofte vil det endda kunne lade sig gøre uden at koste ekstra.”

Artiklen var bl.a. ledsaget af et billede af Sneum Digesø med følgende billedtekst:

Det gennemtænkte design i Sneum Digesø ses tydeligt på dette orthofotografi. Mange øer, bugtet bredzone, begrænsede adgangsforhold er nogle af de gyldne regler for en optimal fuglesø. Redningsvejen bag havdiget mod Vadehavet fungerer som kørevej for den populære Nordsøcykelrute, og den benyttes også flittigt af esbjergensere på søndagsudflugt ned til digesøen.

INDSAT [mindre foto]: Biolog [Person A] er manden bag alletiders fuglesø i marsken syd for Esbjerg. Som ansat i Ribe Amt kreerede han Sneum Digesø tilbage i 1995, og på 10 år er den lille sø avanceret til at være en af de mest artsrige fuglelokaliteter i Danmark!

Yderligere oplysninger:

[Klager] anmodede ved e-mail af 14. oktober 2010 Fugle og Natur om at få bragt følgende:

”Berigtigelse: I artiklen ”Dårligt design i nye søer giver for få fugle” bragt i Fugle og Natur August 2009 fremgår fejlagtigt, at Sneum Engsø blev designet og anlagt i 1995. Sneum Engsø blev designet og anlagt i 1992-93 med [Klager] som ophavsmand for design og retableringsplan fra klæggrav til fuglesø.”

Som dokumentation for klagers påstand fremsendte han ved e-mail af 23. oktober 2009 til Fugle og Natur et sødesign, hvoraf følgende fremgik:

”Foreløbigt udkast til retableringsplan for klægindvindingsområdet på Allerup Enge.

14. januar 1992/[Klager].”

[Klager] henviste endvidere til en journalsag hos Ribe Amt om digeforstærkning af det daværende dige (Darum-Tjæreborg Diget) og tilbød at forelægge yderligere dokumentation i form af ansættelsespapirer mv. samt vedhæftede en artikel bragt i Esbjerg Ugeavis den 22. juni 1993 med overskriften ”Ny kunstig sø i marsken”. Af artiklen fremgik bl.a. følgende:

”[Klager], biolog, har for amtet stået for udarbejdelsen af retableringsplanen, og han er meget optimistisk.”

Fugle og Natur besvarede klagen ved e-mails af 14. og 28. oktober 2009 og anførte i sidstnævnte e-mail bl.a. følgende:

”Hvad angår dine gentagne krav om berigtigelse af påståede fejl i mine [Person B]s journalistiske arbejder, vil den slags normalt sortere under Pressenævnet, men da du ikke er omtalt overhovedet i de pågældende artikler kan du næppe betragtes som påtaleberettiget.”

Den 2. februar 2010 klagede [Klager] til direktøren for Dansk Ornitologisk Forening over artiklen. Direktøren besvarede ved e-mail af 5. februar 2010 klagen:

”Jeg har som sagt på DOF’s vegne ingen anden interesse end en korrekt fremstilling af virkeligheden i DOF’s medier og vil derfor foreslå følgende formulering:

Rettelse

Vi bragte i Fugle og Natur nr. 3-2009 en artikel om nye fuglesøer i Danmark, hvoraf det fremgik at Sneum Digesø er landets bedste nye fuglesø, målt på antallet af registrerede arter i DOFbasen. Desværre havde der indsneget sin et par faktuelle fejl i artiklen og vi skal derfor præcisere, at søen blev anlagt allerede i 1992-93 med [Klager] som Ribe Amts ansvarlige for retableringsplanen fra klæggrav til fuglesø.

Redaktionen”

Ved e-mail af 22. februar 2010 skrev direktøren følgende til klager:

”… Tak for din tilbagemelding, vi bringer teksten i næste nummer af Fugle og Natur.

Det ærgrer mig lidt, at dette overhovedet blev til en ”sag”, men jeg er glad for, at du skrev til mig og viste dig meget imødekommende med hensyn til at finde en løsningsmodel.”

Ved e-mail af 16. april 2010 meddelte redaktøren af Fugle og Natur klager følgende:

”På baggrund af de seneste kommentarer og nye oplysninger har direktør [Person C] og undertegnede nu besluttet at udskyde yderligere omtale af sagen om Sneum Digesø.

Det betyder altså, at der ikke vil blive bragt en notits om sagen i det førstkommende nummer af Fugle og Natur.”

Efterfølgende rettede klager ved e-mails af 19. april og 3. maj 2010 på ny henvendelse til direktøren. Den 10. maj 2010 besvarede denne disse e-mails med følgende:

”Jeg kan godt forstå, at du undrer dig. Sagen forekom mig ret oplagt, da jeg modtog materialet fra dig og det var baggrunden for, at jeg foreslog en rettelsestekst.

Redaktøren orienterede naturligvis modparten – [Person A] og [Person B] – før offentliggørelsen. Herefter modtog vi indsigelse, der på afgørende punkter bestred din fremstilling af sagen. Og det var baggrunden for udsættelsen af rettelsesteksten.

DOF er således i den situation, at to parter bestrider hinandens sagsfremstilling i et forløb, der er foregået i et nu nedlagt amt. Vi har ingen muligheder for at efterprøve parternes påstande og vi har derfor besluttet ikke at bringe rettelsen, som det ellers var aftalt.

Jeg beklager og påtager mig det fulde ansvar for, at DOF således har udsendt modstridende signaler i forløbet. Som sagen har udviklet sig, ser jeg desværre ikke andre muligheder end at du om ønsket henvender dig til Pressenævnet.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har vedrørende klagefristen anført, at det er hans opfattelse, at e-mailen af 10. maj 2010 fra Dansk Ornitologisk Forening afslutter sagen, hvorfor sagen er overgivet til Pressenævnet inden for 4-ugers fristen.

Til realiteten har klager anført, at der i artiklen optræder to væsentlige faktiske fejl i billedteksten på side 5, nemlig at den Sneum Digesø er designet og anlagt i 1995, og at søen er designet af kilden i artiklen.

Klager har videre anført, at han over for bladet har dokumenteret, at det er ham, som i 1992 designede landskabs- og retableringsplanen for søen, som blev anlagt i årene 1992-94, ved blandt andet at fremsende det originale sødesign.

Klager har videre oplyst, at han i 1991-1993 var ansat af daværende Ribe Amt til at styre en række naturforvaltningsprojekter, herunder retablering af klæggrav i Sneum Enge (senere Sneum Engsø). Klager bruger i dag retableringsplanen som reference. Efter artiklen i Fugle og Natur 3-2009 er klager fra flere sider blevet gjort opmærksom på artiklens fejl, som har skabt tvivl om, hvorvidt han vitterligt har designet søen, hvilket er krænkende, og klager har derfor anmodet om en berigtigelse.

Som sagen har udviklet sig, er det klagers opfattelse, at redaktøren ikke optræder upartisk, men handler ud fra hensynet til bladets økonomi, idet redaktøren tidligere har fremført, at han ikke vil modsige artiklens forfatter, som har bidraget med den påklagede og andre gratis artikler til Fugle og Natur.

[Klager] ønsker ikke at deltage i en ny artikel, fordi redaktøren ikke vil berigtige de dokumenterede fejl. Deltagelse virker derfor formålsløst. Notitsen, som Fugle og Natur har foreslået at bringe, vedrører ikke de fremførte fejl, men er en helt irrelevant konstatering af, at han var sagsbehandler på sagen for amtet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at han var ansat som projektleder og konsulent – ikke sagsbehandler – hvorfor notitsen i så fald havde været vildledende.

Ifølge klager har Fugle og Natur heller ikke overholdt de vejledende regler for god presseskik, idet bladet har undladt at bede artiklens forfatter og kilde om beviser for de påstande, som er offentliggjort i artiklen. Forfatteren blev heller ikke bedt kommentere de beviser, som fremkom efter klagers aktindsigt i Landsarkivet, ligesom bladet heller ikke deltog i dokumenteftersynet på arkivet (der var givet aktindsigt i en måned).

2.2 Fugle og Naturs synspunkter

Fugle og Natur har anført, at klagen vedrører en detalje i artiklen, som i øvrigt primært handler om værdien af nye fuglesøer målt på antallet af fuglearter.

Som det fremgår af den dokumentation, som var sendt af klager, har han bevisligt arbejdet med designet af Sneum Digesø, da han var sagsbehandler i Ribe Amt. Men der er ingen dokumentation for, at han er ”ophavsmand til sø-designet” eller ”ansvarlig” for projektet. I avisartiklen omtaltes klager som den person, der ”for amtet har stået for udarbejdelsen af reetableringsplanen”. Magasinets kilde til denne oplysning er klager.

Fugle og Natur har efterfølgende tilbudt klager at indrykke en notits i Fugle og Natur med følgende tekst:

”Vi bragte i Fugle og Natur nr. 3-2009 en artikel om nye fuglesøer i Danmark, hvor af det fremgik, at Sneum Digesø syd for Esbjerg er den bedste nye fuglesø, målt på antallet af registrerede fuglearter i dofbasen.

[Klager] fra [Klagers efternavn] Management ApS har efterfølgende fremsendt dokumentation, der viser, at han var sagsbehandler på sagen, da forslaget om en reetableringsplan for søen blev udarbejdet i det daværende Ribe Amt i 1992.”

Dette afslog klager, da han ønskede at blive fremhævet som ”ophavsmand til sø-designet” eller ”ansvarlig” for projektet. Da dette ikke er dokumenteret af uafhængige kilder og i øvrigt bestrides af andre parter i sagen, finder Fugle og Natur, at der er berettiget tvivl om klagers udlægning af sagen, hvorfor bladet ikke har bragt en berigtigelse med den ordlyd, han ønsker.

Fugle og Natur har herudover tilbudt klager, at hans rolle i den tidlige fase af projektet kan blive omtalt i forbindelse med en helt ny artikel om emnet. Dette tilbud har han afslået.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Formalia

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen angår navnlig spørgsmålet, hvorvidt Fugle og Natur har krediteret den rigtige person for at have ”kreeret” Sneum Digesø. Efter klagers oplysninger havde han i 1992-93 ansvaret for retableringen af fuglesøen. Han er derved indirekte nævnt i sammenhængen og har derfor retlig interesse i, at klagen realitetsbehandles.

Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger efter offentliggørelse. Massemediets afgørelse kan senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. Da klagen vedrører en artikel bragt 7. august 2009, og forholdet vedrørende god presseskik først fremføres ved klagen af 20. maj 2010 til Pressenævnet, er 4-ugers klagefristen overskredet. Denne del af klagen afvises derfor som for sent fremkommet, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 3.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 3, at anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Afslag på genmæle kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses, jf. medieansvars­lo­vens § 40, stk. 1.

Ved e-mail af 14. oktober 2009 klagede [Klager] til Fugle og Natur over artiklen. Denne klage blev således indgivet efter 4-ugers klagefristens udløb. Da bladet realitetsbehandlede klagen uden at tage forbehold for fristoverskridelsen, anser nævnet denne fremgangsmåde som indeholdende et afkald på klagefristen. Henset til, at Fugle og Natur ikke har givet klager den i loven foreskrevne klagevejledning og korrespondancen mellem Fugle og Natur og klager i øvrigt, finder nævnet ikke grundlag for at anse klagen over mediets afslag på genmæle som for sent fremkommet. Denne del af klagen realitetsbehandles.

Realitetsbehandlingen

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at Fugle og Natur ikke har dokumenteret, at oplysningen om, at [Person A] i 1995 ”kreerede” Sneum Digesø, er utvivlsom rigtig. Derimod fremgår det af sagen, at klager under sin ansættelse hos Ribe Amt i 1992-93 arbejdede med retableringen af Sneum Digesø, ligesom [Klager] har fremlagt et sødesign af 14. januar 1992 i sit navn. Efter det oplyste anvender klager retableringsplanen som reference, hvorfor oplysningen kan være egnet til at påføre klager skade af betydning. [Klager] er herefter berettiget til at få bragt et genmæle.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Fugle og Natur efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre følgende:

Genmæle vedrørende Sneum Digesø

Fugle og Natur nr. 3-2009 bragte en artikel om nye fuglesøer i Danmark, hvoraf det fremgik at Sneum Digesø er landets bedste nye fuglesø, målt på antallet af registrerede arter i DOFbasen.

Af en billedtekst til artiklen fremgik udsagnet:

”Biolog [Person A] er manden bag alle tiders fuglesø i marsken syd for Esbjerg. Som ansat i Ribe Amt kreerede han Sneum digesø tilbage i 1995…”

Dette udsagn er ikke dokumenteret.

Ifølge [Klager] var det ham, der designede landskabs- og retableringsplanen for Sneum Engsø i 1992, hvor han var ansat hos Ribe Amt. Til at underbygge dette, har [Klager] fremlagt et sødesign af 14. december 1992 i sit navn.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.”

Afgjort den 30. august 2010