Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31999L0032
 
32005L0033
 
32009L0033
 
Links til øvrige EU dokumenter
31998L0034
 
31998L0048
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Formål, definitioner og anvendelsesområde

Kapitel 2   Brændstoffer, bortset fra skibsbrændstoffer

Kapitel 3   Skibsbrændstoffer

Kapitel 4   Modtagefaciliteter

Kapitel 5   Kontrol-, klage- og straffebestemmelser

Kapitel 6   Ikrafttrædelse

Bilag 1

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer1)

I medfør af § 7, stk. 1, nr. 4, § 44, stk. 1, § 51, stk. 1, nr. 6, § 67, § 73, § 80 og § 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, § 24, § 32, § 43, stk. 2, § 45, § 48, § 61 og § 62 i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 24. september 2009 samt § 30, stk. 1, § 45, stk. 1, § 59, stk. 4, og § 60 i lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010, efter forhandling med transport- og energiministeren og under hensyn til bilag 13 (revideret bilag VI) i 73/78 Marpol konventionen, fastsættes:

Kapitel 1

Formål, definitioner og anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter grænser for svovlindholdet i visse faste og flydende brændstoffer, herunder brændstoffer, der anvendes på skibe og platforme, samt regler for anvendelsen heraf, og for markedsføringen af skibsbrændstoffer.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter med de undtagelser, som fremgår af § 3, kul, petroleumskoks (pet-coke) og andre faste fossile brændstoffer samt de olietyper, som er defineret i § 2.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Fuelolie:

a) Mineraloliebaserede flydende brændstoffer, med undtagelse af skibsbrændstoffer, som henhører under KN-kode 2710 19 51 til 2710 19 69.

b) Mineraloliebaserede flydende brændstoffer, bortset fra gasolie og marin gasolie, som ud fra deres destillationsgrænser henhører under de svære olier, der er bestemt til anvendelse som brændstof, og hvoraf mindre end 65 % v/v (inklusive tab) destillerer ved 250° C efter ASTM D86-metoden.

c) Mineraloliebaserede flydende brændstoffer, hvor destillationen, jf. litra b og nr. 3, litra b, ikke kan bestemmes efter ASTM D86-metoden.

2) Gasolie:

a) Mineraloliebaserede flydende brændstoffer, med undtagelse af skibsbrændstoffer, som henhører under KN-kode 2710 19 25, 2710 19 29, 2710 19 45 eller 2710 19 49.

b) Mineraloliebaserede flydende brændstoffer, med undtagelse af skibsbrændstoffer, hvoraf mindre end 65 % v/v (inklusive tab) destillerer ved 250° C, og hvoraf mindst 85 % v/v (inklusive tab) destillerer ved 350° C efter ASTM D86-metoden.

3) Skibsbrændstof: Mineraloliebaseret flydende brændstof, der er bestemt til eller anvendes om bord på skibe eller platforme, herunder brændstoffer som defineret i ISO 8217 version 2010.

4) Marin dieselolie: Skibsbrændstof, som har en viskositet eller densitet, der ligger inden for de grænser for viskositet eller densitet, der er defineret for DMB- og RMA10-kvaliteter i tabel 2 i ISO 8217 version 2010.

5) Marin gasolie: Skibsbrændstof, som har en viskositet eller densitet, der ligger inden for de grænser for viskositet eller densitet, som er defineret for DMX- og DMA-kvaliteter i tabel I i ISO 8217 version 2010.

6) Marpol-konventionens bilag 13 (revideret bilag VI): Bilag med regler for forebyggelse af luftforurening fra skibe i 1997-protokollen til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, som ændret ved den dertil knyttede protokol af 1978 (Marpol-konventionen).

7) Passagerskib: Skib, som befordrer mere end 12 passagerer, idet der ved passager forstås enhver person, bortset fra

a) skibsføreren og besætningsmedlemmerne eller andre personer, der er forhyret eller beskæftiget i en hvilken som helst egenskab om bord på et skib, og

b) børn under et år.

8) Rutefart: Skibsoverfart mellem de samme to eller flere havne, eller en række rejser fra og til den samme havn, uden at der lægges til andre steder

a) i henhold til en offentliggjort fartplan, eller

b) med så regelmæssige eller hyppige overfarter, at det svarer til en fartplan.

9) Skib ved kaj: Skib, som er sikkert fortøjet eller ankret op i en havn i forbindelse med lastning, losning og ophold (hotelling), herunder de tidsrum, hvor der ikke sker ladningsvirksomhed.

10) Fartøj til sejlads på indre vandveje: Fartøj, der navnlig er bestemt til anvendelse på indre vandveje, som defineret i Rådets direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje, herunder alle fartøjer, som er forsynet med

a) et fællesskabscertifikat for fartøjer til sejlads på indre vandveje, som defineret i direktiv 82/714/EØF eller

b) et certifikat udstedt i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen.

11) Markedsføring: Forsyning eller stillen til rådighed for tredjemand, mod eller uden betaling af skibsbrændstoffer til forbrænding om bord, bortset fra forsyning eller stillen til rådighed af skibsbrændstoffer til eksport i skibes fragttanke.

12) Reduktionsteknologi: System til rensning af udstødningsgas eller enhver anden teknologisk fremgangsmåde, der har til formål at reducere emissionen af svovl, og som kan kontrolleres og håndhæves.

13) ASTM-metode: Prøvemetoder, der er fastlagt af American Society for Testing and Materials i 1976-udgaven af standarddefinitioner og specifikationer for mineralolieprodukter og smøremidler.

14) Fyringsanlæg: Ethvert teknisk apparatur, hvori brændstoffer forbrændes med henblik på anvendelse af den producerede varme.

15) % m/m: Procent efter vægt (vægtprocent).

16) % v/v: Procent efter volumen (volumenprocent).

§ 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke brændstoffer, der

1) er bestemt til forarbejdning inden endelig forbrænding,

2) skal forarbejdes i raffinaderiindustrien,

3) anvendes til forskning og testning,

4) anvendes af krigsskibe og andre fartøjer i militær tjeneste,

5) anvendes for at sikre et skibs sikkerhed eller menneskeliv på havet eller

6) anvendes på et skib som følge af skade på skibet eller dets udstyr, under forudsætning af, at der efter skadens indtræden er blevet truffet alle rimelige forholdsregler med henblik på at forebygge eller minimere overskridende emissioner, og der omgående er truffet forholdsregler for at reparere skaden.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke brændstoffer til mobile ikke-vejgående maskiner og landbrugstraktorer eller dieselolie som defineret i bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer m.v.

Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke fuelolie, der anvendes

1) i fyringsanlæg, der er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg eller

2) i andre fyringsanlæg, der er opstillet på virksomheder omfattet af bilag 1 eller 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen), men som ikke er omfattet af nr. 1, når den godkendte SO2 -emission fra de pågældende anlæg ikke overstiger 1.700 mg/normal m3 med et iltindhold i røggassen på 3 % v/v på tør basis.

Stk. 4. Bekendtgørelsen omfatter ikke fuelolie, der anvendes i fyringsanlæg på raffinaderier, hvis

1) fyringsanlægget er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, eller

2) fyringsanlægget, som ikke er omfattet af nr. 1, indgår i en samlet godkendelse af raffinaderiet, hvor den gennemsnitlige månedlige SO2 -emission for alle raffinaderiets anlæg, uanset brændstoftype eller brændstofkombinationer, ikke overstiger 1.700 mg/normal m3.

§ 4. Kapitel 3 omfatter

1) danske skibe i dansk og internationalt farvand,

2) udenlandske skibe på dansk søterritorium,

3) platforme på dansk søterritorium og i den eksklusive økonomiske zone,

4) havne og

5) leverandører af skibsbrændstoffer.

Kapitel 2

Brændstoffer, bortset fra skibsbrændstoffer

§ 5. Brændstoffer, bortset fra skibsbrændstoffer, må kun anvendes, hvis de overholder følgende grænseværdier for svovl:

1) 0,9 % m/m for kul og andre fossile faste brændstoffer.

2) 1,0 % for petroleumskoks (pet-coke).

3) 1,0 % m/m for fuelolie.

4) 0,1 % m/m for gasolie.

Stk. 2. Grænseværdierne for fossile faste brændstoffer, jf. stk 1, nr. 1 og 2, gælder for brændsel med et vandindhold på 0 % m/m og reduceres forholdsmæssigt ved vandindhold over 0 % m/m.

§ 6. Miljøstyrelsen kan give tilladelse til anvendelse af kul og andre fossile faste brændstoffer med højere svovlindhold end angivet i § 5.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal være skriftlig. Ansøgningen indgives til Miljøstyrelsen. Ansøgningen skal indeholde begrundelse for, at det af produktionstekniske grunde er nødvendigt at anvende sådanne brændstoffer, eller dokumentation for, at der ved brug af afsvovlingsanlæg eller på anden måde kan opnås en reduktion af SO2 -emissionen, der svarer til anvendelse af brændstoffer, der overholder grænseværdierne i § 5.

Kapitel 3

Skibsbrændstoffer

Markedsføring

§ 7. Der må ikke markedsføres skibsbrændstoffer med et svovlindhold, der overstiger:

1) 0,1 % m/m for marin gasolie.

2) 1,5 % m/m for marin dieselolie.

3) 4,5 % m/m for øvrige skibsbrændstoffer.

Stk. 2. Den, der markedsfører skibsbrændstoffer, skal ved levering til skibe med en bruttotonnage større end 400 eller disses bunkringsfaciliteter i havn samt til platforme udlevere en bunkerleveringsnote med de i bilag 1 angivne oplysninger til den i § 9 nævnte person.

Stk. 3. Den, der markedsfører skibsbrændstoffer, skal ved levering til skibe med en bruttotonnage større end 400 samt til platforme i fællesskab med den i § 9 nævnte person underskrive og forsegle en repræsentativ prøve af det brændstof, som er leveret. Prøven underskrives og forsegles først, når bunkeroperationen er tilendebragt og skal derefter opbevares i overensstemmelse med § 9.

Stk. 4. Den, der markedsfører skibsbrændstoffer, skal opbevare genpart af den kvitterede bunkerleveringsnote, jf. § 9, i mindst tre år fra leveringstidspunktet. Noten skal forevises på forlangende af tilsynsmyndigheden.

Stk. 5. Reglerne i stk. 3 for så vidt angår den forseglede repræsentative prøve finder ikke anvendelse på skibe, der sejler i indenrigsfart.

§ 8. Den, der markedsfører skibsbrændstoffer, skal til Miljøstyrelsen skriftligt oplyse navn, adresse, CVR-nummer og CVR-P-nummer senest 14 dage, før den pågældende påbegynder markedsføring.

Forpligtelser ved modtagelse af brændstof

§ 9. Skibsføreren, den for platformen ansvarlige eller den, han bemyndiger hertil, skal på en genpart af bunkerleveringsnoten kvittere for modtagelsen af brændstoffet, når bunkeroperationen er tilendebragt. Den originale bunkerleveringsnote skal opbevares på skibet eller platformen i mindst tre år fra leveringstidspunktet. Noten skal forevises på forlangende af tilsynsmyndigheden.

Stk. 2. For skibe i fast rutefart, der benytter egne bunkringsfaciliteter i havn, kan bunkerleveringsnoten underskrives af den ansvarlige for disse faciliteter. Den originale bunkerleveringsnote kan herefter opbevares i rederiets varetægt, men en kopi af noten skal opbevares om bord på skibene.

Stk. 3. Skibsføreren, den for platformen ansvarlige eller den, han bemyndiger hertil, skal på den i § 7 angivne prøve af det leverede brændstof kvittere for modtagelsen af prøven. Brændstofprøven skal opbevares i skibets eller platformens varetægt, indtil den pågældende olie er forbrugt, dog mindst 12 måneder fra leveringstidspunktet.

Stk. 4. Skibe i fast rutefart kan vælge at opbevare brandstofprøven i rederiets varetægt og i denne forbindelse kan kvitteringen for modtagelsen af prøven udføres af den ansvarlige for bunkringsfaciliteten i havn.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1 - 4 for så vidt angår den forseglede repræsentative prøve finder ikke anvendelse på skibe, der sejler i indenrigsfart.

Anvendelse

§ 10. Der må ikke anvendes skibsbrændstoffer med et svovlindhold, der overstiger:

1) 4,50 % m/m, jf. dog §§ 11-13.

2) 3,50 % m/m fra 1. januar 2012, jf. dog §§ 11-13.

3) 0,50 % m/m fra 1. januar 2020, jf. dog §§ 11-13.

Stk. 2. Skibsbrændstofferne skal desuden overholde følgende krav:

1) Hvis brændstoffet består af blandinger af kulbrinter stammende fra raffinering af råolie, må der kun iblandes små mængder tilsætningsstoffer med henblik på forbedring af ydeevnen.

2) Brændstoffet skal være fri for uorganisk syre.

3) Brændstoffet må ikke indeholde noget tilsat stof eller kemisk affald, som

a) er til fare for skibes sikkerhed eller har negativ indflydelse på maskineriets ydeevne, eller

b) er skadeligt for mandskabet, eller

c) i det hele bidrager til yderligere forurening af luften.

Stk. 3. På platforme gælder stk. 1 ikke for skibsbrændstoffer, der anvendes til:

1) Afbrænding af stoffer, der udelukkende og direkte er en følge af efterforskning, udvinding og dertil hørende behandling på platformen af mineralforekomster i havbunden, herunder afbrænding af kulbrinter og afgravninger, mudder og stimuleringsvæske under udførelse af borehuller og prøvearbejder samt afbrænding som følge af kritiske situationer.

2) Drift af forbrændingsmotorer eller turbiner, der udelukkende benyttes til efterforskning, udvinding og dertil hørende behandling på platformen af mineralforekomster fra havbunden.

Skærpede regler for anvendelsen af skibsbrændstoffer

§ 11. Passagerskibe i rutefart til og fra havne i Det Europæiske Fællesskab må ikke anvende skibsbrændstoffer med et højere svovlindhold end 1,50 % m/m.

§ 12. I SOx-kontrolområder, jf. stk. 3, må der ikke anvendes skibsbrændstoffer med et svovlindhold, der overstiger 1,00 % m/m. Fra 1. januar 2015 må der ikke anvendes skibsbrændstoffer med et svovlindhold, der overstiger 0,10 % m/m.

Stk. 2. Hvis skibet tillige benytter brændstoffer med et højere svovlindhold end de i stk. 1 nævnte, skal brændstofsystemet være skyllet igennem så betids, at det svovlfattige brændstof kan benyttes straks ved indsejling i et SOx -kontrolområde.

Stk. 3. Østersøområdet og Nordsøområdet, jf. § 5 i lov om beskyttelse af havmiljøet, er SOx -kontrolområder.

§ 13. På fartøjer til sejlads på indre vandveje og skibe, der ligger ved kaj, må der ikke anvendes et brændstof med et svovlindhold, der overstiger 0,1 % m/m.

Stk. 2. Skibe, der ligger ved kaj, skal snarest muligt efter ankomsten til kaj og til senest muligt inden afrejsen anvende brændstof, der overholder kravet i stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke

1) når skibe ifølge offentliggjorte fartplaner skal ligge ved kaj i under to timer,

2) for fartøjer til sejlads på indre vandveje, der er i besiddelse af en attest, som godtgør overensstemmelse med den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen af 1974, som ændret, så længe disse fartøjer er på søen, og

3) for skibe ved kaj, der standser alle motorer, kedler og turbiner og anvender strøm fra land.

§ 14. Skift mellem brændstoffer, der opfylder kravene i §§ 10-13, og andre skibsbrændstoffer skal i hvert enkelt tilfælde angives i skibsdagbogen med oplysning om indholdet af det i §§ 10-13 nævnte brændstof i hver enkelt tank med dette indhold samt dato, tid og skibets position. Angivelsen skal ske for det tidspunkt, hvor brændstofsystemet er skyllet igennem.

Reduktionsteknologi og alternative metoder

§ 15. Miljøstyrelsen kan tillade forsøg med reduktionsteknologi. Under disse forsøg er anvendelse af skibsbrændstoffer, der opfylder kravene i §§ 11-13 ikke påkrævet, forudsat at

1) alle medvirkende skibe installerer manipulationssikret udstyr til kontinuerlig overvågning af røggasemissionerne og anvender dette udstyr i hele forsøgsperioden,

2) ingen medvirkende skibe opnår emissionsreduktioner, der er ringere end dem, der ville være opnået ved hjælp af de grænseværdier for brændstoffernes svovlindhold, der er fastlagt i §§ 11-13,

3) der i hele forsøgsperioden findes passende systemer til håndtering af affald fra teknologierne til emissionsreduktion og

4) der i hele forsøgsperioden foretages en vurdering af virkningerne på havmiljøet, navnlig på økosystemer i beskyttede trafikhavne, anløbssteder og flodmundinger.

Stk. 2. Miljøstyrelsen kan fastsætte yderligere vilkår end de i stk. 1 nævnte.

Stk. 3. Ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal være skriftlig. Ansøgningen indgives til Miljøstyrelsen. Ansøgningen skal indeholde tilstrækkeligt detaljerede oplysninger til at vurdere, om de i stk. 1 nævnte vilkår kan overholdes.

§ 16. Tilladelsen efter § 15 skal angive det tidspunkt, hvor forsøget tidligst må påbegyndes, og hvor det senest skal være afsluttet. Begyndelsestidspunktet skal være mindst seks måneder efter, at Miljøstyrelsen har meddelt tilladelsen, og tilladelsen kan højst gives for en periode på 18 måneder.

Stk. 2. Den, der er ansvarlig for forsøget, skal senest seks måneder efter forsøgets afslutning for egen regning offentliggøre fuldstændige forsøgsresultater og samtidig fremsende dem til Miljøstyrelsen og Europa-kommissionen.

§ 17. Miljøstyrelsen kan tillade et dansk skib at fravige kravene til svovlindhold i § 10, når skibet anvender en alternativ metode, som er lige så effektiv i forhold til emissionsreduktioner, som foreskrevet i § 10.

Stk. 2. Miljøstyrelsen kan tillade et dansk skib at fravige kravene til svovlindhold i §§ 11-13, når skibet anvender en reduktionsteknologi, der er godkendt efter reglerne i direktiv 1999/32/EF som ændret ved direktiv 2005/33/EF.

Stk. 3. Ansøgninger om tilladelse efter stk. 1 og stk. 2 skal være skriftlige. Ansøgningen indgives til Miljøstyrelsen. De i stk. 2 omfattede ansøgninger skal indeholde tilstrækkeligt detaljerede oplysninger til at vurdere, om de i stk. 4 nævnte vilkår kan overholdes.

Stk. 4. En tilladelse givet efter stk. 2 skal indeholde vilkår om, at

1) skibet til stadighed opnår emissionsreduktioner for svovl, der mindst svarer til dem, der ville være opnået ved hjælp af de i §§ 11-13 nævnte kvalitetskrav til brændstoffet, og

2) affaldsstrømme fra systemet ikke har indvirkning på økosystemerne ved udledning i beskyttede trafikhavne, anløbssteder og flodmundinger.

Stk. 5. Miljøstyrelsen kan fastsætte yderligere vilkår end de i stk. 4 nævnte samt vilkår for tilladelse efter stk. 1.

Stk. 6. Et udenlandsk skib kan fravige kravene til svovlindholdet i § 10, når skibet anvender en alternativ metode, som skibets flagstat har godkendt som lige så effektiv i forhold til emissionsreduktioner, som foreskrevet i § 10.

Stk. 7. Et udenlandsk skib kan fravige kravene i §§ 11 – 13, når skibet anvender en reduktionsteknologi, der er godkendt af skibets flagstat efter reglerne i direktiv 1999/32/EF som ændret ved direktiv 2005/33/EF.

Kapitel 4

Modtagefaciliteter

§ 18. I havne, der anløbes af skibe, der vil aflevere rester fra rensning af udstødningsgas, skal havnebestyrelsen eller den for havnen eller pladsen ansvarlige sørge for, at der etableres en ordning til modtagelse af dette affald.

Kapitel 5

Kontrol-, klage- og straffebestemmelser

§ 19. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med

1) overholdelsen af grænseværdierne i § 5 og

2) overholdelse af vilkår fastsat i forbindelse med tilladelser efter § 6.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen foretager en stikprøvevis kontrol af flydende brændstoffer med en sådan hyppighed og på en sådan måde, at de udtagne prøver er repræsentative for det undersøgte brændstof.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kortfattet årlig rapport om tilsynsvirksomheden i henhold til stk. 2, herunder oplysning om der ved prøveudtagning og -analyse er anvendt akkrediterede laboratorier og om de anvendte metoder, jf. § 2. Rapporten skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 31. maj i året efter det år, rapporten vedrører.

§ 20. Det i § 19, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte tilsyn føres af Miljøcenter Roskilde, Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus for virksomheder, der er omfattet af disse centres godkendelses- eller tilsynskompetence i medfør af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Stk. 2. Miljøcentrene varetager deres beføjelser efter stk. 1 inden for de kommunegrænser, som fremgår af bilag 1, afsnit 1, i bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i miljøbeskyttelsesloven, beredskabsloven og konkurrenceloven til Miljøstyrelsen og de statslige miljøcentre under Miljøministeriet.

§ 21. Tilsyn og kontrol med overholdelse af bestemmelserne i §§ 7-18 i denne bekendtgørelse udøves af Miljøstyrelsen, bistået af Søfartsstyrelsen, for så vidt angår tilsynet med skibe, og Energistyrelsen for så vidt angår tilsynet med platforme.

Stk. 2. Prøvetagning foretages med en sådan hyppighed, i et sådant antal og på en sådan måde, at de udtagne prøver er repræsentative for det undersøgte brændstof og for det brændstof, der anvendes af skibe, der befinder sig inden for relevante havområder og havne.

Stk. 3. Som udgangspunkt anvendes følgende prøvetagnings-, analyse- og inspektionsmetoder:

1) Prøvetagning fra skibsbrændstoffer til forbrænding om bord, når dette er under levering til skibe, efter retningslinjerne i Marpol-konventionens bilag 13 (revideret bilag VI) med efterfølgende analyse af brændstoffets svovlindhold.

2) Prøvetagning og analyse af svovlindholdet i skibsbrændstoffer til forbrænding om bord, der er indeholdt i brændstoftanke, hvor det er muligt, og i forseglede brændstofprøver om bord på skibe.

3) Inspektion af skibsdagbog og bunkerleveringsnoter.

§ 22. Miljøstyrelsen kan tilbageholde skibe, hvor der anvendes skibsbrændstoffer med et højere svovlindhold end tilladt i §§ 11-13, indtil forholdene er bragt i overensstemmelse med reglerne.

Stk. 2. Skibe, hvor der ifølge bunkerleveringsnoten anvendes brændstoffer med et højere svovlindhold end tilladt i §§ 11-13, kan tilbageholdes, indtil forholdene er bragt i overenstemmelse med disse regler.

Stk. 3. I vurderingen af, om et skib skal tilbageholdes efter stk. 2, kan blandt andet følgende omstændigheder indgå:

1) Om den ansvarlige for skibet kan dokumentere de tiltag, der er taget for at leve op til kravene i denne bekendtgørelse.

2) Om den ansvarlige for skibet kan dokumentere, at der, inden for skibets rute, er forsøgt at købe forskriftmæssigt brændstof, og at dette ikke var muligt, herunder hvorvidt den ansvarlige for skibet har underrettet myndighederne om, at der ikke har været mulighed for at købe forskriftmæssigt brændstof, da dette ikke har været tilgængeligt inden for skibets rute.

§ 23. Som referencemetode til bestemmelse af svovlindholdet i flydende brændstoffer benyttes

1) DS/EN/ISO 8754 (1992) og PrEN/ISO 14596 for fuelolie og skibsbrændstoffer, og

2) DS/EN 24260 (1987), DS/EN/ISO 8754 (1992) og PrEN/ISO 14596 for anden gasolie.

Stk. 2. PrEN/ISO 14596 er voldgiftsmetode.

Stk. 3. Den statistiske fortolkning af kontrollen med svovlindholdet i de gasolier, der anvendes, foretages i overensstemmelse med DS/EN/ISO 4259 (1992).

§ 24. Miljøstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 25. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) anvender brændstoffer, herunder skibsbrændstoffer, med et højere svovlindhold end de i §§ 5 og 10-13 nævnte, uden tilladelse efter §§ 6, 15 eller 17,

2) overtræder vilkår i en tilladelse efter §§ 6, 15, eller 17,

3) markedsfører skibsbrændstoffer med et højere svovlindhold end det i § 7, stk. 1, nævnte,

4) undlader at udlevere en underskrevet bunkerleveringsnote eller afgiver urigtige oplysninger i noten, jf. § 7, stk. 2,

5) undlader at underskrive, forsegle og opbevare en repræsentativ brændstofprøve, jf. § 7, stk. 3,

6) undlader at opbevare genpart af den kvitterede bunkerleveringsnote, jf. § 7, stk. 4,

7) undlader anmeldelse efter § 8,

8) undlader at kvittere for eller at opbevare en bunkerleveringsnote eller at kvittere på eller opbevare en brændstofprøve i overensstemmelse med § 9,

9) undlader at foretage optegnelser som angivet i § 14, eller afgiver urigtige oplysninger i skibsdagbogen,

10) undlader at afrapportere forsøg efter § 16, stk. 2, eller

11) undlader at etablere en modtageordning efter § 18.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på overtrædelser begået fra udenlandske skibe, medmindre overtrædelsen er begået i indre territorialt farvand. For overtrædelser begået fra udenlandske skibe i ydre territorialt farvand kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der er tale om forsætlig og alvorlig forurening af havmiljøet.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 6

Ikrafttrædelse

§ 26. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 28. september 2010.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1663 af 14. december 2006 om begrænsning af svovlindholdet i flydende og faste brændstoffer ophæves.

Miljøministeriet, den 19. september 2010

Karen Ellemann

/ Anne-Marie Rasmussen


Bilag 1

Oplysninger, der skal medtages i bunkerleveringsnoten

1. Det modtagende skibs navn og IMO-nr.

2. Havn, hvor skibsbrændstoffet leveres.

3. Dato for leveringen

4. Navn, adresse og telefonnummer for leverandør af brændstoffet til skibe.

5. Produktets navn(e).

6. Mængde i tons (metriske tons).

7. Vægtfylde ved 15° C, kg/m3.

8. Svovlindholdet i den pågældende olie (% m/m).

9. En erklæring underskrevet af leverandøren eller dennes repræsentant, der bekræfter, at det leverede brændstof opfylder kravene i § 7, stk. 1, eller § 12, stk. 1, og § 7, stk. 2.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og om ændring af direktiv 93/12/EØF, EF-Tidende 1999 nr. L 121, side 13, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/33/EF af 6. juli 2005 om ændring af direktiv 1999/32/EF for så vidt angår svovlindholdet i skibsbrændstoffer, EU-Tidende 2005 nr. L 191, side 59. Bekendtgørelse nr. 532 af 25. maj 2001 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende og faste brændstoffer og bekendtgørelse nr. 1110 af 17. november 2005 om begrænsning af svovlindholdet m.v. i brændselsolier, som anvendes om bord på skibe og platforme har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 (informationsproceduredirektivet) som ændret senest ved direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998. Reglerne fra bekendtgørelserne videreføres i denne bekendtgørelse.