Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Thailand

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

    § 1. Overenskomst af 23. februar 1998 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter, kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

    Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 30.

    Stk. 3. Overenskomsten mellem Den Kongelige Danske Regering og Den Kongelige Regering i Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskat og formueskat, der blev undertegnet i Bangkok den 14. april 1965, skal ophøre med at have virkning i overensstemmelse med artikel 30 i den i stk. 1 og 2 nævnte overenskomst.

    § 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

    § 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag

    Oversættelse

OVERENSKOMST
MELLEM
REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK OG
REGERINGEN I KONGERIGET THAILAND
TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING
OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE,
FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER

 

OVERENSKOMST
MELLEM
REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK OG
REGERINGEN I KONGERIGET THAILAND
TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING
OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE,
FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER

Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Kongeriget Thailand, der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter,

er blevet enige om følgende:

 

Artikel 1

    De af overenskomsten omfattede personer

     

    Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

    De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på skatter på indkomst, der udskrives på vegne af en kontraherende stat eller af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som skatter på indkomst skal anses alle skatter, der pålægges hele indkomsten eller dele af indkomst, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast ejendom, samt skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især:

(a) I Danmark:

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som »dansk skat«);

(b) I Thailand:

(i) indkomstskatten (the income tax);

(ii) olieindkomstskatten (the petroleum income tax);

(herefter omtalt som »thailandsk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter datoen for overenskomstens undertegnelse udskrives som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal underrette hinanden om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne betydning:

(a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Danmark eller Thailand, alt efter sammenhængen;

(b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten og ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

(c) udtrykket »Thailand« betyder Kongeriget Thailand og omfatter ethvert område, som støder op til Kongeriget Thailands territorialfarvand, og som efter thailandsk lovgivning og i overensstemmelse med folkeretten er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Kongeriget Thailand kan udøve rettigheder med hensyn til havbunden eller dennes undergrund og overliggende vande og med hensyn til naturforekomster;

(d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab, enhver anden sammenslutning af personer og enhver enhed, som er skattepligtig efter de gældende skattelove i en af de kontraherende stater;

(e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

(f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

(g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, undtagen når sådanne skibe eller luftfartøjer udelukkende anvendes mellem steder i den anden kontraherende stat;

(h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:

(i) I Danmark: Skatteministeren eller dennes befuldmægtigede stedfortræder;

(ii) I Thailand: Finansministeren eller dennes befuldmægtigede stedfortræder;

(i) udtrykket »skat« betyder dansk skat eller thailandsk skat alt efter sammenhængen;

(j) udtrykket »statsborger« betyder:

(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende stat;

(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat.

2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten til hver en tid skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning med henblik på de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet kriterium af lignende karakter. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

(a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

(b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;

(c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;

(d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikkefysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater søge at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale og fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af overenskomsten i forhold til denne person. Så længe sådan gensidig aftale ikke er opnået, skal denne person i hver af de kontraherende stater ved anvendelsen af denne overenskomst anses for ikke at være hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

(a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

(b) en filial;

(c) et kontor;

(d) en fabrik;

(e) et værksted;

(f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes;

(g) en gård eller plantage;

(h) et pakhus i tilfælde, hvor en person stiller lagerfaciliteter til rådighed for andre;

(i) en byggeplads, et anlægs-, monterings- eller samlearbejde eller tilsynsopgaver i forbindelse hermed, hvis sådanne arbejder varer i en periode eller perioder, der tilsammen udgør mere end 6 måneder;

(j) levering af tjenesteydelser, herunder rådgivningsydelser, foretaget af en person hjemmehørende i en kontraherende stat og udført af ansatte medarbejdere eller andet personale, når virksomhed af denne karakter udøves for det samme projekt eller et projekt forbundet hermed i den anden kontraherende stat i en periode eller perioder, der tilsammen udgør mere end 6 måneder inden for en 12-måneders-periode.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

(a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

(b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;

(c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;

(d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for foretagendet;

(e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på avertering, tilvejebringelse af oplysninger, udøvelse af videnskabelig forskning eller på tilsvarende former for virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet;

(f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver kombination af de i litra a) - e) nævnte aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 i tilfælde, hvor en person - der ikke er en sådan uafhængig repræsentant som omhandlet i stykke 5 - handler i en kontraherende stat på vegne af et foretagende i den anden kontraherende stat, skal dette foretagende anses for at have et fast driftssted i den førstnævnte kontraherende stat, hvis en sådan person

(a) har og sædvanligvis udøver i den førstnævnte stat en fuldmagt til at indgå aftaler på foretagendets vegne, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet;

(b) ikke har en sådan fuldmagt, men sædvanligvis i den førstnævnte stat opretholder et varelager tilhørende foretagendet, hvorfra han regelmæssigt effektuerer ordrer eller leverer varer på foretagendets vegne; eller

(c) ikke har en sådan fuldmagt, men sædvanligvis modtager ordrer i den førstnævnte stat udelukkende eller næsten udelukkende for foretagendet og for andre foretagender, som kontrolleres af dette eller har en kontrollerende interesse i det.

5. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed. Hvis en sådan repræsentant udelukkende eller næsten udelukkende driver virksomhed på vegne af dette foretagende og andre foretagender, der kontrolleres af dette eller har en kontrollerende interesse i dette, vil han dog ikke blive betragtet som en uafhængig repræsentant i dette stykkes betydning.

6. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af landbrug eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder, på hvilke bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger som vederlag for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.

4. I tilfælde, hvor ejerskab af aktier eller andre selskabsrettigheder i et selskab berettiger ejeren af sådanne aktier eller selskabsrettigheder til at benytte fast ejendom, der tilhører selskabet, kan indkomsten fra direkte brug, udlejning eller benyttelse i enhver anden form af sådan nydelsesret beskattes i den kontraherende stat, hvor den faste ejendom er beliggende.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke medfører andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der var beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og administration, enten i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller andetsteds.

4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende stat fra at ansætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, ansættes efter samme metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibsfart og luftfart

1. Indkomst eller fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved drift af luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

2. Indkomst eller fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved drift af skibe i international trafik, kan beskattes i den anden kontraherende stat, men den skat, der pålignes i denne anden stat, skal nedsættes med et beløb svarende til 50 pct. deraf.

3. Indkomst eller fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat fra brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere) i tilknytning til indkomst fra drift af skibe eller luftfartøjer i international trafik, skal ved anvendelsen af stykkerne 1 og 2 behandles som indkomst fra drift af skibe eller luftfartøjer i international trafik.

4. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.

5. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i stykke 1 og 4 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

Artikel 9

Forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

(a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat eller

(b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til et foretagendes fortjeneste i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der er aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville have været aftalt mellem uafhængige foretagender, kan denne anden stat foretage en passende regulering af det skattebeløb, som er beregnet dér af fortjenesten, såfremt denne anden stat anser reguleringen for berettiget. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige 10 pct. af udbyttet.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikkeudloddede fortjeneste en skat på selskabets ikkeudloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikkeudloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat. Intet i dette stykke skal kunne fortolkes således, at det er til hinder for, at en kontraherende stat i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat påligner indkomstskat på anvendelsen af fortjeneste i et dér beliggende fast driftssted, men den pålignede skat skal i intet tilfælde overstige den skat, der pålignes udbytter i en kontraherende stat i overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 2 i denne artikel.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne renter kan dog også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af renterne er et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige:

(a) 10 pct. af renternes bruttobeløb, hvis de modtages af enhver form for finansiel institution (herunder et forsikringsselskab);

(b) 15 pct. af renternes bruttobeløb i andre tilfælde.

    De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal renter, der hidrører fra en kontraherende stat, og som betales med hensyn til et lån ydet, garanteret eller sikret af regeringen i den anden kontraherende stat, nationalbanken i denne anden stat eller enhver styrelse eller ethvert organ (herunder en finansiel institution), der fuldt ud er ejet eller er kontrolleret af denne regering, være fritaget fra skat i den førstnævnte stat.

4. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.

5. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted og den fordring, som ligger til grund for den betalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når den, der betaler renten, er denne stat selv, en lokal myndighed eller en person, som er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor personen, der betaler renterne, uanset om han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, i en kontraherende stat har et fast driftssted eller fast sted, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renterne betales, er stiftet og sådanne renter bæres af et sådant fast driftssted eller fast sted, skal renterne dog anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer eller mellem disse og en tredje person har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan dog også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, men den således pålignede skat må ikke overstige:

(a) 5 pct. af bruttobeløbet, hvis royalties betales som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde;

(b) 15 pct. af bruttobeløbet i andre tilfælde.

    De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film og bånd anvendt til udsendelse i fjernsyn eller radio, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller for oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig erfaring og for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr i forbindelse hermed.

4. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når den, der betaler renten, er denne stat selv, en lokal myndighed eller en person, som er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor personen, der betaler royalties, uanset om han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, i en kontraherende stat har et fast driftssted eller fast sted, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalties er påtaget, og sådanne royalties afholdes af et sådant fast driftssted eller fast sted, skal sådanne royalties dog anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer eller mellem disse og en tredje person har bevirket, at royaltybeløbet set i forhold til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller af rørlig ejendom, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig ejendom, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne stat.

4. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved afhændelse af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere) som omhandlet i artikel 8, stk. 3, kan kun beskattes i denne stat.

5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre formuegoder end de i stykke 1, 2, 3 og 4 nævnte kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

6. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved frit erhverv eller ved anden virksomhed af selvstændig karakter kan kun beskattes i denne stat undtagen i følgende tilfælde, hvor sådan indkomst også kan beskattes i den anden kontraherende stat:

(a) hvis han i en eller flere perioder, der tilsammen udgør 90 dage eller mere i nogen 12-måneders-periode, har et fast sted, som står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. I dette tilfælde kan dog kun den del af indkomsten, som kan henføres til dette faste sted, beskattes i den anden stat; eller

(b) hvis hans ophold i den anden kontraherende stat strækker sig over en eller flere perioder, der tilsammen udgør 90 dage eller mere i nogen 12-måneders-periode. I dette tilfælde kan dog kun den del af indkomsten, som hidrører fra hans virksomhed i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannelses- eller undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført dér, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis:

(a) modtageren ikke opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i nogen 12-måneders-periode, og

(b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

(c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

4. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik af Scandinavian Airlines System (SAS), kan sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

1. Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Gage, løn og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat i hans egenskab af funktionær i en ledende direktørstilling i et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat som optrædende kunstner såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner eller musiker eller som sportsudøver, ved hans personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden kontraherende stat beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved personlig virksomhed, som udøves i egenskab af optrædende kunstner eller sportsudøver, ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne indkomst uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 beskattes i den kontraherende stat hvor kunstnerens eller sportsudøverens virksomhed udøves.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som udøves i en kontraherende stat, hvis besøget i denne stat væsentligt er støttet af offentlige midler fra den anden kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf.

Artikel 18

Pensioner og livrenter

1.

(a) Pensioner (og andre lignende vederlag), der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

(b) Enhver betaling, hvad enten den er periodisk eller ikkeperiodisk, som foretages i henhold til den sociale sikringslovgivning i en kontraherende stat eller under enhver offentlig foranstaltning, som iværksættes af en kontraherende stat med henblik på social velfærd;

(c) Enhver livrente, som hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

kan beskattes i begge kontraherende stater.

2. Udtrykket »livrente« betyder i denne artikel fastsatte summer, der er periodisk betalbare til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi (på anden måde end tjenesteydelser).

Artikel 19

Offentligt hverv

1.

(a) Gage, løn og andre lignende vederlag undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

(b) Sådan gage, løn og andre lignende vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som

(i) er statsborger i denne stat eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2.

(a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf eller fra midler tilvejebragt af disse til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

(b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag og på pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf.

Artikel 20

Studerende

    En fysisk person, som er, eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende med det formål

(a) at studere ved et universitet eller anden anerkendt uddannelsesinstitution; eller

(b) at gennemgå oplæring med henblik på at kunne udøve et erhverv eller et fag; eller

(c) at studere eller drive forskning i egenskab af modtager af et stipendium, et tilskud eller en pris fra en offentlig, religiøs, velgørende, videnskabelig, litterær eller uddannelsesmæssig organisation;

skal ikke beskattes i den førstnævnte stat af:

(i) beløb modtaget fra udlandet med henblik på hans underhold, uddannelse, studium, forskning eller oplæring;

(ii) det pågældende stipendium eller tilskud eller den pågældende pris; og

(iii) indkomst fra personligt arbejde i denne stat i en periode, der ikke overstiger 5 år, forudsat at indkomsten med rimelighed kan anses for nødvendig indtjening til hans underhold og uddannelse.

Artikel 21

Professorer, lærere og forskere

1. En fysisk person, som er, eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som efter indbydelse fra et universitet, en læreanstalt, en skole eller en anden tilsvarende uddannelsesinstitution, som er godkendt af den kompetente myndighed i den førstnævnte kontraherende stat, besøger den førstnævnte kontraherende stat i en periode, der ikke overstiger to år, udelukkende med det formål at undervise eller forske eller begge dele ved en sådan uddannelsesinstitution, skal fritages for beskatning i denne anden kontraherende stat af enhver form for vederlag for sådan undervisning eller forskning.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke gælde for indkomst ved forskning, hvis den pågældende person driver sådan forskning primært til gavn for en eller flere bestemte personer.

Artikel 22

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som udøver virksomhed i den anden kontraherende stat i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter beliggende i denne anden stat, med hensyn til sådanne aktiviteter anses for at udøve virksomhed i denne anden stat gennem et dér beliggende fast driftssted eller fast sted.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden udøves i en periode eller perioder, der tilsammen ikke overstiger 30 dage inden for enhver 12-måneders-periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal virksomhed udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet at det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal virksomhed udøvet på boreplatform ud for kysten kun udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en periode eller perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for enhver 12-måneders-periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal virksomhed udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

Artikel 23

Andre indkomster

1. Indkomster, som ikke er omhandlet i de forudgående artikler i denne overenskomst, og som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på indkomst bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, hvis den person, som modtager indkomsten, og som er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

3. Uanset bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 kan indkomster, som ikke er omhandlet i de forudgående artikler i denne overenskomst, og som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, beskattes i den anden stat, når de hidrører fra denne anden stat.

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. Den lovgivning, der er i kraft i de kontraherende stater, skal fortsat være gældende for beskatning af indkomst i de respektive kontraherende stater, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i denne overenskomst. Når indkomst er skattepligtig i begge kontraherende stater, skal der gives lempelse for dobbeltbeskatning i overensstemmelse med de følgende stykker i denne artikel.

2. I Danmark:

(a) Medmindre bestemmelserne i litra (c) medfører andet, skal Danmark i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Thailand, indrømme fradrag i den pågældende persons skat på indkomsten med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Thailand;

(b) fradraget skal imidlertid ikke overstige den del af indkomstskatten beregnet, inden fradraget er givet, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Thailand;

(c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Thailand, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den indkomst, der hidrører fra Thailand.

(d) Hvor der i medfør af lovgivningen i Thailand er indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af thailandsk skat, der i overensstemmelse med artikel 7 skal betales af fortjeneste, som et dansk foretagende har oppebåret fra et fast driftssted i Thailand, skal der ved anvendelsen af litra (a) og litra (b) indrømmes fradrag i dansk skat for thailandsk skat, som om en sådan fritagelse eller nedsættelse ikke var blevet indrømmet. Det er en forudsætning for dette, at det faste driftssted driver erhvervsvirksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og at ikke over 25 pct. af sådan fortjeneste består af renter og fortjeneste ved afhændelse af aktier og obligationer eller består af fortjeneste, der hidrører fra tredjeland.

(e) I tilfælde, hvor udbytte er betalt af et selskab, der er hjemmehørende i Thailand, til en person (som er et selskab), der er hjemmehørende i Danmark, og som direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal sådant udbytte være fritaget for beskatning i Danmark, forudsat at det udbyttebetalende selskab driver erhvervsmæssig virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og at ikke over 25 pct. af selskabets fortjeneste består af renter og fortjeneste fra afhændelse af aktier og obligationer eller består af fortjeneste, der hidrører fra tredjelande.

(f) Ved anvendelsen af litra (a) og (b) i dette stykke skal thailandsk skat på royalties, som betales som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller for oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig erfaring og for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr i forbindelse hermed, anses for at være betalt med den sats, der gælder efter artikel 12, stykke 2, når de aktiver, for hvilke der er betalt royalties, er anvendt i forbindelse med virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), som er udøvet i Thailand. Thailandsk skat skal dog i intet tilfælde anses for at være betalt med en skat, der er højere end den skattesats, der gælder for royalties under thailandsk lovgivning.

Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, når royalties betales mellem forbundne foretagender som omhandlet i artikel 9, eller når royalties betales i forbindelse med aktiver, som sælges og leases tilbage af den, som betaler royalties.

(g) Bestemmelserne i litra (d) - (f) skal finde anvendelse i de første 10 år, hvori overenskomsten er gældende. De kompetente myndigheder skal rådføre sig med hinanden for at afgøre, om denne periode skal forlænges. En sådan forlængelse skal være gældende fra den dato og under iagttagelse af sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende ophør, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater gennem udveksling af noter ad diplomatisk vej eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige procedurer.

4. I Thailand skal dansk skat, der i overensstemmelse med denne overenskomst betales af indkomst hidrørende fra kilder i Danmark, indrømmes som fradrag i den thailandske skat, der skal betales af den pågældende indkomst. Fradraget skal dog ikke overstige den del af den thailandske skat, beregnet før fradraget er givet, der kan henføres til sådan indkomst.

5. I tilfælde, hvor indkomst i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst er fritaget for dansk skat, og hvor en fysisk person i henhold til den gældende lovgivning i Thailand er skattepligtig af den nævnte indkomst, for så vidt angår det beløb, som er overført til eller modtaget i Thailand, og ikke for så vidt angår hele beløbet, skal den fritagelse, der skal gives i Danmark efter denne overenskomst, kun omfatte den del af indkomsten, som er beskattet i Thailand.

Artikel 25

Ikkediskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den pågældende stat under samme forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat ved udøvelse af samme virksomhed.

4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ved ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste være fradragsberettigede under samme betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat.

5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

6. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke kunne fortolkes således, at de forpligter en kontraherende stat til at yde de samme personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser på grund af civilstand og familiemæssige forpligtelser, som ydes til personer, der er hjemmehørende i denne stat, til personer som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

7. Bestemmelserne i denne artikel skal kun finde anvendelse på skatter, som er omfattet af denne overenskomst.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være foreskrevet i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende, eller, hvis hans sag er omfattet af artikel 25, stykke 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er statsborger. Sagen skal indbringes inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Sagen skal indbringes inden for de tidsfrister, der er fastsat i den interne lovgivning i den kontraherende stat, hvor skatteyderen er hjemmehørende.

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på at opnå enighed i overensstemmelse med de foregående stykker. Når det skønnes tilrådeligt mundtligt at udveksle synspunkter med henblik på at kunne opnå enighed, kan sådan udveksling af synspunkter finde sted gennem en kommission bestående af repræsentanter for de kontraherende staters kompetente myndigheder.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, for så vidt som denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er opnået i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse eller retsforfølgning med hensyn til eller klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt til:

(a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

(b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

(c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 28

Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og konsulære embeder

    Intet i denne overenskomst skal berøre de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske repræsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 29

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til de områder under Danmarks suverænitet, som udtrykkeligt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelse, eller til ethvert område, for hvis internationale forbindelser Danmark er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, efter at de forfatningsmæssige betingelser er opfyldt.

2. Medmindre de kontraherende stater aftaler andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31 på den måde, som er angivet i nævnte artikel, også bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør på ethvert område, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 30

Ikrafttræden

1. De kontraherende staters regeringer skal give hinanden underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft 30 dage efter datoen for den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning som følger:

(a) I Thailand

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden for beløb betalt eller overført fra og med den 1. januar i det år, der følger efter det, hvor overenskomsten træder i kraft;

(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter for skatteår eller regnskabsperioder, der begynder fra og med den 1. januar i det år, der følger efter det, hvor overenskomsten træder i kraft.

(b) I Danmark

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden for indkomst, som oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft;

(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter for skatter, som skal betales vedrørende ethvert indkomstår, som begynder fra og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft.

3. Overenskomst mellem Den Kongelige Regering i Danmark og Den Kongelige Regering i Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse, for så vidt angår indkomstskat og formueskat, undertegnet i Bangkok den 14. april 1965 skal ophøre med at have virkning, for så vidt angår indkomst, som er omfattet af denne overenskomst i medfør af bestemmelserne i stykke 2.

Artikel 31

Opsigelse

    Denne overenskomst skal forblive i kraft uden tidsbegrænsning, men hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give skriftlig meddelelse om opsigelsen senest den 30. juni i ethvert kalenderår, efter at der er forløbet et tidsrum på 5 år fra det år, overenskomsten træder i kraft.

    I så fald skal overenskomsten ophøre med at have virkning som følger:

(a) I Thailand

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden for beløb betalt eller overført fra og med den 1. januar i det år, der følger efter det, hvor meddelelsen er givet;

(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter for skatteår eller regnskabsperioder, der begynder fra og med den 1. januar i det år, der følger efter det, hvor meddelelsen er givet.

(b) I Danmark

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden for indkomst, som oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det år, hvor meddelelsen er givet;

(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter for skatter, som skal betales vedrørende ethvert indkomstår, som begynder fra og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det år, hvor meddelelsen er givet.

    Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer underskrevet denne overenskomst.

    Udfærdiget i to eksemplarer i Bangkok den 23. februar 1998 på engelsk.

Niels Kaas Dyrlund

For Regeringen i Kongeriget Danmark

Surin Pitsuwan

For Regeringen i Kongeriget Thailand

 

PROTOKOL

    Ved undertegnelsen af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter, er de undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af overenskomsten:

1.

(1) For så vidt angår artikel 5, stykke 3: Hvis en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, stiller et pakhus eller enhver anden indretning i en af de kontraherende stater til rådighed for andre personer med henblik på oplagring af varer, skal han anses for at udøve virksomhed i denne kontraherende stat gennem et fast driftssted.

(2) For så vidt angår artikel 5, stykke 3, litra (a) og (b), er der enighed om, at anvendelsen af indretninger til udlevering skal anses for at udgøre et fast driftssted, hvis disse anvendes som et salgssted.

2. For så vidt angår artikel 7, er der enighed om, at intet i denne artikel skal berøre anvendelsen af skattelovgivningen i en kontraherende stat vedrørende skatteligningen af en person i de tilfælde, hvor de oplysninger, der står til rådighed for skattemyndighederne i denne stat, er utilstrækkelige til at fastsætte denne persons skattepligtige fortjeneste, under forudsætning af, at resultatet vil være i overensstemmelse med de principper, der er indeholdt i artiklen. Udtrykket »fortjeneste« i artikel 7 skal henvise til indkomst eller fortjeneste.

3. For så vidt angår artikel 8, stk. 2, er der enighed om, at den laveste af de skattesatser, som anvendes af Thailand på indkomst, som oppebæres af et foretagende i et hvilket som helst andet land ved drift af skibe i international trafik, skal finde anvendelse på denne overenskomst.

4. For så vidt angår artikel 10, stk. 5: Hvis Thailand, efter at denne overenskomst er undertegnet, indgår en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning med et tredjeland, i hvilket der ikke findes bestemmelser om skat på anvendelsen af fortjenesten som omhandlet i det anførte stykke, eller hvori der fastsættes en lavere sats end i denne overenskomst, skal denne fritagelse eller lavere sats finde anvendelse på denne overenskomst.

5. For så vidt angår artikel 11, stykke 4, er der enighed om, at udtrykket »rente« omfatter rente betalt i forbindelse med kreditsalg så vel som gebyrer og provisioner betalt i forbindelse med optagelse af lån.

    Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer underskrevet denne protokol.

    Udfærdiget i to eksemplarer i Bangkok mandag den 23. februar 1998 på engelsk.

For Regeringen i

Kongeriget Danmark

 

Niels Kaas Dyrlund

 

For Regeringen i

Kongeriget Thailand

 

Surin Pitsuwan

Givet på Marselisborg Slot, den 23. december 1998

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

    /Ole Stavad