Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Indledende bestemmelser

Kapitel 2   Afsætning af skel

Kapitel 3   Private fællesveje på matrikelkortet

Kapitel 4   Udstykning og matrikulering i særlige tilfælde

Kapitel 5   Arealoverførsel

Kapitel 6   Sammenlægning

Kapitel 7   Ejendomsberigtigelse

Kapitel 8   Ekspropriation og jordfordeling m.v.

Kapitel 9   Fælleslodder

Kapitel 10   Tekniske ændringer i matriklen

Kapitel 11   Afmærkning og indmåling af skel

Kapitel 12   Indlægning på matrikelkortet

Kapitel 13   Referencenettet

Kapitel 14   Arealberegning

Kapitel 15   Dokumenter og data til ajourføring af matriklen

Kapitel 16   Opmålingsdokumenter

Kapitel 17   Kort

Kapitel 18   Skematisk redegørelse

Kapitel 19   Rådighedsattester

Kapitel 20   Offentlige vejes udskillelse i matriklen

Kapitel 21   Ikrafttræden m.v.

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om matrikulære arbejder

I medfør af § 25, stk. 4, § 29, § 31, stk. 2, 2. pkt., § 34, stk. 3, og § 43 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003, som ændret ved lov nr. 12 af 11. januar 2010, fastsættes:

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse gælder ved udførelse af matrikulære arbejder.

Stk. 2. Før en matrikulær forandring kan registreres i matriklen, skal der for matrikelmyndigheden, som er Kort- og Matrikelstyrelsen, foreligge de dokumenter m.v., der er foreskrevet i bekendtgørelsen.

§ 2. Matrikelmyndigheden kan dispensere fra reglerne i §§ 27-42 og i øvrigt i den udstrækning, de enkelte bestemmelser indeholder hjemmel til det.

Kapitel 2

Afsætning af skel

§ 3. For at der kan registreres nye skel ved udstykning eller matrikulering eller ved arealoverførsel til en samlet fast ejendom, skal der for matrikelmyndigheden foreligge erklæring fra ejerne af de berørte ejendomme om, at de godkender skellet, som det er eller vil blive afmærket på stedet.

Stk. 2. Når offentlig vej eller sti udskilles ved arealoverførsel eller ejendomsberigtigelse, skal der foreligge erklæring fra ejerne af de ejendomme, arealet overføres fra, om, at de godkender det afsatte skel. Erklæringerne kan erstattes af

1) erklæring fra landinspektøren om, at han har givet de pågældende ejere skriftlig meddelelse om skelafsætningen, og at de har haft en frist på mindst 4 uger til at forlange skellet påvist af landinspektøren, og

2) erklæring fra de ejere, som har krævet skellet påvist, om, at de godkender det afsatte skel.

Stk. 3. Ved ejendomsberigtigelse gælder i øvrigt de særlige regler i §§ 17, 18 og 20 om fastlæggelse af skel mellem de berørte samlede faste ejendomme.

§ 4. Ved afsætning af skel skal landinspektøren undersøge, om ejendomsgrænsen på stedet er i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed.

Stk. 2. Hvis der ikke er overensstemmelse som nævnt i stk. 1, eller hvis der i øvrigt kan være tvivl om skellets rette beliggenhed, skal landinspektøren give de berørte ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet afsættes. Landinspektøren må derefter tage stilling til, om skellet kan afsættes i overensstemmelse med matriklens oplysninger, eller om forholdet skal søges ordnet efter reglerne om ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller teknisk ændring eller ved skelforretning.

Stk. 3. Når et bestående skel afmærkes, skal landinspektøren underrette naboejerne om skelafmærkningen.

Kapitel 3

Private fællesveje på matrikelkortet

§ 5. Før en privat fællesvej kan optages på matrikelkortet, skal der foreligge

1) erklæring fra ejeren af den ejendom, vejen ønskes optaget på, om godkendelse af vejudlægget, eller

2) anden dokumentation for, at vejen er adgangsvej for anden ejendom.

Stk. 2. Ønskes vejen optaget, uden at det sker i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, skal der tillige foreligge erklæring fra kommunalbestyrelsen om, at loven om private fællesveje ikke er til hinder for vejudlægget.

Stk. 3. Ønskes vejen optaget i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, skal ejererklæring efter stk. 1, nr. 1, tillige indeholde oplysning om, hvilke arealer vejen skal være adgangsvej for.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved udvidelse af en privat fællesvej på matrikelkortet.

§ 6. Hvis adgangen fra et areal til offentlig vej i forbindelse med udstykning, matrikulering eller arealoverførsel skal etableres ad privat fællesvej, der er optaget på matrikelkortet, skal der foreligge

1) erklæring fra ejeren af den ejendom, vejen fører over, om anerkendelse af vejretten,

2) erklæring fra ejeren af den ejendom, hvorfra arealet afgives, om, at der efter hans bedste overbevisning er vejret for arealet, og erklæring fra landinspektøren om, at han ikke finder grund til at tvivle på, at arealet har denne vejret, eller

3) anden dokumentation for vejretten.

Stk. 2. Ligger en del af adgangsvejen på jernbaneareal, der tilhører DSB eller Banedanmark, gælder stk. 1, nr. 2, ikke for denne del af vejen.

§ 7. Før en privat fællesvej kan slettes på matrikelkortet, skal der foreligge

1) erklæring fra ejeren af den ejendom, vejen fører over, om, at vejen ikke tjener som adgangsvej for anden ejendom,

2) erklæring fra landinspektøren om, at der ikke er tinglyst noget dokument om vejret, og at han ikke finder grund til at tvivle på rigtigheden af ejerens erklæring, og

3) dokumentation for, at reglerne i naturbeskyttelseslovens § 26 a ikke er til hinder for, at vejen kan slettes på matrikelkortet.

Stk. 2. Hvis en vej har været nedlagt i marken i hævdstid, vil vejen kunne slettes på matrikelkortet, når der foreligger erklæring fra landinspektøren herom samt om, at der ikke er tinglyst noget dokument om vejret, og at vejen ikke er eneste vejadgang til en ejendom eller en del af en ejendom.

Stk. 3. Ønskes vejen slettet på matrikelkortet, uden at det sker i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, skal der tillige foreligge erklæring fra kommunalbestyrelsen om, at privatvejsloven ikke er til hinder for sletningen.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke, når vejen er nedlagt i medfør af privatvejslovens kap. 9, eller der foreligger dokumentation for, at vejretten på anden måde er bragt til ophør.

§ 8. Før en privat fællesvej kan indsnævres eller omlægges på matrikelkortet, skal der foreligge

1) godkendelse fra ejeren af den ejendom, vejen fører over,

2) godkendelse fra de vejberettigede, og

3) erklæring fra landinspektøren om, at han ikke finder grund til at antage, at der er flere vejberettigede end dem, der har godkendt ændringen, og at der ikke er tinglyst noget dokument, der er til hinder for indsnævringen eller omlægningen.

Stk. 2. Hvis vejen i hævdstid har henligget på stedet med den nuværende beliggenhed og bredde, kan vejen ændres på matrikelkortet, når der foreligger erklæring fra landinspektøren herom samt om, at der ikke er tinglyst noget dokument, der er til hinder for ændringen, og at ændringen ikke kan antages at krænke nogen vejberettigets interesse. Hvis vejen ved ændringen kommer til at føre over en ejendom, som den ikke før førte over, skal vejens optagelse på matrikelkortet dog ske efter reglerne i § 5.

Stk. 3. Ønskes vejen indsnævret eller omlagt, uden at det sker i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, skal der tillige foreligge erklæring fra kommunalbestyrelsen om, at privatvejsloven ikke er til hinder for ændringen.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke, når vejen er indsnævret eller omlagt i medfør af privatvejslovens kap. 9, eller der foreligger dokumentation for, at vejen på anden måde er indsnævret eller omlagt.

Stk. 5. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fravige kravet i stk. 1, nr. 2.

§ 9. Når ejeren af en ejendom har afgivet erklæring efter bestemmelserne i §§ 5-8, skal der foreligge rådighedsattest vedrørende ejendommen, jf. § 43.

§ 10. §§ 5-9 gælder tilsvarende for udlagte private fællesveje og private fællesstier, jf. privatvejslovens § 3 og § 5.

Stk. 2. Før en almen vej kan slettes, indsnævres eller omlægges på matrikelkortet, skal der foreligge fornøden dokumentation for forholdet.

Kapitel 4

Udstykning og matrikulering i særlige tilfælde

§ 11. Før udstykning, hvorved areal fraskilles flere samlede faste ejendomme til oprettelse af en samlet fast ejendom, skal der for matrikelmyndigheden foreligge:

1) Dokumentation for, at overdragelsesdokumentet er tinglyst på mindst en af de ejendomme, som afgiver areal. Overdragelsesdokumenterne skal være udstedt til samme erhverver.

2) Erklæring fra parterne om, at overdragelsen er endelig eller ikke er betinget af andet end registrering i matriklen.

3) Dokumentation for, at der af hensyn til servitutter og pantehæftelser ikke er noget til hinder for, at arealerne fraskilles de pågældende ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom.

Stk. 2. Hvis et af de i stk. 1 nævnte arealer ikke overdrages, skal der i stedet for de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte dokumenter angående arealet, foreligge rådighedsattest vedrørende den pågældende ejendom, jf. § 43.

§ 12. Før matrikulering af et areal, der er fremkommet ved inddæmning, tørlægning eller opfyldning på søterritoriet, skal der for matrikelmyndigheden foreligge dokumentation for, at Kystdirektoratet har givet tilladelse til anlægsarbejdet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Er arealet fremkommet ved opfyldning m.v. inden for de dækkende værker i en havn omfattet af § 1 i havneloven, kan dokumentation for, at Kystdirektoratet har truffet afgørelse om, at opfyldning m.v. i henhold til § 2, stk. 2, i havneloven kan udføres uden tilladelse, træde i stedet for dokumentation efter stk. 1.

Kapitel 5

Arealoverførsel

§ 13. Før arealoverførsel skal der for matrikelmyndigheden foreligge dokumentation for, at bestemmelserne i tinglysningslovens § 23 om pantehæftelser og servitutter er iagttaget.

Stk. 2. Når arealet ønskes overført til offentlig vej eller til jernbaneareal, der tilhører DSB eller Banedanmark, kan attest fra dommeren vedrørende pantehæftelser erstattes af en erklæring fra landinspektøren om, at værdien af det overførte areal ikke overstiger det beløb, der er fastsat i § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen om matrikulære afgifter og gebyrer m.v., og at arealoverførslen ikke skønnes at have nogen indflydelse på værdien af den ejendom, arealet overføres fra. 1. pkt. gælder dog ikke, når det overførte areal udgør et helt matrikelnummer.

Stk. 3. Kravet om attest fra dommeren vedrørende servitutter bortfalder ved arealoverførsel til søterritoriet eller til offentlig vej, medmindre den offentlige vej er optaget i tingbogen.

§ 14. Hvis arealet er overdraget, skal der for matrikelmyndigheden før arealoverførsel tillige foreligge:

1) dokumentation for at overdragelsesdokumentet tinglyst på både den ejendom, arealet overføres fra, og den ejendom, det overføres til, og

2) erklæring fra ejerne om, at overdragelsen er endelig eller ikke er betinget af andet end registreringen i matriklen.

Stk. 2. Når værdien af det overdragne ikke overstiger det beløb, der er fastsat i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om matrikulære afgifter og gebyrer m.v., gælder stk. 1 ikke, hvis der foreligger

1) erklæring fra ejerne om værdien, og

2) rådighedsattest vedrørende de pågældende ejendomme, jf. § 43.

Stk. 3. Når arealet ønskes overført fra en udskilt offentlig vej til en samlet fast ejendom eller fra en ejendom til offentlig vej, gælder stk. 1 og 2 ikke, hvis der foreligger erklæring fra vejbestyrelsen og ejendommens ejer om godkendelse af, at arealet overføres, eller kopi af aftalen herom. Hvis almen vej eller privat fællesvej ønskes overført til offentlig vej, kan kommunalbestyrelsens erklæring om, at vejen er optaget som landevej eller kommunevej i henhold til § 21 eller § 23 i lov om offentlige veje, erstatte erklæringen efter 1. pkt.

Stk. 4. Når arealet ønskes overført fra en nedlagt privat fællesvej til en tilgrænsende samlet fast ejendom, gælder stk. 1 og 2 ikke, hvis der foreligger erklæring fra vejmyndigheden om, at overdragelsen er sket efter reglerne i kap. 9 i privatvejsloven.

Stk. 5. Når arealet ønskes overført fra jernbaneareal, der tilhører DSB eller Banedanmark, til en samlet fast ejendom, gælder stk. 1 og 2 ikke, hvis der foreligger erklæring fra henholdsvis DSB eller Banedanmark og ejendommens ejer om godkendelse af, at arealet overføres, eller kopi af aftalen herom.

§ 15. Når arealet ønskes overført fra en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret ejendom til en samlet fast ejendom, og når ejendommene har samme ejer, skal der for matrikelmyndigheden foruden dokumentation efter § 13 foreligge

1) erklæring fra ejeren om, at han er indforstået med, at arealet overføres, og

2) rådighedsattest vedrørende de berørte ejendomme, jf. § 43.

Stk. 2. Når arealet er fremkommet ved inddæmning, tørlægning eller opfyldning på søterritoriet og er umatrikuleret, kan rådighedsattest efter stk. 1, nr. 2, vedrørende arealet erstattes af dokumentation for, at Kystdirektoratet har givet tilladelse til anlægsarbejdet, og at arealet har samme ejer som den ejendom, det overføres til, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Er arealet fremkommet ved opfyldning m.v. inden for de dækkende værker i en havn omfattet af § 1 i havneloven, kan dokumentation for, at Kystdirektoratet har truffet afgørelse om, at opfyldning m.v. i henhold til § 2, stk. 2, i havneloven kan udføres uden tilladelse, træde i stedet for rådighedsattest efter stk. 1, nr. 2. Det samme gælder, hvis arealoverførslen angår et fast anlæg, som er omfattet af den nævnte bestemmelse.

Stk. 4. Når arealet overføres til søterritoriet som følge af et anlægsarbejde eller på anden måde end ved ændring af kystlinien ved naturlig fraskyldning, skal der foreligge dokumentation for, at Kystdirektoratet har givet tilladelse til anlægsarbejdet.

Kapitel 6

Sammenlægning

§ 16. Før sammenlægning skal der for matrikelmyndigheden foreligge attest fra dommeren om, at adkomst- og panteforhold ikke er til hinder for sammenlægningen.

Kapitel 7

Ejendomsberigtigelse

§ 17. Før ejendomsberigtigelse som følge af hævdserhvervelse over et tilgrænsende areal skal der for matrikelmyndigheden foreligge

1) erklæring fra ejerne af begge berørte ejendomme om, at ændringen af ejendommenes afgrænsning skyldes hævd, og at de enten har påvist landinspektøren det skel mellem deres ejendomme, som de anser for det gældende, eller er enige om, at hævden er vundet over den tilgrænsende samlede faste ejendom i dens helhed,

2) rådighedsattest vedrørende de pågældende ejendomme, jf. § 43, og

3) erklæring fra landinspektøren om, at han ikke finder grund til at tvivle på, at der er tale om hævdserhvervelse.

Stk. 2. Angår hævden et helt matrikelnummer, der er en del af en samlet fast ejendom, skal der foruden dokumentation efter stk. 1, foreligge dommerattest om, at matrikelnummeret ikke er særskilt behæftet.

Stk. 3. Angår hævden en hel ejendom, skal der foruden dokumentation efter stk. 1, foreligge dommerattest om, at ejendommen er ubehæftet.

Stk. 4. Angår hævden et ubehæftet matrikelnummer eller en ubehæftet hel ejendom, kan dommerattesten i stk. 2 og 3 erstattes af en kopi fra tingbogen, såfremt kopien omfatter oplysnings-, adkomst-, byrde- og hæftelsesbilledet. Dato for tingbogens udvisende skal fremgå

Stk. 5. Angår hævden et fællesareal som nævnt i udstykningslovens § 46, stk. 1, eller en del af et sådant fællesareal, kan matrikelmyndigheden fravige kravet i stk. 1, nr. 2, når ingen har tinglyst adkomst til arealet.

Stk. 6. Angår hævden en del af et fællesareal som nævnt i udstykningslovens § 46, stk. 1, og er tilgrænsende fællesjord i særskilt brug, skal der tillige foreligge erklæring fra brugeren om, at han godkender skellets beliggenhed på den pågældende strækning. Matrikelmyndigheden kan fravige kravet i 1. pkt.

§ 18. Hvis der er tvivl om ejendomsretten til et fællesareal som nævnt i udstykningslovens § 46, stk. 1, skal landinspektøren underrette kommunalbestyrelsen om sagen og gøre udtrykkeligt opmærksom på reglerne i stk. 2.

Stk. 2. I tilfælde, som er omfattet af stk. 1, kan de i § 17, stk. 1, nr.1 og 2, nævnte dokumenter vedrørende fællesarealet erstattes af

1) kommunalbestyrelsens erklæring om, at kommunalbestyrelsen ikke har indvendinger mod ejendomsberigtigelsen, eller

2) tinglysningsdommerens erklæring om, at kommunalbestyrelsen ikke inden 4 måneder efter at have modtaget landinspektørens underretning om sagen har begæret adkomst til det tidligere fællesareal tinglyst efter udstykningslovens § 46, stk. 2.

§ 19. Før ejendomsberigtigelse, hvorved offentligt vej- eller stiareal udskilles fra en eller flere ejendomme, skal der for matrikelmyndigheden foreligge erklæring fra vejbestyrelsen om, at vejen eller stien har været optaget i vej- eller stifortegnelsen i de sidste 20 år. Fører vejen eller stien over jernbaneareal, der tilhører DSB eller Banedanmark, skal der desuden foreligge tilladelse fra henholdsvis DSB eller Banedanmark.

Stk. 2. Angår udskillelsen et helt matrikelnummer, der er en del af en samlet fast ejendom, skal der tillige foreligge dommerattest om, at matrikelnummeret ikke er særskilt behæftet.

Stk. 3. Angår udskillelsen en hel ejendom, skal der tillige foreligge dommerattest om, at ejendommen er ubehæftet.

Stk. 4. Angår udskillelsen et ubehæftet matrikelnummer eller en ubehæftet hel ejendom, kan dommerattesten i stk. 2 og 3 erstattes af en kopi fra tingbogen, såfremt udskriften omfatter oplysnings-, adkomst-, byrde- og hæftelsesbilledet. Dato for tingbogens udvisende skal fremgå.

§ 20. Før ejendomsberigtigelse som følge af naturens ændring af en ejendoms grænse mod søterritoriet, i et vandløb eller i en sø skal der for matrikelmyndigheden foreligge erklæring fra ejeren om, at ejendomsberigtigelsen skyldes naturlig tilvækst eller fraskylning.

Stk. 2. Hvis ejendomsberigtigelsen skyldes naturlig tilvækst og nødvendiggør fastlæggelse af skel mod en tilgrænsende ejendom, skal der tillige foreligge erklæring fra ejerne af begge ejendomme om, at de godkender skellet, som det er afmærket på stedet. Matrikelmyndigheden kan fravige kravet i 1. pkt. om erklæring fra naboejeren.

Stk. 3. Når ejeren af en ejendom har afgivet erklæring efter bestemmelserne i stk. 1 og 2, skal der foreligge rådighedsattest vedrørende ejendommen, jf. § 43.

Kapitel 8

Ekspropriation og jordfordeling m.v.

§ 21. § 3, stk. 1 og 2, samt kap. 3, 4, 5 og 6 gælder ikke, når den matrikulære forandring er en følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse. Før en sådan matrikulær forandring registreres i matriklen, skal der derimod for matrikelmyndigheden foreligge erklæring fra vedkommende ekspropriations- eller jordfordelingsmyndighed om, at forandringen er i overensstemmelse med den beslutning, der er truffet ved ekspropriationen eller kendelsen.

Stk. 2. Reguleringen af et offentligt vandløb kan endvidere registreres i matriklen, når der i stedet for den i stk. 1 nævnte erklæring foreligger erklæring fra kommunalbestyrelsen om, at de forhold, der blev etableret ved vandløbsreguleringen, har bestået i de sidste 20 år. Endvidere skal der foreligge erklæring fra landinspektøren om, at han har givet ejerne af de berørte ejendomme skriftlig meddelelse om, at vandløbsreguleringen vil blive registreret i matriklen med vandløbets midtlinie som skel mellem de tilgrænsende ejendomme, og at de berørte ejendommes arealer vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Kapitel 9

Fælleslodder

§ 22. Før det registreres i matriklen, at en andel i en fælleslod er udlagt som et afgrænset areal med selvstændigt matrikelnummer, kan matrikelmyndigheden forlange, at der foreligger den samme dokumentation som ved udstykning. Der skal dog altid foreligge erklæring fra alle ejere af andele i fælleslodden om godkendelse af, at arealet udlægges som vederlag for den ideelle andel.

Kapitel 10

Tekniske ændringer i matriklen

§ 23. Et areal af en samlet fast ejendom kan efter ansøgning tildeles selvstændigt matrikelnummer under ejendommen, når der for matrikelmyndigheden foreligger erklæring fra ejeren om, at arealet er eller vil blive givet særskilt i brug, eller at arealet af andre grunde ønskes identificeret ved egen matrikelbetegnelse.

§ 24. Når et matrikelnummer under en samlet fast ejendom inddrages under et andet af ejendommens matrikelnumre, skal der for matrikelmyndigheden foreligge attest fra dommeren om, at adkomst- og panteforhold ikke er til hinder for inddragelsen. Hvis et areal af en samlet fast ejendom har fået tildelt selvstændigt matrikelnummer under ejendommen, kan dette matrikelnummer dog inddrages, uden at der foreligger dommerattest efter 1. pkt. Er matrikelnummeret tildelt efter § 23, skal der foreligge erklæring fra ejeren om, at brugsretten er ophørt.

Stk. 2. Når beliggenheden af et skel mellem to matrikelnumre under en samlet fast ejendom ønskes ændret, skal der for matrikelmyndigheden foreligge attest fra dommeren om, at adkomst- og panteforhold ikke er til hinder for ændringen. Hvis et areal af en samlet fast ejendom har fået tildelt matrikelnummer under ejendommen, og skellet er fremkommet i denne forbindelse, kan skellet dog ændres, uden at der foreligger dommerattest efter 1. pkt. Er matrikelnummeret tildelt efter § 23, skal der foreligge dokumentation for, at grænsen for det areal, der er omfattet af brugsretten, er ændret tilsvarende.

Stk. 3. Hvis en skelændring som nævnt i stk. 2 vil medføre, at en på ejendommen tinglyst servitut vedrører et andet eller et yderligere matrikelnummer end hidtil, skal der foreligge dommerattest om servitutforholdene som ved arealoverførsel, jf. § 13, stk. 1, og tinglysningslovens § 23, stk. 2.

Stk. 4. Ændringer som nævnt i stk. 1 og 2 kan ikke registreres i matriklen, hvis der derved bortfalder skel, som udgør en sogne- eller kommunegrænse.

§ 25. Hvis en landinspektør konstaterer fejl i de i matriklen registrerede mål vedrørende et skels beliggenhed eller fejl med hensyn til skellets indlægning på matrikelkortet, skal fejlen indberettes til matrikelmyndigheden. Ved indberetningen skal der foreligge den nødvendige dokumentation til rettelse af fejlen.

§ 26. Når der ikke foreligger særligt grundlag for ejendomsret til en strandbred i Sønderjylland, kan matrikelmyndigheden registrere strandbredden under kystejendommene i overensstemmelse med reglerne for det øvrige land.

Stk. 2. I Sønderjylland kan matrikelmyndigheden rette registreringen af vandløb, private fællesveje og stier, der er registreret med matrikelnummer, og af hele og halve diger og volde langs veje og vandløb. Rettelsen skal foretages i overensstemmelse med de faktiske ejendomsforhold efter de regler, der gælder for registreringen i den øvrige del af landet.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis rettelsen vil medføre indgreb i bestående rettigheder.

Stk. 4. Matrikelmyndigheden skal underrette ejerne af de berørte ejendomme om de foretagne rettelser.

Kapitel 11

Afmærkning og indmåling af skel

§ 27. Skel, der registreres i matriklen, skal være afmærket, jf. dog stk. 6. Der skal anbringes så mange skelmærker, at skellets forløb er tydeligt på stedet.

Stk. 2. Når knækpunkter og treskelspunkter i andre skel fastlægges ved mål i forbindelse med en matrikulær sag, skal de afmærkes.

Stk. 3. Alle skel omkring en ny ejendom skal være afmærket, når ejendommen som hovedformål skal anvendes til bebyggelse, industri, idrætsanlæg, oplagsplads el.lign. Reglerne i 1. pkt. gælder også en ny ejendom, når arealet allerede er bebygget eller anvendt på den angivne måde.

Stk. 4. Kravet i stk. 3 gælder ikke bestående skel, hvis den nye ejendom omfatter bygninger fra en landbrugsejendom.

Stk. 5. Til afmærkning af skel skal anvendes skelmærker, der er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen.

Stk. 6. Kravene i stk. 1-3 om afmærkning gælder ikke skel, der

1) er skarpt defineret ved murværk, støbt fundament el.lign.,

2) er fastlagt ved trådhegn med støbt fundament, plankeværk eller lignende stabilt, varigt hegn,

3) er ejendomsgrænse mod havet, eller

4) ligger i søer, vandløb eller kanaler.

§ 28. Skel, der registreres i matriklen, og skellene om et offentligt vejareal, der udskilles i matriklen, skal være fastlagt ved mål, jf. dog stk. 4. Målingen skal være så omfattende, at skellet kan indlægges på matrikelkortet og genafsættes ud fra målene.

Stk. 2. Hvis et skelpunkt afmærkes, og det ikke tidligere er fastlagt ved mål, skal det indmåles. Landinspektøren skal indberette afmærkningen og målingen til Kort- og Matrikelstyrelsen.

Stk. 3. Ved indmåling af skel skal målingen omfatte fikspunkter, hegn, bygninger og andre terrængenstande af varig karakter nær det skel, som indmåles.

Stk. 4. Kravene i stk. 1 om fastlæggelse af skel ved mål gælder ikke

1) skel i søer, når grænsen mellem land og vand er fastlagt,

2) skel i vandløb med en bredde af 3 m og derover, når øverste kant af skråning mod vandløbet er fastlagt, og

3) skel i vandløb med en bredde under 3 m, når vandløbets midte er fastlagt.

§ 29. Skel, der registreres i matriklen, skal være knyttet til referencenettet, når målingen omfatter

1) nye skel, der er beliggende inden for en afstand af 300 m fra et eksisterende fikspunkt, eller

2) udstykning af mere end 4 nye ejendomme til bebyggelse, eller

3) vej-, vandløbs-, jernbanestrækninger og lign. på mere end 300 m.

Stk. 2. Tilknytning til referencenettet kan ske ved

1) GPS- / GNSS-måling fra en RTK-tjeneste, der opfylder standarder og normer fastlagt af Kort- og Matrikelstyrelsen,

2) GPS- / GNSS-måling med direkte tilknytning til fikspunkter i Kort- og Matrikelstyrelsens REFDK- eller 10 km-net,

3) indmåling af eksisterende eller nye skelpunkter i kvalitetsklasse 1, jf. § 30, stk. 3, indenfor en afstand af 1500 m fra skelmålingen,

4) tilknytning til eksisterende fikspunkter i mindst kvalitetsklasse 2, jf. § 30, stk. 4, inden for en afstand af 1500 m fra skelmålingen, eller

5) tilknytning til nye fikspunkter, der etableres i området.

Kapitel 12

Indlægning på matrikelkortet

§ 30. Fikspunkter og skelpunkter registreres i matriklen med angivelse af punktets kvalitetsklasse.

Stk. 2. Kvalitetsklasse 0 omfatter fikspunkter i Kort- og Matrikelstyrelsens REFDK- eller 10 km-net.

Stk. 3. Kvalitetsklasse 1 omfatter fikspunkter og skelpunkter, hvis koordinater i matrikelkortet er bestemt ved GPS- / GNSS-måling fra en RTK-tjeneste, der opfylder standarder og normer fastlagt af Kort- og Matrikelstyrelsen, eller bestemt ved GPS- / GNSS-måling med direkte tilknytning til Kort- og Matrikelstyrelsens REFDK- eller 10 km-net. Til klassen henregnes også fikspunkter og skelpunkter, hvis koordinater i matrikelkortet er bestemt ved en kvalificeret konform transformation uden målestoksændring over mindst 3 punkter i kvalitetsklasse 0 eller 1.

Stk. 4. Kvalitetsklasse 2 omfatter fikspunkter og skelpunkter, der er indlagt i matrikelkortet i forhold til referencenettet og ikke er omfattet af stk. 2 og 3.

Stk. 5. Kvalitetsklasse 3 omfatter fikspunkter og skelpunkter, der ikke er omfattet af stk. 2-4. Til klassen henregnes også skelpunkter omfattet af § 28, stk. 4 og skelpunkter i grænsen mod søterritoriet.

Stk. 6. Skel, der skal registreres i matriklen, skal indlægges på matrikelkortet på grundlag af skelmålingen.

Stk. 7. Når der foreligger en skelmåling, der er knyttet til referencenettet, skal de skelpunkter, der er omfattet af målingen, indlægges på matrikelkortet i forhold til referencenettet, hvorefter de nærmeste omkringliggende skel tilpasses den nye måling, jf. dog stk. 8. Hvis der ved indlægningen viser sig at være væsentlig eller systematisk uoverensstemmelse mellem skelmålingen og de indmålte skelpunkters beliggenhed i matrikelkortet, kan der udføres en kortopretning.

Stk. 8. Når der foreligger en skelmåling, som ikke er knyttet til referencenettet, eller der ved indlægning af en skelmåling efter reglerne i stk. 7 viser sig at være en væsentlig eller en systematisk uoverensstemmelse mellem skelmålingen og de indmålte skelpunkters beliggenhed i matrikelkortet og der ikke udføres en kortopretning, jf. stk. 7, kan de nye skel indlægges i forhold til nærliggende skelpunkter.

Kapitel 13

Referencenettet

§ 31. Det matrikulære referencesystem er UTM32/ETRS89.

Stk. 2. Nye fikspunkter skal koordineres i det matrikulære referencesystem og indmåles med GPS/GNSS med overbestemmelse eller ved kvalificeret netmåling. Målingerne skal i øvrigt tilknyttes referencenettet som beskrevet i § 29, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 3. Fikspunkter skal nummereres og registreres i Kort- og Matrikelstyrelsen.

Stk. 4. Fikspunkter skal afmærkes sikkert og varigt, medmindre de markeres af skarpt definerede punkter på murværk, støbt fundament el.lign. Afmærkningen skal ske med fikspunktmærker, der er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen.

Stk. 5. Godkendte fikspunktmærker må kun anvendes til afmærkning af fikspunkter, der nummereres og registreres, jf. stk. 3.

Stk. 6. Hvis det konstateres, at en fikspunktafmærkning er forsvundet eller flyttet, skal landinspektøren indberette dette til Kort- og Matrikelstyrelsen.

Kapitel 14

Arealberegning

§ 32. Der skal foretages arealberegning, når et matrikelnummer fremkommer eller ændres ved en matrikulær forandring. Arealberegningen skal udføres, så foreliggende materiale udnyttes bedst muligt.

Stk. 2. Det matrikulære areal skal beregnes på ellipsoiden ETRS89 eller i et lokalt system. Beregnes arealet på grundlag koordinater i UTM, skal der foretages korrektion for koordinatsystemets deformation.

Stk. 3. Beregningsgrundlaget for arealer, der fraskilles eller tillægges et matrikelnummer, og for restarealet af et matrikelnummer, må ikke være dårligere end beregningsgrundlaget for matrikelnummerets areal før forandringen. Dette gælder dog ikke ved inddragelse af et matrikelnummer og ved arealoverførsel af et helt matrikelnummer til et tilgrænsende matrikelnummer.

Stk. 4. Fraskilles over halvdelen af et matrikelnummer, skal restarealet nyberegnes.

Stk. 5. Arealet af et matrikelnummer, der har skel i en sø eller et vandløb, skal beregnes til den fastlagte grænse, jf. § 28, stk. 4.

Stk. 6. Arealet af en ejendom som nævnt i § 27, stk. 3, skal beregnes efter mål. Det samme gælder et areal, der overføres til en ejendom, der anvendes eller skal anvendes som nævnt i § 27, stk. 3.

Stk. 7. Når størrelsen af et fredskovspligtigt areal på et matrikelnummer ændres, skal det fredskovspligtige areal beregnes i forbindelse med den matrikulære sag. Det samme gælder for et areal indenfor strandbeskyttelseslinien eller indenfor klitfredningslinien i henhold til lov om naturbeskyttelse.

§ 33. Der skal foretages beregning af arealet af veje m.v., der optages eller ændres på matrikelkortet.

Stk. 2. Arealet af privat fællesvej på et matrikelnummer beregnes til de indmålte vejgrænser. Er vejens grænser ikke indmålt, beregnes vejarealet med den bredde, hvormed vejen udlægges eller er udlagt på matrikelkortet.

§ 34. Når landinspektøren i forbindelse med en matrikulær forandring beregner et areal for et matrikelnummer, og dette areal er nøjagtigere end matriklens areal, skal det nye areal indberettes til Kort- og Matrikelstyrelsen med henblik på registrering i matriklen. Hvis det nye areal er beregnet efter matrikelkortet, skal arealet dog kun indberettes, hvis afvigelsen mellem matriklens areal og det nyberegnede areal overstiger 2 procent af matriklens areal.

Stk. 2. Stk. 1 gælder også, når landinspektøren uden forbindelse med en matrikulær forandring afgiver erklæring om arealet for et matrikelnummer.

Stk. 3. Ved indberetning om ændring af matriklens arealangivelse skal der foreligge kopi af det materiale, der har dannet grundlag for beregningen.

Kapitel 15

Dokumenter og data til ajourføring af matriklen

§ 35. En sag om matrikulær forandring skal ved indsendelse til Kort- og Matrikelstyrelsen indeholde data til ajourføring af matriklen samt de dokumenter m.v., der skal foreligge for matrikelmyndigheden, før en matrikulær forandring kan registreres i matriklen.

Stk. 2. Sagen og dens indhold skal være udfærdiget på digital form og i overensstemmelse med standarder og snitflader godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen.

Stk. 3. Data til ajourføring af matriklen skal være udfærdiget på grundlag af et udtræk af matriklen, der ved indsendelsen til Kort- og Matrikelstyrelsen er aktuelt.

Stk. 4. Sagen skal ved indsendelse til Kort- og Matrikelstyrelsen være forsynet med en digital signatur afgivet af en landinspektør med beskikkelse og ansvarsforsikring.

Stk. 5. På kort, måleblad med tilhørende koordinatliste samt skematisk redegørelse skal være anført navn på den landinspektør med beskikkelse og ansvarsforsikring, som er ansvarlig for dokumentet.

Stk. 6. Indsendes kort, måleblad, ændringskort eller en erklæring afgivet af landinspektøren som et supplerende dokument til sagen, skal det ved indsendelse til Kort- og Matrikelstyrelsen være forsynet med landinspektørens analoge eller digitale signatur.

Kapitel 16

Opmålingsdokumenter

§ 36. Når der er foretaget indmåling efter reglerne i § 28, skal der foreligge et måleblad. Målebladet skal være i en udformning godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen.

Stk. 2. Mål til punkter skal være angivet som koordinater i et retvinklet koordinatsystem, der er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen. Punkterne opstilles i både en koordinatliste og en koordinatfil. Der skal være overensstemmelse mellem koordinatliste og koordinatfil.

Stk. 3. Koordinatlisten og eventuelle dimensionsmål samt den foretagne afmærkning, jf. §§ 27 og 28, skal angives på målebladet på en tydelig og systematisk måde. Hvis afmærkning er undladt efter § 27, stk. 6 skal det angives, hvordan skellet fremtræder på stedet.

Stk. 4. Målebladet skal være udfærdiget som en konstruktion. Målebladet skal være tydeligt og læsbart. På målebladet skal være angivet nordretning, ejerlavsbetegnelse og oplysning om, hvornår opmålingen har fundet sted. Det skal være oplyst, i hvilket koordinatsystem punkternes koordinater er angivet.

Stk. 5. Veje, der findes på stedet og er optaget på matrikelkortet, og veje, der søges optaget på matrikelkortet, skal angives på målebladet.

Stk. 6. I koordinatfilen skal angives punkttype til alle målte punkter samt kvalitetsklasse til fikspunkter og skelpunkter.

Stk. 7. Ved GPS-/GNSS-måling fra en RTK-tjeneste, skal den anvendte RTK-tjeneste være oplyst på målebladet.

§ 37. Når et nyt fikspunkt er etableret, skal der foreligge en fikspunktskitse. Skitsen skal være i en udformning godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen. Der skal være oplysninger, som muliggør en let opsøgning af fikspunktet. Nordretning samt eventuelle oplysninger om matrikelnummer, husnummer, vejnavn, kilometrering og lign. skal angives.

§ 38. Når nye fikspunkter er etableret, gennemføres på grundlag af den overbestemte måling en koordinatberegning i Kort- og Matrikelstyrelsen.

Stk. 2. Dokumentation for målingen indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen som observationer fra GPS-/GNSS-måling eller terrestrisk måling.

Stk. 3. Dokumentation for GPS-/GNSS-måling kan indsendes som

1) koordinatobservationer i form af tredimensionelle, kartetiske koordinater i ETRS89, hvor der foreligger mindst 2 bestemmelser til målte punkter, eller

2) vektorer fra processeringen, som ikke må være korrigeret for koordinatsystemets eventuelle deformation.

Stk. 4. Dokumentation for terrestriske observationer indsendes som en netberegning. Observationerne skal være korrigeret for temperatur, tryk og eventuel luftfugtighed samt til havniveau. Hvis en retning er målt med flere satser, skal kun middeltallet anføres i beregningen.

Kapitel 17

Kort

§ 39. Når der ønskes foretaget ændringer i matrikelkortet, skal der foreligge et ændringskort. De matrikulære ændringer, der ønskes foretaget efter reglerne i kap. 3-10, skal fremgå tydeligt af ændringskortet.

Stk. 2. Der skal være overensstemmelse mellem ændringskortets oplysninger og data til ajourføring af matriklen.

Stk. 3. Hvis en del af et matrikelnummer ønskes tildelt en entydig identifikation under sagens behandling, betegnes arealet med et arabertal anbragt i en kreds. Tallet må ikke anvendes til at nummerere andre delarealer i samme sag. Der skal være entydig sammenhæng med delarealers numre i skematisk redegørelse, jf. § 42.

Stk. 4. På ændringskortet skal være angivet nordretning, ejerlavsbetegnelse og dato.

Stk. 5. Ændringskortet skal være fremstillet i sort streg eller skrift. De matrikulære ændringer, jf. stk. 1, skal angives med rød streg eller skrift.

Stk. 6. Fredskovspligtigt areal på et matrikelnummer skal angives med skovsignatur og, hvis kun en del af matrikelnummeret er fredskovspligtigt, med signaturgrænser. Hvis fredskovspligten på et areal ophæves, skal skovsignaturen og eventuelle signaturgrænser slettes ved overstregning på ændringskortet.

Stk. 7. Arealer, der er helt eller delvist omfattet af strandbeskyttelse eller klitfredning, skal angives med signatur herfor.

Stk. 8. Areal, der er kortlagt som forurenet på vidensniveau 2 (V2) efter lov om forurenet jord, skal angives med signatur herfor. Hvis kortlægningen som forurenet ophæves eller ændres, skal signatur herfor og eventuelle signaturgrænser slettes ved overstregning på ændringskortet.

Stk. 9. Fikspunktnet, som skelmålingen er knyttet til, skal angives ved nettets hovedpunkter og deres betegnelser.

§ 40. I forbindelse med sager om udstykning og matrikulering skal landinspektøren til brug for ejendommenes ejere udarbejde ejendomskort over hver af de nye samlede faste ejendomme. Ejendomskortet skal vedhæftes kopi af målebladet i sagen og skal vise ejendommen, som den fremtræder på matrikelkortet på tidspunktet for ejendommens registrering i matriklen.

Stk. 2. På ejendomskortet skal være angivet nordretning, ejerlavsbetegnelse og dato.

§ 41. I sager om arealoverførsel mellem landbrugsejendomme skal der foreligge et oversigtskort.

Stk. 2. På oversigtskortet skal være angivet nordretning, ejerlavsbetegnelse og dato.

Kapitel 18

Skematisk redegørelse

§ 42. Når der ønskes foretaget ændring af matriklens oplysninger, skal der foreligge en skematisk redegørelse.

Stk. 2. Redegørelsen skal være i en udformning, der er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen.

Stk. 3. Redegørelsen skal på tydelig og systematisk måde angive

1) de ønskede arealforandringer for hvert matrikelnummer, herunder for fredskovsareal, areal indenfor strandbeskyttelseslinien eller klitfredningslinien, vejareal og lign. på matrikelnummeret, delarealers numre, jf. § 39, stk. 3, og forandringernes art,

2) de nye samlede faste ejendomme, der ønskes registreret, og deres areal,

3) eksisterende samlede faste ejendomme, der ændres med hensyn til, hvilke matrikelnumre ejendommene består af, med angivelse af ejendommenes areal,

4) ESR-nr. for hver af de nye samlede faste ejendomme, der vil fremkomme ved udstykning og matrikulering, samt for samlede faste ejendomme, der fremkommer ved sammenlægning, og

5) grundlaget for beregningen af de anførte arealer.

Stk. 4. For hver ejendom skal angives ejerens navn og adresse.

Stk. 5. For hver ny ejendom og for restejendomme samt for hvert areal, der tillægges en ejendom ved arealoverførsel, skal oplyses, hvilken anvendelse der agtes gjort af ejendommen eller arealet, herunder oplysning om eksisterende eller planlagt bebyggelse og om bebyggelsens art og tilsigtede anvendelse.

Stk. 6. Ved matrikulære forandringer af landbrugsejendomme skal det fremgå, hvilke ejendomme der vil være undergivet landbrugspligt, efter at de matrikulære forandringer har fundet sted.

Stk. 7. Ved matrikulære forandringer af arealer, der er kortlagt som forurenede efter lov om forurenet jord, skal det oplyses, hvilke matrikelnumre der vil være berørt af kortlægningen, efter at de matrikulære forandringer har fundet sted.

Stk. 8. Ved matrikulære forandringer af arealer, der er omfattet af tilbagebetalingsforpligtelsen efter lov om stormflod og stormfald, skal det fremgå, hvilke samlede faste ejendomme der vil være berørt af forpligtelsen, efter at de matrikulære forandringer har fundet sted.

Stk. 9. I sager om udskillelse af areal til offentlig vej, om vandløbsregulering og lign., kan oplysningerne i stk. 4-6 udelades i den skematiske redegørelse.

Stk. 10. Der skal være overensstemmelse mellem oplysningerne på skematisk redegørelse og data til ajourføring af matriklen.

Kapitel 19

Rådighedsattester

§ 43. Rådighedsattest kan foreligge som en af dommeren udstedt attest.

Stk. 2. Som rådighedsattest kan endvidere anvendes en kopi af tingbogen, såfremt udskriften omfatter oplysnings-, adkomst- og byrdebilledet. Dato for tingbogens udvisende skal fremgå.

Kapitel 20

Offentlige vejes udskillelse i matriklen

§ 44. Vejbestyrelserne skal sørge for, at arealer, der overtages af det offentlige til anvendelse som offentlig vej, og eksisterende offentlige vejarealer udskilles i matriklen, jf. kap. 8 i lov om offentlige veje. Udskillelse kan først ske, når vejgrænserne er fastslået i marken, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 2. De udskilte arealer registreres i matriklen som offentlig vej. Den enkelte vejstrækning tildeles ikke matrikelnummer, men litra.

Stk. 3. Hvis offentlig vej nedlægges, skal vejbestyrelsen sørge for den nødvendige ændring i matriklen.

Stk. 4. Hvis der over en ejendom, som udstykkes eller ændres ved arealoverførsel, fører en offentlig vej, der ikke er udskilt, skal landinspektøren søge vejarealet udskilt fra ejendommen, når det kan ske uden væsentlig arbejdsforøgelse.

Kapitel 21

Ikrafttræden m.v.

§ 45. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2010.

Stk. 2. Matrikulære sager, der indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen inden den 1. oktober 2010, kan behandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 820 af 21. juli 2008 om matrikulære arbejder ophæves.

Miljøministeriet, den 17. september 2010

Karen Ellemann

/ Søren Christensen