Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1    Lovens formål og anvendelsesområde

Kapitel 2   Krav til udførelse, indretning og vedligeholdelse af bebyggelse og ejendommes udbyggede arealer

Kapitel 3   Brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder

Kapitel 4   Administrative bestemmelser

Kapitel 4 A   Byggeskadeforsikring

Kapitel 5   Forskellige bestemmelser

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af byggeloven

Herved bekendtgøres byggelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, med de ændringer, der følger af lov nr. 228 af 31. januar 2001, § 2 i lov nr. 1088 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 484 af 9. juni 2004, § 74 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 41 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 1 i lov nr. 575 af 6. juni 2007, lov nr. 514 af 17. juni 2008, § 154 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 8 i lov nr. 1404 af 27. december 2008 og § 1 i lov nr. 158 af 16. februar 2010.

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

§ 1. Denne lov har til formål:

at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende,
at sikre, at bebyggelse og ejendommens ubebyggede arealer får en tilfredsstillende kvalitet under hensyn til den tilsigtede brug og vedligeholdes forsvarligt,
at sikre, at byggeskader udbedres,
at fremme handicaptilgængelig indretning af bebyggelse,
at fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet,
at fremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets produktivitet,
at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt ressourceforbrug i bebyggelser,
at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt råstofforbrug i bebyggelser.

§ 2. Loven finder anvendelse ved:

a) opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse,

b) ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,

c) ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,

d) nedrivning af bebyggelse,

e) ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen.

Stk. 2. Ved bebyggelse forstås bygninger og mure samt andre faste konstruktioner og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner m.v. er begrundet i de hensyn, som loven tilsigter at varetage.

Stk. 3. Loven finder anvendelse på transportable konstruktioner, som agtes gjort til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent forbigående art. Dette gælder dog ikke transportable konstruktioner, der er tilladt opstillet i medfør af lov om sommerhuse og campering m.v.

Stk. 4. Loven finder anvendelse på bestående bebyggelse uanset tidspunktet for bebyggelsens opførelse, når de enkelte bestemmelser indeholder udtrykkelig hjemmel herfor.

§ 3. I bygningsreglementet, jf. § 5, kan fastsættes, at loven og de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser ikke eller kun delvis skal finde anvendelse på nærmere angivne arter af bebyggelse.

Kapitel 2

Krav til udførelse, indretning og vedligeholdelse af bebyggelse og ejendommes udbyggede arealer

§ 4. En bebyggelse må først tages i brug, når der er:

a) adgang til vej, som er i overensstemmelse med vejlovgivningen,

b) afledning for spildevand, regnvand, overfladevand og grundvand, som er i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovgivningen,

c) drikkevandsforsyning, som er i overensstemmelse med vandforsynings- og miljøbeskyttelseslovgivningen, og

d) forsvarlig mulighed for brandslukning i overensstemmelse med beredskabsloven.

Stk. 2. Er de i stk. 1 nævnte forskrifter ikke opfyldt, inden bebyggelsen påbegyndes, kan der stilles krav om sikkerhed for, at arbejderne udføres, inden bebyggelsen tages i brug.

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, når en lokalplan indeholder bestemmelser om foretagelse af afskærmningsforanstaltninger som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse.

§ 4 A. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der i nybyggeri samt i bestående bebyggelse skal installeres målere til individuel måling af forbrugsposter til el, gas, vand og varme samt udføres fornødne tekniske installationer i forbindelse hermed. Økonomi- og erhvervsministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om, at individuelle målere skal anvendes som grundlag for måling af forbruget, og i hvilke tilfælde der kan gøres undtagelse fra kravet om individuel måling. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at der ved måling af varmeforbruget for bolig- eller erhvervsenheder med udsat beliggenhed skal foretages korrektion for det forøgede varmetab og nærmere regler for behandlingen af sådanne sager.

§ 4 B. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at bygningsreglementets bestemmelser om tilgængelighed finder anvendelse ved ombygning af og andre forandringer i bestående bebyggelse, som i henhold til § 2, stk. 1, litra b, ikke er væsentlige i forhold til disse bestemmelser. Økonomi- og erhvervsministeren kan herunder fastsætte bestemmelser om økonomiske sammenhænge mellem byggeudgifterne til gennemførelse af det planlagte projekt og byggeudgifterne til gennemførelse af tilgængelighedsforbedringer efter de i medfør af 1. pkt. fastsatte bestemmelser til sikring af, at der ikke opstår et misforhold mellem udgifterne.

Stk. 2. efter stk. 1 fastsatte regler kan omfatte følgende kategorier af bestående bebyggelse:

1) Offentligt tilgængelig bebyggelse.

2) Erhvervsbebyggelse til administration og service.

§ 4 C. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at bygningsreglementets tekniske bestemmelser finder anvendelse ved ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse omfattet af § 2, stk. 1, litra e.

§ 5. Økonomi- og erhvervsministeren udfærdiger et bygningsreglement med regler om de i §§ 6-13 omhandlede forhold samt om forhold, som loven i øvrigt indeholder hjemmel til.

§ 5A. En bygherre, der som led i sit erhverv udfører byggeri, er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler for tab som følge af, at byggeriet ikke udføres i overensstemmelse med bygningsreglementet.

§ 6. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om udførelse og indretning af bebyggelse med hensyn til:

a) varetagelse af sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn,

b) udførelse af tekniske installationer, herunder bestemmelser, der sikrer mulighed for senere installation af sanitære og tekniske anlæg samt faste installationer af tekniske hjælpemidler for handicappede,

c) en hensigtsmæssig planudformning af beboelsesbygninger under hensyn til den tilsigtede brug,

d) indretning af bygninger samt faste konstruktioner og anlæg på en sådan måde, at bebyggelsen kan benyttes af handicappede personer,

e) benyttelse af målnormer, der kan fremme anvendelsen af standardiserede bygningsdele, installationsdele og inventar,

f) foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt energiforbrug såvel i bestående som i ny bebyggelse,

g) beregning af bygningshøjder og -arealer og om fastsættelse af koter for bebyggelsen og terrænet om denne,

h) foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt råstofforbrug såvel i bestående som i ny bebyggelse, herunder bestemmelser om anvendelse af bestemte materialer eller konstruktioner og om genanvendelse af materialer, samt

i) foranstaltninger, der kan medvirke til en rationel drift, vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og installationer.

Stk. 2. I bygningsreglementet kan i tilknytning til regler om arbejdsrum fastsættes bestemmelser om udførelse og indretning af sundheds- og velfærdsforanstaltninger for de ansatte, f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og inventar.

Stk. 3. I bygningsreglementet kan af sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn fastsættes regler om drift og vedligeholdelse af tekniske installationer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som bestående anlæg.

§ 6 A. (Ophævet).

§ 6 B. (Ophævet).

§ 6 C. (Ophævet).

§ 6 D. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.

Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer o.lign. må ikke være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.

§ 7. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om størrelse, anlæg og indretning af ejendommes ubebyggede areal til sikring af tilfredsstillende opholdsarealer for børn og voksne, adgangs- og tilkørselsforhold, redningsmuligheder for redningsberedskabet og parkering.

Stk. 2. Ubebyggede arealer, der er udlagt og godkendt i henhold til de regler, der er udfærdiget i medfør af stk. 1, må ikke benyttes i strid med det formål, hvortil de er udlagt. Når der ved en bebyggelse, der er opført inden lovens ikrafttræden, findes frie arealer, der er egnede til at opfylde de i stk. 1 angivne formål, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig, at de bebygges eller benyttes på en måde, der vil komme i strid med disse formål.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt.

§ 8. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om

1) mindstegrundstørrelser for ejendomme,

2) bebyggelsesprocenter ved bebyggelse af ejendomme,

3) højder og antal etager for bebyggelser samt

4) mindsteafstand for bebyggelse til skel mod anden grund eller sti.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler for kommunalbestyrelsens administration af regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder for inddragelse af nabointeresser i forbindelse med anvendelsen af reglerne.

Stk. 3. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal. Nærmere regler om beregningen af etagearealet og grundstykkets areal fastsættes i bygningsreglementet.

Stk. 4. Regler udstedt i medfør af stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat regler i en lokalplan eller en byplanvedtægt. Regler udstedt i medfør af stk. 1, nr. 1-3, samt stk. 2 finder heller ikke anvendelse i tilfælde, hvor der er fastsat regler om det pågældende forhold i en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove.

§ 9. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om forholdet mellem bebyggelsens højde og dens afstand til vej, naboskel og anden bebyggelse på samme grund til sikring af tilfredsstillende bygningsafstande og lysforhold.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt.

§ 10. I bygningsreglementet kan fastsættes bestemmelser om anbringelse af fremspringende bygningsdele, skilte, udstillingsskabe og lign. ud over vej- eller byggelinje. Endvidere kan fastsættes regler om anbringelse af garager og op- eller nedkørsler hertil i forhold til vej- eller byggelinje.

Stk. 2. Når en bebyggelse opføres bag en byggelinje, som er pålagt til sikring af vejanlæg, kan bebyggelse på de tilgrænsende grunde ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse udnytte en sådan tilbagerykning ved anbringelse af døre, vinduer, skiltning, reklame eller på anden måde.

Stk. 3. I bygningsreglementet kan optages bestemmelser om hegn mod vej, i bebyggede områder også for ubebyggede grunde.

§ 10 A. Når der opføres mere end eet enfamilieshus til helårsbeboelse på en ejendom, skal bebyggelsen opføres og anbringes således, at hver boligenhed med tilhørende grundareal kan udstykkes til en selvstændig ejendom med lovlig vejadgang. Mulighed for udstykning som nævnt i 1. pkt. skal også foreligge, når der ved til- eller ombygning eller andre forandringer af et bestående enfamiliehus sker en opdeling af huset i flere enfamiliehuse.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder ikke anvendelse på private andelsboliger uden offentlig støtte, på boliger, der opføres med støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og på landbrugsejendomme.

§ 11. Bebyggelser af nedennævnte arter skal i det omfang, der i bygningsreglementet ikke er fastsat bestemmelser om dem, opføres i overensstemmelse med de krav, som kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde stiller ud fra de hensyn, som loven tilsigter at varetage:

a) bygninger såvel som større lokaler til forretninger, kontorer, industri, værksteder og lager,

b) husbåde og flydende konstruktioner, der anvendes til beboelse, erhverv eller lignende formål,

c) kirker, teatre, hoteller, sygehuse, fængsler og kaserner, bygninger for undervisnings-, udstillings- eller forlystelsesformål samt i det hele bygninger eller større lokaler, hvori mange mennesker samles.

Stk. 2. Ved projektering af de bygninger, der er nævnt i stk. 1, og i det omfang der i bygningsreglementet ikke er fastsat bestemmelser om det pågældende tekniske forhold, har ansøgeren ansvaret for, at projekteringen vedrørende disse forhold varetager de hensyn, som loven tilsigter at varetage.

§ 12. Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art.

Stk. 2. Ejeren af en ejendom, som skal sikres efter stk. 1, skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse afholde en forholdsmæssig del eller efter omstændighederne hele udgiften til sikring af hans grund eller bygning, hvis sikringsforanstaltninger er nødvendiggjort af uforsvarlige forhold på hans ejendom eller af, at hans bygnings fundering uanset tidspunktet for opførelsen ikke opfylder bestemmelserne i bygningsreglementet.

Stk. 3. Hvis nedrivning af en bygning nødvendiggør afstivning af tilgrænsende bygning på nabogrund, skal dennes ejer foretage afstivningen. Hvis der i forbindelse med nedrivningen fjernes konstruktion under terrænet, forholdes der i denne henseende efter bestemmelserne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Den, der agter at foretage et arbejde, hvorved bestemmelserne i stk. 1-3 kan komme til anvendelse, skal mindst 14 dage forud give vedkommende ejer skriftlig meddelelse om arbejdets art og omfang samt om tidspunktet for dets påbegyndelse.

Stk. 5. Hvis en mur eller anden bebyggelse har forskudt sig således i forhold til naboskel, at der påføres naboen ulemper, skal ejeren foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe ulemperne til ophør.

Stk. 6. Yderligere bestemmelser om sikring af omliggende grunde og om adgang til og anden midlertidig rådighed over disse i anledning af udførelse af byggearbejder eller sikringsforanstaltninger i forbindelse med sådanne kan gives i bygningsreglementet.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne paragraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 12 A. Når jordbundsforholdene eller andre forhold i et område er af en sådan beskaffenhed, at de indebærer en risiko for skade på omliggende bygninger, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal kunne stilles særlige krav til bygningernes funderingsmetode i det pågældende område, herunder at bygninger ikke må udføres med kældre, og at der ikke må foretages midlertidige eller permanente sænkninger af grundvandstanden i forbindelse med et byggearbejde.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over de pågældende ejendomme uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen giver ejerne meddelelse om beslutningen og lader den tinglyse på ejendommene.

§ 13. I bebyggede områder kan kommunalbestyrelsen påbyde ændring af en foretagen regulering af en grunds naturlige terræn ved afgravning, påfyldning eller på anden måde, såfremt terrænreguleringen efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for de omliggende grunde. Dette gælder, uanset om lovens bestemmelser i øvrigt kommer til anvendelse ved det pågældende arbejde.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt.

§ 14. Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder, uanset hvornår bebyggelsen er opført. I bebyggede områder gælder de også for ubebyggede grunde.

Kapitel 3

Brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder

§ 15. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om rensning af skorstene og røgkanaler samt om eftersyn i bygninger, hvori der er indrettet ildsteder. Der kan tillige fastsættes regler for, hvem der kan forestå arbejdet og de pågældende ansættelsesforhold, arbejdets tilrettelæggelse, samt hvorledes der skal reageres ved konstaterede mangler ved en ejendom.

Kapitel 4

Administrative bestemmelser

Byggetilladelser

§ 16. Arbejder, der er omfattet af § 2, må ikke påbegyndes uden byggetilladelse. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgeren giver de oplysninger, der er nødvendige for bedømmelse af ansøgningen. Ansøgeren skal i ansøgningen om byggetilladelse oplyse, om bygningen er omfattet af stk.3.

Stk. 2. Ansøgeren skal til kommunalbestyrelsen fremsende relevante tekniske oplysninger om bygningens data til brug for opbevaring.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal ikke foretage en vurdering af de tekniske forhold ved følgende bygningstyper, jf. dog stk. 5 og 8:

1) Mindre bygninger, herunder carporte, garager, udhuse, drivhuse og tilbygninger hertil m.v.

2) Småhuse, herunder enfamiliehuse, tilbygninger til og ombygninger af enfamiliehuse, sommerhuse, opvarmede udestuer m.v.

3) Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger.

4) Industri- og lagerbygninger, hvor installationerne har et begrænset omfang, hvor bygningen kun har en etage, og hvor bygningen har en let tagkonstruktion.

Stk. 4. Ved tekniske forhold forstås i denne lov krav, som er indført i medfør af byggeloven, til

1) adgangsforhold eller tilgængelighed, herunder krav til indretning,

2) konstruktioner, herunder krav til fugt og holdbarhed,

3) brandforhold,

4) indeklima,

5) energiforbrug og

6) installationer.

Stk. 5. I sager vedrørende bygninger omfattet af stk. 3, nr. 3 og 4, foretager kommunalbestyrelsen uanset stk. 4 en vurdering af, om lovgivningens krav til brandforhold er opfyldt. Tilsvarende gælder i sager om sammenbyggede enfamiliehuse med over to husstande, herunder række- og kædehuse.

Stk. 6. En byggetilladelse kan opdeles i deltilladelser, hvis byggeriet efter kommunalbestyrelsens skøn kan påbegyndes, uden at alle forhold i byggesagen er endeligt afklaret.

Stk. 7. En tilladelse bortfalder, hvis det af tilladelsen omfattede arbejde ikke er påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato. Må det antages, at et projekt, der omfatter flere bygninger, ikke kan færdiggøres inden 2 år fra dets påbegyndelse, kan tilladelsen begrænses til en del af projektet.

Stk. 8. I bygningsreglementet kan der fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen ikke må meddele tilladelse efter stk. 1, før der er meddelt nødvendig tilladelse efter anden lovgivning til det ansøgte.

Stk. 9. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke bygningstyper der er undtaget fra teknisk kontrol hos kommunalbestyrelsen, jf. stk. 3, og om, hvad der efter denne lov forstås ved tekniske forhold, jf. stk. 4.

Stk. 10. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal registrere oplysninger om faktiske sagsbehandlingstider for ansøgninger om byggetilladelse, ibrugtagningstilladelse og andre tilladelser, jf. stk. 1 og 6 samt § 16 A og de regler, der er fastsat i medfør af § 16 B, stk. 1, samt for ansøgninger om dispensation, jf. § 22.

Ibrugtagningstilladelse

§ 16 A. Arbejder, der er omfattet af § 2, må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om midlertidig ibrugtagen af et byggearbejde, før det er endeligt færdiggjort.

§ 16 B. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om indskrænkning i kravene om tilladelser, som nævnt i § 16, stk. 1, og §16 A, stk. 1.

Stk. 2. Bygningsmæssige foranstaltninger, der tjener forsvarsmæssige eller andre formål, som efter vedkommende ministers skøn bør hemmeligholdes, kan påbegyndes og tages i brug uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, i det omfang de ikke omfatter tilslutning til veje, forsynings- eller afløbsledninger eller lignende anlæg.

Kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed

§ 16 C. Kommunalbestyrelsen påser i sagsbehandlingen, at denne lov og de regler, der er fastsat i medfør heraf, overholdes, jf. dog § 16, stk. 3. Hvis det i en ansøgning om byggetilladelse er anført, at bygningen er omfattet af § 16, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen påse, om dette er tilfældet. Finder kommunalbestyrelsen, at dette ikke er tilfældet, skal kommunalbestyrelsen underrette ansøgeren herom. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages i henhold til § 23.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser, at påbud efter loven eller regler fastsat i medfør heraf efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser eller dispensationer, som er meddelt af kommunalbestyrelsen, overholdes.

Stk. 3. Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er af ganske underordnet betydning.

Stk. 4. En meddelelse om standsning af et byggearbejde, der er påbegyndt uden fornøden tilladelse, kan ikke påklages efter § 23, medmindre det gøres gældende, at arbejdet ikke kræver forudgående tilladelse.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan på ejerens bekostning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal kommunalbestyrelsen på ejerens bekostning lade påbuddet aflyse fra tingbogen.

§ 17. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, som er i strid med denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren.

Stk. 2. Efterkommer ejeren eller brugeren ikke et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan det ved dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under tvang af fortløbende bøder at berigtige forholdet.

Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan kommunalbestyrelsen foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens eller brugerens bekostning.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse på forsikring af bebyggelse efter § 25 A og indsendelse af dokumentation efter § 25 C, stk. 1 og 2.

§ 18. Såfremt der som følge af mangler ved ejendommen opstår fare for ejendommens beboere eller andre, jf. § 14, kan kommunalbestyrelsen kræve, at bebyggelsen og omkringliggende arealer og bebyggelser i nødvendigt omfang afspærres og rømmes. Det samme gælder, såfremt funderingsarbejder m.v., jf. § 12, frembyder sådan fare. Hvis et påbud om afspærring og rømning ikke straks efterkommes, kan det gennemføres af kommunalbestyrelsen på ejerens bekostning.

Stk. 2. Når et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at afhjælpe mangler, der frembyder fare for ejendommens beboere eller andre, ikke efterkommes inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, kan kommunalbestyrelsen uanset bestemmelserne i § 17, stk. 2-3, straks lade de pågældende arbejder udføre på ejerens bekostning.

Stk. 3. Såfremt det viser sig, at konstruktioner eller materialer frembyder fare for en bebyggelses beboere eller andre, kan økonomi- og erhvervsministeren pålægge kommunalbestyrelsen at foretage eftersyn af bebyggelser, hvori sådanne eller lignende konstruktioner eller materialer er anvendt. Ministeren kan endvidere pålægge kommunalbestyrelsen at meddele ejeren påbud efter stk. 2.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder også anvendelse på bebyggelse under opførelse og på bebyggelse, som er delvis nedrevet eller ødelagt ved brand eller på anden måde.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan, når det findes nødvendigt for at sikre, at byggematerialer, konstruktioner o.l. ikke indebærer fare for sundheden, fastsætte regler for anvendelsen heraf, herunder forbud mod anvendelsen.

Stk. 6. Bestemmelserne i denne paragraf gælder, uanset hvornår bebyggelsen er opført.

§ 18 A. Kommunalbestyrelsen kan meddele ejeren af en ejendom, der mere end midlertidigt er ubenyttet, påbud om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ejendommen ikke tages i besiddelse af uvedkommende, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der er nærliggende risiko herfor.

Stk. 2. Efterkommes et påbud efter stk. 1 ikke inden den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre på ejerens bekostning.

Stk. 3. Bestemmelserne i denne paragraf gælder, uanset hvornår bebyggelsen er opført.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne paragraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 18 B. Økonomi- og erhvervsministeren kan iværksætte en undersøgelse af de tekniske årsager til en alvorlig ulykke og de begivenhedsforløb, der har ført til ulykken, såfremt ulykken er sket i bebyggelse, hvor mange mennesker samles eller opholder sig, og såfremt der er sket personskade eller har været risiko herfor. Økonomi- og erhvervsministeren kan udpege særligt sagkyndige til at foretage eller bistå med at foretage undersøgelsen på ministerens vegne. Når undersøgelsen er afsluttet, offentliggør ministeren en endelig rapport eller en afsluttende beskrivelse af de tekniske årsager til ulykken.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan i stedet for at iværksætte en undersøgelse efter stk. 1 fremsætte krav om at få udleveret dokumenter med oplysninger, der belyser ulykkens begivenhedsforløb og tekniske årsager, såfremt ejendommens ejer eller andre har iværksat undersøgelser el.lign., hvorved der tilvejebringes oplysninger herom. Kravet fremsættes over for ejendommens ejer eller andre personer eller selskaber m.v., der er i besiddelse af informationer om begivenhedsforløb og de tekniske årsager til ulykken. Hvis kravet ikke efterkommes, kan økonomi- og erhvervsministeren meddele den pågældende påbud om at udlevere dokumenterne inden for en i påbuddet fastsat frist.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren og de personer, der er udpeget efter stk. 1, har uden retskendelse adgang til ejendommen, hvor ulykken skete, når det skønnes nødvendigt i forbindelse med deres hverv. Legitimation skal forevises på forlangende. Hvis der ikke gives adgang til ejendommen efter 1. pkt., kan økonomi- og erhvervsministeren meddele ejendommens ejer påbud om at give adgang til ejendommen på et i påbuddet fastsat tidspunkt.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren og de personer, der er udpeget efter stk. 1, har krav på at få udleveret tegninger, beregninger og andet materiale om bebyggelsen, der kan belyse ulykkens begivenhedsforløb og tekniske årsager, fra ejendommens ejer, rådgivere, leverandører og myndigheder. Hvis kravet ikke efterkommes, kan økonomi- og erhvervsministeren meddele ejendommens ejer eller den pågældende rådgiver eller leverandør påbud om at udlevere materialet inden for en i påbuddet fastsat frist.

§ 19. Kommunalbestyrelsen kan uden retskendelse forlange adgang til en privat ejendom for at undersøge, om der er sket overtrædelse af loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser og stillede betingelser, eller for at foretage det i § 18, stk. 3, omtalte eftersyn. Skal der foretages en undersøgelse af et teknisk forhold, kan kommunalbestyrelsen bistås af en person, som besidder relevant teknisk indsigt.

Stk. 2. Legitimation skal forevises på forlangende.

§ 20. Politiet yder kommunalbestyrelsen bistand til at opnå en i henhold til loven hjemlet adgang til en ejendom og til at gennemføre en afspærring og rømning efter § 18 og § 18 A. Der kan fastsættes nærmere regler om denne bistand efter forhandling mellem økonomi- og erhvervsministeren og justitsministeren.

§ 21. I bygningsreglementet kan fastsættes nærmere regler om kommunalbestyrelsens administration af loven og de i medfør heraf udfærdigede bestemmelser.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med vedkommende ministre udfærdige bestemmelser om kommunalbestyrelsernes samarbejde med andre myndigheder om administrationen af bestemmelser, der regulerer bebyggelse.

§ 22. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelser i loven og de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, når det skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser. Der kan dog ikke meddeles dispensation fra bestemmelserne i kapitel 4 A og de i medfør af kapitel 4 A fastsatte bestemmelser.

Stk. 2. Dispensationer fra de i medfør af §§ 8 og 9 fastsatte regler til varetagelse af naboers interesser samt fra § 10 A, stk. 1, kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2 uger. Dette gælder dog ikke, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at dispensationen er uden større betydning for de pågældende naboer. Kommunalbestyrelsen underretter de naboer, der efter orientering i henhold til 1. pkt. rettidigt har fremsat bemærkninger til den søgte dispensation, om afgørelsen.

Stk. 3. En dispensation til at opføre og anbringe bebyggelser anderledes end bestemt i § 10 A indbefatter samtidig, hvor kommunalbestyrelsen har kompetencen, dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til hinder for en udstykning og godkendelse af de kommende ejendommes vejadgang.

Stk. 4. En dispensation bortfalder, såfremt der ikke inden 2 år udstedes tilladelse til det byggearbejde, som dispensationen angår. Kommer et byggearbejde, hvortil der er meddelt en dispensation, ikke til udførelse, bortfalder dispensationen sammen med tilladelsen til byggeriets påbegyndelse, jf. § 16, stk. 1.

Stk. 5. Dispensation meddeles af kommunalbestyrelsen. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens udøvelse af dispensationsmyndigheden.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser for kommunalbestyrelsens adgang til at gøre en fravigelse fra bestemmelser om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund betinget af, at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond.

Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens adgang til at indgå aftale med private aktører om, at de private aktører disponerer over parkeringsfondsbidrag til etablering af parkeringspladser, og om de private aktørers adgang til at opkræve parkeringsafgift.

Stk. 8. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens adgang til at disponere over parkeringsfondsbidrag ved at overdrage grunde til private aktører til brug for etablering af parkeringspladser.

§ 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i henhold til denne lov kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til statsforvaltningen, jf. dog § 12, stk. 7, § 16 C, stk. 4, og § 18 A, stk. 4.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed. Statsforvaltningens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages af afgørelsens adressat og andre, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Danske Handicaporganisationer og medlemsorganisationer heraf er tillige berettiget til at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende handicapforhold.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at påklage ikke kan ske i sager vedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende betydning.

§ 24. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan, når ikke andet er bestemt, påklages til statsforvaltningen inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for indgivelse af klage.

Stk. 3. Klage over et af kommunalbestyrelsen givet pålæg fritager ikke for at efterkomme dette. Dog kan klagemyndigheden bestemme, at en klage skal have opsættende virkning.

§ 25. Søgsmål til prøvelse af beslutninger, der er truffet af administrationen i henhold til denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, skal anlægges inden 6 måneder efter den dag, beslutningen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Overtrædelse af § 6 D, stk. 2, og de i medfør af § 8, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2 og 3, og § 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om lovliggørelse, når dispensationen er meddelt efter reglerne i § 22.

Kapitel 4 A

Byggeskadeforsikring

§ 25 A. En bygherre, der opfører ny bebyggelse, som hovedsagelig skal anvendes til beboelse, skal forsikre bebyggelsen mod byggeskader, der har deres årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet. Forsikringspræmien skal betales af bygherren.

Stk. 2. Undtaget fra forsikringspligten er

1) offentlige bygherrer,

2) bygherrer, der opfører bebyggelse, som er dækket af Byggeskadefonden, jf. lov om almene boliger m.v.,

3) bygherrer, der opfører bebyggelse, som er dækket af Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse (BvB), jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer,

4) bygherrer, der opfører bebyggelse, der ikke er helårsbeboelse, og

5) forbrugere, når bebyggelsen hovedsageligt er bestemt til beboelse for forbrugeren, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor en forbruger indgår aftale med en erhvervsdrivende om, at den erhvervsdrivende opfører eller forestår opførelsen af bebyggelsen, anses den erhvervsdrivende for at være bygherre efter denne lov. Det samme gælder, hvis den erhvervsdrivende betinger aftalen om opførelse af bebyggelsen af, at forbrugeren indgår aftale med en eller flere nærmere angivne erhvervsdrivende om opførelse af en del af bebyggelsen.

§ 25 B. Byggeskadeforsikringens genstand skal være bebyggelsen. Sikrede i henhold til forsikringen skal være den til enhver tid værende ejer af bebyggelsen i forsikringens løbetid. Forsikringsaftalen skal ikke kunne opsiges i forsikringens løbetid.

Stk. 2. Forsikringsselskabet yder erstatning til dækning af udgifter til udbedring af byggeskader, der er omfattet af § 25 A, stk. 1, og regler fastsat i medfør af stk. 7.

Stk. 3. Forsikringen træder i kraft ved entreprenørens aflevering af byggeriet til bygherren, eller hvis der ikke sker aflevering ved første indflytning. Forsikringen dækker skader, der anmeldes til forsikringsselskabet inden 10 år fra forsikringens ikrafttræden.

Stk. 4. Når forsikringsbegivenheden indtræder, tilkommer retten til erstatning den sikrede, jf. stk. 1, selv om denne ikke har fået meddelelse om forsikringen. Forsikringstageren kan ikke med bindende virkning forhandle med selskabet om erstatningen eller oppebære erstatningen.

Stk. 5. Hvis der er panthavere eller indehavere af andre tinglige rettigheder i ejendommen, kan erstatningsbeløbet udbetales til sikrede, når skaden er udbedret eller betryggende sikkerhed er stillet for panthaver eller indehaveren af den tinglige rettigheds fyldestgørelse.

Stk. 6. Hvis et forsikringsselskab har ydet erstatning til dækning af en byggeskade, jf. stk. 2, der tillige helt eller delvis er dækket af en anden tingsforsikring, kan forsikringsselskabet ikke kræve refusion af det pågældende forsikringsselskab inden for tingsforsikringens forsikringssum.

Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om forsikringsaftalens dækningsomfang.

§ 25 C. En bygherre, der skal forsikre bebyggelsen efter § 25 A, skal ved ansøgning om byggetilladelse efter § 16, stk. 1, sende dokumentation til kommunalbestyrelsen for, at et forsikringsselskab har afgivet tilbud på en byggeskadeforsikring.

Stk. 2. En bygherre, der skal forsikre bebyggelsen efter § 25 A, skal ved færdigmelding af byggeriet sende dokumentation til kommunalbestyrelsen for, at der er tegnet en byggeskadeforsikring, og at præmien er betalt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse efter § 16, stk. 1, og § 16 A, medmindre bestemmelserne i stk. 1 eller 2 er opfyldt.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen registrerer oplysninger om byggeskadeforsikring i Bygnings- og Boligregistret, jf. lov om bygnings- og boligregistrering.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om indsendelse af dokumentation efter stk. 1 og 2 og om registrering af oplysninger efter stk. 4.

§ 25 D. Hvis byggeriet helt eller delvis er taget i brug, uden at bebyggelsen er forsikret, eller uden at der er indsendt dokumentation efter § 25 C, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen som tvangsmiddel pålægge bygherren daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. (Ophævet).

§ 25 E. Forsikringsselskabet skal forestå og afholde udgiften til gennemførelsen af to eftersyn af byggeriet med henblik på at vurdere bygningernes tilstand og registrere skader samt tegn på skader. Eftersynene skal gennemføres inden henholdsvis 1 og 5 år efter, at forsikringen er trådt i kraft, jf. § 25 B, stk. 3. Bygningsejeren varsles i rimelig tid inden eftersynenes gennemførelse. Bygningsejeren eller dennes repræsentant er berettiget til at deltage i eftersynene.

Stk. 2. Forsikringsselskabet udarbejder en rapport om et eftersyn efter stk. 1. På baggrund af rapporten udarbejder forsikringsselskabet en skadesrapport, der beskriver de dækningsberettigede skader. Forsikringsselskabet sender skadesrapporten til ejendommens ejer.

Stk. 3. Undlader et forsikringsselskab at forestå gennemførelsen af eftersyn efter stk. 1 og regler fastsat i medfør af stk. 4, kan Erhvervs- og Byggestyrelsen rekvirere et eftersyn på forsikringsselskabets regning. Dette gælder dog ikke, hvis forsikringsselskabet kan godtgøre, at den manglende gennemførelse af eftersyn og udarbejdelse af rapport skyldes forhold hos bygningsejeren. Der er udpantningsret for beløbet.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af eftersyn og om udarbejdelse, indhold og fremsendelse af de i stk. 2 nævnte rapporter.

§ 25 F. Erhvervs- og Byggestyrelsen indsamler, kontrollerer og organiserer oplysninger fra eftersynene, jf. § 25 E.

Stk. 2. Forsikringsselskaberne indsender oplysninger om eftersyn efter § 25 E og skadesudbedring efter § 25 B, stk. 2, til Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Stk. 3. Forsikringsselskaberne indbetaler et gebyr til dækning af Erhvervs- og Byggestyrelsens udgifter til bearbejdning af oplysninger om eftersyn og kontrol i medfør af de i stk. 4 fastsatte regler.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om forsikringsselskabernes oplysningspligt og indbetalingspligt efter stk. 2 og 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om Erhvervs- og Byggestyrelsens indsamling, kontrol og organisering af oplysningerne efter stk. 1 og om Erhvervs- og Byggestyrelsens bearbejdning og offentliggørelse af oplysningerne fra eftersynene.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af dækningsberettigede byggeskader. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at offentliggørelsen kan omfatte navne på de fysiske og juridiske personer, der har udført eller medvirket til udførelsen af arbejder, hvorpå der efterfølgende er konstateret en dækningsberettiget byggeskade. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelsen, herunder at offentliggørelsen kan ske i elektronisk form.

Kapitel 5

Forskellige bestemmelser

§ 26. En kommunalbestyrelses tilladelse i henhold til denne lov kan meddeles som midlertidig eller for et nærmere angivet tidsrum i tilfælde, hvor byggeforetagendets særlige art, udførelsesmåde, beliggenhed eller andre særlige omstændigheder gør en tidsbegrænsning påkrævet.

§ 27. Betingelser, der knyttes til en tilladelse eller dispensation, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen lader på den byggendes bekostning tinglyse betingelser, som angår benyttelse af eller anden rådighed over en ejendom eller dele af den.

§ 28. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om gebyrer for kommunalbestyrelsernes behandling af ansøgninger i henhold til loven.

Stk. 2. Indtil EF-retlige forskrifter for europæiske tekniske godkendelser er trådt i kraft, kan økonomi- og erhvervsministeren bemyndige ETA-Danmark A/S til at behandle sager om godkendelse af materialer, kontruktioner og udførelsesmåder i henhold til bygningsreglementet. For behandling af sagerne betales gebyrer, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 3. Økonomi- og erhversvministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer for de foranstaltninger, der iværksættes i medfør af § 4 A, § 6, stk. 3 og § 15.

§ 29. Gebyrer som nævnt i § 28, stk. 1 og 3, beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold til loven har udredet forskudsvis, og beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold til § 18, stk. 2, § 18 A, stk. 2, eller § 14, jf. § 17, stk. 3, har udredet forskudsvis, har samme fortrinsret i ejendommen som kommunale ejendomsskatter. Fortrinsretten for beløb, der er udredet forskudsvis, skal tinglyses på ejendommen. Tinglysningen er dog uden betydning for fortrinsrettens gyldighed.

§ 30. Med bøde straffes den, der

a) påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt iværksætter foranstaltninger uden at indhente tilladelse som foreskrevet i loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller gennemfører et byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed,

b) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,

c) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,

d) undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre,

e) overtræder § 7, stk. 2, 1. pkt., og de i medfør af § 8, stk. 1, nr. 2-4, fastsatte regler,

f) ikke efterkommer et påbud efter § 18 B, stk. 2, om at udlevere dokumenter,

g) ikke efterkommer et påbud efter § 18 B, stk. 3, om at give adgang til ejendommen,

h) ikke efterkommer et påbud efter § 18 B, stk. 4, om at udlevere tegninger, beregninger eller andet materiale,

i) forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til kommunalbestyrelsen om forhold, der er af betydning for, om der skal tegnes en byggeskadeforsikring, jf. § 25 A, eller fortier sådanne oplysninger,

j) undlader at sende en skadesrapport til ejendommens ejer, jf. § 25 E, stk. 2,

k) undlader at give oplysninger eller yde bistand til økonomi- og erhvervsministeren eller personer, der er særligt bemyndiget hertil efter § 31 B, stk. 3, eller

l) undlader at udtage prøver efter § 31 B, stk. 4.

Stk. 2. I de bestemmelser, der udfærdiges af økonomi- og erhvervsministeren i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er et byggearbejde udført på ulovlig måde, påhviler strafansvaret herfor den, der har forestået arbejdets udførelse, eller den, der har udført det, efter omstændighederne dem begge. Den, der har ladet arbejdet udføre, drages kun til ansvar, når han ikke kan opgive nogen anden, mod hvem strafansvaret kan gøres gældende, eller når han har medvirket til overtrædelsen vidende eller med bestemt formodning om forholdets ulovlighed. Strafansvaret kan da efter omstændighederne bortfalde for de i første punktum nævnte personer.

Stk. 4. Med bøde straffes endvidere den, der til anvendelse i byggeri fremstiller eller sælger byggematerialer, som i henhold til gældende byggeforskrifter ikke lovligt kan benyttes i det pågældende byggeri.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for de i stk. 1-4 nævnte overtrædelser.

§ 30 A. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om anerkendelsesordningen for statikere.

§ 30 B. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

§ 31. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om betingelser for markedsføring og salg af byggevarer og herunder fastsætte regler med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer og om bygningers energiforhold og lignende bygningsrelaterede bestemmelser. Økonomi- og erhvervsministeren kan herunder udpege et aktieselskab til i henhold til direktivet at udstede europæiske tekniske godkendelser. Alle omkostningerne i forbindelse med ansøgning om europæisk teknisk godkendelse afholdes af ansøgeren. Selskabets afgørelser kan ikke påklages til økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om installationer til måling af udgifter til el, gas, vand og varme. Økonomi- og erhvervsministeren kan herunder fastsætte regler om en kontrol- og godkendelsesordning for måleinstrumenter samt regler om, hvilke kategorier af måleinstrumenter der skal være omfattet af ordningen.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at alle omkostninger i forbindelse med ansøgning om udpegning som godkendelses-, kontrol-, certificerings- eller prøvningsorgan i henhold til de i stk. 1 nævnte direktiver, afholdes af ansøgeren.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at bemyndigede organer, der fungerer som godkendelses-, kontrol-, certificerings- eller prøvningsorgan i henhold til de i stk. 1 og 2 nævnte direktiver, kan opkræve betaling for de med deres arbejde forbundne udgifter.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan bemyndige Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond til at udpege og notificere godkendelses-, kontrol-, certificerings- eller prøvningsorganer i henhold til de i stk. 1 nævnte direktiver. Reglerne om Den Danske Akkreditering- og Metrologifonds priser (gebyrer) for akkreditering m.v. finder tilsvarende anvendelse ved udpegning og notifikation. De afgørelser, som Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond træffer efter 1. og 2. pkt., kan ikke påklages til en administrativ myndighed.

Stk. 6. (Ophævet).

Markedskontrol

§ 31 A. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol med, at regler, der er fastsat i medfør af § 31, overholdes. Ministeren kan herunder fastsætte regler, der pålægger fabrikanten eller importøren af byggevarer at afholde samtlige udgifter i forbindelse med stikprøvekontrol, og regler, der pålægger fabrikanten eller importøren at refundere myndighedens udgifter til varer, der er indkøbt i detailhandlen. Ministeren kan bemyndige private eller offentlige virksomheder til at udføre denne kontrol.

Stk. 2. Ministeren kan påbyde producenten eller enhver, der har bragt en vare i omsætning, at bringe et forhold, der ikke opfylder de krav, der er fastsat i denne lov, og regler fastsat i medfør af denne lov eller i Det Europæiske Fællesskabs forordninger, i orden inden for en given frist.

Stk. 3. Bringes et ulovligt forhold ikke i orden inden tidsfristen, jf. stk. 2, kan økonomi- og erhvervsministeren påbyde producenten eller enhver, der har bragt varen i omsætning, at

1) tilbagetrække varen med henblik på at forhindre, at et ulovligt produkt distribueres eller markedsføres, indtil det ulovlige forhold er bragt til ophør,

2) tilbagekalde varen med henblik på returnering af et ulovligt produkt, som producenten eller distributøren tidligere har leveret eller stillet til rådighed for forbrugere, virksomheder m.v., indtil det ulovlige forhold er bragt til ophør, eller

3) sørge for, at byggevaren eller installationen fjernes fra en bygning eller et anlægsarbejde, hvor varen allerede er anvendt.

§ 31 B. Økonomi- og erhvervsministeren, eller den offentlige myndighed, der er bemyndiget hertil, har som led i kontrollen efter reglerne udstedt i medfør af § 31 og § 31 A, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af byggevarer, byggepladser og lokaliteter, hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige omsætningsled opbevarer byggevarer, og adgang til alle relevante dokumenter i både fysisk og elektronisk form. Myndigheden kan ved kontrollen lade sig bistå af personer, som besidder relevant teknisk indsigt.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Ethvert led i omsætningen af byggevarer skal efter anmodning fra den, der udfører kontrollen, jf. stk. 1, give alle oplysninger, som har betydning for kontrollens gennemførelse. Ethvert led i omsætningen skal efter anmodning vederlagsfrit yde den fornødne bistand ved foranstaltninger, der iværksættes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler, herunder ved kontrol, prøveudtagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrift af elektroniske data.

Stk. 4. Ministeren eller den offentlige myndighed, der bemyndiges hertil, kan som led i markedskontrollen vederlagsfrit mod kvittering udtage eller pålægge virksomheden at udtage prøver af byggevarer, herunder halvfabrikata og færdigvarer.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at ethvert led i omsætningen af byggevarer skal yde Erhvervs- og Byggestyrelsen og personer, der er særligt bemyndigede hertil, jf. § 31 A, stk. 1, bistand ved forsendelse af prøver og afholde udgifterne herved.

§ 31 C. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af sanktioner efter § 31 A, stk. 3.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om videregivelse af kontrolresultater til organer i Det Europæiske Fællesskab.

§ 31 D. Økonomi- og erhvervsministeren kan delegere sine beføjelser efter denne lov til en anden offentlig myndighed.

Stk. 2. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til en anden offentlig myndighed, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at afgørelsen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 31 E. Økonomi- og erhvervsministeren kan bemyndige kommunalbestyrelsen til at udøve de beføjelser, der tilkommer økonomi- og erhvervsministeren i henhold til deklarationer eller servitutter pålagt en ejendom i medfør af tidligere byggelovgivning.

§ 32. Loven træder i kraft den 1. februar 1977.

§ 33. Ved lovens ikrafttræden ophæves:

a) byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 361 af 17. juli 1972, som ændret ved lov nr. 311 af 19. juni 1974,

b) byggelov for staden København nr. 148 af 29. marts 1939 med senere ændringer,

c) bygningsvedtægternes bestemmelser om grundkredse og byggeområder, bortset fra bestemmelserne om bebyggelsens anvendelse og om grundstørrelser, der ophæves efter reglerne i § 59 i lov om kommuneplanlægning.

Stk. 2. Bygningsreglement 1972 med tillæg og de bestemmelser i bygningsvedtægterne, der ikke er omfattet af stk. 1, litra c, ophæves ved indførelse af et nyt bygningsreglement.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter i en bekendtgørelse, hvilke bestemmelser udstedt i medfør af byggelov for staden København der forbliver i kraft indtil indførelsen af et nyt bygningsreglement. Overtrædelse af bestemmelserne straffes med bøde.

§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 278 af 8. juni 1977 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1978.1)


Lov nr. 205 af 23. maj 1979 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.2)


Lov nr. 66 af 10. marts 1982 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. maj 1982.3)


Lov nr. 193 af 9. maj 1984 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1984.

Stk. 2. § 1, nr. 6, har virkning for afgørelser, der meddeles efter lovens ikrafttræden. Byggelovens § 16 A, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder anvendelse på meddelelser, som afgives efter lovens ikrafttræden, og stk. 5 på påbud, der afgives efter dette tidspunkt.4)


Lov nr. 322 af 24. maj 1989 indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 1989.5)


Lov nr. 138 af 7. marts 1990 indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 20

Loven træder i kraft den 1. april 1991.6)


Lov nr. 270 af 2. maj 1990 indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 19907), jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 7,8) og § 2 fastsættes af boligministeren.


Lov nr. 252 af 6. maj 1993 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1993.9)

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4,10) og § 2 har virkning for ansøgninger om dispensation, som meddeles efter lovens ikrafttræden.


Lov nr. 362 af 14. juni 1995 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.11)

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af byggelovens § 4 A som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har ikke virkning for bebyggelse, hvor byggesagsbehandlingen er påbegyndt inden den 1. juli 1995.


Lov nr. 485 af 12. juni 1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 17

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.12)


Lov nr. 1083 af 29. december 1997 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1998.13)

Stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning for afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden.14)


Lov nr. 228 af 31. marts 2001 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:15)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2001, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 5, 6, 9 og 10, træder i kraft den 1. oktober 2001.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af byggelovens § 8, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, finder anvendelse på ansøgninger, der indgives efter det i stk. 2 fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt for § 1, nr. 5, 6, 9 og 10.

Stk. 4. § 1, nr. 8, finder anvendelse på ansøgninger om dispensation, som indgives den 1. april 2001 eller derefter. For ansøgninger, der indgives inden 1. april 2001, anvendes de hidtil gældende regler.


Lov nr. 1088 af 17. december 2002 indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

§ 1 og § 2, nr. 2 og 3, træder i kraft den 1. januar 2003. § 2, nr. 1 og 4, og § 3 træder i kraft den 1. april 2003.

Stk. 2. (Udeladt)

Stk. 3. § 2, nr. 1, og § 3 finder anvendelse på klager, der indgives den 1. april 2003 eller derefter. For klager, der indgives inden den 1. april 2003, anvendes de hidtil gældende regler.


Lov nr. 484 af 9. juni 2004 indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

§ 1, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 2. § 1, nr. 2-5, og § 2 træder i kraft den 1. juli 2004. § 1, nr. 3 og 5, finder anvendelse på ulykker, der indtræffer efter den 1. juli 2004.


Lov nr. 431 af 6. juni 2005 indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 85

Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2

Stk. 2. (Udeladt)


Lov nr. 542 af 24. juni 2005 indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udeladt)


Lov nr. 575 af 6. juni 2007 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. april 2008.

Stk. 2. § 1, nr. 3-8, finder anvendelse på bebyggelse, hvor kommunalbestyrelsen modtager en ansøgning om byggetilladelse den 1. april 2008 eller senere.


Lov nr. 514 af 17. juni 2008 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 10, træder i kraft den 1. juni 2008.

§ 3

Loven gælder for ansøgninger og anmeldelsessager, der er modtaget hos kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 2009.


Lov nr. 1336 af 19. december 2008 indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 167

Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.


Lov nr. 1404 af 27. december 2008 indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 2009.


Lov nr. 158 af 16. februar 2010 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2010.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 14. oktober 2010

Brian Mikkelsen

/ Finn Lauritzen

Officielle noter

1) Vedrører bekendtgørelsens § 1 om: »at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt råstofforbrug i bebyggelser«, og § 6, stk. 1, litra h.

2) Bekendtgjort i Lovtidende den 31. maj 1979. Vedrører bekendtgørelsens § 31 A.

3) Vedrører bekendtgørelsens §§ 7, stk. 3, 9, stk. 2, 29, 2-4. pkt., og 31 B.

4) Vedrører bekendtgørelsens §§ 12 A, stk. 1, 13, 16, stk. 1 og 3, 16 A, 22, stk. 2, 2. pkt., 23, stk. 1, 30, stk. 5, og 31.

5) Vedrører bekendtgørelsens §§ 18 A, 20, 23, stk. 1, 29 og 31 C.

6) Vedrører bekendtgørelsens §§ 10 A og 22, stk. 3.

7) Vedrører bekendtgørelsens §§ 2, stk. 3, 4, stk. 2, 6, stk. 1 og 3, 6 A-D, 8, stk. 1, 18, 22, 23, 25, stk. 2, 28, 29, 30 og 31.

8) Vedrører bekendtgørelsens kapitel 3. Er trådt i kraft den 1. januar 1994.

9) Vedrører bekendtgørelsens §§ 4, stk. 1, 7, stk. 1, 22, stk. 2-3, 28, stk. 2, og 31.

10) Vedrører bekendtgørelsens § 22, stk. 2-3.

11) Vedrører bekendtgørelsens §§ 1, 4 A, 6, stk. 1, 28, stk. 3, og 31.

12) Vedrører bekendtgørelsens § 31 A

13) Vedrører bekendtgørelsens §§ 6, stk. 1, litra d, 23, stk. 3, 30, stk. 5, 31, stk. 3, og 31 B.

14) Vedrører bekendtgørelsens § 23, stk. 3.

15) Opmærksomheden henledes på, at uanset loven efter sin ordlyd, jfr. § 2, stk. 1, træder i kraft den 1. april 2001, er loven først kundgjort den 2. april 2001. Loven er tilgængelig i Retsinformation fra den 1. april 2001