Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Formål

Kapitel 2   Støtteberettigede aktiviteter

Kapitel 3   Støtte til reklame for landbrugsprodukter

Kapitel 4   Støtte i forbindelse med dyre- og plantesygdomme og skadedyrsangreb

Kapitel 5   Støtte til forskning og udvikling

Kapitel 6   Ikrafttrædelse

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om støtte til fordel for primær jordbrugsproduktion omfattet af EU statsstøtteregler og finansieret af jordbrugets promille- og produktionsafgiftsfonde m.v.

I medfør af § 9, stk. 2, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 23. april 2010, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 1

Formål

§ 1. Bekendtgørelsen angiver de aktiviteter rettet imod små og mellemstore virksomheder i jordbrugets primærsektor, der i medfør af EU’s statsstøtteregler kan opnå støtte fra de i landbrugsstøttelovens § 6, stk. 1-3 nævnte fonde samt betingelserne for at opnå støtte. Reglerne om fondenes administration, budgetlægning og regnskabsaflæggelse samt reglerne om de direkte tilskudsmodtageres regnskabsaflæggelse, findes i bekendtgørelse om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet.

Stk. 2. Ved små og mellemstore virksomheder forstås bedrifter i primærsektoren, der er omfattet af den til enhver tid gældende definition af små og mellemstore virksomheder i EU’s statsstøtteregler.

Kapitel 2

Støtteberettigede aktiviteter

Teknisk bistand til primærproducenter

§ 2. Til primærproducenter kan der ydes støtte til dækning af følgende støtteberettigede udgifter:

1) Til undervisning og uddannelse af landbrugere og landbrugsmedhjælpere:

a) udgifter til tilrettelæggelsen af uddannelsesprogrammet,

b) deltagernes rejseudgifter og diæter og

c) udgifter til afløsere under landbrugerens eller landbrugsmedhjælperens fravær.

2) Til konsulenttjenester, herunder rådgivning, leveret af tredjemand: gebyrer for tjenesteydelser, der hverken må være varige eller regelmæssige eller vedrøre virksomhedens normale driftsudgifter såsom løbende skatterådgivning, regelmæssig juridisk rådgivning eller reklame.

3) Til tilrettelæggelse af og deltagelse i fora for videnudveksling mellem virksomheder, konkurrencer, udstillinger og messer:

a) deltagergebyr,

b) rejseudgifter,

c) udgifter til publikationer,

d) leje af udstillingslokaler og

e) symbolske præmier i forbindelse med konkurrencer, op til en værdi af 250 EUR pr. præmie og vinder.

4) Under forudsætning af, at der ikke nævnes enkelte virksomheder, mærker eller oprindelser:

a) formidling af videnskabelige oplysninger og

b) faktiske oplysninger om kvalitetssystemer med adgang for produkter fra andre lande, om generiske produkter og om ernæringsmæssige fordele ved generiske produkter og foreslåede anvendelser af sådanne.

5) Publikationer såsom kataloger eller websteder med faktiske oplysninger om producenter fra en bestemt region eller producenter af et bestemt produkt, forudsat at der er tale om neutrale oplysninger og en neutral præsentation, og at alle berørte producenter har samme muligheder for at blive optaget i publikationen.

Stk. 2. Der kan også ydes støtte til at dække de udgifter, der er omhandlet i stk. 1, nr. 4, hvis oprindelsen af produkter omfattet af de til enhver tid gældende Fællesskabsregler om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser er anført, og hvis referencerne til oprindelsen svarer nøjagtigt til de referencer, som EF har registreret.

Stk. 3. Støtten kan dække 100 pct. af de omkostninger, der er nævnt i stk. 1. Støtten skal ydes i form af subsidierede tjenesteydelser og må ikke omfatte direkte betaling af penge til producenter.

Stk. 4. Støtten skal kunne opnås af alle, der i det pågældende område er støtteberettigede på grundlag af objektivt fastlagte betingelser. Når producentsammenslutninger eller andre organisationer leverer den tekniske bistand, må adgangen hertil ikke være betinget af medlemskab af den pågældende sammenslutning eller organisation. Ikke-medlemmers eventuelle bidrag til den pågældende sammenslutnings eller organisations administrationsomkostninger skal være begrænset til udgifterne til leveringen af tjenesteydelsen.

§ 3. Teknisk bistand til primærproducenterne kan ydes af producentsammenslutninger eller andre organisationer uanset deres størrelse.

Kapitel 3

Støtte til reklame for landbrugsprodukter

§ 4. Ved reklame forstås i denne bekendtgørelse aktiviteter, der har til formål at få de økonomiske aktører eller forbrugerne til at købe det pågældende produkt. Hertil regnes alle former for materiale, som uddeles direkte til forbrugerne med samme formål, inklusive salgsfremmende foranstaltninger rettet mod forbrugerne på salgsstedet.

§ 5. Der kan ydes støtte til reklame på op til 100 pct., hvis den har generel karakter og er til fordel for alle producenterne af den pågældende type produkt. Reklamen kan gennemføres af producentsammenslutninger eller andre organisationer uanset deres størrelse.

Stk. 2. Der må ikke henvises til produkternes oprindelse i reklame af denne art, med mindre kampagnen alene drejer sig om kvalitetsprodukter, således som de er defineret i de til enhver tid gældende fællesskabsregler, eller vedrører EU anerkendte betegnelser, beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB), beskyttede geografiske betegnelser (BGB) eller andre oprindelsesbetegnelser, der er beskyttet i henhold til fællesskabslovgivningen eller er omfattet af nationale eller regionale kvalitetsmærker.

Stk. 3. Drejer reklamen sig alene om EU-anerkendte betegnelser, må der henvises til produkternes oprindelse, forudsat, at denne henvisning svarer nøjagtigt til de henvisninger, der er blevet registreret af Fællesskabet.

Stk. 4. Når der er tale om nationale eller regionale kvalitetsmærker, kan produkternes oprindelse anføres som et underordnet budskab.

§ 6. Der kan gives støtte til reklame i tredjelande, hvis den er i overensstemmelse med principperne i de til enhver tid gældende fællesskabsregler om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Der kan dog ikke ydes støtte til reklame, hvis den ydes til bestemte virksomheder, eller hvis der er risiko for at skade salget af produkter fra andre medlemsstater eller stille dem i et dårligt lys.

§ 7. For salgsfremmende aktiviteter i øvrigt gælder bestemmelserne i kapitel 2.

Kapitel 4

Støtte i forbindelse med dyre- og plantesygdomme og skadedyrsangreb

§ 8. Der kan gives støtte som kompensation for landbrugeres omkostninger til forebyggelse og bekæmpelse af dyre- og plantesygdomme og skadedyrsangreb i form af udgifter til sundhedskontrol, prøver og andre undersøgelser, indkøb og anvendelse af vacciner, medicin og plantebeskyttelsesmidler, slagtning og destruktion af dyr og destruktion af afgrøder, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Bruttostøtteintensiteten må ikke overstige 100 pct.

2) Støtten skal ydes i form af subsidierede tjenesteydelser og må ikke omfatte direkte betaling af penge til producenter.

§ 9. Der kan ydes støtte som kompensation for landbrugeres tab som følge af dyre- og plantesygdomme og skadedyrsangreb, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Bruttostøtteintensiteten må ikke overstige 100 pct.

2) Støtten skal være begrænset til tab som følge af sygdomme, for hvilke myndighederne officielt har anerkendt et udbrud.

3) Maksimumsbeløbet for de støtteberettigede udgifter eller tab skal nedsættes med:

a) beløb, der eventuelt er modtaget under forsikringsordninger, og som vedrører samme udgifter, og

b) udgifter, det ikke har været nødvendigt at afholde som følge af sygdommen, men som ellers skulle være afholdt.

4) Betalingerne skal vedrøre sygdomme eller skadegørere, for hvilke der er fastsat EF-bestemmelser eller nationale forskrifter, det være sig i form af love eller administrative bestemmelser. Betalingerne skal således indgå som led i et offentligt program for forebyggelse, bekæmpelse eller udryddelse af den pågældende sygdom eller skadegører på EF-plan, nationalt plan eller regionalt plan. Sygdommene eller skadegørerne skal klart identificeres i programmet, som også skal indeholde en beskrivelse af de pågældende foranstaltninger.

Stk. 2. Kompensationen skal beregnes i forhold til:

1) markedsværdien af de dyr eller planter, der er døde eller blevet destrueret som følge af sygdommen eller skadedyrsangrebet, eller af de dyr eller planter, der er blevet aflivet eller destrueret efter offentligt påbud som led i et obligatorisk offentligt forebyggelses- eller udryddelsesprogram og

2) indkomsttabet som følge af karantæneforpligtelser og vanskeligheder i forbindelse med genopretning af bestanden eller genbeplantning.

Stk. 3. Støtten må ikke vedrøre en sygdom, for hvilken der i EF-bestemmelserne er fastsat særlige afgifter for kontrolforanstaltninger.

Stk. 4. Støtten må ikke vedrøre foranstaltninger, for hvilke det i EF-bestemmelserne er fastsat, at udgifterne til sådanne foranstaltninger skal bæres af landbrugsbedriften, medmindre udgifterne til sådanne støtteforanstaltninger helt dækkes af obligatoriske producentafgifter.

Stk. 5. For så vidt angår dyresygdomme, skal støtten ydes for sygdomme, som er opført på en liste, der opstilles af Verdensdyresundhedsorganisationen (OIE) og/eller er omfattet af fællesskabsregler om dækning af visse udgifter på veterinærområdet.

§ 10. Støtteordningerne skal indføres senest tre år efter, at udgifterne eller tabet er opstået. Støtten skal udbetales senest fire år efter, at udgifterne eller tabet er opstået.

Kapitel 5

Støtte til forskning og udvikling

§ 11. Der kan ydes støtte til forskning og udvikling vedrørende produkter, der er anført i bilag I til traktaten, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

1) Støtten skal være af generel interesse for den pågældende specifikke sektor eller delsektor.

2) Oplysninger om, at forskning vil finde sted og med hvilket formål, offentliggøres på internettet, inden forskningen påbegyndes. I oplysningerne skal indgå en angivelse af, hvornår de forventede resultater omtrent vil foreligge, og hvor de vil blive offentliggjort på internettet, og det skal anføres, at resultaterne stilles til rådighed gratis.

3) Forskningsresultaterne skal være tilgængelige på internettet i mindst fem år. Oplysningerne på internettet offentliggøres ikke senere end de oplysninger, der eventuelt gøres tilgængelige for medlemmerne af en specifik organisation.

4) Støtten ydes direkte til forskningsinstitutionen eller -organet og må ikke omfatte direkte ikke-forskningsrelateret støtte til en virksomhed, som fremstiller, forarbejder eller markedsfører landbrugsprodukter, eller virke som pristilskud for producenter af sådanne produkter.

Stk. 2. Støtteintensiteten må ikke overstige 100 pct. af de støtteberettigede omkostninger.

Stk. 3. Forskningsresultaterne skal stilles til rådighed på internettet i en periode på mindst fem år. Offentliggørelsen af oplysningerne på internettet må ikke ske senere end en eventuel videregivelse af dem til medlemmerne af bestemte institutioner.

Kapitel 6

Ikrafttrædelse

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2010.

FødevareErhverv, den 21. september 2010

Arent B. Josefsen

/ Henrik Curtz