Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Afgørelse af klage – »Mælk« er en beskyttet betegnelse, og produktet falder ikke ind under undtagelserne

Resumé

Fødevareregion Øst havde påbudt en virksomhed at ændre mærkningen af deres fødevareprodukt, idet betegnelsen »mælk« indgik i produktnavnet. Fødevareregionen begrundede afgørelsen med, at navnet var vildledende for forbrugerne.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager stadfæstede afgørelsen, men begrundede den, med at »mælk« er en beskyttet betegnelse, der kun må bruges for andet end mælk og mejeriprodukter i visse tilfælde. Den pågældende fødevare var ikke omfattet af undtagelserne, og produktet måtte derfor ikke hedde noget med ordet »mælk«.

NN
Den 23. februar 2010
Sagsnr.: 2878/687
Ref.: KBAN
Tlf.: 33 95 14 06

Påbud om ændret mærkning af kosttilskuddet XX fastholdes

I har i brev af 7. august 2009 klaget over Fødevareregion Østs påbud af 14. juli 2009, om ændring af mærkningen vedrørende jeres produkt XX.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen og fastholder afgørelsen.

I skal derfor følge fødevareregionens afgørelse.

Sammendrag

Begrebet »mælk« er en beskyttet betegnelse, der kun må bruges på andre produkter end decideret mælk og mejeriprodukter i undtagelsestilfælde. Jeres produkt falder ikke ind under denne undtagelse. I må derfor ikke kalde jeres produkt noget med ordet »mælk«. Vi fastholder derfor fødevareregionens påbud om at ændre mærkningen af produktet XX. Fristen på tre måneder til at foretage ændringerne, fastholdes også.

I skal derfor efterkomme påbuddet inden den 23. maj 2010.

Fødevareregionen havde begrundet påbuddet med henvisning til forkerte regler. Dette ændrer dog ikke ved afgørelsens gyldighed eller udfald, idet I var bekendt med de rigtige regler, og sagen i øvrigt var tilstrækkeligt oplyst, til at der kunne træffes en korrekt afgørelse.

I kan læse mere om afgørelsen nedenfor.

Oplysninger i sagen

Mejeriforeningen klagede til fødevareregionen over jeres produkt

Den 8. september 2008 anmeldte Mejeriforeningen produktet XX til fødevareregionen.

Mejeriforeningen mente, at produktet vildledte forbrugerne, idet det gav en forventning om, at produktet var udvundet af mælk, og indeholder de mineraler, som findes i mælk. Forbrugerne ville derfor få den opfattelse, at produktet var lige så godt som at drikke mælk.

Mælk indeholder foruden calcium og magnesium også fosfor, jod, zink og kalium. Et produkt markedsført som XX giver dermed en forventning om, at det indeholder andre mineraler end calcium. Produktet XX indeholder kun calcium, magnesium og D-vitamin.

Mejeriforeningen henviste til fødevareforordningens1) art. 16 om forbud mod vildledning.

På hjemmesiden markedsførte I produkterne, som værende meget velegnet til børn og voksne, der ikke drikker mælk.

I sendte bemærkninger til Mejeriforeningens klage

På et tilsyn den 8. oktober 2008 gjorde fødevareregionen jer bekendt med Mejeriforeningens anmeldelse. Den 22. oktober 2008 sendte I jeres bemærkninger til anmeldelsen.

I anførte, at produktet havde været markedsført siden 1993, og navnet var et indarbejdet varemærke. Inden for varemærkelovgivningen er det kutyme, at et produktnavn får varemærkestatus efter fem år på markedet. I mente derfor, at det ikke var muligt at påklage navnet, uanset hvilken holdning man har til produktets indhold.

I anførte, at det aldrig havde været jeres formål at vildlede forbrugerne med en forventning om, at produktet var udvundet af mælk. Tværtimod havde det været vigtigt at fremhæve, at dette ikke var tilfældet, pga. laktoseintolerance.

Det fremgik af jeres hjemmeside, at produktets formål er at tilføre den »optimale mængde kalk i hverdagen«. I mente, at det var den fremherskende opfattelse i befolkningen, at den vigtigste bestanddel i mælk er calcium. Jeres kontakt til forbrugerne har også vist, at forældre opfatter produktet som et kalktilskud til børn, som ikke kan tåle eller lide mælk.

I mente, at I ikke havde markedsført produktet som et produkt, der kunne erstatte mælk.

I anførte, at det ville være urimeligt byrdefuldt, hvis I skulle ændre navnet på nuværende tidspunkt, og opfordrede fødevareregionen til en dialog omkring ændring af markedsføringen.

Korrespondance mellem jer og fødevareregionen

Den 10. juni 2009 bad fødevareregionen jer om at indsende produktets rettede emballage, og oplyse hvilken emballage, der fandtes på markedet.

I indsendte den rettede emballage til fødevareregionen den 2. juli 2009, og bad om fødevareregionens kommentarer hertil.

Den 10. juli 2009 svarede fødevareregionen. Fødevareregionen oplyste, at et glas sødmælk (ca. 200 g), ifølge DTU Fødevareinstituttet, indeholder følgende næringsstoffer i gennemsnit:

Vitamin B2: 0,172 mg (43 % af ADT for børn, 17 % af ADT for voksne).

Biotin: 2,8 mcg (35 % af ADT for børn).

Folsyre: 22 mcg (29 % af ADT for børn).

Calcium: 232 mg (38 % af ADT for børn, 29 % af ADT for voksne).

Magnesium: 22 mg (26 % af ADT for børn).

Fosfor: 186 mg (39 % af ADT for børn, 23 % af ADT for voksne).

Zink: 0,838 mg (17 % af ADT for børn).

Jod: 48,6 mcg (70 % af ADT for børn, 32 % af ADT for voksne).

Selen: 3,22 mcg (16 % af ADT for børn).

Kalium: 288 mg (ADT ikke fastlagt).

Jeres produkt indeholdt calcium og magnesium, calcium og D-vitamin, eller calcium, magnesium og D-vitamin.

Fødevareregionen vurderede, at betegnelsen XX ville skabe en forventning hos forbrugerne om, at produktet indeholdt kilder til de mange mineraler, som mælk indeholder.

Fødevareregionen gav jer frist til den 14. juli 2009 til at fremsende bemærkninger til sagen. Fødevareregionen ville herefter træffe afgørelse. Fødevareregionen oplyste, at hvis der ikke fremkom nye oplysninger i sagen, ville de udstede et påbud om at ændre mærkningen af XX.

Den 13. juli 2009 sendte I bemærkninger til sagen. I oplyste, at det står på etiketten, at produktet ikke er fremstillet af mælk, og forbrugerne kan derfor ikke forvente, at det indeholder alle de vitaminer og mineraler som mælk gør. I foreslog, at I kunne skrive »Produktet er ikke fremstillet af mælk, og indeholder derfor ikke andre vitaminer og mineraler end de anførte.« I anførte, at produktet havde været på markedet i 12 år, og forbrugerne vidste derfor, hvad det indeholdt. I fastholdt samtidig, at det ville være urimeligt byrdefuldt, hvis I skulle ændre navnet.

Den 14. juli 2009 skrev I til fødevareregionen og spurgte, om de havde et andet forslag til mærkningen. I anførte, at det af fødevareregionens liste fremgik, hvor lidt der var i mælk af andre vitaminer og mineraler, i forhold til calcium og magnesium. I oplyste, at tanken bag produktet var at tilføre de vigtigste mineraler fra mælk til børn, som ikke drikker mælk. I påpegede, at fødevareregionen havde givet jer en meget kort frist, og efterlyste derfor deres forslag.

Fødevareregionen udstedte påbud

Den 14. juli 2009 sendte fødevareregionen jer et påbud om at ændre mærkningen af kosttilskuddet XX. Påbuddet omfattede alle varianter af produktet. I fik en frist på tre måneder, fra den 14. juli 2009, til at efterkomme påbuddet.

Fødevareregionen begrundede påbuddet med henvisning til fødevareforordningens art. 16.

Fødevareregionen oplyste, at de den 2. juli 2009 havde modtaget eksemplarer på emballage til XX, calcium, magnesium og D-vitamin. Fødevareregionen konstaterede, at produktet per 2-4 tabletter indeholdt:

Calcium: 300-600 mg, svarende til 50-100 % af ADT for børn, 38-75 % af ADT for voksne.

Magnesium: 90-180 mg, svarende til 105-211 % af ADT for børn, 30-60 % af ADT for voksne.

D-vitamin: 10-20 mcg, svarende til 100-200 % af ADT for børn, 200-400 % af ADT for voksne.

Det var anført på etiketten, at anbefalet daglig dosis for børn 1-10 år var 2 tabletter (Børn, der ikke indtager mejeriprodukter, bør tage 4 tabletter), og for voksne og børn over 11 år var daglig dosis 4 tabletter. Af etiketten fremgik også »Produktet er ikke fremstillet af mælk«.

Fødevareregionen var enig med jer i, at forbrugerne er klar over mælks betydning for calciumindtagelsen. Fødevareregionen vurderede derimod, at forbrugerne ikke er bevidste om, at mælken også er en rig kilde til andre mineraler. Fødevareregionen vurderede derfor, at betegnelsen XX ville skabe en forventning hos forbrugerne, om at produktet indeholder kilder til alle de vigtige mineraler i mælk.

Fødevareregionen vurderede også, at jeres forslag om at skrive »Produktet er ikke fremstillet af mælk, og indeholder derfor ikke andre vitaminer og mineraler end de anførte«, ikke ændrede ved, at forbrugerne ville blive vildledt, idet produktet ikke indholdsmæssigt adskiller sig fra andre produkter med calcium, magnesium og D-vitamin, som findes på markedet.

Den 15. juli 2009 skrev I til fødevareregionen, at I havde modtaget påbuddet. I anførte, at fødevareregionen ikke havde afventet jeres svar indenfor den fastsatte frist, og at fødevareregionen ikke havde taget stilling til jeres forslag i e-mail af 13. juli 2009. I anførte også, at fødevareregionen havde pligt til at vejlede virksomhederne, så de kunne nå til rimelige løsninger, som kan accepteres. I mente, at fødevareregionen ikke havde levet op til denne pligt.

I anførte, at produktet kun bruges af de børn, som ikke drikker mælk, og som derfor må have vitaminerne og mineralerne på anden måde. Sådan har produktet også altid været opfattet af forbrugerne.

I bad om fødevareregionens kommentarer hertil.

Fødevareregionen svarede jer i brev af 15. juli 2009. Dette er behandlet i den vedlagte afgørelse (sagsnr. 2917/688).

I klagede

Den 7. august 2009 klagede I over fødevareregionens påbud.

I anmodede, om at klagen blev tillagt opsættende virkning. Dette efterkom fødevareregionen.

I anførte, at begrebet »mælk« ikke er et entydigt begreb, idet der findes både komælk, modermælk, kokosmælk, mælkebøttemælk og rensemælk.

I anførte, at »mælk« i det følgende skulle forstås som komælk.

I anførte, at indholdet af næringsstoffer i mælk svinger fra produkt til produkt. Kalkindholdet i sødmælk kan, ifølge DTU Fødevareinstituttet, svinge mellem 63 mg og 149 mg pr. 100 g. Hertil kommer, at mini-, let- og skummetmælk næsten ikke indeholder nogle af de ernæringsmæssigt vigtige fedtsyrer, som sødmælk indeholder. Disse tre produkter er de mest anvendte skolemælk.

I anførte også, at det er frivilligt at næringsdeklarere. Mælkeproducenter deklarerer, som hovedregel, kun kalkindholdet og ikke de andre mineraler, som produktet indeholder. Det er derfor ikke almindelig kendt for forbrugerne, hvilke andre mineraler der findes i mælk. XX er derfor ikke misvisende.

I anførte, at hvis I skulle tilsætte andre mineraler til jeres produkt, ville det påvirke smagen i negativ retning, og ødelægge ideen med en tyggetablet til børn.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn, der ikke kan tåle mælk, tager en vitamin-/mineraltablet, samt et tilskud af kalk på 500 mg pr. dag. Dette knytter også en sammenhæng mellem kalk og mangel på indtagelse af mælk. I anførte, at børn, der ikke drikker mælk, har svært ved at få dækket deres behov for kalk gennem andre fødevarer end kosttilskud. Vitamin- og mineraltilskud indeholder oftest ikke tilstrækkeligt calcium. Ud fra et forbrugersynspunkt er XX derfor ikke misvisende.

I anførte, at de andre vitaminer og mineraler, som findes i mælk, kan blive dækket gennem almindelig varieret kost. XX er derfor et godt alternativ til kalk.

I mente, at fødevareregionen havde mistet deres ret til at påbyde ændring i markedsføringen som følge af passivitet, idet produktet havde været på markedet siden 1993, og da XX er et varemærke.

Ligeledes anførte I, at produktet, under navnet, altid havde haft tydelig mærkning med de mineraler og vitaminer, som var i produktet.

Fødevareregionen sendte klagen til os

Den 1. december 2009 sendte fødevareregionen jeres klage til os.

Fødevareregionen henviste til fødevareforordningens art. 16, og til at betegnelsen XX er vildledende, fordi det skaber en forventning, om at produktet indeholder kilder til alle de vigtige mineraler, som mælk indeholder.

Vedrørende begrebet »mælk« anførte fødevareregionen, at ordet kun må benyttes for produkter, der stammer fra normal yversekretion, og er opnået ved en eller flere malkninger uden nogen tilsætning eller fjernelse af bestanddele. Fødevareregionen henviste til Rådets forordning nr. 1234/20072), bilag XII, afsnit II, punkt 1. Fødevareregionen henviste også til Kommissionens beslutning nr. 88/556/EØF3), hvorefter visse fødevarer kan bruge den beskyttede betegnelse.

Til jeres påstand, om at indholdet af næringsstoffer varierer fra produkt til produkt, anførte fødevareregionen, at de stadig vurderede, at mælk var en vigtig kilde til mange mineraler. På hjemmesiden

www.altomkost.dk

fremgår, at mælk er den væsentligste kilde til calcium i danskernes kost. DTU Fødevareinstituttet har foretaget en undersøgelse af den danske madkultur, og er kommet frem til, at ½ liter magert mælkeprodukt om dagen er en passende mængde. Det fremgår også af hjemmesiden, at mælk er en af de fødevarer, der indeholder mest jod, som er et vigtigt mineral for kroppens stofskifte. Mælkeprodukter er den vigtigste kilde til kalk i danskernes mad, og det bidrager også med andre vigtige næringsstoffer som fosfor og jod.

Vedrørende jeres påstand, om at Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn, der ikke drikker mælk, tager en vitamin-/mineraltablet og et tilskud af kalk på 500 mg, oplyste fødevareregionen, at Fødevarestyrelsen anbefaler dette, så børns diæt suppleres, netop fordi mælk er en vigtig kilde til mange mineraler.

Fødevareregionen var enig med jer i, at XX er let at forstå og retvisende. Fødevareregionen mente dog, at selvom den almindelige forbruger ikke altid har kendskab til, at mælk indeholder andre mineraler end calcium, skal forbrugerne ikke misinformeres, om at mælk kun er en vigtig kilde til calcium.

Fødevareregionen var også enig med jer i, at indholdet i produktet på etiketten var tydelig, men at en sådan fremhævelse ikke ændrede ved, at forbrugerne bliver vildledt med hensyn til den ernæringsmæssige betydning af mælk. Næringsstofprofilen i XX adskiller sig væsentligt fra næringsstofprofilen i mælk.

I sendte yderligere bemærkninger

Vi sendte fødevareregionens brev af 1. december 2009 til jer, så I havde mulighed for at komme med bemærkninger hertil (partshøring – forvaltningslovens4) § 19).

Vi modtog jeres bemærkninger den 29. januar 2010.

I henviste til at Rådets forordning nr. 1234/2007 var fra 2207, og at I havde markedsført produktet siden 1993. I anførte, at forordningen kun angår landbrugsprodukter, men ikke omfattede kosttilskud. I anførte, at bilaget til Kommissionens beslutning 88/566/EØF ikke var udtømmende, og at de nævnte produkter i bilaget ikke indeholdt mælk.

I anførte, at de næringsstoffer som mælk indeholder, også findes i mange andre fødevarer. F.eks. beriger man i Danmark salt med jod.

I vedlagde en artikel fra »Perspektiv« nr. 2, 2009, hvoraf fremgår, hvad børn i Danmark i gennemsnit indtager af vitaminer og mineraler gennem almindelig kost.

I anmodede om en rimelig frist til at ændre jeres produkt, hvis I ikke fik medhold i jeres klage.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers begrundelse for afgørelsen

»Mælk« er en beskyttet betegnelse

Ifølge forordning nr. 1234/2007, art. 114, stk. 1, må fødevarer kun afsættes som mælk, hvis de er i overensstemmelse med de definitioner og betegnelser, der er fastsat i bilag XII.

Bilag XII, afsnit II, punkt 1, fastslår, at »mælk« kun må bruges for produkter, der stammer fra normal yversekretion, og er opnået ved en eller flere malkninger uden nogen tilsætning eller fjernelse af bestanddele.

Efter bilagets afsnit III, punkt 2, må der for andre produkter, end dem nævnt i punkt II, ikke bruges etiketter, handelsdokumenter, reklamemateriale eller nogen form for præsentation, der angiver, lader forstå eller antyder, at produktet er et mejeriprodukt.

I anførte, at forordningen kun vedrører landbrugsprodukter. Dette er på sin vis rigtigt, idet forordningens formål er at beskytte landbrugsprodukter og dermed betegnelsen »mælk«. Dette betyder ikke, at forordningen ikke gælder for kosttilskud, men derimod betyder det, at kosttilskud, som udgangspunkt, ikke må indeholde betegnelsen »mælk«.

I anførte også, at forordningen var fra 2007, men at jeres produkt havde været på markedet siden 1993. Hertil skal vi oplyse, at forordning 1898/875) trådte i kraft den 1. juli 1987. Denne forordning fastslår i art. 2, stk. 1, den samme regel vedrørende »mælk«, som den senere forordning, og art. 3, stk. 2, svarer til den senere forordnings bilag XII, afsnit III, punkt 2. De samme regler var altså gældende, da I startede med at markedsføre jeres produkt.

Hovedreglen er derfor, at produkter, der ikke stammer fra normal yversekretion, og er opnået ved en eller flere malkninger uden nogen tilsætning eller fjernelse af bestanddele, ikke må betegnes med ordet »mælk«.

Jeres produkt kan ikke undtages fra hovedreglen

Kommissionens beslutning 88/566/EØF giver en undtagelse til hovedreglen.

Produkter kan betegnes med ordet »mælk«,

1. hvis dets nøjagtige beskaffenhed er velkendt på baggrund af den traditionelle brug, og/eller

2. når benævnelsen klart anvendes for at beskrive en karakteristisk egenskab ved produktet.

Beslutningen indeholder et ikke udtømmende bilag med en liste over produkter, der godt må betegnes med ordet »mælk« eller mejeriprodukter, selvom produkterne ikke indeholder mælk eller mejeriprodukter. Kosttilskud/kalktabletter er ikke på denne liste.

Vi finder, at jeres produkt ikke kan anses for at være omfattet af undtagelsen. Vi mener, at XX, eller kalktabletter generelt, ikke opfylder kravet under nr. 1., om traditionel brug, idet der skal henses til hele markedet, og ikke kun til, hvor længe det enkelte produkt har været markedsført på den måde. Vi mener også, at »mælk« i jeres produktnavn ikke klart anvendes, for at beskrive en karakteristisk egenskab ved produktet. Det forstås, at betegnelsen bruges for at henvise til mælkens egenskaber, som bl.a. er indholdet af kalk, men denne henvisning er for indirekte til, at den kan betegnes som klar, og dermed omfattet af nr. 2. Som eksempel på betegnelser, der beskriver karakteristiske egenskaber, kan nævnes »smør« og »creme (cremet)«.

Vi fastholder fødevareregionens påbud

I må, på baggrund af ovennævnte, ikke benytte betegnelsen »mælk« i jeres produktnavn. Vi fastholder derfor fødevareregionens påbud om at ændre mærkningen af produktet.

I anfører, at det vil kræve en rimelig frist, hvis I skal lave en ny formel for at tilsætte andre næringsstoffer til jeres produkt. Dette bliver ikke aktuelt, da der ikke umiddelbart er noget i vejen med selve produktet, men da navnet ikke må indeholde ordet »mælk«.

I påbuddet fik I en frist på tre måneder, fra afgørelsesdatoen, til at ændre mærkningen. Vi finder, at denne frist er rimelig til at ændre produktnavnet, og fastholder derfor denne.

I skal derfor efterkomme påbuddet senest tre måneder fra denne afgørelses, altså senest den 23. maj 2010.

Fødevareregionen havde lavet en forkert begrundelse

Fødevareregionen havde begrundet påbuddet med fødevareforordningens art. 16 om forbud mod vildledning. Dette er ikke rigtigt, idet der findes særlige regler for anvendelsen af den beskyttede betegnelse »mælk«. Derfor er det disse regler, der skal benyttes.

Dette ændrer dog ikke ved afgørelsens gyldighed eller udfald, idet sagen var tilstrækkeligt oplyst, til at der kunne træffes en korrekt afgørelse efter de rigtige regler. Ligeledes kommer fødevareregionen og I selv ind på reglerne, så I fik kendskab til disse i forbindelse med partshøringen.

Varemærkeretten finder ikke anvendelse

I anfører, at XX er et varemærke, og at der derfor ikke kan stilles krav, om at I skal ændre navnet.

Varemærkeretten omhandler forhold, hvor en indehaver af et varemærke kan forbyde andre at bruge dette (varemærkeloven6) § 4). Der er ikke nogen, der krænker jeres ret til navnet. Der er tale om, at selve navnet er ulovligt at bruge.

Et varemærke er kun gyldigt, og kan dermed kun registreres, bl.a. hvis det ikke strider mod lov (varemærkeloven § 14, nr. 1). Det er ovenfor konstateret, at XX er i strid med forordning nr. 1234/2007. Jeres »varemærke« er derfor ulovligt.

Desuden finder vi det tvivlsomt, hvorvidt I har ret i, at hvis et navn har været benyttet i 5 år, er det kutyme, at det får varemærkestatus, idet det fremgår af lovens § 26, at et registreret varemærke kun gælder i 10 år, hvorefter registreringen skal fornys ved ny ansøgning.

Passivitetsgrundsætningen finder ikke anvendelse

I anførte, at fødevareregionen havde mistet retten til at gøre indsigelse overfor jeres produktnavn som følge af passivitet.

I den forbindelse er det relevant, om I kan anses for at have haft berettigede forventninger til brugen af navnet.

Det er en subjektiv vurdering, om der er tale om en forventning hos borgeren, mens det er en objektiv vurdering, om forventningen er berettiget.

I og med at navnet ikke er blevet påtalt, siden I startede markedsføringen, må I anses for at have en forventning, om at navnet kunne benyttes. Med hensyn til om denne forventning var berettiget, skal der foretages en vurdering af, om forventningen skal nyde retsbeskyttelse. Da der i dette tilfælde er tale om et, efter reglerne, ulovligt navn, kan jeres forventning ikke anses for at skulle nyde retsbeskyttelse, da der ikke kan ydes retsbeskyttelse til ulovlige forhold. Jeres forventning om at kunne bruge navnet, var derfor ikke berettiget, og der er derfor heller ikke tale om, at fødevareregionen mister deres ret til at gøre indsigelse som følge af passivitet7).

Yderligere bemærkes, at det er virksomhedernes ansvar at kende til de gældende regler, og sørge for, at de bliver overholdt.

***

I kan ikke klage over sekretariatets afgørelse til anden administrativ myndighed.

Venlig hilsen

Kristine Bech Andersen

Fuldmægtig, cand.jur.

Fødevareregion Øst modtager kopi af denne afgørelse.

Officielle noter

1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.

2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter.

3) Kommissionens beslutning af 28. oktober 1988 om udarbejdelse af en fortegnelse over de produkter, der omhandles i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87.

4) Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007.

5) Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87 af 2. juli 1987 om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning.

6) Lovbekendtgørelse nr. 90 af 28. januar 2009.

7) Der henvises i det hele til Søren H. Mørup, Berettigede forventninger i forvaltningsretten, 1. udgave, 2005, kapitel 6.