Den fulde tekst

Fremsat den 6. oktober 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lønsumsafgiftsloven, momsloven, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love1)

(Fremrykning af forhøjelse af lønsumsafgift for finansielle virksomheder, lønsumsafgiftsfritagelse for undervisning på professionshøjskoler, ændring af reglerne om renten af registreringsafgift ved bl.a. forholdsmæssig betaling i forbindelse med leasing)

§ 1

I lov om afgift af lønsum m.v. (lønsumsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 22. maj 2006, § 1 i lov nr. 526 af 17. juni 2008 og § 2 i lov nr. 520 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, nr. 6, ophæves.

2. I § 1, stk. 2, nr. 12, der bliver nr. 11, ændres »maritime uddannelser.« til: »maritime uddannelser og uddannelser omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, dog ikke professionshøjskolers udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed.«

3. I § 4, stk. 2, udgår »med tillæg af 90 pct.«.

4. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1, er afgiften 10,5 pct. af virksomhedens lønsum.«

5. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. For virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, nr. 2 eller 3, er afgiften 5,33 pct. af virksomhedens lønsum.«

§ 2

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 1 i lov nr. 517 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 525 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 1 i lov nr. 520 af 12. juni 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 1134 af 4. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. Fodnote 1 til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område, EF-Tidende 1986, nr. L 326, side 40, Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2006, L 347/1, Rådets direktiv 2006/138/EF af 19. december 2006 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem hvad angår anvendelsesperioden for merværdiafgiftssystemet for radio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk leverede tjenesteydelser, EU-Tidende 2006, nr. L 384, side 92, Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11, Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 23, Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem med henblik på forebyggelse af momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 14, side 7, Rådets direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdisystem for så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med indførsel, EU-Tidende 2009, nr. L 175, side 12, Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse bestemmelser i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2010, nr. L 10, side 14, samt Rådets direktiv 2010/23/EU af 16. marts 2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem hvad angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, EU-Tidende 2010, nr. L 72, side 1.«

2. I § 2, stk. 2, 1. pkt., § 10, § 34, stk. 1, nr. 4, § 34, stk. 5, og § 36, stk. 1, nr. 2, ændres »EF’s« til: »EU’s«.

3. I § 4, stk. 2, indsættes efter »varme«: », kulde«.

4. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Når varer, der erhverves af en ikke-afgiftspligtig juridisk person, forsendes eller transporteres fra steder uden for EU, og den samme ikke-afgiftspligtige juridiske person indfører varerne i et andet EU-land end EU-landet, hvor forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes, anses varerne jf. reglerne i stk. 2, for at være forsendt eller transporteret fra EU-landet, hvor varerne blev indført i EU. Når varerne indføres her i landet, og forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes i et andet EU-land, kan importøren hos told- og skatteforvaltningen få godtgjort afgift, der efter § 46, stk. 4, er betalt ved indførslen af varerne, hvis importøren over for told- og skatteforvaltningen dokumenterer, at der er betalt afgift ved erhvervelsen af varerne i det andet EU-land.

Stk. 5. Med erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-lande sidestilles, at udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres ledsagende civile personale her i landet benytter varer, som styrkerne og deres ledsagende civile personale har købt uden at være omfattet af reglerne for afgift af leverancer på et andet EU-lands område, og når varerne ikke kunne blive omfattet af en afgiftsfritagelse efter § 36, stk. 3.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

5. I § 12, stk. 2, ændres »fællesskabsforsendelse« til: »forsendelse af varer inden for EU«.

6. § 13, stk. 1, nr. 13, affattes således:

»13) Postydelser og dertil knyttede varer, der leveres af postoperatører, der varetager postbefordringspligten helt eller delvist. Fritagelsen gælder alene ydelser og dertil knyttede varer omfattet af postbefordringspligten. Fritagelsen omfatter ikke leverancer, hvor der er forhandlet individuelle vilkår.«

7. § 14, nr. 5, affattes således:

»5) Når der leveres gas gennem et naturgassystem på EU’s område eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system, eller når der leveres elektricitet eller varme eller kulde via varme- eller kuldenet til en afgiftspligtig videreforhandler, som her i landet har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvortil varerne leveres, eller, i mangel af et sådant her i landet, hvis videreforhandleren har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her.«

8. § 14, nr. 6, affattes således:

»6) Når der leveres gas gennem et naturgassystem på EU’s område eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system, eller når der leveres elektricitet eller varme eller kulde via varme- eller kuldenet, og en sådan levering ikke er omfattet af nr. 5, og varerne rent faktisk anvendes og forbruges her i landet. Hvis alle eller en del af disse varer ikke reelt forbruges af kunden, anses de ikke-forbrugte varer for at være anvendt og forbrugt her, når kunden her i landet har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvortil varerne leveres, eller, i mangel af et sådant her i landet, hvis kunden har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her.«

9. I § 16, stk. 3, indsættes efter »§ 21 d,«: »stk. 1, nr. 1-10,«.

10. I § 21 a, stk. 2, ændres »og der under befordringen derfor« til: »og når der under befordringen«.

11. § 21 d, stk. 1, nr. 8, affattes således:

»8) Adgang til et naturgassystem på EU’s område eller til ethvert net, der er forbundet med et sådant system, til elektricitetssystem eller til varme- eller kuldenet, transmission eller distribution gennem disse systemer eller net og andre dermed direkte forbundne ydelser.«

12. § 23, stk. 5, ophæves.

13. Efter § 25 indsættes:

»Længerevarende leverancer af ydelser inden for EU

§ 25 a. Ved levering af ydelser inden for EU, hvor aftageren af ydelserne er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter § 16, stk. 1, anses leveringstidspunktet for at være den sidste dag i kalenderåret fra og med det andet år, når leveringen af ydelserne har strakt sig over en periode på mere end 1 år uden mellemliggende afregning af afgift af ydelserne eller betaling for ydelserne, og så længe leveringen af ydelserne ikke er afsluttet.«

14. I § 27, stk. 4, indsættes som 3. punktum: »Tilsvarende gælder for andre prisafslag.«.

15. § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., affattes således:

»Ved punktafgiftspligtige varer forstås energiprodukter, alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt forarbejdet tobak efter EU’s regler, men ikke gas, der leveres gennem et naturgassystem på EU’s område eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system.«

16. I § 34, stk. 1, nr. 14, indsættes efter litra a som nyt litra:

»b) Varer og ydelser til EU-fællesforetagende, Det Europæiske Atomenergifællesskab, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank eller til de organer oprettet af EU, for hvilke protokollen af 8. april 1965 om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved nævnte protokol og ved aftaler om gennemførelse af denne eller ved aftaler om hjemsted, navnlig for så vidt dette ikke medfører konkurrenceforvridning.«

Litra b bliver herefter litra c.

17. § 34, stk. 1, nr. 14, litra b, der bliver litra c affattes således:

»c) Varer og ydelser til andre internationale organisationer end de i litra b nævnte, der er anerkendt som sådanne af de offentlige myndigheder i værtslandet inden for EU, og til medlemmer af disse organisationer, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved internationale konventioner om oprettelse af disse organisationer eller ved aftaler om hjemsted.«

18. I § 34, stk. 1, nr. 17, ændres »nr. 5-12« til: »nr. 5-16«.

19. I § 36, stk. 1, nr. 5, ændres »nr. 1-4.« til: »nr. 1-4, eller«.

20. § 36, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) når der er tale om indførsel af gas gennem et naturgassystem eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system, eller fra et gastankskib i et naturgassystem eller et opstrømsrørledningsnet, af elektricitet eller af varme eller kulde via varme- eller kuldenet.«

21. § 36, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der er i samme omfang og under samme betingelser, som er fastsat for toldfrihed, afgiftsfrihed for varer til fremmede staters herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og dertil knyttede personer med diplomatiske rettigheder. Der er endvidere afgiftsfrihed for indførsel af varer, som foretages af EU, Det Europæiske Atomenergifællesskab, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank eller af de organer oprettet af EU, for hvilke protokollen af 8. april 1965 om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved nævnte protokol og ved aftaler om gennemførelse af denne eller ved aftaler om hjemsted, navnlig for så vidt dette ikke medfører konkurrenceforvridning. Afgiftsfriheden omfatter også indførsel af varer, som foretages af andre internationale organisationer end de i 2. pkt. nævnte, i det omfang de er anerkendt som sådanne af de offentlige myndigheder i EU-landet, der er værtsland for disse internationale organisationer, eller af medlemmer af disse organisationer, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved internationale konventioner om oprettelse af disse organisationer eller ved aftaler om hjemsted.«

22. I § 36 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for oplysningskrav, der skal opfyldes for at opnå afgiftsfritagelse efter stk. 1, nr. 5, 1. pkt.«

23. I § 42, stk. 5, indsættes efter »landet«: »herunder den beregnede registreringsafgift, som danner grundlag for beregningen af den forholdsmæssige registreringsafgift, jf. registreringsafgiftsloven«.

24. I § 45, stk. 7, ændres »anmodninger« til: »ansøgning«.

25. I § 46, stk. 9, 2. pkt., ændres »nr. 1-3.« til: »2. pkt.«.

26. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »modtageren« til: »aftageren«.

27. I § 66, stk. 1,og stk. 2, nr. 2, ændres »§ 15, stk. 2, nr. 11« til: »§ 21 c«.

28. Efter § 66 indsættes:

»Kapitel 16 A

Særordning for rejsebureauer

§ 67. Særordningen i dette kapitel finder anvendelse på transaktioner udført af rejsebureauer, der handler i eget navn over for den rejsende, og som til rejsens gennemførelse anvender leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige personer.

Stk. 2. Særordningen finder ikke anvendelse på rejsebureauer, der udelukkende fungerer som formidlere, og for hvem § 27, stk. 3, nr. 3, om udlæg finder anvendelse.

Stk. 3. Ved anvendelsen af dette kapitel betragtes rejsearrangører som rejsebureauer.

§ 67 a. De transaktioner, der på de betingelser, der er fastsat i § 67, stk. 1, udføres af rejsebureauet med henblik på gennemførelse af en rejse, anses som en enkelt ydelse.

§ 67 b. Leveringsstedet for enkeltydelsen, jf. § 67 a, er der, hvor rejsebureauet har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed eller har fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres af bureauet.

§ 67 c. Afgiftsgrundlaget for enkeltydelsen, jf. § 67 a, er rejsebureauets fortjenstmargen, hvorved forstås forskellen mellem det samlede beløb uden afgift, der skal betales af den rejsende, og rejsebureauets faktiske omkostninger til de af andre afgiftspligtige personer foretagne leveringer af varer og ydelser, når disse leveringer direkte kommer den rejsende til gode.

§ 67 d. Hvis de transaktioner, som udføres for rejsebureauet af andre afgiftspligtige personer, gennemføres uden for EU, sidestilles bureauets ydelser med virksomhed som formidler, der handler i en andens navn og for en andens regning, og som i medfør af § 34, stk. 1, nr. 17, er fritaget for afgift.

Stk. 2. Hvis transaktionerne i henhold til stk. 1 gennemføres såvel inden for som uden for EU, skal kun den del af rejsebureauets ydelser, der vedrører transaktioner gennemført uden for EU, anses som afgiftsfri.

§ 68. De afgiftsbeløb, som andre afgiftspligtige personer fakturerer rejsebureauet for transaktioner i henhold til § 67 a, der direkte kommer den rejsende til gode, berettiger hverken til fradrag eller til godtgørelse.

§ 68 a. Faktura udstedes i henhold til § 52.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for fakturakrav og regnskabsføring.«

29. I § 73 a, stk. 2, ændres »EF-Tidende« til: »EU-Tidende«.

§ 3

I lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, § 4 i lov nr. 524 af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 626 af 11. juni 2010 og senest ved § 9 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. Fodnote 1 til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 8, Rådets direktiv 92/80/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 10, Rådets direktiv 95/59/EF af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift, EU-Tidende 1995, nr. L 291, side 40, Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, samt Rådets direktiv 2010/12/EU af 16. februar 2010 om ændring af direktiv 92/79/EØF, direktiv 92/80/EØF og direktiv 95/59/EF for så vidt angår punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak samt direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 50, side 1.«

2. § 1, stk. 1, affattes således:

»»Der betales fra den 1. januar 2014 afgift af cigaretter og røgtobak her i landet efter reglerne i denne lov og efter følgende satser:

1) For cigaretter: 67,50 øre pr. styk og 22,49 pct. af detailprisen, jf. § 28, dog minimum 103,65 øre pr. styk.

2) For røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af stk. 2, er defineret som groftskåret røgtobak: 618,50 kr. pr. kilogram.

3) For røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af stk. 2, er defineret som finskåret røgtobak: 668,50 kr. pr. kilogram.«

3. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for definitioner af tobaksvarer.«

4. § 36, stk. 2, ophæves.

§ 4

I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006, som ændret bl.a. ved § 30 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 4 i lov nr. 1385 af 21. december 2009 og senest ved § 10 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. Fodnote 1 til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 21, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 29, samt Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12.«

2. § 14 affattes således:

»§ 14. Autoriserede oplagshavere skal føre regnskab over fremstilling, tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer. Virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.

Stk. 2. Virksomheder og repræsentanter, der er registreret for fjernsalg af varer her i landet efter § 6 a, stk. 6, skal føre regnskab over leverancer af varer og føre en fortegnelse over, hvor varerne er leveret.

Stk. 3. Virksomheder m.v. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier og opgørelser, i 5 år efter regnskabsårets udløb. Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.

Stk. 4. Autoriserede og registrerede virksomheder samt virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris.

Stk. 5. Ved enhver leverance af afgiftspligtige varer til en virksomhed skal leverandøren udstede en følgeseddel. Betales leverancen kontant, skal leverandøren i stedet udstede en kvittering. Køberen skal opbevare følgesedler eller kvitteringer i det forretningslokale, hvor salget af de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. Fordeles varerne til forskellige forretningslokaler i køberens virksomhed, skal virksomheden udarbejde interne følgesedler eller lignende for hvert enkelt vareparti, som henviser til den oprindelige følgeseddel eller kvittering. Følgesedler eller kvitteringer skal indeholde de samme oplysninger som fakturaer, jf. stk. 4, idet prisangivelser dog kan undlades på følgesedler. En kopi af en faktura, der opfylder betingelserne i stk. 4, kan erstatte en følgeseddel, såfremt fakturaen udleveres til virksomheden senest samtidig med leverancen. Følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier skal opbevares i køberens forretningslokale i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier opbevares på et nærmere angivet sted, herunder at der ikke skal udarbejdes interne følgesedler i forbindelse med fordelingen af varer mellem flere forretningssteder.

Stk. 6. Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov.

Stk. 7. Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for told- og skatteforvaltningen inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for tilstedeværende afgiftspligtige varer på et forretningssted skal opbevares på dette, jf. dog stk. 5.

Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for fakturaudstedelse og regnskabsførelse.

Stk. 9. I det omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form, finder faktura- og regnskabsreglerne tilsvarende anvendelse herpå.

Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i stk. 1, stk. 3-7 og stk. 9 fastsatte bestemmelser. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den afgiftspligtige daglige bøder efter § 22 b, indtil påbuddet efterleves.

Stk. 11. Påbuddet skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.«

§ 5

I lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af 22. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, § 2 i lov nr. 626 af 11. juni 2010 og senest ved § 8 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:

1. Fodnote 1 til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 21, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 29, samt Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12.«

§ 6

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1385 af 21. december 2009 og senest ved § 4 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:

1. Fodnote 1 til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, EU-Tidende 2003, nr. L 283, side 51, dele af Rådets direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003 om ændring af direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie, EU-Tidende 2003, nr. L 76, side 10 samt Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12.«

§ 7

I lov nr. 520 af 12. juni 2009 om ændring af lov om merværdiafgift og lov om afgift af lønsum m.v. (Ophævelse af visse momsfritagelser og øget lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 10, ophæves.

2. § 2, nr. 2, 5 og 6 ophæves.

3. § 3, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

4. I § 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. I tilfælde, hvor aftaler om levering af den løbende administration af fast ejendom, omfattet af afgiftspligten efter ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, omfatter perioder før og efter den 1. januar 2011, skal der uanset bestemmelsen i momslovens § 23, stk. 2, betales afgift af de leveringer, som vedrører perioden efter den 1. januar 2011.«

§ 8

I lov nr. 1385 af 21. december 2009 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. og forskellige andre love (Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv) foretages følgende ændringer:

1. § 4, nr. 14, 16 og 17, ophæves.

2. I § 10, stk. 2, udgår »14, 16, 17,«.

§ 9

I lov nr. 626 af 11. juni 2010 om ændring af øl- og vinafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og lov om ændring af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., lov om afgift af konsum-is, lov om tobaksafgifter og lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (Forhøjelse af tillægsafgiften for alkoholsodavand, indførelse af tillægsafgift for cider- og frugtvinsbaserede alkoholsodavand og forhøjelse af tobaksafgiften) foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 3, ophæves.

§ 10

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1112 af 21. september 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 3 a, stk. 4, 2. pkt., og § 3 b, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Forrentningen sker med den af Danmarks Statistik på tidspunktet for afgiftsberegningen senest offentliggjorte gennemsnitlige udlånsrente fra pengeinstitutter til ikke-finansielle selskaber, der foreligger pr. 1. januar, henholdsvis pr. 1. juli.«

2. I § 3 a, stk. 4, 3. pkt., stk. 5 og stk. 6, 2. pkt., § 3 b, stk. 4, stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., og § 3 c, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres », rente og tillæg« til: »og rente«.

3. § 3 a, stk. 12 og 13, og 3 b, stk. 11 og 12, ophæves.

4. I § 3 c, stk. 5, ændres »og tillæg« til: »og rente«.

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af øl- og vinafgiftslovens § 14, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, samt ikrafttræden af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 4, 2. og 3. pkt., stk. 5 og stk. 6, 2. pkt., § 3 b, stk. 3, 2. pkt., stk. 4, stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., og § 3 c, stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 5, som affattet ved denne lovs § 10, nr. 1, 2 og 4, og ophævelsen af registreringslovens § 3 a, stk. 12 og 13, og § 3 b, stk. 11 og 12, som affattes ved denne lovs § 10, nr. 3.

Stk. 3. § 1, stk. 2, nr. 11, i lønsumsafgiftsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning fra og med den 1. januar 2009.

Stk. 4. For cigaretter og røgtobak, som den 1. januar 2011 findes i ustemplet stand hos virksomheder, der fremstiller eller modtager cigaretter eller røgtobak fra udlandet, og for varer, som fra nævnte dag fremstilles, udleveres til forbrug fra autoriserede og registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet, betales afgift efter lov om tobaksafgifter og efter følgende satser frem til og med den 31. december 2013:

1) For cigaretter: 67,50 øre pr. styk og 21,65 pct. af detailprisen, jf. § 28 i tobaksafgiftsloven, dog minimum 103,65 øre pr. styk.

2) For røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af § 1, stk. 2, i tobaksafgiftsloven, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, er defineret som groftskåret røgtobak: 602,50 kr. pr. kilogram.

3) For røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af § 1, stk. 2, i tobaksafgiftsloven, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, er defineret som finskåret røgtobak: 652,50 kr. pr. kilogram.

Stk. 5. Ændringen af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, har virkning for cigaretter og røgtobak, som den 1. januar 2014 findes i ustemplet stand hos virksomheder, der fremstiller eller modtager cigaretter eller røgtobak fra udlandet, og for varer, som fra nævnte dag fremstilles, udleveres til forbrug fra autoriserede og registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 6. Virksomheder skal uanset § 14, stk. 3, i øl- og vinafgiftsloven, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, opbevare regnskabsmateriale i form af ledsagedokumenter, der udstedes før § 4, nr. 2, træder i kraft, i 5 år efter udløbet af det regnskabsår, hvori ledsagedokumentet udstedes.

Stk. 7. Ændringen af registreringsafgiftslovens §§ 3 a-3 c, som affattet ved denne lovs § 10, har virkning for ansøgninger efter registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 1, § 3 b, stk. 1, eller § 3 c, stk. 1, der modtages af told- og skatteforvaltningen efter at ændringen er trådt i kraft, jf. stk. 2.

Bemærkninger til lovforslaget

 
Indholdsfortegnelse
 
Almindelige bemærkninger
   
1.
Indledning
2.
Lovforslagets formål og baggrund
3.
Lovforslagets enkelte elementer
 
3.1.
Lønsumsafgiftsloven
   
3.1.1.
»Grøn Vækst 2.0«
   
3.1.2.
Lønsumsafgiftsfritagelse for professionshøjskoler
 
3.2.
Momsloven
   
3.2.1.
Momspligt ved holdingselskabers, institutioners m.v. eller NATO-styrkers erhvervelser
   
3.2.2.
Skærpede oplysningskrav for at udskyde momsbetaling ved indførsel af tredjelandsvarer til EU
   
3.2.3.
Tekniske ændringer vedrørende energileveringer
   
3.2.4.
Momsfritagelse for postale ydelser
   
3.2.5.
Særordning for rejsebureauer, faktura- og regnskabskrav
   
3.2.6.
Øvrige ændringer af momsloven
 
3.3.
Tobaksafgiftsloven og ændringslov nr. 626 af 11. juni 2010
 
3.4.
Registreringsafgiftsloven
   
3.4.1.
Gældende ret
   
3.4.2.
Lovforslaget
 
3.5.
Ændring af lov nr. 520 af 12. juni 2009 om ændring af momsloven og lønsumsafgiftsloven
 
3.6.
Øvrige tekniske ændringer af momsloven
 
3.7.
Øvrige tekniske ændringer af tobaksafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og lov nr. 1385 af 21. december 2009
4.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5.
Administrative konsekvenser for det offentlige
6.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8.
Administrative konsekvenser for borgerne
9.
Miljømæssige konsekvenser
10.
Forholdet til EU-retten
11.a.
Hørte myndigheder og organisationer m.v. vedrørende §§ 1 - 9
11.b.
Hørte organisationer m.v. vedrørende § 10
12.
Sammenfattende skema

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Naturligvis først og fremmest i fødevaresektoren, men også i energisektoren, agroindustrien og i en række følgeindustrier, herunder i bygge- og anlægsbranchen. På grund af den finansielle krise står erhvervet imidlertid i en svær økonomisk situation.

For at hjælpe erhvervet indgik Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti i april 2010 aftale om »Grøn Vækst 2.0«. Aftalen indebærer, at der iværksættes en række initiativer, der forbedrer landbruget og fødevaresektorens vækstvilkår og dermed bidrager til at sikre beskæftigelsen på bedrifterne, i fødevareindustrien og i følgeindustrierne. Initiativerne bidrager endvidere til at understøtte Danmarks målsætning om 30 pct. vedvarende energi i 2020.

Dette forslag udmønter en del af finansieringen af »Grøn Vækst 2.0«

Danmark er nu kommet fri af den nedgang, som fulgte efter finanskrisen i 2008. Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti blev i maj 2010 enige om, at det er nødvendigt at påbegynde genopretningen af den offentlige økonomi i 2011. Som følge heraf indgik Regeringen og Dansk Folkeparti i maj 2010 »Aftale om genopretning af dansk økonomi« med det formål, at styrke den offentlige økonomi.

Dette lovforslag udmønter en del af finansieringen af »Aftale om genopretning af dansk økonomi«.

Herudover implementerer lovforslaget tre EU-direktiver i den danske lovgivning og foretager på baggrund af en afgørelse fra EU-domstolen en mindre præcisering. Samtidig gennemfører lovforslaget en række rettelser og justeringer i momsloven samt i afgiftslovene for tobak, øl og vin, spiritus og mineralolieprodukter.

Endvidere indeholder lovforslaget en ændring på området for lønsumsafgiftspligt for visse uddannelsesaktiviteter på professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Endelig gennemfører lovforslaget forskellige tekniske ændringer og justeringer af henvisninger til andre bestemmelser m.v.

2. Lovforslagets formål og baggrund

I Forårspakke 2.0 indgår en forhøjelse af lønsumsafgiftssatsen fra 9,13 pct. til 10,5 pct. for finansielle virksomheder med virkning fra 2013. Som led i aftalen »Grøn Vækst 2.0« fra april 2010 er parterne enige om, at indfasningen af forhøjelsen af lønsumsafgiften i Forårspakke 2.0 fremrykkes, således at forhøjelsen får virkning fra den 1. januar 2011, og dermed bidrager til finansiering af jordskattelettelsen hos landbruget.

I »Aftale om genopretning af dansk økonomi« fra maj 2010 indgår blandt andet en tilpasning til markedsrenten af den rente, der skal betales for delvis udskydelse af registreringsafgift ved forholdsmæssig betaling i forbindelse med bl.a. leasing. Formålet med forslaget er at undgå påvirkning af valg af bilfinansiering ved henholdsvis køb og leasing ved fastsættelse af denne rente.

Herudover er formålet at implementere Rådets direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 med hensyn til afgiftssvig i forbindelse med indførsel i EU, Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse bestemmelser (af især teknisk karakter) og Rådets direktiv 2010/12/EU af 16. februar 2010 om punktafgiftsstrukturen og punktafgiftssatserne for forarbejdet tobak. Samtidig gennemføres en tilpasning af momsfritagelsen for postale ydelser på baggrund af en afgørelse fra EU-domstolen.

Ved det første direktiv (2009/69/EF) skærpes kravene for at kunne udskyde betalingen af moms, når varer indføres fra et tredjeland til ét EU-land, hvorfra varerne leveres eller overføres til et andet EU-land, hvor momsen af varerne endeligt skal betales. Formålet er at modvirke momssvig, der har været konstateret i forbindelse med anvendelsen af de gældende regler og procedurer for indførsel af tredjelandsvarer til EU.

Det andet direktiv (2009/162/EU) angår beskatningsstedet for grænseoverskridende leveringer af el, gas, varme og kulde og ydelser vedrørende adgang til transmissionsnettet i den forbindelse samt momsfritagelse for leveringer til EU-fællesforetagende eller organer oprettet af EU.

I det tredje direktiv (2010/12/EU) er der foretaget ændringer af de harmoniserede materielle regler for afgiftssatser m.v. for tobaksvarer i direktiv 92/79/EØF og direktiv 92/80/EØF samt ændringer af de harmoniserede administrative regler for definitioner af tobaksvarer i direktiv 95/59/EF. Formålet er at modvirke de sundhedsskadelige virkninger af tobaksrygning inden for EU.

Siden 1. januar 2009 har lønsumsafgiftsloven ud fra konkurrencemæssige hensyn sidestillet offentlig og privat virksomhed, når der leveres varer og ydelser mod et vederlag. Herved er et par professionshøjskoler for videregående uddannelse utilsigtet blevet lønsumsafgiftspligtige, fordi institutionerne tilbyder uddannelse mod en vis deltagerbetaling. Denne utilsigtede virkning retter lovforslaget op på.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Lønsumsafgiftsloven

3.1.1. »Grøn Vækst 2.0«

Det fremgår af Regeringens (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkepartis aftale om »Grøn Vækst 2.0«, at der som led i finansieringen af Forårspakke 2.0 indgår en forhøjelse af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder med virkning fra 2013.

Forhøjelsen fra 9,13 pct. til 10,5 pct. fremrykkes, således at forhøjelsen får virkning fra 1. januar 2011.

3.1.2. Lønsumsafgiftsfritagelse for professionshøjskoler

Skatteministeren fremsatte 14. december 2007 forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. (Afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed m.v.) (L 46). Lovforslaget blev senere vedtaget som lov nr. 526 af 17. juni 2008, der trådte i kraft 1. januar 2009.

Formålet med loven var at styrke konkurrencen ved at skabe afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed, når disse udbyder de samme ydelser mod vederlag. Endvidere blev der med loven skabt større overensstemmelse i forhold til EU-rettens bestemmelser om statsstøtte.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 46, at lovforslaget kunne have nogle uheldige konkurrencemæssige virkninger, som det ikke havde været muligt at afdække i det lovforberedende arbejde. Derfor ville Regeringen være villig til at se på utilsigtede konkurrencepåvirkninger, hvis forslaget skulle vise sig at medføre sådanne.

Formålet med dette lovforslag er, at skabe yderligere ligestilling med hensyn til fritagelse for lønsumsafgiftspligten for uddannelsesaktiviteter i det nationale uddannelsessystem, uanset om udbyderen er offentlig eller ej.

Efter ikrafttrædelsen 1. januar 2009 af lov nr. 526 af 17. juni 2008 har det vist sig, at to uddannelsesinstitutioner utilsigtet er blevet lønsumsafgiftspligtige. Begge institutioner udbyder undervisning i henhold til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, og begge institutioner modtager udover statstilskud også et vederlag fra de studerende for deltagelse i undervisningen.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, fritager for moms skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner.

Virksomheder, institutioner m.v. betaler lønsumsafgift, når de mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, medmindre virksomhederne, institutionerne m.v. er omfattet af en af fritagelsesbestemmelserne i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2.

Fra den 1. januar 2011 vil nedenstående aktiviteter være fritaget for lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2. Bortset fra persontransport direkte til eller fra udlandet (nr. 6) er aktiviteterne knyttet til undervisning eller formidling i bred forstand.

1) Folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven, samt amatørsport i øvrigt,

2) undervisning ved folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, når der hertil modtages statstilskud,

3) undervisning i børnehaveklasse og 1. – 10. klasse, når der hertil modtages statslige tilskud,

4) specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted i henhold til folkeskolelovens § 22, nr. 5,

5) formidlingsvirksomhed ved Videnspædagogiske Aktivitetscentre, der er omfattet af Undervisningsministeriets tilskudsordning for Videnspædagogiske Aktivitetscentre,

6) persontransport, når transporten sker direkte til eller fra udlandet,

7) museumsvirksomhed omfattet af museumsloven eller i tilknytning til universitetsloven,

8) gymnasial undervisning,

9) undervisning på musikskoler omfattet af musikloven,

10) almen voksenuddannelse omfattet af lov om almen voksenuddannelse og

11) arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse omfattet af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., danskuddannelse omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., særlige kompetencegivende voksenuddannelser omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., deltidsuddannelser omfattet af universitetsloven, åben uddannelse omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet og maritime uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser og uddannelser omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Fritagelsen gælder ikke professionshøjskolers udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed.

Under det lovforberedende arbejde med L 46 blev deltagerbetalingen fra de studerende på et par uddannelsesinstitutioner ikke afdækket. Dette har medført, at uddannelsesinstitutionerne siden 1. januar 2009 har været lønsumsafgiftspligtige for de uddannelsesaktiviteter, som de leverer mod et vederlag (deltagerbetalingen). Havde institutionernes forhold været oplyst under det lovforberedende arbejde med L 46, ville deres uddannelsesaktiviteter formentlig være blevet omfattet af lovforslagets fritagelsesbestemmelser. En fritagelse for lønsumsafgift påvirker ikke konkurrenceforholdene, da de pågældende institutioners uddannelsesaktiviteter ikke er i konkurrence med andre professionshøjskolers levering af tilsvarende uddannelsesaktiviteter, da disse tilbydes uden egenbetaling fra deltagerne.

Eksempelvis blev gymnasial undervisning eksplicit nævnt i fritagelsesbestemmelserne. Dette skyldtes, at gymnasial undervisning på de offentlige gymnasier er uden deltagerbetaling, mens der findes private gymnasier, som opkræver en vis deltagerbetaling for undervisninger. Uden denne bestemmelse ville deltagerbetalingen på de private gymnasier have medført en pligt til betaling af lønsumsafgift.

Forslaget indeholder en udvidelse af området for nationale uddannelsesaktiviteter, der er fritaget for lønsumsafgiftspligten, idet uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 8. september 2009, bliver fritaget for lønsumsafgift.

Derimod vil uddannelsesinstitutionernes aktiviteter i form af udbud af kurser og anden indtægtsdækket virksomhed fortsat være afgiftspligtig, da sådanne ydelser leveres mod et vederlag. For en nærmere afgrænsning af begrebet »indtægtsdækket virksomhed« henvises til Statens Budgetvejledning, Undervisningsministeriets Regnskabsbekendtgørelser samt Undervisningsministeriets Konteringsinstruks, som findes på Undervisningsministeriets hjemmeside.

3.2. Momsloven

3.2.1. Momspligt ved holdingselskabers, institutioners m.v. eller NATO-styrkers erhvervelser

I momslovens § 11 foreslås nye stykker 4 og 5 indsat med henblik på at gennemføre EU-regler for moms ved erhvervelse af varer, når modtageren af varerne enten er en ”en ikke afgiftspligtig juridisk person”, f.eks. et holdingselskab uden momspligtige aktiviteter eller en selvejende offentlig institution, eller er udenlandske NATO-styrker på øvelse, på besøg eller undervejs i transit i Danmark.

EU’s fælles momssystem og fælles ydre toldgrænse indebærer bl.a., at når varer indføres fra et område eller fra et land uden for EU (et tredjelandsområde eller et tredjeland) i et EU-land, skal der som hovedregel betales moms af varerne i indførselslandet.

Efter EU’s fælles momsregler, nærmere bestemt artikel 20 i momssystemdirektivet 2006/112/EF, er der fastsat momspligt og godtgørelse af moms, når »en ikke afgiftspligtig juridisk person«, f.eks. et holdingselskab uden momspligtige aktiviteter eller en selvejende offentlig institution, som er momspligtig af varer eller ydelser ved EU-handel, indfører varer fra tredjeland via ét EU-land til et andet EU-land. Disse EU-regler er ikke hidtil gennemført i dansk lovgivning efter deres ordlyd, men anses i stedet for gennemført på baggrund af hovedreglen for momspligt ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande ifølge momslovens § 11, stk. 1, samt af praksis efter momsloven og toldloven.

Af ordenshensyn i forhold til Danmarks EU-retlige forpligtelser findes der at være grundlag for en dansk gennemførelse af disse EU-regler med indsættelsen af et nyt stk. 4 i momslovens § 11.

Det foreslås med momslovens § 11, stk. 4, 1. pkt., at når varer fra et tredjelandsområde eller et tredjeland indføres i ét EU-land og derefter sendes eller transporteres til en ikke afgiftspligtig juridisk person i et andet EU-land, anses varerne for erhvervet i EU-landet, hvor forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes. Dette indebærer, at der skal betales moms ved erhvervelsen af varerne i EU-landet, hvor transporten af varerne afsluttes. Danmark kan enten være EU-landet for indførsel og transit af varerne, eller EU-landet, hvor transporten af varerne afsluttes, og momsen ved erhvervelsen af varerne skal betales.

I momslovens § 11, stk. 4, 2. pkt., foreslås det endvidere fastsat for tilfældet, hvor Danmark benyttes som transitland for indførte tredjelandsvarer, der erhverves af en ikke afgiftspligtig juridisk person i et andet EU-land, at moms, som har været betalt ved indførsel af varerne i Danmark, bliver godtgjort af SKAT i Danmark, når det er dokumenteret, at der er betalt erhvervelsesmoms af varerne i det andet EU-land.

Hvis det er et andet EU-land, der benyttes som transitland for indførte tredjelandsvarer, som erhverves af en ikke afgiftspligtig juridisk person i Danmark, vil moms, som har været betalt ved indførsel af varerne i det andet EU-land, kunne blive godtgjort hos skattemyndighederne i det andet EU-land, når det er dokumenteret, at der er betalt erhvervelsesmoms af varerne i Danmark. Det vil i givet fald følge af reglerne i det andet EU-land, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 20.

Når det gælder udenlandske NATO-styrker, der benytter varer på øvelse, på besøg eller undervejs i transit i Danmark, er der i momslovens §§ 11-12 og §§ 35-36 fastsat parallelle regelsæt for momspligt og momsfritagelse her i landet ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande og indførsel af varer fra lande uden for EU (tredjelande). Herunder følger det af momslovens § 36, stk. 3, at indførte tredjelandsvarer til andre landes herværende ambassader og til herværende internationale organisationer er fritaget for dansk moms i samme omfang og under samme betingelser, som varerne er fritaget for dansk told.

Efter EU’s fælles momsregler, nærmere bestemt artikel 22 i momssystemdirektivet 2006/112/EF, er der potentielt momspligt for varer, som militære styrker og dertil knyttet civilt personale fra et NATO-medlemsland medbringer og benytter i forbindelse med øvelser, besøg eller undervejs i transit i et EU-land, hvis der ikke allerede er betalt moms af varerne i NATO-styrkernes hjemland, eller hvis varerne ikke kunne være omfattet af en momsfritagelse for indførte tredjelandsvarer efter regler, der svarer til den danske momslovs § 36, stk. 3.

Disse EU-regler er ikke hidtil gennemført af Danmark efter deres ordlyd, men anses i stedet for gennemført på baggrund af hovedreglen for momspligt ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande ifølge momslovens § 11, stk. 1, samt af praksis efter momsloven og toldloven.

Ved direktiv 2009/69/EF er der foretaget en teknisk konsekvensrettelse i EU-reglerne for moms af varer til NATO-styrker. Af ordenshensyn i forhold til Danmarks EU-retlige forpligtelser findes der herefter at være grundlag for en dansk gennemførelse af disse EU-regler efter deres ordlyd. Der foreslås således indsat et nyt stk. 5 i momslovens § 11, der præciserer, at det skal anses for en momspligtig erhvervelse af varer fra andre EU-lande mod vederlag her i landet,

hvis udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og eventuelle ledsagende civile personale ved deres tilstedeværelse her i landet benytter varer,

som styrkerne m.v. har købt uden moms i deres eget land, og

når varerne ikke kunne blive omfattet af en momsfritagelse, som internationale organisationer m.v. har for varer, der er indført fra et land uden for EU efter den danske momslovs § 36, stk. 3.

Det må dog overvejende anses for en teoretisk mulighed, at udenlandske NATO-styrker skulle komme til at betale dansk moms af varer, som NATO-styrkerne har medbragt og benytter i forbindelse med øvelse, besøg eller undervejs i transit i Danmark. Det forventes i stedet, at der enten allerede vil være betalt moms i NATO-styrkernes hjemland, eller at varerne vil kunne være omfattet af en momsfritagelse efter den danske momslovs § 36, stk. 3.

3.2.2. Skærpede oplysningskrav for at udskyde momsbetaling ved indførsel af tredjelandsvarer til EU

Som anført ovenfor pkt. 3.2.1. , indebærer EU’s fælles momssystem og fælles ydre toldgrænse bl.a., at når varer indføres fra et område eller fra et land uden for EU (et tredjelandsområde eller et tredjeland) til et EU-land, skal der som hovedregel betales moms af varerne i indførselslandet.

Når det gælder varer, der indføres fra tredjelande til et EU-land, og som efterfølgende leveres fra en virksomhed i indførselslandet inden for EU til en virksomhed i et andet EU-land, er der fastsat en ordning for fritagelse af moms af varerne i indførsels- eller transitlandet inden for EU, mens momsen ved erhvervelsen af varerne skal betales til det andet EU-land, hvor varerne leveres til forbrug eller forarbejdning.

Efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 5, er indførsel af varer fra tredjelande således fritaget for moms i Danmark, når varen af importøren leveres videre til et andet EU-land, og denne levering er fritaget for moms, som det ville være tilfældet ved en umiddelbar vareleverance fra Danmark til et andet EU-land efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4.

Det følger i sig selv af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, at der er fritagelse for dansk moms

ved leverancer af enten varer, nye transportmidler eller varer, som i tillæg til momspligt også er omfattet af punktafgiftspligt, her fra landet til en anden momsregistreret virksomhed m.v. i et andet EU-land, eller

ved overførsel af momspligtige varer her fra landet til videreforarbejdning m.v. i en dansk momsregistreret virksomheds momsregistrerede datterselskab, filial eller lignende i et andet EU-land.

I momslovens § 47, stk. 1, er der fastsat pligt til registrering af momspligtig virksomhed her i landet.

I momsbekendtgørelsen (nr. 663 af 16. juni 2006) er der i § 69 fastsat regler, hvorefter en herboende fiskal repræsentant kan repræsentere flere udenlandske virksomheder ved ét moms-nummer for bl.a. følgende transaktioner:

levering af varer efter § 36, stk. 1, nr. 5, til andre EU-lande,

levering af varer direkte fra et afgiftsoplag til et andet EU-land eller til tredjelande

erhvervelse af varer her i landet fra et andet EU-land, når varerne befinder sig på et afgiftsoplag, et frilager, i Københavns Frihavn eller udføres til tredjelande.

Repræsentanten skal for de nævnte transaktioner dels udfylde én samlet momsangivelse for de udenlandske virksomheder, dels føre et regnskab for hver enkelt momspligtig virksomhed.

EU-ordningen for udskydelse af betalingen af moms af varer, der indføres fra tredjelande til EU med henblik på videresalg eller overførsel af varerne inden for EU, har imidlertid været misbrugt til unddragelse af moms og punktafgifter, bl.a. i form af de såkaldte ”momssvigskarruseller”. Misbruget har bl.a. kunnet lade sig gøre, fordi de enkelte EU-lande har haft en forskellig administration af ordningen for udskydelse af momsbetalingen ved indførsel af tredjelandsvarer til EU. Således har skattemyndighederne i det endelige EU-indførselsland, som i sidste ende har skullet opkræve den skyldige moms, ikke haft tilstrækkelige muligheder for at følge den fysiske bevægelse af tredjelandsvarer, der er blevet ført ind i EU via det første EU-indførselsland.

Artikel 143, stk. 2, litra a-c, er ved artikel 3, nr. 3, i ændringsdirektiv 2009/69/EF indsat i momssystemdirektivet 2006/112/EF. Hermed skærpes administrative procedurer og oplysningskrav, der skal følges for at opnå udskydelse med betalingen af moms ved indførsel af varer fra tredjelande til EU.

I momslovens § 36 foreslås indsat et nyt stykke, hvorefter skatteministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler for oplysningskrav, der skal opfyldes for at opnå udskydelse af momsbetalingen ved indførsel af tredjelandsvarer her til landet.

I momsbekendtgørelsen påtænkes herefter fastsat følgende regler:

En importør skal for at opnå momsfritagelse for indførsel af varer her i landet efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 5, senest på indførselstidspunktet for varerne oplyse SKAT om:

importørens eget registreringsnummer, der er udstedt her i landet efter momslovens § 47, stk. 1, eller registreringsnummeret, hvorunder importørens herboende repræsentant foretager transaktioner efter momsbekendtgørelsens § 69, og

momsregistreringsnummeret, der er udstedt i et andet EU-land, for virksomheden, som får leveret varerne efter regler i det andet EU-land, der svarer til den danske momslovs § 34, stk. 1, nr. 1, eller

momsregistreringsnummeret, der er udstedt i et andet EU-land, for en herværende virksomheds filial m.v., som får overført varerne efter regler i det andet EU-land, der svarer til den danske momslovs § 34, stk. 1, nr. 4.

SKAT kan endvidere bestemme, at en importør for at opnå momsfritagelse for indførsel af varer her i landet efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 5, senest på indførselstidspunktet for varerne skal fremlægge bevis for, at de indførte varer er bestemt til at blive leveret i et andet EU-land.

3.2.3. Tekniske ændringer vedrørende energileveringer

Det tekniske direktiv (2009/162/EU af 22. december 2009) angår beskatningsstedet for grænseoverskridende leveringer af el, gas, varme og kulde og ydelser vedrørende adgang til transmissionsnettet i den forbindelse samt momsfritagelse for leveringer til EU-fællesforetagender eller organer oprettet af EU.

Ved en ændring af sjette momsdirektiv i 2003 blev der indført en særlig ordning med hensyn til bestemmelserne om indførsel af gas og elektricitet samt beskatningsstedet herfor. Ordningen blev indført i tilknytning til liberalisering af grænseoverskridende handel med disse varer. Ordningen betyder i det væsentlige, at momsen skal betales i forbrugslandet.

Med den nuværende affattelse af den særlige ordning om beskatningsstedet for gas og elektricitet finder ordningen imidlertid ikke anvendelse på indførsel eller levering af gas, der transporteres gennem rørledninger, der ikke udgør en del af distributionssystemet, og navnlig finder den ikke anvendelse på rørledningerne i transmissionssystemet, der ikke desto mindre benyttes til mange af de grænseoverskridende transaktioner, der foregår gennem rørledninger.

For at skabe overensstemmelse mellem formålet med og affattelsen af bestemmelsen skal det tydeliggøres, at den særlige ordning finder anvendelse på indførsel og levering af gas gennem ethvert naturgassystem på EU's område eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system.

Gas, der indføres med skibe, har samme egenskaber som den gas, der indføres gennem rørledninger, og er efter genforgasning beregnet til at blive transporteret videre gennem rørledninger. Ud fra et neutralitetsprincip skal momsfritagelsen også gælde for gas, der er indført med skibe, når gassen føres videre i et naturgassystem eller et opstrømsrørledningsnet.

Efter de gældende regler skal momsen af gas og elektricitet opkræves på det sted, hvor kunden rent faktisk forbruger disse varer. I dag leveres der allerede varme og kulde gennem grænseoverskridende net. De problemer, der knytter sig til levering af og indførsel af varme og kulde, er de samme som dem, der knytter sig til levering og indførsel af gas og elektricitet. Derfor bør der gælde de samme regler for beskatningsstedet for varme og kulde, som gælder for gas og elektricitet.

Som den særlige ordning er affattet, finder den kun anvendelse på levering (salg) af adgang til distributionssystemer for gas og elektricitet, og den gælder derfor ikke for ydelser af tilsvarende art i forbindelse med et transmissionssystem eller et opstrømsrørledningsnet. Dette var ikke hensigten, da den særlige ordning blev indført i 2003. Det skal derfor tydeliggøres, at den særlige ordning finder anvendelse på alle ydelser, der er forbundet med leveringen af adgang til alle naturgas- og elektricitetssystemer eller -net samt til varme- og kuldenet.

Endelig indeholder lovforslaget en tydeliggørelse af retsgrundlaget vedrørende fritagelse for indirekte skatter og afgifter for EU, EU-agenturer og organer, oprettet af EU i forhold til den fritagelse, som internationale organer generelt nyder godt af. Disse EU-foretagender udfører ikke momspligtig virksomhed og har derfor ikke fradragsret for indgående moms efter de gældende regler. For at undgå at momsen belaster disse foretagender, foreslås det, at de sidestilles med internationale organisationer rent momsmæssigt for så vidt angår indkøb foretaget til tjenestebrug.

3.2.4. Momsfritagelse for postale ydelser

EU-domstolen afsagde i 2009 dom i sag C-357/07, TNT Post UK Ltd. Dommen fastslår, at postale ydelser og dertil knyttede varer, som er omfattet af en befordringspligt, er fritaget for moms, mens individuelt forhandlede leverancer er momspligtige.

Momsfritagelsen i relation til befordringspligten er knyttet til en offentlig eller privat virksomhed (postoperatør), som har forpligtet sig til at opfylde den befordringspligt, som EU-landene nationalt fastsætter i henhold til postdirektiverne såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (EF-Tidende 1998, nr. L 15, side 14), som ændret ved direktiv 2002/39/EF af 10. juni 2002 for så vidt angår yderligere åbning af Fællesskabets marked for posttjenester (EF-Tidende 2002, nr. L. 176, side 21) samt direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet (EU-Tidende 2008, nr. L 52, side 3).

Såfremt et EU-land beslutter at udnævne flere postoperatører til at varetage befordringspligten for postydelser og dertil knyttede varer helt eller delvist, f.eks. i hver sin landsdel, gælder momsfritagelsen for alle disse postoperatører.

Derimod finder momsfritagelsen ikke anvendelse på levering af ydelser og dertil knyttede varer, hvor vilkårene er blevet forhandlet individuelt.

For vilkår forhandlet individuelt anses det for karakteristisk, at ydelserne er forhandlet og tilpasset specifikke behov enten hos den enkelte virksomhed eller hos virksomheder, koncerner eller sammenslutninger af virksomheder, foreninger m.v., hvor de enkelte deltagere kan identificeres individuelt.

Følgende postale ydelser anses ikke for at være forhandlet individuelt:

Levering i overensstemmelse med en generel prisliste

Levering til nedsat pris i forhold til den generelle prisliste, hvor den nedsatte pris gælder for alle kunder, som opfylder nærmere betingelser i forhold til for eksempel mængde, frankeringsform, indleveringsform m.v.

Med lovforslaget bliver momslovens fritagelsesbestemmelser for postale ydelser præciseret i overensstemmelse hermed.

3.2.5. Særordning for rejsebureauer, faktura- og regnskabskrav

Ifølge momslovens § 68 a, stk. 2, er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om fakturakrav og regnskabsføring. Denne bemyndigelse har skatteministeren benyttet ved indsættelse af §§ 95 a - 95 j, i momsbekendtgørelsen ved ændringsbekendtgørelse nr. 685 af 21. juni 2010. Heraf fremgår bl.a., at der skal udstedes en særskilt faktura over de pågældende transaktioner, samt at der i fakturaen ikke må anføres momsbeløb eller anden gengivelse, hvoraf momsbeløbet kan udregnes.

Dette har tidligere været uklart formuleret i den oprindelige affattelse af momslovens § 68 a, stk. 1, og momsloven foreslås derfor ændret på dette punkt.

I den oprindelige affattelse vedrørende leveringsstedet for rejsebureauvirksomhed henviser momslovens § 67 b til, at leveringsstedet fastsættes i overensstemmelse med momslovens § 15, stk. 1. På baggrund af lov nr. 1134 af 4. december 2009 om ændring af momsloven (Leveringsstedsregler for ydelser, omvendt betalingspligt, CO2-kvoter, VIES-systemet, momsgodtgørelse inden for EU m.v.) er henvisningen i momslovens § 67 b til den pågældende bestemmelse i momsloven ikke længere aktuel. Derfor foreslås momslovens § 67 b ændret, således at leveringsstedet fastsættes til at være det sted, hvor rejsebureauet har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed eller har fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres af bureauet. Der er således udelukkende tale om en konsekvensændring.

3.2.6. Øvrige ændringer af momsloven

Efter gældende ret kan der i momsgrundlaget fradrages rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, for så vidt rabatten senere bliver effektiv. Fradraget foretages, når rabatten bliver effektiv, og er betinget af, at der udstedes kreditnota over den ydede rabat med angivelse af afgiften.

Dette foreslås udvidet, således at tilsvarende også gælder for andre prisafslag.

Formålet er at præcisere, at adgangen til at nedbringe afgiftsgrundlaget ved prisafslag ikke alene gælder ved prisafslag i form af betingede rabatter, men også andre former for prisafslag, herunder eksempelvis også i forbindelse med bod for at overskride leveringsfrister og nedsættelser i den aftalte pris, som sælger må tåle, fordi det leverede ikke har været i bestillingssvarende stand, også selvom nedsættelsen benævnes som en erstatning.

Den generelle adgang til at nedbringe momsgrundlaget ved prisafslag, og ikke kun ved betingede rabatter, har fremgået af fast administrativ praksis, samt forudsætningsvis af momslovens § 52, stk. 5, om pligt til at udstede kreditnota ved prisafslag. Derimod har det ikke fremgået udtrykkeligt i momslovens bestemmelser om momsgrundlaget. Det forhold, at bod for manglende overholdelse af leveringsfrister i forbindelse med byggearbejde kan nedbringe leverandørens momsgrundlag, har været fast praksis ifølge en afgørelse fra momsnævnet fra 1968 (nr. 150/68). Landsskatteretten har dog i en kendelse (SKM2010. 463. LSR) fundet, at denne praksis savnede en udtrykkelig hjemmel i loven. Den berørte virksomhed kunne dog støtte ret på hidtidig praksis.

3.3. Tobaksafgiftsloven og ændringslov nr. 626 af 11. juni 2010

Ved lov nr. 626 af 11. juni 2010 er afgifterne på cigaretter og røgtobak forhøjet, dels for perioden 1. juli 2010 - 31. december 2013, dels fra 1. januar 2014. Afgiftssatserne fra 1. januar 2014 er fastsat i tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, jf. stk. 1, mens afgiftssatserne for perioden 1. juli 2010 - 31. december 2013 følger af overgangsreglen § 5, stk. 3, i ændringslov nr. 626 af 11. juni 2010.

Det foreslås, at grundlaget for afgiftssatserne på røgtobak efter tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, jf. stk. 1, frem for tekniske referencer til pladeformer m.v. eller snittebredder, målt i millimeter, skal referere til de almene definitioner af røgtobak som enten groftskåret eller finskåret røgtobak, der følger af EU’s regler. I den forbindelse er EU’s regler for definitioner på tobaksvarer ændret med direktiv 2010/12/EU, og EU-landene skal gennemføre direktivet senest med virkning fra 1. januar 2011.

I forslagets § 3, nr. 2, indgår en ændring af regelsættet i tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, idet forslagets § 3, nr. 2, jf. § 11, stk. 5 får virkning fra den 1. januar 2014, mens overgangsbestemmelsen i forslagets § 11, stk. 4, jf. stk. 1, foreslås at træde i kraft og få virkning fra den 1. januar 2011.

I sammenhæng med de foreslåede referencer i tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, til definitionerne på groftskåret og finskåret røgtobak, hvorved referencen til finskåret røgtobak efter § 1, nr. 3, dækker finskåret røgtobak uanset snittebredde, og den gældende henvisning i tobaksafgiftslovens § 1, stk. 2, til stk. 1, bliver overflødig, foreslås det at flytte skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler for definitioner på tobaksvarer på baggrund af EU’s regler fra tobaksafgiftslovens § 36, stk. 2, til en nyaffattet § 1, stk. 2. Bemyndigelsen angår alene fastsættelse af tekniske krav til tobaksvarer, herunder krav til længde, bredde og vægt.

På baggrund af den gældende bemyndigelse indgår der bl.a. følgende nærmere definitioner på tobaksvarer efter §§ 1–5 i tobaksafgiftsbekendtgørelsen (nr. 325 af 29. marts 2010):

Tobaksruller defineres som to cigaretter ved længde på over 9 cm, men højst 18 cm, som tre cigaretter ved længde på over 18 cm, men højst 27 cm, og så fremdeles,

»tobaksaffald« kan indgå i både groftskåret og finskåret røgtobak, men »tobaksaffald« defineres ikke nærmere,

defineres det som finskåret røgtobak,

  hvis mere end 25 pct. af tobakspartiklernes vægt har en snitbredde på mindre end 1 mm, eller

  hvis mere end 25 pct. af tobakspartiklernes vægt har en snitbredde på over 1 mm, og når røgtobakken er solgt eller bestemt til at blive solgt til rulning af cigaretter,

defineres tobaksruller som cigarer, cerutter eller cigarillos, efter fire underliggende tekniske kriterier, idet det indgår i et af disse kriterier, at stykvægten uden filter og mundstykke må være mindst 2,3 g, og

defineres varer, der delvist består af andre stoffer end tobak, som cigarer, cerutter og cigarillos, hvis de i øvrigt både er omfattet af den sædvanlige definition herfor og opfylder ét af yderligere tre kriterier for forsyning med dæksblad af forskellig art.

I direktiv 2010/12/EU er der foretaget ændringer af dels de harmoniserede materielle regler for afgiftssatser m.v. i direktiv 92/79/EØF og direktiv 92/80/EØF, dels de harmoniserede administrative regler for definitioner af tobaksvarer i direktiv 95/59/EF.

På baggrund af det gældende og forventede afgiftsniveau for tobaksvarer her i landet opfylder Danmark allerede ændringerne af de materielle regler efter direktiv 2010/12/EU. I overensstemmelse med systematikken i regelfastsættelsen efter tobaksafgiftsloven, henholdsvis efter tobaksafgiftsbekendtgørelsen, påtænkes ændringerne af definitioner af tobaksvarer ifølge direktiv 2010/12/EU at blive gennemført ved følgende ændringer af tobaksafgiftsbekendtgørelsen med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2011:

Tobaksruller defineres som to cigaretter ved længde på over 8 cm, men højst 11 cm, som tre cigaretter ved længde på over 11 cm, men højst 14 cm, og så fremdeles,

»tobaksaffald«, der kan indgå i både groftskåret og finskåret røgtobak, defineres som rester af tobaksblade samt biprodukter, der hidrører fra tobaksforarbejdning eller fremstilling af tobaksvarer,

defineres det som finskåret røgtobak,

  hvis mere end 25 pct. af tobakspartiklernes vægt har en snitbredde på mindre end 1,5 mm, eller

  hvis mere end 25 pct. af tobakspartiklernes vægt har en snitbredde på 1,5 mm eller derover, og når røgtobakken er solgt eller bestemt til at blive solgt til rulning af cigaretter,

defineres tobaksruller som cigarer, cerutter eller cigarillos, efter to underliggende tekniske kriterier, idet det indgår i et af disse kriterier, at stykvægten uden filter og mundstykke må være mindst 2,3 g og højst 10 g, og

defineres varer, der delvist består af andre stoffer end tobak, som cigarer, cerutter og cigarillos, hvis de i øvrigt blot er omfattet af den sædvanlige definition herfor.

Svarende til den hidtidige model for overgangs- og virkningsregler på tobaksafgiftsområdet indgår det i forslagets § 11, stk. 4 og 5, at ændringerne af reglerne for tobaksafgifter har virkning for cigaretter og røgtobak, som den 1. januar 2011, henholdsvis den 1. januar 2014, findes i ustemplet stand hos virksomheder, der fremstiller eller modtager cigaretter eller røgtobak fra udlandet, og for tobaksvarer, som fra den 1. januar 2011, henholdsvis fra den 1. januar 2014, fremstilles, udleveres til forbrug fra autoriserede og registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Det vil også følge af den ny tobaksafgiftsbekendtgørelse, der vil træde i kraft den 1. januar 2011, at bekendtgørelsens regler, herunder de nye definitioner på tobaksvarer fra 1. januar 2011, gælder for tobaksvarer, der afgiftsberigtiges den 1. januar 2011 eller senere.

3.4. Registreringsafgiftsloven

3.4.1. Gældende ret

Efter registreringsafgiftsloven skal der betales en afgift til staten af visse køretøjer, der skal registreres efter færdselsloven, før de tages i brug.

Afgiften betales som udgangspunkt på én gang. I følgende tilfælde kan told- og skatteforvaltningen dog tillade, at afgiften betales løbende eller forholdsmæssig:

1) Et motorkøretøj, der stilles til rådighed for en herboende arbejdstager af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, jf. § 3 a i registreringsafgiftsloven.

2) Et motorkøretøj, der af en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, der er etableret eller udfører tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, anvendes til brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land, jf. § 3 a i registreringsafgiftsloven.

3) Et leasingkøretøj, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, hvis køretøjet tilhører en virksomhed eller et fast driftssted, der er beliggende her i landet eller i udlandet, og køretøjet efter en skriftlig aftale leases til en fysisk eller juridisk person, der er bosiddende her i landet, jf. § 3 b i registreringsafgiftsloven.

4) Et motorkøretøj, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, hvis køretøjet tilhører en udlænding og af denne benyttes her i landet under et tidsbegrænset ophold, jf. § 3 c i registreringsafgiftsloven.

Såvel ved ordinær betaling som ved løbende eller forholdsmæssig betaling af registreringsafgift sker der en fastsættelse af afgiftsgrundlaget for køretøjet. Afgiftsgrundlaget opgøres efter fælles regler.

Ved løbende eller forholdsmæssig betaling af registreringsafgiften opdeles afgiften for køretøjet på tidsmæssige intervaller af en måneds varighed ved anvendelse af lovfæstede procenter efter køretøjets alder.

Registreringsafgift, der betales løbende efter § 3 a eller § 3 c i registreringsafgiftsloven, forudbetales kvartalsvist for den periode, ordningen varer. Registreringsafgift, der betales forholdsmæssigt efter § 3 b i registreringsafgiftsloven, forudbetales for hele den aftale leasingperiode.

Ved løbende eller forholdsmæssig betaling af registreringsafgiften betales der, ud over andelen af den samlede registreringsafgift for køretøjet, for hver betalingstermin en forrentning af den del af registreringsafgiften, der resterer efter betalingen. Hensigten med forrentningen er at sikre neutralitet for de offentlige finanser mellem registreringsafgift ved anskaffelse og den løbende afgift. Rentesatsen skal på den baggrund svare til en relevant markedsrente.

Forrentningen sker med den på tidspunktet for afgiftsberegningen senest opgjorte officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat pr. henholdsvis den 1. januar og den 1. juli det pågældende år, med et tillæg af 2,3 procentpoint p.a.

Tillægget til udlånsrenten reguleres hvert 5 år; første gang den 1. januar 2014, på baggrund af de seneste 5 år. Tillægget fastsættes således, at det svarer til en gennemsnitlig difference mellem Nationalbankens udlånsrente og pengeinstitutternes rente ved udlån til ikke-finansielle selskaber.

Ved løbende betaling af registreringsafgiften efter § 3 a eller § 3 c i registreringsafgiftsloven betales ved første afdrag, ud over andel af afgiften og forrentning med tillæg af den udskudte del af afgiften, et depositum svarende til første kvartals afgift med rente og tillæg til dækning af eventuelle restancer. Der betales ikke depositum ved forholdsmæssig betaling af registreringsafgift efter § 3 b i registreringsafgiftsloven.

Når et køretøj, for hvilket registreringsafgiften betales løbende eller forholdsmæssigt efter § 3 a, § 3 b eller § 3 c, udgår af ordningen, forfalder den resterende registreringsafgift til betaling, medmindre køretøjet ophører med at skulle være registreret her i landet.

Ved ophør af en ordning efter § 3 a eller § 3 b opgør told- og skatteforvaltningen køretøjets aktuelle afgiftspligtige værdi, hvis der anmodes derom. Viser opgørelsen, at der er betalt for meget, tilbagebetales det overskydende beløb. Viser opgørelsen, at der er betalt for lidt, efteropkræves det manglende beløb.

Bestemmelserne om forrentning m.v. i § 3 a, § 3 b og § 3 c i registreringsafgiftsloven har fået den nuværende udformning ved lov nr. 1342 af 19. december 2008, jf. lovforslag nr. L 64 af 13. november 2008.

3.4.2. Lovforslaget

Det foreslås, at forrentningen ved løbende eller forholdsmæssig betaling af registreringsafgift ændres, så den i højere grad kommer til at følge markedsrenten.

Formålet med ændringen er at sikre, at markedet for køb og leasing af biler ikke forvrides som følge af et renteniveau ved leasing, der afviger fra markedsrenten. I det omfang den anvendte rentesats er lavere end markedsrenten, tilskyndes flere til at vælge leasing med forholdsmæssig afgift. Omvendt hvis den anvendte rente er højere end markedsrenten, bliver det mere attraktivt at betale den fulde registreringsafgift ved første indregistrering, enten i forbindelse med leasing eller ved køb.

Den gældende forrentning fastsættes, jf. afsnit 3.4.1 ovenfor, med udgangspunkt i den af Nationalbanken fastsatte udlånsrente pr. henholdsvis den 1. januar og den 1. juli det pågældende år samt et tillæg, der i øjeblikket udgør 2,3 pct. p.a. Tillægget justeres hver 5. år, første gang den 1. januar 2014, så det svarer til en gennemsnitlig difference de seneste 5 år mellem Nationalbankens udlånsrente og pengeinstitutternes udlånsrente til ikke-finansielle selskaber.

Nationalbankens udlånsrente fastsættes imidlertid især ud fra pengepolitiske hensyn som en rente over for pengeinstitutter, mens pengeinstitutternes rentesatser over for kunder fastsættes ud fra flere hensyn, herunder Nationalbankens udlånsrente, men lige såvel forrentning ved alternative placeringer samt konkurrenceforhold i forhold til danske og udenlandske pengeinstitutter. Afhængigt af Nationalbankens og pengeinstitutternes aktuelle rentevilkår, vil den af Nationalbanken fastsatte forrentning således kunne afvige mere eller mindre fra den aktuelle markedsrente for pengeinstitutternes udlån til ikke-finansielle selskaber.

I øjeblikket er Nationalbankens udlånsrente relativt lav på grund af ønsket om at stimulere den økonomiske aktivitet. Det gældende tillæg på de 2,3 pct. point er fastsat ud fra forskellen i rentesatserne fra og med 1. kvartal 2002 frem til og med 2. kvartal 2008. Dette var før finanskrisen fik afgørende betydning for fastsættelsen af Nationalbankens udlånsrente. Den aktuelle forrentning er på 3,35 pct. p.a. , hvilket er næsten 1 pct. point under pengeinstitutternes udlånsrente til ikke-finansielle selskaber, der udgør 4,2 pct. p.a. i 2. kvartal 2010.

Med henblik på at undgå renterelaterede forvridninger af markedet for køb og leasing af biler, foreslås det, at forrentningen af den udskudte registreringsafgift ændres fra den af Nationalbanken fastsatte udlånsrente med et tillæg på 2,3 pct. point til den af Danmarks Statistik senest offentliggjorte gennemsnitlige udlånsrente fra pengeinstitutter til ikke-finansielle selskaber, der foreligger pr. 1. januar, henholdsvis pr. 1. juli.

3.5. Ændring af lov nr. 520 af 12. juni 2009 om ændring af momsloven og lønsumsafgiftsloven

Der ophæves tre henvisninger i lov nr. 520 af 12. juni 2009, som endnu ikke er trådt i kraft. Indholdet af bestemmelserne genindsættes i momsloven henholdsvis lønsumsafgiftsloven ved dette lovforslags § 1, nr. 3 og 4, og § 2, nr. 27. Der er udelukkende tale om lovtekniske ændringer, idet de pågældende bestemmelser er vedtaget, men de er endnu ikke trådt i kraft. Derfor skal de ophæves i ændringslov nr. 520 af 12. juni 2009 til momsloven og lønsumsafgiftsloven, hvorefter de i ændret affattelse genindsættes i dette lovforslag.

§ 3 i lov nr. 520 af 12. juni 2009 indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser i forbindelse med indfasningen af Forårspakke 2.0 for så vidt angår moms og lønsumsafgift. Der har efterfølgende vist sig at være behov for yderligere en overgangsordning, således at fakturerede ejendomsadministrationsydelser uden moms skal være leveret inden den 1. januar 2011. For ejendomsadministrationsydelser, der skal leveres efter den 1. januar 2011, skal fakturering ske med moms.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, § 7, nr. 1-5.

3.6. Øvrige tekniske ændringer af momsloven

I lovforslagets § 2, nr. 2, 5, 10, 12, 13, 23, 24, 26 og 29 foreslås forskellige tekniske konsekvensrettelser og sproglige justeringer i momsloven som følge af tidligere ændringslove til momsloven samt anden lovgivning i de seneste par år.

3.7. Øvrige tekniske ændringer af tobaksafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og lov nr. 1385 af 21. december 2009

I lovforslagets §§ 3, 4, 5, 6, 7 og 8 foreslås forskellige tekniske konsekvensrettelser eller sproglige justeringer af tobaksafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven samt lov nr. 1385 af 21. december 2009.

Endvidere indgår der i lovforslagets § 4, nr. 2, og § 8, nr. 1-4, forslag til konsekvensændringer i forhold til øl- og vinafgiftslovens § 14, der skulle have været foretaget i den vedtagne lov nr. 1385 af 21. december 2009 (Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv), men som endnu ikke er trådt i kraft på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om skærpede krav for udskydelse af momsbetalingen ved indførsel af tredjelandsvarer til EU skønnes i nær sammenhæng med andre indenlandske regler og EU-regler på moms- og afgiftsområdet at kunne medvirke til at beskytte et moms- og afgiftsprovenu for det offentlige, som ellers - uden den foreslåede regelændring - ville være i fare for at blive unddraget kontrol og beskatning.

Forslaget om ændring af definitioner på tobaksvarer skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Implementeringen af direktivet om de tekniske ændringer vedrørende energileveringer og momsfritagelse for EU-foretagender skønnes ligeledes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Fremrykkelsen af forhøjelsen af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder fra 2013 til 2011 skønnes i henholdsvis 2011 og 2012 at give et merprovenu på ca. 500 mio. kr. på konto for lønsumsafgift og ca. 400 mio. kr. efter tilbageløbskorrektion og ændret adfærd, jf. tabellen.

 
Provenuvirkning ved fremrykning af forhøjelsen af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder
Mio. kr. og 2011-niveau
Varig virkning
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2019
Konsekvens for erhvervene, pct.
Provenu på konto
                   
Øget lønsumsafgift
20
-
500
500
-
-
-
 
-
100
Provenu inkl. virkning på andre konti
                   
Øget lønsumsafgift
20
-
500
500
-
-
-
 
-
 
Provenu efter tilbageløbskorrektion
                   
Øget lønsumsafgift
15
-
400
400
-
-
-
 
-
 
Provenu efter tilbageløbskorrektion og adfærd
                   
Øget lønsumsafgift
15
-
400
400
-
-
-
 
-
 

Den varige virkning som følge af, at den i Forårspakke 2.0 planlagte forhøjelse af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder fremrykkes fra 2013 til 2011, skønnes til 20 mio. kr. årligt, jf. tabellen.

Forslaget indebærer, at grundlaget for selskabsskatten reduceres og tilbageløbet på denne indkomst skønnes at udgøre 40 pct. Der skønnes ikke at være nævneværdige adfærdsændringer som følge af forslaget, og den varige virkning inkl. tilbageløb og adfærd skønnes således til 15 mio. kr. årligt. Finansårseffekten i 2011 skønnes til 460 mio. kr.

Momsfritagelsen for den finansielle sektor er en skatteudgift på lige fod med de øvrige momsfritagelser, og den forøgede lønsumsafgift for den finansielle sektor reducerer således skatteudgiften med et beløb svarende til statens provenu.

Fritagelsen for lønsumsafgift for professionshøjskoler skønnes at give statskassen et umiddelbart provenutab på cirka 800.000 kr. årligt. Det må imidlertid forventes, at forslaget indebærer, at brugerbetalingen falder tilsvarende, og det vil give mulighed for, at andet forbrug med et gennemsnitligt afgiftsindhold på 24,5 pct. forøges. Forslaget vurderes ikke at have adfærdsmæssige konsekvenser.

Samlet skønnes provenutabet som følge af fritagelsen for lønsumsafgift for professionshøjskoler dermed til ca. 600.000 kr. årligt efter tilbageløb og adfærd. Finansårsvirkningen skønnes til 750.000 kr. i 2011.

Fritagelsen for lønsumsafgift for professionshøjskoler er en skatteudgift med et beløb svarende til statens provenu.

Ved den foreslåede ændring af registreringsafgiftsloven vil der på indeværende tidspunkt kunne opnås en yderligere forrentning på ca. 1 pct. point svarende til et umiddelbart merprovenu, der skønsmæssigt kan opgøres til 25-50 mio. kr. årligt.

Hvis det antages, at leasingselskaberne overvælter den øgede renteomkostning på leasingtagerne, vil det for private leasingtagere indebære, at andet forbrug med et gennemsnitligt afgiftsindhold på 24,5 pct. reduceres. Tilsvarende reduceres grundlaget for selskabsskatten, hvor tilbageløbet skønnes at udgøre 40 pct. Forslaget forventes ikke at have nævneværdige adfærdsmæssige effekter. Samlet set forventes et merprovenu efter tilbageløb og adfærdseffekter på 15-35 mio. kr. årligt.

Dette merprovenu afspejler imidlertid de aktuelle renteforhold, og det kan ikke udelukkes, at renteforholdene senere vil udvikle sig på en sådan måde, at anvendelse den 1. januar og den 1. juli hvert år af de senest offentliggjorte udlånsrenter fra Danmarks Statistik vil give en forrentning, der er mindre end ved anvendelse af den nugældende beregningsmetode.

På den baggrund må det vurderes, at forslaget ikke på længere sigt vil give et merprovenu set i forhold til bibeholdelse af den nuværende metode. Det vil til gengæld blive sikret, at registreringsafgiften vil blive forrentet med en rente, der i højere grad end nu løbende afspejler de aktuelle markedsforhold for private låntagere.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

For så vidt angår den del af forslaget, som vedrører skærpede krav for udskydelse af momsbetalingen ved indførsel af tredjelandsvarer til EU, skønnes SKATs systemændringer at medføre administrative engangsomkostninger på i alt ca. 500.000 kr.

Den øvrige del af lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om ændring af definitioner på tobaksvarer pr. 1. januar 2011 skønnes at medføre et begrænset tab af likviditet for danske virksomheder, der fremstiller og/eller har afgiftsoplag med tobaksvarer, og som pr. 1. januar 2011 ligger inde med tobaksvarer, der ikke opfylder de ændrede definitioner.

Implementeringen af direktivet om de tekniske ændringer vedrørende energileveringer og momsfritagelse for EU-foretagender skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Fremrykkelsen af forhøjelsen af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder fra 2013 til 2011 skønnes at belaste virksomhederne med ca. 500 mio. kr. mere i lønsumsafgift årligt i 2011 og 2012 og vil reducere deres overskud tilsvarende.

Ved den foreslåede ændring af registreringsafgiftsloven vil forrentningen med udgangspunkt i de aktuelle rentesatser blive øget med ca. 1 pct. point. I dag udgør leasing til erhvervsvirksomheder den overvejende del af det samlede leasingmarked, men andelen af leasingbiler til private husholdninger forventes øget i de kommende år. Hvis det antages, at erhvervsvirksomheder fremover vil tegne sig for ca. 75 pct. af det samlede antal leasingkontrakter med forholdsmæssig registreringsafgift, og hvis det antages, at leasingselskaberne overvælter den øgede renteomkostning på leasingtagerne, kan en meromkostning for erhvervslivet skønsmæssigt opgøres til mellem knap 20 mio. kr. og knap 40 mio. kr. Virksomhedernes overskud reduceres tilsvarende.

Hvis rentesatserne senere ændrer sig, kan forskellen mellem opgørelse efter den nugældende og den foreslåede metode blive ændret. Der vil således afhængigt af udviklingen i rentesatserne kunne blive tale om såvel en øget eller en reduceret omkostning for erhvervslivet.

På den baggrund må det vurderes, at forslaget ikke vil give en meromkostning på længere sigt for erhvervslivet, set i forhold til fastsættelse af rentesatsen efter den nugældende lovgivning.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om skærpede krav for udskydelse af momsbetalingen ved indførsel af tredjelandsvarer til EU skønnes at medføre en vis forøgelse af de administrative byrder for et begrænset antal virksomheder.

Implementeringen af direktivet om de tekniske ændringer vedrørende energileveringer og momsfritagelse for EU-foretagender vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget om ændring af lønsumsafgiftsloven, for så vidt angår de finansielle virksomheder, vurderes ikke at have administrative konsekvenser for disse, da forslaget blot vedrører fremrykkelse af en satsforhøjelse fra 9,13 pct. til 10,5 pct.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget gennemfører Rådets direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 med hensyn til afgiftssvig i forbindelse med indførsel i EU, Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse momsretlige bestemmelser (af især teknisk karakter) og Rådets direktiv 2010/12/EU af 16. februar 2010 om punktafgiftsstrukturen og punktafgiftssatserne for forarbejdet tobak.

Forslaget vedrørende lønsumsafgiftsloven angår national ret og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Registreringsafgiftslovens § 3 a og § 3 b blev senest ændret ved lov nr. 1342 af 19. december 2008. Bestemmelsen blev dengang ændret, fordi der var opstået en uenighed mellem Skatteministeriet og Kommissionen vedrørende den dagældende bestemmelse i registreringsafgiftsloven omhandlende den forholdsmæssige registreringsafgift for leasingbiler. Skatteministeriet var forud for ændringen i 2008 i en dialog med Kommissionen med henblik på at få en fælles forståelse af reglerne. Da nærværende forslag skal ses i forlængelse hermed, har Skatteministeriet taget kontakt med Kommissionen herom. Kommissionen har endnu ikke taget stilling.

11.a. Hørte myndigheder og organisationer m.v. vedrørende §§ 1 - 9

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bryggeriet Landkær A/S, Bryggeriet Vestfyen, Bryggeriforeningen, Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR), Coop Danmark, Dagrofa, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Rejsebureauforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug, Dansk Supermarked, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Drikkevarer Importører, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Regioner, Danske Ølentusiaster, Datatilsynet, De Danske Landboforeninger, De Samvirkende Købmandsforeninger, Den Danske Skatteborgerforening, Den Frie Lærerskole, DI, Diakonhøjskolen i Århus, Energi- og Olieforum, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Dagligvare Grossister, Foreningen af Danske Bryghuse, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, Hancock Bryggerierne A/S, Harboes Bryggeri A/S, HORESTA, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Landbrug og Fødevarer, Landsbrancheklubben for postansatte (3F Post), Landsskatteretten, LO-Landsorganisationen, Mineralolie Brancheforeningen, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Post Danmark A/S, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Realkreditrådet, Restaurationsbranchens Forbund, Retssikkerhedschefen SKAT, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skattechefforeningen i Danmark, Skatterevisorforeningen, Tobaksindustrien, V. S. O. D. (Vin og Spiritus Organisationen i Danmark).

11.b. Hørte organisationer m.v. vedrørende § 10

Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Business Danmark, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, CEPOS, Centralforeningen af taxiforeninger i Danmark, Danmarks Motor Union, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bilforhandler Union, Danske Biludlejere, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug, DI, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og Logistik, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, Finans og Leasing, Finansrådet, FDM, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Håndværksrådet, Landsskatteretten, Motorhistorisk Samråd, Skatteministeriets Retssikkerhedschef.

12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om skærpede krav for udskydelse af momsbetalingen ved indførsel af tredjelandsvarer til EU skønnes i nær sammenhæng med andre indenlandske regler og EU-regler på moms- og afgiftsområdet at kunne medvirke til at beskytte et moms- og afgiftsprovenu for det offentlige, som ellers - uden den foreslåede regelændring - ville være i fare for at blive unddraget kontrol og beskatning.
Fremrykningen af forhøjelsen for lønsumsafgift for finansielle virksomheder skønnes at give et merprovenu på 500 mio. kr. i 2011 og 500 mio. kr. i 2012.
Forslaget om ændring af registreringsafgiftsloven forventes ikke at have økonomiske effekter på længere sigt.
Hvis de nuværende renteforhold ikke ændres, vil der kunne opnås en øget forrentning, svarende til et merprovenu på skønsmæssigt 25-50 mio. kr. årligt, senest frem til den i den nugældende lovgivning fastsatte justering af rentetillægget (1. januar 2014).
Fritagelsen for lønsumsafgift for uddannelsesaktiviteter omfattet af lov om professionshøjskoler skønnes at give et provenutab på 800.000 kr. årligt.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Bortset fra forslaget om skærpede krav for udskydelse af momsbetaling ved indførsel fra tredjelande vurderes den øvrige del af lovforslaget ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.
For så vidt angår den del af forslaget, som vedrører skærpede krav for udskydelse af momsbetalingen ved indførsel af tredjelandsvarer til EU, skønnes SKATs systemændringer at medføre administrative engangsomkostninger på i alt ca. 500.000 kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om ændring af registreringsafgiftsloven forventes ikke at have økonomiske konsekvenser på længere sigt.
Hvis de nuværende renteforhold ikke ændres, vil omkostningerne i erhvervene kunne øges med fra knap 20 til knap 40 mio. kr., senest frem til den i den nugældende lovgivning fastsatte justering af rentetillægget (1. januar 2014).
Forslaget medfører øget betaling af lønsumsafgift med 500 mio. kr. i 2011 og 500 mio. kr. i 2012 for de finansielle virksomheder.
Forslaget om ændring af definitioner på tobaksvarer pr. 1. januar 2011 skønnes at medføre et begrænset tab af likviditet for danske virksomheder, der fremstiller og/eller har afgiftsoplag med tobaksvarer, og som pr. 1. januar 2011 ligger inde med tobaksvarer, der ikke opfylder de ændrede definitioner.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Implementeringen af direktivet om de tekniske ændringer vedrørende energileveringer og momsfritagelse for EU-foretagender vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget om ændring af lønsumsafgiftsloven, for så vidt angår de finansielle virksomheder, vurderes ikke at have administrative konsekvenser for disse, da forslaget blot vedrører fremrykkelse af en satsforhøjelse fra 9,13 pct. til 10,5 pct.
Forslaget om skærpede krav for udskydelse af momsbetalingen ved indførsel af tredjelandsvarer til EU skønnes at medføre en vis forøgelse af de administrative byrder for et begrænset antal virksomheder.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget gennemfører Rådets direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 med hensyn til afgiftssvig i forbindelse med indførsel i EU, Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse bestemmelser (af især teknisk karakter) og Rådets direktiv 2010/12/EU af 16. februar 2010 om punktafgiftsstrukturen og punktafgiftssatserne for forarbejdet tobak.
Forslaget vedrørende lønsumsafgiftsloven indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Forslaget om at ændre forrentning af registreringsafgift ved leasing m.v. er forelagt Kommissionen, der endnu ikke har taget stilling.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ophævelsen af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 6, er en følge af ophævelsen af momsfritagelsen for administration af fast ejendom i forbindelse med Forårspakke 2.0. Ophævelsen er allerede sket ved lov nr. 520 af den 12. juni 2009, men den gentages her af lovtekniske grunde for oprykning af § 1, stk. 2, nr. 6-12, til nr. 6-11.

Til nr. 2

Uddannelsesaktiviteter omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 8. september 2009, bliver fritaget for lønsumsafgift. Fritagelsen omfatter ikke professionshøjskolers udbud af kurser og andre former for indtægtsdækket virksomhed. For en nærmere afgrænsning af begrebet indtægtsdækket virksomhed henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk.

Til nr. 3

Ved en fejl udgik »med tillæg af 90 pct.« ikke af § 4, stk. 2, 1. led, ved lov nr. 520 af 12. juni 2009, hvorfor det nu foreslås at udgå ved dette lovforslag. Da bestemmelsen endnu ikke er trådt i kraft, har fejlen ikke haft nogen betydning.

Til nr. 4

Der er udelukkende tale om en præcisering af hvilke virksomheder, som er omfattet af bestemmelsen i forhold til lov nr. 520 af 12. juni 2009. Hidtil blev der blot henvist til § 4, stk. 2, der manglede ”nr. 1”. Da bestemmelsen endnu ikke er trådt i kraft, har fejlen ikke haft nogen betydning.

Til nr. 5

Der er udelukkende tale om en præcisering af hvilke virksomheder, som er omfattet af bestemmelsen i forhold til lov nr. 520 af 12. juni 2009. Hidtil blev der blot henvist til § 4, stk. 2, der manglede ”nr. 2 eller 3”. Da bestemmelsen endnu ikke er trådt i kraft, har fejlen ikke haft nogen betydning.

Til § 2

Til nr. 1

Der er en EU-note til momsloven, der henviser til, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører en række af Rådets direktiver på momsområdet.

Det foreslås at nyaffatte momslovens EU-note under hensyn til dels EU’s momssystemdirektiv 2006/112/EF, der har videreført og ophævet det generelle 6. momsdirektiv 77/388/EØF samt en række specialdirektiver, dels direktiver, der efterfølgende er vedtaget og gennemført i dansk lovgivning. Herunder foreslås det i forhold til seneste ændringslov til momsloven, lov nr. 1134 af 4. december 2009, at indsætte henvisninger til direktiv 2009/69/EF og direktiv 2009/162/EU, der foreslås gennemført ved lovforslaget, samt direktiv 2010/23/EU.

For så vidt angår direktiv 2010/23/EU bemærkes, at lov nr. 1134 af 4. december 2009 indeholder bestemmelser, der efter bemyndigelse til skatteministeren trådte i kraft ved bekendtgørelse nr. 357 af 7. april 2010, og som gennemfører det i mellemtiden vedtagne direktiv 2010/23/EU med hensyn til indførsel af betalingspligt for moms ved køb af CO2-kvoter og CO2-kreditter med henblik på at modvirke momssvig.

Til nr. 2 og 5

Ændringerne er konsekvenser af Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009, hvorefter der fremover skal anvendes benævnelse såsom EU-direktiver, EU-forordninger, EU-beslutninger m.v.

Dog vil momslovens § 45, stk. 6, uændret referere til »EF’s kodeks« i overensstemmelse med den officielle titel på forordning 450/2008 om EF-toldkodeksen.

Til nr. 3

Tilføjelsen er en konsekvens af gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009, artikel 1, nr. 3. Herved sidestilles kulde med varer som gas, vand, elektricitet, varme og lignende.

Til nr. 4

Det foreslås med momslovens § 11, stk. 4, 1. pkt., at når varer fra et tredjelandsområde eller tredjeland indføres i ét EU-land og derefter sendes eller transporteres til en ikke afgiftspligtig juridisk person i et andet EU-land, anses varerne for erhvervet i EU-landet, hvor forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes. Dette indebærer, at der skal betales moms ved erhvervelsen af varerne i EU-landet, hvor transporten af varerne afsluttes. Danmark kan enten være EU-landet for indførsel og transit af varerne, eller EU-landet, hvor transporten af varerne afsluttes, og momsen ved erhvervelsen af varerne skal betales.

I momslovens § 11, stk. 4, 2. pkt., foreslås det endvidere fastsat for tilfældet, hvor Danmark benyttes som transitland for indførte tredjelandsvarer, der erhverves af en ikke afgiftspligtig juridisk person i et andet EU-land, at moms, som har været betalt ved indførsel af varerne i Danmark, bliver godtgjort af SKAT i Danmark, når det er dokumenteret, at der er betalt erhvervelsesmoms af varerne i det andet EU-land.

I overensstemmelse med artikel 22 i momssystemdirektivet 2006/112/EF foreslås der indsat et nyt stk. 5 i momslovens § 11, der præciserer, at det skal anses for en momspligtig erhvervelse af varer fra andre EU-lande mod vederlag her i landet,

hvis udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og eventuelle ledsagende civile personale ved deres tilstedeværelse her i landet benytter varer,

som styrkerne m.v. har købt uden moms i deres eget land, og

når varerne ikke kunne blive omfattet af en momsfritagelse, som internationale organisationer m.v. har for varer, der er indført fra et land uden for EU, efter den danske momslovs § 36, stk. 3.

Til nr. 5

Se bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 6

Præciseringen er en følge af EU-domstolens afgørelse i sagen C-357/07, TNT Post Ltd. UK, således at der sondres mellem virksomheder, der er pålagt at levere postydelser og dertil knyttede varer i henhold til postbefordringspligten og andre virksomheder. Fritagelsen omfatter dog ikke leverancer i henhold til en individuelt forhandlet aftale.

Til nr. 7

Tilføjelsen er en konsekvens af gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009, artikel 1, nr. 4 og 5. Med bestemmelsen tydeliggøres det, at ordningen finder anvendelse på indførsel og levering af gas, der transporteres gennem ethvert naturgassystem på EU's område, eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system.

Til nr. 8

Tilføjelsen er en konsekvens af gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009, artikel 1, nr. 4 og 5. Se tillige bemærkningerne til § 2, nr. 7.

Til nr. 9

Der er tale om en præcisering af henvisningen til momslovens § 21 d, stk. 1, nr. 1-10.

Til nr. 10

Ved lov nr. 1134 af 4. december 2009 blev der i momslovens § 21 a, stk. 2, fastsat regler for leveringsstedet her i landet for restaurations- og cateringydelser i forbindelse med personbefordring med skib, fly eller tog inden for EU. Det foreslås med tilføjelsen af ”når” i § 21 a, stk. 2, at det bliver præciseret, at reglens anvendelsesområde forudsætter, at der ikke gøres ophold uden for EU mellem afgangs- og ankomststedet.

Til nr. 11

Tilføjelsen er en konsekvens af gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009, artikel 1, nr. 6. Med bestemmelsen fastlægges leveringsstedet for adgang til et naturgassystem på EU's område eller til ethvert net, der er forbundet med et sådant system, til elektricitetssystemet eller til varme- eller kuldenet, transmission eller distribution gennem disse systemer eller net og levering af andre dermed forbundne ydelser.

Til nr. 12 og 13

På baggrund af direktiv 2008/117/EF blev stk. 5 indsat i momslovens § 23 ved lov nr. 1134 af 4. december 2009. Reglen finder anvendelse for grænseoverskridende, løbende leverancer af ydelser mellem virksomheder inden for EU, og hvor købervirksomheden er betalingspligtig for momsen af ydelserne. Efter momslovens § 23, stk. 5, skal momsen af omhandlede type ydelser afregnes ved udgangen af hvert kalenderår fra og med det andet år, så længe leverancen af ydelserne ikke er afsluttet.

Det er efterfølgende erkendt, at reglerne for periodisering ved løbende EU-leverancer af ydelser angår tidspunktet for indtræden af momspligten og pligten til at angive lister over EU-leverancer frem for tidspunktet for afregning af moms. Endvidere anses det for hensigtsmæssigt at placere reglerne for periodisering ved løbende EU-leverancer af ydelser i systematisk sammenhæng med de gældende regler i momslovens §§ 24 og 25 for momspligtens indtræden ved EU-handel frem for den gældende placering i sammenhæng med de generelle regler i momslovens § 23 for momspligtens indtræden ved indenlandske leverancer af varer og ydelser.

Det foreslås herefter i momsloven at ophæve § 23, stk. 5, og at indsætte en ny § 25 a under overskriften »Længerevarende leverancer af ydelser inden for EU«. Det foreslås med den nye regel i § 25 a, at leveringstidspunktet for ydelser, der leveres enten her til landet fra et andet EU-land, eller som leveres her fra landet til et andet EU-land, og hvor køberen af ydelserne er betalingspligtig for momsen af ydelserne, fastsættes til den sidste dag i kalenderåret fra og med det andet år. Det er som hidtil gældende efter momslovens § 23, stk. 5, en forudsætning for reglens anvendelse, at leverancen af ydelserne har strakt sig over en periode på mere end 1 år uden mellemliggende momsafregning af ydelserne eller betaling for ydelserne, og at leverancen af ydelserne ikke er afsluttet.

Set i perspektiv fra en dansk sælger af ydelser til andre EU-lande er leveringstidspunktet, fastsat efter § 25 a, dermed lig med indtræden af tidspunktet for den danske sælgers pligt til at listeangive leverancen af ydelserne efter momslovens § 54. Parallelt hermed er leveringstidspunktet, fastsat efter § 25 a, og set i perspektiv fra en dansk køber af ydelser fra andre EU-lande, lig med indtræden af tidspunktet for den danske købers betalingspligt for momsen af ydelserne efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 14

Forslaget er en udvidelse af adgangen til i afgiftsgrundlaget at fradrage rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, således at tilsvarende kommer til at gælde for andre prisafslag.

Som beskrevet i de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.6, er formålet med ændringen alene at præcisere overensstemmelse med hidtidig administrativ praksis. Den generelle adgang til at nedbringe momsgrundlaget ved prisafslag, og ikke kun ved betingede rabatter, har dog udover af fast administrativ praksis tillige fremgået af momslovens § 52, stk. 5, om pligt til at udstede kreditnota ved prisafslag.

Til nr. 15

Ændringen fra »fællesskabsbestemmelserne« til »EU's regler« er en konsekvens af Lissabon-Traktaten. Der henvises til de særlige bemærkninger til § 2, nr. 2 og 5.

Ændringen fra »distributionssystemet for naturgas, eller elektricitet« til »et naturgassystem på EU's område eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system« er en konsekvens af gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009, artikel 1, nr. 1.

Til nr. 16

Tilføjelsen er en konsekvens af gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009, artikel 1, nr. 11, litra a. Med bestemmelsen skabes et specifikt retsgrundlag for eftergivelse eller tilbagebetaling af moms for EU og visse EU-agenturer.

Til nr. 17

Tilføjelsen er en konsekvens af gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009, artikel 1, nr. 11, litra b. Tilsvarende bestemmelse som i § 2, nr. 16, blot for andre internationale organisationer end EU eller EU-agenturer.

Til nr. 18

Henvisningen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 17, til nr. 5-16, i stedet for nr. 5-12, er en konsekvens af vedtagelsen af ændringslov nr. 1134 af 4. december 2009 til momsloven (Leveringsstedsregler for ydelser, omvendt betalingspligt, CO2-kvoter, VIES-systemet, momsgodtgørelse inden for EU m.v.).

Til nr. 19

Artikel 143, stk. 2, litra a-c, er indsat i momssystemdirektivet 2006/112/EF ved artikel 3, nr. 3, i ændringsdirektiv 2009/69/EF. Hermed skærpes administrative procedurer og oplysningskrav, der skal følges for at opnå udskydelse med betalingen af moms ved indførsel af varer fra lande uden for EU (tredjelande) til et EU-land, hvorfra varerne leveres til et andet EU-land. Formålet er at modvirke momssvig, der har været konstateret i forbindelse med anvendelsen af de gældende regler og procedurer for indførsel af tredjelandsvarer til EU.

De gældende regler for udskydelse af momsbetalingen ved indførsel af tredjelandsvarer her til landet fremgår af momslovens § 36, stk. 1, nr. 5. Herefter er indførsel af varer fra steder uden for EU fritaget for moms, når varen af importøren leveres videre til et andet EU-land, og denne levering er fritaget for moms, som det ville være tilfældet ved en umiddelbar vareleverance her fra landet til et andet EU-land efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4.

Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger 3.2.2.

Til nr. 20

Tilføjelsen er en konsekvens af gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009, artikel 1, nr. 10, litra c. Bestemmelsen udvider fritagelsen for moms ved indførsel fra lande uden for EU til at omfatte ethvert net, der er forbundet med et naturgassystem, eller fra et gastankskib i et naturgassystem eller et opstrømsrørledningsnet, eller af elektricitet eller af varme eller kulde via varme- eller kuldenet.

Til nr. 21

Tilføjelsen er en konsekvens af gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009, artikel 1, nr. 10, litra a. Bestemmelsen tydeliggør momsfritagelse for indførsel fra lande uden for EU til diplomatiske og konsulære repræsentationer og dertil knyttet personale, samt for EU og EU-agenturer.

Til nr. 22

Der foreslås indsat et stk. 5 i § 36, hvorefter skatteministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler for oplysningskrav, der skal opfyldes for at opnå udskydelse af momsbetalingen ved indførsel af tredjelandsvarer her til landet.

Til nr. 23

Efter momslovens § 42, stk. 4, er der fradragsret for moms af leje (leasing) af visse personkøretøjer, dog højest med et beløb svarende til den del af momsen på leasingydelsen, der beregningsmæssigt kan henføres til forrentning og afdrag af registreringsafgiften, jf. lovens § 42, stk. 5.

Ved lov nr. 1342 af 19. december 2008 om ændring af registreringsafgiftsloven (Udenlandske firmabiler og leasede biler) er muligheden for at betale en forholdsmæssig registreringsafgift med virkning fra 1. januar 2009 udvidet til også at omfatte leasingselskaber med hjemsted i Danmark, jf. registreringsafgiftsloven § 3 b.

Dette medfører, at momslovens § 42, stk. 4, jf. stk. 5, skal forstås således, at den for køretøjet betalte registreringsafgift her i landet tillige skal forstås i henhold til registreringsafgiftslovens beregnede registreringsafgift, som danner grundlag for beregningen af den forholdsmæssige registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 2 og stk. 3, hvorved leasingkontrakter vedrørende personmotorkøretøjer behandles fradragsmæssigt ens, uanset om der er betalt forholdsmæssig registreringsafgift, eller om der er betalt den fulde registreringsafgift.

Til nr. 24

Efter de gældende regler i momslovens § 45, stk. 7, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indgivelse, behandling og afgørelse af anmodninger om momsgodtgørelse. På grundlag af bemyndigelsen er udstedt bekendtgørelse nr. 1492 af 15. december 2009 om godtgørelse af merværdiafgift (moms). I denne bekendtgørelse anvendes i overensstemmelse med de fast anvendte begreber inden for dansk forvaltningsret begrebet »ansøgning« frem for »anmodning«.

Med henblik på anvendelsen af ens begreber i lov og bekendtgørelse, der i tillæg vil være i overensstemmelse med de fast anvendte begreber inden for dansk forvaltningsret, foreslås det at ændre »anmodninger« i momslovens § 45, stk. 7, til »ansøgning«.

Til nr. 25

Ved lov nr. 1344 af 19. december 2008 om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse - Fairplay III og fradrag for børnebidragsrestancer i kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse) blev opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1-3, ændret, således at momslovens § 46, stk. 9, i stedet skal henvise til opkrævningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt.

Til nr. 26

I momslovens § 46, stk. 1, anvendes begrebet den betalingspligtige »aftager« af varer og ydelser. I de gældende regler i momslovens § 54, stk. 1, 1. pkt., anvendes begrebet »modtageren« om den samme betalingspligtige person. Med henblik på en ens anvendelse af begreber i momsloven foreslås det at ændre »modtageren« til »aftageren« i momslovens § 54, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 27

I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 1134 af 4. december 2009 skulle henvisningen i momslovens § 66, stk. 1, til § 15, stk. 2, nr. 11, have været ændret til den nye affattelse af bestemmelsen i § 21 c. Den manglende korrektion af henvisningen rettes med dette lovforslag.

Til nr. 28

Lov nr. 520 af 12. juni 2009 indebærer ophævelse af visse momsfritagelser og øget lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v. som led i finansieringen af Forårspakke 2.0. Ved lovens § 1, nr. 10, blev der indsat bestemmelser for moms af rejsebureauvirksomhed. En af disse bestemmelser henviser til momslovens hovedregel om leveringsstedet for ydelser. Som følge af den efterfølgende ændringslov til momsloven, lov nr. 1134 af 4. december 2009 (Leveringsstedsregler for ydelser, omvendt betalingspligt, CO2-kvoter, VIES-systemet, momsgodtgørelse inden for EU m.v.), er henvisningen i lov nr. 520 af 12. juni 2009 til den pågældende bestemmelse i momsloven ikke længere aktuel.

Endvidere ændres bestemmelsen om oplysninger i fakturaer, idet skatteministeren har benyttet bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler for fakturakrav og regnskabsføring ved indsættelse af §§ 95 a - 95 j i momsbekendtgørelsen ved ændringsbekendtgørelse nr. 685 af 21. juni 2010. Heraf fremgår bl.a., at der skal udstedes en særskilt faktura over de pågældende transaktioner, samt at der i fakturaen ikke må anføres momsbeløb eller anden gengivelse, hvoraf momsbeløbet kan udregnes.

Ved dette lovforslag foreslås derfor ophævelse af § 1, nr. 10, i lov nr. 520 af 12. juni 2009 samt genindsættelse af indholdet af bestemmelsen i momsloven, bortset fra ovennævnte henvisning og skatteministerens fastsættelse af regler for fakturakrav og regnskabsføring.

Til nr. 29

»De Europæiske Fællesskabers Tidende« eller »EF-Tidende« skiftede pr. 1. januar 1995 betegnelse til »Den Europæiske Unions Tidende” eller »EU-Tidende«. Som led i en opdatering af begreber foreslås det at ændre referencen i momslovens § 73 a, stk. 2, fra »EF-Tidende« til »EU-Tidende«.

Til § 3

Til nr. 1

Der blev indsat en EU-note til lov nr. 1385 af 21. december 2009 (Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv), der refererer til, at denne ændringslov gennemfører en række direktiver på området for de EU-harmoniserede punktafgifter. Ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 blev der derimod ikke foretaget en opdatering af den særskilte EU-note til tobaksafgiftsloven, der refererer til de enkelte EU-direktiver på punktafgiftsområdet, som tobaksafgiftsloven gennemfører.

Det foreslås herefter at nyaffatte en EU-note til tobaksafgiftsloven, hvorefter tobaksafgiftsloven gennemfører bestemmelser fra direktiv 92/79/EØF, direktiv 92/80/EØF, direktiv 95/59/EF og direktiv 2008/118/EF samt det senest vedtagne direktiv 2010/12/EU, der foreslås gennemført ved lovforslaget.

Til nr. 2, 3 og 4

Det foreslås, at grundlaget for afgiftssatserne på røgtobak efter tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, jf. stk. 1, frem for tekniske referencer til pladeformer m.v. eller snittebredder, målt i millimeter, skal referere til de almene definitioner af røgtobak som enten groftskåret eller finskåret røgtobak, der følger af EU’s regler.

I forslagets § 3, nr. 2, indgår en ændring i regelsættet i tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1-3, idet forslagets § 3, nr. 2, jf. § 11, stk. 5, får virkning fra den 1. januar 2014, mens overgangsbestemmelsen i forslagets § 11, stk. 4, jf. stk. 1, foreslås at træde i kraft og få virkning fra den 1. januar 2011.

I sammenhæng med de foreslåede referencer i tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, til definitionerne på groftskåret og finskåret røgtobak, hvorved referencen til finskåret røgtobak efter § 1, nr. 3, dækker finskåret røgtobak uanset snittebredde, og den gældende henvisning i tobaksafgiftslovens § 1, stk. 2, til stk. 1 bliver overflødig, foreslås det efter § 3, nr. 4 og 5, at flytte skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler for definitioner på tobaksvarer på baggrund af EU’s regler fra tobaksafgiftslovens § 36, stk. 2, til en nyaffattet § 1, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger 3.3. Bemyndigelsen angår alene fastsættelse af tekniske krav til tobaksvarer, herunder krav til længde, bredde og vægt.

Til § 4

Til nr. 1

Der blev indsat en EU-note til lov nr. 1385 af 21. december 2009 (Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv), der refererer til, at denne ændringslov gennemfører en række direktiver på området for de EU-harmoniserede punktafgifter. Ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 blev der derimod ikke foretaget en opdatering af den særskilte EU-note til øl- og vinafgiftsloven, der refererer til de enkelte EU-direktiver på punktafgiftsområdet, som øl- og vinafgiftsloven gennemfører.

Det foreslås herefter at nyaffatte en EU-note til øl- og vinafgiftsloven, hvorefter øl- og vinafgiftsloven gennemfører bestemmelser fra direktiv 92/83/EØF, direktiv 92/84/EØF og direktiv 2008/118/EF.

Til nr. 2

Der er grundlag for en lovteknisk konsekvensrettelse af § 4, nr. 14, i lov nr. 1385 af 21. december 2009 om gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv. Reglen ophæver øl- og vinafgiftslovens § 14, stk. 3 og 4, hvorefter stk. 5-13 bliver stk. 4-11. Konsekvensændringen skulle rettelig have været anført som »stk. 5-13, bliver herefter stk. 3-11«. Endvidere indeholder § 4, nr. 16 og 17, i lov nr. 1385 af 21. december 2009 ændringer af henvisninger som konsekvens af § 4, nr. 14.

Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 1385 af 21. december 2009, er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for lovens § 4, nr. 14, 16 og 17, og disse bestemmelser er endnu ikke trådt i kraft.

Det foreslås at nyaffatte øl- og vinafgiftslovens § 14 under hensyn til, at der er tale om ændringer af øl- og vinafgiftslovens § 14 i den vedtagne lov nr. 1385 af 21. december 2009, som på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget endnu ikke er trådt i kraft.

Endelig foretages lovtekniske præciseringer af øl- og vinafgiftslovens § 14, stk. 2 og stk. 8.

Til § 5

Til nr. 1

Der blev indsat en EU-note til lov nr. 1385 af 21. december 2009 (Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv), der refererer til, at denne ændringslov gennemfører en række direktiver på området for de EU-harmoniserede punktafgifter. Derimod blev der ikke ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 foretaget en opdatering af den særskilte EU-note til spiritusafgiftsloven, der refererer til de enkelte EU-direktiver på punktafgiftsområdet, som spiritusafgiftsloven gennemfører.

Det foreslås herefter at nyaffatte en EU-note til spiritusafgiftsloven, hvorefter spiritusafgiftsloven gennemfører bestemmelser fra direktiv 92/83/EØF, direktiv 92/84/EØF og direktiv 2008/118/EF.

Til § 6

Til nr. 1

Der blev indsat en EU-note til lov nr. 1385 af 21. december 2009 (Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv), der refererer til, at denne ændringslov gennemfører en række direktiver på området for de EU-harmoniserede punktafgifter. Derimod blev der ikke ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 foretaget en opdatering af den særskilte EU-note til mineralolieafgiftsloven, der refererer til de enkelte EU-direktiver på punktafgiftsområdet, som mineralolieafgiftsloven gennemfører.

Det foreslås herefter at nyaffatte en EU-note til mineralolieafgiftsloven, hvorefter mineralolieafgiftsloven gennemfører bestemmelser fra direktiv 2003/96/EF og dele af direktiv 2003/17/EF samt direktiv 2008/118/EF.

Til § 7

Til nr. 1

Eftersom denne bestemmelse i ændringslov nr. 520 af 12. juni 2009 til momsloven og lønsumsafgiftsloven endnu ikke er trådt i kraft, må bestemmelsen ophæves for at blive genfremsat i dette lovforslag. Ophævelse og genfremsættelse skyldes, at § 1, nr. 10, i ændringslov nr. 520 af 12. juni 2009 til momsloven og lønsumsafgiftsloven henviser til en bestemmelse i momsloven, som ved en efterfølgende ændringslov til momsloven, lov nr. 1134 af 4. december 2009, blev flyttet til et andet sted i momsloven.

Til nr. 2

Ophævelsen af nr. 2 er en forudsætning for, at § 1, stk. 2, nr. 6-12, kan rykke op som nr. 6-11.

Eftersom nr. 5 og 6 er trådt i kraft, må bestemmelserne ophæves for at blive genfremsat i dette lovforslag. Ophævelse og genfremsættelse skyldes, at en henvisning i lov nr. 520 af 12. juni 2009 ikke har været tilstrækkelig præcis.

Til nr. 3

Bestemmelsen i § 3, stk. 3, bliver overflødig, da dette lovforslag fremrykker ikrafttrædelsen af forhøjelsen af lønsumsafgiften for den finansielle sektor fra den 1. januar 2013 til 1. januar 2011.

Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 3 og 4.

Til nr. 4

Som nyt stk. 5 indsættes en overgangsbestemmelse, der skal sikre, at levering af ejendomsadministrationsydelser bliver pålagt moms, når ydelserne faktureres før loven træder i kraft den 1. januar 2011, men hvor ydelserne præsteres efter lovens ikrafttræden. Modtages forudbetaling af levering af administrationsydelser før den 1. januar 2011 følger det dog af momslovens § 23, stk. 3, at leveringstidspunktet er tidspunktet for modtagelse af betalingen.

Til § 8

Til nr. 1

I sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1, til nyaffattelse af øl- og vinafgiftslovens § 14, stk. 1-11, foreslås ændringerne af den tilsvarende bestemmelse i den vedtagne lov nr. 1385 af 21. december 2009 ophævet, idet de pågældende ændringer endnu ikke er trådt i kraft på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget.

Som konsekvens foreslås det endvidere at ophæve skatteministerens bemyndigelse efter § 10, stk. 2, i lov nr. 1385 af 21. december 2009, til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de ophævede bestemmelser i lovens § 4, nr. 14, 16 og 17.

Til § 9

Til nr. 1

I § 5, stk. 3, i lov nr. 626 af 11. juni 2010 er der fastsat en overgangs- og virkningsregel for forhøjede satser på cigaretter og røgtobak for perioden 1. juli 2010 - 31. december 2013. Denne overgangs- og virkningsregel foreslås ophævet som konsekvens af overgangs- og virkningsreglen for satser på cigaretter og røgtobak for perioden 1. januar 2011 - 31. december 2013 efter forslagets § 11, stk. 4.

Til § 10

Til nr. 1

Med bestemmelsen tilsigtes en tilpasning af den rente, der skal betales af den resterende registreringsafgift ved forholdsmæssig eller løbende betaling af afgiften til markedsrenten.

Dette sker ved at knytte renteniveauet til den af Danmarks Statistik senest offentliggjorte gennemsnitlige udlånsrente fra pengeinstitutter til ikke-finansielle selskaber.

Denne gennemsnitsrente opgøres kvartalsvis. Offentliggørelsen foreligger normalt omkring en måned efter et kvartalsudløb.

Renten fastlægges på en gang for hele den periode, hvor ordningen løber. Renten fastlægges på tidspunktet for afgiftsberegningen. Det vil sige ved ordningens begyndelse. Der anvendes den gennemsnitlige rente, der foreligger offentliggjort pr. den nærmest forudgående 1. januar, henholdsvis 1. juli.

Til nr. 2 og 4

Ændringerne er en redaktionel følge af bestemmelserne under § 10, nr. 1.

Til nr. 3

Efter bestemmelsen beregnes der ikke noget tillæg til den rente, der skal betales ved forholdsmæssig eller løbende betaling af registreringsafgift. Det skyldes, at renten nu svarer til markedsrenten, hvorfor et tillæg svarende til en rentedifference til markedsrenten er overflødig.

Til § 11

Til stk. 1

Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.

Til stk. 2

Det har været formålet med skatteministerens bemyndigelse til at fastsatte ikrafttrædelsestidspunktet for ændringerne af visse bestemmelser i øl- og vinafgiftslovens § 14 efter § 10, stk. 2, i lov nr. 1385 af 21. december 2009, at opretholde de gældende bestemmelser for papirbaserede ledsagedokumenter ved transport af punktafgiftspligtige varer inden for EU. Dette formål gør sig fortsat gældende, og det foreslås derfor efter § 11, stk. 8, at skatteministeren tilsvarende bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af ændringerne af øl- og vinafgiftslovens § 14 efter lovforslagets § 4, nr. 2.

EU-Kommissionens stillingtagen til forslaget om at ændre forrentningen af registreringsafgift ved leasing m.v. foreligger endnu ikke. Derfor foreslås det, at skatteministeren bestemmer tidspunktet for ikrafttrædelse af dette forslag, jf. § 10.

Til stk. 3

Virkningstidspunktet for § 1, nr. 2, er fastsat til at falde sammen med ikrafttrædelsestidspunktet for lov nr. 526 af 17. juni 2008, hvor de berørte institutioner blev lønsumsafgiftspligtige. Bestemmelsen har således virkning fra den 1. januar 2009.

Til stk. 4 og 5

Svarende til den hidtidige model for overgangs- og virkningsregler på tobaksafgiftsområdet foreslås satserne for cigaretter og røgtobak for overgangsperioden den 1. februar 2011-31. december 2013 fastsat i overgangs- og virkningsreglen i forslagets § 11, stk. 4. Endvidere indgår det i forslagets § 11, stk. 4 og 5, at ændringerne af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, har virkning for cigaretter og røgtobak, som den 1. januar 2011, henholdsvis den 1. januar 2014, findes i ustemplet stand hos virksomheder, der fremstiller eller modtager cigaretter fra udlandet, og for tobaksvarer, som fra den 1. januar 2011, henholdsvis fra den 1. januar 2014, fremstilles, udleveres til forbrug fra autoriserede og registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Til stk. 6

Det foreslås som overgangsregel, at den 5-årige opbevaringsperiode for papirbaserede ledsagedokumenter efter øl- og vinafgiftslovens § 14, stk. 5, skal finde anvendelse for ledsagedokumenter, der udstedes før det af skatteministeren fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt for § 4, nr. 2. Det har sammenhæng med, at papirbaserede ledsagedokumenter, herunder opbevaringspligten, ophæves ved overgangen til et elektronisk system for transport af punktafgiftspligtige varer inden for EU.

Til stk. 7

Efter bestemmelsen har loven virkning for anmodninger om forholdsmæssig eller løbende betaling af registreringsafgift, der modtages hos told- og skatteforvaltningen efter lovens ikrafttræden.

Loven har således ikke virkning for allerede indgåede og anmeldte aftaler.


Bilag 1

     
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
     
Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
   
I lov om afgift af lønsum m.v. (lønsumsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 22. maj 2006, § 1 i lov nr. 526 af 17. juni 2008, og § 2 i lov nr. 520 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
     
   
1. § 1, stk. 2, nr. 6, ophæves.
     
§ 1. ---
Stk. 2. ---
12) arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse omfattet af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., danskuddannelse omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., særlige kompetencegivende voksenuddannelser omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., deltidsuddannelser omfattet af universitetsloven, åben uddannelse omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet og maritime uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser.
 
2. I § 1, stk. 2, nr. 12, som bliver nr. 11, ændres: »maritime uddannelser.« til: »maritime uddannelser og uddannelser omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, dog ikke professionshøjskolers udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed.«.
     
§ 4. ---
Stk. 2. Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af 90 pct. for følgende virksomheder:
 
3. I § 4, stk. 2, udgår »med tillæg af 90 pct.«.
     
(Bestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft)
 
4. § 5, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1, er afgiften 10,5 pct. af virksomhedens lønsum.«.
     
(Bestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft)
 
5. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. For virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, nr. 2 eller 3, er afgiften 5,33 pct. af virksomhedens lønsum.«.
     
   
§ 2
   
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 1 i lov nr. 517 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, lov nr. 525 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 1 i lov nr. 520 af 12. juni 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 1134 af 4. december 2009, foretages følgende ændringer:
     
   
1. Fodnote 1 til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiver: nr. 67/227/EØF, EF-Tidende 1967, nr. 68/221/EØF, EF-Tidende 1968, L 115, nr. 69/463/EØF, EF-Tidende 1969, L 320, nr. 77/388/EØF, EF-Tidende 1977, L 145, nr. 79/1072/EØF, EF-Tidende 1979, L 331, nr. 80/368/EØF, EF-Tidende 1980, L 90, nr. 83/181/EØF, EF-Tidende 1983, L 105, nr. 86/560/EØF, EF-Tidende 1986, L 326, nr. 91/680/EØF, EF-Tidende 1991, L 376, nr. 92/77/EØF, EF-Tidende 1992, L 316, nr. 92/111/EØF, EF-Tidende 1992, L 384, nr. 94/4/EF, EF-Tidende 1994, L 60, nr. 95/7/EF, EF-Tidende 1995, L 102, nr. 98/80/EF, EF-Tidende 1998, L 102/31, nr. 99/59/EF, EF-Tidende 1999, L 162/63, nr. 2001/4/EF, EF-Tidende 2001, L 26/40, nr. 2001/115/EF, EF-Tidende 2002, L 15/24, nr. 2002/38/EF, EF-Tidende 2002, L 128/41, nr. 2003/92/EF, EF-Tidende 2003, L 272, 2006/69/EF, EU-Tidende 2006, L 221, nr. 2006/112/EF, EU-Tidende 2006, L 347, nr. 2008/8/EF, EU-Tidende 2008, L 44, nr. 2008/9/EF, EU-Tidende 2008, L 44, nr. 2008/117, EU-Tidende 2009, L 14.
 
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område, EF-Tidende 1986, nr. L 326, side 40, Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2006, nr. L 347, side 1, Rådets direktiv 2006/138/EF af 19. december 2006 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem hvad angår anvendelsesperioden for merværdiafgiftssystemet for radio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk leverede tjenesteydelser, EU-Tidende 2006, nr. L 384, side 92, Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11, Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 23, Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem med henblik på at forebygge momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 14, side 7, Rådets direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdisystem for så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med indførsel, EU-Tidende 2009, nr. L 175, side 12, Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse bestemmelser i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2010, nr. L 10, side 14, samt Rådets direktiv 2010/23/EU af 16. marts 2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem hvad angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, EU-Tidende 2010, nr. L 72, side 1.«.
     
   
2. I § 2, stk. 2, 1. pkt., § 10, § 34, stk. 1, nr. 4, § 34, stk. 5, og § 36, stk. 1, nr. 2, ændres »EF’s« til: »EU’s«.
     
§ 4. ---
Stk. 2. Gas, vand, elektricitet, varme og lign. anses som varer.
 
3. I § 4, stk. 2, indsættes efter »varme«: », kulde«.
     
(Bestemmelserne er nye)
 
4. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
   
»Stk. 4. Når varer, der erhverves af en ikke-afgiftspligtig juridisk person, forsendes eller transporteres fra steder uden for EU, og den samme ikke-afgiftspligtige juridiske person indfører varerne i et andet EU-land end EU-landet, hvor forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes, anses varerne jf. reglerne i stk. 2, for at være forsendt eller transporteret fra EU-landet, hvor varerne blev indført i EU. Når varerne indføres her i landet, og forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes i et andet EU-land, kan importøren hos told- og skatteforvaltningen få godtgjort afgift, der efter § 46, stk. 4, er betalt ved indførslen af varerne hvis importøren over for told- og skatteforvaltningen dokumenterer, at der er betalt afgift ved erhvervelsen af varerne i det andet EU-land.
   
Stk. 5. Med erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-lande sidestilles, at udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres ledsagende civile personale her i landet benytter varer, som styrkerne m.v. har købt uden at være omfattet af reglerne for afgift af leverancer på et andet EU-lands område, og når varerne ikke kunne blive omfattet af en afgiftsfritagelse efter § 36, stk. 3.«.
   
Stk. 4 bliver herefter til stk. 6.
     
§ 12. ---
Stk. 2.  Når varen ved indførslen henføres under en ordning vedrørende fællesskabsforsendelse, aktiv forædling og midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen, eller varen ved indførslen oplægges i Københavns Frihavn, på frilager eller på toldoplag, indtræder afgiftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af en af disse ordninger.
 
5. I § 12, stk. 2, ændres »fællesskabs-forsendelse« til: »forsendelse af varer inden for EU«.
     
§ 13. ---
 
6. § 13, stk. 1, nr. 13, affattes således:
13) Post Danmark A/S' indsamling og omdeling af adresserede breve, adresserede pakker og adresserede dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter. Fritagelsen omfatter desuden Post Danmark A/S' befordring af adresserede breve og pakker, der sendes rekommanderet eller med angiven værdi.
 
»13) Postydelser og dertil knyttede varer, der leveres af postoperatører, der varetager postbefordringspligten helt eller delvist. Fritagelsen gælder alene ydelser og dertil knyttede varer omfattet af postbefordringspligten. Fritagelsen omfatter ikke leverancer, hvor der er forhandlet individuelle vilkår.«.
     
§ 14. ---
 
7. § 14, nr. 5, affattes således:
5) Når gas leveret gennem distributionssystemet for naturgas eller elektricitet leveres til en afgiftspligtig forhandler, som her i landet har etableret sin virksomhed eller har et fast forretningssted, hvortil gassen eller elektriciteten leveres, eller i mangel heraf har sin faste adresse eller sædvanligvis er bosat her.
 
»5) Når der leveres gas gennem et naturgassystem på EU’s område eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system, eller når der leveres elektricitet eller varme eller kulde via varme- eller kuldenet til en afgiftspligtig videreforhandler, som her i landet har etableret stedt for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvortil varerne leveres, eller, i mangel af et sådant her i landet, hvis videreforhandleren har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her.«.
     
§ 14. ---
 
8. § 14, nr. 6, affattes således:
6) Når en leverance af gas leveret gennem distributionssystemet for naturgas eller elektricitet ikke er omfattet af nr. 5 og leveres til en aftager, der rent faktisk forbruger gassen eller elektriciteten her i landet. Hvis al gassen eller elektriciteten omhandlet i 1. pkt. eller en del heraf ikke forbruges af aftageren, skønnes disse ikke-forbrugte varer tillige at være anvendt og forbrugt her i landet, når aftageren her i landet har etableret sin virksomhed eller har et fast forretningssted, hvortil gassen eller elektriciteten er leveret, eller i mangel heraf har sin faste adresse eller sædvanligvis er bosat her.
 
»6) Når der leveres gas gennem et naturgassystem på EU’s område eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system, eller når der leveres elektricitet eller varme eller kulde via varme- eller kuldenet, og en sådan levering ikke er omfattet af nr. 5, og varerne rent faktisk anvendes og forbruges her i landet. Hvis alle eller en del af disse varer ikke reelt forbruges af kunden, anses de ikke-forbrugte varer for at være anvendt og forbrugt her, når kunden her i landet har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvortil varerne leveres, eller, i mangel af et sådant her i landet, hvis kunden har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her.«.
     
§ 16. ---
Stk. 3. For de ydelser, der er nævnt i § 21 d, anses leveringsstedet for at være her i landet, hvis ydelsen leveres af en afgiftspligtig person etableret her i landet til en afgiftspligtig person etableret uden for EU, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet.
 
9. I § 16, stk. 3, indsættes efter »§ 21 d,«: »stk. 1, nr. 1-10,«.
     
§ 21 a. ---
Stk. 2. Leveringsstedet for restaurant- og cateringydelser, der udføres om bord på skibe, fly eller tog under den del af en personbefordring, der finder sted inden for EU, og der under befordringen derfor ikke gøres ophold uden for EU mellem afgangs- og ankomststedet, er her i landet, når afgangsstedet er her i landet.
 
10. I § 21 a, stk. 2, ændres »og der under befordringen derfor« til: »og når der under befordringen«.
     
§ 21 d. ---
 
11. § 21 d, stk. 1, nr. 8, affattes således:
8) Adgang til naturgas- og elektricitetsdistributionssystemer samt transport eller transmission gennem sådanne systemer og andre dermed direkte forbundne ydelser.
 
»8) Adgang til et naturgassystem på EU’s område eller til ethvert net, der er forbundet med et sådant system, til elektricitetssystem eller til varme- eller kuldenet, transmission eller distribution gennem disse systemer eller net og andre dermed direkte forbundne ydelser.«.
     
§ 23. ---
Stk. 5. Såfremt levering af en ydelse strækker sig over en periode på mere end 1 år uden mellemliggende afregning af afgift, skal afgift af ydelsen afregnes ved udgangen af hvert kalenderår fra og med det andet år, så længe leveringen af den pågældende ydelse ikke er afsluttet. Dette gælder dog alene ydelser, der leveres til eller modtages fra en afgiftspligtig person i et andet EU-land, og hvor modtageren er betalingspligtig for afgiften af ydelsen, idet leveringsstedet for ydelsen er bestemt efter § 16, stk. 1. Der skal efter § 54, stk. 1, afgives listeoplysninger om levering af sådanne ydelser til afgiftspligtige personer i andre EU-lande.
 
12. § 23, stk. 5, ophæves.
     
(Bestemmelsen er ny)
 
13. Efter § 25 indsættes:
   
»Længerevarende leverancer af ydelser inden for EU
   
§ 25 a. Ved levering af ydelser inden for EU, hvor aftageren af ydelserne er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter § 16, stk. 1, anses leveringstidspunktet for at være den sidste dag i kalenderåret fra og med det andet år, når leverancen af ydelserne har strakt sig over en periode på mere end 1 år uden mellemliggende afregning af afgift af ydelserne eller betaling for ydelserne, og så længe leverancen af ydelserne ikke er afsluttet.«.
     
§ 27. ---
Stk. 4. I afgiftsgrundlaget kan fradrages rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, for så vidt rabatten senere bliver effektiv. Fradraget foretages, når rabatten bliver effektiv, og er betinget af, at der udstedes kreditnota over den ydede rabat med angivelse af afgiften.
 
14. I § 27, stk. 4, indsættes som nyt punktum. : »Tilsvarende gælder for andre prisafslag.«.
     
   
15. § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., affattes således:
§ 34. ---
3) (1. pkt.)…Ved punktafgiftspligtige varer forstås energiprodukter, alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt forarbejdet tobak som defineret i fællesskabsbestemmelserne, men ikke gas, der leveres gennem distributionssystemet for naturgas, eller elektricitet.
 
»Ved punktafgiftspligtige varer forstås energiprodukter, alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt forarbejdet tobak efter EU’s regler, men ikke gas, der leveres gennem et naturgassystem på EU’s område eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system.«.
     
   
16. I § 34, stk. 1, nr. 14, indsættes efter litra a som nyt litra:
(Bestemmelsen er ny)
 
»b) varer og ydelser til EU, Det Europæiske Atomenergifællesskab, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank eller til de organer oprettet af EU, for hvilke protokollen af 8. april 1965 om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved nævnte protokol og ved aftaler om gennemførelse af denne eller ved aftaler om hjemsted, navnlig for så vidt dette ikke medfører konkurrenceforvridning.«.
   
Litra b bliver herefter til litra c.
     
§ 34. ---
14)
a) ---
b) Varer og ydelser til internationale organisationer i andre EU-lande, i det omfang de er berettiget til afgiftsfritagelse i værtslandet, og varerne transporteres til det pågældende EU-land.
 
17. § 34, stk. 1, nr. 14, litra c, affattes således:
»c) Varer og ydelser til andre internationale organisationer end de i litra b nævnte, der er anerkendt som sådanne af de offentlige myndigheder i værtslandet inden for EU, og til medlemmer af disse organisationer, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved internationale konventioner om oprettelse af disse organisationer eller ved aftaler om hjemsted.«.
     
§ 34. ---
17) Ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, når de medvirker ved de i nr. 5-12 omhandlede transaktioner eller ved transaktioner, som udføres uden for EU.
 
18. I § 34, stk. 1, nr. 17, ændres »nr. 5-12« til: »5-16«.
     
(Bestemmelsen er ny)
 
19. I § 36, stk. 1, nr. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for oplysningskrav, der skal opfyldes for at opnå afgiftsfritagelse efter 1. pkt.«.
     
§ 36. ---
6) når der er tale om indførsel af gas gennem distributionssystemet for naturgas eller af elektricitet
 
20. § 36, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) når der er tale om indførsel af gas gennem et naturgassystem eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system, eller fra et gastankskib i et naturgassystem eller et opstrømsrørledningsnet, af elektricitet eller af varme eller kulde via varme- eller kuldenet.«.
     
§ 36. ---
Stk. 3. Der er i samme omfang og under samme betingelser som fastsat for toldfrihed afgiftsfrihed for varer til fremmede staters herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og dertil knyttede personer med diplomatiske rettigheder samt til internationale organisationer og dertil knyttede personer, der tilstås diplomatiske rettigheder.
 
21. § 36, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Der er i samme omfang og under samme betingelser, som er fastsat for toldfrihed, afgiftsfrihed for varer til fremmede staters herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og dertil knyttede personer med diplomatiske rettigheder. Der er endvidere afgiftsfrihed for indførsel af varer, som foretages af EU, Det Europæiske Atomenergifællesskab, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank eller af de organer oprettet af EU, for hvilke protokollen af 8. april 1965 om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved nævnte protokol og ved aftaler om gennemførelse af denne eller ved aftaler om hjemsted, navnlig for så vidt dette ikke medfører konkurrenceforvridning. Afgiftsfriheden omfatter også indførsel af varer, som foretages af andre internationale organisationer end de i 2. pkt. nævnte, i det omfang de er anerkendt som sådanne af de offentlige myndigheder i EU-landet, der er værtsland for disse internationale organisationer, eller af medlemmer af disse organisationer, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved internationale konventioner om oprettelse af disse organisationer eller ved aftaler om hjemsted.«.
     
   
22. I § 36 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for oplysningskrav, der skal opfyldes for at opnå afgiftsfritagelse efter stk. 1, nr. 5, 1. pkt.«.
     
§ 42. ---
Stk. 5. Humanitære organisationer m.v., der udfører varer til steder uden for EU, får godtgørelse af den afgift, som er betalt for varerne her i landet.
 
23. I § 42, stk. 5, indsættes efter »landet«: »herunder den beregnede registreringsafgift, som danner grundlag for beregningen af den forholdsmæssige registreringsafgift, jf. registreringsafgiftsloven«.
     
§ 45. ---
Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse, behandling og afgørelse af anmodninger om godtgørelse af afgift.
 
24. I § 45, stk. 7, ændres »anmodninger« til: »ansøgning«.
     
§ 46. ---
Stk. 9. …(1. pkt.)… Notifikationen gives til virksomheden og den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1-3.
 
25. I § 46, stk. 9, 2. pkt., ændres »nr. 1-3.« til: »2. pkt.«.
     
§ 54. Registrerede virksomheder, der til andre EU-lande leverer varer og ydelser, hvor modtageren er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter § 16, stk. 1, skal indsende lister over sådanne leverancer m.v. til told- og skatteforvaltningen.
 
26. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »modtageren« til: »aftageren«.
     
§ 66. En tredjelandsvirksomhed, jf. stk. 2, nr. 1, der leverer tjenesteydelser som nævnt i § 15, stk. 2, nr. 11, kan vælge at tilslutte sig særordningen for tredjelandsvirksomheder, der leverer elektroniske tjenesteydelser til ikke afgiftspligtige personer inden for EU.
 
27. I § 66, stk. 1, og stk. 2, nr. 2, ændres »§ 15, stk. 2, nr. 11« til: »§ 21 c«.
     
(Bestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft)
 
28. Efter § 66 indsættes:
     
   
»Kapitel 16 A
     
   
Særordning for rejsebureauer
   
§ 67. Særordningen i dette kapitel finder anvendelse på transaktioner udført af rejsebureauer, der handler i eget navn over for den rejsende, og som til rejsens gennemførelse anvender leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige personer.
   
Stk. 2. Særordningen finder ikke anvendelse på rejsebureauer, der udelukkende fungerer som formidlere, og for hvem § 27, stk. 3, nr. 3, om udlæg finder anvendelse.
     
   
§ 67 a. De transaktioner, der på de betingelser, der er fastsat i § 67, stk. 1, udføres af rejsebureauet med henblik på gennemførelse af en rejse, anses som en enkelt ydelse.
     
   
§ 67 b. Leveringsstedet for enkeltydelsen, jf. § 67 a, er der, hvor rejsebureauet har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed eller har fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres af bureauet.
     
   
§ 67 c. Afgiftsgrundlaget for enkeltydelsen, jf. § 67 a, er rejsebureauets fortjenstmargen, hvorved forstås forskellen mellem det samlede beløb uden afgift, der skal betales af den rejsende, og rejsebureauets faktiske omkostninger til de af andre afgiftspligtige personer foretagne leveringer af varer og ydelser, når disse leveringer direkte kommer den rejsende til gode.
     
   
§ 67 d. Hvis de transaktioner, som udføres for rejsebureauet af andre afgiftspligtige personer, gennemføres uden for EU, sidestilles bureauets ydelser med virksomhed som formidler, der handler i en andens navn og for en andens regning, og som i medfør af § 34, stk. 1, nr. 17, er fritaget for afgift.
   
Stk. 2. Hvis transaktionerne i henhold til stk. 1 gennemføres såvel inden for som uden for EU, skal kun den del af rejsebureauets ydelser, der vedrører transaktioner gennemført uden for EU, anses som afgiftsfri.
     
   
§ 68. De afgiftsbeløb, som andre afgiftspligtige personer fakturerer rejsebureauet for transaktioner i henhold til § 67 a, der direkte kommer den rejsende til gode, berettiger hverken til fradrag eller til godtgørelse.
     
   
§ 68 a. Faktura udstedes i henhold til § 52.
   
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fakturakrav og regnskabsføring.«.
     
§ 73 a. --
Stk. 2. Guldmønter, som er omfattet af den liste, som Europa-Kommissionen offentliggør i EF-Tidende, afdeling C, anses for at opfylde de kriterier, som er angivet i stk. 1 i hele det år, som den offentliggjorte liste vedrører, uanset at mønten må anses at være omsat på grund af den numismatiske værdi.
 
29. I § 73 a, stk. 2, ændres »EF-Tidende« til: »EU-Tidende«.
     
   
§ 3
   
I lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, § 4 i lov nr. 524 af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 626 af 11. juni 2010 og senest ved § 9 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:
     
   
1. Fodnote 1 til lovens titel affattes således:
   
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 1992/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 8, Rådets direktiv 1992/80/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 10, Rådets direktiv 1995/59/EF af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift, EU-Tidende 1995, nr. L 291, side 40, Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12 samt Rådets direktiv 2010/12/EU af 16. februar 2010 om ændring af direktiv 92/79/EØF, direktiv 92/80/EØF og direktiv 95/59/EF for så vidt angår punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak samt direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 50, side 1.«.
     
   
3. § 1, stk. 1, affattes således:
§ 1. Der betales fra den 1. januar 2014 afgift af cigaretter og røgtobak her i landet efter reglerne i denne lov og efter følgende satser:
 
»Der betales fra den 1. januar 2014 afgift af cigaretter og røgtobak her i landet efter reglerne i denne lov og efter følgende satser:
1) For cigaretter: 67,50 øre pr. styk og 22,49 pct. af detailprisen, jf. § 28, dog minimum 103,65 øre pr. styk.
 
1) For cigaretter: 67,50 øre pr. styk og 22,49 pct. af detailprisen, jf. § 28, dog minimum 103,65 øre pr. styk.
2) For pladetobak, spunden og granuleret tobak og for anden røgtobak med en snitbredde på mindst 1 mm: 618,50 kr. pr. kilogram.
 
2) For røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af stk. 2, er defineret som groftskåret røgtobak: 618,50 kr. pr. kilogram.
3) For anden røgtobak end nævnt i nr. 2, hvis mere end 25 vægtprocent af tobakspartiklerne har en snitbredde på mindre end 1 mm: 668,50 kr. pr. kilogram
 
3) For røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af stk. 2, er defineret som finskåret røgtobak: 668,50 kr. pr. kilogram.«.
     
§ 1. ---
Stk. 2. Som anden røgtobak omfattet af stk. 1, litra C, betragtes også tobak, hvis mere end 25 vægtprocent af tobakspartiklerne har en snitbredde på over 1 mm, og hvis den er solgt eller bestemt til at blive solgt til rulning af cigaretter.
 
4. § 1, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for definitioner af tobaksvarer.«.
     
§ 36. ---
Stk. 2.  Skatteministeren kan fastsætte definitioner for tobaksvarer.
 
5. § 36, stk. 2, ophæves.
     
   
§ 4
     
   
I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006, som ændret bl.a. ved § 30 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 4 i lov nr. 1385 af 21. december 2009 og senest ved § 10 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:
     
   
1. Fodnote 1 til lovens titel affattes således:
   
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 21, Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 29 samt Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12.«.
     
(Bestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft)
 
2. § 14 affattes således:
   
»§ 14. Autoriserede oplagshavere skal føre regnskab over fremstilling, tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer. Virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.
   
Stk. 2. Virksomheder og repræsentanter, der er registreret for fjernsalg af varer her i landet efter § 6 a, stk. 6, skal føre regnskab over leverancer af varer og føre en fortegnelse over, hvor varerne er leveret.
   
Stk. 3. Virksomheder m.v. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier og opgørelser, i 5 år efter regnskabsårets udløb. Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.
   
Stk. 4. Autoriserede og registrerede virksomheder samt virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris.
   
Stk. 5. Ved enhver leverance af afgiftspligtige varer til en virksomhed skal leverandøren udstede en følgeseddel. Betales leverancen kontant, skal leverandøren i stedet udstede en kvittering. Køberen skal opbevare følgesedler eller kvitteringer i det forretningslokale, hvor salget af de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. Fordeles varerne til forskellige forretningslokaler i køberens virksomhed, skal virksomheden udarbejde interne følgesedler eller lignende for hvert enkelt vareparti, som henviser til den oprindelige følgeseddel eller kvittering. Følgesedler eller kvitteringer skal indeholde de samme oplysninger som fakturaer, jf. stk. 4, idet prisangivelser dog kan undlades på følgesedler. En kopi af en faktura, der opfylder betingelserne i stk. 4, kan erstatte en følgeseddel, såfremt fakturaen udleveres til virksomheden senest samtidig med leverancen. Følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier skal opbevares i køberens forretningslokale i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier opbevares på et nærmere angivet sted, herunder at der ikke skal udarbejdes interne følgesedler i forbindelse med fordelingen af varer mellem flere forretningssteder.
   
Stk. 6. Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov.
   
Stk. 7. Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for told- og skatteforvaltningen inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for tilstedeværende afgiftspligtige varer på et forretningssted skal opbevares på dette, jf. dog stk. 5.
   
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for fakturaudstedelse og regnskabsførelse.
   
Stk. 9. I det omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form, finder faktura- og regnskabsreglerne tilsvarende anvendelse herpå.
   
Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i stk. 1, stk. 4-7 og stk. 9 fastsatte bestemmelser. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den afgiftspligtige daglige bøder efter § 22 b, indtil påbuddet efterleves.
   
Stk. 11. Påbuddet skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.«.
     
   
§ 5
     
   
I lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af 22. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, § 2 i lov nr. 626 af 11. juni 2010 og senest ved § 8 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:
     
   
1. Fodnote 1 til lovens titel affattes således:
   
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (EF-Tidende 1992 nr. L 316, side 21), Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (EF-Tidende 1992 nr. L 316, side 29) samt Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF (EU-Tidende 2009 nr. L 9, side 12).«.
     
   
§ 6
     
   
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1385 af 21. december 2009 og senest ved § 4 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:
     
   
1. Fodnote 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EU-Tidende 2003 nr. L 283, s. 51) samt dele af direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 076, s. 10) om ændring af direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie.
 
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EU-Tidende 2003 nr. L 283, side 51), dele af Rådets direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003 om ændring af direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie (EU-Tidende 2003 nr. L 76, side 10) samt Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, (EU-Tidende 2009 nr. L 9, side 12).«.
     
   
§ 7
     
   
I lov nr. 520 af 12. juni 2009 om ændring af lov om merværdiafgift og lov om afgift af lønsum m.v. (Ophævelse af visse momsfritagelser og øget lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.) foretages følgende ændringer:
     
(Bestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft)
 
1. § 1, nr. 10, ophæves.
     
(Bestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft)
 
2. § 2, nr. 2, 5 og 6 ophæves.
     
4. § 3.
 
3. § 3, stk. 3, ophæves.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2 og 3.
 
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 2. § 1, nr. 7, træder i kraft den 1. juli 2009.
   
Stk. 3. § 2, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2013.
   
Stk. 4. Virksomheder omfattet af afgiftspligten i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, kan anmode told- og skatteforvaltningen om godtgørelse af afgift på udgifter til byggemodning, advokat, revisor m.v. afholdt inden den 1. januar 2011, når leveringen af byggegrunden eller den særskilte levering af en bebygget grund sker med afgift efter den 1. januar 2011. Godtgørelsen omfatter fradragsberettigede byggemodningsudgifter m.v., der ikke tidligere er fradraget, og gives i forbindelse med det afgiftspligtige salg. Anmodningen om godtgørelse skal indsendes samtidig med angivelsen af afgift vedrørende salget. For grunde, der ikke er solgt 5 år efter den 1. januar 2011, kan godtgørelse gives ved udgangen af 2015. Udgifterne skal kunne dokumenteres på anmodning af told- og skatteforvaltningen, og dokumentationen skal opbevares i 5 år efter anmodningstidspunktet.
   
Stk. 5. Virksomheder omfattet af afgiftspligten efter ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, og ophævelse af momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, som affattet henholdsvis ophævet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 3, kan anmode told- og skatteforvaltningen om godtgørelse af afgift på nødvendige udgifter til indkøb til tilpasning af it-udstyr og software, rådgivning m.v., som er afholdt inden den 1. januar 2011, når leveringerne er afgiftspligtige. Godtgørelsen omfatter fradragsberettigede udgifter, der ikke tidligere er fradraget. Anmodning om godtgørelse kan tidligst indsendes den 1. januar 2011 og kan senest indsendes samtidig med angivelsen for den afgiftsperiode, som udløber den 30. juni 2011. Udgifterne skal kunne dokumenteres på anmodning af told- og skatteforvaltningen, og dokumentationen skal opbevares i 5 år efter anmodningstidspunktet.
   
     
   
4. I § 3 indsættes som nyt stk. 5:
   
»Stk. 5. I tilfælde, hvor aftaler om levering af den løbende administration af fast ejendom, omfattet af afgiftspligten efter ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, omfatter perioder før og efter den 1. januar 2011, skal der uanset bestemmelsen i momslovens § 23, stk. 2, betales afgift af de leveringer, som vedrører perioden efter den 1. januar 2011.«.
     
   
§ 8
     
   
I lov nr. 1385 af 21. december 2009 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. og forskellige andre love (Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv) foretages følgende ændringer:
     
§ 10. ---
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 30, 31 og 36, § 2, nr. 18, 20, 21, 28, 30 og 33, § 3, nr. 11-13, 16, 18, 20 og 21, og § 4, nr. 14, 16, 17, 21, 23, 26 og 28.
 
1. I § 10, stk. 2, udgår »14, 16, 17,«
     
   
§ 9
     
   
I lov nr. 626 af 11. juni 2010 om ændring af øl- og vinafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og lov om ændring af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., lov om afgift af konsum-is, lov om tobaksafgifter og lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (Forhøjelse af tillægsafgiften for alkoholsodavand, indførelse af tillægsafgift for cider- og frugtvinsbaserede alkoholsodavand og forhøjelse af tobaksafgiften) foretages følgende ændringer:
     
   
1. § 5, stk. 3, ophæves.
     
   
§ 10
     
   
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1112 af 21. september 2010, foretages følgende ændringer:
     
§ 3 a. - - -
 
1. § 3 a, stk. 4, 2. pkt., og § 3 b, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
Stk. 4. Ved betaling tillægges endvidere en forrentning af den del af den beregnede registreringsafgift, der resterer efter betaling. Forrentningen sker med den på tidspunktet for afgiftsberegningen seneste offentliggjorte officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år med et tillæg af 2,3 procentpoint p.a. Ved betaling første gang betales desuden et depositum svarende til første kvartals afgift, rente og tillæg til dækning af eventuelle restancer vedrørende registreringsforholdet.
 
»Forrentningen sker med den af Danmarks Statistik på tidspunktet for afgiftsberegningen senest offentliggjorte gennemsnitlige udlånsrente fra pengeinstitutter til ikke-finansielle selskaber, der foreligger pr. 1. januar, henholdsvis pr. 1. juli.«.
     
§ 3 b. - - -
Stk. 3. Ved betaling tillægges endvidere en forrentning af den del af den beregnede registreringsafgift, der resterer efter betaling. Forrentningen sker med den på tidspunktet for afgiftsberegningen senest offentliggjorte officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år med et tillæg af 2,3 procentpoint p.a.
 
2. I § 3 a, stk. 4, 3. pkt., og stk. 5 og stk. 6, 2. pkt., § 3 b, stk. 4, stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., og § 3 c, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres », rente og tillæg« til: »og rente«.
     
§ 3 a. ---
 
3. § 3 a, stk. 12 og 13, og § 3 b, stk. 11 og 12, ophæves.
Stk. 12. Tillægget til den senest offentliggjorte udlånsrente, jf. stk. 4, reguleres hvert 5. år, første gang den 1. januar 2014. Tillægget reguleres således, at det svarer til en gennemsnitlig difference mellem Nationalbankens udlånsrente og pengeinstitutternes rente ved udlån til ikkefinansielle virksomheder.
   
Stk. 13. Skatteministeren bekendtgør hvert 5. år, hvilken regulering der skal finde sted efter stk. 12.
   
     
§ 3 b. ---
   
Stk. 11. Tillægget til den senest offentliggjorte udlånsrente, jf. stk. 3, reguleres hvert 5. år, første gang den 1. januar 2014. Tillægget reguleres således, at det svarer til en gennemsnitlig difference mellem Nationalbankens udlånsrente og pengeinstitutternes rente ved udlån til ikkefinansielle virksomheder.
   
Stk. 12. Skatteministeren bekendtgør hvert 5. år, hvilken regulering der skal finde sted efter stk. 11.
   
     
§ 3 c. ---
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om meddelelse og fremvisning af tilladelse og om betaling af de i stk. 1-4 nævnte afgifter og tillæg.
 
4. I § 3 c, stk. 5, ændres »og tillæg« til: »og rente«.


Bilag 2

     
Bestemmelser i direktiver, der enten er gennemført ved tidligere dansk lovgivning, men som ændres teknisk ved forslaget, eller som gennemføres ved forslaget, sammenholdt med forslagets bestemmelser
     
Direktiv:
 
Momsloven:
Direktiv 2006/112/EF, som ændret ved direktiv 2008/117/EF
   
     
Artikel 64, stk. 2
 
Teknisk ændring fra § 23, stk. 5, til § 25 a
     
Direktiv 2006/112/EF, som ændret ved direktiv 2009/69/EF
   
     
Artikel 20
 
Konsekvensrettelse i direktiv 2006/112/EF som anledning til at gennemføre reglen i § 11, stk. 4
Artikel 22
 
Konsekvensrettelse i direktiv 2006/112/EF som anledning til at gennemføre reglen i § 11, stk. 5
     
Artikel 140, litra b
 
Konsekvensrettelse i direktiv 2006/112/EF, der ikke kræver ændring af dansk lovgivning
     
Artikel 143, stk. 2, litra a-c
 
§ 36, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., samt bekendtgørelse
     
Direktiv 2006/112/EF, som ændret ved direktiv 2009/162/EU
   
     
Artikel 2, stk. 3
 
§ 34, stk. 2, nr. 3, 2. pkt.
     
Artikel 13, stk. 2
 
Konsekvensrettelse af en frivillig regel i direktiv 2006/112/EF, som man fra dansk side hverken før eller fremover påtænker at ville benytte
     
Artikel 15, stk. 1
 
§ 4, stk. 2
     
Artikel 38, jf. artikel 17, stk. 2, litra d
 
§ 14, nr. 5
     
Artikel 39, jf. artikel 17, stk. 2, litra d
 
§ 14, nr. 6
     
Artikel 59, stk. 1, litra h
 
§ 21 d, stk. 1, nr. 8
     
Artikel 80, stk. 1, litra
 
Konsekvensrettelse i direktiv 2006/112/EF, der ikke kræver ændring af dansk lovgivning
     
Artikel 102
 
Angår EU’s Momsudvalgs kompetence, hvilket ikke kræver ændring af dansk lovgivning
     
Artikel 136, litra a
 
Konsekvensrettelse i direktiv 2006/112/EF, der ikke kræver ændring af dansk lovgivning
     
Artikel 143, stk. 1, litra a
 
§ 36, stk. 3, 2. pkt.
     
Artikel 143, stk. 1, litra g
 
§ 36, stk. 3, 3. pkt.
     
Artikel 143, stk. 1, litra l
 
§ 36, stk. 1, nr. 6
     
Artikel 151, stk. 1, litra aa
 
§ 34, stk. 1, nr. 14, litra b
     
Artikel 151, stk. 1, litra b
 
§ 34, stk. 1, nr. 14, litra c
     
Artikel 168 a
 
Kræver ikke ændring af dansk lovgivning, idet retsstillingen følger af de gældende regler i momslovens § 39, stk. 2, og § 42, stk. 1
     
Artikel 221, stk. 2
 
Konsekvensrettelse i direktiv 2006/112/EF, der ikke kræver ændring af dansk lovgivning
     
Artikel 287, 390 a og 390 b
 
Angår andre EU-landes forhold, hvilket ikke kræver ændring af dansk lovgivning
     
Artikel 391
 
Konsekvensrettelse i direktiv 2006/112/EF, der ikke kræver ændring af dansk lovgivning
     
     
Direktiv 2006/112/EF, som ændret ved direktiv 2010/23/EU
   
     
Artikel 199a, stk. 1
 
§ 46, stk. 1, nr. 6
     
   
Tobaksafgiftsloven
     
Direktiv 92/79/EØF, som ændret ved direktiv 2010/12/EU
   
   
Minimumsafgiftssatser under dansk niveau, der kræver ikke ændring af dansk lovgivning
Direktiv 92/80/EØF, som ændret ved direktiv 2010/12/EU
   
   
Minimumsafgiftssatser under dansk niveau, der ikke kræver ændring af dansk lovgivning
Direktiv 95/59/EF, som ændret ved direktiv 2010/12/EU
 
§ 1, stk. 1, og stk. 2.
     
Direktiv 2008/118/EF, som ændret ved direktiv 2010/12/EU
 
Danmark forventes ikke at gennemføre frivillig regel for mængdebegrænsning på 300 stk. cigaretter ved toldfrit køb ved indrejse fra en række øst- og centraleuropæiske EU-lande. Gennemførelse vil i givet fald skulle ske ved ændring af toldbehandlingsbekendtgørelsen

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse bestemmelser i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2010, nr. L 10, side 14, Rådets direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdisystem for så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med indførsel, EU-Tidende 2009, nr. L 175, side 12. Loven indeholder endvidere bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2010/12/EU af 16. februar 2010 om ændring af direktiv 92/79/EØF, direktiv 92/80/EØF og direktiv 95/59/EF for så vidt angår punktafgiftsstrukturen og punktafgiftssatserne for forarbejdet tobak samt direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 50, side 1.