Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Mediet havde i et indslag om efterlønsreglerne som følge af det indgåede finanslovsforlig bragt et eksempel på beregningen af efterløn på grundlag af forliget. Et medlem af finansudvalget blev anset berettiget til at klage herover. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere udsendelsen og at mediet først dagen efter bragte korrigerede eksempler på beregningen. Nævnets flertal på 3 medlemmer fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere, at mediet ikke samme dag havde oplyst, at der var rejst kritik af beregningerne. Et medlem ønskede at udtale kritik vedrørende dette punkt.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 1/1999

 

Klaus Hækkerup, M.F., der er medlem af Folketingets Finansudvalg, har klaget til Pressenævnet over et indslag bragt i TV 2 den 26. november 1998, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Indslaget omtalte det netop indgåede finanslovsforlig og dets økonomiske konsekvenser for efterlønnens størrelse. I starten af indslaget vistes en tidligere SID-formand, der kritiserede Socialdemokratiet. Senere i indslaget blev der bragt følgende beregning:

"Forliget laver helt om på pensionsalderen, der sænkes fra 67 til 65 år. Efterlønsperioden beskæres med 2 år.

Hvis man efter de regler, der gjaldt gør forliget, valgte efterløn fra 60 til 62 år, ville man få 143.520 kr. pr. år. Efter de regler, der kommer til at gælde nu, bliver efterlønnen indtil de 62 år kun på 91% af satsen og deraf foretages modregning af kapitalpensionen, så den årlige efterløn bliver reduceret til 124.000 kr. Altså en forringelse i de to år på cirka 20.000 kr. om året.

Efterlønnen over de 62 år ville, efter reglerne før, betyde normal efterlønssats på 143.520 kr. om året. Det bliver også tilfældet nu, plus at der gives et skattefradrag på 100.000 kr. i alt for de tre år. Stort set altså uændrede vilkår over 63 år."

Umiddelbart efter udsendelsen rettede klageren telefonisk henvendelse til TV 2, hvor han fik løfte om at blive ringet op af redaktionssekretæren. Dette skete imidlertid ikke.

Den følgende dag bragte TV 2 følgende i nyhedsudsendelsen kl. 19.00:

"Studie speak: Og som Socialdemokraterne selv siger, forvirringen om de nye efterlønsregler er stor. Så stor, at regeringen som sagt sætter en landsdækkende oplysningskampagne i gang.

Speak: Det er svære beregninger det her. Vi forsøgte i Nyhederne i aftes, men vores eksempel var ikke rigtigt. Derfor får De her en rettet, en præcis version af konsekvenserne, den er bygget på Finansministeriets egne tal:

Der var travlhed i pakkeriet i Finansministeriet hele dagen. 2000 frisktrykte brochurer med alt om de nye efterlønsregler er nu på vej ud til videbegærlige danskere. Og lad os så få nogle tal på bordet:

(Der vises en grafisk opstilling)

Hvis man som Jørgen Rasmussen overvejer at gå på efterløn som 60 årig, ser regnskabet sådan ud:

Som reglerne er i dag, falder efterløns ydelserne gradvis i de første 5 år. Samlet vil man få udbetalt et beløb på 653.000 kr. før skat.

I den nye ordning starter man på et lidt lavere beløb, som til gengæld fastholdes uændret. Også her er det samlede 653.000 kr.

Det er først når man fylder 65 år, ændringerne for alvor slår igennem. Før fik man tilsammen 235.000 kr. i de to sidste efterlønsår.

Fremover må man nøjes med folkepension, og det beløb svinger, når man medregner diverse ydelser fra 100-300.000 kr. over de to år.

Konklusionen er, at enlige med ret til boligtilskud og medicintilskud har fordel af den nye efterlønsordning, mens andre mister penge.

(slut på grafikken)

Det siger finansminister Mogens Lykketoft til TV 2.

Og så endnu et eksempel, hvis Jørgen Rasmussen eller andre venter med at gå på pension til 62 års alderen, ser det sådan ud:

(Ny grafisk fremstilling)

I den gamle ordning vil man få i alt 653.000 kr. frem til man når den nuværende pensionsalder på 67 år.

Fremover får man i en kombination af efterløn og folkepension. Beløbet ender på et sted mellem 531-731.000 kr. alt efter, hvor store pensionsydelser man har ret til.

Studie speak: Og alle tal i eksemplerne her er opgjort før skat. Og så skal jeg også tilføje, at en mindre gruppe efterlønsmodtagere med store pensionsordninger vil få nedsat efterlønsudbetalingerne.

Derfor Poul Nyrup Rasmussen, lad mig først sige undskyld hvis vi på Nyhederne lavede en fejl i går, og lad mig så spørge dig, har hele Danmark misforstået de her regler ."

Klageren har anført, at det er i strid med god presseskik, at fejlen i beregningen af efterlønseksemplerne først blev rettet dagen efter og ikke allerede i 22-nyhederne samme dag.

Klageren har videre anført, at det samlede indslag i sin helhed var tendentiøst.

Endelig har klageren klaget over, at indslaget om efterlønnen ikke blev udtaget af nyhedsudsendelsen kl. 22 den 26. november 1998.

TV 2 har i en udtalelse anført, at man i dagene omkring den 25. november 1998 satte fokus på finanslovsforslaget og dets økonomiske konsekvenser. Til brug herfor havde man anmodet Finansministeriet om at foretage en beregning af efterlønnens størrelse. Da Finansministeriet ikke var i stand hertil den 26. november, fik TV 2 PFA Pension til at udarbejde den beregning, der blev vist i 19-nyhederne den 26. november 1998.

Umiddelbart efter nyhedsudsendelsen blev redaktionschefen kontaktet af Søren Gregersen fra Socialdemokratiets Nyhedstjeneste, af Socialdemokratiets arbejdsmarkedspolitiske ordfører Poul Erik Dyrlund samt af Skatteministeriet. Disse meddelte, at der i indslaget var fremkommet urigtige oplysninger om finanslovsforslagets konsekvenser for efterlønnen. Ingen af dem fremkom imidlertid med et forslag til en formulering af en berigtigelse af de i nyhedsudsendelsen bragte eksempler, ligesom der endnu var stor usikkerhed om konsekvensberegningen.

På grund af henvendelserne indgik taleksemplet ikke i 22-nyhederne den 26. november 1998.

TV 2 har videre anført, at man ønskede, at en eventuel berigtigelse af taleksemplet skulle indeholde en præcis og korrekt beregning af de økonomiske konsekvenser, og det blev derfor besluttet, at beregningen skulle foretages af Finansministeriet og bringes i 19-nyhederne dagen efter.

TV 2 har i tilknytning hertil anført, at man bestræber sig på altid at berigtige urigtige oplysninger hurtigst muligt og gerne i kommende nyhedsudsendelser. Da der imidlertid var usikkerhed om beregningen af de økonomiske konsekvenser, fandt TV 2 det rigtigst, at beregningen blev foretaget af Finansministeriet, hvilket først kunne ske den følgende dag.

TV 2 har endelig oplyst, at redaktionschefen i mere end 1½ time talte med den socialdemokratiske ordfører, Poul Erik Dyrlund, om berigtigelsen af eksemplet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder, at et folketingsmedlem, der har medvirket til indgåelse af et finanslovsforlig, har retlig interesse i at klage over mediets behandling af dette forlig.

Pressenævnet lægger til grund, at udformning af dækkende eksempler på beregningen af efterløn før og efter finanslovsforliget har været vanskelig, og at det ikke har været oplagt, hvorledes en korrektion af de forkerte oplysninger burde ske.

Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at TV 2 først bragte en revideret beregning i nyhedsudsendelsen den følgende dag.

Pressenævnet finder, at nyhedsudsendelsen kl. 19 den 26. november 1998 på en måde, der ikke kan kritiseres, har søgt at belyse spørgsmålene i forbindelse med finanslovsforligets betydning for den fremtidige beregning af efterløn.

Pressenævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere, at nyhedsudsendelsen kl. 22 samme dag i det hele taget beskæftigede sig med efterlønsreformen.

3 medlemmer Axel Kierkegaard, Finn Rowold og Tage Clausen udtaler, at der ikke er grundlag for at kritisere, at TV 2 i nyhedsudsendelsen kl. 22 undlod at oplyse om de indsigelser, der var fremkommet i anledning af de taleksempler, der var bragt i nyhederne kl. 19.

1 medlem Preben Sørensen udtaler: Da det straks efter nyhedsudsendelsen den 26. november 1998 kl. 19 må have stået TV 2 klart, at i hvert fald medlemmer af finansudvalget og embedsmænd fra arbejds- og skatteministerierne mente, at eksemplet var forkert, burde TV 2 i nyhedsudsendelsen kl. 22 samme aften have oplyst, at der var kommet indvendinger imod beregningerne bragt i 19-nyhederne, og at man ville vende tilbage med yderligere beregninger i udsendelsen den følgende dag.

I overensstemmelse med stemmeflertallet udtaler Pressenævnet ikke kritik af TV 2.

Afsagt den 17. marts 1999.