BEK nr 1317 af 23/11/2010 Historisk
Offentliggørelsesdato: 02-12-2010
Beskæftigelsesministeriet
Accession
B20100131705
European legislation identifier
/eli/lta/2010/1317
Entydig dokumentidentifikation
BE004361
Dato for førstegangsindlæggelse
02-12-2010
Dato for indlæggelse
02-12-2010
Dokumenttype
BEK H
Dokumentets rangering
B
Status (Gældende/Historisk)
Historisk
Forskriftens nummer
1317
År for udstedelse
2010
Dato for underskrift
23-11-2010
Offentliggørelsesdato
02-12-2010
Offentliggjort i (publiceringsmedie)
Lovtidende A
Forskriftens titel
Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005
Ressortministerium
Beskæftigelsesministeriet
Administrerende myndighed
Arbejdsskadestyrelsen
Ressortministeriets journalnummer
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2010-0018819
Udskriv dokumentGenerér PDF dokumentVis mere...
Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005

I medfør af § 85 a, stk. 2, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, samt i medfør af § 11, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., i anordning nr. 273 af 24. april 2001 om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland, fastsættes:

§ 1. For at en sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom, jf. lovens § 10, stk. 1, nr. 1, skal følgende generelle betingelser være opfyldt:

1) Den skadelige påvirkning skal styrkemæssigt og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.

2) Der skal være tale om et sygdomsbillede, der svarer til det sygdomsbillede, for hvilket der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.

3) Der må ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade, § 11, stk. 1.

Stk. 2. Hvis der er faktorer, der ikke er arbejdsbetingede, men som antages at medvirke til sygdommen, anerkendes sygdommen som erhvervssygdom med forbehold for disse faktorer, jf. lovens § 12, stk. 2. Ved erstatningsudmålingen ydes alene erstatning for den del af sygdommen, der skyldes den erhvervsmæssige påvirkning, jf. lovens § 26.

Stk. 3. Desuden skal særlige betingelser, der er nævnt under de enkelte punkter i fortegnelsen, være opfyldt.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. december 2010 og finder fra denne dato anvendelse ved afgørelsen af, om en sygdom anmeldt før 1. januar 2005 kan anerkendes som erhvervssygdom, herunder når sagen er genoptaget efter lovens § 24.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 491 af 29. maj 2007 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005.

Stk. 3. Denne bekendtgørelse finder ligeledes anvendelse ved afgørelser, der er truffet af Arbejdsskadestyrelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som er indbragt for Ankestyrelsen. Det gælder dog ikke, hvis bekendtgørelsen skærper de hidtidige betingelser for anerkendelse.

Arbejdsskadestyrelsen, den 23. november 2010

Anne Lind Madsen

/ Ingrid Parsby

Bilag 1

Fortegnelse over erhvervssygdomme

Gruppe A
 
Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer:
 
Eksempler på typiske risikoområder evt. med angivelse af et inden for området ofte anvendt kemisk stof:
       
1.
Arsen og visse af dets forbindelser:
Hudkræft, nervebetændelse (perifer polyneuropati), skrumpelever (cirrhosis hepatis), lungekræft.
  
Kemisk og metallurgisk industri. Medicinalindustri. Fremstilling af syrer og træimprægneringsmidler.
       
2.
Beryllium og visse af dets forbindelser:
Berylliumlunge.
  
Porcelæns- og keramikindustri, elektronisk og nuklear (atom-) industri.
       
3.
Kulilte, fosgen, blåsyre, cyansalte, cyanforbindelser og cyanater:
Kulilte:
Organisk hjerneskade efter svære forgiftningstilfælde med bevidstløshed.
Acrylonitril:
Leverbetændelse (hepatitis toxica).
Isocyanater:
Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type.
  
Rum, hvor der forekommer ufuldstændig forbrænding. Iltning af klorholdige affedtningsmidler inden for metalindustrien. Galvanisering, stålhærdning samt guld- og sølvarbejde.
       
4.
Kadmium og visse af dets forbindelser:
Nyreskade forenelig med kadmiumforgiftning.
  
Galvaniserings- og farveindustri.
       
5.
Krom og visse af dets forbindelser:
Allergisk eksem, astma bronchiale, betændelser i slimhinder i øjne og øvre luftveje, perforation af næseskillevæg, lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning.
  
Metal- og farveindustri. Cementstøbning og anvendelse af kromgarvede produkter.
       
6.
Kviksølv og visse forbindelser heraf:
Organisk hjerneskade forenelig med kronisk kviksølvforgiftning, nyreskade (nephrotisk syndrom).
  
Elektrokemisk og elektromekanisk industri. Laboratoriearbejde. Fremstilling af måleinstrumenter.
       
7.
Mangan og visse forbindelser heraf:
Rystelammelse (paralysis agitans) efter svær manganeksposition.
  
Fremstilling af tørelementer samt lakker og farver.
       
8.
Salpetersyre, kvælstofilter, ammoniak og dets forbindelser:
Varig lungeskade efter svær akut udsættelse.
  
Fremstilling af kunstgødning, sprængstoffer, farver og lakker. Metalætsning, gelbbrænding. Ved salpetersyreanvendelse og ved forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning), køleanlæg.
       
9.
Nikkel og kobolt samt visse forbindelser heraf:
Nikkel:
Allergisk eksem og lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning.
Kobolt:
Astma bronchiale, hård metallunge.
  
Specialstål, mønter, smykker.
       
10.
Fosfor og visse forbindelser heraf:
Polyneuropati, lungeødem med varig lungeskade til følge.
  
Fremstilling af bekæmpelsesmidler.
       
11.
Bly:
Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nervebetændelse (perifer polyneuropati), nyreskade (kronisk interstitiel nephritis).
  
Akkumulator-, farve- og plastindustri. Skrotning.
       
12.
Svovldioxid, svovlsyre, svovlbrinte:
Svovlbrinte:
Hjerneskade efter svær akut udsættelse.
Svovldioxid og svovlsyre:
Lungeskade efter svær akut udsættelse.
  
Fremstilling af svovlsyre. Papir-, akkumulator-, sæbe- og kunstsilkeindustri.
       
13.
Tallium og dets forbindelser:
Talliumforgiftning (hårtab, nervebetændelse og synsforstyrrelser).
  
Fremstilling af fyrværkeri og rottegift.
       
14.
Vanadium og dets forbindelser:
Lungebetændelse.
  
Fremstilling af specialstål, farver og lakker.
       
15.
Klor, brom og jod samt deres uorganiske forbindelser, fluor og dets forbindelser:
Fluorose, varig lungeskade efter svær akut udsættelse.
  
Disse stoffer (halogenerne) og deres forbindelser forekommer alle i vid udstrækning inden for mange industrigrene, f.eks. som blegemidler.
       
16.
Kulbrinter og deres derivater:
Organiske opløsningsmidler:
Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nyreskade (glomerulonephritis).
a) Klorede opløsningsmidler: Leverbetændelse (hepatitis toxica).
b) Benzen: Blodmangel (aplastisk anæmi), blodkræft (myeloid leukæmi).
c) Hexan, metylbutylketon: Nervebetændelse (perifer polyneuropati).
  
Kemiske produkter med indhold af organiske opløsningsmidler (farver, lakker, rensemidler, råstoffer fra den kemiske industri og plastindustrien m.m.).
       
17.
Organiske kvælstof (nitrogen) forbindelser:
2-naphtylamin: Blærekræft.
Benzidin: Blærekræft.
Dimetylformamid: Leverbetændelse (hepatitis toxica).
  
Kemiske produkter med indhold af aminer, nitroaminer m.m. Eksempelvis inden for levnedsmiddel-, farvestof- og sprængstofindustrien.
       
Gruppe B
 
Hudsygdomme forårsaget af stoffer og påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds:
 
Bemærkninger:
       
1.
Hudkræft og præcancerøse hudsygdomme, der skyldes påvirkning af sod, tjære, tjæreholdig asfalt, beg, antracen, mineralske olier, råparaffin og disse stoffers forbindelser, produkter og affald.
    
       
2.
Hudsygdomme (allergisk eksem) forårsaget på arbejdspladsen af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds, når overfølsomheden over for stoffet er sikkert påvist.
  
Eksempelvis: Overfølsomhed over for konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer, latex, fødevarer m.m.
       
3.
Andre hudsygdomme (f.eks. toksiske eksemer), forårsaget af stoffer eller påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds, når der er sikker sammenhæng mellem sygdommens fremkomst og beståen og et eller flere irritationsstoffers eller fysiske faktorers tilstedeværelse i arbejdsmiljøet.
    
       
Gruppe C
 
Sygdomme fremkaldt ved indånding af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds:
 
Risikoområder:
       
1.
Silikose.
  
Sandblæsning, jernstøbning, stenhugning o.l.
       
2.
Sygdomme fremkaldt af asbest:
a) Lungeasbestose.
b) Udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket lungefunktion.
c) Kræft i lunge- og bughinde (malignt mesotheliom).
d) Kræft i lunger (bronchogent carcinom) og strube (larynx-cancer).
e) Pleurale plaques uden lungeasbestose
  
Arbejde med isoleringsmaterialer af asbest, asbestcement (eternit), bremsebelægninger o.l.
       
3.
Lungefibrose forårsaget af andre silicium-forbindelser.
  
Arbejde med kaolin, talkum o.l.
       
4.
Bronchopulmonale sygdomme forårsaget af støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser samt af støv fra hårde metaller.
  
Lungesygdomme forårsaget af støv og/eller dampe fra de nævnte stoffer.
       
5.
Astma (allergisk og ikke-allergisk) og rhinitis/conjunktivitis allergica, forårsaget på arbejdspladsen, ved indånding af støv eller dampe fra:
a) planter eller planteprodukter,
b) dyr eller dyriske produkter,
c) enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse,
d) isocyanater og visse anhydrider i epoxyresiner.
  
Det er en forudsætning for anerkendelse, at det sandsynliggøres, at den arbejdsmæssige påvirkning er årsag til sygdommen. Udløsning af symptomer hos en astmatiker efter udsættelse for uspecifikke luftvejsirritanter er ikke omfattet af punktet, medmindre sygdommen varigt forværres.
       
6.
Lungesygdom forårsaget af visse organiske materialer (svampesporer, dyrisk protein o.l.):
Allergisk alveolitis, luftfugtersyge, byssinosis.
  
Sygdommens art:
»Farmer’s lung«, »mushroom worker’s lung« o.l. og »bird breeder’s lung«.
       
7.
Kronisk bronkitis/KOL forårsaget af mange års massiv udsættelse for dampe/gasser/støv (organisk/uorganisk) og/eller røg, herunder støv fra isoleringsmaterialer, støv fra korn- og foderstoffer, støv fra træforarbejdning og røg fra svejsning og flammehøvling. Hos rygere kan kronisk bronkitis normalt kun anerkendes, hvis tobaksforbruget har været beskedent.
    
       
Gruppe D
 
Infektiøse og parasitære sygdomme:
 
Sygdommens art:
       
1.
Infektiøse og parasitære sygdomme overført til mennesker fra dyr eller dyrisk materiale. Samme sygdomme forårsaget af arbejde i renovationsanlæg, ledningsnet hertil o. l.
  
Eksempelvis: stivkrampe, ornitose, kalvekastningsfeber, miltbrand, Weil's syge, tuberkuløs smitte fra dyr.
       
2.
Infektionssygdomme hos personer, der som led i deres arbejde har haft kontakt med blod, væv, vævsvæsker eller andet biologisk materiale fra patienter/personer med samme type infektion.
  
Eksempelvis: hepatitis, stafylokokker, tuberkulose, AIDS.
       
3.
Tropesygdomme som f.eks. malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia.
    
       
Gruppe E
 
Sygdomme forårsaget af fysiske påvirkninger:
 
Bemærkninger/sygdommens art:
       
1.
Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling).
  
Leukæmi, kræft i skjoldbruskkirtel, brystkræft
       
2.
Grå stær forårsaget af stråleenergi.
    
       
3.
Døvhed eller generende tunghørighed forårsaget af støj.
    
       
4.
Sygdomme forårsaget af arbejde i komprimeret luft.
    
       
5.
Knogle- og ledsygdomme samt sygdomme i kar og nerver forårsaget af vedvarende vibrationer.
  
Eksempelvis: »hvide fingre«, neuropati og karpaltunnelsyndrom.
       
6.
Følgende sygdomme, når der ikke har været tale om varieret arbejde med kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner:
a) Seneskedehindebetændelse (tendovaginitis) og betændelse i sener og i vævet umiddelbart omkring senerne (tendinitis og peritendinitis) på underarme og hænder, forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når sygdommen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse.
b) Tennisalbue (epicondylitis lateralis)
  
Punktet omfatter ikke digitus saltans (springfinger).
 
Enten
   
 
i) Forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når sygdommen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse,
    
 
Eller
   
 
ii) Forårsaget af hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejdsbevægelser.
  
Eksempelvis: filetskærere og slagteriarbejdere, der udfører udskæringsarbejde.
 
c) Forandringer i skulderleddets rotatorsener (rotatorcuff-syndrom og tendinitis muskuli articulatio humeri) eller forandringer i biceps-senen (tendinitis caput longum muskulus bicipitis brachii)
  
Eksempelvis: rotator cuff syndrom, skuldertendinit og biceps-tendinit.
 
Enten
   
 
i) opstået efter længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde
    
 
Eller
   
 
ii) opstået efter flere års kraftbetonet og skulder-belastende arbejde.
  
Normalt lægges der vægt på 6-8 års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde.
       
7.
Kroniske nakke-skuldersmerter, når følgende betingelser er opfyldt:
a) Der skal have været tale om repetitivt, monotont præcisionsarbejde med statisk belastning af skulderåget og fiksering af nakken.
Som eksempel kan nævnes industrielt syarbejde.
b) Der skal have været tale om en arbejdsperiode på 108 måneder inden for 12 år eller af en samlet varighed på 18 år med 9 måneders arbejde om året.
Som udgangspunkt lægges der vægt på 30 timers ugentligt arbejde.
c) Sygdommen må ikke være forværret efter et eventuelt arbejdsophør eller kvalitativt jobskifte.
d) Der må ikke være væsentlige konkurrerende årsager, dvs. sygdomme, der på anden måde kan forklare symptomerne.
  
Eksempelvis: rheumatoid arthrit, visse former for gigtiske forandringer i halshvirvelsøjlen.
       
8.
Sygdomme i ledkapslernes slimsække forårsaget af vedvarende tryk.
  
Eksempelvis: betændelse i slimsæk foran knæskal efter knæliggende arbejde.
       
9.
a) Menisksygdomme opstået ved arbejde i hugsiddende stilling under trange arbejdsforhold.
    
 
b) Slidgigt i knæled (arthrosis genus) efter knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år.
  
Belastningsperioden skal som udgangspunkt være mindst 20-25 år
       
10.
Nervelammelser som følge af udefra kommende tryk.
    
       
11.
Kroniske lænderygsygdomme med smerter, når følgende betingelser er opfyldt:
Enten
  
Eksempelvis lumbago/ischias, lumbal(e) discusprolaps(er) eller degenerative forandringer med daglige eller hyppige smerter.
 
a) At der har været tale om rygbelastende løftearbejde gennem 8-10 år med løft af genstande. Der skal som udgangspunkt have været tale om en samlet daglig løftemængde på 8-10 tons eller derover, hvor den enkelte genstand har været tung.
Træk opad sidestilles med løft.
  
Som udgangspunkt skal den enkelte byrde have vejet:
50 kg for mænd eller 35 kg for kvinder.
Kravet til vægten af den enkelte byrde nedsættes, hvis der har været tale om
1) løft over skulderhøjde,
2) mere end ét løft i minuttet,
3) løft under vrid,
4) løft i foroverbøjet stilling,
5) løft i mere end en halv arms afstand fra kroppen.
     
Det enkelte løft skal dog udgøre mindst 8 kg for mænd og 5 kg for kvinder.
     
Kravene til den tidsmæssige udstrækning (8-10 år) vil afhænge af den samlede daglige løftemængde.
     
Tidskravet kan nedsættes, hvis der har været tale om en belastning på væsentlig over 10 tons dagligt, dog aldrig til mindre end 3-4 år.
     
Kravene til den samlede daglige løftemængde (8-10 tons) kan nedsættes, hvis der har været tale om en usædvanligt lang belastningsperiode, særlige belastningsforhold eller en kombination af belastninger.
     
Som eksempler på særlige belastningsforhold eller kombination af belastningsforhold kan nævnes:
     
Arbejde inden for fiskerierhvervet, løftearbejde under trange pladsforhold, kombination af løftearbejde og jernbinding i foroverbøjet stilling i forbindelse med løftearbejde.
     
Den samlede daglige løftemængde kan dog ikke nedsættes til mindre end 4-6 tons alt efter arten af belastningsforholdene.
 
Eller
   
 
b) at der har været tale om regelmæssigt løftearbejde gennem mindst 8 år, hvor ekstremt tunge enkeltløft udført under akavede omstændigheder har været en almindelig del af arbejdet, når der samtidig har været tale om en samlet daglig løftemængde på ikke under 3-3½ tons.
  
Som udgangspunkt skal den enkelte genstand have vejet 100 kg eller derover.
Kravet til vægten af den enkelte genstand kan nedsættes til:
75-100 kg for mænd og 50-75 kg for kvinder ved 1 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer,
50-75 kg for mænd og 35-50 kg for kvinder ved 2 af de under 1)-5) nævnte faktorer,
50 kg for mænd og 35 kg for kvinder ved 3 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer.
 
Eller
   
 
c) at der har været tale om mindst 10 års rygbelastende arbejde med pleje af voksne eller større handicappede børn.
  
Som udgangspunkt skal der have været tale om rygbelastende plejearbejde i forbindelse med f.eks. sengeliggende, plejekrævende kørestolsbrugere eller andre plejekrævende patient-/beboergrupper og rygbelastende plejearbejde svarende til mindst 20 daglige personløft/håndteringer/forflytninger.
     
Kravene til det daglige antal personløft/håndteringer/forflytninger kan nedsættes, hvis der har været tale om væsentlig mere end 10 år med rygbelastende arbejde, eller hvis omstændighederne ved plejearbejdet har været usædvanligt belastende.
     
Kravene til det daglige antal personløft/håndteringer/forflytninger kan dog ikke nedsættes til under 10.
 
Eller
   
 
d) at der har været tale om udsættelse for helkropsvibrationer gennem 8-10 år.
  
Som udgangspunkt skal der have været tale om daglig udsættelse for helkropsvibrationer i form af kørsel på ujævnt underlag med kraftigt vibrerende køretøjer som f.eks. bæltekøretøjer, entreprenørmaskiner, kraner, traktorer og andre landbrugsmaskiner, trucks eller skovbrugsmaskiner.
     
Kravet til den tidsmæssige udstrækning kan nedsættes, hvis der har været tale om særligt kraftig udsættelse eller manglende affjedring/ støddæmpning. Tidskravet kan dog ikke nedsættes til mindre end 3-4 år.
       
12.
Karpaltunnelsyndrom opstået efter længerevarende, repetitivt, ikke varieret, kraftbetonet, håndleds-belastende arbejde.
  
F.eks. udskæringsarbejde, hvor specielt håndled og/eller underarm belastes med vridebevægelser under samtidig anvendelse af betydelig muskelstyrke.
       
13.
Slidgigt i begge hofteled
(arthrosis coxae primaria bilateralis)
  
Hoftebelastende løftearbejde med mange tunge enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en lang årrække.
       
Gruppe F
 
Kræftsygdomme, som ikke er nævnt andetsteds:
   
 
Kræftsygdomme forårsaget af et stof eller en påvirkning, der er optaget på IARC's liste over kræftfremkaldende stoffer og påvirkninger under kategori 1 og 2a, når der er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftsygdom hos mennesker, jf. bilag 2.
    
 
Det betyder, at for kategori 1's vedkommende er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er tale om en erhvervsmæssig udsættelse. I kategori 2a er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er en erhvervsmæssig udsættelse, samt de stoffer og påvirkninger, hvor der heller ikke er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftsygdom hos mennesker.
    
       
Gruppe G
 
Sygdomme i tænder og tandkød:
 
Risikoområder:
1.
Sukker- og melcaries lokaliseret især på fortændernes facialflader (forflader). Denne caries skal være udviklet efter mindst 5 års samlet arbejde i sukker- og melbranchen inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal sygdommen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen.
  
Mel- og brødfabrikker, kiks- og vaffelfabrikker, chokoladefabrikker, bagerier o. l.
       
2.
Tandslid (abrasion) af tredje eller fjerde grad af adskillige tænder i det permanente tandsæt lokaliseret til tændernes tyggeflader og/eller fortændernes skærekant. Tandsliddet skal være udviklet efter mindst 5 års samlet produktionsarbejde i et arbejdsmiljø med påvist slibemiddel i luften inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal sygdommen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen.
  
Klinke- og lervareindustrien, isolationsmaterialeindustrien, stenbrud og granitvareindustrien, beton- og cementstøberier, beskæftigelse ved metalslibning.
       
Gruppe H
 
Fosterskader:
 
Sygdommens art:
 
Nedennævnte fosterskader anerkendes med barnet som erstatningsberettiget efter lovens § 10, stk. 1, nr. 1, under forudsætning af, at det dokumenteres, at moderen i sit arbejde under graviditeten har pådraget sig en infektion som nævnt under 1) eller har været udsat for en påvirkning som nævnt under 2), 3) og 4), når tillige de i bekendtgørelsens § 1 nævnte generelle betingelser er opfyldt:
    
       
1.
Infektioner:
   
 
a) Cytomegalo-virus.
  
Kongenit cytomegalvirusinfektion.
 
b) Hepatitis B-virus.
  
Neonatal hepatitis B virusinfektion medførende kronisk bærertilstand.
 
c) Herpes simpleks-virus.
  
Neonatal herpes.
 
d) Human immundefekt-virus (HIV).
  
Kongenit eller neonatal HIV-infektion.
 
e) Listeria.
  
Hjernebetændelse.
 
f) Parvo-virus B-19.
  
Kongenitinfektion.
 
g) Kongenit rubellasyndrom (røde hunde-virus).
  
Kongenit rubellasyndrom.
 
h) Toxoplasmose (haresyge).
  
Microcephali, hydrocephalus, nethindebetændelse, leverbetændelse.
 
i) Varicella zoster-virus (skoldkopvirus).
  
Kongenit varicellasyndrom eller neonatalvaricella.
       
2.
Kemiske stoffer:
   
 
a) Methylkviksølv.
  
Microcephali, mental retardering.
 
b) Bly.
  
Hjernebetændelse, retarderet udvikling.
 
c) PCB.
  
Lav fødselsvægt, hudforandringer.
       
3.
Andre skadelige påvirkninger:
   
 
a) Stråling (radioaktivitet).
  
Microcephali, maligne sygdomme.
 
b) Ekstrem fysisk arbejdsbelastning.
  
For tidlig fødsel og komplikationer hertil.
       
4.
Fysiske traumer (ulykker og vold).
  
For tidlig fødsel og komplikationer hertil.
       
Gruppe I
 
Psykisk sygdom:
 
Påvirkning:
1.
Posttraumatisk belastningsreaktion.
  
Traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur.

Bilag 2

Uddrag af IARC's liste, jf. bilag 1, Gruppe F.1)

Gruppe 1
 
Sygdommens art:
2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin)
 
Alle kræftformer
4-Aminobiphenyl
 
Blærekræft
Aflatoksiner
 
Leverkræft, galdegangskræft
Arsen og dets forbindelser
 
Blærekræft
Beryllium og dets forbindelser
 
Lungekræft
Bis(chloromethyl)ether og chloromethyl methyl ether (teknisk grad)
 
Lungekræft (oat cell)
Cadmium og dets forbindelser
 
Lungekræft
Erionit
 
Mesotheliom
Formaldehyd
 
Næsesvælgkræft
Hepatitis B-virus
 
Leverkræft
Hepatitis C-virus
 
Leverkræft
Krystallinsk kvarts (silika)
 
Lungekræft
Nikkelforbindelser
 
Næsehule- og bihulekræft
Passiv rygning
 
Lungekræft
Radium-226
 
Knoglekræft, slimhindekræft i bihuler og processus mastoideus (epitelial tumor)
Radium-228
  
Knoglekræft
Radon og “radondøtre”
 
Lungekræft
Sennepsgas (svovlsennep)
 
Lungekræft
Solstråling
 
Hudkræft
Talkum med asbestlignende fibre
 
Lungekræft
Træstøv
  
Næsehule- og bihulekræft
Vinylklorid
 
Primær leverkræft
     
Blandinger
   
Skiferolie
 
Hudkræft
Stenkulstjærebeg
 
Lungekræft
Stenkulstjære
 
Lungekræft
     
Ekspositionsbetingelser
   
Aluminiumsproduktion
 
Lungekræft
Auramin, fremstilling af
 
Blærekræft
Gummiindustri
 
Blærekræft
Hæmatit-minedrift (under jorden) med radonudsættelse
 
Lungekræft
Isopropylalkohol-fremstilling ved stærk sur proces
 
Næsehule- og bihulekræft
Jern – og stålstøbning
 
Lungekræft
Koksproduktion
 
Lungekræft
Kulforgasning
 
Lungekræft, blærekræft
Magenta, fremstilling af
 
Blærekræft
Maler (erhvervsmæssig udsættelse som)
 
Lungekræft
Møbel- og skabsproduktion
 
Næsehule- og bihulekræft
Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre (erhvervsmæssig udsættelse for)
 
Strubekræft, lungekræft
Støvle- og skofremstilling og -reparation
 
Næsehule- og bihulekræft
     
Gruppe 2A
   
     
Stoffer og grupper af stoffer
   
1,3-Butadien
 
Lymfekræft, leukæmi
4-Klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid)salte
 
Blærekræft
4,4'-Methylbiskloranilin (MOCA))
 
Blærekræft
Alfa-klorerede toluener og benzylklorid (kombineret)
  
Lungekræft
Etylenoxid
 
Leukæmi
Formaldehyd
 
Næsehule- og bihulekræft
Ortho-Toluidin
 
Blærekræft
Partikler af metallisk kobolt med wolframkarbid
 
Lungekræft
Tetraklorethylen
 
Non-Hodgkin-lymfom
Triklorethylen
 
Leverkræft, galdegangskræft, Non-Hodgkin-lymfom
Uorganiske blyforbindelser
 
Mavekræft
     
Blandinger
   
Creosot
 
Hudkræft
Ikke-arsenholdige insektbekæmpelsesmidler (erhvervsmæssig udsættelse ved sprøjtning og anvendelse)
 
Lungekræft
Polyklorerede bifenyler
 
Leverkræft, galdegangskræft
Udstødningsgasser fra dieselmotorer
 
Lungekræft, blærekræft
     
Ekspositionsbetingelser
   
Frisør eller barber (erhvervsmæssig udsættelse som)
 
Blærekræft
Kunstglas, beholdere og lertøj (erhvervsmæssig udsættelse ved produktion af)
 
Lungekræft
Olieraffinering (erhvervsmæssig udsættelse ved)
 
Hudkræft og leukæmi

Bilag 3

Stikordsregister

Stikordsregistret indeholder sygdomme, påvirkninger og begreber, der er nævnt i bilag 1 og 2, jf. bekendtgørelsens § 1.

Selvom sygdommen og/eller påvirkningen er nævnt i fortegnelsen, indebærer det ikke nødvendigvis, at sygdommen og/eller påvirkningen er omfattet af samme fortegnelse. Der skal gøres opmærksom på, at både de generelle betingelser, som de fremgår af § 1 i fortegnelsen, og de særlige betingelser nævnt i de enkelte punkter skal være opfyldt jf. § 1, stk. 3.

     
Sygdom/påvirkning/begreb:
 
Gruppe:
     
1,3-Butadien
 
Gruppe F, Gruppe 2A
2-Naphtylamin
 
Gruppe A, 17
2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin
  
Gruppe F, Gruppe 1
4-Aminobiphenyl
 
Gruppe F, Gruppe 1
4-Klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid) salte
  
Gruppe F, Gruppe 2A
4,4'-Methylbiskloranilin (MOCA)
 
Gruppe F, Gruppe 2A
     
A:
   
Abrasion (tandslid)
  
Gruppe G, 2
Acrylonitril
 
Gruppe A, 3
Aflatoksiner
  
Gruppe F, Gruppe 1
Alfa-klorerede toluener og benzylklorid (kombineret)
  
Gruppe F, Gruppe 2A
Allergisk alveolitis
 
Gruppe C, 6
Aluminium
 
Gruppe C, 4, Gruppe F, Gruppe 1
Aluminiumsproduktion
 
Gruppe F, Gruppe 1
Aminobifenyl
 
Gruppe F, Gruppe 1
Ammoniak
 
Gruppe A, 8
Amøbiasis
 
Gruppe D, 3
Anhydrider
 
Gruppe C, 5
Antracen
 
Gruppe B, 1
Aplastisk anæmi
 
Gruppe A, 16b
Arsen
 
Gruppe A, 1, Gruppe F, Gruppe 1
Arthrosis coxae primaria bilateralis (slidgigt i begge hofteled)
  
Gruppe E, 13
Arthrosis genus (slidgigt i knæled)
  
Gruppe E, 9b
Asbest
  
Gruppe C, 2
Asbestlignende fibre, talkum med
  
Gruppe F, Gruppe 1
Asfalt
 
Gruppe B, 1
Astma
 
Gruppe A, 5, 9, Gruppe C, 5
Auramin
 
Gruppe F, Gruppe 1
     
B:
   
Barber eller frisør
  
Gruppe F, Gruppe 2A
Beg
 
Gruppe B, 1, Gruppe F, Gruppe 1
Belastningsreaktion, posttraumatisk
  
Gruppe I, 1
Benzen
 
Gruppe A, 16b
Benzidin
 
Gruppe A, 17
Benzylklorid og alfa-klorerede toluener (kombineret)
  
Gruppe F, Gruppe 2A
Beryllium, Berylliumlunge
 
Gruppe A, 2, Gruppe F, Gruppe 1
Bicepstendinit
  
Gruppe E, 6c
Bihuler, slimhindekræft i
  
Gruppe F, Gruppe 1
Bihulekræft
 
Gruppe F, Gruppe 1 og 2A
Bird breeder's lung
 
Gruppe C, 6
Bis(cloromethyl)ether
 
Gruppe F, Gruppe 1
Blodkræft (leukæmi)
  
Gruppe A, 16b, Gruppe F, Gruppe 2A
Blodmangel (anæmi)
  
Gruppe A, 16b
Bly
 
Gruppe A, 11, Gruppe H, 2
Blyforbindelser, uorganiske
  
Gruppe F, Gruppe 2A
Blærekræft
 
Gruppe A, 17, Gruppe F, Gruppe 1 og 2A
Blåsyre
 
Gruppe A, 3
Brom
 
Gruppe A, 15
Bronkitis, kronisk/KOL
 
Gruppe C, 7
Bronchogent carcinom (lungekræft)
  
Gruppe C, 2d
Bronchopulmonale sygdomme
 
Gruppe C, 4
Brystkræft
  
Gruppe E, 1
Bughindekræft (mesotheliom)
  
Gruppe C, 2c, Gruppe F, Gruppe 1
Butadien
 
Gruppe F, Gruppe 2A
Byssinosis
 
Gruppe C, 6
     
C:
   
Cadmium (kadmium)
 
Gruppe A, 4, Gruppe F, Gruppe 1
Caries, sukker og mel
 
Gruppe G, 1
Chloromethylether
 
Gruppe F, Gruppe 1
Cirrhosis hepatitis (skrumpelever)
  
Gruppe A, 1
Conjunktivitis allergica
  
Gruppe C, 5
Creosot
 
Gruppe F, Gruppe 2A
Cyanater, cyansalte, cyanforbindelser
 
Gruppe A, 3
Cytomegalovirus
 
Gruppe H, 1a
     
D:
   
Dampe
 
Gruppe C, 4, Gruppe C, 5
Denguefeber
 
Gruppe D, 3
Dieselmotorer
 
Gruppe F, Gruppe 2A
Digitus saltans
  
Gruppe E, 6a
Dimetylformamid
 
Gruppe A, 17
Dyr, dyrisk materiale
 
Gruppe D, 1
Dyr, dyriske produkter
 
Gruppe C, 5b, Gruppe D, 1
Dyrisk protein
 
Gruppe C, 6
Døvhed
 
Gruppe E, 3
     
E:
   
Eksem, toksisk
 
Gruppe B, 3
Eksem, allergisk
 
Gruppe A, 5, Gruppe A, 9, Gruppe B, 2
Ekstrem fysisk arbejdsbelastning
 
Gruppe H, 3b
Enzymer
 
Gruppe C, 5c
Epicondylitis lateralis (tennisalbue)
  
Gruppe E, 6b i og ii
Epitelial tumor
 
Gruppe F, Gruppe 1
Epoxyresiner
 
Gruppe C, 5d
Erionit
 
Gruppe F, Gruppe 1
Etylenoxid
 
Gruppe F, Gruppe 2A
     
F:
   
Farmer's lung
 
Gruppe C, 6
Farvestoffer
 
Gruppe C, 5c
Fiksering af nakke
 
Gruppe E, 7a
Flammehøvlingsrøg
 
Gruppe C, 7
Fluor, fluorose
 
Gruppe A, 15
Formaldehyd
 
Gruppe F, Gruppe 1
Fosfor
 
Gruppe A, 10
Fosgen
 
Gruppe A, 3
Fosterskader
 
Gruppe H
Framboesi
 
Gruppe D, 3
Frisør eller barber
  
Gruppe F, Gruppe 2A
Fysiske traumer
 
Gruppe H, 4
Fysiske påvirkninger
 
Gruppe E
Fødsel, for tidlig
 
Gruppe H, 3b og 4a
Fødselsvægt, lav
 
Gruppe H, 2c
     
G:
   
Galdegangskræft
 
Gruppe F, Gruppe 1 og 2A
Gammastråling
  
Gruppe E, 1
Gigtiske forandringer (halshvirvelsøjlen)
  
Gruppe E, 7
Glas (kunstglas, beholdere og lertøj)
 
Gruppe F, Gruppe 2A
Glomerulonephritis
 
Gruppe A, 16
Grå stær
 
Gruppe E, 2
Gul feber
 
Gruppe D, 3
Gummiindustri
 
Gruppe F, Gruppe 1
     
H:
   
Haresyge
 
Gruppe H, 1h
Hepatitis
 
Gruppe D, 2
Hepatitis B-virus
 
Gruppe H, 1b, Gruppe F, Gruppe 1
Hepatitis C-virus
 
Gruppe F, Gruppe 1
Hepatitis toxica
 
Gruppe A, 3, Gruppe A, 16a, Gruppe A, 17
Herpes simplex
 
Gruppe H, 1c
Hexan
 
Gruppe A, 16c
Hjernebetændelse
 
Gruppe H, 1e, Gruppe H, 2b
Hjerneskade, organisk
 
Gruppe A, 3, Gruppe A, 6
Hjerneskade, toksisk
 
Gruppe A, 11, Gruppe A, 16
Hjerneskade
 
Gruppe A, 12
Hofteled, slidgigt i begge
  
Gruppe E, 13
Hudforandringer
 
Gruppe H, 2c
Hudkræft
 
Gruppe A, 1, Gruppe B, 1, Gruppe F, Gruppe 1 og 2A
Hudsygdomme, allergiske
 
Gruppe B, 2
Hudsygdomme, andre
 
Gruppe B, 3
Hudsygdomme, præcancerøse
 
Gruppe B, 1
Hudsygdomme
 
Gruppe B
Hugsiddende stilling
 
Gruppe E, 9
Human immundefekt-virus (HIV)
 
Gruppe H, 1d
Hurtigt gentagne bevægelser
 
Gruppe E, 6bii
Hvide fingre
 
Gruppe E, 5
Hæmatit-minedrift med radonudsættelse
  
Gruppe F, Gruppe 1
Hårtab
 
Gruppe A, 13
     
I:
   
IARC (bilag 2)
  
Gruppe F
Infektion
 
Gruppe D, 2
Infektioner, infektiøse
 
Gruppe D, 1
Infektiøse sygdomme
 
Gruppe D, Gruppe H, 1
Insektbekæmpelsesmidler (ikke-arsenholdige)
  
Gruppe F, Gruppe 2A
Ioniserende stråling
 
Gruppe E, 1
Isocyanater
 
Gruppe A, 3, Gruppe C, 5d
Isoleringsstøv
 
Gruppe C, 7
Isopropylalkohol-fremstilling
  
Gruppe F, Gruppe 1
     
J:
   
Jern - og stålstøbning
 
Gruppe F, Gruppe 1
Jod
 
Gruppe A, 15
     
K:
   
Kadmium (cadmium)
  
Gruppe A, 4, Gruppe F, Gruppe 1
Kalvekastningsfeber
 
Gruppe D, 1
Karpaltunnelsyndrom
 
Gruppe E, 5 og 12
Kemiske stoffer
 
Gruppe A, Gruppe H, 2; Gruppe F
Klor
 
Gruppe A, 15, Gruppe F
Klorede opløsningsmidler
 
Gruppe A, 16a
4-Klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid)salte
 
Gruppe F, Gruppe 2A
Knogle - og ledsygdomme
  
Gruppe E, 5
Knoglekræft
  
Gruppe F, Gruppe 1
Knæsygdomme
  
Gruppe E, 8, 9a og 9b
Kobolt
 
Gruppe A, 9
Kobolt (partikler af metallisk kobolt med wolframkarbid)
  
Gruppe F, Gruppe 2A
Koksproduktion
 
Gruppe F, Gruppe 1
Komprimeret luft
 
Gruppe E, 4
Korn- og foderstoffer
 
Gruppe C, 7
Kraftbetonet
 
Gruppe E, 6a, b og c
Krom
 
Gruppe A, 5
Kromforbindelser
 
Gruppe F, Gruppe 1
Kronisk bronkitis/KOL
  
Gruppe C, 7
Kroniske nakke-skuldersmerter
 
Se nakke-skuldersmerter
Kræft
 
Gruppe A, Gruppe B, Gruppe C, 2c og d, Gruppe F
Kulbrinter
 
Gruppe A, 16
Kulforgasning
 
Gruppe F, Gruppe 1
Kulilte
 
Gruppe A, 3
Kunstglas, beholdere og lertøj, produktion af
  
Gruppe F, Gruppe 2A
Kunstharpiks
 
Gruppe C, 5c
Kviksølv
 
Gruppe A, 6
Kvælstof
 
Gruppe A, 17
Kvælstofilter
 
Gruppe A, 8
     
L:
   
Larynx-cancer (strubekræft)
  
Gruppe C, 2d, Gruppe F, Gruppe 1
Ledsygdomme
 
Gruppe E, 5
Leishmaniose
 
Gruppe D, 3
Lepra
 
Gruppe D, 3
Lertøj, produktion af
 
Gruppe F, Gruppe 1
Leukæmi
 
Gruppe A, 16, Gruppe E, 1, Gruppe F, Gruppe 2A
Leverbetændelse
  
Se hepatitis
Leverkræft
 
Gruppe F, Gruppe 1 og 2A
Listeria
 
Gruppe H, 1e
Luftfugtersyge
 
Gruppe C, 6
Lungeasbestose
 
Gruppe C, 2a
Lungebetændelse
 
Gruppe A, 14
Lungefibrose
 
Gruppe C, 3
Lungehinde (udbredt bindevævsdannelse)
 
Gruppe C, 2b
Lungehindepletter (pleurale plaques, pletvise fortykkelser af lungehinden)
  
Gruppe C, 2e
Lungekræft
 
Gruppe A, 1, 5 og 9, Gruppe C, 2d, Gruppe F, Gruppe 1 og 2A
Lungesygdom, obstruktiv
 
Gruppe A, 3
Lungeskade
 
Gruppe A, 8, 10, 12 og 15
Lungeødem
 
Gruppe A, 10
Lymfekræft
 
Gruppe F, Gruppe 2A
Lænderygsygdomme
 
Gruppe E, 11
Løftearbejde
  
Gruppe E, 11 og 13
     
M:
   
Magenta
 
Gruppe F, Gruppe 1
Malaria
 
Gruppe D, 3
Maler
 
Gruppe F, Gruppe 1
Maligne sygdomme
 
Gruppe H, 3a
Maltafeber
 
Gruppe D, 3
Mangan
 
Gruppe A, 7
Mastoideus, processus (slimhindekræft i)
  
Gruppe F, Gruppe 1
Mavekræft
  
Gruppe F, Gruppe 1
Melcaries
 
Gruppe G, 1
Menisksygdomme
 
Gruppe E, 9a
Mental retardering
 
Gruppe H, 2a
Mesotheliom
 
Gruppe C, 2c, Gruppe F, Gruppe 1
Metallisk kobolt, partikler af, med wolframkarbid
  
Gruppe F, Gruppe 2A
Metallunge, hård
 
Gruppe A, 9
Methylbiskloranilin (MOCA)
 
Gruppe F, Gruppe 2A
Methylkviksølv
 
Gruppe H, 2a
Metylbutylketon
 
Gruppe A, 16c
Microcephali
 
Gruppe H, 2a og 3a
Miltbrand
 
Gruppe D, 1
Mineralske olier
 
Gruppe B, 1
Mushroom worker's lung
 
Gruppe C, 6
Myeloid leukæmi
 
Se leukæmi
Møbel- og skabsproduktion
 
Gruppe F, Gruppe 1
     
N:
   
Nakke-skuldersmerter
 
Gruppe E, 7
Naphtylamin
 
Gruppe A, 17
Nephritis
 
Gruppe A, 11
Nephrotisk syndrom (nyreskade)
  
Gruppe A, 6
Nervebetændelse
 
Gruppe A, 1, 13 og 16c
Nervelammelser
 
Gruppe E, 10
Neuropati
 
Gruppe E, 5
Nikkel
 
Gruppe A, 9 og Gruppe F, Gruppe 1
Nikkelforbindelser
 
Gruppe F, Gruppe 1
Non-Hodgkin-lymfom
 
Gruppe F, Gruppe 2A
Nyreskade
 
Gruppe A, 4, 6, 11 og 16
Næse- og bihulekræft
 
Gruppe F, Gruppe 1 og 2A
Næseskillevæg, perforation
 
Gruppe A, 5
Næsesvælgkræft
 
Gruppe F, Gruppe 1
     
O:
   
Olieraffinering
 
Gruppe 1, Gruppe 2A
Organisk hjerneskade
 
Gruppe A, 3 og 6
Organiske kvælstof (nitrogen) forbindelser
 
Gruppe A, 17
Organiske materialer
 
Gruppe C, 6
Organiske opløsningsmidler
 
Gruppe A, 16
Ornitose
 
Gruppe D, 1
Ortho-Toluidin
  
Gruppe F, Gruppe 1
Overarm (biceps)
  
Gruppe E, 6c
     
P:
   
Pappatacifeber
 
Gruppe D, 3
Paralysis agitans (rystelammelse)
  
Gruppe A, 7
Parasitære sygdomme
 
Gruppe D, 1
Parvovirus B-19
 
Gruppe H, 1f
Passiv rygning
  
Gruppe F, Gruppe 1
PCB
 
Gruppe H, 2c
Peritendinitis
 
Gruppe E, 6a
Persulfatsalte
 
Gruppe C, 5
Pest
 
Gruppe D, 3
Planter, planteprodukter
 
Gruppe C, 5a
Plaques (pleurale)
  
Gruppe C, 2e
Plejearbejde
 
Gruppe E, 11c
Plettyfus
 
Gruppe D, 3
Pleurale plaques uden lungeasbestose
  
Gruppe C, 2e
Poliomyelitis
 
Gruppe H, 1f
Polyklorerede bifenyler
 
Gruppe F, Gruppe 2A
Polyneuropati
 
Gruppe A, 1, 10, 11 og 16
Posttraumatisk belastningsreaktion
  
Gruppe I, 1
Primær leverkræft
 
Gruppe F, Gruppe 1
Processus mastoideus (slimhindekræft i)
  
Gruppe F, Gruppe 1
Præcisionsarbejde
 
Gruppe E, 7
Psykisk sygdom
  
Gruppe I, 1
     
R:
   
Radioaktivitet
 
Gruppe H, 3a
Radium-226
  
Gruppe F, Gruppe 1
Radium-228
  
Gruppe F, Gruppe 1
Radon og radondøtre
  
Gruppe F, Gruppe 1
Repetitivt
 
Gruppe E, 7a
Retardering, mental
 
Gruppe H, 1a, 1b, 2a og 2b
Rheumatoid arthrit
 
Gruppe E, 7d
Rhinitis allergica
 
Gruppe C, 5
Richettsia
 
Gruppe D, 3
Rotator cuff-syndrom
 
Gruppe E, 6c
Rotatorsener
 
Gruppe E, 6c
Rubellasyndrom
 
Gruppe H, 1g
Rygere
 
Gruppe C, 7
Rygning (passiv)
  
Gruppe F, Gruppe 1
Rystelammelse
 
Gruppe A, 7
Røde hunde
 
Gruppe H, 1g
Røg
 
Gruppe C, 7
Røntgenstråling
  
Gruppe E, 1
Råparaffin
 
Gruppe B, 1
     
S:
   
Salpetersyre
 
Gruppe A, 8
Seneskedehindebetændelse
 
Gruppe E, 6a
Sennepsgas (svovlsennep)
  
Gruppe F, Gruppe 1
Silika (krystallinsk kvarts)
  
Gruppe F, Gruppe 1
Siliciumforbindelser
 
Gruppe C, 3
Silicose
 
Gruppe C, 1
Skiferolie
 
Gruppe F, Gruppe 1
Skjoldbruskkirtel, kræft i
  
Gruppe E, 1
Skoldkopvirus
 
Gruppe H, 1i
Skrumpelever
 
Gruppe A, 1
Skulderled
 
Gruppe E, 6c
Skulderåg
 
Gruppe E, 7
Slibemiddel
 
Gruppe G, 2
Slidgigt i begge hofteled
  
Gruppe E, 13
Slidgigt i knæled
  
Gruppe E, 9b
Slidgigt i lænderyggen
  
Gruppe E, 11
Slimhindebetændelse, øvre luftveje, øjne
 
Gruppe A, 5
Slimhindekræft i bihuler og processus mastoideus
  
Gruppe F, Gruppe 1
Slimsæk
 
Gruppe E, 8
Sod
 
Gruppe B, 1
Solstråling
 
Gruppe F, Gruppe 1
Springfinger
 
Gruppe E, 6a
Stafylokokker
 
Gruppe D, 2
Statisk belastning
 
Gruppe E, 6c
Stenkulstjære
 
Gruppe F, Gruppe 1
Stenkulstjærebeg
 
Gruppe F, Gruppe 1
Stivkrampe
 
Gruppe D, 1
Strubekræft
 
Gruppe C, 2d, Gruppe F, Gruppe 1
Stråleenergi
 
Gruppe E, 2
Stråling (ioniserende)
  
Gruppe E, 1
Stråling (radioaktivitet)
  
Gruppe H, 3a
Stær, grå
 
Gruppe E, 2
Støj
 
Gruppe E, 3
Støv
 
Gruppe C, 4, 5 og 7
Støvle- og skofremstilling
 
Gruppe F, Gruppe 1
Sukker- og melcaries
 
Se caries
Svampesporer
 
Gruppe C, 6
Svejsning
 
Gruppe C, 7
Svovlbrinte
 
Gruppe A, 12
Svovldioxid
 
Gruppe A, 12
Svovlsennep (sennepsgas)
  
Gruppe F, Gruppe 1
Svovlsyre
 
Gruppe A, 12, Gruppe F, Gruppe 1
Synsforstyrrelser
 
Gruppe A, 13
Syretåger (stærke uorganiske, indeholdende svovlsyre)
  
Gruppe F, Gruppe 1
     
T:
   
Talkum med asbestlignende fibre
  
Gruppe F, Gruppe 1
Tallium
 
Gruppe A, 13
Tandslid
 
Gruppe G, 2
Tendinit, biceps (overarm)
  
Gruppe E, 6c
Tendinit, skulder
 
Gruppe E, 6c
Tendinitis
 
Gruppe E, 6a
Tendovaginitis
 
Gruppe E, 6a
Tennisalbue
 
Gruppe E, 6b
Tetraklorethylen
 
Gruppe F, Gruppe 2A
Tilbagefaldsfeber
 
Gruppe D, 3
Tjære
 
Gruppe B, 1
Tobaksforbrug
 
Gruppe C, 7
Toksiske eksemer
 
Gruppe B, 3
Toksisk hjerneskade
 
Gruppe A, 11 og 16
Toxoplasmose
 
Gruppe H, 1h
Traumer, fysiske
 
Gruppe H, 4
Triklorethylen
 
Gruppe F, Gruppe 2A
Tropesygdomme
 
Gruppe D, 3
Trypanosomiasis
 
Gruppe D, 3
Træforarbejdning
 
Gruppe C, 7
Træstøv
 
Gruppe F, Gruppe 1
Tuberkulose
 
Gruppe D, 2
Tuberkuløs smitte
 
Gruppe D, 1
Tumor, epitelial
  
Gruppe F, Gruppe 1
Tunge løft
  
Gruppe E, 11 og 13
Tunghørighed
 
Gruppe E, 3
Tænder og tandkød
 
Gruppe G
     
U:
   
Udstødningsgasser fra dieselmotorer
  
Gruppe F, Gruppe 2A
Underarme
 
Gruppe E, 6a
Uorganiske blyforbindelser
  
Gruppe F, Gruppe 2A
Uspecifikt støv
 
Gruppe C, 7
Uvant arbejde
 
Gruppe E, 6a og b
     
V:
   
Vanadium
 
Gruppe A, 14
Varicella zoster-virus
 
Gruppe H, 1i
Varieret arbejde
 
Gruppe E, 6
Vibrationer
 
Gruppe E, 5 og 11d
Vinylklorid
 
Gruppe F, Gruppe 1
     
W:
   
Weil's syge
 
Gruppe D, 1
Wolframkarbid, partikler af metallisk kobolt med
  
Gruppe F, Gruppe 1
     
Ø:
   
Øjenslimhindebetændelse
 
Gruppe A, 5
Øvre luftvejsslimhindebetændelse
 
Gruppe A, 5
     
Å:
   
Åndssvækkelse, tidlig
 
Gruppe A, 11 og 16

Officielle noter

1) Baseret på WHO International Agency for Research on Cancer. IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans, IARC Monographs Volumes 1-88, Lyon 2005.

Acceptér cookiesAcceptér session cookies

retsinformation.dk bruger altid en midlertidig cookie (session cookie) på alle sider. En session cookie udløber, når man har lukket browseren. Hvis man accepterer cookies, gemmer retsinformation.dk dette valg samt om man har benyttet simpel søgning eller feltsøgning af søgning i en cookie, som altid udløber efter 12 måneder. Læs mere om Retsinformations brug af cookies på siden Cookiepolitik