Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1026

Resumé

Lønmodtagernes Dyrtidsfond klagede over artiklen ”LD betaler overpris for forvaltning til LD Invest” i Økonomisk Ugebrev

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Det anføres i artiklens overskrift, at ”LD betaler overpris for forvaltning til LD Invest”, og i en underoverskrift, at ”LD Invest er 79 mio. kr. for dyre”. Efter det oplyste bygger udsagnene på ugebrevets analyse, hvorved forvaltnings-/rådgivningsindtægter i LD Invest (som rådgiver Lønmodtagernes Dyrtidsfond for hovedparten af dennes formue) sammenlignes med forvaltningsindtægter hos andre kapitalforvaltere, målt i forhold til den samlede formue under forvaltning. På baggrund af analysen fremgår det af artiklen, at LD Invest alene burde have opnået 110 mio. kr. i samlede forvaltningsindtægter i modsætning til de aktuelle 189 mio. kr.

Efter overskriftens formulering sammenholdt med udsagnet i artiklen om, at meget tyder på, at næsten al den forvaltede kapital i LD Invest stammer fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, må artiklen forstås således, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler en overpris på 79 mio. kr.

Det fremgår af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport for 2009, resultatopgørelsens note 4, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond har haft omkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed på 77 mio. kr. Det er således udokumenteret, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond har betalt et beløb i størrelsesordenen 189 mio. kr. til LD Invest for forvaltning, og at Lønmodtagernes Dyrtidsfond dermed har betalt en overpris på 79 mio. kr. På denne baggrund finder Pressenævnet, at Økonomisk Ugebrev har bragt ukorrekte oplysninger, og at overskrifterne går ud over, hvad der er dækning for i artiklen.

Da Pressenævnet som anført finder, at Økonomisk Ugebrev ved ovennævnte overskrift ”LD betaler overpris for forvaltning til LD Invest” og underoverskrift ”LD Invest er 79 mio. kr. for dyre” har bragt ukorrekte oplysninger, udtaler nævnet kritik af Økonomisk Ugebrev for ikke at kontrollere oplysningerne tilstrækkeligt inden offentliggørelse, herunder ved forelæggelse for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

I artiklen oplyses videre, at ”Disse regler [normale regnskabsregler] gælder tilsyneladende ikke for LD og LD Invest, da der oplyses meget summarisk om den nære samhandel. Der oplyses hverken om, hvor store forvaltningssummer, der er overladt til LD Invest, eller hvad der konkret betales for det”. I Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport oplyses om LD Invests forhold til Den Professionelle Forening og LD Equity og disses aktiver (henholdsvis side 6 og side 56). Endvidere oplyses der i årsrapportens resultatopgørelse blandt andet om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds omkostninger i forbindelse med investeringsrådgivning (side 57, note 4). Det ligger uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til, hvorvidt de anførte oplysninger om nærtstående er opgivet med tilstrækkelig detaljeringsgrad, og om klager overholder gældende regnskabspraksis, og nævnet behandler derfor ikke dette spørgsmål i relation til god presseskik.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

I relation til spørgsmålet om oplysningernes detaljeringsgrad vedrørende nærtstående kan nævnet som ovenfor anført ikke tage stilling til korrektheden heraf. Da oplysningen i Økonomisk Ugebrev ikke er utvivlsom korrekt, og denne må forstås som en oplysning om, at klager ikke overholder gældende regnskabspraksis, er den egnet til at påføre klager skade af betydning. Lønmodtagernes Dyrtidsfond er derfor berettiget til et genmæle heroverfor.

Nævnet finder, at den ukorrekte oplysning om, at LD betaler en overpris for forvaltning til LD Invest på 79 mio. kr., er egnet til at påføre Lønmodtagernes Dyrtidsfond skade af betydning. Klager er derfor tillige berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Det fremsendte artikeludkast af 23. juni 2010 ændrer ikke herpå, da udkastet ikke fremstod som en rettelse af de forkerte oplysninger, men en forklaring på indholdet af de forkerte oplysninger i artiklen af 14. juni 2010.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Økonomisk Ugebrev efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre et kendelsesresume.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond har klaget til Pressenævnet over en artikel i Økonomisk Ugebrev nr. 21, den 14. juni 2010, idet fonden mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Økonomisk Ugebrev bragte i nr. 21, den 14. juni 2010, artiklen ”LD betaler overpris for forvaltning til LD Invest”, hvoraf følgende fremgik:

”Lønmodtagernes Dyrtidsfond har som bekendt overladt al kapitalforvaltning til det private selskab, LD Invest med adm. direktør [Person A] i spidsen. Det var også ham, der i sin tid skruede aftalen mellem LD og LD Invest sammen omkring LDs betaling for kapitalforvaltning til LD Invest. Da LD samtidig ejer hovedparten af LD Invest, er der tale om samhandel mellem afhængige parter, som der efter normale regnskabsregler skal oplyses detaljeret om.

Disse regler gælder tilsyneladende ikke for LD og LD Invest, da der oplyses meget summarisk om den nære samhandel. Der oplyses hverken om, hvor store forvaltningssummer, der er overladt til LD Invest, eller hvad der konkret betales for det.

I LDs årsregnskab for 2009 (side 25) oplyses kun, at ”Aftalen er baseret på en prisstruktur, hvor foreningens betaling til LD Invest er fastlagt ud fra omkostningsniveauet i LDs investeringsorganisation, før denne blev overført til LD Invest. Denne aftale udløber ved udgangen af 2010”.

LD Invest får fast honorar

I LD Invests regnskab oplyses, at ”Koncernen modtager frem til udgangen af 2010 et fast årligt honorar uafhængigt af formuens størrelse. honoraret er baseret på en for LD omkostningsdækkende aftale med udgangspunkt i de omkostninger, LD selv havde, da aktiviteterne vedrørende investeringsrådgivning blev udskilt fra LD i 2005.”

Det oplyses altså, at LD Invests honorar er fastsat efter omkostningsforholdene og den samlede forvaltningsformue i 2005. Siden har den generelle omkostningsstruktur indenfor kapitalforvaltning undergået store forandringer, dels på grund af den teknologiske udvikling, dels på grund af konkurrencepres på marginalerne. Som det fremgår af tabeloversigten på side 6 er LD Invests indtjeningsmarginal nu tre gange højere end hos BankInvest og næsten det dobbelte af hos Nordea Investment Management.

Forskellen betyder, at overskud før skat sidste år i LD Invest blev 44 mio. kr., hvor BankInvest med næsten samme forvaltningsformue gav et nulresultat. Med BankInvests forvaltningsmarginal (med samme aktivfordeling) havde LD Invest i stedet haft et underskud på ca. 80 mio. kr.

Tages der højde for aktivfordelingen på grundlag af LDs aktivfordeling er regnestykket nogenlunde det samme: LD har ca. tre fjerdedele af aktiverne placeret i obligationer, og det meste af resten i aktier, heraf en mindre del unoterede. Med et normalt forvaltningshonorar på ca. fem basispunkter på danske obligationer, 0,3 procent på aktier og to procent på unoterede aktier ville LD Invest have opnået samlede forvaltningsindtægter på ca. 110 mio. kr. – mod de aktuelle 189 mio. kr. (og 197 mio. kr. i 2008).

LD Invest er 79 mio. kr. for dyre

LD Invest oplyser, at det samlede beløb under forvaltning ved udgangen af 2009 var steget til 55 mia. kr. fra 51 mia. kr. året før. Det skal sammenholdes med at LD-medlemmernes formue fra 2008 til 2009 steg fra 51 mia. kr. til 52 mia. kr. Meget tyder dermed på, at næsten al den forvaltede kapital i LD Invest stammer fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Også selvom der tages højde for, at en del af LD-formuen er outsourcet i medlemmernes andre selvvalgspuljer, eksempelvis ”BankInvest Vælger” med en formue på 59 mio. kr. Samlet set svarer billedet også meget godt til, at væksten i kapital under forvaltning i LD Invest i 2009 kun steg otte procent og markant mindre end konkurrenternes.”

Yderligere oplysninger

Af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab for 2009 s. 6 fremgår det, at LD Invest er valgt som investeringsrådgiver for Den Professionelle Forening LD, der ejes 100 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Følgende fremgår endvidere af rapporten:

”LEDELSENS BERETNING:

[side 6]

ØVRIGE INVESTERINGER FORDELT PÅ DIREKTE OG INDIREKTE INVESTERINGER

LDs investeringer i ikke-børsnoterede aktiver foretages i LD Vælger. Porteføljen består af direkte ejede aktier og ejendomme samt andele i investeringsfonde og ejendomsselskaber. investeringsfondene er fordelt på en række selvstændige fonde, hvoraf nogle forvaltes af LD Invest, hvilket blandt andre gælder LD Equity 1, som er en dattervirksomhed af LD. Blandt andre væsentlige forvaltere kan nævnes Emerging Capital Partners, Axcel og IndustriUdvikling.

[side 11]

INVESTERINGSOMKOSTNINGER I LD 2009 (investeringsomkostningerne dækker omkostninger til ekstern og intern formueforvaltning samt forvaltning via datterselskaber)

LD (Inklusive LD Vælger)

Børsnoterede aktier og obligationer (ekstern forvaltning):

73,6 mio. kr.

(0,13 procent investeringsomkostninger i forhold til den gennemsnitlige investerede kapital)

Ikke-børsnoterede aktier mv. (ekstern forvaltning):

73,7 mio. kr.

(2,22 procent)

Ufordelte omkostninger (intern forvaltning):

24,9 mio. kr.

(- procent)

Investeringsomkostninger i alt:

172,2 mio. kr.

(0,29 procent)

[LD Vælgers tal er angivet efter LDs tal]

ÅBENHED OM INVESTERINGSOMKOSTNINGER

Omkostningerne til investeringsforvaltning fragår i medlemmernes opsparing. Det er derfor væsentligt, at investeringsomkostningerne holdes på et konkurrencedygtigt niveau. Det er vanskeligt direkte at sammenligne med andre pensionsordninger, idet der ikke, som for administrationsomkostningerne, findes officielle nøgletal.

LD har i de seneste år oplyst investeringsomkostningerne i procent af medlemmernes formue baseret på de investeringsomkostninger, som fremgår af regnskabet. Herved medregnes omkostningerne i Den Professionelle Forening LD og LD Equity 1. Opgjort på denne måde var LDs investeringsomkostninger i 2009 på 0,13 pct. af investeringsaktiverne. I de senere år har LDs investeringsomkostninger dermed været lidt under gennemsnittet for pensionsselskaber og pensionskasser.

LD ønsker i videst muligt omfang at vise samtlige investeringsomkostninger, herunder de indirekte omkostninger i investeringsfonde mv. Opgørelsen fremgår af tabellen ovenfor. De samlede investeringsomkostninger forøges således til 0,29 pct. af investeringsaktiverne, når de indirekte omkostninger medregnes.

PÅTEGNINGER:

[side 44]

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING

TIL BESTYRELSEN I LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

Vi har revideret årsregnskabet for Lønmodtagernes Dyrtidsfond for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2009, side 48-71. Årsregnskabet omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Vi har i tilknytning til revisionen gennemlæst ledelsesberetningen, der udarbejdes efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og afgivet udtalelse herom.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

REGNSKAB:

[side 54]

RESULTATOPGØRELSE

Investeringsvirksomhed

[Henvisning til note 4] Omkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed -77,0 (mio. kr. i 2009)

[Af side 56, note 1, fremgår Koncernforhold pr. 31.12.2009.

Heraf fremgår det, at Den Professionelle Forening LD f.m.b.a. har aktiver for 54,6 mia. kr., og at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer 100 %. Selskabet forvalter klagers børsnoterede aktiver.

LD Equity 1 K/S har aktiver for 1,37 mia. kr., og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ejerandel udgør 76,1 %. Selskabet investerer i danske børsnoterede og ikke-børsnoterede selskaber.)

[Note 3, side 57]

Kursreguleringer

Performanceafhængigt forvaltningshonorar, LD Equity 1 K/S

-30,4 (mio. kr. i 2009)

[Note 4]

Omkostninger

Omkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed -77,0 (mio. kr. i 2009)

Den Professionelle Forening LD, forvaltningsomkostninger 28,2 (mio. kr. i 2009)

Den Professionelle Forening LD, administrationsomkostninger 6,2 (mio. kr. i 2009)

Administrationsomkostninger i LD Equity 1 K/S 0,1 (mio. kr. i 2009)

Rådgivningshonorar, LD Equity 1 K/S 17,6 (mio. kr. i 2009)

[Note 16, side 61]

Nærtstående parter

Handel med investeringsaktiver mellem LD og Den Professionelle Forening LD er sket til dagsværdi.

Der er indgået aftale på omkostningsdækkende basis mellem Den Professionelle Forening LD og Fondsmæglerselskabet LD Invest A/S om investeringsrådgivning af foreningens midler. Der er desuden indgået aftale på markedsvilkår mellem LD Equity 1, 2 og 3 K/S og Fondsmæglerselskabet LD Invest A/S om investeringsrådgivning.

Der er indgået aftale på omkostningsdækkende basis mellem LD og Fondsmæglerselskabet LD Invest A/S om rådgivning vedrørende en portefølje af ikke-børsnoterede aktiver.

Fondsmæglerselskabet LD Invest A/S har gennemført handler for den Professionelle Forening LD. Kurtageafregning sker på markedsvilkår. Beløbet udgjorde for året 0,7 mio. kr.

Der er indgået en administrationsaftale mellem LD og LD Ejendom A/S. Administrationsaftalen er indgået på omkostningsdækkende basis.”

Af Fondsmæglerselskabet LD Invest A/S’ årsrapport for 2009 fremgår bl.a. følgende:

”[side 10]

SELSKABETS UDVIKLING SIDEN ETABLERINGEN

Fondsmæglerselskabet har i dag mere end 70 stor-kunder, herunder investorer i private equity-fondene LD Equity 1, 2 og 3 samt LD Invest Vietnam. Der er blandt andet indgået aftale om investeringsrådgivning med en lang række pensionskasser, fonde, virksomheder og investeringsforeninger – herunder investeringsforeningen LD Invest. Den positive tilgang af kunder har medført, at forretningsomfanget næsten er tredoblet siden etableringen i 2005, hvorfor indtægterne relateret til LD i dag udgør cirka 39 pct. af selskabets indtægtsgrundlag.

[side 17]

SAMARBEJDE MED LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND (LD)

Den positive udvikling i kunde- og forretningsgrundlaget i selskabet har resulteret i, at LD’s andel af de samlede nettogebyrindtægter eksklusive performancerelaterede poster i 2009 er faldet 1 procentpoint til 39 pct.”

Lønmodtagernes Dyrtidsfond anmodede ved e-mail af 15. juni 2010 Økonomisk Ugebrev om at få bragt en rettelse i førstkommende udgivelse af Økonomisk Ugebrev, dvs. mandag den 21. juni 2010. Ugebrevet fremsendte en række spørgsmål til fonden med henblik på at få præciseret en række forhold. Lønmodtagernes Dyrtidsfond besvarede spørgsmålene og fastholdt kravet om berigtigelse. Økonomisk Ugebrev tilbød ved e-mail af 23. juni 2010 Lønmodtagernes Dyrtidsfond at få bragt følgende:

”LD: Vi betaler ikke overpriser til LD Invest

Økonomisk Ugebrev skrev i udgaven for to uger siden under overskriften ”LD betaler overpriser for forvaltning til LD Invest”, at forvaltningsprovisionen i LD Invest er markant højere end hos sammenlignelige kapitalforvaltere. Vi har modtaget krav om berigtigelse af visse oplysninger fra både LD og LD Invest omkring konklusionen af udvalgte konkrete oplysninger. Konklusionen i Økonomisk Ugebrev er baseret på en beregning af bruttoindtjeningsmarginalen i LD Invest i forhold til forvaltet/rådgivningskapital. Beregningen viser, at LD Invest har en meget høj indtjeningsmarginal i forhold til eksempelvis BankInvest og Nykredit. Det ligger på niveau med Danske Capital omkring 0,33 procent, selvom Danske Capitals forvaltning er præget af intern kundeforvaltning, forvaltning for Danske Invest og andre ikke-institutionelle mandater, som LD Invest har. Det er velkendt, at der næsten altid er lavere indtjeningsmarginaler på de professionelle institutionelle mandater end på private mandater eller mandater, som har karakter af interne kunderelationer.

I artiklen forsøger vi dermed at gå om bag facaden hos kapitalforvalterne og udlede, hvad de tjener på den eksterne kapitalforvaltning og – rådgivning, da officielle, oplyste direkte forvaltnings- og administrationsomkostninger sjældent indeholder alle omkostningselementer, herunder indirekte omkostninger.

LD understreger overfor Økonomisk Ugebrev, at omkostningsprocenten i ”LD Vælger” i regnskabet oplyses til 0,09 procent. ”Omkostningsprocenten dækker omkostningerne til investeringsrådgivning og andre omkostninger, der direkte kan henføres til forvaltningen i LD Vælger.” Det understreges, at der er tale om en omkostningsprocent, der dækker ”direkte” omkostninger. Økonomisk Ugebrev har bedt LD om at præcisere, hvilke omkostningselementer, der kan henføres til ”indirekte” omkostninger, og hvordan forvaltningsaftalerne med LD Invest præcist er komponeret i relation til de indirekte omkostninger. Dette har vi ikke fået svar på.

Det bør endvidere oplyses, at LD har en managementaftale med LD Invest om management af unoterede aktier i LD Equity 1 K/S, hvor LD ejer 76 procent af formuen på 1,4 mia. kr. Her var rådgivningshonoraret sidste år 48 mio. kr. heraf 30 mio. kr. performanceafhængigt. Det svarer til en administrationsomkostning på samlet 3,4 procent, hvilket delvist forklarer den samlede højere indtjeningsmarginal i LD Invest.

Samtidig skrev Økonomisk Ugebrev i artiklen, at der oplyses meget summarisk omkring den ikke-uafhængige samhandel mellem LD og LD Invest. Der oplyses om det samlede beløb under forvaltning og de officielle omkostningsprocenter på puljerne, hvilket svarer til de nævnte summariske oplysninger. Da der er tale om en ”fastlåst” aftale i fem år, kan man ikke sige, at aftalen er på markedsvilkår, hvorfor oplysning om de nærmere aftalebetingelser havde givet større klarhed.

LD forholder sig således ikke til, at forvaltningsaftalen med LD Invest blev aftalt i starten af 2005, og at aftalevilkårene er fastlåst til udgangen af 2010 på uændrede vilkår. Som det fremgår af Økonomisk Ugebrevs kortlægning er andre forvaltere end LD Invest de seneste år blevet hårdt presset på forvaltningsmarginalerne. Dermed kunne LD uden en fastlåst aftale muligvis have forhandlet sig frem til en bedre aftale.

Økonomisk Ugebrev påpegede, at der er en meget stor uforklaret indtjening i LD Invest. Eksempelvis i 2006, hvor LD Invest var nystartet med LD som stort set eneste eksterne kunde, havde LD Invest samlede indtægter på godt 100 mio. kr. mens LD officielt kun oplyste 54 mio. kr. i eksternt forvaltningshonorar. Det har ikke været muligt at afklare, hvor LD Invest har hentet de øvrige indtægter, og i hvilket omfang de stammer fra samarbejdsrelationen med LD.

På baggrund af ovenstående kan vi ikke entydigt fastslå, hvad LD betaler samlede omkostninger til LD Invest. Derfor kan vi heller ikke entydigt dokumentere, at LD betaler overpriser for forvaltning/rådgivning i LD Invest.

LD Invest påpeger, at selskabet i dag har 12 mia. kr. under forvaltning af andre investorer end LD.”

Lønmodtagernes Dyrtidsfond klagede samme dag til Pressenævnet.

2 Parternes synspunkter

2.1 Lønmodtagernes Dyrtidsfonds synspunkter

Lønmodtagernes Dyrtidsfond har anført, at det ikke er korrekt, som anført i artiklen, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond hverken oplyser om, hvor store forvaltningssummer, der er overladt LD Invest, eller hvad der konkret betales for det. Endvidere kritiseres Lønmodtagernes Dyrtidsfond for ikke at oplyse om samhandlen med LD Invest.

I Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport for 2009 findes detaljerede oplysninger om nærtstående parter, herunder også om vederlag til LD Invest A/S og formue under forvaltning i Den Professionelle Forening LD (PLDF), hvortil LD Invest A/S leverer investeringsrådgivning.

Der anmodes således om, at der bringes en berigtigelse, hvori det oplyses, at Lønmodtagerens Dyrtidsfonds årsregnskaber omfatter de lovmæssigt krævede oplysninger om nærtstående parter, herunder også oplysninger om vederlag til LD Invest A/S og de samlede aktiver i Den Professionelle Forening LD.

Artiklen bygger på den fejlagtige antagelse, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond står bag stort set samtlige forvaltningsindtægter i LD Invest A/S. Forvaltningsindtægterne i LD Invest A/S udgjorde 189 mio. kr. i 2009, og journalisten vurderer på den baggrund, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond har betalt 79 mio. kr. for meget til LD Invest A/S. Imidlertid ville et enkelt opslag i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport kunne afkræfte denne antagelse. I resultatopgørelsen på side 54 i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport oplyses det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds samlede omkostninger vedrørende investeringsvirksomhed i 2009 udgjorde i alt 77,0 mio. kr.

I øvrigt gennemgår Finanstilsynet hvert år Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport, og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ville have fået kritik eller pålæg om rettelser, hvis ikke Finanstilsynet fandt, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond overholder de af tilsynet udstedte regler. Det har ikke været tilfældet i nogen af årene, hvor Finanstilsynet har gennemgået årsrapporten, og hvor disse oplysningsforpligtelser har været gældende.

Der er ikke noget belæg for, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skulle have betalt en overpris på 79 mio. kr. ud over det, som Økonomisk Ugebrev selv anser for at være ”et normalt forvaltningshonorar” på 110 mio. kr. for en formue af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds størrelse. Fondens investeringsomkostninger på 77,0 mio. kr. i 2009 omfatter i øvrigt også andre omkostninger end vederlag til LD Invest A/S.

Der anmodes om en berigtigelse, hvor det oplyses, at der ikke var belæg for at skrive, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler overpris for forvaltning til LD Invest, og at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsomkostninger i 2009 i alt udgjorde 77,0 mio. kr., hvoraf 45,9 mio. kr. er vederlag til LD Invest A/S for investeringsrådgivning i Den Professionelle Forening LD og LD Equity 1 K/S.

Økonomisk Ugebrev har ikke imødekommet Lønmodtagernes Dyrtidsfonds krav om berigtigelse. Lønmodtagernes Dyrtidsfond har fremsendt detaljeret dokumentation for ukorrekte oplysninger i artiklen og henvist til offentliggjorte årsrapporter, som har været tilgængelige for Økonomisk Ugebrev, også forud for artiklens offentliggørelse.

Udkastet af 23. juni 2010 til en ny artikel genfremsætter beskyldningerne fra den oprindelige artikel snarere end at berigtige ukorrekte påstande. Hertil kommer, at udkastet til den nye artikel indeholdt nye fejl og byggede på nogle fejlagtige præmisser.

De oplysninger, som Økonomisk Ugebrev skulle bruge som baggrund for artiklen, har været offentligt tilgængelige i form af årsregnskaber fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Artiklen blev bragt uden, at der blev rettet henvendelse til Lønmodtagernes Dyrtidsfond. En kontakt til fonden kunne formentlig have afhjulpet fejlene.

2.2 Økonomisk Ugebrevs synspunkter

Økonomisk Ugebrev har anført, at der er tale om en analyse baseret på data i årsregnskaber fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD Invest og en række andre kapitalforvaltere og derfor ikke en traditionel journalistisk artikel. Økonomisk Ugebrev har derfor ikke haft pligt til at høre Lønmodtagernes Dyrtidsfond i den aktuelle sag.

Analysen er baseret på de oplysninger, som fremgår af regnskaberne – og som i sagens natur – bør kunne læses selvstændigt af regnskabslæsere. Derfor bør det ikke være nødvendigt at indhente yderligere oplysninger for at forstå sammenhængene.

Analysen er baseret på en sammenligning med forvaltnings-/rådgivningsindtægter i LD Invest, som rådgiver Lønmodtagernes Dyrtidsfond for hovedparten af dennes formue, med forvaltningsindtægter i andre kapitalforvaltere målt i forhold til den samlede formue under forvaltning. Baggrunden for denne analysemetode er, at pensionsselskaberne ofte oplyser officielle omkostningsprocenter, som ikke indeholder alle faktiske omkostninger (dvs. de såkaldt indirekte omkostninger).

Af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab side 11 fremgår summariske omkostninger, som både dækker direkte og indirekte omkostninger, men der er ikke sket en opdeling på henholdsvis obligationer og børsnoterede aktier. Da langt hovedparten af formuen, der rådgives om, består af obligationer (hvor det markedsmæssige forvaltningshonorar typisk er markant lavere end på noterede aktier) er det tvivlsomt, om den samlede omkostningsprocent for de noterede aktier er på markedsniveau.

Det fremgår samtidig, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond har betalt 2,2 % i honorar for rådgivning af unoterede aktier. En del af dette beløb er såkaldt performance afhængigt forvaltningshonorar. Formlen for beregning af dette honorar fremgår ikke af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds regnskab, men af regnskabet for LD Invest. I noten om nærtstående parter (note 16 side 61 i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab) oplyses summarisk om, at aftalen mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond og LD Equity 1, 2 og 3 er indgået på ”markedsmæssige vilkår”. Der oplyses altså ikke i noten om nærtstående parter konkret om årets beregningsgrundlag for dette særlige honorar i 2009, ej heller hvordan der værdireguleres på de enkelte unoterede aktieposter med regnskabsmæssig effekt – og dermed med effekt på forvaltningshonoraret.

Det oplyses, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds honorar til LD Invest er fastfrosset i fem år – fra 2005 til 2010 – hvorved der, som nævnt i artiklen, ikke i aftalen indarbejdes de markedsmæssige prisfald, som er set de seneste år på forvaltningsaftaler, som indgås på markedsmæssige vilkår, på grund af skærpet konkurrence. Dette skaber tvivl om, hvorvidt Lønmodtagernes Dyrtidsfond får udnyttet disse fordele.

Økonomisk Ugebrev har oplyst, at Økonomisk Ugebrev efter dialog med Lønmodtagernes Dyrtidsfond fremsendte et forslag til opfølgningsartikel, hvor fremgangsmåden bag analysen blev præciseret, og hvor det blev fremhævet, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke er enig i konklusionen om, at der betales ”overpriser”. Dette forslag kunne Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke acceptere, hvorfor der ikke blev bragt en opfølgningsartikel.

Økonomisk Ugebrev her endelig henvist til artiklen ”Underskud i hver anden kapitalfond-virksomhed” bragt i ugebrev nr. 23, 28. juni 2010.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jytte Scharling, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Det anføres i artiklens overskrift, at ”LD betaler overpris for forvaltning til LD Invest”, og i en underoverskrift, at ”LD Invest er 79 mio. kr. for dyre”. Efter det oplyste bygger udsagnene på ugebrevets analyse, hvorved forvaltnings-/rådgivningsindtægter i LD Invest (som rådgiver Lønmodtagernes Dyrtidsfond for hovedparten af dennes formue) sammenlignes med forvaltningsindtægter hos andre kapitalforvaltere, målt i forhold til den samlede formue under forvaltning. På baggrund af analysen fremgår det af artiklen, at LD Invest alene burde have opnået 110 mio. kr. i samlede forvaltningsindtægter i modsætning til de aktuelle 189 mio. kr.

Efter overskriftens formulering sammenholdt med udsagnet i artiklen om, at meget tyder på, at næsten al den forvaltede kapital i LD Invest stammer fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, må artiklen forstås således, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler en overpris på 79 mio. kr.

Det fremgår af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport for 2009, resultatopgørelsens note 4, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond har haft omkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed på 77 mio. kr. Det er således udokumenteret, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond har betalt et beløb i størrelsesordenen 189 mio. kr. til LD Invest for forvaltning, og at Lønmodtagernes Dyrtidsfond dermed har betalt en overpris på 79 mio. kr. På denne baggrund finder Pressenævnet, at Økonomisk Ugebrev har bragt ukorrekte oplysninger, og at overskrifterne går ud over, hvad der er dækning for i artiklen.

Da Pressenævnet som anført finder, at Økonomisk Ugebrev ved ovennævnte overskrift ”LD betaler overpris for forvaltning til LD Invest” og underoverskrift ”LD Invest er 79 mio. kr. for dyre” har bragt ukorrekte oplysninger, udtaler nævnet kritik af Økonomisk Ugebrev for ikke at kontrollere oplysningerne tilstrækkeligt inden offentliggørelse, herunder ved forelæggelse for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

I artiklen oplyses videre, at ”Disse regler [normale regnskabsregler] gælder tilsyneladende ikke for LD og LD Invest, da der oplyses meget summarisk om den nære samhandel. Der oplyses hverken om, hvor store forvaltningssummer, der er overladt til LD Invest, eller hvad der konkret betales for det”. I Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport oplyses om LD Invests forhold til Den Professionelle Forening og LD Equity og disses aktiver (henholdsvis side 6 og side 56). Endvidere oplyses der i årsrapportens resultatopgørelse blandt andet om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds omkostninger i forbindelse med investeringsrådgivning (side 57, note 4). Det ligger uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til, hvorvidt de anførte oplysninger om nærtstående er opgivet med tilstrækkelig detaljeringsgrad, og om klager overholder gældende regnskabspraksis, og nævnet behandler derfor ikke dette spørgsmål i relation til god presseskik.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

I relation til spørgsmålet om oplysningernes detaljeringsgrad vedrørende nærtstående kan nævnet som ovenfor anført ikke tage stilling til korrektheden heraf. Da oplysningen i Økonomisk Ugebrev ikke er utvivlsom korrekt, og denne må forstås som en oplysning om, at klager ikke overholder gældende regnskabspraksis, er den egnet til at påføre klager skade af betydning. Lønmodtagernes Dyrtidsfond er derfor berettiget til et genmæle heroverfor.

Nævnet finder, at den ukorrekte oplysning om, at LD betaler en overpris for forvaltning til LD Invest på 79 mio. kr., er egnet til at påføre Lønmodtagernes Dyrtidsfond skade af betydning. Klager er derfor tillige berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Det fremsendte artikeludkast af 23. juni 2010 ændrer ikke herpå, da udkastet ikke fremstod som en rettelse af de forkerte oplysninger, men en forklaring på indholdet af de forkerte oplysninger i artiklen af 14. juni 2010.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Økonomisk Ugebrev efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre følgende:

”Genmæle fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond

I Økonomisk Ugebrev nr. 21, 2010, skrev ugebrevet i artiklen ”LD betaler overpris for forvaltning til LD Invest”, at normale regnskabsregler tilsyneladende ikke gælder for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, da der i fondens årsrapport kun oplyses meget summarisk om den nære samhandel mellem LD og LD Invest.

Ugebrevet skrev videre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond har betalt en overpris på 79 mio. kr. for forvaltning i LD Invest.

Det er ikke korrekt.

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskaber omfatter de lovmæssigt krævede oplysninger om nærtstående parter, herunder også oplysninger om vederlag til LD Invest A/S og de samlede aktiver i Den Professionelle Forening LD.

Det fremgår endvidere af det offentligt tilgængelige årsregnskab, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsomkostninger i 2009 i alt udgjorde 77 millioner kroner, hvoraf ca. 46 millioner kroner er vederlag til LD Invest for investeringsrådgivning i Den Professionelle Forening LD og LD Equity 1 K/S.

Pressenævnet har bestemt, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond er berettiget til at få bragt ovennævnte meddelelse.

Kritik fra Pressenævnet

Nævnet har endvidere udtalt kritik af Økonomisk Ugebrev for ikke at kontrollere oplysningerne om investeringsomkostningerne tilstrækkeligt inden offentliggørelse.

Hele kendelsen fra nævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.”

Afgjort den 15. november 2010