Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om benzinforhandlerkontrakter

Herved bekendtgøres lov nr. 234 af 6. juni 1985 om benzinforhandlerkontrakter med de ændringer, der følger af lov nr. 376 af 7. juni 1989, § 10 i lov nr. 433 af 31. maj 2000 og § 2 i lov nr. 495 af 12. maj 2010.

§ 1. Ved benzinforhandlerkontrakter forstås kontrakter og tinglyste servitutter eller deklarationer om levering af motorbrændstoffer, herunder benzin, dieselolie og gas, til videresalg.

Stk. 2. Ved benzinforhandlerkontrakter forstås i denne lov også servitutter eller deklarationer, der tinglyses med en leverandør af motorbrændstoffer som påtaleberettiget, og hvorved det forbydes andre leverandører end den påtaleberettigede at levere motorbrændstoffer til ejendommen til videresalg, uanset om der aktuelt forhandles motorbrændstoffer fra ejendommen. Endelig forstås ved benzinforhandlerkontrakter i denne lov tinglyste servitutter eller deklarationer, hvorved en leverandør af motorbrændstoffer meddeles køberet eller forkøbsret til den pågældende ejendom.

§ 2. Bestemmelser i kontrakter og tinglyste servitutter eller deklarationer om levering af motorbrændstoffer m.v. til videresalg vedrørende varebindinger må ikke omfatte andet end leverandørens motorbrændstoffer.

Stk. 2. De i § 1 nævnte kontrakter, som er indgået før lovens ikrafttræden, og som har længere løbetid end et år, kan opsiges med et års varsel. Tilsvarende gælder lånekontrakter, lejekontrakter m.v. mellem en leverandør af motorbrændstoffer m.v. og en forhandler. Efter lovens ikrafttræden kan kontrakter indgås for tre år, hvorefter de skal kunne opsiges med et års varsel.

Stk. 3. Bestemmelser i benzinforhandlerkontrakter, herunder tinglyste servitutter eller deklarationer, om åbningstid og minimumssalg samt om konkurrenceklausuler vedrørende tid og sted er ikke gyldige.

§ 3. Efter en benzinforhandlerkontrakts ophør skal eventuelle tinglyste servitutter eller deklarationer om varebindinger på forhandlerejede ejendomme aflyses.

Stk. 2. Eventuelle lån fra leverandøren til forhandleren skal ved kontraktsophør tilbagebetales, medmindre de efter deres indhold henstår uanset kontraktsudløb.

§ 3 a. Forpagtningskontrakter, der indgås mellem en leverandør af motorbrændstoffer og en forhandler, der har forpagtet leverandørens ejendom, kan fra leverandørens (bortforpagterens) side tidligst opsiges med 1 års varsel. Samme mindste varsel kræves til væsentlige vilkårsændringer med hjemmel i en forpagtningskontrakt.

Stk. 2. Det i stk. 1 anførte indskrænker ikke leverandørens (bortforpagterens) adgang til efter dansk rets almindelige regler at ophæve kontraktforholdet i tilfælde af misligholdelse.

Stk. 3. Opsiges en forhandler, der driver sin virksomhed på grundlag af forpagtningskontrakt med leverandøren, kan der gives forhandleren erstatning for opsigelsen. Ved fastsættelse af en eventuel erstatning tages der navnlig hensyn til længden af det tidsrum, hvori forpagtningsforholdet har varet, værdien af kundekredsen, virksomhedens nettooverskud, værdiforringelsen af forpagterens inventar og lignende ved fraflytning, medmindre bortforpagteren overtager dette i medfør af stk. 4, forpagterens flytteudgifter samt vægtige indvendinger mod forpagterens person eller forretningsførelse, hans behandling af det forpagtede anlæg og hans forbedringer af dette.

Stk. 4. Ved forpagtningsforholdets ophør er bortforpagteren forpligtet til at afkøbe forpagteren det af bortforpagteren leverede kurante varelager til priser svarende til de på optællingstidspunktet gældende nettopriser samt det materiel, som forpagteren som led i normal forretningsdrift har anskaffet i forpagtningsperioden. Vederlaget for dette materiel skal mindst svare til den værdi, materiellet har som brugt med fortsat drift for øje.

§ 4. Det er ikke tilladt leverandører af motorbrændstoffer m.v. der ejer eller driver virksomhed med salg af motorbrændstoffer i detailleddet, at yde sådanne tilskud eller andre subsidier, der kan medføre ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen i detailleddet. Dette gælder kun i forholdet mellem sagsanlæg, der forsynes af den samme leverandør.

§ 5. Overtrædelse af § 4 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

§ 6. Denne lov kan ikke fraviges ved aftale.

Stk. 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1986 og har virkning også for kontrakter, der er indgået før ikrafttrædelsestidspunktet.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 18. december 2010

Brian Mikkelsen

/ Kim Sparlund