Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (17. november 2010)

Videnskabsministeren (Charlotte Sahl-Madsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(Lovforslag nr. L 59)

Lovforslaget tager overordnet afsæt i to helt grundlæggende formål. For det første at implementere de direktivkrav, som fulgte med vedtagelsen af den nye direktivpakke på teleområdet i november 2009, og dermed styrke konkurrencen, konsolidere det indre marked og fremme borgernes interesser. For det andet at gennemføre en mere enkel, fleksibel og fremtidssikret telelov. Den gældende lov rækker tilbage til 2000 og har været genstand for ændringer ikke færre end 14 gange.

I vidt omfang er lovforslaget udtryk for en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovgivning. Lovforslaget er således baseret på de samme telepolitiske målsætninger som den gældende lov på området.

De telepolitiske målsætninger er fastlagt i den politiske principaftale af 8. september 1999 om de fremtidige sigtelinjer for telepolitikken – danskernes adgang til netværkssamfundet. Det fremgår heraf, at målene for telepolitikken er at fremme en markedsudvikling, der fører til innovation og vækst, og som derigennem sikrer alle danskere adgang til moderne kommunikationsteknologier. Det langsigtede mål er at skabe en sund og afbalanceret konkurrence på alle dele af telemarkedet, der på sigt gør det muligt i videst muligt omfang at fjerne eller minimere den sektorspecifikke konkurrenceregulering.

Et af de væsentligste punkter, hvorpå forslaget til den nye telelov adskiller sig fra den gældende lov, er, at det nærmere indhold og omfang af de forpligtelser, som IT- og Telestyrelsen i forbindelse med en markedsafgørelse skal pålægge et teleselskab med stærk markedsposition, i højere grad fremover vil skulle fastlægges i de konkrete afgørelser, som IT- og Telestyrelsen træffer, frem for i selve loven. Baggrunden herfor er, at EU-reguleringen forudsætter, at de nationale tilsynsmyndigheder – i Danmark IT- og Telestyrelsen - kan agere fleksibelt i relation til de forpligtelser, som styrelsen konkret skal anvende for at løse et konkurrenceproblem. Ændringen muliggør, at Danmark vil kunne leve op til dette krav om fleksibilitet, idet lovforslaget vil give styrelsen mulighed for konkret i hver enkelt sag at skræddersy udformningen af forpligtelserne, så de sigter mod at løse de konkret konstaterede konkurrenceproblemer inden for de hensyn og rammer, der angives i loven. Endvidere vil IT- og Telestyrelsen skulle tage hensyn til de henstillinger og retningslinjer, som Europa-Kommissionen udsteder på teleområdet.

Derudover er reglerne om forsyningspligt i forslaget til den nye telelov blevet opdateret og fremtidssikret således, at det nu bliver muligt at tilpasse omfanget af forsyningspligten til det konkrete behov på markedet. Ændringerne i lovforslaget i forhold til gældende lov medfører ikke i sig selv ændringer i vilkårene for den nuværende udpegede forsyningspligtudbyder.

Som følge af ændringen af forsyningspligtdirektivet er der endvidere stillet forslag om nye regler vedrørende slutbrugernes ret til at medtage abonnentnumre ved skift af teleselskab (nummerportering). Lovforslaget indebærer på dette punkt, at portering af numre skal kunne ske i løbet af én arbejdsdag. Herudover skal det sikres, at teleselskaberne kan pålægges passende sanktioner, herunder en forpligtelse til at yde kompensation til slutbrugere, i tilfælde af forsinket portering eller misbrug af portering.

Yderligere indeholder lovforslaget som noget nyt i forhold til den gældende lov en bestemmelse, som bemyndiger IT- og Telestyrelsen til at fastsætte regler med henblik på beskyttelse af netneutralitet. Udgangspunktet er, at branchen selv vedtager rimelige vilkår og principper for beskyttelsen af netneutralitet. I medfør af lovforslaget kan styrelsen imidlertid fastsætte regler, hvis branchen ikke i tilstrækkelig grad sikrer slutbrugernes adgang til information, videreformidling af information samt mulighed for at benytte applikationer og tjenester efter eget valg. I tillæg hertil indeholder lovforslaget tillige mulighed for at fastsætte bestemmelser om mindstekrav til kvalitet og gennemsigtighed, der også kan bidrage til at sikre forbrugernes indsigt i og uhindret adgang til det åbne internet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.