Den fulde tekst

Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og boafgiftsloven

(Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og goodwill m.v.)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret ved § 34 i lov nr. 251 af 28. april 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 O, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 40, stk. 8« til: »§ 40, stk. 9«.

2. § 12, stk. 1, affattes således:

»Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2-6. «

3. § 12, stk. 7, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 7. Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ifølge en gensidigt bebyrdende aftale indgået før den 1. juli 1999 har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

4. Efter § 12 A indsættes:

»§ 12 B. Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse.

    Stk. 2. Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage en kapitalisering af den løbende ydelse. Kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den af parterne foretagne kapitalisering er undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse. Er den skatteansættende myndighed for modtager og yder af den løbende ydelse ikke den samme, foretages prøvelsen af den skatteansættende myndighed for modtager efter høring af den skatteansættende myndighed for yder. Det skal endvidere fremgå af parternes aftale, hvilke aktiver der vederlægges med en løbende ydelse. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori aftalen indgås, til de skatteansættende myndigheder indsende meddelelse om den indgåede aftale, herunder oplysning om kapitaliseringen og den efter 5. pkt. foretagne fordeling.

    Stk. 3. Parterne, der har indgået aftale om den løbende ydelse, skal hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret, som opgjort efter stk. 2, anvendes som indgangsværdi. For hvert indkomstår reduceres saldoen med de i det pågældende indkomstår betalte ydelsers nominelle værdi. Den således nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år. Saldoen føres til og med det indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører, eller hvori saldoen bliver negativ. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for det enkelte indkomstår oplyse saldoen til de skatteansættende myndigheder.

    Stk. 4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del af saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen ved afståelsen af et sådant aktiv ikke er skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.

    Stk. 5. Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang, det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet. I det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.

    Stk. 6. Afstår modtageren retten til den løbende ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3. pkt. Modtagerens saldo reduceres med det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende ydelse, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

    Stk. 7. Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til yderen, fragår den kontantomregnede værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

    Stk. 8. Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til tredjemand, skal denne samt senere erhververe medregne ydelserne i den skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori ydelserne betales.

    Stk. 9. Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag på yderens saldo. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Erhververen af forpligtelsen skal kapitalisere og føre saldo over de overtagne ydelser efter reglerne i stk. 2-11.

    Stk. 10. Reglerne i stk. 2-9 kan kun anvendes for en løbende ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår aftalen om denne ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a. Hvis den anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens § 1 eller selskabsskattelovens § 1, anvendes reglerne i stk. 2-9. Den kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsættes med de løbende ydelser, der er betalt i perioden mellem dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden af skattepligten.

    Stk. 11. Stk. 3-10 finder ikke anvendelse, hvis yderen er forpligtet til at udrede de løbende ydelser til selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af yderen selv eller yderens ægtefælle, disses forældre eller livsarvinger. Det samme gælder, hvis de i 1. pkt. nævnte personer har en bestemmende indflydelse over institutionen m.v. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.«

§ 2

I lov nr. 433 af 26. juni 1998 om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven) foretages følgende ændringer:

1. I § 40, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Er overdragelsen af en udbytteret omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 7, kan erhververen ikke afskrive efter 1. pkt.«.

2. I § 40, stk. 6, indsættes efter 2. pkt.:

»Er aftalen om salg eller opgivelsen af en udbytteret omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 6, finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.«

3. I § 40 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Skatteministeren giver efter den skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget udgøres af en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5. Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv. Der kan i samme omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond. Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen for aftaleåret. De modtagne ydelser skal betales som afdrag på henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1. i måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales 0,6 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet. Grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen medfører, at det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling. Er hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet til betaling ved udløbet af dette indkomstår. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb til dækning af henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke betalte henstandsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i indkomståret efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.«

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

§ 3

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 717 af 2. oktober 1998, som ændret ved § 8 i lov nr. 910 af 16. december 1998, § 4 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, § 33 i lov nr. 251 af 28. april 1999 og § 4 i lov nr. 252 af 28. april 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 16, ændres »regler.« til: »regler og«.

2. I § 4, stk. 1, indsættes som nr. 17:

»17) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B, stk. 4-7.«

§ 4

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 12. august 1998, som ændret ved § 10 i lov nr. 910 af 16. december 1998, § 1 i lov nr. 143 af 17. marts 1999 og § 2 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, litra a, indsættes efter »ægtefælle«: », jf. dog § 14, stk. 2«.

2. I § 3, stk. 2, indsættes efter »almennyttigt formål«: », jf. dog § 14, stk. 2«.

3. § 14 affattes således:

»§ 14. Af kapitaler og formuegoder, hvortil der ved dødsfaldet knyttes en brugs- eller indtægtsnydelse, betales boafgift og eventuelt tillægsboafgift af kapitalens eller formuegodets værdi uden hensyntagen til brugs- eller indtægtsnydelsen.

    Stk. 2. § 3 finder ikke anvendelse, for så vidt angår kapitaler og formuegoder som nævnt i stk. 1. Af arv som nævnt i stk. 1, der tilfalder den afdødes ikke fraseparerede ægtefælle, betales der boafgift, jf. § 1, stk. 1. Af arv som nævnt i stk. 1, der tilfalder offentlige institutioner m.v. som nævnt i § 3, stk. 2, betales boafgift og tillægsboafgift, jf. § 1, stk. 1 og 2.

    Stk. 3. Afgifter af de i stk. 1 nævnte kapitaler og formuegoder kan betales af kapitalen eller formuegodet.«

4. I § 22, stk. 3, indsættes efter »afgiftsfri«: », jf. dog § 24, stk. 3«.

5. § 24 affattes således:

»§ 24. Brugs- og indtægtsnydelser er afgiftsfri. Underhold i giverens hjem eller på hospital, på plejehjem eller lignende er ligeledes afgiftsfri.

    Stk. 2. Hvis en kapital eller et formuegode gives som gave og der på kapitalen eller formuegodet hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, der ikke udgør et helt eller delvist vederlag i en gensidig bebyrdende aftale, betales gaveafgift af kapitalens eller formuegodets værdi uden hensyntagen til brugs- eller indtægtsnydelsen.

    Stk. 3. § 22, stk. 3, finder ikke anvendelse, for så vidt angår gaver som nævnt i stk. 2. Ægtefællen betaler 15 pct. i afgift af gaver som nævnt i stk. 2, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger grundbeløbet i § 22, stk. 1.

    Stk. 4. Afgifter af de i stk. 2 nævnte kapitaler og formuegoder kan betales af kapitalen eller formuegodet.

    Stk. 5. Gaveafgift, som gavegiver betaler for gavemodtager, er afgiftsfri for gavemodtager.«

§ 5

I lov nr. 166 af 24. marts 1999 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Objektiveringer, justering af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af told- og afgiftsområdet m.m.), som ændret ved § 6 i den af Folketinget ved 3. behandling den 27. april 1999 vedtagne lov om ændring af ligningsloven og andre love. (Aktiekøberetter i koncernforhold og medarbejderaktier til ansatte i udenlandske selskaber), foretages følgende ændringer:

1. I § 2, nr. 1, ændres »litra e«: til: »litra d«.

2. I § 2, nr. 2, ændres »litra f«: til: »litra e«.

3. I § 2, nr. 3, ændres »litra g«: til: »litra f«.

§ 6

Loven træder i kraft den 1. juli 1999. § 4 finder anvendelse på boer og anmeldelser vedrørende personer, som afgår ved døden den 1. juli 1999 eller senere, på anmeldelser vedrørende successioner, som indtræder efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser vedrørende en efterlevende ægtefælles ægteskab, som indgås efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser om udbetaling af arv fra uskiftet bo, der finder sted efter lovens ikrafttræden, på skifte af uskiftede boer, hvor begæring om skifte indgives efter lovens ikrafttræden, og på gaver, som modtages efter lovens ikrafttræden.

Givet på Christiansborg slot, den 2. juni 1999

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Ole Stavad