Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/9

Resumé

Rederiet H. Folmer & Co. har for anden gang anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2010-6-1027 H. Folmer & Co. mod Ritzaus Bureau.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

Da H. Folmer & Co. ikke har fremlagt sådanne nye faktiske oplysninger eller påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl, afslås anmodningen om genoptagelse.

Rederiet H. Folmer & Co. har for anden gang anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2010-6-1027, som nævnet traf afgørelse i 24. september 2010. Afgørelsen vedrørte en klage fra H. Folmer & Co., der klagede over telegrammer udsendt af Ritzaus Bureau.

I kendelsen hed det:

”Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Hertil kommer, at en retsreportage bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter, jf. punkterne A.1 og C.3.

Pressenævnet bemærker, at det under retssagen efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler (culpareglen) skal bevises, at sagsøgte (rederierne) har handlet ansvarspådragende, og at denne adfærd er årsag til besætningsmedlemmernes tab. Københavns Byret frifandt ved dommen af 26. maj 2010 rederierne, herunder klager, for erstatningsansvar. For klagers vedkommende skete frifindelsen med den begrundelse, at der ikke var begået fejl fra rederiets side, og at rederiet ikke havde medansvar for de fejl, kaptajnen havde begået. For så vidt angår det andet sagsøgte rederi, der var ansvarlig for kaptajnen, Partsrederiet Invest VI, fandt retten, at besætningsmedlemmerne (sagsøgerne) ikke havde bevist, at kaptajnens uagtsomme forhold havde været årsag til sagsøgernes tab i forbindelse med kapringen af Danica White.

Pressenævnet finder, at Ritzaus Bureau med udsagnet, at kaptajnen havde handlet ”groft uforsvarligt”, går ud over, hvad der er dækning for i byrettens dom. Byretten anvendte betegnelsen ”uagtsomt”, og nævnet udtaler sin kritik af Ritzaus Bureau for ikke at gengive byrettens dom korrekt på dette punkt. Det kan ikke føre til et andet resultat, at det fastslås i byrettens dom, at klager ikke er medansvarlig for kaptajnens fejl, da dette forhold ikke blev fremhævet i Ritzau Bureaus omtale af sagen. Da forholdet er blevet berigtiget af Ritzaus Bureau, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge bureauet at offentliggøre kritikken.

Ritzaus Bureau udsendte den 15. juni 2010 den rettede faktaboks. Klager gjorde blandt andet ved e-mail af 21. juni 2010 indsigelse mod den foretagne rettelse. Parterne har afgivet modstridende forklaringer, om der var indgået en aftale om, hvordan den forkerte oplysning vedrørende kaptajnens ansvarsgrundlag skulle berigtiges. Nævnet kan med de begrænsede muligheder, der er for bevisførelse for nævnet, ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige. Nævnet bemærker imidlertid, at nyhedsbureauets abonnenter ikke kan forventes at blive opmærksomme på rettelsen i faktaboksen af 15. juni 2010, der umiddelbart fremstår identisk med telegrammet af 10. juni 2010. I tillæg til den indarbejde rettelse, burde bureauet derfor have udsendt et selvstændigt telegram, hvoraf det fremgik, at kaptajnen ikke havde handlet ”groft uforsvarligt”. Henset til de modstridende forklaringer, finder nævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Ritzaus Bureau for ikke at foretage yderligere berigtigelse i dette tilfælde.

Nævnet finder, at den øvrige omtale af retssagen – telegrammerne af 10. og 15. juni 2010 – gengiver begge parters synspunkter i sagen. Det fremgår således af telegrammet den 10. juni 2010, at H. Folmer & Co. blev frifundet, og nævnet udtaler ikke kritik af den øvrige omtale af dommen. Nævnet bemærker, at udsagnet ”fordi det konstateres, at skibet med sin fart formentligt ikke var hurtig nok til at sejle fra piraterne i hurtiggående motorbåde” efter nævnets opfattelse netop er med til at understøtte, at det ikke var muligt at hindre kapringen.

Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at rederiet havde fået frataget sine internationale sikkerhedscertifikationer, og at skibet Danica White ikke nåede til kontrol og fik udstedt nye certifikationer inden kapringen 1. juni 2007 (Ifølge klager var der den 9. maj 2010 truffet aftale med rederiet Erria og Søfartsstyrelsen om overdragelsen til Erria, der derved havde det sikkerhedsmæssige ansvar). På denne baggrund finder nævnet, at oplysningen om, at skibet sejlede ”uden gyldige internationale papirer” ikke er forkert. Nævnet bemærker i øvrigt, at udsagnet efterfølgende er taget ud af faktaboksen.

Efter det oplyste er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt inddragelsen af certifikationer blandt andet var begrundet i ”for mange ulykker om bord”. Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere formuleringen eller Ritzaus Bureau i øvrigt.”

H. Folmer & Co. anmodede om genoptagelse af sagen. Ved kendelse af 2. november 2010 afviste Pressenævnet at genoptage behandlingen af sagen. I kendelsen hed det:

”Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

I relation til forholdet vedrørende rederiets internationale sikkerhedscertifikationer lægges det til grund, at H. Folmer & Co. ved Ankenævnet for Søfartsforholds afgørelse af 8. maj 2007 fik stadfæstet tilbagekaldelsen af ISM-overensstemmelsesdokumentet. Efter det oplyste indgik rederiet og Søfartsstyrelsen aftale om, at skibet Danica White skulle synes, når det anløb havnen i Mombasa, med henblik på at få udstedt nye sikkerhedscertifikationer til rederiet Erria, der pr. 9. maj 2007 var sikkerhedsmæssig ansvarlig for skibet. Sikkerhedskontrollen var planlagt at finde sted 4. juni 2007, men umuliggjort af kapringen den 1. juni 2007. Nævnet finder det heller ikke sandsynliggjort, at Pressenævnets afgørelse på dette punkt vil få et andet resultat ved en ny behandling.

Nævnet bemærker, at der i overskrifterne på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk ikke er bragt forkerte oplysninger, og det fremgår klart af resuméet, at H. Folmer & Co. blev frifundet med den begrundelse, at der ikke var begået fejl fra rederiets side, og at rederiet ikke havde et medansvar for de fejl, Partrederiet Invest IVs kaptajn havde begået. Selvom om H. Folmer & Co. ikke kan bebrejdes kaptajnens fejl, kan fejl begået af Partsrederiet Invest IVs kaptajn have en afsmittende virkning i forhold til klagers omdømme, hvorfor H. Folmer & Co. blev anset for klageberettiget vedrørende omtalen af kaptajnens fejl.

Da H. Folmer & Co. hverken er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, eller påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl, afslås anmodningen om genoptagelse.”

H. Folmer & Co. har til støtte for denne anmodning om genoptagelse bl.a. anført, at anmodningen (i overskriftsform) vedrører følgende fem punkter:

”1. Pressenævnets behandling af vores klage tager udgangspunkt i, at Ritzau har skrevet, at kaptajnen har handlet groft uforsvarligt. Men det har nyhedsbureauet aldrig skrevet.

2. Ritzaus påstand om, at rederiet mundtligt har trukket et skriftligt krav om en rettelse tilbage, har vidtrækkende konsekvenser for klagers rettigheder. Bl.a. annullerer påstanden mediets pligt til at bringe en tydelig rettelse af egen drift. (A.7).

3. Fremlæggelse af ny information i form af afgørelsen fra Ankenævnet for Søfartsforhold samt rederiets kommentar til pressemeddelelsen fra Søfartsstyrelsen af den 11. maj 2007, som vi ikke tidligere har set. Punktet vedrører papirernes gyldighed.

4. Fremlæggelse af ny information i form af Ankenævnet for Søfartsforholds begrundelse for at inddrage rederiets Document of Compliance (DOC), dvs. dokumentation for at det ikke – som Ritzau skriver – var velbegrundet i ”for mange arbejdsulykker”.

5. Principielle problematikker i forhold til klagers retssikkerhed.”

Klagen er over for Pressenævnet uddybet. Her skriver klager i forhold til punkt 1 blandt andet, at Ritzaus Bureau refererede byretsdommen på følgende måde i den påklagede artikel af 10. juni 2010: ”Københavns Byret giver søfolkene medhold i, at der blev handlet groft uforsvarligt” (rederiets understregning).

Ud fra konteksten er det underforstået og helt indlysende, det er sagsøgtes handlinger, byretten tog stilling til. Det klager ønsker, og som rederiet bad Ritzaus Bureau om – i den skriftlige klage af 14. juni 2010 – var derfor, at Ritzaus Bureau berigtigede den forkerte oplysning om, at rederiet havde handlet groft uforsvarligt. Denne berigtigelse burde samtidig have oplyst, at rederiet blev frikendt i byretten med den begrundelse, at rederiet ikke havde begået nogen fejl. Det er det helt basale i klagen, og det er rederiets opfattelse, at en så basal misforståelse af sagens kerne, må være udtryk for en sagsbehandlingsfejl.

H. Folmer & Co. har herudover opsummerende bl.a. anført følgende:

”• Ifølge de presseetiske regler har et medie pligt til at rette forkert information af egen drift, så snart mediet bliver opmærksom på fejlen, alligevel sker det ikke i dette tilfælde. Pressenævnet medgiver, at det burde være sket, men udtaler ikke kritik på grund af de modstridende forklaringer. Regel A.7. i de presseetiske regler gælder med andre ord ikke, hvis mediet kan overtale klager til en anden løsning. Ja, faktisk er det ikke et krav, at klager lader sig overbevise. En påstand fra mediet er nok. Dette finder vi problematisk ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt.

• Rederiet henvender sig skriftligt til chefredaktionen, men vores skriftlige anmodning om en rettelse bliver annulleret, fordi den journalist, der har dækket sagen gennem 3 år, insisterer på en mundtlig forhandling om de ønskede rettelser og efterfølgende påstår, at vi har indgået en mundtlig aftale, der er i vores disfavør.

• Det fremgår klart af den skriftlige korrespondance, at klager tror, at der er indgået en aftale om, at der skal bringes en rettelse, men det tillægges inden betydning af Pressenævnet.

• Selv om definitionen af en rettelse er klart formuleret i de presseetiske regler (A.7), accepterer Pressenævnet også andre definitioner. Fx kan begrebet godt dække over en faktaboks. Dette ses af Pressenævnets udtalelse om, at Ritzau ikke behøver at rette yderligere.

• Ritzau citerer byretten for, at der er handlet groft uforsvarligt (af sagsøgte), hvilket bliver rettet med oplysningen om, at kaptajnen (som ikke er sagsøgt) har handlet uagtsomt. Dette accepterer Pressenævnet.

• Der er tale om et kort referat af en byretsdom, som ikke refererer nogen af dommens hovedkonklusioner, men alene en oplysning om, at en kaptajn, der selv var offer for kapringen, havde handlet uagtsomt. Dette forhold blev vel at mærke ikke tillagt nogen betydning af byretten, som fastslog, at der ikke var nogen årsagssammenhæng mellem kaptajnens uagtsomhed og kapringen (søfolkenes tab).

• Rederiet beder om at få sagen optaget med henvisning til sagsbehandlingsfejl og ny information af afgørende betydning. Selv om hovedpunkterne i vores klage nu er nævnt i sagsfremstillingen, forholder Pressenævnet sig stadig ikke til dem. Det gælder også vores oplysning om, at nævnet har misforstået, hvad vi klager over. Den information, vi ser som ny, citeres ikke i sagsfremstillingen, som fokuserer på nogle andre passager i den afgørelse, vi fremlægger. På det grundlag udtaler Pressenævnet så, at vi ikke er fremkommet med ny information, og at der derfor ikke er basis for at genoptage sagen.

• De kendelser, der ligger i Retsinformations offentlige database vedrørende de nævnte sager, giver ikke et retvisende billede af, hvad vi klager over og hvilke argumenter, vi har fremført.”

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Thomas Rørdam, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

Da H. Folmer & Co. ikke har fremlagt sådanne nye faktiske oplysninger eller påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl, afslås anmodningen om genoptagelse.

Afgjort den 23. november 2010