Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1069

Resumé

Klager – et menighedsråd – klagede over artiklen ”Massiv opbakning til fyret graver” og en rettelse ”FEJL I ARTIKLEN OM [Klager]” i Fyens Stiftstidende.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

For så vidt angår klagens rettidighed, bemærkes det, at en klage, der indleveres efter sædvanlig kontortids ophør eller på en dag, hvor Pressenævnets kontor er og må forventes at være lukket, først anses iværksat den nærmest følgende dag, hvor kontoret er åbent.

Klagebrevet af 29. september 2010 (poststemplet torsdag den 30. september 2010 kl. 21.00) er modtaget i Pressenævnet mandag den 4. oktober 2010. Da 4-ugers klagefristen efter sædvanlig beregning udløb lørdag den 2. oktober 2010, anses den i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper for forlænget til den følgende hverdag, mandag den 4. oktober 2010. Klagen er herefter indgivet rettidig og behandles.

Et massemedie har som led i den redaktionelle proces ret til på egen hånd at forkorte og redigere i manuskripter til indsendt materiale, såfremt skribentens opfattelse efter foretagne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket.

Pressenævnet bemærker, at der i den af klagers fremsendte billedtekst er tilføjet ”og uregelmæssigheder” i den bragte artikel. Uanset denne tilføjelse finder Pressenævnet, at avisen ikke har tilsidesat god presseskik ved at anvende dele af det fremsendte materiale, idet klagers budskab om ansættelsen af en ny kirkegårdsgraver ikke fremstår forvansket i artiklen.

Nævnet finder videre, at det klart fremgår af artiklen, at medunderskriver [Person C] tilkendegiver sin vurdering af underskriftsindsamlingen som ”en protest”, og nævnet udtaler ikke sin kritik heraf.

Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Uanset 132 personer ikke har underskrevet erklæringen, finder Pressenævnet, at spørgsmålet om, hvorvidt 111 personer eller ca. 132 personer har underskrevet meddelelsen, ikke er en faktisk forkert oplysning af en sådan karakter, at den er egnet til at påføre menighedsrådet skade af betydning. Klager har derfor ikke krav på et genmæle heroverfor.

Pressenævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til de ansættelsesretlige forhold i afskedigelsen af graver [Person B], herunder om mødet den 4. maj 2010 er at betragte som en ansættelsesretlig advarsel. Det fremgår imidlertid af fratrædelsesaftalen af 30. juni 2010, at graveren er afskediget med et opsigelsesvarsel. Det er således ikke korrekt – som erkendt af avisen –, at graver [Person B] blev ”fyret uden varsel”. Den forkerte oplysning er egnet til at påføre Menighedsrådet i [Bynavn] Sogn skade af betydning, hvorfor klager som udgangspunkt er berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Efter det oplyste meldte én borger sig ud af Folkekirken i februar 2010 og endnu én borger i uge 40 (4.-10. oktober 2010). Pressenævnet finder det ikke godtgjort, at den i sagen omtalte udmeldelse skulle være begrundet i den skete afskedigelse. Da den bragte oplysning kan forstærke det indtryk, som artiklen efterlader, nemlig at afskedigelsen ikke var berettiget, er oplysningen egnet til at påføre klager skade af betydning, og menighedsrådet er som udgangspunkt også er berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Da Fyens Stiftstidende imidlertid den 20. oktober 2010 i tilstrækkeligt omfang berigtigede de bragte oplysninger, finder Pressenævnet, at der ikke er grundlag for at pålægge Fyens Stiftstidende at offentliggøre et genmæle efter medieansvarslovens § 49.

Menighedsrådet i [Bynavn] Sogn har ved formand [Person A] klaget til Pressenævnet over en artikel og en rettelse i Fyens Stiftstidende bragt henholdsvis den 4. september og 20. oktober 2010, idet menighedsrådet mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere avisens delvise afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Fyens Stiftstidende bragte den 4. september 2010 en artikel under overskriften ”Massiv opbakning til fyret graver” ogunderoverskriften ”132 personer bag støtteerklæring. Aktionen er samtidig en protest mod menighedsrådets rolle i sagen, siger medunderskriver”, hvoraf følgende fremgik:

”[Bynavn]: Graversagen fra [Bynavn] optager fortsat sindene hos byens borgere.

Senest har 132 personer skrevet under på en fælles støtteerklæring til den tidligere graver [Person B], der blev fyret uden varsel efter at have været ansat ved kirken i [Bynavn] gennem 10 år.

Ifølge en af medunderskriverne, [Person C], er aktionen i lige så høj grad udtryk for en dyb utilfredshed med hele den måde, som menighedsrådet har grebet sagen an på. Han understreger samtidig, at et bredt udsnit af borgere bakker op om erklæringen - og ikke kun en lille håndfuld ældre personer, sådan som menighedsrådsformand [Person A] har antydet det i avisen.

- Men det er klart, at der er flest modne personer, som har skrevet under. Måske, fordi vi har bedre tid til at reflektere over den måde, tingene foregår på, siger [Person C], 78 år.

Utilfredsheden er ikke blevet mindre af, at folk ikke kan få noget at vide om baggrunden for fyringen, siger han.

- Men er det ikke fair nok, at menighedsrådet ikke vil sige noget, når der er indgået en gensidig aftale mellem parterne om netop det? - Jeg ved ikke, hvor gensidig den er. Det tvivler jeg meget på, bemærker den 78-årige, der ikke har planer om at stille sit medlemskab af folkekirken på højkant.

Farvel til Folkekirken

Til gengæld er han vidende om andre personer i byen, der har meldt sig ud på baggrund af den aktuelle sag, hvor flere forskellige bud har været luftet som en forklaring på menighedsrådets beslutning.

Et af dem går ud på, at der gennem en længere årrække har foregået et sort salg af blomster fra en bænk på kirkegården.

Et andet handler om servering af kaffe til et begravelsesselskab tidligere på året, som [Person B] angiveligt tog sig betalt for.

Men indtil videre er det kun gisninger. I mellemtiden er en ny graver blevet ansat. Det drejer sig om 41-årige [Person D] fra Allested, der er uddannet væksthusgartner og har 20 års ledererfaring inden for gartnerfaget.

For to år siden skiftede han karriere og begyndte som gravermedhjælper på fuld tid ved Falsled og Svanninge kirker, oplyser [Person A], der glæder sig over, at hele 42 personer valgte at søge stillingen.

Rekordmange ansøgere

Det er angiveligt ny rekord på Fyn. Selv nævner [Person D] i sin ansøgning, at han er ædruelig og ikke tidligere straffet.

- Fint nok. Men det tager vi som en selvfølge, udtaler menighedsrådsformanden i en pressemeddelelse, hvor et billede af den nye graver er ledsaget af følgende tekst, der vist taler for sig selv: "[Person D] svinger spaden og er klar til at rense kirkegården i [Bynavn] for alle former for ukrudt og uregelmæssigheder".

…”

Menighedsrådet klagede over artiklen, hvorefter Fyens Stiftstidende berigtigede en del af artiklen. Den 20. oktober 2010 bragte avisen (på side 2, 1. sektion) en rettelse under overskriften ”FEJL I ARTIKLEN OM [BYNAVN] KIRKE” følgende:

”I artiklen ”Massiv opbakning til fyret graver” skrev Fyens Stiftstidende i september, at graveren ved [Bynavn] Kirke var blevet fyret uden varsel. Det var forkert. Graveren blev varslet en måned før fyringen i juni. I samme artikel fortalte en af de borgere, der støttede graveren i fyringssagen, at personer i byen havde meldt sig ud af folkekirken på baggrund af den aktuelle sag. En borger har meldt sig ud i denne periode.

Det vides ikke, om årsagen er fyringen af graveren ved [Bynavn] Kirke.

(Red)

Yderligere oplysninger

Forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel sendte menighedsrådsformanden meddelelsen ”BOMSTÆRK GRAVER MED BLID HUMOR ANSAT I [BYNAVN]” til Fyens Stiftstidende:

”[Bynavn] Kirke har ansat en ny kirkegårdsgraver, og menighedsrådet håber dermed, at kirkegården igen bliver en af de smukkeste og bedst passede. [Person D] fra Allested tiltrådte i går. Han er 41 år, uddannet væksthusgartner, og har 20 års ledelseserfaring indenfor gartnerfaget. For 2 år siden skiftede han karriere og begyndte som gravermedhjælper på fuld tid ved Falsled og Svanninge Kirker.

… Et ansættelsesudvalg under menighedsrådet bemærkede, at han er venlig, imødekommende, hjælpsom og bomstærk. Han beskrives som pligtopfyldende af sin tidligere arbejdsgiver. Den kvindelige kirkegårdsgraver i de to sogne på Sydfyn omtaler ham som ”sød og rar” og fremhæver hans blide humor. ”Selv nævner han i sin ansøgning, at han er ædruelig og aldrig straffet. Fint nok,” siger menighedsformanden [Person A], ”men det tager vi som en selvfølge. Vi glæder og til et godt samarbejde sammen med kirkens ledelse, sognepræsten, organisten, kirkesangerne og gravermedhjælperen [Person E].”

Det trækker bestemt heller ikke fra, at den nye graver har haft nær tilknytning til sognet,” forsætter [Person A]. ”[Person D] er vokset op i Volderslev, gik i skole på Lillevangsskolen og blev konfirmeret i [Bynavn] Kirke.”

Billedtekst: [Person D] svinger spaden og er klar til at rense kirkegården i [Bynavn] for alle former for ukrudt.”

En række personer havde underskrevet følgende meddelelse:

”KÆRE ANNE

MED VORES UNDERSKRIFTE ØNSKER VI HERMED AT TILKENDEGIVE VORES SYMPATI OG TAKNEMMELIGHED FOR DIN STORE INDSATS IGENNEM ÅRENE VED [BYNAVN] KIRKE.

VI HAR ALTID VÆRDSAT DIT IMØDEKOMMENDE VÆSEN OG ØNSKER DIG ALT MULIGT HELD OG LYKKE FREMOVER.”

I forlængelse af meddelelsen fremgår 132 navne. Nogle navne er sværtlæselige, andre personer har skrevet under som ægtepar på én linje (f.eks. fornavn A og fornavn B med fælles efternavn C):

2 Parternes synspunkter

2.1 Menighedsrådet i [Bynavn] Sogns synspunkter

Formanden [Person A] har anført, at han sendte en nyhedstekst med et portrætfoto af den nyansatte graver [Person D] til avisen. Avisen anvendte teksten i artiklen, hvor den blev kaldt ”pressemeddelelse”. Der blev plukket i teksten, og det var alene billedteksten med en kommentar ”en tekst, der vist taler for sig selv”, der blev anvendt. [Person A] havde ikke godkendt sammenblandingen og ville også have modsat sig den, hvis han var blevet spurgt.

Den tidligere graver [Person B] er ikke blevet fyret uden varsel som anført. Hun blev indkaldt til et møde den 4. maj 2010. På mødet erkendte hun en række uregelmæssigheder. I menighedsrådet anså man forholdene for meget alvorlige og meddelte graveren, at hendes stilling ville blive taget op til overvejelse. Det var en alvorlig advarsel. Stiftets jurister ville blive inddraget, hvorefter man ville vende tilbage. Den 11. juni 2010 blev hun opsagt med tre måneders varsel. Den 30. juni 2010 mødtes parterne og underskrev en fratrædelseserklæring, som bl.a. forhindrede parterne i at udtale sig. På baggrund af avisens aktindsigtsanmodning udleverede menighedsrådet de informationer, som er tilladt i personsager, herunder afskedigelsessager. Klager er løbende blevet ringet op af avisens journalist, men har på intet tidspunkt udtalt sig om substansen i afskedigelsessagen.

Klager har herudover anført, at udsagnet ”132 personer bag støtteerklæring. Aktionen er samtidig en protest mod menighedsrådets rolle i sagen, siger medunderskriver” er forkert. 111 personer underskrev, hvilket avisen kan få bekræftet af underskriftindsamlingens arrangør og ved selv at sammentælle underskrifterne.

Avisen lader med egne ord også medunderskriveren [Person C] fremføre tolkningen: ”aktionen [er] i lige så høj grad udtryk for en dyb utilfredshed med hele den måde, som menighedsrådet har grebet sagen an på”. Det er manipulation og en urigtig påstand. Et flertal blandt underskriverne ønskede kun at tilkendegive deres sympati for graverens store indsats, hvilket fremgår af meddelelsen.

Den 78-årige medunderskriver [Person C] bemærkede til avisen, at han ikke har tænkt sig at lade sit medlemskab til Folkekirken stå på højkant. Avisen skriver imidlertid videre: ”Til gengæld er han [Person C] vidende om andre personer i byen, der har meldt sig ud på baggrund af den aktuelle sag.”

Hvis journalisten havde tjekket den oplysning hos sognepræsten, havde han fået oplyst, at ingen til dato har meldt sig ud af Folkekirken i [Bynavn] Sogn på grund af sagen. Hverken i 2009 eller 2010. Det er således også ukorrekt, når avisen i sin rettelse den 20. oktober 2010 skriver ”at en borger har meldt sig ud i denne periode”. Sognepræsten har foreløbig fået to udmeldelser i år, én i februar 2010 og én i uge 40. Udmeldelsen i februar måned fandt sted før afskedigelsen og havde ikke noget med graversagen at gøre. Årsagen til udmeldelsen i oktober måned kender kun præsten og den udmeldte.

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Fyens Stiftstidende har anført, at redaktionen til enhver tid ret til at redigere i tilsendt materiale – herunder helt at fravælge at offentliggøre fremsendt materiale. Udsagnet ”En tekst, der vist taler for sig selv” er indsat umiddelbart før følgende udsagn, som avisen har hentet fra den tilsendte tekst:

”[Person D] svinger spaden og er klar til at rense kirkegården i [Bynavn] for alle former for ukrudt og uregelmæssigheder.”

Avisen har ikke sammenblandet de faktiske oplysninger med en kommentar, som kan påvirke læsernes opfattelse i sagen.

Fyens Stiftstidende har erkendt, at afskedigelsen af graver [Person B] ikke skete uden varsel. Dette forhold er derfor rettet med en synlig placering på side 2 i 1. sektion den 20. oktober 2010.

Avisen er uforstående over for klagers optælling af underskrifterne. Avisen har på ny optalt underskrifterne og er kommet frem til 130 eller 132 navne, afhængig af to ulæselige linjer. På nogle linjer har ægtepar skrevet under sammen. Da man ikke er medlem af Folkekirken som husstand, men som enkeltperson, tælles de enkeltvis. I forhold til læsernes opfattelse af omfanget af folkekirkemedlemmernes protest i landsbyen er det ikke af afgørende betydning, om 111 eller 132 personer har skrevet under. Begge tal indikerer for læserne det samme omfang af protesten.

Avisen har citeret [Person C] for oplysningen om, at han er vidende, om andre personer i byen har meldt sig ud af folkekirken på baggrund af den aktuelle sag. Sognepræsten i [Bynavn] har i forbindelse med klagesagen oplyst, at han alene på grund af klagesagen vil oplyse antallet af udmeldte. Ellers er det en privatsag. Han oplyste, at en person havde meldt sig ud i det seneste halve år, men årsagen kunne han ikke oplyse. Dette fremgår af rettelsen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Dorthe Carlsen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

For så vidt angår klagens rettidighed, bemærkes det, at en klage, der indleveres efter sædvanlig kontortids ophør eller på en dag, hvor Pressenævnets kontor er og må forventes at være lukket, først anses iværksat den nærmest følgende dag, hvor kontoret er åbent.

Klagebrevet af 29. september 2010 (poststemplet torsdag den 30. september 2010 kl. 21.00) er modtaget i Pressenævnet mandag den 4. oktober 2010. Da 4-ugers klagefristen efter sædvanlig beregning udløb lørdag den 2. oktober 2010, anses den i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper for forlænget til den følgende hverdag, mandag den 4. oktober 2010. Klagen er herefter indgivet rettidig og behandles.

Et massemedie har som led i den redaktionelle proces ret til på egen hånd at forkorte og redigere i manuskripter til indsendt materiale, såfremt skribentens opfattelse efter foretagne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket.

Pressenævnet bemærker, at der i den af klagers fremsendte billedtekst er tilføjet ”og uregelmæssigheder” i den bragte artikel. Uanset denne tilføjelse finder Pressenævnet, at avisen ikke har tilsidesat god presseskik ved at anvende dele af det fremsendte materiale, idet klagers budskab om ansættelsen af en ny kirkegårdsgraver ikke fremstår forvansket i artiklen.

Nævnet finder videre, at det klart fremgår af artiklen, at medunderskriver [Person C] tilkendegiver sin vurdering af underskriftsindsamlingen som ”en protest”, og nævnet udtaler ikke sin kritik heraf.

Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Uanset 132 personer ikke har underskrevet erklæringen, finder Pressenævnet, at spørgsmålet om, hvorvidt 111 personer eller ca. 132 personer har underskrevet meddelelsen, ikke er en faktisk forkert oplysning af en sådan karakter, at den er egnet til at påføre menighedsrådet skade af betydning. Klager har derfor ikke krav på et genmæle heroverfor.

Pressenævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til de ansættelsesretlige forhold i afskedigelsen af graver [Person B], herunder om mødet den 4. maj 2010 er at betragte som en ansættelsesretlig advarsel. Det fremgår imidlertid af fratrædelsesaftalen af 30. juni 2010, at graveren er afskediget med et opsigelsesvarsel. Det er således ikke korrekt – som erkendt af avisen –, at graver [Person B] blev ”fyret uden varsel”. Den forkerte oplysning er egnet til at påføre Menighedsrådet i [Bynavn] Sogn skade af betydning, hvorfor klager som udgangspunkt er berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Efter det oplyste meldte én borger sig ud af Folkekirken i februar 2010 og endnu én borger i uge 40 (4.-10. oktober 2010). Pressenævnet finder det ikke godtgjort, at den i sagen omtalte udmeldelse skulle være begrundet i den skete afskedigelse. Da den bragte oplysning kan forstærke det indtryk, som artiklen efterlader, nemlig at afskedigelsen ikke var berettiget, er oplysningen egnet til at påføre klager skade af betydning, og menighedsrådet er som udgangspunkt også er berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Da Fyens Stiftstidende imidlertid den 20. oktober 2010 i tilstrækkeligt omfang berigtigede de bragte oplysninger, finder Pressenævnet, at der ikke er grundlag for at pålægge Fyens Stiftstidende at offentliggøre et genmæle efter medieansvarslovens § 49.

Afgjort den 22. november 2010