Den fulde tekst

Lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love

(Justering af ansættelsesfrister m.v. og fælleskommunal administration)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998, som ændret ved § 5 i lov nr. 910 af 16. december 1998, § 3 i lov nr. 911 af 16. december 1998, § 3 i lov nr. 1051 af 23. december 1998 og § 18 i lov nr. 166 af24. marts 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Med skatteministerens godkendelse kan to eller flere kommunalbestyrelser udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de pågældende kommuner. Skatteministeren kan med et passende varsel tilbagekalde en godkendelse af en fælleskommunal administration, hvis skatteministeren skønner, at forudsætninger for godkendelsen ikke opfyldes.«

2. I § 3, stk. 4, 1. pkt., ændres »at ændre en skatteansættelse« til: »at ændre den del af grundlaget for en skatteansættelse, der skal selvangives«.

3. I § 3, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »en nærmere angiven frist«: », der ikke må være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering«.

4. § 4 ophæves.

5. I § 5 ændres »og § 22« til: », § 22 og § 24«.

6. I § 12 A, 2. pkt., udgår »§ 4, stk. 1,«.

7. § 12 A, 3. pkt., affattes således:

»Afgørelser i 1. instans efter 1. pkt. påklages til Landsskatteretten.«

8. I § 20, stk. 1, ændres »skattemyndighederne« til: »de lokale skattemyndigheder, vurderingsråd, skyldråd og told- og skatteforvaltningen«.

9. I § 20, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Færdselsstyrelsen«: », samt på samme måde en suppleant for hver af disse medlemmer«.

10. § 21, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Ved klage over en skatteansættelse er skatteankenævnet berettiget til at foretage sådanne ændringer af ansættelsen, der er en følge af klagen.«

11. I § 21 A ændres »§ 4, stk. 1,« til: »§ 34, stk. 2, eller § 35«.

12. I § 22, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»De nye oplysninger skal forelægges nævnet inden for følgende frister:

1) Fristen efter § 34, stk. 2, jf. § 35, for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.

2) Fristen efter § 25, stk. 1, for indgivelse af klage over skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, eller inden Landsskatterettens behandling af sagen er afsluttet.

3) Fristen efter § 31, stk. 3, for indbringelse af sagen for landsretten, eller inden landsrettens behandling af sagen er afsluttet.

4) Fristen for indbringelse af landsrettens dom for Højesteret, eller inden Højesterets behandling af sagen er afsluttet.«

13. I § 22, stk. 2, indsættes efter »hvis nævnet skønner, at«: »ganske«.

14. I § 23, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 5,«: »§ 12 A, jf. § 38, stk. 3,«.

15. § 24, stk. 1, affattes således:

»En skatteansættelse af indkomst kan påklages, når den klageberettigede mener,

1) at den pågældende ikke er skattepligtig efter reglerne om indkomstskat til staten,

2) at skatteansættelsen er ugyldig på grund af formelle fejl,

3) at indkomsten er ansat forkert,

4) at indkomstskatten er beregnet forkert,

5) at skatteansættelsen er uvirksom, fordi det afledte skattekrav var forældet på tidspunktet for skatteansættelsens foretagelse.«

16. § 25, stk. 4, 6. pkt., affattes således:

»Afgiften tilbagebetales ikke, hvis klagen afvises, hvis klagen indbringes for domstolene efter § 31, stk. 2, eller hvis klagen tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker i forbindelse med, at den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, genoptager sagen.«

17. § 28, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Ved klage over en skatteansættelse eller en ejendomsvurdering er Landsskatteretten berettiget til at foretage sådanne ændringer af ansættelsen eller vurderingen, der er en følge af klagen.«

18. I § 30, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 31, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 31, stk. 2«.

19. Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Ansættelsesfrister«.

20. §§ 34 og 35 affattes således:

»§ 34. Den kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen og Ligningsrådet kan ikke afsende varsel som nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller forhøjelse af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

    Stk. 2. Ønsker en skattepligtig at få ændret sin skatteansættelse, skal den skattepligtige senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen.

    Stk. 3. De i stk. 1 nævnte myndigheder kan ikke af egen drift foretage en ansættelse af den indkomst eller den ejerboligværdi, der skal lægges til grund for en skatteansættelse, efter den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Fristen kan dog forlænges efter anmodning fra den skattepligtige, i det omfang den skattepligtige påviser, at det vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder for denne at varetage sine interesser i sagen inden for fristen. Den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen, skal, hvis beregningen foretages efter udløbet af fristen, foretages inden rimelig tid efter, at ansættelsen er foretaget.

    Stk. 4. For skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven udløber fristerne efter stk. 1 og 3, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, først i det 6. år efter indkomstårets udløb.

    Stk. 5. Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.

§ 35. Uanset fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres såvel efter anmodning fra den skattepligtige som efter skattemyndighedernes bestemmelse i følgende tilfælde:

1) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at der efter indkomstårets udløb er indtrådt en ændring i grundlaget for opgørelsen af den indkomst eller den ejerboligværdi, der skal lægges til grund for skatteansættelsen.

2) I det omfang skatteansættelsen skyldes en ændret bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud for indkomstår, der ligger uden for fristerne efter § 34, og skatteansættelsen foretages inden for fristerne efter § 34 og ikke beror på et skøn.

3) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en skatteansættelse af den skattepligtige vedrørende et andet indkomstår.

4) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en skatteansættelse af en ægtefælle, hvormed den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. § 4 i kildeskatteloven, vedrørende samme eller et andet indkomstår.

5) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en udenlandsk skattemyndigheds ændring vedrørende en kontrolleret transaktion, jf. § 3 B i skattekontrolloven, således at priser og vilkår vedrørende den kontrollerede transaktion bliver i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

6) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

7) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en landsskatteretskendelse eller ved en dom. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelsen af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis.

8) I det omfang skatteansættelsen består i, at de statslige skattemyndigheder har udnyttet deres revisionskompetence efter § 14 eller § 19 til at ændre en skatteansættelse foretaget af en lokal skattemyndighed, jf. kapitel 1.

9) I det omfang skatteministeren tillader, at skatteansættelsen ændres som følge af fejl begået af en skatteansættende myndighed.

    Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, hvis den indebærer en indkomstændring på mindst 5.000 kr.

    Stk. 3. En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige inden rimelig tid efter, at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. § 34, stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 4. Et punkt i en skatteansættelse kan ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af en skatteansættende myndighed, selv om skatteankenævnet, Landsskatteretten eller Ligningsrådet tidligere har truffet afgørelse om punktet.«

21. Før § 36 indsættes:

»Kapitel 4 A

Særlige bestemmelser«.

22. Efter § 36 indsættes:

»§ 36 A. Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten.«

23. Efter § 37 indsættes:

»§ 37 A. Ægtefæller og forhenværende ægtefæller har hver især ret til ved henvendelse til den kommunale skattemyndighed at få oplyst indholdet af ægtefællens selvangivelse og skatteansættelsen af denne for indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende.

    Stk. 2. Ægtefæller og forhenværende ægtefæller kan hver især klage over skatteansættelsen af den anden ægtefælle for indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende.

§ 37 B. Er en privatretlig disposition betinget af, at dispositionen tillægges nærmere angivne skatteretlige virkninger (skatteforbehold), tillægges skatteforbeholdet kun virkning for en skatteansættelse, hvis det er klart, skriftligt og oplyst over for den skatteansættende myndighed senest samtidig med, at skattemyndigheden oplyses om dispositionens øvrige indhold.

    Stk. 2. Den skatteansættende myndighed kan afvise at tillægge et skatteforbehold virkning for en skatteansættelse, hvis de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet ikke er klare og overskuelige.

§ 37 C. I det omfang en skatteansættelse hviler på en privatretlig disposition, kan skatteministeren tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for skatteansættelsen (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter.

2) Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

3) Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.

4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.

5) At alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, tiltræder omgørelsesanmodningen.

    Stk. 2. For at få behandlet en anmodning om omgørelse skal der betales et gebyr af samme størrelse som det, der efter § 20 B, jf. § 20 A, stk. 1, skal betales for at få en bindende forhåndsbesked om egne forhold. Gebyret som nævnt i § 20 B, stk. 2, skal betales samtidig med indgivelse af omgørelsesanmodningen. Et betalt gebyr tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage.«

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 10. oktober 1998, som ændret ved § 2 i lov nr. 838 af 2. december 1998, lov nr. 913 af 16. december 1999, § 9 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, § 2 i lov nr. 1033 af 23. december 1998 og § 10 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, foretages følgende ændring:

1. § 80 ophæves.

§ 3

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 10. september 1996, som ændret ved § 12 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 9 i lov nr. 426 af 26. juni 1998 og § 22 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, foretages følgende ændring:

1. I § 39 A indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Skatteministeren kan godkende, at den i stk. 1 nævnte bistand til vurderingsrådene af kontormæssig art ydes af to eller flere kommuner i fællesskab.«

§ 4

I lov om beskatning af dødsboer (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 28. september 1998, som ændret ved § 9 i lov nr. 910 af 16. december 1998 og § 4 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, foretages følgende ændring:

1. I § 87, stk. 2, ændres to steder »§ 35, stk. 4« til: »§ 35, stk. 1, nr. 6«.

§ 5

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. oktober 1998, som ændret ved § 4 i lov nr. 838 af 2. december 1998 og § 1 i lov nr. 1033 af 23. december 1998, foretages følgende ændring:

1. § 15, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Skattestyrelseslovens § 34 finder tilsvarende anvendelse for bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 2, der begærer genoptagelse af en bidragsopgørelse, henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheders ændring af en bidragsopgørelse. Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter reglerne i § 16. En ændring af en skatteansættelse kan uanset fristerne efter 1. pkt. lægges til grund for en eventuel konsekvensændring af den skattepligtiges bidragsopgørelse.«

§ 6s

I lov nr. 1106 af 29. december 1997 om ændring af skattestyrelsesloven, skattekontrolloven, selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, afskrivningsloven, kulbrinteopkrævningsloven og lov om kommunal indkomstskat. (Statens overtagelse af selskabsligningen) foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 4, ændres to steder »§ 38, stk. 2« til: »§ 38, stk. 3«.

2. I § 9, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 1« til: »§ 38, stk. 3, 1. pkt.,«.

§ 7

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

    Stk. 2. § 1, nr. 3, har virkning for agterskrivelser, der afsendes efter lovens ikrafttræden.

    Stk. 3. Den hidtidige affattelse af § 4 i skattestyrelsesloven, jf. denne lovs § 1, nr. 4, finder anvendelse på anmodninger om genoptagelse, der er indgivet til de statslige told- og skattemyndigheder før lovens ikrafttræden, samt på anmodninger om genoptagelse vedrørende indkomstår før 1997.

    Stk. 4. § 1, nr. 5, 10-13 og 15-17, har virkning for anmodninger eller klager, der indgives efter lovens ikrafttræden. Det samme gælder § 37 C i skattestyrelsesloven som affattet ved § 1, nr. 23.

    Stk. 5. § 1, nr. 11 og 20, har virkning for skatteansættelser, der foretages vedrørende indkomståret 1997 og følgende år. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7, har dog virkning for underkendende landsskatteretskendelser eller domme, der afsiges efter lovens ikrafttræden, men genoptagelse af skatteansættelser for indkomstår før 1997 er betinget af, at eventuelle afledte konsekvensændringer af skatteansættelser af den skattepligtige eller dennes ægtefælle for samme eller andre indkomstår gennemføres.

    Stk. 6. § 37 B i skattestyrelsesloven som affattet ved § 1, nr. 23, har virkning for skatteforbehold, der tages efter lovens ikrafttræden.

 

Givet på Christiansborg slot, den 2. juni 1999

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Ole Stavad